CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED KØBENHAVN HANDLEPLAN
|
|
- Morten Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 HANDLEPLAN 2014 Udarbejdet af Centerchef Jette Vibe-Petersen, Udviklings- og forskningskoordinator Karen Trier og Souschef Kasper Høgh. INDLEDNING Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) udarbejder årligt en handleplan med fokus på indsatsområder for det kommende år. Handleplanen forelægges medarbejderne i CKSK og godkendes af Vivian Buse og Jens Egsgaard, som orienterer Direktionen. Der udarbejdes en rapport ved årets slutning. Handleplanen giver et samlet overblik over årets indsatsområder i CKSK. Indsatserne er udvalgt af ledere og medarbejdere ud fra et ønske om at understøtte målsætningen for CKSK og indfri Københavns Kommunes vision for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde. Handleplanen er et ledelsesværktøj til at sikre, at ledelse og medarbejdere struktureret arbejder i samme retning, og fremdrift i overensstemmelse med handleplanen diskuteres med medarbejderne ved personalemøder med tre måneders interval. Handleplanen er ikke udarbejdet efter en fast skabelon, men justeres fra år til år. I handleplan 2014 er der arbejdet med SMART-mål (Specifikke, bare, Accepterede, Realistiske, Tidsbaserede) for de beskrevne indsatser, hvis dette har været muligt. HANDLEPLANEN ER OPDELT I FØLGENDE AFSNIT A. Rehabilitering af kræftramte borgere B. Borgernære udviklingsprojekter C. Øvrige udviklingsprojekter D. Forskningsprojekter E. Videndeling lokalt, nationalt og internationalt MÅLSÆTNING FOR CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN CKSK skal: Tilbyde evidensbaserede (om muligt) rehabiliteringsforløb Bidrage til, at kræftramte borgere og deres pårørende bevarer eller fremmer livskvalitet under og efter kræftsygdom og behandling Levere en rehabiliteringsindsats baseret på kontinuitet, tværfaglighed, empati, tryghed og i et tæt tværsektorielt samarbejde Være kendt af borgerne i Københavns Kommune som det sted, man som kræftpatient kan få kommunal hjælp til at reducere begrænsninger som følge af sygdom og/eller behandling Være kendt lokalt, nationalt og internationalt for resultater af en rehabiliteringsindsats af høj kvalitet udviklet i dialog med borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere VISION FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Borgerne som ressource - de er en del af løsningen. Vi skal understøtte sammenhængende forløb for borgerne og stå for integration af sundhedsfremme og forebyggelse i opgaveløsningen Gennemsigtighed - tydelige afgørelser, serviceniveau og kvalitet. Al visitationspraksis skal hvile på et ensartet grundlag, så der sikres entydig vurdering af borgerne og målrettede tilbud i bæredygtige lokalområder Faglighed - den bedste viden, læring og kunnen. Fagligheden skal udvikles og styrkes både i bredden og i dybden. For at understøtte dette skal skabes et fælles fagligt grundlag i organisationen gennem en stærkere faglig styring og praksisnær udvikling 2
3 A. REHABILITERING AF KRÆFTRAMTE BORGERE 1. ANTAL BORGERE HENVIST TIL CKSK I de kommende 12 år vil antallet af kræfttilfælde stige med over 50 procent. I 2012 fik danskere diagnosen kræft. Allerede om tre år - i er der flere kræfttilfælde. Og går man frem til 2026, øges det samlede antal kræfttilfælde i Danmark til næsten Det viser nye tal fra databasen NORDCAN, og da antallet af overlevende efter kræft samtidigt stiger i de kommende år pga. en forbedret behandlingsindsats, er det derfor nødvendigt, at kommunerne allerede nu påbegynder udviklingsarbejdet, så der er sikret tilstrækkelig kapacitet til at varetage rehabilitering af borgere med kræft. Behandlende afdeling eller praktiserende læge kan henvise kræftramte borgere til rehabilitering i Center for Kræft og Sundhed Købehavn, op til to år efter endt behandling. I Københavns Kommune nydiagnosticeres årligt mellem og borgere med kræft, og dertil kommer et ukendt antal borgere, der hvert år får tilbagefald af deres kræftsygdom. Antallet af borgere henvist til CKSK er steget jævnt over årene fra 786 i 2010 til 909 i 2013, men det antages, at flere end de henviste har et rehabiliteringsbehov. At der i 2014 henvises 1000 borgere fordelt på 250 i hvert kvartal. Udfærdige materiale til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som oplæg til sundhedsaftalerne, så der skabes øget fokus på en styrkelse af henvisningspraksis for borgere med kræft Udarbejde måneds- og kvartalsopgørelser over antal henviste via GOP, Ref01 og egne henvisninger (alternativt opgjort som antal henviste per diagnosegruppe) og fremsende disse til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Rigshospitalet