September årgang 1 nr. 3

Transkript

1 September årgang 1 nr. 3

2 LÆS INDE I BLADET Formanden har ordet 3 Re-visitering af beboerne til eksisterende 5 botilbud Tilfredshedsundersøgelse 8 Her er mit liv på I-paden 12 Ipad'en er Jannies bedste kommunikationsmiddel Kathrine Appelgren og Michael Petersen blev lørdag den 2. maj 2015 gift i Ballerup Kirke. Høringssvar til nye besparelser Festlig sammenkomst i bofællesskaberne 26 Kender du en der gør en forskel 27 Stop forringelserne for de handicappede 28 Valg til bruger/pårørenderåd 34 Information fra LEV 36 Stormøde den 19. november Fødselsdage 38 Käthe Petersen Hybenvænget Skovlunde Tlf REDAKTION kathe@petersen.mail.dk

3 Formanden har ordet Sommeren er gået på hæld. Blæst, hagl, lyn, torden og skybrud har allerede vist sig i en og samme kombination, og dagene er kortere. Efteråret er med andre ord på vej. Nogle pårørende har i august modtaget et spørgeskema, der skulle udfyldes og returneres ved udgangen af august. Vi håber, rigtigt mange fik svaret konstruktivt, og ser frem til resultatet i begyndelsen af det nye år. Mange af de samme familier skal ud i ny visitering til botilbuddet, som deres søn/datter allerede har beboet i få eller adskillige år. Center for Social og Sundhed havde indkaldt til møde om dette emne lige op til sommerferien, men ganske få berørte pårørende fandt tid til at møde op, så vi har lagt informationen ud på vores hjemmeside. Se også mere inde i bladet. I november holder foreningen det traditionelle stormøde. Særskilt invitation er fremsendt sammen med denne udgave af På Talefod og kort beskrevet inde i bladet. Sæt kryds i kalenderen torsdag den 19. november, tilmeld jer nu, og mød glade frem på Tapeten med spørgsmål eller kom og lyt til andres spørgsmål med paneldeltagernes efterfølgende svar. Man kan kun blive klogere. Flere besparelser er på vej med den nye regerings omprioriteringsprojekt, og det kommer til at fylde. Jo, der bliver brug for at rykke sammen. På genhør, gensyn og genskriv i løbet af efteråret. Lisbeth Schomacker 3

4 Kære læser! Alle indlæg og læserbreve er meget velkomne. Forfatternes mening er personlig og afspejler ikke nødvendigvis bladets redaktionelle holdning. Foretrækker du at være anonym, kan det godt lade sig gøre, blot redaktionen er bekendt med navn og adresse. Indlæg til bladet sendes helst elektronisk til eller til Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde, Deadline til næste nummer af bladet er 15. november Husk ved flytning at melde adresseændring til: Käthe Petersen, Hybenvænget 26, 2740 Skovlunde tlf , eller 4

5 Re-visitering af beboerne til eksisterende botilbud Alle pårørende til 91 berørte beboere i hhv. Rødbo, Skolehaven, Bygaden, Hold-an Vej, Klakkebjerg og Sønderhaven var inviteret til et møde 26. juni kl Invitationen nåede muligvis ikke bredt nok ud til de 6 botilbuds pårørende, for det var uhyggeligt få, der mødte frem, også selvom sommerferien netop var startet. Kun beboere var repræsenteret. Med andre ord var 80 beboere det ikke FHBK lagde hurtigt derefter såvel invitationen som den viste PowerPoint præsentation ud på vores hjemmeside, sammen med noter fra undertegnede, der var til stede og havde undersøgt nogle ting på forhånd. Se for detaljerne. Det var ikke kommunens plan at sende deres præsentation ud til alle. Jeg anbefaler derfor, at alle slår en smut forbi vores hjemmeside og klikker sig ind på de tre links: invitationen, præsentationen og mit notat. For der er ingen af de pågældende beboere, der slipper udenom et handleplanmøde i 4. kvartal i år med henblik på denne revisitation. Det juridiske grundlag er forkert, så samtlige ovennævnte beboere skal re-visiteres til nuværende bolig, så alle botilbud kan blive godkendt af Socialtilsyn inden årets udgang. Det handler kort om paragraffer, der ikke er forenelige 5

