FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

Transkript

1 Nr. 03 Juni Årgang FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING Fokus på livslang læring og bæredygtig udvikling

2 When planning for a year, plant corn. When planning for a decade, plant trees. When planning for life, train and educate people Ovenstående kinesiske ordsprog indleder EU Kommissionens Memorandum om Livslang Læring, som man stifter bekendtskab med som noget af det allerførste, når man indtræder i det folkeoplysende miljø. Memorandummet er tænkt som et led i indsatsen for at gøre Europa til det mest konkurrencedygtige og dynamiske, vidensbaserede samfund i verden ved at sikre borgere i alle aldre adgang til læring gennem hele livet. Formålet med folkeoplysning er historisk set blevet defineret og beskrevet i noget blødere vendinger, men folkeoplysningen i sig selv bunder i en lignende forventning om, at man ved at give alle befolkningsgrupper adgang til at uddanne sig, optimerer deres nytte for samfundet. Hensigten om at give borgerne adgang til uddannelse for deres personlige udviklings skyld er kommet til langt senere og er da også det argument for folkeoplysning, der hurtigst fejes af bordet, når midlerne til uddannelse skal fordeles. Når politikere og uddannelsesfolk taler om nødvendigheden af livslang læring, er det tungestvejende argument, at befolkningens fortsatte uddannelse er en forudsætning i forhold til et arbejdsmarked og et samfund, der stiller stadig højere krav til viden og fleksibilitet. Når folkeoplysningen så beredvilligt bakker op omkring budskabet om livslang læring skyldes det imidlertid, at det ene ikke udelukker det andet. Livslang læring er en mulighed for os alle og adgangen til uddannelse, hvadenten den er kompetencegivende eller ej, styrker vores mulighed for at tage del i andre sider af livet og samfundet end det rent arbejdsmæssige. Uddannelse og læring styrker os som aktive medborgere og gode demokrater, adgangen til viden giver os adgang til kritisk stillingtagen og evnen til at foretage valg for os selv og for andre. Livslang læring er blevet et plus-begreb, et positiv signal, som alle med bare et gran af selvrespekt og respekt for de traditionelle, demokratiske værdier, bakker op omkring. Desværre ender opbakningen ofte netop der, med kønne ord og højtragende hensigtserklæringer hensigterne bakkes ikke op af handling. Netop nu til FN-topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg har vi en historisk chance for at sælge ideen om livslang læring uden for Europa, hvor tanken næsten allerede er blevet selvindlysende. Det er derfor DFS til august sender en delegation til Sydafrika. Delegationen skal forsøge at sprede budskabet om, at bæredygtig udvikling kun er mulig, hvis man sikrer verdens befolkninger adgang til information og uddannelse. Endnu ved ingen, om det overhovedet er realistisk at få indskrevet livslang læring i de officielle dokumenter om bæredygtig udvikling, der, når konferencen slutter, gerne skulle berette om vidtrækkende resultater af topmødet. Vi i det danske folkeoplysende miljø vil gøre vort til, at det lykkes. Det er imidlertid ærgerligt, at vi ikke har en stærkt engageret regering til at bakke budskabet op ad de officielle kanaler, som vi kan gøre det i NGO-regi. Men som det fremgår af interviewet med Ulla Tørnæs på side 8, har regeringen desværre ingen klar strategi for livslang læring, hverken i forhold til en national uddannelsesstrategi, i forhold til det internationale topmøde eller i forhold til EU-formandskabet. Side 2 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

3 Indhold Side 4 Livslang læring mellem idé og struktur Professor Ove Korsgaard har sporet begrebet livslang læring tilbage til 1919 Forsidetegning Claus Bigum Side 6 Livslang læring og bæredygtig udvikling Michael Bjerrum forklarer, hvorfor budskabet om livslang læring hører hjemme ved FN-konferencen om bæredygtig udvikling Fokus på Folkeoplysning er udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd Bredgade 36, København K Redaktion: Formand Eva Møller (ansv.) Informationskonsulent Marie Clemmesen, redaktør Sekretariatsleder Christel Schaldemose International konsulent Kent Mikkelsen Henvendelse til redaktionen: Tlf mc@dfs.dk DFS s politik er udtrykt i lederen og artikler, hvor det er direkte angivet. Øvrige artikler udtrykker ikke nødvendigvis DFS s synspunkter. Eftertryk og citat af artikler er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen er afsluttet den 13. maj Fokus på Folkeoplysning udkommer seks gange om året. Nr. 4, årg. 1 udkommer 15. august Deadline er 1. juli Oplag stk. ISSN nr Grafik og layout Lund & Mus, Kolding Side 8 Ingen strategi for livslang læring DFS har interviewet Ulla Tørnæs og må konstatere, at ministeren mangler en strategi for livslang læring Side 11 DFS sender delegation til FN-topmøde Til august rejser 14 repræsentanter for folkeoplysningen til Johannesburg for at sprede budskabet om livslang læring globalt Side 12 Forventninger til Johannesburg Tre deltagere i DFS delegation fortæller, hvorfor de skal til Sydafrika, og hvad de forventer at få ud af det Side 14 Livslang læring også på arbejdspladsen MOU Dybfrost er blevet en bedre virksomhed ved at omsætte idealer om livslang læring til praksis Side 15 Bæredygtig er mere end dygtig Debatmøde og debathæfte om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling Side 16 Jagten på folkeoplysningen Læs om den fortabte fuldmægtig i tredje episode af vores nervepirrende føljeton Tryk Jelling Bogtrykkeri a/s 03 JUNI 2002 Side 3