Præsentere mindst to gode historier i medierne i baseret på driften Synliggøre centret ved annoncer i lokalaviser, på Facebook, på skærme i borgerservicecentre samt på kommunens plakatsøjler Være en aktiv del af Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer arrangement i uge 43 i 2014 Have jævnlig kontakt til de henvisende afdelinger Optimere kontakten til de praktiserende læger Evt. forlænge tiden for henvisning til CKSK ud over to år efter endt behandling 2. BRUGERINDDRAGELSE CKSK har et tæt samarbejde med Kræftrådgivningen i København (Kræftens Bekæmpelse), der har til huse i centret, samt patientforeninger og netværk, der benytter centret til møder og aktiviteter. CKSK har tradition for at inddrage brugere af centret, men ønsker at arbejde systematisk med at sikre brugerinddragelse ved at afprøve flere metoder i centrets arbejde. At CKSK i 2014 systematisk afholder uformelle bruger/leder-kaffemøder og i forbindelse med særlige indsatser afholder fokusgruppeinterviews samt inddrager nuværende og tidligere brugere af centret og deres kræfthistorie i forbindelse med undervisning af fagprofessionelle. Brugertilfredshedsundersøgelse (BRUS)
4 Der afholdes to bruger/leder-kaffemøder i 2014 (marts og november) Fokusgruppeinterview om mandeperspektivet på centrets tilbud (udviklingsprojekt) Ved undervisning af fagprofessionelle inddrages patienter til at fortælle deres historie 3. IMPLEMENTERING AF FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION Region Hovedstaden har udarbejdet en regional plan for implementering af Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Forløbsprogrammet skal sikre kvaliteten af den faglige indsats og koordineringen af indsatsen tværfagligt og tværsektorient til gavn for borgeren. Den fagprofessionelle målgruppe, der skal understøtte implementeringen af forløbsprogrammet og praktisere de foreslåede indsatser i det daglige arbejde, er personale på hospitaler, i kommuner og i almen praksis i Region Hovedstaden. At CKSK med udgangen af 2014 har implementeret Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Centerchef deltager i det fortsatte arbejde med regional godkendelse af implementeringsplanen (jan. - marts 2014) Indføre det udviklede samtaleredskab: Støtte til livet med kræft, når planen er godkendt Monitorere antal henvisninger via GOP og Ref01 og samarbejde med Rigshospitalet om henvisningspraksis fra de forskellige afdelinger (fra godkendelsetidspunkt) Undervise medarbejderne i ICF og empowerment (ekstern underviser) 4. TILDELING AF REHABILITERINGSINDSATSER I CKSK - EN FAGLIG VEJLEDNING Alle sundhedsprofessionelle og socialfaglige medarbejdere i CKSK har til opgave - i samråd med borgeren - at vurdere rehabiliteringsbehov og tildele rehabiliteringsindsatser samt koordinere borgerens samlede tværfaglige rehabiliteringsforløb i CKSK. Der er behov for tydelighed og gennemsigtighed i forhold til det faglige råderum ved tildeling af indsatser i CKSK, således at medarbejderne selv kan vurdere og prioritere indsatsen i hverdagen. Med udgangen af 2014 er der i CKSK udarbejdet og implementeret en faglig vejledning for tildeling af rehabiliteringsindsatser i CKSK, som er tæt relateret til implementeringsplanen for Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Der gennemføres lean-processer for diverse arbejdsgange (administrativt, patientrettede aktiviteter) frem til august 2014 Med baggrund i erfaringer og ud fra den foreliggende evidens udarbejder medarbejdere og ledere en faglig vejledning for tildeling af rehabiliteringsindsatser i CKSK. Ansvarlig for udarbejdelsen er Carina Nees og Karen Trier (færdig sommeren 2014) Kontaktpersoner undervises i den faglige vejledning, som er fuldt implementeret oktober 2014 Plan for audit udarbejdes december
5 B. BORGERNÆRE UDVIKLINGSPROJEKTER 1. ULIGHED I SUNDHED Social ulighed i overlevelse efter kræft kan skyldes en række forskellige faktorer, så som sygdomsudbredelse ved diagnose, adgang til rettidig og relevant behandling, men også adgang til genoptræning og rehabilitering. Multisygdom (komorbiditet) og sundhedsvaner har betydning for de mekanismer, der driver den sociale ulighed i kræft og erfaringen i CKSK er, at borgere, der er særligt psykisk og socialt belastede af deres kræftsygdom, også har en sygdomsproblematik med multisygdom overvejende i form af stress eller depression ud over evt. fysiske sygdomme. Det drejer sig ofte om enlige med fysisk /psykisk multisygdom, som samtidigt kun har haft en arbejdsmarkedstilknytning (ledige eller syge) forud for kræftdiagnosen. CKSK vil i 2014 udvikle et værktøj til systematisk socialfaglig behovsvurdering med henblik på differentieret rehabilitering til borgere med