LOKAL LOKALBLADET FOR VREJLEV-HÆSTRUP ÅRGAN G Læs inde i bladet om klostermarkedet på Vrejlev Kloster

Transkript

1 bladet BLADET FOR VREJLEV-HÆSTRUP ÅRGAN G Læs inde i bladet om klostermarkedet på Vrejlev Kloster

2 VREJLEV OG HÆSTRUP SOGNE AKTIVITETS kalender Poulstrup Missionshus Søndag d 18-8: Sommermøde hos Anna Marie Christiansen, Smedievejen 95, Harken, tale ved Suni Johannesen, Hjørring, sang ved Harmonikagruppen Strandby. Kl 13,30. Onsdag d 21-8: Bibelkreds hos Hanne og Per Møller, Guldagervej 476, Guldager. Torsdag d 12-9: Fælles Samfundsmøde i Vrå Kl 19,30. Tirsdag d 17-9: Møde i Missionshuset ved Kom med taler. Onsdag d 25-9: Bibelkreds ved Anna Marie Christiansen, Smedievejen 95, Harken. Helligørelsesmøder i Kredsen fra d 1. til 3. oktober. Tirsdag d 8-10: Møde i Missionshuset ved Ivan Oxvig, Hjørring. Onsdag d 16-10: Bibelkreds ved Margit og Erik Christensen, Bastholm Møllevej 175 Bastholm. Bibelkursus i Kredsen fra den 28. til den 29. oktober. Torsdag d 31-10: Bedemøde for Missionsugen ved Ruth og Ole Kristiansen, Gl. Rønnebjergvej 85, Poulstrup. Søndag d 3-11: Gudstjeneste i Vrejlev Kirke som start på missionsugen. Mandag d 4-11: Møde i Missionshuset ved Per Rasmussen, Skagen. Tirsdag d 5-11: Møde i Missionshuset ved Leo Toftgård, Voer. Torsdag d 7-11: Møde i Missionshuset ved Hans Schmidt, Ålborg. Fredag d 8-11: Møde i Missionshuset ved Hans Åge Bager, Brovst. Torsdag d 14-11: Fælles Samfundsmøde i Tårs ved Knud Jensen, Østervrå. Kl 19,30. Fredag d 22-11: Hjemmemøde ved Inga og Åge Thomsen, Harkenvej 39 Rakkeby. Gudstjenester i Vrejlev og Hæstrup kirker Søndag den 25. august: Vrejlev Kirke: kl , konfirmander i kirke Hæstrup Kirke: kl. 9, konfirmander i kirke Søndag den 1. september: Vrejlev Kirke: kl. 14 ved Ingeborg Asschenfeldt Hæstrup Kirke: Ingen Søndag den 7. september: Vrejlev Kirke: kl , kirkebil og kaffe Hæstrup Kirke: kl. 9 Søndag den 15. september: Vrejlev Kirke: kl , børnegudstjeneste Hæstrup Kirke: Ingen Søndag den 22. september: Vrejlev Kirke: kl. 9 Hæstrup Kirke: kl , kaffe Søndag den 29. september: Vrejlev Kirke: kl Hæstrup Kirke: kl. 9 Hæstrup Bibelkreds. Mandag d 26-8: Bibelkreds ved Poul Nielsen Præstevej 20 Harken. Mandag d 30-9: Bibelkreds ved Eugenia Laursen, Rærupmarken 23 Harken. Mandag d 21-10: Bibelkreds ved Inga og Åge Thomsem, Harkenvej 39 Rakkeby. Er intet andet nævnt starter møderne Kl 20,00. Alle er Velkomne. Søndag den 6. oktober: Vrejlev Kirke: kl , høstgudstjeneste og kirkebil Hæstrup Kirke: kl. 14, høstgudstjeneste Søndag den 13. oktober: Vrejlev Kirke: kl. 9, kaffe Hæstrup Kirke: kl Søndag den 20.oktober: Vrejlev Kirke: kl Hæstrup Kirke: kl. 9 Søndag den 27. oktober: Vrejlev Kirke: kl. 14 ved NN Hæstrup Kirke: Ingen Søndag den 3. november, Allehelgen: Vrejlev Kirke: kl , kirkebil Hæstrup Kirke: kl Søndag den 10. november: Vrejlev Kirke: kl. 9, kaffe Hæstrup Kirke: kl Søndag den 17. november: Vrejlev Kirke: kl , kirkebil Hæstrup Kirke: kl. 9 kaffe Sogneaftener/Koncert se på side 23 Menighedsrådet Mødedatoer: Torsdag den 29, august Onsdag den 25. september Onsdag den 23. oktober Onsdag den 20. november Alle møder er offentlige og afholdes i Vrejlev præstegård kl Dagsordner er fremlagt 5 hverdage før mødedatoen på kirkegårdskontoret. Lokalbladets næste redaktionsmøde i Vrejlev kirkes mødelokale (graverboligen): tirsdag den 27. august kl bladet

3 bladet Når forårssolen rammer os, er der ingen grænser for de planer, der lægges for den kommende lange sommer. De fleste år narres vi alligevel. Jeg tror, planerne lægges set fra en vinterdag. Om sommeren skal der males, slås græs, ordnes grøntsager, plukkes bær og tid til stranden med feriegæster, familie og venner og det vigtigste: børnebørnene, som lige har været på ferie her. For at få dem afkrudtet tog vi dem med til stranden ved Rubjerg, hvor de time efter time utrætteligt arbejdede med at dæmme op for vandet, der løber ned ad klitten - kun ved hjælp af de bare hænder, skovl, drivtømmer, sten og ler - altså helt uden elektronik. På det punkt har verden ike ændret sig meget. Jeg mindes vi som børn byggede dæmninger i åen ved at rive store græstørv af bunden. Det var nok ikke særligt velsét i dag. Gad vide om det at bygge broer - dæmninger - rette åløb - tilbageføre igen, altid er til fordele for nogen. Eller blot nogle gange de voksne, der leger?... Sommerglæder Børnebørnene - 7,8,9 og 10 år har nu den alder, hvor de gerne vil med ud at fiske, så vi drog til Poulstrup Put &Take. Selvom vi puttede mere i kassen end vi takede af søen, havde vi en helt ubeskrivelig dejlig aften sammen med ungerne. Jens havde bid. Det var en udenlandsk dame, der opdagede det, men desværre smuttede fisken lige før vi fik nettet under den. Længden af fisken? De små arme slog ikke til. Så råbte Ejner: Jeg har bid!. Damen fra før sagde, det var bundbid.. Nå da - vi hev op og op kom en hvid plaststol - stor morskab. Efter 3 timer satte regn og torden en stopper for vores fiskeri, men idet vi forlod pladsen, fangede vores hjælpsomme dame 2 ørreder. Hun forærede Jens den ene. Der var liv på bagsædet hjemad - 4 børn og en sprællende fisk. For øvrigt fortalte vores dame, at hun og mændene via internettet havde fundet frem til Poulstrup Put & Take som et af de bedste fiskesteder og med den bedste fiskekvalitet. Ja - Poulstrup er skam på verdenskortet! Sommeren er en dejlig tid. Tiden, hvor man lader op til resten af året! Kirsten Mouritsen Møllehaven...side 04 Harken UGF...side 05 Hovedvejen gennem Harken...side 08 På dykkerferie i Mexico...side 14 Tema: Græshedevej...side 17 Klostermarked...side 20 Åben kirke i Vrejlev...side 23 Replik:: Nadveren...side 24 Sport 81...side 26 Folkedanserne...side 27 Spejderne...side 27 Da foråret og gydebanken bankede på...side 28 Udeværksted...side 30 Fra skolebestyrelsen...side 31 Poulstrup Rideklub...side 31 Høgsted kvægbrug...side 32 Poulstrup og Omegns Borgerforening...side 34 Åben have hos BJ-stauder...side 35 Aktivitetscentret, Poulstrup...side 36 Gadespejlet...side 37 Ungdomsskolen...side 38 Skolen: Pileflet i Mosbjerg...side 39 Gønderupvej...side 40 PV Sport 81...side 41 AKTIVITETSKALENDER Kirkerne og Missionshuset...side 02 Aktiviteter i kirker og præstegård...side 23 Spejderne...side 27 Ungdomsskolen...side 38 Tilmelding til julefrokost i V-H. hallen side 42 AKTIVITETSKALENDER FORENINGS-GUIDE Lokalbladet...side 46 Foreninger og grupper...side 47 Tid og sted...side 47 Web-guide...side 47 Mail-guide...side 47 FORSIDEBILLEDET Klostermarked på Vrejlev Kloster den 2. juni Foto. Knud Birch Andersen UDEBLIVER BLADET: Ring tlf bladet 3