6 rent juridisk. Der er ingen andre forhold, der ikke kan godkendes i kommunens botilbud, så når det teknisk juridiske er kommet på plads, godkendes botilbuddene uden videre. Det er måske en ringe trøst, men en del andre kommuner står med samme problem. Fremadrettet ser vi dog i bestyrelsen en udfordring, for nu at bruge den så moderne tendens med ikke-negative ord For i første omgang vil alle ganske simpelt blive visiteret og alle botilbuddene vil have samme personaleressourcer. Men meningen med den nye juridiske model er faktisk, at støtten skal være personlig og ikke kollektiv. Da de har travlt lige nu, vil der ingen ændringer være at mærke, fordi man vælger at lande på præcis de ressourcer, der allerede i dag findes de enkelte steder. Det positive er status quo for nu. Men det vil sige, at man ikke reelt laver den personlige vurdering for hver enkelt beboer endnu. Og konsekvensen er derfor svær at forudse, når de FÅR tid i kommunen til at lave de individuelle vurderinger for støttebehov. Vi tillader os dog at forudse, at der helt sikkert ikke kommer flere ressourcer til det her, og derfor kan det være realistisk at forvente tilpasninger forude, som rammer såvel personale som beboere? Det vil kun tiden vise. 6

7 I øvrigt anbefaler bestyrelsen alle, der har modtaget en visitation til et botilbud og nu venter på en mulighed, at tage kontakt til deres sagsbehandler med henblik på at konstatere, om den pågældende visitation nu også har den teknisk rigtige juridiske konstruktion, således at man ikke senere skal ud i en re-visitation, før man kan tage imod et botilbud. Lisbeth Schomacker 7

8 Tilfredshedsundersøgelse Hvis du er pårørende til en borger, der modtager støtte i eget hjem, bor i bofællesskab eller i opgangsfællesskab indenfor handicapområdet, bør du have modtaget et spørgeskema i august, som du forhåbentlig har udfyldt og returneret. Alle skemaer er naturligvis anonyme. Undersøgelsens resultat skal hjælpe Ballerup Kommune til at se, hvor de skal lægge fokus på forbedring af kvaliteten fremover. Det hele startede faktisk allerede i Ballerup Kommunes Bruger- og pårørendepolitik fra Her var inkluderet nogle mål, herunder at gennemføre tilfredshedsundersøgelser for brugere og pårørende: Side 11 i politikken Mål for brugernes indflydelse på eget liv: Der gennemføres en undersøgelse blandt brugere på udvalgte tilbud om deres oplevelse af brugerindflydelse. Spørgsmålene i undersøgelsen samt undersøgelsens succeskriterier opstilles med inddragelse af brugere og pårørende. Side 15 i politikken Mål for pårørendesamarbejdet: Der gennemføres en undersøgelse blandt pårørende til brugere af udvalgte tilbud om deres oplevelse af at være pårørende i Ballerup Kommune. Spørgsmålene i undersøgel- 8

9 sen samt undersøgelsens succeskriterier opstilles med inddragelse af brugere og pårørende. Begge grupper altså brugere såvel som pårørende har da også været involveret i udarbejdelsen af spørgeskemaerne ved at enkelte frivilligt deltog i nogle gruppeinterviews i foråret. Ballerup Kommune har bestilt eksperter udefra til udarbejdelsen af de pågældende skemaer, og de gennemførte disse gruppeinterviews for at blive klogere på emnet først. Undertegnede har som pårørende til en beboer i Sønderhaven modtaget et skema, og jeg har undersøgt med personalet, om nu også min søn har fået udfyldt et eget skema. Det siger han, at han har gjort med hjælp fra personalet, og det har personalet lige bekræftet. Jeg går dermed ud fra, at alle de andre relevante brugere har fået samme mulighed og samme assistance. Resultaterne af undersøgelsen offentliggøres på i starten af 2016 og det hele både spørgsmål og svar samt eventuelle kommentarer bliver sendt til Ballerup Kommune som et værktøj til at løfte kvaliteten. Jeg har lyst til at rose Ballerup Kommune både for at have 9

10 inkluderet disse mål i politikken og for reelt at have gennemført dem. Man har da også lov at håbe på, at der bliver mulighed for at løfte kvaliteten. Men det lyder desværre lidt hult i de her evige jagter på besparelser indenfor handicapområdet. Jeg hører til dem, der er meget træt af at høre sætningen: vi kan gøre tingene både bedre og billigere. Vel kan vi ej, der har været skåret så meget i så mange år, at det punkt for længst er passeret. Og vi har allerede i flere år mærket den dårligere livskvalitet som følge af besparelserne. Så det bedste jeg forventer mig af dette er, at det var tanken der talte Lisbeth Schomacker Kontingent Har du husket at betale kontingent? Forældreforeningen har brug for din støtte, så du fortsat kan få glæde af dette blad. Käthe Petersen 10

