formål relevans Bæredygtighed FremtidsForums rapport til KFUM og KFUK i Danmarks hovedbestyrelse

Transkript

1 formål relevans Bæredygtighed FremtidsForums rapport til KFUM og KFUK i Danmarks hovedbestyrelse November 2011

2 FremtidsForum består af: Simon Rasmussen, HB, KFUM og KFUK i Gellerup Bjarke Buhl, HB, KFUM og KFUK i Hammerum/Gjellerup Gorm Olesen, KFUM og KFUK i Frederiksbjerg Gitte Holmgaard, KFUM og KFUK i Vorbasse Bente Ryberg, KFUM og KFUKs Hovedforening Connie Yilmaz Jantzen, KFUM og KFUK på Nettet Lisbeth Trinskjær, forstander på Ubberup Højskole, formand for De grønne pigespejdere Peter Munk Povlsen, ansat i Fairbar af KFUM og KFUK i distrikt Aarhus Kirsten Lund Larsen, generalsekretær Nicolai Diemer har været referent ved møderne. 1

3 Indhold Indledning... Anbefalinger... Metode... KFUM og KFUKs udfordring: Formål relevans bæredygtighed... Strategiske valg... Bilag 1: Kommissorium for FremtidsForum... Bilag 2: Gennemgang af de tre scenarier... Bilag 3: Kritisk indspark fra Søren Østergaard... Bilag 4: Forslag til omskrivning af formålsparagraffen... s. 3 s. 4 s. 5 s. 8 s. 12 s. 17 s. 18 s. 22 s. 23 2

4 Indledning Opgaven var beskrevet i det kommissorium, vi fik udleveret (bilag 1). Den bestod i at opstille scenarier, forholde os til dem og komme med anbefalinger vedr. de strategiske områder, som organisationen er nødt til at forholde sig til, og til de valg, som må træffes i forhold til fremtiden. Formålet er at bibringe Hovedbestyrelsen et større overblik over de(n) fremtid(er), der kommer os i møde, og levere nogle gennemtænkte bud på, hvordan KFUM og KFUK kan geares til at agere bedst muligt i fremtiden. Det forsøger vi hermed. LÆSEVEJLEDNING Vi har forsøgt at holde rapporten så kort og klar som muligt, men dog således at den både giver indblik i det forløb og den udvikling, FremtidsForum har gennemgået, og relativt hurtigt kommer frem til de anbefalinger, som gives til KFUM og KFUKs ledelse. Derfor er beskrivelsen af de scenarier, vi har arbejdet med, lagt for sig i bilag 2. 3

5 Anbefalinger Hermed opsummeres FremtidsForums anbefalinger, som er baseret på de strategiske valg, der fremgår på side Styrk den lokale relevans Det anbefales, at omdrejningspunktet for de kommende års strategi er de lokale foreninger, og at der stilles krav om lokal udvikling af relevante aktiviteter. Landsansatte proceskonsulenter skal bruge hovedparten af deres tid på at bistå foreningerne med analyser og udvikling af relevante tilbud lokalt. De skal dække geografiske områder og optimalt være bosat i landsdele/regioner. 2 Vælg programmer strategisk Det anbefales, at landsbevægelsen foretager et strategisk udvalg af programsøjler, som er tilbud, de lokale foreninger kan benytte sig af og/eller blive inspireret af til noget helt nyt. Programmerne skal ses som en hjælp til lokale foreninger, men det vigtigste er den lokale analyse af behov og muligheder, inden man definerer aktiviteten. 3 Skab en ny fortælling Det anbefales, at formålsparagraffen bevares, som den er, men at der udformes en ny fortælling, som kan bruges bredt, at visionen anvendes som et slogan, og at der arbejdes med at finde en ny intern vision for, hvordan organisationen skal se sig selv om 10 år. 4 Tilpas landsbevægelsen Det anbefales, at konsulentressourcer i vidt omfang frigøres fra udvalgsarbejdet, og at den faste udvalgsstruktur overvejes, således at landsbevægelsen ikke fungerer ved hjælp af faste aldersopdelte udvalg, og at nogle udvalg erstattes af ad hoc projektgrupper. 5 Ryd op i finanser og foreninger Det anbefales, at HB beder Landsmødet om stærkere midler til at stille minimumskrav til foreninger om relevante aktiviteter og får bemyndigelse til at bruge nødvendige midler for at nedlægge foreninger uden aktiviteter, men med store økonomiske ressourcer. Udviklingspuljen skal tænkes med her. 6 Brug det globale netværk mere Det anbefales, at det globale netværk udnyttes mere til tilbud om rejser, volontørophold, udveksling osv., og at det overvejes, om flere internationale projekter kan udbydes med mindre direkte involvering. Interpoint bør være et tilbud hele året. 7 Find mange nye alliancer Samarbejdspartnere er helt afgørende for succes, og de bør findes ud fra de forskellige projekter, lokalt og nationalt. Det anbefales at flytte under fælles tag med FDF på landsplan og regionalt, hvis muligt, men ikke at udvikle samarbejdet til et mere formaliseret projekt på programsiden. 8 Skab nye medlemsformer Det anbefales at undersøge, om man kan udvikle eventmedlemskabet til at være en varig medlemsform, der ikke knyttes til en event, og arbejde med særlige medlemskaber pr. aktivitet. Det anbefales også at undersøge mulighederne for at nedsætte kontingentet under 30 år væsentligt for at fjerne en barriere for nye medlemmer. 9 Lad strukturer falde Det anbefales at fjerne referencen til distrikter fra Grundloven og i stedet lade foreninger samarbejde efter behov på landsdelsplan. Det anbefales endvidere, at små foreninger tilbydes at blive satellitklubber under naboforeninger. 10 Vent med navn og formålsparagraf Det anbefales, at der ikke gøres noget ved hverken navn eller formålsparagraf nu, selvom der er brug for at modernisere formuleringen af begge dele. Men det vil komme til at fjerne fokus fra det vigtigste, nemlig at gennemføre en styrkelse af relevansen i vores lokale tilbud, og derfor er det ikke hensigtsmæssigt at åbne den diskussion nu. 4