4 BØRNEHAVEN MØLLEHAVEN Min første dimissionsfest Afslutning på et børnehaveforløb kan sammenlignes med de dimissionsfester, som senere i livet vil blive en del af afslutningen på forskellige skole / uddannelsesforløb som barnet vil komme til at stifte bekendtskab med. En sådan fest har Møllehavens ældste lige haft inden de skulle sige farvel og tak til børnehavelivet til erstatning for deres debut i skoleregi. Festen var opdelt i to dele en mere officiel del hvor mor og far var inviteret med og den private hvor det kun var børnenes fest. Den lukkede del af festen var med spisning og hygge til disco-rytmer. Der blev danset til tidens absolutte favoritter fra Børne melodi grand prix 2002 med kick-flipper og discodans udført af Møllehavens eksperter på området. Dunkel belysning og forskellig pynt dannede perfekt ramme og bød forældrene velkomne til den sidste del af festen. Der var højtidelig overdragelse af barnets mappe, hvor der gennem årene er blevet samlet foto / tegninger / små historier om barnet og mange andre ting, som på forskellig vis er med til at illustrere barnets børnehaveliv. Talen til børnene blev ledsaget af nogle udsagn om hvert enkelt barn som skulle gætte hvem som blev omtalt og stod for tur til at få sin mappe. En hyggelig men også lidt vemodig afslutning fordi vi nu skal sige farvel til en gruppe børn som vi har fulgt i gennem en stor del af deres opvækst. Held og lykke til jer alle, vi håber at I kommer forbi og siger hej til jeres gamle pædagoger og gamle børnehavevenner. Tur til FARM FUN Søndag d. 9/6 havde ca 40 børn og 40 forældre pakket madkurven, de skulle på udflugt til Farm Fun ved Jerup. Møllehavens forældre-aktivitetsudvalg havde valgt at gentage succesen fra sidst år, det var dejligt at se, at opbakningen også var stor denne gang. Også vejrguderne var med os, solen skinnede fra en klar himmel. Kl. 10 rullede bilerne fra Harken og omegn ind på p-pladsen i Jerup.Vi fandt et samlingssted, hvor vi kunne opbevare diverse tasker og spise når den tid kom. Hurtigt blev de mange familier fordelt i det store område. Der var mange dyr at se og kæle med; geder, får, æsler, lamaer, heste, div. fugle, katte, dværgkænguruer og mange, mange flere.flere af dyrene havde unger og de var særligt populære. Hvis man blev træt af at se på dyrene var der mange andre legemuligheder.bl. a. hoppepuder, fiskekutter, moon-cars og svævebane. I løbet af formiddagen var der blevet tændt op i grillen, så der var mulighed for at grille den medbragte mad. Børnene var hurtigt færdige med at spise og efter en is, gik turen videre rundt i området. Hen på eftermiddagen begyndte det at tynde ud i de besøgende.alle tog hjem efter en dejlig dag fyldt med oplevelser i Farm Fun. NYE BØRN I MØLLEHAVEN NYT BARN PÅ ANEMONEN: Nikolaj Hansen startede d. 1 maj i vuggestue gruppen, han er lige blevet 1 år. NYT BARN PÅ KLOKKEBLOMSTEN: Rececca Damsgaard startede 1. maj, hun er 4 år. 4 bladet af Møllehavens medarbejdwere

5 BØRNEHAVEN MØLLEHAVEN Forældretræf i kolonihaven En dag i maj i et pragtfuldt vejr drog en flok børn og voksne af sted mod vores hyggelige kolonihavehus i Hjørring. Dagen skulle tilbringes her indtil forældrene kom. I kolonihaven har vi forskellige bede, så børnene hjalp bl.a. med at luge ukrudt ved kartoflerne og så blev der slået græs i lange baner. Vi har en lille hånd -skubber græsslåmaskine som børnene efter tur fik prøvet kræfter med.der kom sved på panden. I nærheden af kolonihaven løber en lille bæk / vandhul og vi gik forventningsfulde derned med fiskenet under armen. Men vores forventninger om at kigge nærmere på livet i vandet brast snart, for der var intet liv af nogen art..alligevel fiskede børnene ivrigt og så kan man jo altid selv opfinde en fangst, vi var da så heldige at fange et par farlige uhyrer og hajer. Så var det tid at komme hjem og lave forberedelser til forældrene skulle komme Det var under noget primitive forhold kaffen blev brygget,men alt blev klar og endelig kom forældrene og søskende og slog sig ned til lidt hygge og snak. Men for at kagen ikke skulle sætte sig alt for meget på sidebenene var det tid til lidt motion, det foregik gennem dansen åhhh Sussanne og der var skam båndmusik til og instruktion af en næsten professionel. Både børn og voksne deltog, det var herligt og samtidig fik vi også brugt latter-musklerne. Alt i alt en hyggelig dag, hvor vi tilmed var heldige med vejret, som var upåklageligt. Indianerlandsby i Forstbotanisk Naturpark. Naturskolegruppens planlægningsgruppe omkring Forstbotanisk Naturpark som Møllehaven har repræsentant i holdt 20/6-02 det første møde angående planlægning af en indianerlandsby i Naturparken. På mødet blev beliggenheden af indianerlandsbyen fastlagt og der arbejdes udfra startønsket om at lejren skal bestå af: - 1 stor tipi med indvendig bålplads til fælles bålaktiviteter. - 4 mindre tipier - udendørs bålplads med tilhørende brændeskjul - Totempæle, der løbende skal arbejdes på af de besøgende indianere. - Materialeskab. Materialeskabet skal evt. placeres på landbogården med forskellige indianerting som: økser, knive, fjer, reb, ansigtsmaling, skind osv. Desuden skal skabet indeholde relevant undervisningsmateriale til alle de aldersgrupper Naturskolegruppen henvender sig til, nemlig børn i daginstitutionerne og skolerne. Planlægningsgruppen søger tips- og lottomidlerne om penge til opførelse af indianerlandsbyen deadline 1/8. Og hvis vi er heldige så bevilges vi midler til at starte projektet måske allerede førstkommende efterår. Jordens dag Mandag d. 22/4 deltog alle børn i Møllehaven i det landsdækkende arrangement Jordens dag. Vi havde valgt at deltage i arrangementet, fordi vi mener, at det er vigtigt, at vi hele tiden gør børnene opmærksom på hvordan man kan bruge naturen. Vi havde delt børnene i seks forskellige grupper, som på hver deres måde brugte naturen. - udfolde sig i Bagterp Plantage hvordan kan man bruge kroppen i skoven. - Cykeltur til en bondegård, studere dyr, samt mærke hvordan vejret har indflydelse på, hvordan det er at cykle. - Tilså i vores kolonihave nu venter vi spændt på resultatet senere på sommeren. - Samle brænde til bål og efterfølgende lave bålmad. - Tur til bækken hvad kan man se af dyr og planter ved bækken og hvad kan man bruge bækken til. - Udforske dyre og planteliv lige omkring børnehaven. En dejlig dag til trods for vejrguderne ikke var venligt stemt hele dagen.(men sådan er naturen jo). En dag hvor børnene fra vores to afdelinger mødtes på kryds og tværs med fælles oplevelser. af Møllehavens medarbejdwere bladet 5

