Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Transkript

1

2 Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

3 Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte for gæsten (228) Hugo Jensen (2017). At gå et andet sted hen end sproget: Et casestudie af klinisk improvisation med en demensramt person i et langstrakt musikterapiforløb. Kandidatspeciale, AAU. Se

4 Musikkens muligheder (Bredsdorff) Bevaret musikalitet Spiller velkendt musik Musiklytning Skaber glæde. Nynner med. Rytme og bevægelse Sang Kontakt gennem rytmisk spejling Skaber kontakt, og er cue for kontakt Improvisation Klart udtryk, samtale. Personen er der stadig. Gensidig afstemning Sang/lyrik: Toneleje, stemmeudtryk. Lene viser høj grad af: Interesse Respons Initiativ Medvirken Nydelse (MiDAS)

5 Musikkens mange funktioner 1. Følelsesmæssigt udtryk 2. Æstetisk nydelse 3. Underholdning 4. Kommunikation 5. Symbolsk repræsentation 6. Fysisk respons 7. Sikring af sammenhæng i sociale normer 8. Bekræftelse af sociale institutioner & religiøse ritualer 9. Stabilisering af kulturen 10. Samfundsmæssig integration Merriam, A. (1964). The anthropology of music. Evanston: NorthW. University Press.

6 Hvorfor musik i demensomsorgen? Ikke magisk musik men musikkens mange muligheder Helhedsorienteret omsorgskultur som dækker aktivitetsbehov Musik som led i sanseintegration, træning, kognitiv stimulering, reminiscens, palliation som del af personcentreret omsorg som forudsætning for nærvær og samvær Stige & Ridder (2016) (Red.). Musikkterapi og eldrehelse. Oslo: Universitetsforlaget.

7 Hvorfor en uddannet musikterapeut? Bygge på eksisterende viden og evidens Samlet koordinerende indsat Kompetenceløft gennem samarbejde og faglig sparring Synergi gennem høj faglighed og tværfaglig udveksling Tilbud om særlig indsats eller behandling ved neuropsykiatriske symptomer FØR farmakologisk behandling

8 Virker MT ved demens? 16 studier med i alt 620 deltagere Konklusion: Providing people with dementia with at least five sessions of a music-based therapeutic intervention probably reduces depressive symptoms van der Steen et al. (2017). Music-based therapeutic interventions for people with dementia. Cochrane Database of Systematic Reviews, Issue 5. Art. No.: CD

9 Depression

10 Angst

11 Forstyrrende adfærd og angst Meta-review m. 34 studier, deltagere Positiv effekt på forstyrrende adfærd og angst især ved interaktiv MT (vs. passiv MT) Positiv tendens af MT på kognitiv funktion, depression og livskvalitet Zhang, Y., Cai, J., An, L., Hui, F., Ren, T., Ma, H., & Zhao, Q. (2017). Does music therapy enhance behavioral and cognitive function in elderly dementia patients? A systematic review and meta-analysis. Ageing Research Reviews, 35, 1 11 (E-pub)

12 Hvordan implementere musik/mt? Læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere Ottesen (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang. Ph.d.-afhandling. AAU.. Psykosocial forståelse af musik i demensomsorgen McDermott, Orrell & Ridder (2014). The importance of music for people with dementia: The perspectives of people with dementia, family carers, staff and music therapists. Aging & Mental Health, 18(6), Omsorgsgiveres implementering af musik i pleje og omsorg af svært demensramte: PAMI

13 PAMI: Personafstemt musikalsk interaktion En musikoplevelse bygger på: medfødte musikalske kompetencer opmærksomhed, sansebearbejdning vores levede liv, erfaringer, præferencer den sociale praksis, vi indgår i Dvs: ikke musik og musikalitet i traditionel forstand, men at vores interaktioner med andre er musikalske kan vi få øje på de små musikalske detaljer, som farver vores interaktioner med andre, kan vi øge vores omsorgsgiver-kompetencer.