4 Livslang læring mellem idé og struktur AF OVE KORSGAARD PROFESSOR DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITET Begrebet livslang læring kan spores tilbage til 1919 og har siden skiftet betydning flere gange i takt med samfundets strukturforandringer og semantiske skift. Ove Korsgaard beskriver udviklingen og vurderer, hvilke konsekvenser den seneste definition af livslang læring får for folkeoplysningen, som vi kender den. At vi individuelt og samfundsmæssigt skal stræbe mod livslang læring synes at være en ny stor fortælling, der er ved at opnå hegemonisk status. Det samme budskab bliver i disse år formuleret i en stribe nationale og internationale rapporter. Fra Danmark, over Finland til Japan hører man den samme konklusion: Hvis samfundet skal hænge sammen indadtil og klare sig udadtil, er livslang læring blevet en nødvendighed. Begrebet i forandring I Danmark er begrebet livslang læring et relativt nyt begreb, der begyndte at vinde indpas i forbindelse med UNESCOs tredje verdenskonference om voksenundervisning, som blev holdt i Tokyo i Men begrebet slog først for alvor igennem i 1990 erne. Dets historie kan imidlertid spores helt tilbage til en rapport fra 1919 om voksenuddannelse, udarbejdet af en komité, nedsat af det britiske undervisningsministerium. Rapporten konkluderer, at voksenundervisning ikke må betragtes som et luksus for nogle få udvalgte personer, ej heller som noget der blot retter sig mod nogle få år i ungdomstiden; voksenundervisning er derimod en vedvarende national nødvendighed, et uundværligt aspekt af medborgerskab, og derfor skal voksenundervisning både være universel og livslang. Rapporten påpegede således et nationalt behov for livslang voksenundervisning. Men der blev ikke lagt op til, at det formelle uddannelsessystem skulle overtage voksenundervisningen; den skulle fortsat være en del af det non-formelle system. Selv om begrebet livslang læring allerede blev brugt i 1919, vandt ordet ikke udbredelse i de følgende tre årtier. Det blev først taget op igen af UNESCO i slutningen af 1950 erne. Gennem 1960 erne var der andre internationale organisationer, der også begyndte at understrege betydningen af livslang læring. Der udviklede sig forskellige sproglige traditioner. UNESCO brugte begrebet livslang integreret undervisning, OECD tilbagevendende undervisning, Europarådet vedvarende undervisning. Siden har indholdet i begrebet gradvist ændret sig og det gør det stadigt. Hvorfor vinder nye ord indpas i sproget og hvorfor ændrer de betydningsindhold? Den disciplin, der kaldes begrebshistorie, bygger på den idé, at der er en sammenhæng mellem samfundets strukturforandringer og semantiske skift. Spørgsmålet er her, hvilke strukturelle forandringer der hænger sammen med de betydningsskift, som begrebet livslang læring har undergået. Da begrebet livslang læring blev genintroduceret af UNESCO i slutningen af 1950 erne blev det relateret til en humanistisk tradition med demokrati og personlig udvikling ( human potential ) som nøgleord. Men fra omkring 1980 begyndte OECD i stigende grad at sætte sit præg på uddannelsespolitikken i den vestlige verden, og det betød, at livslang læring blev stærkt præget af begrebet humankapital ( human capital ). I modsætning til den humanistiske tradition fremhævede teorien om humankapital de økonomiske perspektiver i livslang læring. Kundskab som produktionsfaktor Professor Thorkild Kristensen, generalsekretær for OECD , var den første i Danmark, der pegede Side 4 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

5 på den strukturforandring, der gav begrebet livslang læring ny betydning. I en artikel om Kundskab som produktionsfaktor i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1971 argumenterede han for, at den økonomiske udvikling ikke længere kunne forstås ud fra den klassiske økonomis tre grundkomponenter: jord, kapital og arbejdskraft. Kundskab måtte nu medtænkes ved ethvert forsøg på at forstå udviklingen. Kundskab skulle ikke kun ses som en selvstændig produktionsfaktor på linje med jord, kapital og arbejdskraft, men måtte nu betragtes som den vigtigste produktionsfaktor. Siden Thorkild Kristensen skrev sin artikel, er der sket et samfundsøkonomiske epokeskift, der har gjort kundskab og videnskab til den vigtigste produktivkraft. Det mest grundlæggende træk ved globaliseringsprocessen synes at være en ny form for arbejdsdeling, nemlig vidensdeling, der er blevet muliggjort af den nye informations- og kommunikationsteknologi. Denne udvikling aktualiserer et klassisk sociologisk spørgsmål: Hvordan forbinde stigende specialisering og faglig professionalisering med fælles samfundsliv? Er vi i stand til at fastholde og genformulere fælles erfaringsrammer og solidaritetsformer i forhold til de asymmetrier, som arbejds- og vidensdelingen medfører? Er arbejdsdelingen generelt og vidensdelingen specielt forenelig med den form for samfundsmæssig integration, som den demokratiske nationalstat har bygget på? At problemerne er påtrængende afspejler sig i begrebet livslang, der nu synes at undergå et nyt betydningsskift. Det kommer f.eks. frem i det såkaldte memorandum om livslang læring, der blev vedtaget af EU s ministerråd i Lissabon i Her henvises der selvfølgelig stadig til den betydning, som livslang læring har for Europas økonomi og konkurrenceevne, men langt stærkere end tidligere peges der på, hvor vigtig livslang læring er for aktivt medborgerskab og samfundets sammenhængskraft. Der kan således spores en tredje fase i udviklingen af begrebet livslang læring. Forenklet sagt, blev livslang læring i den første fase primært forbundet med per sonlig udvikling, i den anden med økonomisk udvikling, i den tredje med udvikling af aktivt medborgerskab. Strukturel forskel Det lyder jo som et betydningsskift, der umiddelbart kan indpasses i den danske tradition for folkeoplysning. Men er det nu også tilfældet? Både ja og nej. Idémæssigt er der ingen problemer, men det er der strukturelt. EU Kommissionen anbefaler nemlig at nedbryde skellet mellem formel og non-formel undervisning, mellem eksamens- og ikke-eksamensbaseret undervisning, mellem erhvervsrettet undervisning og folkeoplysning i bredeste forstand. Dog går det ikke entydigt denne vej i Danmark. Med vedtagelsen af voksen efteruddannelsereformen i 1999 blev skellet mellem formel uddannelse på den ene side og non-formel og uformel på den anden tværtimod trukket op. Men det er lige præcist det skel, som man nu i EU (og mange andre) sammenhænge mener, skal nedbrydes for at videnssamfundet kan fremmes ved hjælp af livslang læring. Det sætter folkeoplysning over for en eksistentiel problemstilling. Skal den idémæssigt identificere sig med EU s forståelse af livslang læring, men bekæmpe de strukturelle ændringer, som kommissionen anbefaler? Med andre ord: Skal folkeoplysning kæmpe for at bevare skellet mellem det formelle og det nonformelle system et skel som har været med til at give folkeoplysning identitet og udgjort en vigtig del af dens selvforståelse? Eller skal den kræve og selv arbejde for strukturelle ændringer, for bedre at kunne bidrage til behovet for livslang læring? For den danske tradition for folkeoplysning kan svaret i sidste instans vise sig at være et spørgsmål om liv eller død Side JUNI