6 HARKEN UGF Idrætsuge 2002 Firma-fag vindere Mikropigerne vinder medaljer Der var også medaljer til mikrodrengene Våde, men glade tilskuere I den sidste uge før skolebørnenes sommerferie starter blev der afholdt idrætsuge i Harken. HUGF s fodboldafdeling stod for nogle dejlige aftener med fodbold og andre aktiviteter. Ugen sluttedes af med en firma/fag turnering lørdag eftermiddag. Denne turnering havde pengepræmier, der i år blev vundet af Erling Larsen, Bagterp FC og Bræmer Tryk. Som traditionen byder må man næsten sige bød ugens vejr på lidt af hvert. Der lagdes ud med et ordentligt tordenskyl, netop som cykelsponsorløbet skulle sættes i gang tirsdag aften. Vi måtte krybe i ly i cafeteriaet indtil det værste var overstået, og løbet kom først i gang med godt en halv times forsinkelse. Der blev dog trampet lystigt i pedalerne, og dejlige sponsorpenge kunne derefter afleveres til ungdomsarbejdet. Vinderne af lodtrækningen om præmier efter cykelsponsorløbet blev Hæstrup VVS som sponsor, mens Kristoffer Heidemann Madsen cyklede sig til et par velfortjente badebilletter til Skallerup Klit. En god tradition er lagkagebagningskonkurrencen, der i år blev vundet af en rigtig veteran på området. Elin Nielsen blev nemlig for femte gang suveræn vinder med den samme lagkageopskrift som hun plejer at vinde med! Det er nu også en tossi gu lagkag. Alle Harkens fodboldhold var på banerne i ugens løb. Til de yngste var der medaljer til alle, og det var nogle stolte fodboldspillere, der til lyden af de ikke mindre stolte forældres bifald kunne kravle op på sejrspodiet og modtage måske den allerførste guldmedalje i en forhåbentlig lang fodboldkarriere. Flere af seniorholdene gav efter kampene sig selv belønning i form af en skummende øl lige fra fadølsanlægget. Der blev handlet i cafeteriaet, spist pommes frites og vafler, hoppet på hoppepuder eller spillet fodbold i den oppustede bane hele idrætspladsen summede af liv. Fodboldafdelingen kan nu endnu en gang se tilbage på en fint arrangeret idrætsuge i Harken. 6 bladet af Åse Hvidberg

7 HARKEN UGF Sct. Hansfest i Harken Det blev en kold, våd men også enormt hyggelig og stemningsfyldt Sct. Hans på legepladsen på Hedebovej i Harken. Frygtløse familier grillede ude og spiste inde i det store grønne telt på pladsen. En festlig gøgler kom forbi. Kufferten var fyldt med sjove legesager som små og store straks gik i lag med. Et flot show med tryllekunster og ild sluttede denne del af underholdningen, inden de efterhånden mange fremmødte kunne se mere ild, da bålet tændtes, heksen blev sendt til Bloksbjerg og denne års båltaler, Per Larsen fra Gunderup, holdt sin båltale. Borgerforeningen i Harken havde lagt et stort stykke arbejde i arrangementet, der trods det brogede vejr blev en dejlig oplevelse for de mange fremmødte. HUGF nyt Efter et veloverstået ryk med Dana Cup i Harken i uge 30, med spillere på alle baner og overnattende gæster i hallen, skulle man tro at der nu pustes ud, men nej. Også i år kan foreningens medlemmer med familie deltage i HUGF s årlige udflugt til Fårup Sommerland. Vi tager af sted søndag d. 18. august. Billige billetter kan bestilles hos Jan Thomsen, tlf , Svend Ole Christensen, tlf , Dorthe Dybro, tlf eller Kaj Henriksen, tlf , senest d. 11. august. Lørdag d. 31. august afholdes den årlige hjælperfest i Harken hallen, hvor alle foreningens hjælpere inviteres til gratis spisning og dans. HUGF opfordrer alle, uanset hvor lille en hånd man har givet i årets løb, til at melde sig til festen, der også i år får besøg fra venskabsklubben fra Kristianssand i Norge. I weekenden efter rejser Harkens Lilleputspillere på fodboldtur til Kristianssand. De får base i IK Vaags dejlige klubhus. God tur til spillere og forældre! I august og september starter indendørssæsonen for både badminton og gymnastik i Harken. Gymnastikken starter i uge 37 med hold og træningstider som I er vant til. Der bliver selvfølgelig også Børneidræt for de mindste. Hold for en sikkerheds skyld øje med foldere og opslag, og ret endelig eventuelle spørgsmål til badmintonafdelingen (Gurli Jonstrup, tlf ) eller gymnastikafdelingen ( Helle Sort, tlf ). Gøglerne lærte de lokale børn tallerkenkunsten Gymnastikafdelingen regner med, at der atter arrangeres modeshow til oktober. Så hvis alt ellers falder på plads, kan vi godt begynde at glæde os til en hyggelig tøj-aften for hele familien i Harken hallen. af Åse Hvidberg bladet 7