6 Metode FremtidsForum har arbejdet fra februar til november 2011 og har holdt seks aftenmøder samt et indledende og afsluttende internatmøde. Tak til Ungdommens Vel for lån af centralt beliggende mødelokaler. Vi startede forløbet med oplæg fra Robert Hinnerskov, generalsekretær i indsamlingsorganisationenernes brancheforening ISOBRO, om fremtidens foreningslandskab, og fra lektor Hans Raun Iversen, Teologisk Fakultet på Københavns Universitet, om fremtidens folkekirke. Derefter opstillede vi i samspil med fremtidsforsker Anne-Marie Dahl et såkaldt scenariekryds med to akser, der repræsenterer yderpolerne materialisme/spiritualitet og individualisme/samfund. Senere i forløbet har vi konsulteret kirkekonsulent Mogens Mogensen, konsulent Sverri Hammer og ungdomsforsker Søren Østergaard fra CUR, og har trukket på diverse artikler mv. med fokus på fremtiden og på tendenser i samtiden. TRE SØJLER Undervejs har vi også i høj grad ladet os inspirere af de tre søjler, som verdensbevægelsen World Alliance of YMCAs anvender til at udfordre sine nationale medlemsorganisationer i deres udvikling. Som led i deres organisationsudvikling bliver de opfordret til at fokusere på Mission, Relevant Programmes and Sustainability eller på dansk: Formål, Relevans og Bæredygtighed (økonomisk). De tre søjler har vi brugt som gennemgående struktur i vurderingen af organisationens muligheder fremover. SCENARIE-MODELLEN Scenariekrydset blev opstillet gennem en proces, hvor vi gradvis skærpede vores vurderinger af, hvad der er væsentligt at få med. Polerne skal forstås som ekstremer, og vi har brugt modellen til at forestille os de forskellige retninger, som samfundsudviklingen kan gå i indenfor disse spændingsfelter. Vi har arbejdet os gennem de fire mulige scenarier, der opstod i krydset. Vi har dels skitseret det scenarie, vi så foran os i det enkelte kvadrat, og har dels diskuteret KFUM og KFUKs styrker og muligheder i det enkelte scenarie. Undervejs er vi nået frem til, at det er scenarie 1 og 3, som vi finder mest realistiske mht samfundsudviklingen, men med islæt fra scenarie 4. Fremtidsforskerne påpeger selv, at fremtidsforskning ikke er en spåkunst, men i høj grad handler om at være opmærksom på samtiden og kunne erkende tendenser og vurdere tegn, som allerede kan iagttages i samfundet her og nu. Altså at SE og analysere det, der allerede sker. Samt skelne mellem, hvad der bliver til varige ændringer, og hvad der mode-tendenser. Det har vi så forsøgt. MEGATRENDS OG MODTENDENSER Vi har brugt begrebet megatrends med følgende definition: store stærke udviklingstendenser, som med stor sandsynlighed vil påvirke vores samfund. Men der vil også altid være modtendenser, modreaktioner og bevægelser, der kan være mere eller mindre stærke og som kan danne platform for alternative udviklinger. Vi er enige om, at vi kan identificere en række megatrends, som vi tror vil blive ved med at gøre sig gældende i fremtiden: Et mere flydende arbejds-/tidsbegreb Velfærdssamfundet under pres (i retning af markedsvelfærd) Voksende ulighed i samfundet Figur 1: Scenariekrydset, som er opstillet af FremtidsForum 5

7 Fortsat vandring fra land til by Større mangfoldighed i samfundet Mere ghettoficering (på flere planer) - mindre sammenhængskraft Individualiseret åndelighed i større udstrækning Stor afhængighed af internationale udviklinger/globalisering Vedvarende klimaændringer med samfundsmæssige følger BETYDNING AF ØKONOMISK KRISETID I den periode, hvor FremtidsForum har arbejdet, er der igen opstået økonomiske krisetegn i den vestlige verden. Selvom krisen for indeværende ikke for alvor er mærkbar for gennemsnitsdanskeren, fylder den meget på makroplan og i medierne. FremtidsForums samlede vurdering er, at den aktuelle krise vil blive overstået efter en tid (vi har hørt folk omtale det som en vækstpause ), og at den aktuelle arbejdsløshed formentlig vil aftage, når store årgange forlader arbejdsmarkedet. Men vi vil givetvis ikke komme til at opleve det samme velfærdsniveau fremover igen, og det gælder hele Europa. Derimod vil krisestemningen nok fortage sig noget i og med, at forventningerne vil blive nødt til at tilpasse sig et nyt lavere niveau og opfatte det som normalt. Tilpasningen kan dog godt blive oplevet som hård for de unge, der er vokset op med andre forventninger. TRE SCENARIER Som tidligere nævnt har FremtidsForum besluttet sig for at beskrive tre scenarier, hvoraf de to kan opfattes som megatrends, dvs. stærke og meget sandsynlige tendenser, der allerede nu kan registreres i samfundet, og det tredje i højere grad kan opfattes som mulige modtendenser, som også allerede kan spores, men hvor det er mere usikkert, hvor kraftige de kan blive som alternativer. Det sidste scenarie (scenarie 2 individualisme/spiritualitet) har været gennemdrøftet, men opfattes som usandsynligt. Scenarierne skal forstås som nogle skitser med vigtige kendetegn for den pågældende fremtid. Mere er det ikke, og det vigtigste er ikke at få diskuteret, hvor præcise de mon i virkeligheden kan blive, men at fokusere på de muligheder og udfordringer, de giver KFUM og KFUK. De tre scenarier udfoldes i bilag 2, så her bliver de bare gengivet ganske kort. Scenarie 1 - kan ses som en forstærket fremskrivning af den udvikling, vi har set de seneste år præget af stærk individualisme, liberalisme og markedstænkning. Åndelighed, kirke og kristendom bliver stadig mere marginaliseret i dette scenarie, der også præges af større økonomisk ulighed. Kirkerne kan til gengæld få en stærkere diakonal rolle, som der vil være brug for. Der vil være efterspørgsel efter redskaber, der kan hjælpe unge med at klare sig i dette samfund. Scenarie 3 - kan forstås som en mere modereret udgave af scenarie 1. Det er et scenarie, der stadig er meget præget af materialistisk tænkning og ønsker om økonomisk vækst, men der lægges også mere ideologisk vægt på fællesskab om konkrete opgaver og kollektive løsninger. Det er på sin vis et medvinds -scenarie, for der vil stadig være politisk vilje til at finansiere foreningsarbejde/folkeoplysning via offentlige tilskud. Scenarie 4 - adskiller sig fra de andre ved at repræsentere en modtendens. Akserne hedder spiritualitet og fællesskab, og her finder man en udvikling, der går væk fra det forbrugerorienterede vækstsamfund, og hvor der til gengæld er fokus på åndelighed og bløde værdier. Måske som resultat af økonomisk stagnation, eller måske blot som reaktion på en stresset livsform. Der er gode muligheder for at tiltrække mennesker til en organisation med en klar religiøs profil i dette scenarie. SKARPE SKUD Helt på tværs af scenarierne kom Søren Østergaard, ungdomsforsker fra CUR, Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, med nogle skarpe skud til os: Man er som ung ansvarlig for sit eget projekt. KFUM og KFUK skal bidrage til det projekt. Man skal kunne få noget der, som man ikke kan få andre steder. Hvilke projekter vil børn og unge gerne hænge deres liv op på? Og hvad i alverden er KFUM og KFUKs projekt??! For de unge er det vigtigt, at I ikke er for religiøse, ikke tror for meget. I er pt. alt for indforstået fromme, der er ikke meget filter eller indpakning af ideologien. Men 6

8 der er ingen udenfor, det fatter, hvad KFUM og KFUK står for. I skal nyformulere de gode nyheder så de bliver til konkrete gode nyheder. KFUM og KFUK skal vel være et netværk, hvor der er sammenhæng mellem ord og handling? Et netværk for hjemløse aktivister i kirken, for mennesker, der er inspireret af Jesus Kristus, som tør tænke ud af boksen, så kirken opleves som relevant for troen, men også for livet. Det er en udfordring at komme ud over egne grænser. Hele hans input kan læses i bilag 3. 7