kræft plus/minus multisygdom og efterfølgende afprøve og evaluere konceptet. Afdække hvem der modtager hvilken form for rehabilitering (første ½ af 2014) Udvikling af stratificeringsværktøj til identifikation af borgere med særligt behov for ydelse fra socialrådgiver (anden halvdel af 2014) Systematisk socialfaglig behovsafdækning af alle borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet 2. MÆND OG REHABILITERING CKSK har december 2013 fået bevilliget tilskud fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke på kr til projektet Mænd og kommunal kræftrehabilitering et udviklingsprojekt mhp. øget rekruttering. Formålet med projektet er at udvikle praksisbaseret viden om, hvorfor mandlige kræftpatienter ikke benytter sig af CKSK s tilbud, og hvordan disse kan gøres mere attraktive for mænd. et for indsatsen er, at antallet af henviste mænd til CKSK procentuelt øges fra nuværende 33% (2013) til 40% (målt 1. halvår 2015) af alle henviste, og at mændenes deltagelse i centrets rehabiliteringstilbud øges til et niveau svarende til kræftramte kvinders. 1. marts 2014 er projekt- og styregruppe etableret, projektmedarbejder ansat i CKSK og detaljeret projektplan færdigskrevet. 1. juni 2014 foreligger en arbejdsrapport med resultater fra fokusgruppeinterviews. 1. september 2014 er der udarbejdet en pjece målrettet mænd og konkrete rehabiliteringstilbud til mænd er beskrevet og klar til implementering. Udarbejdelse af detaljeret projektplan (jan. - feb. 2014) Afdækning af barrierer (marts maj 2014) retning af tilbud og informationsmateriale (juni - aug. 2014) Afprøvning af rehabiliteringsinterventioner (sep.2014 juni 2015) 3. ONLINE-UNDERSTØTTELSE AF INDIVIDTILPASSET REHABILITERING AF KVINDER MED BRYSTKRÆFT CKSK gennemførte i 2012 en spørgeskemaundersøgelse blandt 50 kvinder diagnosticeret med brystkræft, der havde deltaget på hold for brystopererede. Svarene viser, at en væsentlig andel af 5
6 kvinderne, trods stor tilfredshed med deltagelse på holdet, oplever fysiske gener 1 år efter operation for brystkræft: 41 % har udviklet lymfødem 69 % har hævelse, overvejende af armen 26 % har smerter i den opererede side 79 % oplever stivhed/stramhed relateret til den opererede side 36 % føler sig begrænsede i deres hverdagsaktiviteter Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har som politisk mål i reformprogrammet Aktiv og Tryg hele livet at udvikle smartere og fagligt bedre løsninger, der skal løfte københavnernes livskvalitet og helbred frem mod Kommunen har fokus på at udvikle og arbejde med velfærdsteknologi og ønsker gennem programmet Sund Vækst at skabe nye velfærdsteknologiske mål og ambitioner blandt borgerne. Københavns Kommunes ambition er, at København i 2025 skal være førende i at udbrede og anvende velfærdsteknologi. CKSK ønsker i første omgang at udvikle og afprøve velfærdsteknologiske løsninger til kvinder med brystkræft med henblik på senere at indgå i et forskningsprojekt med Rigshospitalet og CopenRehab. Formålet med dette udviklingsprojekt er, i samarbejde med brystopererede kvinder, at: Udvikle og implementere et fysioterapeutisk undersøgelsesskema til brug for kvinder opereret for brystkræft og ud fra undersøgelsen individtilpasse øvelsesinstruktionerne Udvikle et mobilt website med en øvelsesbank på foreløbigt 10 film med træningsøvelser til brystopererede kvinder (understøtte udførelsen af den forebyggende hjemmetræning) Udvikle andre webbaserede funktioner til det mobile website: En film om nødvendigheden af at udføre daglige øvelser og en coach-, push- samt belønningsfunktion (2015) Afprøve og evaluere konceptet i et feasibility studie i samarbejde med en planlagt senfølgeklinik på Rigshospitalet for brystopererede kvinder ( ) Hypotesen er, at individtilpassede øvelsesinstruktioner understøttet digitalt vil føre til både en bedre kvalitet i udførelsen af de forebyggende øvelser og en mere regelmæssig hjemmetræning og dermed reducere antallet af senfølger hos kvinder opereret for brystkræft. CKSK vil i 2014 som et udviklingsprojekt initiere afprøvning af velfærdsteknologiske løsninger til borgere diagnosticeret med brystkræft. Fokusgruppeinterview med borgere diagnosticeret med brystkræft, og som er eller har været tilknyttet CKSK (jan.2014) Udfærdige projektbeskrivelse til udviklingsprojekt til brug for fondsansøgning (feb.2014) Indsende fondsansøgning (1. marts 2014) Udvikling af fysioterapeutisk undersøgelsesskema (aug. 2014) Udvikle et mobilt website med en øvelsesbank på ca 10 film (31. december 2014) 4. REHABILITERINGSFORLØB I CKSK TIL BORGERE MED HJERNETUMOR Med baggrund i det politiske fokus på manglende neurorehabilitering efter overflytning af opgaven til kommunalt regi har Neurorehabiliteringscenter København (NRK) sammen med CKSK initieret et arbejde med at beskrive de to centres tilbud til borgere med hjernetumorer. Muligheder og udfordringer samt snitflader og samarbejdspotentialer beskrives med fokus på, at aktørerne tilsammen skal sikre borgeren det bedste kommunale rehabiliteringsforløb. 6