6 Livslang læring og bæredygtig udvikling AF MIKAEL BJERRUM GENERALSEKRETÆR FN-FORBUNDET I løbet af de forløbne ti år er gennemført en lang række internationale initiativer på forskellige områder, senest FN-konferencen om Finansiering af Udvikling, der fandt sted i Mexico i marts I den forløbne periode har UNESCO udviklet begrebet om livslang læring, som danske folkeoplysningsorganisationer forholder sig aktivt til. Forskellig interessegrupper har meget forskellige prioriteringer, når det gælder bæredygtig udvikling. De traditionelle miljøorganisationer fokuserer på forhold som naturbevarelse, energiforbrug og biodiversitet. U-landsorganisationerne fokuserer på fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af demokratisk udvikling. Et tema, der bør kunne binde tingene sammen, er livslang læring. Det giver derfor rigtig god mening, at Dansk Folkeoplysnings Samråd vil være til stede ved topmødet om bæredygtig udvikling i Sydafrika. Ved den første miljøkonference i Rio i 1992 lanceredes sloganet: Tænk globalt handl lokalt! ud fra en tankegang om nødvendigheden af direkte inddragelse af de enkelte mennesker i en proces, der skal sikre en global bæredygtig udvikling. Uddannelse og måske i særlig grad den uformelle del, der handler om livslang læring er et centralt element i menneskers forståelse for på den ene side deres eget forhold til omgivelserne og på den anden side mulighederne for at agere som politisk menneske, der kan påvirke den overordnede udvikling. Med andre ord: sikringen af en bæredygtig udvikling kan kun ske ved aktiv deltagelse fra verdens borgere. En aftale mellem politikere, diplomater og bureaukrater kan ikke gøre det alene. Den politiske indflydelse At være aktiv deltager i organisationerne er i sig selv et element i menneskernes lærings- og dannelsesproces. Danmark er i forhold til en række andre lande privilegeret. Mulighederne for at indgå i de politiske processer er til stede, og vi har samtidig en folkeoplysningstradition, hvor demokrati ikke blot opfattes som udøvelse af en borgerpligt hvert fjerde år, men hvor det levende demokrati forudsætter aktive medborgere i en kontinuerlig proces. Når man ser på det globale perspektiv er det overordentlig væsentligt, at sådanne muligheder tilvejebringes for alle verdens borgere. Støtte til demokratiudvikling og til styrkelse af civilsamfund rundt om i verden er en væsentlig forudsætning for at sikre en reel bæredygtig udvikling, der ikke kun handler om miljø og økonomisk udvikling, men også om den sociale og kulturelle udvikling. Samarbejdet i FN er defineret som et stat-til-stat samarbejde, hvor FN s 189 medlemslande bliver enige om initiativer til gavn for alle. Ikke desto mindre har man i de sidste år oplevet en stadig stigende indflydelse fra civilsamfundene i verden: organisationer og foreninger mobiliserer aktive mennesker, der søger at påvirke de store liniers politik. Med globaliseringens indtog er der sat nye muligheder på denne dagsorden. Organisationernes svar på globaliseringens udfordringer er internationalisering, forstået som alliancer på kryds og tværs af landegrænser med fælles holdninger som udgangspunkt. Retten til udvikling FN har introduceret konceptet Retten til udvikling, som sammenfatter de traditionelle, individuelle rettigheder (retten til mad, bolig, sundhed, uddannelse) med kollektive rettigheder, hvor der fokuseres på forholdet mellem rige og fattige lande og det internationale samfunds forpligtelser over for verdens borgere. I forbindelse med topmødet om bæredygtig udvikling i Sydafrika vil der være en væsentlig pointe i at promovere retten til udvikling som grundlaget for fremtidige internationale aftaler. I retten til udvik- Side 6 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

7 ling indgår forhold, der relaterer sig til livslang læring både i forhold til det enkelte menneskes muligheder for selvudvikling og i forhold til staternes ansvar for en demokratisk udvikling. Mikael Bjerrum deltager i DFS delegation til FN-topmødet. Den danske regering ønsker i forbindelse med topmødet i Sydafrika at sælge ideen om en såkaldt Global Deal, hvor de rige og fattige lande laver en aftale, hvor de førstnævnte leverer markedsadgang, øget u- landsbistand og gældslettelse til gengæld for at u- landene forbedrer menneskerettighederne og miljøet. Begrebet livslang læring kunne med fordel indkoorpereres i en sådan aftale på to niveauer: dels ved, bl.a. med henvisning til retten til udvikling, at understrege forpligtelsen til at sikre rammerne om et levende demokrati gennem satsning på uddannelse i bred forstand og dels ved at prioritere, at der i den fortsatte proces med at indgå en global aftale lægges vægt på aktiv inddragelse af borgerne og civilsamfundet. De hidtidige FN-møder har omhandlet enkelttemaer (kvinder, miljø, menneskerettigheder, uddannelse m.v.). Der er i høj grad behov for et mere holistisk syn på international politik, og her er topmødet i Johannesburg en oplagt mulighed for at sikre en bedre sammenhæng mellem forskellige politikområder. Der er behov for at sætte tingene i sammenhæng ikke mindst hvis diskussionen skal handle om en Global Deal. Det er på den baggrund vigtigt at sikre en sammenkædning af livslang læring, de globale uddannelsesmål og andre initiativer, der tager sigte på at sikre en bæredygtig, økonomisk, social og kulturel udvikling. Det er i den sammenhæng uhyre vigtigt, at UNESCO i forbindelse med arbejdet med forhold som livslang læring og education for all nu kommer på banen. Det er nu tiden, hvor alle kræfter må droppe de lukkede dagsordner og sætte tingene i et samlet globalt perspektiv. Dansk folkeoplysning Dansk folkeoplysning har noget at byde på internationalt. I den udvikling af civilsamfund og de diskussioner om demokrati, der foregår mange steder i verden, vil et samarbejde med danske folkeoplysningsorganisationer være uhyre relevant. Det kræver, at fokuseringen på oplysning til danske medborgere udbygges med elementer, hvor danskere oplyses om den globale udvikling, samtidig med at der skabes samarbejdsrelationer med partnere andre steder i verden. Livslang læring bør forholde sig til globaliseringen og internationaliseringen og fokusere på udviklingen af et globalt demokrati og medborgerskab. M E R E I N F O R M A T I O N Topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg: Danske forberedelser til topmødet: Retten til udvikling: Konferencen om finansiering af udvikling: JUNI 2002 Side 7