9 KFUM og KFUKs udfordring: Formål relevans bæredygtighed Ifølge Søren Østergaard handler det måske slet ikke om at vælge eller tro på ét scenarie, men om at tænke i målgrupper. Måske vil der være træk fra flere af scenarierne, som vil præge fremtiden samtidig. Og endelig er der de megatrends, som vi tror vil gøre sig gældende under alle omstændigheder. Opgaven er at forme et KFUM og KFUK, der er gearet til fremtiden og fleksibelt kan tilpasse sig behovene. Derfor er der en række grundlæggende udfordringer, som organisationen skal forholde sig til uanset hvilket scenarie der vil vise sig at ligge tættest på en fremtidig virkelighed. Udfordringerne bliver beskrevet gennem skabelonen Formål Relevans Bæredygtighed. Det skal være ledetråden både lokalt og nationalt. Især lokalt for FremtidsForum tror på, at det er lokalt, guldet ligger. FORMÅL Helt grundlæggende skal det tages alvorligt, at KFUM og KFUK ikke eksisterer for vores egen skyld, men for at nå ud til andre mennesker. Vi vil gøre en forskel for andre. Det skal vi blive ved med. Der skal ikke være tvivl om, hvad vi står for, og hvad vi tror på. På engelsk betyder ordet mission først og fremmest formål, og derfor oversætter vi det sådan i dokumentet. Men det har også betydningen mission, og vi er bevidste om, at for KFUM og KFUK handler det både om mission og formål. Kristendommen er det bærende udgangspunkt for KFUM og KFUK, også i fremtiden. Det kristne evangelium er hele vores drivkraft og begrundelsen for vores arbejde. Vi vil gerne dele det fundament, som vi selv lever på, fordi det er vigtigt for os, og fordi vi tror, at alle mennesker får et bedre liv af det. Vi vil gerne dele det gode budskab om Guds kærlighed til mennesker og om Jesus Kristus som Guds søn og vor frelser. Udfordring: at ord skal føre til handling MEN det handler ikke bare om ord. Vi er en organisation af aktive mennesker, der også vil give vores tro og værdigrundlag et konkret praktisk udtryk til gavn for børn og unge. Ord og handling skal hænge sammen, for at budskabet kan deles, og praksis viser, at vi når længst ud, når vi fokuserer på at omsætte ordene til handling. I forhold til børne- og ungdomsarbejdet er udgangspunktet, at vi tror, at alle mennesker er skabt i Guds billede, og derfor byder vores tro os at medvirke til, at de kan udvikle de ressourcer, de har fået givet, i samklang med andre. Vi ønsker, at børn og unge skal være i sammenhænge, hvor man oplever levede værdier, som vi henter i kristendommen, om at tage vare på hinanden, se guldet i hinanden osv. Formålet skal udleves der, hvor man er. Derfor skal det primære fokus i KFUM og KFUKs fremtidige strategi handle om at støtte og inspirere til lokal udvikling. Hvem er vi her, og hvad vil vi lokalt i x-by. Det kan der være meget vide rammer for det skal bare være relevant i den givne sammenhæng. Vær som modellervoks samme indhold, men konstant i bevægelse og omstillingsparat. Nu har vi en vision for KFUM og KFUK - om 10 år har vi en vision for Danmark. 8

10 Udfordring: at arbejde med flere dimensioner Man kan også beskrive KFUM og KFUKs aktiviteter i form af tre dimensioner eller rum, som alle er lige vigtige. I det fælles rum ligger de aktiviteter, hvor alle kan være med og som kan række ud til nye målgrupper. Det kan også symboliseres ved krop som en del af trekanten kropsjæl-ånd. I de enkelte aktiviteter kan der være alt fra én dimension tilstede til tre dimensioner, og det er KFUM og KFUK-arbejde, uanset om der kun er én dimension til stede. Den anden dimension symboliseres så af sjælen: undervisning, bibeltimer mv., og den tredje ved Ånden, gudstjeneste, bøn, andagt. (Se figur 2). Figur 2: De tre dimensioner RELEVANS Relevans er den mest udfordrende søjle. Relevansen opstår lokalt i mødet mellem det, KFUM og KFUK kan tilbyde, og det lokalsamfundet har brug for. Den defineres altså i høj grad af deltagerne/medlemmerne, og der må være en kvantitativ dimension. Den kan måles. KFUM og KFUKs fremtid beror på, at vi laver lokalt arbejde, der opleves som relevant af de målgrupper, vi gerne vil være der for, og at vi sænker tærsklen for at være med i organisationen markant uden at vi glemmer den mission, der bærer os. Udfordring: at tærsklen skal ned Lige nu er tærsklen høj mange steder. KFUM og KFUK signalerer, at nye medlemmer skal forpligte sig på hele troen/ ideologien fra starten. Vi toner rent flag med hensyn til formålet med arbejdet gennem visionen (at børn og unge skal vide de kan tro på Gud og at Gud tror på dem). Man forventes at være med i hele organisationen, selvom man egentlig kun er med til disko eller fairbar eller Ten Sing. Ikke desto mindre har vi en tendens til at skelne mellem rigtige medlemmer (der har købt hele pakken ) og andre (eventmedlemmer). Og vi spørger først og fremmest vores egne medlemmer om at løfte frivillige opgaver. Hvis en organisation primært tilbyder kristent fællesskab og har som vision, at børn og unge skal vide noget om Gud, så vil reaktionen fra mange udefra nemt blive, at man selv eller ens børn nok ikke er gode nok/kristne nok til at være med. Det er nemmere, hvis man (først og fremmest) kan være spejder, FDFer, efterskoleelev, idrætsudøver, væresteds-frivillig eller lignende, og derigennem også være med i og værdsætte noget, der er kristent. Der skal meget til for at komme med i KFUM og KFUK, hvis man ikke lige er ude for at finde et kristent fællesskab - også selvom man måske som udgangspunkt er uforpligtet positiv overfor kristendom og kirke og synes, at aktiviteter gerne må basere sig på dette grundlag. Det samme gælder i forhold til vores frivillige. Vi forventer nok som udgangspunkt, at folk har et relativt stærkt bibelkendskab, men dem er der ikke så mange af længere. Vi skal være åbne for, hvad folk kommer med, men til gengæld selv være tydelige på, hvilke minimumskrav vi stiller til frivillige. Det vil igen afhænge helt af, hvilken opgave man som frivillig skal løse. Udfordring: at skabe relevante tilbud Relevansen skal defineres lokalt, og vi skal kunne give mange forskellige tilbud. Med inspiration fra europæisk YMCA kan man sige, at en KFUM og KFUK-forening skal kombinere et godt kendskab til lokale forhold med erfaring for at involvere unge og sætte ord på den tro, der ligger til grund for det. En forening skal ikke kaste sig over tunge sociale problemer for at være relevant. Det kan også være relevant at være en kristen børneklub, men svaret på lokale behov er ikke nødvendigvis en kristen børneklub. Måske er det relevant for den kristne børneklub at gå ud i et socialt boligområde. Det afhænger af den lokale sammenhæng. Vi skal generelt være opmærksomme på og stolte af den sociale værdi og kvalitet, der er i vores arbejde, og det rummer også et vigtigt forebyggende element, som vi kan dele med andre. Også derfor skal vi arbejde bevidst med at brede tilbuddene Vær en værdibaseret medspiller i samfundet (f.eks. Esbjerg, Tante Andante) Undersøge hvad det er i Ten Sing kulturen der gør, at det er så åbent et fællesskab og så forsøge at udbrede de ting til andre grene af bevægelsen. Om ti år ville det være fedt, hvis det ikke var så afgørende at være født og opvokset i KFUM og KFUK. 9

