Retfærdiggørelse af tro alene

Transkript

1 4 Retfærdiggørelse af tro alene TIL SABBATTEN 22. JULI 2017 Ugens vers Introduktion Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig (Gal 2,20). Som vi så i sidste uge, gik Paulus offentligt i rette med Peter i Antiokia på grund af den manglende overensstemmelse mellem hans opførsel og den tro, han forkyndte. Peters beslutning om ikke længere at spise sammen med tidligere hedninger gav det indtryk, at de i bedste fald var andenrangs kristne. Hans handlinger antydede, at de var nødt til først at underkaste sig omskærelsens ritual, hvis de virkelig ønskede at være en del af Guds familie og nyde fuldt fællesskab og medlemskab. Hvad sagde Paulus egentlig til Peter i denne spændte situation? I denne uge vil vi studere, hvad der mest sandsynligt er et resume af det, der foregik. Dette afsnit indeholder en af de mest koncentrerede udtalelser i Det Nye Testamente. Den er også af allerstørste betydning, fordi den for første gang i brevet introducerer os for adskillige ord og udtryk, der er grundlæggende både for forståelsen af evangeliet og for resten af Paulus brev til galaterne. Disse nøgleudtryk indbefatter retfærdiggørelse, retfærdighed, lovgerninger, tro, og ikke alene tro, men tro på Jesus. Hvad mener Paulus med disse udtryk, og hvad lærer de os om frelsesplanen? Ugens tekster Gal 2,15-21 Ef 2,12 Fil 3,9 Rom 3, Mos 15,5-6 Rom 3,8 38

2 SØNDAG 16. JULI 2017 Spørgsmålet om retfærdiggørelse Gal 2,15 I Gal 2,15 skriver Paulus: Vi er jøder af fødsel, ikke syndere af hedensk herkomst. Hvad tror du, han ønsker at sige her? Paulus ord må forstås i deres sammenhæng. I et forsøg på at overbevise sine jødekristne brødre om sit synspunkt starter Paulus med noget, de kunne være enige om - den traditionelle forskel mellem jøder og hedninger. Jøderne var Guds udvalgte folk, som var blevet betroet hans lov, og de nød fordelene ved et pagtsforhold med ham. Hedningerne derimod var syndere. De havde ikke Guds lov som en slags stopklods for deres opførsel, og de stod uden for pagtens løfter (Ef 2,12; Rom 2,14). Selv om hedningerne åbenbart var syndere, advarer Paulus i vers 16 de jødekristne om, at deres åndelige privilegier ikke gør dem mere acceptable over for Gud; for ingen bliver gjort retfærdig af lovgerninger. Gal 2,16-17 Paulus bruger udtrykket blive/gøres retfærdig fire gange i disse vers. Hvad mener han med at blive/gøres retfærdig (retfærdiggørelse)? Tænk over 2 Mos 23,7 og 5 Mos 25,1. Udsagnsordet at retfærdiggøre eller gøre retfærdig er et nøgleudtryk hos Paulus. Ud af de niogtredive gange det findes i Det Nye Testamente, er de syvogtyve i Paulus breve. Han bruger det otte gange i Galaterbrevet, deriblandt fire henvisninger i Gal 2, Retfærdiggørelse er et juridisk udtryk, der bruges i retssammenhæng. Det har at gøre med den dom, en dommer afsiger, når en person kendes uskyldig for de anklager, der er blevet bragt imod ham eller hende. Det er det modsatte af fordømmelse. Og fordi ordene ret og retfærdig kommer fra det samme græske ord, betyder det, at hvis en person skal gøres retfærdig, bliver han også regnet som retfærdig. Retfærdiggørelse indebærer derfor mere end kun benådning eller tilgivelse; det er den positive kendelse om, at en person er retfærdig. For nogle af de jødekristne angik retfærdiggørelse også deres personforhold. Det drejede sig om deres forhold til Gud og hans pagt. At blive retfærdiggjort betød også, at en person blev regnet som et trofast medlem af Guds pagtssamfund, Abrahams familie. Til at tænke over Læs Gal 2, Hvad siger Paulus til dig i disse vers, og hvordan kan du anvende disse ord på din egen kristne erfaring? 39