7 I løbet af 2014 tilbyder NRK og CKSK i et tværsektorielt samarbejde med Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og øvrige samarbejdspartnere et sammenhængende rehabiliteringsforløb til borgere med hjernetumorer. Færdiggørelse af notat udarbejdet af medarbejdere i NRK og CKSK (jan. 2014) Fremsendelse af notat til relevante chefer (feb. 2014) Diskutere henvisningsprocedure med Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital (marts 2014) Afdække udviklingspotentiale for det samlede neurorehabiliteringsforløb (april til juni 2014) Planlægge audit af neurorehabiliteringsforløb (nov. 2014) 5. EFFEKT AF TRÆNING CKSK har tidligere vist, at Hånddynamometertest, Rejse-sætte-sig-test, TUG-test, 6MWT, 1RM og indirekte VO 2max er sikkert og gennemførbart hos udvalgte deltagere på superviseret styrke- og konditionstræning på hold. Centret ønsker at afprøve, hvilke af disse tests, der er anvendelige som effektmålingsredskab og har i 2013 gennemført før-efter-måling hos 26 deltagere på superviseret styrke- og konditionstræning på hold. Okt er der udarbejdet videnskabelig artikel med præsentation af resultater af indsamlede testdata samt anbefaling af, hvilke tests CKSK fremadrettet skal anvende som effektmålingsredskab efter deltagelse i superviseret styrke- og konditionstræning på hold. Feb. maj 2014 gennemføres før-efter-måling på yderligere 10 deltagere Analysere og bearbejde indsamlede data samt præsentation af resultat og anbefaling i projektopgave udarbejdet af stud. cand. scient. Rikke Daugaard Udarbejde videnskabelig artikel med præsentation af resultat og anbefaling (sep.-okt. 2014) 6. GENOPTRÆNINGSFORLØBSBESKRIVELSE FOR BORGERE MED HOVED-HALSKRÆFT Region Hovedstaden udarbejder i samarbejde med Københavns kommune en genoptræningsforløbsbeskrivelse for borgere med hoved-halskræft. Det overordnede formål er at beskrive det tværfaglige og tværsektorielle genoptræningsforløb for målgruppen før, under og efter initial behandling for henholdsvis ergo- og fysioterapeutiske samt diætetiske interventionsområder. Genoptræningsforløbsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af nuværende praksis i regionen baseret på arbejdsgruppens viden og erfaringer sammenholdt med foreliggende evidens. Arbejdsgruppens er sammensat af medarbejdere fra Herlev Hospital, Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet og Ballerup kommune. Fra CKSK deltager projektleder, ergoterapeut og klinisk diætist. At CKSK indgår i arbejdsgruppe, der i løbet af 2014 udarbejder en forløbsbeskrivelse med konkrete handlingsorienterede anbefalinger for rehabiliteringsindsats for patienter med hovedhalskræft baseret på aktuelle praksiserfaringer og foreliggende evidens indenfor fysioterapi, ergoterapi og diætetik. Deadline for dataudtræk af inkluderede artikler 6.februar
8 Sammenfatning af aktuel praksis februar 2014 Formulering af anbefalinger og flowchart marts 2014 Gennemskrivning af rapport april 2014 Forløbsbeskrivelsen forventes at ligge færdig til godkendelse af styregruppe 1. maj 2014 C. ØVRIGE UDVIKLINGSPROJEKTER 1. TILLIDSDAGSORDEN I Københavns Kommune arbejdes ind i en tillidsdagsorden, som handler om at give medarbejderne de bedste rammer og forudsætninger for at bruge deres faglighed. Fokus for ledelsen på CKSK vil derfor være at kunne lede igennem klare mål, dialog og i tillid til, at medarbejderne selv kan vurdere og prioritere indsatsen i hverdagen. Tillidsdagsorden har fem ambitioner. Ønsket er, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere tænkes ind i de fem ambitioner, som indbefatter: At styrke styringsdialogen mellem alle niveauer i forvaltningen At arbejde med en åben og troværdig kommunikation At medarbejderne får større mulighed for at bruge deres faglighed og tage ansvar for helheden At vi sammen skaber gode rammer for den enkelte afdeling og den enkelte medarbejder At vi er med til at skabe en lærende og udviklende kultur på arbejdspladsen CKSK har eksisteret siden 2007 og i 2009 blev målsætningen for centret beskrevet. Der er efterfølgende sket en stor udvikling i forhold til viden om kræftrehabilitering, og såvel antal henviste borgere som medarbejderstab er øget. Med fokus på tillidsdagsorden er der derfor behov for at revidere formål og mål for et rehabiliteringsforløb i CKSK samt at blive tydelig på, hvordan medarbejderne bedst bruger deres faglighed ind i