8 Ingen strategi for livslang læring AF MARIE CLEMMESEN-INFORMATIONSKONSULENT-DFS Da det endelig, efter flere aflyste aftaler og i hård konkurrence med landsdækkende medier og folkeskoleforlig, lykkedes DFS at få en samtale med Ulla Tørnæs om en national strategi for livslang læring, var udbyttet skuffende. Udmeldingen lød interessant, selv vi med skam må indrømme, at vi ikke havde meget begreb om, hvad ASEM går ud på. Vi har siden fundet ud af, at det handler om et politisk-økonomisk forum med deltagere fra godt tyve europæiske og asiatiske lande. Nyrup og siden vor nye statsminister er gået i front i forsøget på at få indskrevet livslang læring som en del af arbejdsgrundlaget. Der afholdes et stort møde i København i september. Vi håbede, at Ulla Tørnæs kunne fortælle os noget mere og spurgte hende, hvor langt arbejdet er kommet. Desværre havde hun på tidspunktet for vores samtale kun deltaget i arbejdet ved at stille op til et interview. Fra ASEM-sekretariatet har vi i mellemtiden fået oplyst, at ministeren til mødet i september skal præsentere Danmarks holdning i form af en rapport, der indskriver livslang læring i det den politisk-økonomiske sammenhæng. Da vi langt om længe trådte ind i ministerkontoret på Slotsholmen, håbede vi at møde en velforberedt Ulla Tørnæs med en klar strategi for livslang læring både i forhold til internationale topmøder, EU-formandskab og mere generelt. Hun havde i hvert fald haft god tid til at forberede sig på interviewet, for det havde taget os næsten fem måneder at opnå audiensen. Desværre måtte vi efter en times tid sande, at ministeren mangler såvel visioner som en handlingsplan for området. DFS Vi vil gerne tale med dig om livslang læring, både i forhold til EU-formandskabet, topmødet i Johannesburg og mere generelt. UT Det er jo sat på dagsordenen også på det ASEMtopmøde, der skal være, det ved I godt? Internationalt Vi spurgte så ministeren, om livslang læring ud over i forbindelse med ASEM-topmødet indgår i regeringens internationale arbejde. Forbereder de f.eks. et udspil i forbindelse med EU-formandskabet? Vi var på det rene med, at livslang læring ikke står øverst på regeringens dagsorden for formandskabet. Men i hver formandsperiode afholdes der rådsmøder for hvert af de politiske områder. Ulla Tørnæs skal deltage i et møde for undervisningsministrene i Bruxelles til november, hvor hun får hun får mulighed for at være med til at sætte dagsordenen. Ministeren svarede, at livslang læring er på dagsordenen som led i processen, men at hun ikke kunne præcisere det nærmere eller komme med eksempler på konkrete initiativer. DFS Men tror du, at der er sandsynlighed for, Danmark under EU-formandskabet vil være med til at øge fokus på livslang læring i forhold til, hvordan det ser ud i dag? Side 8 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

9 UT Vi vil følge op på det, der nu foregår under det spanske formandskab og fortsætte den dagsorden, der er sat dernede. Men det, vi vil prioritere på uddannelsesområdet under formandskabet, er erhvervsuddannelser. Det handler om at skabe et europæisk rum for erhvervsuddannelser. En strategi? Det blev efterhånden interessant at få svar på, om undervisningsministeren overhovedet har en strategi for at gøre livslang læring til en del af den danske, internationale uddannelsesstrategi. UT Det er det jo i og med, at det diskuteres i EUsammenhæng, så det indgår jo hele tiden i den uddannelsespolitiske debat. Svaret var ikke fyldestgørende, så vi indskærpede ministeren, at vi gerne ville have præciseret den nuværende regerings indstilling til livslang læring, og at spørgmålet var særlig relevant for DFS nu, fordi vi står overfor at sende en delegation til Johannesburg. DFS Vi kan høre, at din indstilling til livslang læring er positiv, men vi prøver at finde ud af, om I har en strategi for indsatsen. UT Så jeg prøver at sætte nogle flere ord på. Nu er jeg med. Man skal selvfølgelig ikke bare sige livslang læring, for at sige livslang læring. Formålet med det er at sikre, at vi alle, uanset i hvilke sammenhænge vi optræder i samfundet, hele tiden får mulighed for at opkvalificere os og hele tiden får mulighed for at få nye kompetencer. Det hænger selvfølgelig sammen med globaliseringen og den øgede internationale konkurrence. Som en naturlig følge heraf må vi sørge for at arbejdsstyrken og i det hele taget befolkningen har de kvalifikationer, der er behov for, for at vi fortsat kan videreudvikle samfundet. På dette tidspunkt i interviewet måtte vi erkende, at undervisningsministeren åbenbart hverken har formuleret en strategi for, hvordan livslang læring skal gøres til en del af den nationale uddannelsesstrategi, eller prioriterer at styrke livslang læring i internationalt regi. I stedet spurgte vi, hvad hun forstår ved og mener om livslang læring i almindelighed. Kompetencer DFS Hvordan definerer du livslang læring? Hvordan mener du for eksempel, at det adskiller sig fra det, som folkeoplysningen har arbejdet for længe inden begrebet livslang læring blev introduceret for omkring ti år siden? UT Livslang læring, det er læring fra vugge til grav. Der er mange, der opfatter livslang læring som et begreb, der udelukkende fokuserer mod voksne. Og det er det ikke for mig. For mig er det hele paletten, og så er det også et spørgsmål om, at læringen foregår forskellige steder. Det kan være mere konkret kompetencerelateret læring, som typisk vil være uddannelse. Og så er der selvfølgelig det mere fritidsbetonede, hvis jeg kan tillade mig at kalde folkeoplysningen det, som ikke peger imod en reel kompetence i form af et konkret bevis. Og så er der den læring, man tilegner sig igennem arbejdslivet. Jeg ser livslang læring som værende bredere end det, jeg i mit hoved har set som folkeoplysning, fordi folkeoplysning er konkret formidling af viden, hvor livslang læring også kan være realkompencer, der også kan omfatte erhverserfaring. DFS Du beskriver folkeoplysningen som det fritidsbetonede. Men nu er folkeoplysningen jo andet end aftenskolekurser i matematik og madlavning. Der er 03 JUNI 2002 Side 9