3 MANDAG 17. JULI 2017 Lovgerninger Gal 2,16-17 Gal 3, Rom 3,20.28 I Gal 2,16 siger Paulus tre gange, at et menneske ikke bliver gjort retfærdigt af lovgerninger. Hvad mener han med lovgerninger? Hvordan kan de følgende tekster hjælpe os til at forstå, hvad han mener? For at forstå udtrykket lovgerninger må vi først forstå, hvad Paulus mente med ordet lov. Ordet lov (nomos på græsk) findes 121 gange i Paulus breve. Det kan anvendes på forskellige måder, deriblandt om Guds vilje for sit folk, de fem Mosebøger, hele Det Gamle Testamente, eller som et generelt princip. Men Paulus bruger det først og fremmest som en henvisning til hele samlingen af Guds bud, der blev givet til hans folk gennem Moses. Udtrykket lovgerninger henviser derfor sandsynligvis til alle de krav, der findes i de bud, Gud gav gennem Moses, enten det drejer sig om morallove eller ceremonilove. Paulus pointe er, at uanset hvor hårdt et menneske forsøger at følge og adlyde Guds lov, vil vores lydighed aldrig være god nok til, at Gud vil retfærdiggøre os eller erklære os retfærdige. Det skyldes, at hans lov kræver absolut lydighed både i tanke og handling ikke kun af og til, men altid, ikke kun mht. nogle af hans love, men for dem alle. Selv om udtrykket lovgerninger ikke findes i Det Gamle Testamente eller i Det Nye Testamente bortset fra i Paulus skrifter, fremkom der i 1947 en overraskende bekræftelse af dets betydning, da man opdagede Dødehavsrullerne, som er en samling skrifter kopieret af en gruppe jøder, der kaldtes essenerne, og som levede på Jesu tid. Selv om de er skrevet på hebraisk, indeholder en af skriftrullerne netop dette udtryk. Skriftrullens titel er Miqsat Ma as Ha-Torah, som kan oversættes: Vigtige lovgerninger. Rullen beskriver en række temaer, der baseres på bibelsk lov, og som har at gøre med, hvordan man forhindrer, at hellige ting bliver gjort urene. Det indbefatter adskillige love, der markerer jøderne som adskilt fra hedningerne. Til sidst skriver forfatteren, at hvis disse lovgerninger følges, vil man blive regnet som retfærdig over for Gud. I modsætning til Paulus tilbyder denne forfatter ikke sine læsere retfærdighed baseret på tro, men på opførsel. 40 Til at tænke over Hvor god mener du, at du er til at holde Guds lov? Synes du virkelig, at du holder den så godt, at du kan blive retfærdiggjort over for Gud på grund af din lovlydighed? (Se Rom 3,10-20.) Hvis ikke hvorfor og hvordan hjælper dit svar dig til at forstå Paulus pointe her?