forløbene. At ledere og medarbejdere med udgangen af 2014 har arbejdet med tillidsdagsorden og herigennem fået en viden om, hvordan arbejdet i tillidsdagsorden konkret ser ud i opgaveløsningen med borgeren. Nedsætte en arbejdsgruppe bestående af ledelse, medarbejdere og repræsentant fra Lokalområdekontoret (BIN) Drøfte tillidsdagsorden i MED-udvalget og i de enkelte personalegrupper At identificere handlinger, som afspejler de fem ambitioner i tillidsdagsorden, og som kan bruges i den daglige opgaveløsning 2. UDVIKLING AF ELEKTRONISK BORGERJOURNAL Center for Kræft og Sundhed København indgår i en arbejdsgruppe, der udvikler og afprøver det nye elektroniske omsorgssystem KOS2. Med udgangen ad 2014 er KOS2 færdigudviklet, implementeret og i drift i CKSK. 8
9 Handling KOS2 udvikles indtil marts 2014 KOS2 afprøves august september 2014 Undervisning i og implementering af KOS2 i PARKPROJEKT To delprojekter af et parkprojekt - finansieret af fra Det Obelske Familiefond - er nu gennemført: En refleksionshave i centrets indre gård (2011) og en multifunktionel boldbane med tilhørende klatrevæg (2013) i parkområdet bag centret. Det tredje og sidste delprojekt omhandlende anlæg af en træningshave udfordres af de øvrige planer for den nordlige del af parken. Den tredje del af projektet skal projekteres inden udgangen af 2014 Sammen med boligsekretariatet evt. planlægge mulig løsning for træningsaktiviteter i parkområdet Sikre at der projekteres med en løsning, som tager hensyn til borgernes behov for at kunne træne uden at være genstand for forbipasserendes opmærksomhed Anlæg afventer fjernelse af den midlertidige børnehave (november 2014) D. FORSKNINGSPROJEKTER 1. PROLUCA (CKSK: Maja Schick Sommer, Karen Trier, Jette Vibe-Petersen) PROLUCA er et tværvidenskabeligt og tværsektorielt randomiseret klinisk forsøg omhandlende effekten af perioperativ rehabilitering, med fokus på træning, i forbindelse med helbredende operation for lungekræft. PROLUCA har april 2013 ændret design fra et fire-armet (pilotstudie) til et to-armet forsøg. Der er inkluderet 48 forsøgsdeltagere i pilotstudiet (maj 2012 april 2013) omhandlende perioperativ rehabilitering, og der er inkluderet 50 deltagere i det efterfølgende toarmede forsøg omhandlende postoperativ rehabilitering. Cand.scient.san., fysioterapeut Maja Schick Sommer er per 1. november 2013 tilknyttet som ph.d.-studerende med professor Henning Langberg som hovedvejleder (Institut for Folkesundhedsvidenskab). At der i 2014 inkluderes 104 nye deltagere i PROLUCA svarende til 2 forsøgsdeltagere/uge PROLUCA designartikel publiceres i det videnskabelige tidsskrift BMC-cancer Indsende artikel omhandlende resultaterne af pilotstudiet til et videnskabeligt tidsskrift Inklusionsprocessen på RH skal optimeres mhp. at rekruttere 2 deltagere/uge (jan. 2014) Inklusionshastighed følges nøje (hele 2014) Resultater i PROLUCA tastes fortløbende i database (hele 2014) Ph.d. stud. Maja Schick Sommer tager i foråret 2014 ph.d kurser i statisk og databearbejdelse Resultater fra pilotstudiet opgøres og analyseres og artikel skrives (sidste ½ af 2014) 9
10 2. HVERDAGENS ORGANISERING AF PSYKOSOCIALT ARBEJDE I KRÆFTFORLØB (CBS: Anne Roelsgaard Obling. Kontaktperson CKSK: Jette Vibe-Petersen) Formålet med projektet er at undersøge, hvordan psykosocialt arbejde og intime relationer organiseres i kræftforløb. Kræftbehandling arrangeres i Danmark i to organisatorisk adskilte spor: et accelereret medicinsk forløb, der foregår på hospitaler og et psykosocialt forløb, der foregår i offentligt og privat regi på rehabiliterings- og rådgivningscentre. Med udgangspunkt i kvalitative metoder undersøges den konkrete funktion i forskellige støttetilbud og aktiviteter, og desuden afdækkes hvilket arbejde, der egentlig udføres og af hvem, og hvordan det koordineres. At belyse effekten af en organisatorisk udkrystallisering af psykosocialt arbejde og intime relationer fra hospitaler til andre aktører herunder CKSK, dels for den psykosociale støttes fokus og de medarbejdere, der er involveret i levering af støtten og dels for patienters oplevelse af sammenhæng mellem de ydelser, de modtager på hospitalet og ydelserne, de modtager i andet regi. I 2014 gennemføres en kvalitativ undersøgelse af patientundervisning mm. på CKSK Maj 2014 fremlægges indledende resultater af undersøgelsen på en national konference for psykosocial kræftforskning, Hindsgavl Juni 2014 fremlægges en artikel på Gender, Work and Organization Conference, UK Ultimo 2014 fremlægges resultater fra undersøgelsen til medarbejdere på CKSK Ultimo 2014 skrives en artikel til Ugeskrift for Læger 3. SOCIAL ULIGHED I REHABILITERING AF KRÆFTPATIENTER. Hvor meget, hvordan, hvorfor