11 Birchs Minibusser POST: Postbox Søborg KONTOR: Meterbuen 10 Bygn.4A 2740 Skovlunde Tlf Fax Mail: 11

12 Line Sascha Jensen, der er ansat som pædagog i Krumtappen, skriver i fagbladet for Socialt Her er mit liv på IPad en Udviklingscenter SUS om Socialt IT. I dagtilbuddet Krumtappen i Ballerup bruger pædagoger og borgere IPads, når de arbejder med livshistorier. En IPad med billeder, tekst og lyd gør det nemmere for borgerne i Krumtappen at fortælle deres historie til andre. Da jeg var lille, elskede jeg at tumle rundt på gulvet. Her er jeg sammen med min far, han bliver prikket i øjnene og hevet i næsen og ørerne. 49-årige Marianne er udviklingshæmmet og har ikke noget verbalt sprog. Men hun kan godt lide at sidde sammen med andre og fortælle en historie ved at trykke på de store knapper på IPad en. Billedet, hvor hun tumler rundt på gulvet med sin far, er et af de fotos, hun er gladest for. Når historien bliver læst op, gør hun de ting, der bliver sagt, prikker sig i øjnene og hiver sig selv i ørerne. Line Sascha Jensen lægger stemme til Mariannes fortælling på IPad en. Historien er vigtig for identiteten 12

13 - Historien er vigtig for at kunne forstå sig selv og sin identitet. Det er godt at kunne sidde sammen med andre og fortælle om sit liv og rigtig godt at have sin historie med sig, hvis man fx skal skifte bosted. Mange steder arbejder med livshistorier, ved at bruge IPads gør vi det mere tilgængeligt for borgerne. På en IPad kan man have både billeder og tale, og det er mere robust end en bog, som kan være svær at bladre i og som kan gå i stykker. Mange af borgerne i Krumtappen er på et kognitivt udviklingsniveau svarende til mindre børn. Mindre børn helt ned til 2 år kan jo bruge en IPad, så det giver god mening for os at bruge IPads og apps. Og det går godt i spænd med det, vi ellers arbejder med, vi har fokus på neuropædagogik og sanseintegration, fortæller Line Sascha Jensen. Livshistorier i medieværkstedet Hver mandag arbejder pædagoger og borgere med livshistorier i Krumtappens medieværksted. De bruger app en Book Creator, hvor man nemt kan lægge tekst, billeder, lyd og videoklip ind. - Det er helt afgørende at tale til flere sanser. Marianne kan fx ikke sige noget, hun har kun èn lyd. Så det er vigtigt, at hun kan få tingene læst op, kan høre historien og vise billederne til andre. Det øger muligheden for at begri- 13

14 be det fortalte, hvis der tales til flere sanser samtidig, fx auditivt og visuelt, siger Line Sascha Jensen. Pædagogerne optager fx lyde på You Tube og gør dem til en del af historien fx en hund, der gør, hvis der er en hund med i fortællingen. Både personale og pårørende skal støtte op Krumtappen er efterhånden kommet godt i gang med at bruge apps, ikke kun til livshistorier. Den indledningsvise IT-forskrækkelse og tvivl, nogle af de ansatte havde i starten, har lagt sig. De kan se, at borgerne har glæde af livshistorier, spil og læring på IPad en. Men det kræver noget af personalet. - Marianne er fx rigtig glad for sin IPad, men hun opsøger den sjældent selv, og når hun bruger den, har hun brug for støtte til albuen for at navigere, så det kræver noget personalestøtte, siger Line Sascha Jensen og fortsætter: - Social IT breder sig langsomt og sikkert. Det er vigtigt, at alle er med, også de pårørende, så de kan se ideen i at anskaffe en IPad. Borgerne tager ikke selv beslutningen, kan ikke forestille sig det, langt de fleste har en økonomisk værge. Vi har fire IPads i Krumtappen, men her må der ikke ligge private billeder, så det er en barriere, når vi laver deres livshistorier. Line Sascha Jensen understreger, at Social IT ikke er løsningen på alt. 14