4 TIRSDAG 18. JULI 2017 Grundlaget for vores retfærdiggørelse Fil 3,9 Til at tænke over Vi bør ikke antage, at jødekristne mente, at tro på Kristus ikke var vigtig; de troede alle på Jesus. De havde alle tillid til ham. Men de mente, at tro ikke var nok i sig selv; den skulle suppleres med lydighed. De ville have påstået, at retfærdiggørelse skete ved både tro og gerninger. Den måde, Paulus gentagne gange opstiller tro på Kristus som en kontrast til lovgerninger, viser, hvor stor hans modstand mod denne form for både/og holdning var. Tro, og tro alene, er grundlaget for retfærdiggørelse. For Paulus er troen ikke kun en abstrakt ide; den er uadskilleligt forbundet med Jesus. Det udtryk, der to gange oversættes med tro på Jesus Kristus i Gal 2,16, er langt rigere, end nogen oversættelse i virkeligheden kan omfatte. På græsk betyder dette udtryk Jesu tro eller Jesu trofasthed. Den bogstavelige oversættelse viser den store kontrast, som Paulus opstiller mellem lovgerninger, som vi gør, og Kristi gerning, som han udrettede for os, de gerninger, han gennem sin trofasthed (derfor Jesu trofasthed ) har gjort for os. Det er vigtigt at huske, at tro ikke i sig selv lægger noget til retfærdiggørelse, som om tro i sig selv har nogen fortjeneste. I stedet er tro det middel, hvorved vi griber fat i Kristus og hans gerning for os. Vi bliver ikke gjort retfærdige på grundlag af vores tro, men på grundlag af Kristi trofasthed på vores vegne, som vi gennem tro kan tilegne os. Kristus gjorde det, alle andre ikke har gjort. Han alene var trofast mod Gud i alt, hvad han gjorde. Vores håb bygger på Kristi trofasthed, ikke på vores egen. Dette er den store og vigtige sandhed, som blandt andre var med til at begynde den store protestantiske reformation. Denne sandhed er lige så vigtig i dag, som den var for Martin Luther, da han begyndte at forkynde den for fem hundrede år siden. En tidlig syrisk oversættelse af Gal 2,16 udtrykker Paulus mening meget klart: Derfor ved vi, at et menneske ikke bliver gjort retfærdig ved lovgerninger, men ved Jesu, Messias tro, og vi tror på ham, på Jesus, Messias, og at vi ved hans tro, Messias tro, kan blive gjort retfærdige, ikke ved vores egne lovgerninger. Læs Rom 3,22. 26; Gal 3,22; Ef 3,12; Fil 3,9. Hvordan kan disse tekster og det, vi har læst ovenover, hjælpe os til at forstå den fantastiske sandhed, at Kristi trofasthed mod os, hans fuldkomne lydighed mod Gud, er grundlaget for vores frelse? 41

5 ONSDAG 19. JULI 2017 Troslydighed Paulus gør det klart, at tro er absolut grundlæggende for den kristnes liv. Det er ved tro, at vi griber fat i de løfter, vi har i Kristus. Men hvad er egentlig tro? Hvad indebærer den? 1 Mos 15,5-6 Joh 3, Kor 5,14-15 Gal 5,6 Joh 8,32.36 ApG 10,43 Rom 1,5.8 Rom 6,17 Hebr 11,6 Jak 2,19 Hvad lærer disse tekster os om troens ophav? Sand bibelsk tro er altid en respons på Gud. Tro er ikke en slags følelse eller holdning, som mennesker en dag beslutter at have, fordi Gud kræver det. Tvært imod, sand tro opstår i et menneskes hjerte, når det er rørt af taknemlighed og kærlighed over Guds godhed. Når Bibelen taler om tro, er tro derfor altid en følge af de initiativer, som Gud har taget. I Abrahams tilfælde fx er tro hans svar på de fantastiske løfter, Gud giver ham (1 Mos 15,5-6). I Det Nye Testamente siger Paulus, at tro til syvende og sidst er grundfæstet i vores erkendelse af, hvad Kristus gjorde for os på korset. Hvis tro er et svar på Guds initiativ, hvad bør dette svar så indebære? Tænk over, hvad disse tekster siger om tro. Et nøje studium af Skriften viser, at tro indbefatter ikke alene kundskab om Gud, men også en mental accept eller et samtykke til den kundskab. Dette er en af årsagerne til, at det er så vigtigt at have et korrekt billede af Gud. Forkerte opfattelser af Guds karakter kan faktisk gøre det vanskeligere at have tro. Men en intellektuel anerkendelse af evangeliet er ikke nok; for i den forstand tror de onde ånder også. Sand tro har også indflydelse på, hvordan en person lever. I Rom 1,5 skriver Paulus om troslydighed. Paulus siger ikke, at lydighed er det samme som tro. Han mener, at sand tro har indflydelse på hele en persons liv, ikke kun sindet. Det indebærer en overgivelse til vores Herre og frelser Jesus Kristus i modsætning til kun en liste af regler. Tro er ligeså meget, hvad vi gør, og hvordan vi lever og hvem vi har tillid til, som det er, hvad vi tror. 42