og hvad gør vi (Livet efter Kræft, Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter: Susanne Dalton, CKSK: Karen Trier, Jette Vibe-Petersen) Undersøgelsen består af tre delundersøgelser, hvoraf den første omhandler betydningen af social position for henvisning af borgere med kræft til rehabilitering. Undersøgelsen er registerbaseret og vil belyse, hvilken rolle social position målt ved uddannelse, disponibel indkomst og civilstand spiller for henvisning til CKSK At beskrive, hvor meget social position betyder for henvisning til og brug af rehabiliteringstilbud. Handling Gennem cancerregisteret er alle patienter diagnosticeret med kræft i blevet identificeret Der er leveret data om henvisninger til CKSK i samme periode (forår 2013) Analyser udføres vha. logistiske regressionsmodeller (forår 2014) Artikel udfærdiges (forår/sommer 2014) 4. REBECCA Optimering af rehabiliteringsindsatsen: En randomiseret undersøgelse af systematisk monitorering og håndtering af brystkræftpatientens symptomer (Livet efter Kræft, Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter: Pernille Bidstrup, CKSK: Lissi Jonasson, Jette Vibe-Petersen) I undersøgelsen identificeres brystkræftpatienter med rehabiliteringsbehov (det vil sige med fysiske og psykologiske symptomer eller usund livsstil) systematisk og de tilbydes et forløb med en 10
11 projektsygeplejerske som støtter patienten, uddanner i egenomsorg samt henviser til rehabilitering i CKSK. Det primære udfald er psykologisk belastning (Belastningstermometret). At vurdere effekten på psykologisk belastning af en intervention, der optimerer og integrerer rehabiliteringsindsatsen Brystkræftpatienter med rehabiliteringsforløb identificeres systematisk (fysiske eller psykologiske symptomer eller usund livsstil) Interventionsgruppen tilbydes ud over rehabilitering 6 gratis individuelle psykologsamtaler Effekten på psykologisk belastning måles vha belastningstermometer D. VIDENDELING LOKALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT 1. VIDENDELING OG STUDIEBESØG CKSK skal som kommunal faglig spydspids inden for rehabilitering til borgere med kræft være kendt nationalt og internationalt og dels afholde interne temadage for medarbejdere i andre kommuner i Danmark samt Sverige og Norge, og dels undervise eksternt ved kompetenceudvikling inden for rehabilitering til kræftramte borgere At CKSK i 2014 medvirker til videndeling og derved til inspiration for andre kommuner og lande i forbindelse med opstart af rehabiliteringstilbud til borgere med kræft Afholde min. 2 temadage om rehabilitering for andre kommuner, primært fra Sjælland Modtage min 3 internationale besøg af sundhedsprofessionelle Medvirke ved ekstern undervisning i regi af Fælles Skolebænk (Region Hovedstaden) og ved kompetenceudvikling i andre regioner i Danmark Medvirke ved efter- og videreuddannelse af sundhedsprofessionelle (Metropol) Afholde temadag for fysioterapeuter Deltage i Folkemøde 2014 på Bornholm Besøg alene for at studere centrets arkitektur forsøges afviklet via NORD arkitekter 2. ARTIKLER OG PUBLIKATIONER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune ønsker, at CKSK skal være kendt lokalt, nationalt og internationalt for resultater af en rehabiliteringsindsats af høj kvalitet. For at formidle dette, er det nødvendigt at udarbejde nationale eller internationale artikler, bogkapitler eller andre publikationer At CKSK er med til at publicere mindst tre artikler i 2014 nationalt eller internationalt for derved at skabe fokus omkring den kommunale rehabiliteringsindsats i CKSK. 11
12 Der vil i 2014 blive skrevet artikler om følgende emner: Model for kompetenceudvikling ydet af en erfaren kommune (København) til medarbejderne i en kommune, som skal opstarte rehabilitering til borgere med kræft (Frederiksberg) Karin Birtø, Anne Friis, Jette Vibe-Petersen Præsentation af hvilke tests CKSK fremadrettet skal anvende som effektmålingsredskab efter deltagelse i superviseret styrke- og konditionstræning på hold. Karen Trier, Rikke Daugaard, Marijke Svendsen, Jette Marquardsen, Jette Vibe-Petersen, Henning Langberg. Resultat fra PROLUCA pilotstudie (perioperativ rehabilitering) Maja Schick Sommer, Karen Trier, Jette Vibe-Petersen, Henning Langberg et al. Barrierer for henvisning af mænd til CKSK som led i projektet: Mænd og kommunal kræftrehabilitering. Tine Tjørnhøj-Thomsen, Liselotte Ingholt, Karen Trier, Jette Vibe- Petersen et al. Selvrapporterede symptomer hos kræftpatienter 1 år efter afsluttet behandling komorbiditet eller senfølger til behandling? Jette Vibe-Petersen i samarbejde med onkologisk klinik, RH Submitted februar 2014 Betydningen af social position for henvisning til kræftrehabilitering Susanne Dalton, Ida Rask Moustsen, Karen Trier, Jette Vibe-Petersen 12
