Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg

Transkript

1 Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg IDA, 23. oktober 2013 Troels J. Hegland, PhD Adjunkt, Innovative Fisheries Management, AAU tjh@plan.aau.dk 1

2 Dagsorden 1) Fiskeriets omfang og betydning 2) Fiskeriforvaltningskæden og den Fælles Fiskeripolitik (CFP en) Aktører Processer Implementering 3) Bæredygtighed Forskellige perspektiver Langsigtet og integreret forvaltning 4) Mærkning af fiskeprodukter 2

3 Fiskeriets omfang og betydning 3

4 Dansk fiskeri i tal 1) Under 1500 fuldtidsbeskæftigede fiskere, cirka 0,05 % af arbejdsstyrken. 2) Under 2800 registrerede fiskefartøjer, heraf flere end 2000 under 10 meter. Stor del af fangsterne af sild og makrel fordelt på meget få fartøjer 3) Værdien af danske fiskeres landinger mellem 2,5 og 3 mia. i senere år, dvs. omkring 0,2 % af BNP 4) Værdien af fiskeprodukter er i de senere år steget til knap 20 mia., dvs. ca. 3-4 % den samlede eksport af varer (stor del re-eksport) 5) I de senere år har værdien af landinger fordelt sig med ca. 25 % af værdien fra torskefisk, % fra fladfisk, % fra sild og makrel, omkring % fra anden konsumfisk og muslinger m.v., samt % fra industrifisk. 4

5 Tendenser i dansk fiskeri 1) Færre beskæftiget i fiskeriet. 5

6 Fotos: Hans Christian Jacobsen Foto: Troels J. Hegland 6

7 Tendenser i dansk fiskeri 1) Færre beskæftiget i fiskeriet. 2) Vigende kapacitet og antal fartøjer, men stigende gennemsnitsstørrelse. 7

8 Tendenser i dansk fiskeri 1) Færre beskæftiget i fiskeriet. 2) Vigende kapacitet og antal fartøjer, men stigende gennemsnitsstørrelse. 3) Stigende konkurrence både fra billig vildtfanget fisk (undenfor EU) samt øget produktion i opdrætssektoren. 8

9 Fiskeriforvaltningskæden 1) Viden 2) Beslutninger 3) Implementering 4) Fiskeriet i praksis 5) De forvaltede ressourcer 9

10 Den Fælles Fiskeripolitik CFP en Første skridt mod CFP en tages i 1970 (markeds- og strukturforordning) Fuld CFP i 1983 efter langstrakte forhandlinger (bevaringspolitik og kontrolforanstaltninger) EU har eksklusiv kompetence i forhold til fiskeripolitikken (som et af kun få områder) Reformer i 1992, 2002 og senest 2012 (igangværende), men CFP en hviler i vid udstrækning på de samme principper som oprindeligt: relativ stabilitet og equal access EUs fokus har over årene bevæget sig fra udvikling af flåden over bevaring af fiskebestande til senest bevaring af det marine økosystem 10

11 En lang række aktører 1) Fiskere 2) Forarbejdningsindustrien 3) Grønne organisationer 4) ICES (inkl. det videnskabelige samfund i bredere forstand) 5) Fødevareministeriet (inkl. NaturErhvervstyrelsen m.v.) 6) EU-systemet : Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet (m.fl.) 7) Frie fisk 8) M.fl. 11

12 En veludstyret værktøjskasse 1) TAC og fangstkvoter 2) Lukkede områder 3) Mindstemål 4) Maskestørrelser 5) Subsidier 6) Begrænsninger på havdage 7) Kontrol og sanktioner The experience from my current main occupation, which is the protection of the Natura 2000 sites, is that it is very difficult and cumbersome and takes very long time to try to unite the frameworks of Natura 2000 and the CFP. I use this metaphor that I want to put up this poster on the wall. I know what I need. I need a drill and I need a screwdriver. So I go to the toolbox of the CFP to take a drill and a screwdriver. But then the CFP says: no no no, not that easy. You can open my toolbox, but I want you to put in order everything in my toolbox, from big to small, including a hammer and all sorts of instruments that I know I will not use. You have to somehow structure them in line, from big to small, colour by colour, and have everybody who also wants to maybe use that toolbox to have a look at it. Is it ok that I take just these two? And then, after a process of a couple of years, I can finally take my screwdriver and my drill. 8) M.fl. 12

13 Cykliske, politiske processer 13

14 Fiskeriforvaltningskæden og CFP en 14

15 Bæredygtighed 15

16 Bæredygtighed som koncept * Miljømæssige aspekter * Sociale aspekter * Økonomiske aspekter * Kulturelle aspekter Forskellig opfattelse af den ønskelige balance mellem de forskellige aspekter fører til forskellige tilgange forvaltningen 16

17 Nybrud: mod langsigtet og integreret forvaltning Opgør med silotænkning i fht. fiskeripolitikken Opgør med det et-årige perspektiv Opgør med den politiserede fiskeriforvaltning Problemer med jurisdiktion: EU vs. nationalt Stigende kompleksitet i processer og flere aktører Hvordan skabes fleksibilitet i forvaltningen 17

18 Mærkning af fiskeprodukter 18

19 Bæredygtige fiskeprodukter: MSC-mærket For vildtfanget fisk. Pt. er cirka 8 % af verdens landinger MSC certificerede. MSC er et privat regelværk. Fiskeriet skal leve op til krav angående bæredygtighed og sporbarhed, der ofte går ud over, hvad der kræves for, at fiskeriet eller produktet er lovligt. Styrker: Giver mulighed for at prioritere mellem vildtfangede fisk i køledisken, giver incitament til at fiske bæredygtigt Svagheder: Snæver definition af bæredygtighed, uklar kommunikation til forbrugerne, til tider kun et fordyrende mellemled, udemokratisk 19

20 Økologi: Ø-mærket og EU-bladet Gælder kun for opdrættede fisk og er baseret på overholdelse af et statsligt regelværk. Fiskene opdrættes i dam- eller havbrug med skærpede regler for plads, foder, medicinering og vandrensning. Styrker: Lover mindre stressede fisk, færre tilsætningsstoffer (f.eks. Astaxhantin), GMO-fri fisk, mindre miljøbelastning. Svagheder: Opdræt af fisk (også øko) er i vid udstrækning baseret på tilgang til fiskemel fra vilde bestande, opdræt af fisk er generelt miljøbelastende, få arter. 20

21 Tak for opmærksomheden! 21