10 Ulla Tørnæs virkede positivt overrasket over vores ønske om et fremtidigt samarbejde. f.eks. mange, der går på daghøjskole, hvor de følger nogle langvarige forløb, der forbedrer deres samarbejdsevner og giver dem nogle af de mere bløde kvalifikationer, som også er vigtige på arbejdsmarkedet. UT Nu var det også mere for sætte fokus på mere geografisk, hvor læringen finder sted. Jeg er helt med på, at folkeoplysningen sådan set dækker hele spektret. DFS Ser du nogen modsætning mellem regeringens ønske om øget fokus på formelle kompetencer, at sætte fokus på livslang læring og at godskrive reelle kompetencer? UT Nej, tværtimod mener jeg, at det går hånd i hånd. Det, at der kommer øget fokus på livslang læring på arbejdspladserne, gør jo også at folk er opmærksomme på, at man måske kan drage nytte af et eller andet kursus i en eller anden sammenhæng. DFS Hvilket ansvar har det offentlige for at tilbyde borgerne adgang til kompetenceudvikling generelt set? UT Det er det offentliges ansvar at stille uddannelsestilbud til rådighed, som sikrer, at vi opnår de reelle kompetencer, som der er behov for, for at vi har en arbejdsstyrke og kan videreudvikle samfundet. DFS Men I lægger vægt på, at de formelle kompetencer er statens opgaver, mens resten må være arbejdspladsens eller andres ansvar. Er der ikke noget modsætningsfyldt i, at I på den ene side siger, at der er behov for, at man uddanner sig, udvikler sig og fornyr sig og bliver omstillingsparat af hensyn til arbejdsmarkedet, samfundet og den enkelte borger, samtidig med I forringer det økonomiske grundlag for den del af systemet, der ikke beskæftiger sig med det strengt kompetencegivende? Betyder det, at I tror, at folk i højere grad i højere grad vil gå ind i det formelle? Fordi det tror vi ikke nødvendigvis. UT UT Det ved du nok mere om end jeg. Ikke flere forandringer Hvis ret skal være ret, må vi medgive Ulla Tørnæs, at man ikke kan forvente alverden af en minister, der kun har siddet på posten 4-5 måneder. På trods af de lidt sparsomme udmeldinger hvad livslang læring angår, havde vi en rigtig god samtale med ministeren, hvor vi blandt andet fortalte hende en masse om, hvad der foregår indenfor det folkeoplysende område og opfordrede hende til at indlede et samarbejde med organisationerne. Siden sin udnævnelse har undervisningsministerens berøring med folkeoplysningen i det store og hele været begrænset til arbejdet med ændringen af tilskudsstrukturen. Vi var naturligvis interesserede i at vide, om regeringen har planer om nye initiativer, der berører vores sfære, og blev glade for at høre, at ministeren ikke har flere kugler beregnet på folkeoplysningen i støbeskeen. Hun synes, at den nye lov skal have lejlighed til at virke, før hun overhovedet vil begive sig af med nye initiativer i den retning. Vi fortalte ministeren, at de folkeoplysende organisationer selvfølgelig er ærgerlige over de reducerede tilskud, men at det ikke betyder, at vi ikke ønsker at indgå i et samarbejde fremover at vi tværtimod allerede er dybt engagerede i arbejdet med f.eks. livslang læring og gerne vil stille vore erfaringer til rådighed for regeringens arbejde. Ulla Tørnæs virkede positivt overrasket over vores udmelding, så lad os se fremad og håbe, at kontakten mellem de folkeoplysende organisationer og regeringen bliver et godt samarbejde frem for flere fjendtlige konfrontationer. Side 10 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

11 Samrådets delegation omfatter flg. organisationer: DFS sender delegation til FN-topmøde AF JOHN STEEN JOHANSEN FORMAND FOR DFS S INTERNATIONALE UDVALG Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis FN-Forbundet Folkeligt Oplysnings Forbund Danmarks Biblioteksforening Frit Oplysningsforbund Dansk Amatør Musik Union Fritid og Samfund Arbejdernes Oplysnings Forbund Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark Sekretariatet Dansk Folkeoplysnings Samråd sender en delegation med 14 repræsentanter fra vore medlemsorganisationer til FN-topmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg. Delegationen skal udfolde folkeoplysningens kerneværdier og den internationale dimension i udviklingspartnerskaber med medlemsorganisationer under det sydafrikanske samråd samt de øvrige deltagende lande. Samrådets bestyrelse besluttede i efteråret 2001 at gå aktivt ind i arbejdet i forbindelse med FNs konference om bæredygtig udvikling den 26. august til 4. september 2002 i Johannesborg, Sydafrika. Forudsætningen for bestyrelsens beslutning var, at medlemsorganisationerne bakkede op omkring initiativet. Der blev indkaldt til et medlemsmøde i december 2001 med meget stor deltagelse, hvor et stort antal medlemsorganisationer meddelte interesse i at gå aktivt ind i forderedelsesarbejdet. På den baggrund blev der udarbejdet et policypaper, der blev godkendt af bestyrelsen som Samrådets politiske grundlag for deltagelsen, ligesom bestyrelsen besluttede at yde rejsetilskud til en række organisationers deltagelse. Policypaperet er en fortsættelse af arbejdet med EU Kommissionens Memorandum om livslang læring og det omfattende høringssvar, der blev udarbejdet i den forbindelse. (Se mere på Læringsbegrebet skal indgå i en bred sammenhæng, så spørgsmålet om livslang læring ikke tilsidesætter hensynet til global bæredygtighed. Det aktive medborgerskab står centralt i den europæiske uddannelsespolitiske debat. At fremme aktivt borgerskab og fremme beskæftigelsesegnethed er lige vigtige mål i forbindelse med livslang læring de er indbyrdes afhængige. Det er derfor afgørende, at den lokale folkeoplysning tilbyder rammer og mulighed for at opbygge en række handlekompetencer, der styrker den enkeltes forudsætninger for aktiv deltagelse i demokratiet og samfundsdebatten samt at planlægge læringsforløb og uddannelse. Samrådet ønsker, at dialogen og samarbejdet rækker ud over selve topmødet. Rent praktisk Der er holdt en række møder i arbejdsgruppen, hvor gruppen har diskuteret formidlingsstrategi, dvs. de muligheder der skal etableres, så deltagerne kan informere deres respektive baglande med informationer omkring de aktiviteter og emner, der har særlig interesse. DFS har desuden ansøgt FN-organisationen om akkreditering for dermed at få adgang til den officielle del af konferencen. Desuden er der søgt registrering for delegationen til at deltage i det såkaldte NGOforum. Det forberedende arbejde vil nu koncentrere sig om, hvilke projekter, temaer, samarbejdspartnere osv., det er relevant at engagere sig i afhængig af de enkelte medlemsorganisationers specifikke interesseområder. Interessen samler sig især om Samrådets søsterorganisation i Sydafrika, Durban, der ligeledes deltager i konferencen og har meddelt positiv interesse for at indgå i partnerskabsprojekter med Samrådet. Under selve topmødet vil deltagerne i delegationen løbende formidle nyheder og informationer fra deltagelsen i NGO-delen af topmødet herunder de workshops og debatter, de selv etablerer. Der vil ligeledes blive opstillet en fælles stand for folkeoplysningens materialer. Det er tanken at oprette et link på Samrådets hjemmeside, hvor dokumenter, artikler, kommentarer m.m. bliver tilgængeligt for alle interesserede. Efter konferencen bliver det formidlingen af de fælles politiske budskaber, der står i centrum. Vi forventer, at DFS s medlemsorganisationer vil være særdeles aktive i forhold til at skabe lokal oplysning og debatarrangementer med fokus på de centrale budskaber og på, hvordan man som organisation og individ kan medvirke til at skabe bæredygtig udvikling. 03 JUNI 2002 Side 11