15 -Men det understøtter vores pædagogiske arbejde på en god måde. Og for Marianne letter det hendes liv og sociale samspil. Krumtappen er et af de sociale tilbud, der er med i Socialt Udviklingscenter SUS projekt implementering og spredning af social IT. Sociale tilbud i fire kommuner og en region arbejder med at udbrede social IT det vil sige teknologi, der kan understøtte borgerne i at kommunikere, indgå i sociale netværk, blive mere selvhjulpne og lære nyt. Er finansieret af Helsefonden. Krumtappen anbefaler 5 gode apps. Brugerne i Krumtappen er voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne, fysisk og psykisk. Mange har et udviklingsniveau som mindre børn. Pædagog Line Sascha Jensen anbefaler disse 5 apps: Book Creator bruges til at fortælle borgernes livshistorier med tekst, billeder, lyd og videoklip. Silkes venner en app, hvor man blandt andet kan lave vendespil med ting og begreber fra hverdagen. Man kan lægge sine egne billeder ind for hver enkelt bruger. Talking Tom Cat - katten Tom gentager alt, hvad man siger. God til at motivere brugerne til at anvende talesprog. Time timer et ur, der viser visuelt, at tiden forsvinder (som i et timeglas). Mange har svært ved at forholde sig 15

16 til klokken, tiden og har brug for at se, at tiden til klokken 15 bliver mindre og mindre. Dots et spil, der danner mønstre. God til borgere, der går op i systemer og mønstre. 16

17 Ipad'en er Jannies bedste kommunikationsmiddel Jannie har nu haft sin ipad i mere end 3 år. Den er blevet en helt integreret del i vores samvær med Jannie. Vi har den med os ligesom vores telefon, så vi lige kan tage et foto til hjælp for Jannies kommunikation med omverden. Jannie har efterhånden fået meget sprog, men ikke nok til at fortælle om sine oplevelser. Det kan billederne og videoerne på Ipaden hjælpe med. Jannie jubler når vi tager den frem og ser på hvad hun har lavet siden sidst og det sker ofte at hun kommenterer billederne og kan sige nogle ord om oplevelsen. Ipaden styrker sproget. Det var Jannies kontaktpædagog i Krumtappen der anbefalede at vi købte den for Jannie og det har været et godt køb. Den er blevet det vigtigste kommunikationsmiddel mellem Krumtappen, Klakkebjerg og mor. I Krumtappen har de oprettet en app, hvor det er meget nemt og hurtigt hver dag lige at indsætte dagens billeder og en kort tekst. Det giver et overblik i hvad Jannie har oplevet. Vi bruger også forskellige spil på Ipaden f.eks. "Talking 17

18 Tom". Det handler om en kat som laver sjove ting, eller gentager hvad man siger. Det er godt med dette hjælpemiddel i ventesituationer. Jannie selv bliver bedre og bedre til at bruge ipaden og er også blevet bevidst om at bruge den selv. Så den er vi glade for, ja den vil vi ikke undvære! Venlig hilsen Inger Strøh og Jannie 18

19 Beboerne i Sønderhavens bofællesskab inviterer til Efterårsfest fredag 25. september 2015 Tid: kl Sted: Caféen i Sønderhaven Søndergårds Allé 100 (se bagsiden) 3 minutters gang fra Måløv Station Pris: 50 kr. ved indgangen Tilmelding: senest 14. september til Stine på stkj@balk.dk eller til Lisbeth på ls@schomackers.dk telefon eller

20 Kathrine Appelgren og Michael Petersen blev lørdag den 2. maj 2015 gift i Ballerup Kirke. Katrine og Michael har kendt hinanden i mere end 4 år, og boet sammen nogle år. De blev viet af Karen Mikkelsen som er præst ved Vestkirken i Ballerup. Katrine og Michael ville dog vies i Ballerup Kirke, da de syntes det er den smukkeste og mest romantiske kirke i Ballerup. Kathrine arbejder ved Glad Teater og Michael kører ud med flyers for Danbolig 20

21 Brudeparret blev under bryllupsforberedelserne og på selve dagen fulgt af filmhold fra TV Glad, der laver en film om de unges bryllup. Bryllupsbillederne blev taget i Damgårdsparken i Ballerup Ballerup kirke var fyldt med familie og venner 21

22 Der blev kørt i limousine. Efter vielsen var der reception i Skovlunde hos Katrines forældre og om aftenen blev der holdt bryllupsfest på restaurant Avanti i Ballerup. 22