8 HOVEDVEJEN FRA VREJLEV TIL HÆSTRUP Historien om en hovedvej: Harken 100 ÅR HARKEN: Udtales Harki Hark betyder hårdbundet, tør eng, med lyng og ris bevokset hede og kær Der findes yderligere 4 andre steder med dette navn: ved Nysted, ved Lysabild, Als, ved Gram og ved Hoptrup, Haderslev Fra hovedvejens åbning midt i 1800-tallet og indtil århundredskiftet bestod det, vi i dag kalder Harken kun af 3 gårde: Vester Harken, Øster Harken og Mellem Harken. Den sidstnævnte blev senere flyttet fra østsiden af hovedvejen og opbygget vest for, den senere Bundgård. Mejeriet Men i oktober 1902 skete der noget. Fra Vester Harken udstykkedes de første byggegrunde og mænd som Jørgen Nielsen, Øster Harken, Julius Andersen, Guldager hede og proprietær Knud Flensted, Vestergård i Gunderup samlede egnens beboere for at opføre et mejeri, der begyndte sin virksomhed 1. oktober Byggesummen androg kr. Mejeriet var i starten ikke andelsmejeri men forpagtedes af Morten Rolighed Larsen, som også drev Poulstrup mejeri. Bland leverandørerne opstod imidlertid ønsket om at drive mejeriet på andelsbasis, og i 1915 blev dette opfyldt. E. M. Jensen var den første bestyrer, og at han blev ansat af snusfornuftige vendelboere sås af, at han ud af sin løn skulle betale 10% af kulforbruget for at få lov til at dyrke mejeriets have. Men så fik han også oveni ½ l fløde og mælk til dagligt forbrug. Til opvarmning i mejeriet brugtes tørv og 60 tons kul. Smørret solgtes til Konsul Madsen i Århus. I 1945 var der ønske om, at mejeriet skulle afhente andelshavernes mælk, og dette blev vedtaget. Men kort tid efter holdtes en ny generalforsamling, og her blev beslutningen nedsablet, 84 imod og kun 15 for en afhentning. I 1952 startede man dog med at afhente leverandørenes mælk. Harken mejeri blev nedlagt den 3. juni 1985 og medlemmerne overgik til Mejeriselskabet. Brugsen I 1903 opførtes Harken Brugsforening med forsamlingshus i den ene ende. I 1915 brændte denne bygning imidlertid ned og en ny brugs blev opført samme sted. Forsamlingshuset blev imidlertid i 1916 flyttet til en mere vestlig plads bag mejeriet. I starten måtte en brugsforening kun handle med foreningens medlemmer. Havde man ingen medlemskort blev der ingen handel. Alle varer var anbragt bag den lange disk og blev hentet i skuffer og afvejet efter kundens bestilling. Brun sæbe stod i en zinkspand og blev hentet op med en langskaftet skovl på et stykke pergamentpapir. Mel og sukker var ligeledes i løs vægt. Det købte blev af uddeleren indført i kontrabogen, der en gang om måneden blev sammentalt og det skyldige betalt. På den tid kunne man holde på sine kunder. Efter 78 år måtte brugsen imidlertid i 1981 give op. På generalforsamlingen, som holdtes i Harkenhallens nye cafeteria, gik alle ind for en lukning. Uddeler Børge Sørensen overtog forretningen og startede en købmandsforretning som dog også senere lukkede. Hermed var butiksdøden startet for Harkens vedkommende. I dag er alle dagligvareforretninger i byen lukkede. Arkivbillederne, der stammer fra ca er fotograferet af Ejner Rolighed Larsen, herover Harken mejeri og brugsen. 8 bladet ved Erik Jess og Knud birch Andersen

9 TEMA Vi tager en rundtur i Harken omkring 1950 frit efter en beskrivelse af Asger Simonsen, Sognefogedgården ( ) Vi begynder rundturen gennem Harken og mødes i byens sydøstlige hjørne ved plantagen. Her fandtes der først en lillebilforretning, senere smed og sidst et radio og cykelværksted. Vi går forbi byens nybyggede frysehus, som betyder at private i stedet for saltkarret nu kan opbevare færsk kød over længere tid (se billedet side 12). Vi besøger nu Harken bageri, der også er konditori. Til konditoriet hører en lille sal, hvor der kan købes kaffe. Harken har også sit eget vandværk, der blev indviet og har ca. 100 brugere. Så følger den tidligere Harken Smedie (se billederne side 12), som nu ejes af mekaniker Aksel Nielsen. og dernæst ligger skrædderhuset, hvor skrædderen tit sidder på bordet og syr.. På 1. salen har damefrisøren sin salon og sidst ligger byens kørerlærer- og lillebilforretning.. Nord for Hedebovej ser vi til cementstøberiet og her slutter Harken by. Den del af byen vi allerede har passeret ligger på Mellem Harkens jord og vi krydser derfor hovedvejen for at se på de forretninger, der ligger vestfor på Rærupmarkens jorder. Vi besøger slagterforretningen og syd herfor karétmageren, der efterhånden mest laver bilkarosserier. Nu passerer vi byens tømrer og snedkerforretning. En ung mand fra Hundelev, Henning Pedersen, har netop startet et værksted og vil forsøge at skabe sig et levebrød i byen. Syd for tømreren møder vi vognmanden, der har 2 lastbiler. Harken Købmandsforretning, der også har benzinsalg, ejes af købmand Højer. Købmandsforretningen er lille i forhold til Brugsen længere mod syd, men købmand Højers datter og svigersøn, Karen og Jens Vinstrup Jensen her planer om at udvide butiksarealet. Vi går nu ind på Vester Harkens jorder, hvorfra resten af byen er udstykket. Telefoncentralen kan vi kende på de mange ledninger, der fører ind til omstillingsbordet. Vester Harken Central blev oprettet i 1901 med 12 abonnenter. Navnet blev i 1921 ændret til Harken central. Skrædder Anton Kristensen var centralens bestyrer indtil (I 1972 blev centralen automatiseret). Samlet ligger den store alsidige brugs med en af byens 3 benzinstandere, mejeriet og forsamlingshuset og så mangler vi bare byens sydligste forretning, barbersalonen der tidligere var vognmandsforretning. De, der har lyst til at tage en tur mod nord til Hæstrup Mølleby ser først på østre side af vejen karrosseriværkstedet. Købmand Langthjem havde tidligere en forretning herved, men har bygget en ny flot købmandsforretning på hjørnet af Rønnovsholmsvej. Vi kan også se møllen, som mangler vingerne. Møllen er i de seneste år blevet drevet af en petroleumsmotor. Folk, der ikke selv havde mølle, fik malet korn her og også andre, når vejret var så stille, at deres egen mølle ikke kunne gå. Til sidst ser vi over på østsiden, hvor smed Thiel har en landsmedie for egnens jordbrugere. Hovedvejen gennem Harken var en grusvej, der først blev asfalteret i På billedet ses telefonmasterne med de mange ledninger, da det var nødvendigt at have 4 ledninger pr. telefonlinie. Den kraftige ledning på tværs af vejen fører ind til Harken Central Det forreste hus til højre er Harken Købmandshandel. Bemærk emaljeskiltene på gavlen. Til venstre ses Harken smedie. Billedet stammer fra et postkort sendt til fru overassistent Nielsen i ved Erik Jess og Knud birch Andersen bladet 9

10 Luftfoto over Harken og Guldager (Hjørring Kommune) Aurion Hæstrup Mølleby Græshedevej Rønnovsholm Harken Guldager Sø 10 bladet