6 TORSDAG 20. JULI 2017 Fremmer tro synd? Et af hovedargumenterne imod Paulus var, at hans evangelium om retfærdiggørelse af tro alene opfordrede mennesker til at synde (se Rom 3,8; 6,1). Hans anklagere har uden tvivl argumenteret, at hvis mennesker ikke er nødt til at holde loven for at blive accepteret af Gud, hvorfor skal de så bekymre sig om, hvordan de lever? Luther mødte de samme anklager. Gal 2,17-18 Hvordan svarer Paulus på anklagerne om, at læren om retfærdiggørelse af tro alene opmuntrer til et syndigt liv? Paulus svarer sine anklagere på den kraftigste måde: Aldeles ikke! Selv om det er muligt, at en person kan falde i synd efter at være kommet til Kristus, ville ansvaret derfor bestemt ikke ligge hos Kristus. Hvis vi bryder loven, er det os selv, der er lovbrydere. Gal 2,19-21 Hvordan beskriver Paulus sin forening med Jesus Kristus? På hvilken måde tilbageviser dette svar de indvendinger, hans modstandere kom med? Paulus synes, at hans modstanderes argumenter er totalt meningsløse. At tage imod Kristus i tro er ikke noget, man gør med ligegyldighed; det er ikke en leg eller et himmelsk komediespil, hvor Gud regner en person for retfærdig, mens der ikke er nogen virkelig forandring i personens liv. Tvært imod; at modtage Kristus i tro har omfattende konsekvenser. Det indbefatter en fuldstændig forening med Kristus en forening både i hans død og opstandelse. Åndelig talt siger Paulus, at vi er korsfæstet med Kristus, og vores gamle syndige liv, som var rodfæstet i selviskhed, er overstået (Rom 6,5-14). Vi har foretaget et altomfattende brud med fortiden. Vi er blevet nye (2 Kor 5,17). Vi er også blevet opvakt til at nyt liv i Kristus. Den opstandne Kristus lever i os og gør os hver dag mere og mere lig ham. Tro på Jesus er derfor ikke en undskyldning for synd, men et kald til et meget dybere og rigere forhold med Kristus, end vi nogen sinde kunne få i en lovbaseret religion. Til at tænke over Hvordan forholder du dig til ideen om frelse ved tro alene uden lovgerninger? Kan det være, at det skræmmer dig en lille smule og får dig til at tro, at det kan blive en undskyldning for synd, eller glæder du dig over det? Hvad siger dit svar om din forståelse af frelsen? 43

7 FREDAG 21. JULI 2017 Til videre studium Jeg er gang på gang blevet vist faren ved, at vi som et folk nærer forkerte opfattelser af retfærdiggørelse af tro. Jeg er i årevis blevet vist, at Satan ville arbejde på en særlig måde for at forvirre vores sind på dette punkt Der findes ikke noget, der trænger til at blive studeret mere ivrigt, gentaget oftere eller grundfæstet mere solidt i alles sind, end hvor umuligt det er for den faldne menneskehed at fortjene noget som helst ved sine egne gode gerninger. Frelse findes kun ved tro på Jesus Kristus alene. (Ellen White, Faith and Works, s ). Loven kræver retfærdighed, og dette er, hvad synderen skylder loven; men han er ikke i stand til at yde det. Den eneste måde, hvorved han kan opnå retfærdighed, er ved tro. Ved tro kan han bringe Kristi fortjenester til Gud, og Herren skriver sin søns lydighed på synderens konto. Kristi retfærdighed godtages i stedet for menneskets nederlag, og Gud modtager, tilgiver, retfærdiggør den angrende, troende sjæl, behandler ham, som om han var retfærdig, og elsker ham, som han elsker sin søn. (Ellen White, Selected Messages, 1. bind, s. 367). Spørgsmål til drøftelse 1. I det første citat ovenover siger Ellen White, at intet andet emne bør fremhæves mere end retfærdiggørelse ved tro. Drøft i klassen, hvorvidt hendes kommentar er ligeså anvendelig for os i dag, som de var, da hun skrev dem for over hundrede år siden, og hvis den er det, hvorfor? 2. Tænk over reformationen og Martin Luther. Selv om den foregik på et helt andet tidspunkt og sted og under helt andre forhold, hvorfor var den sandhed, som Paulus præsenterede i Galaterbrevet, en så afgørende faktor i at befri millioner af kristne fra Roms åndelige slaveri? Resume Peters opførsel i Antiokia antyder, at tidligere hedninger ikke kunne blive sande kristne, med mindre de først blev omskåret. Paulus påpegede misforståelsen i denne tankegang. Gud kan ikke erklære nogen retfærdig på grundlag af vedkommendes opførsel; for selv de bedste mennesker er ikke fuldkomne. Det er kun ved at acceptere, hvad Gud har gjort for os i Kristus, at en synder kan blive retfærdiggjort for Gud. 44