11 Figur 3: KFUM og KFUK forventer traditionelt, at nye medlemmer skal købe hele pakken, hvorimod de måske kun ser sig selv som medlem af det tilbud, de går ind i. Tro/ideologi Ten Sing Disko Lektiecafé Events ud til flere, f.eks. også til nye målgrupper med indvandrerbaggrund. Vi hører fra andre organisationer, at det bestemt er muligt at finde frivillige og deltagere, der gerne vil være med i konkrete aktiviteter. Ungdommens Røde Kors er et eksempel udefra, og fairbar er et af vore egne eksempler. Senest har Café K også fået henvendelser fra frivillige udefra, der har hørt om caféen. sig pt. i den øverste kasse, hvortil tærsklen er høj, og hvor den nuværende formulering af visionen giver god mening. Men vejen ind for nye medlemmer går gennem de blå tilbud, og sådan nogle skal findes på lokalt i samspil med landsbevægelsens kommende proceskonsulenter. Tankegangen kan illustreres af modellen ovenfor (figur 3). Størstedelen af KFUM og KFUKs nuværende medlemmer befinder Apropos: Noget om lokale behov En mail udefra til KFUM og KFUK Kære Bessie I vores lille by har de unge efter 4. klasse og til 7. klasse ikke nogen steder at være. (..) Jeg brænder for at komme i gang med noget, da jeg selv har en dreng, der efter sommerferien har brug for et sted at være. Der står nogle tomme lokaler lige nede i centrum, som kunne være super til dette formål (...). Ved ikke rigtig, om jeg er Kristen "nok" til at det kunne være en mulighed at starte en klub med jer i ryggen? Jeg er døbt - konfirmeret og gift i kirken, men ud over det er det nok mest til jul eller andre større begivenheder, jeg er i kirke. I forhold til kristendommen så tænker jeg ikke, vi skal sidde og læse op fra biblen, for så løber de desværre væk alle sammen - så den skal listes lidt ind - men jeg så, at det har I mange gode idéer til på jeres hjemmeside :-) Jeg håber, du har lyst til at læse min idé og evt. give nogle gode råd. Apropos: Noget om branding En mail til YMCA Danmark Kære YMCA Denmark Lad mig starte med at præsentere mig selv. Jeg hedder Anna, 23 år og læser i Aarhus. Pt. er jeg på mit 3. semester og det betyder, at jeg til februar skal i min ½ års udlandspraktik, hvilket vil for mit vedkommende foregå på Malta ved YMCA Homeless Valletta. (..)Jeg har selv været aktiv spejder i 8 år ved KFUM&K i Koldby/Hørdum, og min far er medlem i YMCA i Sydthy og har været medlem i over 20 år. Jeg håber at høre fra jer. Kontakt mig endelig for yderlige informationer. 10

12 BÆREDYGTIGHED Begrebet bæredygtighed handler om ressourcer, både menneskelige og økonomiske, til at holde organisationen kørende. På lokalt plan handler bæredygtighed dels om medlemmer, dels om finansieringskilder og dels om alliancer/ samarbejdspartnere. Udfordring: at tænke nyt om medlemskab Medlemsbegrebet og medlemskontingent opleves lokalt som en barriere for en del af de blå tilbud. Dels fordi man skal betale kontingent til landsbevægelsen, selvom man kun er med i fairbar eller en diskoklub og egentlig ikke har taget stilling til, om man vil være med i en kristen forening, der hedder KFUM og KFUK. Og dels fordi landsbevægelsen skal finansieres og derfor stiller krav til kontingentets størrelse. Eventmedlemskab er ikke svaret på det hele, for der kan også være tale om vedvarende aktiviteter, der har brug for det, og ikke bare engangs -events. Udfordring: at finde alliancer Bæredygtigheden vil normalt hænge tæt sammen med relevans og samarbejdspartnere ud fra den tankegang, at hvis et menighedsråd, andre sociale aktører eller en kommunal forvaltning finder et givet projekt relevant, vil der nok også være finansieringsmuligheder til det. KFUM og KFUK i Esbjergs samarbejde med SSP og kommunen er et eksempel, og Tante Andantes gode samarbejde og økonomiske aftaler med Lemvig kommune er et andet. Alliancerne kan også handle om at finde frivillige og sponsorater, som mange lokale foreninger er rigtig gode til. Udfordring: at finde finansiering Som det fremgår, hænger finansieringer tæt sammen med alliancerne. Lokalt kan det også handle om synlighed og aktiv deltagelse i folkeoplysningsfora og kontakter til kommunen, der øger sandsynligheden for god støtte fra kommunen til foreningslivet. For landsbevægelsen er afhængigheden af tipsmidlerne et vilkår, som indebærer, at man skal holde fast ved medlemsbegrebet for at få støtte, og det giver også stadig mening ud fra et demokratiperspektiv. Det er FremtidsForums vurdering, at tipsmidlerne ikke er i fare politisk, men det vil ikke desto mindre være nyttigt at arbejde på at mindske afhængigheden og opdyrke nye supplerende indtægtskilder. De høje medlemskontingenter i KFUM og KFUK anses som urealistiske at opretholde, også for voksne medlemmer. Det er vigtigt, fordi vi vil henvende os til en ny målgruppe men for nuværende medlemmer er de nuværende høje kontingentsatser også problematiske på sigt. Det vil derfor også være nødvendigt med ny fundraising, hvis/når medlemskontingenter sænkes markant. Til gengæld kan et øget antal medlemmer modvirke en del af nedgangen. Tænke samarbejde lokalt med andre foreninger om projekter for byens unge/børn. Foreningen fylder i byen vi er blevet mere synlige og stolte af det vi gør. Mere/tydeligere socialt engagement? Det ville gøre os mere aktive/attraktive spillere i samfundet. 11