12 Forventninger til Johannesburg AF MARIE CLEMMESEN INFORMATIONSKONSULENT DFS Når de fjorten deltagere i Dansk Folkeoplysnings Samråds delegation rejser til FN-konferencen om bæredygtig udvikling i Johannesburg til august, rejser de lige så meget som repræsentanter for deres egne organisationer som for DFS. Det betyder, at deltagerne ud over at bakke op omkring det fælles policypaper også har deres egne agendaer. Vi spurgte tre af deltagerne om, hvorfor netop de skal afsted, og hvad de forventer at få ud af rejsen. Steffen Hartje Fritid og Samfund Jeg regner med at få mest ud af NGO-konferencen, hvor jeg håber at få nogle informationer om, hvordan man tackler problematikken om aktivt medborgerskab på et helt konkret niveau. Jeg behøver ikke flere forkromede overskrifter om, hvor fortræffeligt det er, jeg ønsker at finde ud af, hvad der faktisk foregår i de forskellige lande. Problemerne med intolerance, rascisme og fremmedhad er jo de samme alle vegne. Men der er nogle lande, der er meget længere, end vi er, og i langt højere grad har haft problemerne inde på livet i mange år USA, England, Frankrig og Sydafrika f.eks. Min tilgang er at indsamle erfaringer om, hvordan man har tacklet det helt konkret, hvordan man kan satse på den demokratiske model trods problemerne. Ideelt set skulle det gerne ende med en bog om demokratisk medborgerskab og om, hvordan man tilrettelægger læreprocesser og undervisning, som kan styrke det. Jeg håber, at spørgsmål omkring læring og uddannelse kommer til at fylde meget under konferencen. Jeg synes, det er så logisk, at spørgsmål om læring og uddannelse er en forudsætning for bæredygtig udvikling. Ud over at finde ud af, hvad der foregår omkring demokratisk medborgerskab, er jeg selvfølgelig interesseret i at være med til at påvirke konferencen i den grad, vi overhovedet kan. Måske opstår der pludselig en mulighed for, at vi faktisk kan være med til at sætte dagsordenen. Det er da absolut værd at gå efter. Men det er ikke det eneste succeskriterie for vores deltagelse i konferencen. Alene det, at så mange mennesker, som har interesse i at påvirke det globale samspil, er samlet til konferencen, giver nogle muligheder, som det er meget svært at overvurdere. Personligt er jeg meget interesseret i at indgå i arbejdet med at finde ud af, hvordan man kan finde en fælles, demokratisk platform. Og her kan folkeoplysningen i den danske version være med i diskussionen om, hvordan man skaber dialog mellem systemet og det enkelte individ. Det kan man ikke gennem staten, som i sig selv danner rammerne om systemet. Vi skal beskrive folkeoplysningen, men også fortælle hvordan den er velegnet i forhold til at udvikle arbejdet med bæredygtig udvikling. Side 12 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

13 Winnie Vitzansky Danmarks Biblioteksforening Vi tror, at vi kan få folkeoplysningen i almindelighed og bibliotekerne i særdeleshed med i de forudsætninger, konferencen bestemmer som forudsætningerne for bæredygtig udvikling. For vi kan ikke forestille os, at man kan lave bæredygtig udvikling noget sted i verden uden at tænke undervisning, livslang læring og biblioteker med ind i det. Hvordan laver man bæredygtig udvikling, uden at befolkningerne i de enkelte lande er ansvarsparate mennesker, der kan gå ind og opfylde deres del af udviklingsbehovet. Det kan de kun, hvis de har fået en demokratitræning, som gør, at de kan gå ind og deltage i et demokratisk samfund. Og hvordan opnår man det? Det gør man ved at have viden. Du er nødt til at have biblioteker som støttepunkter for den udvikling alle vegne i verden. Hvis du ikke har biblioteker, har du ikke et sted, hvor alle mennesker har fri adgang til information. Og hvordan kan du så lave en selvstændig meningsdannelse? På biblioteket kan du skaffe dig viden, du kan skaffe brændstof til din personlige udvikling, og du kan blive inspireret. Det er alt sammen forudsætninger for, at du kan fungere som aktiv borger. Man kan ikke lave bæredygtig udvikling uden aktive demokratier, og dem er bibliotekerne en del af. Det er det budskab, vi skal ud med i Johannesburg. Jeg har kontakt med den sydafrikanske biblioteksforening, og vi har aftalt, at vi må gøre et eller andet. Vi forestiller os, at vi kan holde nogle møder dernede. Desuden vil vi ud med et budskab om the digital divide. Det handler om at undgå, at vi får et a-hold og et b-hold i forhold til den digitale udvikling. Hvis vi ikke får koblet u-landene på den digitale udvikling, er de lost. Det er nødvendigt, at man lokalt har adgang til global information. Vi må arbejde for at sikre, at også de små kæmpende u-landsbiblioteker har i hvert fald én pc, der er opkoblet til internettet, hvor folk kan gå hen og lære at bruge den. Jeg tror faktisk, at det er med i det, UNESCO anbefaler omkring Johannesburg-konferencen. Jeg håber, at vi kan være med til at gøre det indlysende for verdens magthavere, at uddannelse og information er grundpiller i verdenssamfundet. Anne Mette de Visser Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis Vores hovedmål med at drage til topmødet i Johannesburg er at skabe internationale kontakter og få et bedre overblik over aktuelle, internationale tiltag indenfor uddannelse og folkeoplysning for bæredygtig udvikling. Vi ønsker at opnå en international udveksling af erfaringer, ideer, visioner og synspunkter, som vi kan bruge i vort videre arbejde for at fremme debat og stillingtagen omkring bæredygtig udvikling, og som vi kan videreformidle til andre organisationer, foreninger og institutioner, som arbejder med emnet folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling i Danmark. Øko-net har gennem de sidste par år arbejdet for at udbrede debatten om bæredygtig udvikling i Danmark. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at der sker en bredere folkelig inddragelse og deltagelse i projektet omkring at definere, formulere strategier for og realisere bæredygtig udvikling på et demokratisk grundlag. Det er ingen eksakt videnskab, så derfor må processen mod bæredygtighed være funderet på en eksperimenterende tilgang og en demokratisk dialog om hvilke eksperimenter, vi skal sætte i værk, hvilke veje vil skal vælge, og om hvordan der skal prioriteres. Vi planlægger at medbringe en pjece på engelsk med uddrag af vores debathæfte om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling. Foruden teksten omkring visioner, mål, indhold og metoder om emnet, skal folderen dels indeholde information om Øko-net og vores arbejde, dels en opfordring om at kontakte os. Vi forestiller os at bruge folderen som en slags visitkort, og at den skal ligge til uddeling i den fælles stand. På selve topmødet vil Øko-net deltage i diverse workshops og møder, hvor vi kan bidrage med vores erfaringer fra intensivt arbejde med folkeoplysning om bæredygtig udvikling gennem de sidste to et halvt år, blandt andet fra projekterne ØkoTræf 2000, Danmarks Deklarationen, mødepakken: Vores debat samt scenariedebathæftet: Vejen formes mens vi går tre fremtidsbilleder af et bæredygtigt Danmark og vores deltagelse i processen omkring udarbejdelsen af en national strategi for bæredygtig udvikling i Danmark. 03 JUNI 2002 Side 13