CENTER FOR KRÆFT & SUNDHED KØBENHAVN HANDLEPLAN
www.kraeftcenter-kbh.dk 1 HANDLEPLAN 2013 Udarbejdet af Jette Vibe-Petersen, Karen Trier, Kasper Høgh og Line Wadum. INDLEDNING Center for Kræft og Sundhed København har nu været i de nye rammer på Nørre
Læs mereKræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er
Kræftrehabilitering gennem 10 år i CKSK udfordringer og succes er Jette Vibe-Petersen Centerchef, speciallæge i intern medicin Sundhedscenter for Kræftramte Åbnede 17. april 2007 Beliggende i lokaler i
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereErfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft
Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereBRECOR. Online-understøttelse af individtilpasset rehabilitering til kvinder med brystkræft
BRECOR Online-understøttelse af individtilpasset rehabilitering til kvinder med brystkræft Carina Nees, Rebekka Simonsen, Jette Marquardsen, Lone Pedersen, Bolette Skjødt Rafn, Jette Vibe Petersen, CKSK
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereErfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann
Erfaringer fra praksis v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann Vi samler kræfterne Herlev Kommune og 5 andre kommuner er gået sammen om kræftrehabilitering. Der er oprettet diagnosespecifikke
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Årsrapport samt målsætning for 2018
VI SAMLER KRÆFTERNE Juli 2018 VI SAMLER KRÆFTERNE Årsrapport 2017 - samt målsætning for 2018 VI SAMLER KRÆFTERNE er et tværkommunalt samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev,
Læs mereSpørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)
Læs merekbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereVi samler kræfterne bygger på følgende overordnede principper for det tværkommunale samarbejde:
16. januar 2017 Oplæg om Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk Kommuners muligheder for at blive en del af Vi samler kræfterne - det nuværende 6K samarbejde om kræftrehabilitering Seks kommuner i Planområde
Læs mereHøringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland
Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereSlutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)
Læs mereSundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter
Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus
Læs mereSkema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.
Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål
Læs mereStatus på tværkommunalt samarbejde om rehabilitering for kræftramte borgere. Vi samler kræfterne.
Status på tværkommunalt samarbejde om rehabilitering for kræftramte borgere. Vi samler kræfterne. Baggrund I 2012 udgav Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Årsrapport samt målsætning for 2019
VI SAMLER KRÆFTERNE Årsrapport 2018 - samt målsætning for 2019 VI SAMLER KRÆFTERNE er et tværkommunalt samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.
Læs mereRehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen
Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen CIRE Center for Integreret REhabilitering af kræftpatienter 5-årigt multidisciplinært forskningsprogram
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereVi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 17. maj 2016 Tlf. dir.: 44771846 E-mail: abe3@balk.dk Kontakt: Anne Ganner Bech Vi samler kræfterne: Orientering om fremdrift i det tværkommunale samarbejde
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereSpørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereSundhedssamtaler på tværs
Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.
Læs mereModelprojekter for nye samarbejdsformer 4. kvartal 2016 sep-16 i udvalgte samordningsudvalg/kommuner fra 1. kvartal
For perioden frem til og med 2. kvartal 2018 Hvilke indsatser forventes at lande hvornår i DAS og Samordningsudvalgene - Sundhedsn 2015-2018 Opdateret 07.09.2017 Indsats 6 Nye samarbejdsformer Udvælge
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereKortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:
Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereOverordnede mål. Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med sundhedsvæsenet. Borgeren som partner. Mere sundhed til flere.
undhedsaftalen -2018: fordelt på mål Overordnede mål Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region jælland Borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i mødet med et sundhed for de samme penge Igangsætte
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mere13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?