23 Høringssvar til nye besparelser Som bekendt har den nye regering vedtaget en omprioriteringspulje, der medfører flere store besparelser i kommunerne oveni den meget lange række af nedskæringer, som vi allerede har været igennem de sidste mange år. Materialet kan findes på kommunens hjemmeside, men fristen for at svare ligger inden dette blad kommer ud: kommunen/om-ballerup/hoering-af-budget Jeg tænker at høringssvar fra alle parter også vil kunne findes på dette site. Handicaprådet har naturligvis lavet et høringssvar, hvor vores egen repræsentant har deltaget. Men derudover har bestyrelsen på sit bestyrelsesmøde valgt at lave et selvstændigt høringssvar på foreningens vegne koncentreret på handicapområdet. Det er sendt til kommunen pr. mail den 6. september, og lyder således: FHBK har følgende høringssvar til materialet for budget Foreningen nedlægger protest! Vi kan på ingen måde hverken give tilsagn eller forslag til flere besparelser på handicapområdet. Disse borgere har nu lagt ryg til nedskæringer og store forandringer i 8-10 år. Vi har nået smertegrænsen og 23

24 mener efterhånden, det grænser til det uansvarlige. Desuden ved vi, at allerede vedtagne besparelser endnu ikke er udmøntet. FHBK kan med andre ord ikke tage del i en blåstempling af flere besparelser på vores medlemmers vegne. Vi ved naturligvis godt, at den nye regerings omprioriteringspulje ikke er Ballerup Kommunes opfindelse. Selvom man hører, at pengene stort set kommer tilbage til kommunen mærker vi ingen tiltag til, at kommunen vil tilgodese vores område med nye ressourcer til den tid. Det gør vi aldrig. De vil givetvis også være øremærket regeringens mærkesager, som vi bestemt ikke hører ind under. Vi har i bestyrelsen også talt om, at kommunen nu må håndtere økonomien, som man forventes at gøre det i privatøkonomien. Man betaler de faste udgifter, før man overvejer at have råd til at give borgerne tilskud til fornøjelser. Og i den forbindelse gør vi opmærksom på, at eksempelvis klubtilbud og andre sociale tiltag på vores område i den grad også har et socialpædagogisk formål og ikke uden videre kan erstattes af de handicappedes manglende evner til selv at foretage sig noget på den sociale front. Da de penge, der vil komme retur til kommunen, givetvis vil komme de ældre til gode udover sundhedsområdet, så kunne kommunen jo passende skære dér, og så sætte ressourcerne ind igen, når pengene efter sigende kommer retur 24

25 Man kan spørge sig selv, om det her rykker ved det kommunale selvstyre. Måske skulle Ballerup overveje at melde sig ud af KL, som Lyngby har talt om i denne artikel. Der ligger jo også en besparelse Vi savner, at kommunerne bliver ordentligt hørt på Christiansborg. Dér ligger en stor opgave. På hele bestyrelsens vegne Lisbeth Schomacker, formand ls@schomackers.dk mobil Forældreforeningen til Handicappede i Ballerup Kommune BALLERUP FODKLINIK KIT BACH WEJHE SUSANNE KRID Hold-An Vej 14, 2750 Ballerup Også udebehandling 25

26 Festlig sammenkomst i bofællesskaberne Lørdag d. 20. juni var der indbudt til fest på Parkvej for beboerne i bofællesskaberne. Det blev en dejlig dag. Vejret var perfekt, og alle hyggede sig med hinanden. En god ide, som vi alle håber bliver en fast tradition. Tove Krog 26

27 27

28 Stop forringelserne for de handicappede Vores børn er skrøbelige og ressourcekrævende mennesker pga. deres handicap, som de enten har været uheldige at være født med eller fået senere i livet. De er sagesløse og har stærkt behov for forudsigelighed, tryghed og genkendelighed samt masser af støtte. I det lys har de været igennem nogle barske år med så mange besparelser, efterhånden helt ind til benet, at det mest har skabt uforudsigelighed, utryghed og alt for mange forandringer i deres liv. Nu har den nye regering sat projekt-omprioritering i søen, og så er kommunerne for jeg ved ikke hvilken gang tvunget til at finde steder at skære i kagen. Det går igen ud over vores område, og det er ikke småpenge, vi taler om. Der skal findes nedskæringer i millionklassen: Ifølge artiklen i Ballerup Bladet 1. september Ballerups økonomi er slået tilbage skal der findes 36 millioner i 2016 og 55 millioner året efter. På kommunens hjemmeside fremgår det, at i Center for Social og Sundhed, hvor vi hører til, er andelen henholdsvis godt 17 og 24 millioner, og nærmere betegnet Psykiatri og Handicap ser det ud til at lande på henholdsvis 9 og 11 millioner. Hvornår er der nogen, der siger stop? I Politiken 4. september læste jeg en interessant artikel. Den har overskriften FN vil undersøge britiske nedskæ- 28