13 Strategiske valg I kommissoriet stillede HB følgende spørgsmål: Hvilke strategiske valg må KFUM og KFUK som en organisation på et klart kristent grundlag foretage for også at være livskraftig og relevant for børn og unge i 2020? Hvor bør organisationen være placeret i samfundet og i det kirkelige liv i 2020? Hvilken vision driver bedst organisationen frem mod det? STYRK DEN LOKALE RELEVANS Den vigtigste strategiske satsning vil være at styrke og udfordre foreningerne til at være eller blive relevante i lokalsamfundet. Hvis de er det, vil de også være livskraftige og interessante for nye medlemmer og frivillige. Vi gør det rigtig godt mange steder med superengagerede frivillige og gode lokale samarbejdspartnere. Det er her, guldet ligger. Det skal der gøres mere af. KFUM og KFUK skal derfor ikke definere sig selv på landsplan som f.eks. en del af folkekirkens børne- og ungdomsarbejde. Det er oplagt, at organisationen har en interesse i at samarbejde med og påvirke folkekirken til at videreudvikle et stærkt børne- og ungdomsarbejde. Men KFUM og KFUK er meget mere end det, og lokale foreninger skal ikke låses fast i én bestemt definition. Nogle steder vil det give mening at være netop dét, andre steder vil det ikke. De landsansatte konsulenter vil være landsbevægelsens vigtigste redskab i forhold til denne satsning på det lokale fokus. De bør således bruge hovedparten af deres tid på foreningsudvikling og optimalt bo ude i regionerne/landsdelene. Foreningsudviklingen skal skabe den gnist, der kan få en lokal forening til at se nye muligheder for, at KFUM og KFUK kan gøre en forskel lokalt. Fremtidige landskonsulenter er proceskonsulenter, der er skarpe på analyser af lokalsamfund og motivation af frivillige. Organisationsudvikling og procesledelse skal være faglige kompetencer, der udbygges gennem mentorordninger og uddannelsessamarbejde med f.eks. et konsulentfirma. Arbejdsmetoden vil være systematiske besøg og kontakt og forventninger til foreningerne om opfølgning mellem besøgene. Alle foreninger skal besøges for at der kan tages stilling til, om der er noget at gå i gang med. Proceskonsulenterne skal ansættes til at dække et geografisk område, f.eks. en landsdel med flere distrikter, og det vil være ønskeligt med flere regionale kontorer foruden Aarhus f.eks. Aalborg, Kolding og Herning. Samarbejde med lokalt ansatte konsulenter er uhyre vigtigt og skal prioriteres overalt, hvor det er muligt. Gerne med fælles kontorer. Interesserede frivillige kan også uddannes og inddrages i foreningsudvikling, således som der allerede er lagt op til. VÆLG PROGRAMMER STRATEGISK En lokal forening vil ikke blive overladt til sig selv i forsøget på at definere, hvad der er relevant i dens sammenhæng. Her kommer proceskonsulenterne ind i billedet. Analysedelen er meget central, og den hjælper konsulenterne med. Virkeligheden skal kortlægges i by/bydel/landsby, og foreningen kan så beslutte, hvad den vil og kan byde ind med. Landsbevægelsen skal bakke det op med et strategisk udvalg af programsøjler, som er tilbud man kan benytte sig af eller blive inspireret af til noget helt nyt. Der er heldigvis flere gode eksempler på aktiviteter i KFUM og KFUK, der gør det muligt at være med på et eller andet niveau uden at købe hele pakken, og som derfor har vist sig at være vejen ind for mange nye (ofte ikke-kirkevante) frivillige og medlemmer og dermed en måde at være relevant for flere på. De seneste år har vist, at medlemsfremgangen hovedsageligt (men ikke udelukkende) er sket gennem disse tilbud. Det kunne være Ten Sing, børnedisko, sociale projekter, Café K, konfirmandklubber, Tante Andante eller noget helt andet, som der er brug for lokalt. Det afgørende er, at det er tilbud, der henvender sig til dem, som ikke allerede befinder sig oppe i den røde kasse på modellen. SKAB EN NY FORTÆLLING Tendenserne i samtiden viser allerede, at unge gerne vil være med i noget, der gør en forskel, og hvor de selv kan bidrage Bedste forandring: Processen med at arbejde med, hvad der skal ske fremover i vores forening (foreningsdag med Michael Bager, ansættelse af konsulent) Mere ledelse! Fedt med konsulenter i distrikterne så ved vi der er nogen som har fingeren på pulsen. 12

14 med deres ressourcer og kan tilpasse engagementet til det, de kan overskue blandt mange andre tilbud og fællesskaber. Det kan vi også tilbyde dem gennem de forskellige blå tilbud, men det kræver også en mundret og umiddelbart forståelig fortælling om, hvad det er organisationen står for og gerne vil. Formålsparagraffen er ikke specielt tilgængelig for udefrakommende eller for eksterne sponsorer og samarbejdspartnere. Men den rummer fint sammenhængen mellem ord og handling. Den lægger vægt på forkyndelse til styrkelse af tro og fællesskab mission og tjeneste, og til ansvar og medindflydelse Det er altså ikke gjort med en andagt! Men hvordan får vi det formuleret til en moderne fortælling? For eksempel sådan her: a) KFUM og KFUK er en organisation, der giver børn og unge mulighed for at udvikle sig sammen - i ord og handling og på et kristent grundlag. b) KFUM og KFUK hjælper børn og unge til at udvikle deres ressourcer. Vi arbejder på et folkekirkeligt grundlag og er en del af verdens største ungdomsbevægelse. c) KFUM og KFUK består af aktive mennesker, der laver relevante aktiviteter i lokalsamfundet for børn og unge, baseret på det kristne menneskesyn. (Se flere forslag i bilag 4). Vi lægger ikke op til at formulere en ny formålsparagraf på nuværende tidspunkt. Men der skal arbejdes med at finde en ny fortælling om, hvad vi gerne vil være kendt for, og bruge den bredt. Den nuværende vision bør i stedet opfattes som et slogan, der giver mening i forhold til nogle aktiviteter. Den kan f.eks. suppleres med et andet slogan, der kunne hedde: Børn og unge skal mærke, at vi handler på det, vi tror på. Internt bør vi også arbejde på at formulere en ny vision om, hvordan vi gerne vil se KFUM og KFUK handle lokalt og nationalt i fremtiden, så vi alle lokaleforeninger, medarbejdere, HB - ved, hvad vi arbejder frem imod. Det kunne jo f.eks. være, at vi gerne vil være kendt som nogle kristne frivillige, der laver et rigtig fedt arbejde og virkelig gør en forskel for børn og unge. ;-) TILPAS LANDSBEVÆGELSEN Landsbevægelsens rolle skal primært være at inspirere og samarbejde med foreningerne for at identificere behov og tilbyde og videreudvikle projekter for børn og unge. Den skal også være ansvarlig for fælles branding og kommunikation, for internationalt arbejde, for lederuddannelse, for landsdækkende events og for den centrale administration. Den nuværende landsbevægelse udgør en relativt stor organisation oven over de selvstændige foreninger. Der bruges megen tid på at understøtte HBs stående udvalg, og der bruges ressourcer på at udvikle og producere materialer, tilrettelægge uddannelse, koordinere mellem udvalg mv. Undertiden har det også været en udfordring at finde frivillige til stående udvalg med koordinerings- og udviklingsansvar, hvorimod det ofte virker lettere at finde frivillige til konkrete opgaver. Konsulentressourcer skal i vidt omfang Vi bliver nødt til at definere hvem vi er, for at vi kan fortælle andre det!! Vores udfordring: Program/ideologi passer ikke ind i kulturen blandt de nye unge. Formål: (eksisterende formålsparagraf i fuld ordlyd) KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus. Forkyndelsen finder sted blandt børn, unge og voksne ud fra Bibelen til styrkelse af tro og fællesskab, til deltagelse i menighedens liv, i mission og tjeneste, og til ansvar og medindflydelse i forening, kirke og samfund. KFUM og KFUKs grundlag er bekendelsen til den treenige Gud. Gud sendte sin Søn for at frelse verden, og Gud sender sin Ånd for at oplyse og vejlede, så mennesker sendes ud med evangeliet. Denne sendelse ser KFUM og KFUK sig som en del af. KFUM og KFUK er en økumenisk bevægelse og bygger på Folkekirkens evangelisk-lutherske lære. 13