14 Livslang læring også på arbejdspladsen AF HANS STAVNSAGER Kan man som virksomhed sænke sygefraværet, skabe større produktivitet og overlade størstedelen af ansvaret for produktionen til medarbejderne? Erfaringer fra Mou Dybfrost viser, at det kan lade sig gøre, hvis man satser konsekvent på uddannelse og som i folkeoplysningen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers behov frem for i stive systemer og læseplaner. For medarbejderne på Mou Dybfrost i Esbjerg er livslang læring ikke bare et luftigt begreb, der kun stikker hovedet frem, når arbejdsdagen og produktionen i øvrigt tillader det. Det er derimod en integreret del af hverdagen og et redskab, som både har forbedret virksomhedens resultater betydeligt, og som samtidig har givet den enkelte medarbejder et løft. Sådan så det ikke ud for et år siden. Dengang havde virksomheden problemer med økonomien, med spild i produktionen og med stort sygefravær. Der var tidligere blevet sat en proces i gang, hvor medarbejderne overtog større dele af ansvaret for produktionen, men den nye struktur var aldrig kommet til at fungere tilfredsstillende. Det stod derfor klart for både medarbejdere og ledelse, at noget måtte gøres. Og som dette noget valgte man en massiv uddannelsesindsats i forhold til medarbejderne i produktionen. Uddannelsesindsatsen blev planlagt i samarbejde med den lokale fagbevægelse og AOF, og en af tovholderne på projektet blev Carsten Holm, der arbejder som konsulent i LO Ribe Amt. Om projektets oprindelige målsætninger fortæller han: Vores første og vigtigste mål var et skabe læringsparathed blandt alle medarbejderne. Det krævede, at vi fik etableret en fælles platform, så alle kunne se formålet med projektet. Derfor kom uddannelsen også fra starten til at handle meget om personlig udvikling og kommunikation, så alle deltagere i processen følte tryghed og var i stand til at forstå hinandens udmeldinger. Og sideløbende fokuserede vi også på, hvor det var, at den enkelte medarbejdere stødte på barrierer i sin efteruddannelse. En konsekvent uddannelsesplanlægning Til at igangsætte projektet valgte man at bruge en stille periode på fabrikken, hvor man normalt ville have fyret en del af medarbejderne. I stedet deltog alle ca. 70 personer, der var ansat i produktionen, i et to-dages forløb, hvor grundlaget for den fremtidige proces blev aftalt. Og derefter blev medarbejderne sendt af sted på 14-dages kurser i hold på personer. Indsatsen var altså ganske koncentreret og omfattede alle medarbejdere fra starten. Ifølge Bjarke Eriksen, der var underviser på projektet, var det en helt afgørende nøgle til projektets succes: Det har været en klar forudsætning for succesen, at alle medarbejderne og ledelsen har været med og haft ejerskab til projektet. I andre projekter, hvor man uddanner enkelte medarbejdere til at virke som uddannelsesambassadører på deres virksomhed, sker der ofte det, at de kommer tilbage på virksomheden fulde af gejst, men at de blandt kollegerne møder en total mangel på forståelse for, hvorfor uddannelse lige pludselig er blevet så vigtigt. Den koncentrerede indsats førte overraskende hurtigt til nogle meget konkrete resultater. Spildet blev mindsket, produktiviteten blev øget, og sygefraværet faldt i løbet af kun et halvt år fra godt 7 procent til under 1 procent. Om resultaterne i øvrigt siger Bjarke Eriksen: Det er helt klart min oplevelse, at projektet har skabt en langt større gejst og holdånd blandt medarbejderne. Man har fået større forståelse for hinandens problemer og synspunkter, fordi åbenhed er blevet normen både mellem ledelsen og medarbejderne og blandt medarbejderne internt. Og endelig er det sociale netværk blevet forbedret væsentligt, hvilket bestemt ikke er uvæsentligt for hverken medarbejdernes eller virksomhedens trivsel. Det var også en vigtigt målsætning fra projektets start, at det skulle have en struktur og opbygning, Side 14 FOKUS PÅ FOLKEOPLYSNING

15 der sikrede, at det kunne forankres og videreføres blandt medarbejderne, efter at de eksterne undervisere var væk igen. Derfor blev der sideløbende med det generelle forløb uddannet medarbejdere som såkaldte uddannelsesambassadører. Om deres rolle siger Carsten Holm: Virksomhedens uddannelsesplanlægning er i dag centreret om uddannelsesambassadørerne. De fungerer både som ressourcepersoner med en specifik viden om de forskellige muligheder for efteruddannelse og samtidig som samtalepartnere med deres kolleger i forhold til den enkeltes kompetenceudvikling. På den måde har vi sikret, at der finder en konsekvent og løbende uddannelsesplanlægning sted for alle medarbejdere på virksomheden. Folkeoplysning er forudsætning for succes For både Bjarke Eriksen og Carsten Holm er det afgørende at fremhæve, at projektets succes et tæt knyttet sammen de værdier, der ligger til grund for læringsbegrebet indenfor folkeoplysningen. De er begge overbeviste om, at en rent fagligt baseret efteruddannelse aldrig ville kunne have nået de samme resultater. Nøglen for mig som underviser indenfor folkeoplysningen er at tage udgangspunkt i den enkelte deltagers behov og ønsker frem for i stive systemer og læseplaner, fortæller Bjarke Eriksen. Og det er lige præcis her, at årsagen til dette projekts succes skal findes. Inden projektet gik i gang brugte vi meget tid på at lære fabrikken og medarbejderne at kende, så vi konkret kunne starte forløbet med deres problemer, deres ønsker og deres virksomhedskultur. Det kan man slet ikke i samme grad, hvis man kører efter et bestemt sæt pædagogiske principper eller organisationsteorier, som er fastlagt på forhånd. Det har været en klar fordel for ikke at sige nødvendighed at undervisningen er holdningsbaseret og forankret i den folkeoplysende tradition, supplerer Carsten Holm. Hvis ikke det var tilfældet, ville undervisningen blive alt for anonym og ligegyldig. Med den valgte fremgangsmåde har vi sikret, at medarbejderne føler en meget stor ansvarlighed både i forhold til projektet og i forhold til deres egen videreuddannelse. Derfor er det også en stor fejl, når man politisk nedprioriterer de såkaldt bløde kurser. Der er masser af mennesker på de danske arbejdspladser, der ikke er uddannelsesparate. For at få dem i gang skal der først skabes tryghed, og de skal motiveres til at ville uddannelse. Og her kan folkeoplysningen og den holdningsbaserede undervisning altså noget, som der ikke er andre uddannelsesformer, der kan, slutter Carsten Holm, der også fortæller, at holdet bag succesen på Mou nu er i gang med et lignende projekt blandt medarbejderne på Varde Rådhus. Bæredygtig er mere end dygtig et debathæfte og et debatmøde om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling. I forlængelse af udgivelsen af debathæftet Bæredygtig er mere end dygtig et debatoplæg om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling og som optakt til FN-konferencen om bæredygtig udvikling i Johannesburg afholder Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis sammen med Dansk Folkeoplysnings Samråd Seminar og debatmøde om folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling, fredag den 16. August 2002, kl på Båring Højskole på Fyn. Oplægsholdere: Thorstein Balle, forstander på Den Frie Lærerskole i Ollerup, tidligere programmedarbejder i P1 Danmarks Radio: Når liv og lærdom hænger sammen en fortælling med billeder og lyd om Mitraniketan, et uddannelsesprojekt i Indien Anne Mette de Visser, projektleder i Øko-net: Folkeoplysning og uddannelse for bæredygtig udvikling hvad vil det sige? og hvorfor skal det være et tema på Verdenstopmødet i Johannesburg? Peter Bacher, direktør i Udviklingscentret for Folkeoplysning og Voksenundervisning: Baltic 21E Østersø-samarbejdets Agenda 21-strategi for uddannelse Kim Hjerrild, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD og medlem af bestyrelsen i Dansk Folkeoplysnings Samråd: Globalt medborgerskab før, under og efter Verdenstopmødet i Johannesburg om bæredygtig udvikling Kaare Øster, pædagogisk konsulent på Amtscenteret for Undervisning i Århus Amt og bestyrelsesmedlem for Miljøministeriets Miljøundervisningsportal ( Grønt islæt i undervisningen er ikke nok. Niels Thygesen, direktør for det danske universitetskonsortium DUCED-I & UA (Danish University Consortium for Environment and Development Indystry & Urban Areas): Universiteternes rolle i bæredygtig udvikling Du kan finde programmet for seminaret på eller på under Netavisen. Prisen for deltagelse er 220 kr. inkl. forplejning. Halv pris for studerende. Tilmelding skal ske senest fredag den 9. august til Øko-net på telefon eller eco-net@eco-net.dk Alle deltagere får forud for mødet tilsendt debathæftet Bæredygtig er mere end dygtig. Med debathæftet og seminaret ønsker Øko-net at sætte fokus på det potentiale, som folkeoplysningen og uddannelserne har i forhold til at fremme en bæredygtig udvikling i Danmark og for den sags skyld i hele verden. Øko-net at rejse en bred debat om, hvordan vi kommer fra grønt islæt i undervisningen i nogle enkelte fag til en fuld integrering af læring om bæredygtighedsprincippper og praksis inden for alle former for uddannelse og kompetenceopbygning. Debathæftet kan rekvireres gratis ved henvendelse til Øko-net (se ovenfor) eller læses på portalen under uddannelse. 03 JUNI 2002 Side 15

