Fremtidens Etagebolig - hvordan bevidst energistrategi udvikler og understøtter nye boligformer

Transkript

1

2 Fremtidens Etagebolig - hvordan bevidst energistrategi udvikler og understøtter nye boligformer -Bygherre: Andelsboligforeningen Beringsgaard -Entreprenør: MT Højgaard -Arkitekt: ARKITEMA -Ingeniør: Rambøll -Udviklere: Ovenstående, samt Horsens Kommune, Energi Midt, plan og proces m.fl.

3 Fremtidens Etagebolig baggrund, status, udfordringer

4 Kvarterløft i Vestbyen

5 Fremtidens Etagebolig baggrund Kvarterløft i Vestbyen / Udviklingsovervejelser og lokale forhold / Ideer [2004] Focus på lejeboligen i byen som ramme for menneskets fysiske og sociale liv Boligens udformning skal matche fremtidens drømme, ønsker og behov..?? Vores VALG: Fremtidens etagebolig skal modvirke social isolation ved en fysisk og teknisk udformning, der understøtter, opfordrer til og faciliterer fællesskab på ejendomsniveau

6 Konceptformulering Konceptet indeholder følgende seks specifikke indsatsområder: Udvidede og eksponerede fællesarealer Udvidede og eksponerede fællesfaciliteter Indbyggede og eksponerede fællesdriftsfaciliteter Fysisk organisering for intern relation mellem beboere Energiteknisk og byøkologisk optimering Ændret drifts- og organiseringsmodel, hvor bidrag til fællesskab reducerer boligudgiften Mellem hoveddør og indgangsdør formuleres, formidles og forbruges fællesskab

7 Og hvad har det så at gøre med nytænkning af energirenovering? Fremtidens Etagebolig viser hvordan energibevidsthed ved byggeri både kan finansiere og danne fysisk ramme om boligens sociale rum og karakter Ask what the Climachallenges can do for you..!

8 Energitekniske overvejelser boligmæssige kvaliteter Fremtidens etagebolig skal med en energioptimal konstruktion og design sikre en lav energiudgift til beboerne og samtidig være udgangspunkt for social fællesskab på ejendomsniveau. En energiproducerende klimaskærm danner fysisk ramme om det sociale rum Registrering af forbrug danner udgangspunkt for en vedkommende socialorienteret kommunikationsplatform De afledte besparelser i forbrugsudgifter finansierer fællesfaciliteter og højere bokvalitet.

9 BYGNING LAVENERGIBYGGERI ENERGIOPTIMERET INDRETNING FORSØGSELEMENTER KOMMUNIKATION ENERGIREGISTRERING ANVENDES SOM EN VEDKOMMENDE OG RELEVANT KOMMUNIKATIONSPLATFORM SOLVÆG OG SOLHUS ENERGIPRODUCERENDE ENHED DANNER DET SOCIALE RUM DRIFTMODEL ENERGIFÆLLESSKAB UDVIKLES TIL DRIFTSFÆLLESSKAB MHP. SOCIAL, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

10 LAVENERGIBYGGERI ENERGIPRODUCERENDE KLIMASKÆRM KLIMAZONE DANNER BYGNINGENS SOCIALE RUM BOLIGERNE UDGØR BYGNINGENS TUNGE KERNE FÆLLESFACILITETER I STUEETAGEN FÆLLES TERRASSE MOD SYD 2005 TIDLIGE SKITSER. 2007

11 ENDELIG BYGGERI 2012 FACADE MOD GÅRDEN

12 FACADE MOD VESTERGADE

13 Fællesspisekøkken Værksteder Fællesvaskeri Fællesareal Atrium Gæstelejlighed Fællesterrasse Stueplan

14 Optimeret forbindelse mellem boliger og fællesareal Fællesaltaner på etagerne Visuel forbindelse på tværs af etagerne Etageplan

15

16 Blå tekst med font Calibri

17 Solvæggen og solhus UDFORDRINGER integreret energiproduktion komfortstyring oplukkelighed konstruktiv stabilitet afskærmning energiklasse 1 facadesystem eller elementopbygning brandsikringsforhold

18 Kommunikation, energi og boligliv UDFORDRINGER Med focus på brugerfladen er grænser afsøgt. Intern og ekstern kommunikationsstrategi i f.t. energi, komfortstyring, forbrugsafregning og -eksponering, drift, adgangskontrol, bredbånd og dialogværktøjer. Implementering af en digital platform, der understøtter socialt liv og gør energi/forbrug til et fællesskabsfremmende element

19 Vand Varme El FORBRUG DØRTELEFON KONTOBOX Solrigt, svag vind, optil 27 grader Næste afgang mod centrum: 3min. INTERNT KALENDER EKSTERNT

20

21 Beboerorganisering og drift UDFORDRINGER Samarbejdsaftale mellem lejere og udlejer, definition af ansvar, intern driftsorganisering, identificering af lejere, skatteforhold mm, Samt afklaring af udlejers motivation for vidtgående særaftaler..

22 MEN LAD OS GÅ OVER OG SE LIDT PÅ BYGGERIET..ELLER SPISE NOGET!