15 frigøres fra udvalgsarbejdet, og den faste udvalgsstruktur skal overvejes. En model kan være at give slip på forventningen om, at landsbevægelsen hele tiden skal udvikle nye aktiviteter og materialer gennem faste aldersbestemte udvalg. I stedet kan man lade proceskonsulenterne opfange diverse behov i foreningerne, f.eks. indenfor et af de blå tilbud som f.eks. disko, og derefter nedsætte en tidsbegrænset projektgruppe til at opfylde det konkrete identificerede behov. Tanken bag de blå tilbud er, at de skal være så forskellige, som de lokale foreninger er, men at landsbevægelsens opgave er at synliggøre dem som programtilbud, der kan tilpasses lokalt og skabe netværk og bidrage til udvikling af dem. Det er ikke tanken, at de skal opfattes som færdige programmer, som landsbevægelsen kommer for at sælge, men som idéer andre har prøvet, og som måske kan bruges i en lokalt tilpasset form. Det er vigtigt at være opmærksom på, at netværk og projektgrupper også kræver ressourcer der skal identificeres projekter, findes folk og følges op på projektet. Men forventningen er, at frivillige vil finde det sjovere og mere overkommeligt og meningsfuldt at deltage i en projektgruppe end et stående udvalg. Vi forestiller os også, at det er mindre ressourcekrævende rent bemandingsmæssigt at have projektgrupper end faste udvalg, hvor der vedvarende skal gøres en indsats for at nurse udvalget. I første omgang tænkes strategien gennemført ved hjælp af omprioritering af eksisterende ressourcer på landsplan. RYD OP I FINANSER OG FORENINGER Foreningsudvikling er vi allerede i gang med. Det nye i strategien er, at der bliver sat turbo på og stillet krav og forventninger. Foreningerne er på den ene side helt frit stillet til at definere, hvad der er relevant i deres lokalsamfund, og vil få opbakning og støtte til at gennemføre det, de vil. Men på den anden side vil der blive stillet stærkere krav til dem om at gøre det og dermed vise deres relevans. Kan det ikke lade sig gøre længere, må foreningen nedlægges, og hvis der er økonomiske ressourcer tilbage, skal de bruges til at gennemføre strategien i andre foreninger. Målet er ikke at opretholde det eksisterende antal foreninger på papiret, men at se livskraftige relevante foreninger over hele landet, og se nye aktiviteter udvikle sig der, hvor noget eventuelt er blevet lukket. Hvilende foreninger, uudnyttede bygninger og penge, der ikke arbejder, skæmmer KFUM og KFUKs navn og blokerer for udvikling, og det har vi ikke råd til. Dette er heller ikke nyt, men kulturen i KFUM og KFUK er meget pæn, og derfor er det nødvendigt for HB at bede Landsmødet om stærkere redskaber til at gennemføre en oprydning nu. For eksempel gennem vedtagelse af en plan for krav om dokumentation fra foreninger, strammere minimumskrav for at være en KFUM og KFUK-forening, og ressourcer til advokatinvolvering for at gennemføre beslutningen. Opgaven med at lukke foreninger kan gennemføres af en særlig gruppe frivillige, det behøver ikke være HB selv. Den samme gruppe frivillige kunne også rådgive de tilbageværende foreninger om formuepleje, så pengene forvaltes bedst muligt. Gennemførelse af den nye strategi, der skal sikre organisationens eksistensberettigelse i de kommende årtier under nye samfundsvilkår, kræver også økonomisk robusthed, og det er i sig selv en anledning til at få aktiveret de økonomiske midler, der ligger passive i lokale foreninger uden aktiviteter. Udviklingspuljen er allerede skabt som instrument for dette, og den bør nu evalueres og retænkes som en del af strategien. BRUG DET GLOBALE NETVÆRK MERE I en ny fortælling om KFUM og KFUK vil det være en absolut styrke at synliggøre vores globale netværk. Det har ganske vist hidtil været en udfordring at koble det lokale og det internationale, og medlemmerne har ikke stået i kø for at bruge de internationale tilbud. Men vi er den kirkelige ungdomsorganisation, der har det største globale netværk, og vi er jo åben for alle, også medlemmer af de andre organisationer og korps. Det globale YMCA og YWCA-netværk rummer et stort potentiale for at tiltrække nye unge og give dem oplevelser, internationale kontakter og engagement i globale spørgsmål. Det kunne f.eks. være en mulighed for unge at involvere sig i klimakampagner gennem YMCA. 14

16 Volunteers for Europe (et program under YMCA Europe) og camp-livet i f.eks. USA er programmer, man kan bruge som tilbud til unge efter gymnasium, HF mv. Volontørrejser kan også tilbydes til andre børne- og ungdomsorganisationer og udbydes i samarbejde med Unitas Rejser. Med et forstærket fokus på lokal relevans vil der også være ny inspiration at hente for vore egne foreninger til, hvordan man tage nye opgaver op lokalt og nå ud til nye målgrupper. Engagementet i et internationalt projekt fungerer godt og bruges på mange niveauer i organisationen. Men man kunne måske også åbne for et katalog af projekter, som varetages af Y Care (England) eller Y Global (Norge). Så kunne man lokalt selv vælge hvad man ville støtte, og engagementet ville så blive mindre intensivt end det nuværende partnerskab, men alligevel muliggøre både indsamling og udvekslingsbesøg. Herhjemme bør landsbevægelsen tage kontakt til KFUM og KFUK på Vesterbro og opfordre til en dialog om, hvordan Interpoint (eneste YMCA-hostel i Danmark og Københavns billigste overnatning) kan holdes åbent hele året og markedsføres mere aktivt end det bliver nu. Det er kun åbent i de største sommer-uger og var slet ikke åbent i år. FIND MANGE NYE ALLIANCER Det er vigtigt at finde alliancepartnere for at klare sig godt som organisation, men målet må komme først, og derfor vil der være forskellige alliancepartnere fra sted til sted og på det overordnede plan. Lokalt vil der ikke være grænser for, hvilke samarbejdspartnere man kan tænke sig, afhængigt af et projekt. Proceskonsulenterne skal bistå med at tænke ud af boksen med hensyn til mulige nye alliancer i den konkrete situation. Kommunen, kirken, andre kirkelige organisationer, indvandrerforeninger, sociale organisationer, Y s Men, SSP-konsulenter, ungdomsklubber, socialrådgivere, beboerforeninger, skoler osv. Dertil kommer, at Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd, som vi er med i, er i gang med et foreningsvilkårsprojekt, der sigter på at fremme lokalt samarbejde mellem børne- og ungdomsorganisationerne, og Dansk Ungdoms Fællesråd kan generelt hjælpe med at skabe kontakt mellem foreninger indbyrdes og med kommunerne. FremtidsForum er opmærksom på den proces, der er i gang i forhold til FDF, som vi deler teologi og formål med, og som vi har mange berøringsflader med, både kirkepolitisk og i kraft af personlige relationer. Erfaringen fra kontorfællesskabet i Aarhus er positiv. Det giver god mening at være under samme tag rent fysisk, fordi det giver kendskab til hinanden og til konkrete muligheder for samarbejde. Gerne også på regionale kontorer, hvorfra proceskonsulenter skal arbejde med foreningsudvikling. Det kan også være relevant at videreudvikle muligheder for at spare omkostninger gennem fælles brug af administrative forenklinger, og der kan hentes synergieffekt gennem faglig sparring mellem organisationernes proceskonsulenter, kommunikationsfolk, lederuddannelse mv. Derimod finder FremtidsForum ikke, at det vil være formålstjenligt at binde netop de to organisationer op på et tættere formaliseret samarbejde. Man bør starte modsat: Fra sag til sag, fra område til område vurdere behov og muligheder og finde den bedst mulige samarbejdspartner. Det er ikke givet, at det altid vil være FDF. SKAB NYE MEDLEMSFORMER Indførelsen af eventmedlemskabet var en god og fremsynet idé, der tager højde for nye måder at organisere sig og bruge foreninger på. Men eventmedlemskabet er ikke nok til at fjerne den tærskel, som medlemskab og kontingenter udgør i lokale projekter, især overfor nye målgrupper. Frivillige oplever især to problemer i forbindelse med kontingentet: det er generelt for højt, fordi lokale foreninger skal aflevere et stort beløb til landsbevægelsen (og have deres egne indtægter oveni), og det føles belastende at skulle opkræve det. FremtidsForum ønsker sig derfor, at landsbevægelsens kontingent for børn og unge under 30 nedsættes drastisk, måske helt ned til minimumsbeløbet på 75 kr. for at kvalificere som medlem efter DUFs regler for lokal betaling af kontingenter. Måske kan man udvikle eventmedlemskabet til at være en varig medlemsform, der ikke knyttes til en event. Generalsekretæren er imidlertid bekymret for økonomien på dette punkt. 15