11 3 historier fra 1800-tallet: Harken plantage nlige præcist hvornår plantagen er anlagt og om dens udseende og placering fra starten er der en del usikkerhed. Jeg regner plantagen til den samling af høje træer vi i dag har i Harkens sydlige ende. Lad os gætte på at plantagen er fra tiden omkring 1850, da hovedvejen kom hertil. Dengang var Harken blot 3 gårde. I 1849 fik vi grundloven i Danmark, den der gjorde landet til et demokrati med stemmeret og frie valg. Den enevældige konges tid var forbi. Frederik den 7. skrev under på grundloven og blev herefter lidt af en kransekagefigur. 5. juni er grundlovsdag. Den festligholder vi jo da heldigvis stadig, frihed er ikke en selvfølge, den skal der kæmpes for. I årene lige efter 1849 må det have været en særlig stor festdag. Til at holde grundlovs og folkemøder blev plantagen i Harken brugt. Folkemødet, 3. august 1868 Det er 4 år efter vi har mistet Sønderjylland. Folkemødet i Harken plantage var arrangeret af grundtvigianerne på egnen. Vrejlev sogn, Guldager skole og senere Vrå, var centrum for den grundtvigske bevægelse i Vendsyssel. Der var stort fremmøde af landboere og få byboere til mødet. Hovedtaler var højskoleforstander P. Bojsen Gedved. Han talte om frihed, lighed og broderskab. Han startede med at fortælle, at han aldrig før havde været nord for Limfjorden - Norden for lov og ret. Han havde haft sine betænkeligheder. Frihed var ikke ret til at gøre lige hvad man havde lyst til. Han erindrede om, at franskmændene brugte friheden til at hugge hovederne af folk, og at vendelboerne jo slog Knud d. Hellige ihjel. Frihed er også at lade enhver beholde sit. Ligheden skulleforstås sådan, at alle, rig som fattig, stod lige for loven. Derefter talte højskoleforstander Jens Nørregård varmt og gribende om friheden. Frihed består i at ville og kunne det, man skal. Han pegede på ånden fra 1848, da folket var besjælet af en tanke og en vilje. Så skulle vi have frihed i skolen og kirken også, mente han. (Friskoler og frimenigheder) Senere talte lærer Bonne Petersen Bindslev, om fædrelandskærlighed og lærer Nielsen om bondens vækkelse. P. Bojesen talte for kvindernes deltagelse i det folkelige arbejde. Indimellem blev der sunget en række sange, og mødet sluttede med leveråb for Danmark og de fremmede talere. Grundlovsmødet i Selvom vi i 1849 fik demokrati i Danmark var det i perioden så som så med friheden. Godsejer Estrup der var højremand og hørte til den etablerede overklasse, var valgt til konsejlspræsident (statsminister). Da han ikke kunne få sin vilje igennem i rigsdagen, der bestod af et flertal af venstrefolk, sendte han dem simpelthen hjem, og regerede nu på provisoriske love igennem 17 år. Ordet diktator passer i nogen grad på ham. Det vakte harme, ja raseri ude i landet, og bedre blev det ikke, da han sendte sine soldater, De blå Gendarmer ud for at overvåge befolkningen. De var med et mildt udtryk upopulære. Ved grundlovsmødet i 1877 i Harken talte pastor Heiberg Vrejlev. Han var ivrig venstremand og grundtvigianer og stærk modstander af Estrup. Ved mødet talte han imod politiets tilstedeværelse, idet der var et stort opbud af betjente og herredsfogeder. Ved mødet var der hele 3000 tilskuere, men alt forløb i god ro og orden boede venstres leder C. Berg i Vrejlev præstegård, da han var på turne i landsdelen. Plantagen sydøst for Harken, som den ser ud i dag Stavnbåndsfesten ved 100 års jubilæet i var 100 året for bøndernes frigørelse. Det blev fejret i Harken plantage. Festen var arrangeret af venstre og artiklen fortæller om en strålende fest med 5000 deltagere, et overvældende antal. Det hele starter i Hjørring. hvorfra det ene vogntog efter det andet drager mod Harken. Der taltes op mod 600 vogne, hvoraf flere kom fra Harken for at køre folk til festpadsen, der beskrives som Niels Vittrups skønne plantage. Overalt er der flag, og ved festpladsen er der lavet en æresport på hvilken navnene Frederik den Syvende, Bernstroff, Reventlow og Colbjørnsen var skrevet. Ved porten solgtes adgangskort. Vogntoget startede ved tiden fra Hjørring og var flankeret af ryttere, der så efter, at alt gik som det skulle. I vejkanten gik derforuden mange folk. Talere ved festen var redaktør Vilhelm Carlsen V. T., en ivrig venstremand. sognerådsformand Hans Pedersen, Bjergby, folketingsmand Jungersen, amtsrådsmedlem Jens Sørensen Saksager og landstingsmand Madsen Mygdal. Om aftenen var der forskellig underholdning, som altsammen gik fornøjeligt og muntert for sig uden at man som forhen oplevede fulde folk vakle rundt. Afholdsfolkenes arbejde har båret frugt, mener journalisten, der såmænd godt kunne være den gamle afholdskæmpe, journalisten Larsen Ledet. Festen sluttede med bal og lys i små bengalske glas. Der KORT FORTALT Der er samlet mange mange flere end Komiteen har gjort regning på, her i denne afsides Krog, hvor Omstændighederne har forvist os ud! (Fra redaktør Carlsens velkomst efter at Estrups folk havde forbudt venstrefolkene at afholde mødet i Hjørring) 1857: Telegraftrådene når Hjørring 1865: Pontonbroen over Limfjorden 1871: Jernbanen nårhjørring 1885: Mislykket attentat på Estrup. Kilder: Thomas Larsen: En gennembrudstid og VT 19/ tekst og foto: Ole Jensen bladet 11

12 TEMA HOVEDVEJEN FRA VREJLEV TIL HÆSTRUP Smeden var en nødvendig del af hverdagen på landet. Landmandens heste skulle med jævne mellemrum have skiftet fodtøjet, især efter man fik asfalt på vejene. Dette ordnede smeden. Ligeledes skulle vognhjulene have nye ringe eller et beslag var knækket. Også i stalden skulle der repareres. Først senere, efterhånden som mekaniseringen forlangte specialværksteder overgik nogle smedier til VVS-virksomheder, men de fleste lukkede. Mølleren var indtil ca uundværlig for landmanden. Ingen mølle, ingen foder. I 50-erne fik alle el indlagt og hermed mulighed for at få egen kværn. Under krigen trodsede mange møllere tyskernes forbud mod at male brødkorn for de lokale. Dette var meget farligt og betød fængsel ved afsløring, kværnen skulle stilles om og det blev derfor gjort om natten. Billederne: Øverst 2 billeder fra Harken Smedie ca Nederst til venstre Smed Thiels smedie nord for møllebyen, der forsvandt, da hovedvejen blev udvidet i 80-erne. Nederst til højre ses Harken Frysehus, der blev bygget efter krigen. Fryehuse skød op overalt i landet og var på den tid et kæmpespring fremad for landhusmoderen, der nu kunne erstatte saltkarrene med en box i frysehuset. Mindre end 10 år efter først i 60-erne blev køle- og fryseskabe så almindelige, at Harken Frysehus blev overflødigt. Huset bag frysehuset er nedrevet. Nord for frysehuset ses bager Mehlsens bagerforretning (sidst Harken Døgnkiost) med mødesal og længst mod nord ses beboelsen til Harken Smedie. Landbrugets servicevirksomheder 12 bladet

13 HOVEDVEJEN FRA VREJLEV TIL HÆSTRUP TEMA Foreningslivet i Harken Da jeg gik til Vrå Efter 4 år i Hæstrup skoles bette klasse blev det besluttet, at jeg skulle i realskolen i Vrå. Mit bentøj var ikke til landbrugsarbejde. Der var 9 km til Vrå realskole fra mit hjem på Præstevej. En gammel cykel blev renoveret med træklodser på pedalerne. Inden dækkene kunne købes i Harken, skulle far hen til pastor Dissing efter min dåbsattest, hvilket blev forlangt af forhandleren. Sådan var loven, for der var jo mangel på alt i Vi var nogle stykker, der fulgtes ad. Mødestedet om morgenen var bnzintanken ved brugsen i Harken. Vi var udsatte for vind og vejr. De store i flokken lagde sig altid forrest for at give læ for os mindre. De skiftedes til at trække mig op ad bakkerne - det er noget jeg aldrig har glemt. Vi mødte tit op - gennemblødte, - regntøj var ikke almindeligt. Når der var hård modvind, ventede vi på mælkekusken ved Vrejlev Kro. Vi lå så i læ bag ham. Af og til kom vi for sent på grund af vejret, men det blev aldrig påtalt. Lærerne vidste, vi havde langt. Enkelte gange var vi ude for, at der var modvind begge veje. Vinden var drejet fra sydvest til nordøst, når vi skulle hjem. Så gav vi ondt af os. Brugsuddeler Bols i Harken havde en søn, der gik et par klasser under mig. Når vejret var helt tosset, fik vi overtalt sønnen, - som så fik overtalt faderen til at køre os til Vrå - og hente os igen. Han kørte i en flot Ford V8. Sådan en køretur var en stor oplevelse. Da vi blev ældre, var det os, der gav læ til de små. De 5 år i realskolen mindes jeg med glæde. Vagn Nielsen, Lindager 3 Forsamlingshuset opførtes som omtalt vest for mejeriet i Andelsbevægelsen havde nær forbindelse til den folkelige bevægelse, der udsprang af højskoletanken. Foreningslivet blomstrede op og en vigtig del heraf var dilettanten. På billedet ses en forestilling fra Også gymnastikforeningerne skød op i landområderne inspireret af bevægelsen fra Ollerup på Sydfyn. Nedenfor ses pigeholdet fra 1935 og herfra er der stadig nulevende gymnaster. Det kunne være spændende at få sat navne på de fotograferede piger. ved Erik Jess og Knud Birch Andersen bladet 13