16 POSTBESØRGET BLAD Jagten på folkeoplysningen Episode 3 Den fortabte fuldmægtig Følg pengene. Stemmen gav genklang inde i mit hoved. Det ville selvfølgelig have været endnu mere tankevækkende, hvis budskabet var blevet overleveret af en hæs stemme i en parkeringskælder. Men dels befandt jeg mig stadigvæk i Udby nærmere bestemt i et fritureindhyllet hjørne af Yvonnes grill hvor manglen på parkeringskældre er udtalt. Og dels kom stemmen altså inde fra mit eget hoved. Kald det intuition. Kald det skæbne. Kald det hvad I vil. Men min erfaring siger mig, at når ens eget hoved forsøger at sige noget, så er det klogest at lytte. Følg pengene. Ja ja, Mortensen, den er go med dig. Men hvilke penge? Og hvorhen? Der lod nemlig ikke til at være en eneste sjæl i Udby med lidt penge på kistebunden. Ifølge eget udsagn tjente de lokale lønmodtagere så lidt, at det slet ikke kunne betale sig at belaste skattevæsenet med at skrive det på selvangivelsen. Og for de selvstændige så det endnu værre ud af deres stadige klagesang fremgik det, at momsrefusionen ved trailerkøb åbenbart var den eneste væsentlige indtægtskilde. Så hvem havde penge i Udby. Pludselig slog det ned i mig: Kommunekassen selvfølgelig. Med alle de tilskud fra EU og regeringen og Tuborgs Grønne Fond og hvem ved jeg, måtte kommunekassen bugne. Derfor befandt jeg mig ti minutter senere på kommunekontoret. Jeg havde vel ikke ligefrem forventet en jublende velkomst, men stilheden en sådan fredag eftermiddag kl var alligevel næsten smertelig. Det var som om en neutronbombe var slået ned alt stod uberørt tilbage men ethvert spor af levende mennesker var væk. Til sidst helt nede i den fjerneste ende af den længste gang fandt jeg imidlertid en person. En fortvivlet person. En nedbrudt person. Men dog en person. Fuldmægtig Jan Eriksen, fritidsforvaltningen stod der på et lille plasticskilt udenfor hans dør. Og inde bag skrivebordet sad det, der vel engang havde levet op til den pompøse titel. Med totter af det grå hår revet ud, med blodskudte og løbende øjne, med tynde og bævende læber sad han og messede noget, der lød som uforståelige stumper af lovgivningstekst. Hans øjne så lige mod mig men så mig alligevel ikke, og det var tydeligt, at han for længst var tabt for denne verden. Endnu engang så sporet ud til at stoppe, inden det for alvor havde peget i nogen bestemt retning. Men på trods af det håbløse i foretagendet besluttede jeg mig til at give det en chance. Hvor er folkeoplysningen? spurgte jeg derfor med min mest myndige stemme. Først så det ikke ud til, at fuldmægtig-zombien foran mig overhovedet havde hørt spørgsmålet. Men langsomt og med besvær fokuserede hans øjne undrende på mig. Folkeoplysningen, gentog han med knækket stemme. Ja, folkeoplysningen, svarede jeg. Jeg ved den har været her engang. Hvad er der sket med den? Han var tavs i lang tid. Så lang, at jeg troede, at han igen havde trukket sig ind i sin helt egen private drømmeverden. Men så sagde han med høj og klar stemme de ord, der i lang tid fremover skulle komme til at hjemsøge mig: Hvis man har 1,4 mio. deltagere hos aftenskoler fordelt på 275 kommuner med hver 25 forskellige tilskudssatser til forskellige fag og emner, hvor mange ubekendte indgår så i ligningen for den mellemkommunale udligning, når det eneste man med sikkerhed ved er, at resultatet skal blive 1/3? Så brød han endeligt og definitivt sammen i krampegråd hen over bordet. Jeg tog et papirlommetørklæde frem fra lommen og rakte ned mod ham. Det var i det øjeblik, jeg lagde mærke til brevet, som han græd ned over. Indholdet var åbenbart skrevet i samme uforståelige kode, som han netop havde remset op. Men underskriften var ikke til at tage fejl af. Det var Tørnæs-damens. HAST Fortsættes...