29 ringer med det formål at undersøge, om de overtræder menneskerettighederne. Der har også dér været drastiske nedskæringer på handicapområdet under dække af at ville reformere velfærdssystemet og få flere væk fra overførselsindkomster og ud på arbejdsmarkedet. Jeg havde nær sagt, hvad enten de handicappede er egnede eller ej mennesker døde ligefrem mindre end 6 uger efter at være blevet erklæret arbejdsegnet mellem Det britiske Centre for Welfare Reform har med Dr. Simon Duffy i spidsen beregnet, at besparelser i det offentlige budget rammer de handicappede 9 gange hårdere end den gennemsnitlige brite. Mon det samme gør sig gældende her i Danmark? Det var da interessant at få undersøgt, men det bliver næppe gjort af systemet. Det vil blive alt for omfattende at medtage alle de forandringer, vi har været udsat for i de seneste 8 år, så herunder nævnes i flæng nogle af tingene: Ekspertisen Da amterne blev nedlagt i 2007 tabtes meget ekspertise, fordi kommunerne lagde ud med at ville klare sig selv. I dag har de for længst sandet, at de er nødt til at samarbejde, men noget værdifuldt er gået tabt. Som årene er gået og som stadig flere besparelser krævedes, har man taget flere personaler ind uden socialpædagogisk baggrund, og den 29

30 sidste tid tales også om brug af frivillige. Det er helt uhyggeligt, da det kræver et meget grundigt kendskab til disse borgere at arbejde med dem. Frivillige vil per definition ej heller være stabil arbejdskraft. Sagsbehandlingen Økonomien har fået den altoverskyggende prioritet, og sagsbehandlere har forandret rolle, så de i dag taler kommunens sag mere end borgerens interesser. De handicappede familier har dermed tabt noget værdifuldt og er ofte på herrens mark og føler tab af retssikkerhed. Ankemulighed er begrænset, og mens man anker, har kommunen allerede foretaget den ændring, som der ankes over. Sagsbehandling kan trække langt ud. Man skal have mange kræfter til det her som pårørende. Skolen Nogle af vores børn blev ramt af inklusionskrav, nogle blev flyttet sammen på Grantofteskolen, og alle blev ramt af nye skolestruktur. Talepædagogerne er sparet væk, lærerne får instrukser fra talepædagogen og må klare sig med det oveni al det andet, herunder ændrede arbejdstidsregler, mindre forberedelsestid og flere undervisningstimer. Mange lærere er frustrerede og stressede. Ikke just det bedste miljø for børn i det hele taget og vores i særdeleshed. 30

31 Særligt tilrettelagt uddannelse, STU, er blevet til lidt begrænset uddannelse, idet man får stadigt sværere ved at overtale kommunen til at visitere til udenbys tilbud. Man har Maglemosen, og af økonomiske hensyn skal borgerne helst udnytte det, også selvom de har øje for et mere ideelt tilbud udenfor kommunen. Fritiden Krumtappens efter-skole-tilbud, der tog imod børn fra 10 års alderen, forsvandt helt. Lørdagsåben klub blev også sparet væk, det gav ellers de pårørende en mulighed for at klare nogle praktiske ting imens. Det Lille Specialfrit blev nedlagt. Det Nye Sted er en sammenlægning af Krumtappens aftentilbud og Stedets aftentilbud og blev indviet i januar i år. Men det har allerede været på bordet med besparelser, fordi det er et KAN tilbud og ikke et SKAL tilbud (det er der næppe mange i målgruppen der fatter). Det er dog ikke vedtaget i denne omgang, fordi der ikke er så meget at spare. Ledsageordningen er ikke optimal, og ferieledsagelsen, som kommunerne i mange år tog sig betalt for, selvom det var lønnet personale, er stort set bortfaldet. Her ser man som konsekvens landet over, at eksempelvis handicap-festivalerne er på vej til at lide døden pga. af for få deltagere. Det mærkes på almindelige netværksfester og andre arrangementer rundt om i landet, og borgerne er 31