14 Mexico På dykkerferie i Welcome to the ancient world of Maya, the land of secrets var det første, der fangede mit blik, da vi landede i Cancun lufthavn på halvøen Yucatan en sen lørdag aften. Det var præcis det, der havde inspireret mig til at gennemleve en 11 timers lang flytur derover. Turen til Mexico blev til ved et rent tilfælde. Jeg trængte voldsomt til en ferie, og det samme gjorde min veninde Ninna, dog anede vi ikke, hvor den skulle gå hen. Tilfældigt talte jeg med en mand, som havde boet i Mexico, og straks havde jeg bestemt for os. Så Mexico blev det. Og det fortrød jeg heller ikke.. Det eneste vi på forhånd havde planlagt, var vores hjemrejsedato 3 uger senere ud af Mexico City. Så der var plads til spontane indfald og ellers var vi på egen hånd.. Vi startede i den østlige del af landet. Cancún hedder stedet, og er et af amerikanernes fortrukne feriesteder. Overalt er der farvestrålende gigantiske hoteller og casinoer. En McDonalds findes på hvert hjørne, og ellers er gadebilledet præget af joggende amerikanere og store biler. Der er ikke noget at sige til, at Cancún bliver kaldt 51st state of the US.. Vi indkvarterede os på et af de ældre Beachoteller med direkte adgang til strand og vand og tjenere rendende overalt. Det var egentlig ikke lige den slags indkvartering, vi havde regnet med, men så ville vi få en blød overgang, inden vores backpacker-tur for alvor skulle begynde. De første par dage gik med solbadning ved poolen og med udsigt over det krystal blå Caribiske hav, og en happy hour Margarita i hver hånd. Det var skønt, men jeg fik hurtigt nok. Eventyrlysten kriblede i mig, og jeg kunne ikke vente med at komme videre sydpå. Turen gik derefter ned af kysten til Playa del Carmen, også en kendt ferieby. Her er også masser af turister, især danskere og tyskere, men byen har en helt anden atmosfære. Her er masser af små mexicanske restauranter, gadehandlere, beachbarer og masser af unge mennesker. Vi forelskede os straks i stedet, og endte med at blive et par dage længere end vi havde regnet med. Ud for Playa del Carmen ligger Mexicos eneste ø i det Caribiske hav, Isla Cozumel. Øen er ikke særlig ek- Ingeborg foran Tulum-ruinerne sotisk eller charmerende på nogen måde. Den henvender sig mest til de gigantiske amerikanske krydstogtskibe, der hver dag lægger et besøg forbi. Den eneste by på øen har masser af souvenirbutikker, billig mexicansk kunst og toldfri shopping, og når skibene sejler videre igen ved aftenstid, omdannes byen til en rigtig spøgelsesby. Alt lukker og ingen mennesker ses på gaden. 14 bladet

15 Nonoch Mal pyramiden er 42 m høj, den højeste på hele den nordligste del af Yucatan-halvøen Alligevel er den et must, når man opholder sig i nærheden. Den har noget helt andet at tilbyde - nemlig dykning og snorkling i verdensklasse. Der er mere end 100 rev på vestsiden af øen, og vandet har en sigtbarhed op til 70 m. Eftersom vi begge har dykkercertifikat, måtte vi selvfølgelig ud og opleve det. Det var også en god oplevelse, men jeg blev lidt skuffet. Korallerne så ret medtagne ud, og faktisk så jeg flere dykkere end fisk. Vi blev fortalt, at der dagligt kommer mellem mennesker for at opleve revet. Det bliver derfor langsomt ødelagt af forurening fra bådene og nysgerrige dykkere, der rører og stjæler af korallerne. Det er ret sørgeligt at tænke på, men jeg er glad for, at jeg nåede at opleve det inden det går helt til. Fra Cozumel tog vi tilbage til fastladet, og fortsatte videre ned ad kysten til Tulum. Det er en lille grim gennemfartsby, men den har den berømte maya-ruin af samme navn. Ruinen er en af de yngste og sidste, der blev bygget i maya-tiden (omkring 1400 tallet). Den er ikke imponerende af størrelse eller udsmykning, men beliggenheden er helt fantastisk. Den ligger helt ud til det fuldstændig krystal-blå hav, omgivet af palmer og krid-hvidt sand. Man kan godt forstå, at folk i gamle dage mente, der var mere mellem himmel og jord, når de oplevede sådan et sted. Vi overnattede i en lille træhytte med sand på gulvet og et par hængekøjer som senge lige på stranden og med første klasses havudsigt. Generatoren, der producerede strøm, blev slukket kl , og derefter samledes alle turister og beboere i området i den dertil hørende restaurant med stearinlys, og snakken gik til langt ud på natten. En meget speciel måde at opleve de indfødtes hverdag på.. Mens vi stadig opholdt os i Tulum, tog vi også på tur ind i junglen. Her ligger endnu en af mayaernes gamle byer Cobá hedder den. Den er spredt ud over et kæmpe område og man kan skal bruge flere timer på at se det hele. Vi kom selvfølgelig ved middagstid, den varmeste tid på dagen. Her var mindst 40 grader, og vi skulle bare have besøget overstået, så vi kunne komme tilbage til stranden igen. Derfor valgte vi kun at se den største af pyramiderne. Den er 42 m høj og stikker op over trækronerne. Det var et imponerende syn at sidde på toppen og skue ud over det trædækkede område. Vi blev dog hurtigt skræmt væk igen. En anden besøgende på toppen opdagede en Tarantel på størrelse med en underkop siddende på en sten bag af os. Ninna sprang i sin forskrækkelse væk derfra og var nær faldet ud over kanten af pyramiden. Det vidste sig dog, at den var død, men ingen af os havde lyst til at blive siddende. Man kunne jo ikke vide, om der sad en til Ud over at se pyramider var vi ud og svømme i en af de mange Cenote s der findes i området. Her ligger verden største undervandshulesystemer midt inde i skoven. Man kan både snorkle og dykke i det ferske vand, og der er masser af liv, der gemmer sig i mellem træernes rødder. Det var en mærkelig fornemmelse og se det hele nede fra. Også lidt skræmmende. Hvert år forsvinder dykkere, som på egen hånd har bevæget sig ind i de kæmpe indviklede hulesystemer, og som aldrig finder vej ud igen. Den tidligere engelske koloni Belize var næste stop på vores tur. Alle talte pludselig engelsk. Det var dejlig let sammenlignet med altid 1 at skulle gøre sig forståelig på spansk. Vi rejste udelukkende hertil, fordi de også kan tilbyde helt fantastisk dykning. Det er heldigvis endnu ikke så populært som i Mexico. Vi boede på øen San Pedro, som hverken har dejlige strande eller lækkert badevand, men 10 min. med speedbåd derfra kan man nå ud til det lange rev langs kysten. Vi dykkede en del her. Blandt andet prøvede vi et ret ekstremt dyk. Vi sejlede i godt 3 timer for at nå ud til The Lighthouse Reef. Her findes en gammel vulkan, som i sin tid stak langt over havet, men nu er helt dækket af vand. The Blue Hole hedder det, og det er også det mest logiske navn (se billede). Efter mange overvejelser og Ninnas meget overtalende ord, bestemte jeg mig for at tage med dem ned i dybet. Vi dykkede helt ned til 42 m dybde, hvor der findes interessante drypstensgrotter, men på grund af dybden og faren for dykkersyge, måtte vi kun opholde os dernede i 8 min, inden vi påbegyndte en langsom opstigning. Sammen med os svømmede der også en del nysgerrige hajer rundt. Først synes jeg, det var meget skægt. Jeg prøvede endda at følge efter et par af dem, indtil der kom en op på siden af mig, større end mig selv. Den kiggede lidt undrende på mig med sine stirrende onde øjne. Heldigvis mistede den hurtigt interessen og svømmede væk igen. Det er sjældent, at de angriber mennesker, men jeg følte det alligevel som en lille lærestreg! tekst og foto: Ingeborg Holst bladet 15