8 DIALOG TIL SABBATTEN 22. JULI 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Uddybende spørgsmål Find eksempler fra Det Gamle Testamente, som jo var den bibel, Paulus og Peter havde, hvoraf det fremgår, at mennesker frelses alene af Guds nåde og barmhjertighed, ikke på grund af deres egen fortjeneste. - Del dine eksempler og drøft dem evt. med klassen. Hvis den tidlige kristne kirke havde fastholdt skellet mellem omskårne kristne og ikke-omskårne kristne, ville kirken have været klasseinddelt! - Kan du finde eksempler fra historien eller nutiden, hvor kristne kommer til at rangdele kirkens medlemmer i en bedre og en mindre god gruppe? Hvad skal der til for at frikendes på dommens dag? Hvis det er af tro og nåde alene, hvilken rolle spiller da min lydighed mod Gud? Hvilken betydning har vores gudsbillede for vores mulighed for at have tillid til Gud? - Kan du finde eksempler, hvor det, mennesker lærer om Gud, har indflydelse på deres mulighed for at tro og finde frelse af nåde? Drøft betydningen af begrebet tro! - Er tro en psykologisk tilstand? Hvis den er, er det da lettere for nogle mennesker at tro, fordi deres psyke passer bedre til troen? - Er tro det samme som trosvished? Hvis det er, hvordan undgår jeg, at troen simpelthen bliver en følelse? - Hvad bygger min tro på? Hvordan bliver den til? Begrund dit svar ud fra Bibelen! Personligt kristenliv Hykleri opstår, når ord og handling ikke stemmer overens. Det er let at se, hvordan Peters handlemåde i Antiokia var et udtryk for hykleri. Han bekendte et fællesskab af nåde, hvor alle skulle være lige for Gud, men efterlevede en klassedeling af de kristne. Tænk over dit eget liv: er der områder, hvor dine ord og dine handlinger er ude af trit med hinanden? 45

9 DIALOG TIL SABBATTEN 22. JULI 2017 Forstå det bedre Ord og udtryk Til at tænke over Måltidet spillede en langt større rolle i datidens jødiske kultur, end det gør for os i dag. Måltidsfællesskab var et udtryk for gudsrigefællesskab (jf. Luk 14,15). Når en rettroende jøde i datiden spiste med et andet menneske, var det et udtryk for, at han ville acceptere dette menneske i Guds rige. Det danske ord retfærdiggøre kan deles op i to dele, retfærdig og gøre. Det er imidlertid ikke tilfældet for det græske ord, som vores bibeludtryk er oversat fra. Dette faktum giver let anledning til en misforståelse. Med baggrund i middelalderlig, katolsk tankegang tror mange let, at retfærdiggøre betyder at gøre retfærdig i betydningen forandre min grundlæggende natur. Det er ikke meningen med ordet i Bibelen, hvor det betyder frikende. (Se hertil kapitel 4 i bogen Så stor en frelse af Paul Birch; Dansk Bogforlag, 1995). lad Daniel tale, lad Åbenbaringen tale, og fortæl, hvad der er sandt: Men ligegyldigt hvilket emne, der fremstilles, skal Jesus fremhæves som målet for alt håb, som Davids rodskud og ætling, den strålende morgenstjerne. (Ellen White, Testimonies to Ministers, s. 118). NOTER 46

10 NOTER TIL SABBATTEN 22. JULI