17 Omstrukturering: Er det nødvendigt at have bestyrelser?? Holde fokus: Hvorfor gør vi det vi gør? Med hensyn til opkrævningen bør det overvejes at indføre opkrævning via landsbevægelsen, således at foreningerne får deres del af kontingentet tilbage fremfor at skulle aflevere. Det kunne stilles som forslag til landsmødet med den mulighed, at den enkelte forening kunne blive undtaget fra måden, hvis den søgte om det. Forhåbentlig ville de fleste opfatte det som en hjælp. Mht. medlemskaber vil det være en idé at fremstille medlemskort, der angiver at man er medlem der, hvor man har sin identitet disko, fairbar, Café K, Ten Sing. Der skal bare stå, at det er en del af KFUM og KFUK i Danmark. LAD STRUKTURER FALDE FremtidsForum har også forholdt sig til KFUM og KFUKs struktur, herunder især distrikterne, som HB også selv har forholdt sig til for nylig. I FremtidsForums optik må spørgsmålet være: hvilken struktur vil bedst understøtte de strategiske satsninger på at fremme det lokale arbejde? FremtidsForum hælder til den opfattelse, at man skal fjerne de strukturer, som folk ikke forstår eller kan se behovet for, og omvendt skal man ikke ødelægge noget, som folk er glade for. Det betyder med andre ord, at man bør fjerne distrikterne fra Grundloven og dermed fjerne standardvedtægterne og den tvungne organisering for dem. Men derfor kan de sagtens fortsætte der, hvor de fungerer godt, og det giver mening. Så er det blot foreninger, der samarbejder, og gerne ud fra et regionalt perspektiv, som det også tænkes at proceskonsulenterne arbejder ud fra. I stedet for et stormøde kan der måske holdes et årligt inspirationsmøde for foreningerne i en landsdel/region, så de kan dele deres erfaringer eller få nyt input fra oplægsholdere udefra. Med hensyn til udfordringerne med at finde bestyrelsesmedlemmer forestiller FremtidsForum sig, at man kan tilbyde små foreninger at fungere som selvstændige satellitklubber under en naboforening. Man behøver ikke have en bestyrelse, hvis man ikke er afhængig af offentlige tilskud. Man kunne også forestille sig en samlet, evt. lønnet, kassererfunktion for en række foreninger. Struktur er imidlertid et stort spørgsmål, der på meget afgørende måde er med til at forme vores virkelighedsopfattelse. Det kræver mere gennemarbejdning, end vi har kunnet gøre, for at trænge til bunds i, hvordan man bedst reformerer strukturen. Men vi tænker, at hvis der ryddes op og stilles krav og arbejdes på forenkling og fjernelse af det, der virker overflødigt, så er en del i hvert fald opnået. VENT MED NAVN OG FORMÅLSPARAGRAF Alle i FremtidsForum er enige om, at både navnet og formålsparagraffen trænger til modernisering. Men der er enighed om, at det ikke er hensigtsmæssigt at tage hul på den diskussion nu, fordi det vil fjerne fokus fra det, der føles mere vigtigt, nemlig at styrke relevansen i vores arbejde. De to navneforslag, der har været fremme i FremtidsForum, er en forkortelse til KFUM, Kristelig Forening for Unge Mennesker, eller YMCA Danmark. Der er mest stemning i FremtidsForum for YMCA Danmark. Vores svenske søsterorganisation har netop skiftet navn til KFUM Sverige og forventer at kunne bevare medlemskab af begge verdensorganisationer ved at henvise til både YMCA og YWCA på brevpapir mv. Argumenterne for det handler om forenkling og en forkortelse, som er mere mundret. Imod navnet KFUM taler, at det vil gøre forvekslingen med andre KFUM-organisationer herhjemme endnu mere udtalt (hvilket man så også omvendt kan vælge at se som en styrke, der understreger familieskabet). For YMCA taler, at det er et stærkt og mere kendt brand, specielt internationalt, og det vil synliggøre for unge og for nye målgrupper, at vi er en del af en stor global bevægelse. Imod taler nok kun, at det formentlig stadig vil blive oplevet som for smart og fremmedgørende for mange medlemmer, og endnu mere klart vil rejse diskussion fra KFUKs verdensforbunds side mht. vores medlemskab (det vil nok være for stor en mundfuld at have en medlemsorganisation, der kun bruger YMCA). Imod begge forslag taler, at kvindedimensionen mister synlighed. Og under alle omstændigheder anbefaler vi ikke at gøre noget nu. 16