16 REJSEBREV Teotihuacan og Piramid del Sol set fra oven Arbel de Tule. Kæmpetræet måler ca. 30 m i omkreds Fra Belize fortsatte vi videre til den nordlige del af Guatemala. Her ligger et helt fantastisk maya-område med kæmpe pyramider midt ude i junglen. Tikal hedder stedet, og det var i sin tid det førende maya-rige. Vi vandrede rundt i regnskoven, så aber, slanger og andet kryb, og indimellem stødte vi så på disse kæmpe pyramider. Nogle af dem er endnu helt overdækkede af jord, træer og planter, efter at have stået uberørt hen i flere hundrede år. Guatemala et meget fattigt land, og de har endnu ikke haft penge til at udgrave mere end ca. 60 % af området. Den uvidenhed om hvilke skatte, der endnu ligger gemt under disse kæmpe jordbunker, gav fornemmelsen af mystik. Tikal ville være perfekt til optagelserne af en ny Indiana Jones film.. Derpå forsatte vi videre nordpå tilbage til Mexico. Undervejs kørte vi over store golde udtørrede sletter, der er opstået som følge af lokalbefolkningens hensynsløse fældning og afbrænding af regnskoven. Sørgeligt syn, men på grund af fattigdommen har de ikke andre mulighe- der. Vi overnattede i San Christobal, en koloniby anlagt af spanierne i 1500-tallet. Arkitekturen er meget spansk. Små lave huse, og masser er kirker, en meget spændende by, hvis man er historisk interesseret. Næste stop var Oaxaca, endnu en spansk koloniby. Her endte vi i et stort kaos. Alle mexicanske skolelærere i landet var gået i strejke og havde barrikaderet gader og stræder. Vi kunne hverken komme frem eller tilbage. Tiden var nu ved at løbe ud for os, med heldigvis fik vi billetter til en non-stop bus til Mexico City. Den sidste dag besøgte vi den gamle sølvmineby Taxco, syd for Mexico City. Minerne er dog for længst udtømte, men byens navn er stadig kendt og tiltrækker mange turister. Her findes noget af verdens fineste sølvkunst, både gammel og nyt. Der findes over 300 sølvbutikker i byen, og der er til at handle til meget fornuftige priser. Et par timer inden vi igen skulle stige til vejrs og flyve over Atlanten, tog vi en tur ud til Teotihuacán Mexicos største ruinkompleks. Her ligger verdens tredjestørste pyramide, Pirámide del Sol. Den har samme grundmål som verdens største pyramide, Cheops pyramiden i Egypten, men den er kun halv så høj. Man mener, at Teotihuacán i sin storhedstid i det 7. århundrede var befolket af mennesker. Det var 3 fantastiske uger. Vi havde en vellykket og uforglemmelig tur. Næste gang jeg rejser derover, vil jeg nok vælge et mindre område at udforske. Lokalbladet vil også gerne høre fra dig, hvis du har en spændende ferieoplevelse at fortælle for bladets læsere 16 bladet tekst og foto: Ingeborg Holst

17 HARKEN TEMA Græshedevej På besøg hos Jytte og Hans Peter Når man bevæger sig et stykke op ad Græshedevej, kommer man til Jytte og Hans Peters ejendom. Jeg vil besøge dem denne lune mandag aften, fordi jeg skal have noget at vide om Græshedevejs madklub, som Hans Peter ved en masse om, har nogle af naboerne fortalt.. Jeg bliver mødt af den dejligste store sorte hund - heldigvis i snor jeg er nemlig ikke så sej i nærheden af sådan nogle kæledyr. Den viser sig at være sød og dygtig til at lave kunster. Den kan hoppe næsten lige så højt i sit tøjr som Sct. Bernhardhunden i tegnefilmen om Peter Pan. Jytte og Hans Peter har en utrolig flot have på den store grund, der nærmest lå brak da de flyttede til Græshedevej i De første år høstede de 300 kg kartofler og 300 pund jordbær. Nu er der læ, bålplads, 12- kantet køkkenhave med frugttræer, rislende vandløb og dam med guldfisk, rhododendron under birketræerne (hvilket ifølge Jytte ikke burde kunne lade sig gøre, da birkene suger alt vandet til sig), pileflet og hyggelige terrasser. Også fasanerne synes godt om omgivelserne og kommer helt hen og pikker på terrassedøren for at blive fodret. Hans Peter er i gang med at bygge en stor udestue/drivhus med brændeovn og glasloft. Jeg spørger til familiens vindmølle der har været ude af drift et stykke tid, til stor fortrydelse for de mange, der bruger møllen til at pejle vindretningen efter. Hans Peter fortæller, at møllehatten har været til reparation helt ovre på Sjælland, og er blevet transporteret med tog fra København til Ålborg, og derefter med fragtbil til Græshedevej. Nu summer vindmøllen igen lystigt, og skulle nu gerne kunne holde i hvert fald i ti år. Hans Peter betragter møllen som en dejlig, og desværre nogle gange lidt dyr hobby den nyligt foretagne reparation løb op i kr. Da der i 1988 skulle holdes rejsegilde for Jytte og Hans Peters vindmølle, blev alle de nærmeste naboer inviteret til fest. Der er nemlig altid nabo-hjælp at hente, når en beboer på vejen har brug for hjælp. En kan høste, en anden reparere landbrugsmaskiner, man hjælper hinanden, når der skal støbes gulv eller laves grusvej Hver sommer siden 88 er traditionen med gadefest i den østre ende af Græshedevej blevet holdt i hævd. Så tændes grillen, og det cirkel-runde, 3 meter i diameter, store bord med plads til alle findes frem. Bordet er så snedigt indrettet, at den inderste del kan drejes rundt, så man kan nå lige det tilbehør man ønsker (eller ikke ønsker borddamen eller dem på den anden side af bordet skal nå)! Begge fremhæver igen det gode naboskab, inden vi sætter os på den lune terrasse. Så får jeg historien om madklubben på Græshedevej, inden jeg mæt af indtryk vinker farvel til Jytte og Hans Peter for denne gang. Lokalmeddelerne fra Harken og Hæstrup har sammen forfattet temasiderne fra deres lokalområde. Her bringes de første artikler om Græshedevej mellem Harken og Hæstrup Mølleby. Jytte nyder sin smukke have. I baggrunden familiens mølle af Åse Hvidberg Hanne Saksager bladet 17