32 efterhånden henvist til familiens ressourcer eller at blive på matriklen. Beskæftigelse og botilbud Det er blevet nærmest umuligt at få en førtidspension, og det sparer kommunen mange penge på. Men unge mennesker, der bor hjemme og ikke kan få nogen pension, kan heller ikke flytte hjemmefra. Det har de ganske simpelt ikke råd til. De skal igennem absurde ressourceforløb på dårligere ydelse som kan vare i op til 5 år. De visiteres måske til fleksjob, og man taler om værdighed i at være en del af det rigtige arbejdsmarked, selvom det kun er ned til en time om ugen. De som allerede er i beskyttet beskæftigelse risikerer nu at blive hjemkaldt til kommunens egne tilbud, som man seriøst overvejer at samle, så man både bor og arbejder på samme matrikel. Det sparer både personale og buskørsel. Man er på vej til at tænke store fabrikker/institutioner igen, som er mere effektive på personalekontoen, man kan spare vikarerne væk, og alle personaler kan dække alle poster. Borgere, der har fået et botilbud udenbys, skal også trækkes hjem til Ballerup igen for at spare penge. Og de, der af mangel på lokale tilbud må tilbydes et botilbud udenbys, får kun bevilling i to år ad gangen, så kan man sikre sig at kunne flytte dem hjem ved ledighed lokalt. 32

33 Familierne har ikke længere adgang til en aflastningsfamilie, de kan bruge de store samletilbud som eksempelvis Torvevej, med de begrænsninger det medfører. For der tages hensyn til økonomien og måske også personalets behov omkring højtiderne, hvor måske også familierne havde brug for aflastningen. Digitalisering Der er urimelige og besværlige kår for de handicappede og deres hjælpere da vores målgruppe helt eller delvist har umådeligt svært ved at gå på netbank, rejsekort osv. De kronisk syge kan med det nye sundhedskort have problemer med at komme ud at rejse Hjemmehjælp Flere og flere vil få botilbud i egen bolig med nogen støtte. Det er en billigere løsning, men også en meget ensom løsning. Hjemmehjælp er så skåret, at flere ikke føler sig hjulpet i eget hjem. Svaret til det er fra den ene ende af det politiske niveau til den anden, at der er mere værdighed i at kunne klare sig selv Jeg kunne blive ved men stopper her. Jeg tror billedet er tydeligt: vi kan ikke lægge ryg til flere nedskæringer/ besparelser/tilpasninger/omprioteringer/forandringer kald det hvad I vil. Det lyder meget plausibelt, at de handicappede 33

34 rammes ni gange hårdere end en gennemsnitsborger. Og derfor har vi sendt et høringssvar i form af en protest til kommunen denne gang. Se andet sted her i bladet. Lisbeth Schomacker Valg til bruger/pårørenderåd Center for voksne med særlige behov havde indbudt alle forældre til valg af pårørende til bruger/pårørenderådet for bofællesskaberne. Valgmødet fandt sted d. 10. september, og de hidtidige forældrerepræsentanter genopstillede alle. Det betyder, at Inger Strøh, Lisbeth Kjærulf og Lisbeth Arent repræsenterer henholdsvis Klakkebjerg, Bygaden, og Hold-an Vej. Endvidere blev Annette Rasmussen og Tove Krog valgt til suppleanter for henholdsvis Lisbeth Kjærulf og Inger Strøh. Konstituering til formand vil finde sted ved det førstkommende møde. Foruden valg af pårørende til bruger/pårørenderådet, blev der indbudt til et foredrag af den norske forfatter og foredrags- 34

35 holder Per Lorentzen om selv- og medbestemmelse. Desværre måtte man aflyse foredraget, da der ikke var tilmeldt tilstrækkelig mange deltagere, men vi håber, vi vil få mulighed for at høre foredraget ved en senere lejlighed, da det er et vigtigt emne. Da Robert Lorentzen, Lolan Ottosen og den nyudnævnte daglige leder af bofællesskaberne, Anette Kristensen deltog, havde vi i stedet en diskussion om forskellige aktuelle emner i bofællesskaberne. Blandt andet blev tværfagligheden i bofællesskaberne bragt frem. Er det det rigtige for vores pårørende med så bred en uddannelse som muligt blandt de ansatte? Robert Lorentzen, der siden nytår har været den øverste leder i Center for voksne med et særligt behov, slog fast, at bortset fra een stilling i hvert bofællesskab, der nu er besat af sundhedsfagligt personale, skal bofællesskabernes faste stillinger besættes af pædagogisk uddannet personale, samt at fagligheden skal løftes i de kommende år, blandt andet ved at to pædagoger fra hvert bofællesskab hvert år får et tilbud til videreuddannelse i neuropædagogik. Ligeså blev ledsageordningen diskuteret. Tove Krog 35