18 Bilag 1 Kommissorium for FremtidsForum FremtidsForum er navnet på en ad hoc-gruppe, der nedsættes af Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark med følgende opgave: Formål og opgave: FremtidsForum har som overordnet formål at fremskaffe et kvalificeret bud på scenarier med vigtige udviklingstendenser, der har betydning for KFUM og KFUKs fremtid samt pege på udfordringer og muligheder, der vil kræve strategiske overvejelser og beslutninger fra organisationens side. FremtidsForum skal også overveje evt. økonomiske implikationer af de udfordringer og muligheder, der peges på. Den aktuelle kontekst er blandt andet, at kristendommen nu har en mindre entydig og almentaccepteret plads i samfundet, og at børn og unge i deres fritidsliv har langt flere valgmuligheder end tidligere. Desuden kan man observere en række andre udviklingstræk, der har at gøre med globalisering, polarisering, fortsat vandring fra land til by og en voksende flerkulturel og multireligiøs sammensætning af landets indbyggere. Hvilke strategiske valg må KFUM og KFUK som en organisation på et klart kristent grundlag så foretage for også at være livskraftig og relevant for børn og unge i 2020? Hvor bør organisationen være placeret i samfundet og i det kirkelige liv i 2020? Hvilken vision driver bedst organisationen frem mod det? FremtidsForum skal derfor forholde sig til udviklingen indenfor a) forenings Danmark, herunder frivillighedskulturen, inkl. muligheder for samarbejde med FDF b) udviklingen omkring folkekirken, tro og religiøsitet FremtidsForum kan også af egen drift inddrage andre områder, som vurderes at være af betydning for organisationens udvikling, og har frihed til at forholde sig til såvel formål, vision, arbejdsfelter mv. Arbejdet skal munde ud i en overdragelse til Hovedbestyrelsen af et skriftligt oplæg med scenarier og påpegning af væsentlige elementer, der bør indgå i en strategi for organisationens udvikling frem mod FremtidsForum er ikke et beslutningstagende organ. Arbejdsform: FremtidsForum tilrettelægger selv sit arbejde, har sit eget budget og forventes indenfor budgettet at invitere eksterne oplægsholdere eller besøge institutioner mv. som led i udforskning og drøftelse af udviklingstendenserne. FremtidsForum skal gøre brug af en facilitator, og kan rekvirere viden, fakta og analysemateriale efter behov. Når FremtidsForums output er klar til Hovedbestyrelsen, forventes en overgangsproces, der indebærer minimum ét fælles møde/seminar med HB. HB overtager derefter arbejdet med at formulere de strategiske valg, der skal fremlægges, drøftes og vedtages på næste Landsmøde. Dette Landsmøde vil så hand-le om forslag til nødvendige nytænkende beslutninger som led i en 2020-strategi. Tidsramme: FremtidsForum nedsættes i efteråret 2010 og mødes første gang tidligt i FremtidsForum skal aflevere sin rapport til Hovedbestyrelsen senest til HB-mødet i november Hovedbestyrelsen arbejder derefter med forberedelse af forslag til strategiske beslutninger, som skal være færdige senest i september 2012 med henblik på fremlæggelse på Landsmødet i november Økonomi: Der afsættes kr. i budget 2011 til FremtidsForum. Beløbet skal dække udvalgsudgifter og honorar til eksterne input, herunder facilitator. Sammensætning: Hovedbestyrelsen udpeger medlemmerne af FremtidsForum. Det består af 4 frivillige fra foreninger, 2 medlemmer af HB, 1 repræsentant for ansatte (lokalt ansatte og landsansatte) og 1 eksternt medlem udenfor KFUM og KFUK (fra foreningsdanmark ). Generalsekretæren deltage ex officio som sekretær for FremtidsForum, og sekretariatsbistand leveres af Landskontoret. Dette kommissorium er vedtaget af Hovedbestyrelsen i september

19 Bilag 2 Gennemgang af de tre scenarier 3. 1 Et liberalistisk forbrugersamfund (Scenarie 1: Individualisme/materialisme) I dette scenarie har samfundet udviklet sig mere ekstremt i den retning, vi har kendt de seneste år. Tidsånden fokuserer på individuel succes, som måles i materiel status. Velfærdsstaten er svundet ind, og folk må generelt købe sig til sociale ydelser via egne forsikringer. Der er et stigende antal fattige. Staten sørger dog fortsat for de grupper, der ikke kan forsikre sig, men på lavt niveau med almissepræg. Folk arbejder meget, for arbejde giver status og muligheder for øget forbrug. Der er god basis for iværksættere, og klima- og miljøhensyn tilgodeses i det omfang, de skaber nye markeder og produktionsmuligheder f.eks. indenfor grøn teknologi. Minimumslønninger er afskaffet, så lønniveauet er faldet, og indvandring er reguleret, så indvandrere kan supplere som arbejdskraft, når der er brug for det. Uddannelsessystemet er blevet mere internationaliseret, der er oprettet flere privatskoler (eliteskoler), og systemet er blevet mere resultatfokuseret (tests mv.), men samtidig også mere polariseret. De unge vokser op med stærkt fokus på individualisme, og de står i høj grad alene med ansvaret for en lang række valg, som handler om den rigtige uddannelse, finde et godt job, den rigtige partner, den rigtige stil eller udforme sin krop på passende vis. At være (succesrig) ung handler i dette samfund meget om individuel udfoldelse og selviscenesættelse, men også om at komme ind på attraktive uddannelser og skaffe sig velbetalte jobs, der kan sikre materiel succes og prestigeforbrug. Der er en høj grad af frihed, og mange klarer sig rigtig godt. Men selvmordsforsøgsraten blandt unge er højere end nogensinde før. Religion fylder ikke meget i dette scenarie. Folkekirken er blevet skilt fra staten, har fortsat faldende medlemstal og spiller ikke nogen tydelig rolle i samfundet. Mange bruger dog stadig kirken som kulturramme om familiebegivenheder og højtider. En del kirker er blevet lukket, og nogle bruges i stedet til diakonale formål (varmestuer, væresteder, forsamlingshuse), som der i stigende grad er brug for. Kirkens væsentligste rolle i dette scenarie er den diakonale. Foreningslivet lever i kraft af, at man organiserer sig efter aktiviteter, man gerne vil deltage i og kan udvikle sig ved. Der er en tendens til klassedeling også indenfor foreningslivet med noget for de velhavende og noget for de fattige man vil gerne i selskab med andre fra ens klasse. Det generelle medlemsbegreb er afløst af kontingenter, der knytter sig til den aktivitet, man deltager i. Man vil kun betale for det, man får. Frivillighed er in, især i forhold til diakonale opgaver, for det giver status, at man som enkeltperson har overskud til at engagere sig. Folk har dog ikke meget tid, og der er meget fokus på, hvilke kompetencer og resultater man som frivillig opnår med opgaverne. Man vil gerne forpligte sig til relationer, f.eks. som besøgsvenner, kontaktpersoner, men det skal være fleksibelt, så man selv kan styre det, fremfor en ugentlig klubaften. Det er helt almindeligt at indgå frivillig-kontrakter, og der er stor forskel på frivillige og brugere. KFUM og KFUKs styrker og muligheder i forbrugersamfundet: I dette samfund har KFUM og KFUK nogle åbenlyse styrker at bygge videre på et stærkt værdigrundlag, et rummeligt menneskesyn, en stærk frivillighedstradition, erfaring med lederuddannelse og et internationalt netværk. Det rummer nogle muligheder, som kan tilbydes børn og unge i dette samfund, både de velfungerende og de svagere stillede unge. Formål KFUM og KFUKs formål, som den er formuleret i formålsparagraffen, er en udfordring her, fordi der grundlæggende ikke er særligt fokus på åndelige værdier eller interesse for religiøse spørgsmål. Det giver to valgmuligheder at være medkultur ved at redefinere formålet (missionen) og tage socialt ansvar for dem, der har svært ved at klare sig i stræbersamfundet - eller være modkultur ved at holde fast i formålet og levere en klassisk forkyndelse. Det er et spørgsmål, om denne sidste model vil være bæredygtig. KFUM og KFUK behøver ikke umiddelbart ændre i sin formålsparagraf for at klare sig som med-kultur i dette scenarie, for man kan lægge hovedvægten på formuleringen om at styrke tro og fællesskab, til deltagelse i menighedens liv, i mission og tjeneste, og til ansvar og medindflydelse i forening, kirke og samfund. Relevans Som aktør i dette samfund har KFUM og KFUK mulighed for at omsætte det kristne menneskesyn i praktisk arbejde, der opbygger social kapital, bygger bro mellem sociale grupper og opdrager til medborgerskab og social ansvarlighed. Arbejdet tager udgangspunkt i Guds kærlighed til det uperfekte menneske. Værdier som omsorg, ansvar og inkluderende rummelighed ligger latent i organisationen. Det kristne DNA skal overleveres via en social indsats. Det kristne DNA er lig med næstekærlighed, funderet i en trosmæssig overbevisning og selvforståelse. Der arbejdes med relevans ved, at de lokale foreninger laver analyser af lokalsamfundet og derefter kombinerer 18