18 TEMA HARKEN Familien Jønsson Jette og Lars med de tre yngste børn. Måske kan læserne også få øje på katten Whiskas og hunden Nicole. På Græshedevej 120 bor Jette og Lars Jønsson. Der har de boet i to år til oktober, fortæller de. Før den tid boede de også i området, nemlig på Østermarken udenfor Hæstrup Mølleby. Her flyttede de til, da de solgte deres hus i Svanelundskvarteret i Hjørring for at bo på landet. Jette, 38 år, og Lars på 39 år er begge i den rene branche, hun som rengøringsassistent i Hjørring og Lars arbejder på rensningsanlægget i Hæstrup. De er glade for den gode plads på ejendommen på Græshedevej, da seks af deres syv børn endnu bor hjemme. Andreas, 4 år, går i børnehave på Rundmarken i Harken. Patricia går i 1. klasse og Nicholine i 2. klasse på Vrejlev Hæstrup Skole. De kan begge lide at lege og cykle, og spiller fodbold i Harken, hvor de har far Lars med som hjælpetræner for deres hold. Kasper blev konfirmeret i foråret. Han går i skole i Hjørring, hvor han også deler aviser ud i weekenden. Storesøster Helena på 17 år og storebror Kenneth, der snart fylder 20, starter efter sommerferien begge på Handelsskolen. Brian bor ikke hjemme mere. Han er 19 år og i slagterlære. Med børn, hus, have, kanin, hund og katte er der nok at lave på Græshedevej 120, men Jette får alligevel tid til forskellige kreative sysler, papirklip, kort, vinduespynt og håndarbejde. Hun har dog lagt håndboldsporten på hylden, men kan se tilbage på, at hun i 1976 blev danmarksmester som pigespiller i SHI i Hjørring. Madklub Det var en kollega i Sæby, der gav Hans Peter ideen til at stifte en madklub. Derefter blev de nærmeste naboer indkaldt til stiftende generalforsamling i 1996, hvor der kunne laves vedtægter. Hvert kvartal indkaldes mændene til madmøde, hvor menuen til førstkommende lørdag bestemmes. Den består af to retter, forret og hovedret eller hovedret og dessert, med efterfølgende kaffe og kage. Der vælges to til at foretage indkøbene, så alle råvarer er klar, når mændene mødes hos denne gangs værtspar på maddagen klokken tre. Der varmes op og trækkes lod om arbejdsopgaverne, så alt er klart og bordet dækket, når koner og børn ankommer kl De vartes op efter alle kunstens regler under serveringen. Og opvasken den klarer mændene selvfølgelig også. Maden koster kr. for voksne, mens børn under skolealderen spiser gratis. Skolebørn under konfirmationsalderen slipper med halv pris. Drikkelse sørger man hver især selv for. De syv par i klubben betaler kontingent for at være med. I starten gav man 100 kr. pr. kvartal, men da man i klubben blev enige om at tage på weekendophold en gang om året, måtte kontingentet fordobles. I år er det Hans Peters tur til at bestille weekendophold. Hvor turen går hen forbliver en hemmelighed til man skal af sted. Hans Peter siger, at han hvert år til generalforsamling prøver at slippe af med bestyrelsesposterne men de andre vælger ham gang på gang, så derfor beklæder han både formands-, sekretær- og kassererposterne i klubbens bestyrelse. Sådan en madklub kan varmt anbefales. Nu er ideen hermed givet videre til Lokalbladets læsere. Hundekennelen på græshedevej bladet af Åse Hvidberg og Hanne Saksager

19 HARKEN TEMA Cykelklub Jeg havde aftalt at mødes med Græshedevejs cykelklub en dejlig midsommertirsdag lige før Sct. Hans. Kl stod jeg klar under Helle og Lars Gades træer. Det trak nemlig op til et gevaldigt tordenskyl. Til sidst var himlen så sort, at det ville være passende med lys på cyklerne. Mens vi ventede på Britta, som talte i telefon og som gemalen Arne snakker om at få lavet en håndfri mobiltelefonholder på cyklen til fortalte dagens fremmødte til cykelturen mig, at de normalt mødes hele sommeren igennem, på nær lige i sommerferietiden, og cykler mellem 15 og 35 km pr. tur, måske til Lønstrup eller Tårs. Motorvejen er også blevet indviet af cykelklubben og den er fin, siger de. Turene er aldrig planlagt før afgang, for de kører nemlig efter princippet modvind ud og medvind hjem. Cykelkurven er pakket med en enkelt øl og vand, så der kan tankes op undervejs. Alle cykelture ender med kaffe, kage og hyggeligt samvær, og man besøger dermed skiftevis hinanden. Vi skulle jo nødig tabe os! griner Jytte. Alle siger, at de gerne vil have følgeskab af flere, hvis nogen skulle have lyst til at være med, og minder samtidig om, at turene flyttes til søndag formiddag når det bliver vinter. Så kom Britta og jeg kunne fotografere hele flokken, inden de drog af sted. Hvis billedet virker noget mørkt, er det fordi der var kulsort på daværende tidspunkt, tordenen rullede i det fjerne og det var begyndt at blæse op. Alle kom dog hjem i god behold, men turen blev vist ikke særlig lang denne tirsdag. Når fritiden går i hundene De som ofte går tur på Græshedevej vil vide, at når man kommer ud for nr. 74, får man en vældig sang med på vejen. Det er 3 glade schæferhunde som gør opmærksom på at nu passeres deres territorium. Nogle gange vil man også kunne observere et højrøstet menneske, der forsøger at dæmpe gemytterne. Familien i nr. 74 er nemlig gået helt i hundene, hele fritiden her bruges nemlig på at opdrætte, udstille og træne schæferhunde. For tiden har vi 2 avlstæver som hver har et kuld hvalpe om året. Når vi har hvalpe bruger vi så meget tid som overhovedet muligt på dem. Det er meget vigtigt at de vænner sig til mennesker, dagligdags lyde, at køre i bil og lege med børn og andre hunde, inden de 8 uger gamle drager af sted til deres nye familier. Da vi ikke længere selv har små børn, låner vi legekammerater hos naboer og venner. Når du har et kuld hvalpe er alt hvad der hedder privatliv en saga blot. Der kommer hvalpekøbere og andre opdrættere, på besøg på alle tider af dagen og mange gange på en uge. Det er dog også positivt da hvalpene så møder mange mennesker. Vi andre får nogle gode venskaber som vi har stor glæde af. Jeg kan fortælle at når vi har hvalpe som er forudbestilt, kommer køberne som regel og besøger hvalpen første gang når den er 1 uge, og kommer så ca. 1-2 gange pr. uge til hvalpen er 8 uger. Det bliver altså til mange liter kaffe sådan en hvalpekøber kan nå at drikke på 7 uger. (hvis der så er 8 hvalpe i kuldet, nå ja regn selv). Lige for tiden har vi selv beholdt en lille tæve, hun er nu 4 måneder gammel. Hun skal igennem trænings-programmet så hun selv en dag kan avle. Når man har en schæferhvalp, og regner med at man kan få den til at ligge stille under sofabordet, medens man ser Tv-avis, må man tro om igen. Her må vi ud med hundene og beskæftige dem først, så napper vi den sene udgave af Tv-avisen. Vi spiser som regel aldrig før ved ca. kl tiden. De dage hvor vi tager ud i schæferhundeklubben i Vrå og træner, napper vi lige en rugbrødsmad til eftermiddagskaffen så må det blive ved det. Behøver jeg at fortælle at det er en livsstil at opdrætte schæferhunde her hos os. Helle Pedersen. af Åse Hvidberg og Hanne Saksager bladet 19

20 S ET &SKET Klostermarked tekst: Arne Larsen-Ledet foto: Knud Birch Andersen 20 bladet