36 Information fra LEV Kan ledsageordningen efter servicelovens 97 bruges til en aktivitet, der er lægeordineret, hvis borgeren selv vælger dette? Nej, det kan bestemmelsen ikke. Ankestyrelsen har netop udsendt principafgørelse 52-15, der fastslår, at der ikke er hjemmel i servicelovens 97 til, at borgere med funktionsnedsættelse selv kan vælge at anvende ordningen til aktiviteter, der er lægeordineret eksempelvis fysioterapi i form af bassintræning eller ridefysioterapi. Det fastslås i afgørelsen, at hverken forarbejderne til 97 eller vejledningen hertil understøtter at udvide ledsageordningen til at omfatte aktiviteter, der er lægeordineret, selvom borgeren selv vælger det eller er glad for aktiviteten. Selvvalgte aktiviteter er omfattet af ledsageordningen, mens ikke-selvvalgte aktiviteter ikke er omfattet af ordningen. Lægeordineret aktiviteter anses som ikke-selvvalgte aktiviteter. Det forhold, at borgeren selv vælger at ville bruge ledsageordningen til aktiviteter, som er ordineret af en læge, kan ikke føre til, at det er omfattet af ordningen. Derimod var borgeren i den konkrete sag berettiget til hjælp efter servicelovens 85 om socialpædagogisk støtte, da borgeren havde en betydelig nedsat fysisk funktionsevne og havde behov for hjælp i omklædningsrummet samt guidning og støtte i vandet i forbindelse med lægeordineret bassintræning. 36

37 Ankestyrelsen fandt, at sagen ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne træffe afgørelse om omfanget af den hjælp, borgeren har behov for. Kommunen skulle således udmåle den socialpædagogisk støtte til hjælp i forbindelse med bassintræning. Læs afgørelsen her: Stormøde i november Som traditionen det byder, har bestyrelsen arrangeret det årlige stormøde i november, Det finder sted den 19. november 2015 i Tapeten, ganske som det plejer. Sæt straks X i kalenderen og meld jer til. Denne gang har vi inviteret Eva Borg, chef for Handicap og Psykiatri, p.t. konstitueret Centerchef for Social og Sundhed, samt Robert Lorentzen, Centerleder for Center for Voksne med Særlige Behov. Vi har valgt at sætte disse emner på dagsordenen: besparelser der ligger forude for vores målgruppe, samt ledsagerordningen, botilbud og beskæftigelsestilbud, De to gæster fortæller om emnerne, og de besvarer de forhåbentlig mange gode spørgsmål fra salen. Vi håber, at rigtig mange af jer vil komme og tage del i diskussionen på gensyn i november! Schomacker 37

38 SEPTEMBER: 5. Nich Loop 12. Karin D. Andersen 13. Mette B. Jensen 26. Henrik Johansen OKTOBER: 9. Lasse Jensen 18. Michael Jacobsen 25. Dorthe Lorentzen NOVEMBER: 15. Helle Nielsen 19. Rikke Hansen 38

39 Bestyrelsen Formand Næstformand Lisbeth Schomacker Käthe Petersen Lilletoften 98, st.tv Hybenvænget Skovlunde 2740 Skovlunde Tlf: Tlf: Bestyrelsesmedlemmer: Tove Krog Anette Loop Lindbjergvej 29, Østerhøj Bygade Ballerup 2750 Ballerup Tlf.: Tlf: Anne-Marie Appelgren Maria Lundahl Assov Jyttevej 21, Grantofteparken Skovlunde 2750 Ballerup Tlf: Tlf: Kasserer Käthe Petersen Hybenvænget Skovlunde Tlf

40 Vil du vide, hvad de sidder og taler om i Handicaprådet? Så gå ind på Ballerup Kommunes hjemmeside Handicaprådets møder i 2015 Onsdag den 25. november Alle møder starter kl. 17:00 Vi gør opmærksom på, at Handicaprådet ikke behandler enkeltsager. Glædeligt efterår 40