12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over
Læs mereKræftrehabilitering. Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen. Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland
Kræftrehabilitering Samarbejdsaftale under Sundhedsaftalen Region Midtjylland, de 19 midtjyske kommuner og PLO-Midtjylland 9. september 2019 Indholdsfortegnelse 1. Formål med samarbejdsaftalen... 3 2.
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereArbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom. Tina Roikjer Køtter, leder, Sundhedsstrategisk afsnit, Ballerup Kommune (formand)
DAGSORDEN Møde i: Arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Dato: 31.august 2015 Kl.: 14-16 Sted: Deltagere: Afbud: Regionsgården lokale H6 Tina Roikjer Køtter, leder, Sundhedsstrategisk
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereSundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed
Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed Seminar for DS-ILPS mandag den 12. marts 2018 Lene Olesen og Elisabeth Skibsted, Sundhedsstyrelsen Agenda Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde
Læs mereNotat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler
Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereNotat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse
Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår
Læs mereMØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården
BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand
Læs mereBaggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb
Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb Kristian Antonsen DMCG (FU f/danske Regioner) Vicedirektør Bispebjerg/Frederiksberg Hospital; Region Hovedstaden Definitioner Opfølgning defineres
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereDIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.
Læs mereImplementeringsplan for fysioterapipraksis 2017
Implementeringshandleplan for 2017, november 2016 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereREFERAT VI SAMLER KRÆFTERNE. Møde for driftsledergruppen. Dagsorden
VI SAMLER KRÆFTERNE REFERAT Møde for driftsledergruppen Hermed indkaldes til det aftalte møde for driftsledergruppen vedr. samarbejder Vi samler kræfterne. Dato: Mandag d. 23. maj 2016 Tid: kl. 9.00 11.00
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereProjekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi.
Socialudvalget i Nordfyns kommune ønsker dette projekt til behandling. Projekt VINDMØLLEN - kræft rehabilitering i kommunalt regi. Når vinden blæser går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen
Læs mereMonitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser
Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Sundhedsaftalen -2018 Monitorering af de nationale indikatorer De nationale indikatorer er udviklet af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen
Læs mere29. maj 2015. Årsrapport 2014
29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereRehabilitering til patienter med kræft 2015-2017. Implementeringsplan. - En vigtig brik
Rehabilitering til patienter med kræft 2015-2017 Implementeringsplan - En vigtig brik Rikke Bagge Skou, Cand.scient.san.publ. Godkendt i december 2014 Forord I november 2014 påbegyndte arbejdet med at
Læs mereGennemgang af indsatser i sundhedsaftalen , der vurderes at have et finansieringsbehov
Bilag 2: Sundhedsaftalens finansieringsbehov i 2017 I det nedenstående gennemgås administrationens vurdering af de indsatser fra sundhedsaftalen 2015-2018, der vurderes at have et finansieringsbehov i
Læs mereHjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft
Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa
Læs mereBørn og Families Strategiplan
Børn og Families Strategiplan 2017-2019 KERNEOPGAVEN Kerneopgaven i Børn og Familie er at skabe udvikling, sundhed, læring og trivsel for børn og unge i Ringkøbing- Skjern Kommune på et højere niveau,
Læs mereTværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereSundhedsaftalen Porteføljestyringsværktøj
Sundhedsaftalen 2015-2018 Porteføljestyringsværktøj Følgegruppen for forebyggelse Arbejdsgruppen: Arbejdet med udvikling af Nye rammer for nye rammer for kronisk kronisk sygdom sygdom og udviklingen af
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs merePorteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. maj 2019
Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering maj 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer
Læs mereAnna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Læs mereBehovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.
Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på. Gælder det også i praksis? v/henriette Knold Rossau Videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. 10. Årlige Rehabiliteringskonference Torsdag
Læs merePorteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering. august 2019
Porteføljestyringsværktøj, Følgegruppen for Genoptræning og Rehabilitering august 2019 Farvekoder: Grøn = indsatsen forløber planmæssigt Gul = indsatsen kræver opmærksomhed i følgegruppen/afventer afklaringer
Læs mereREHABILITERING FOR MÆND Udfordringer, erfaringer og muligheder
REHABILITERING FOR MÆND Udfordringer, erfaringer og muligheder Besøg ligestillingsudvalget Region Syddanmark 13. April 2015 Hvad er kræftrehabilitering Film: https://www.youtube.com/watch?list=uua PFnZEZClFOdWQTM3txf_A&v=aLUiFhDY
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mere