Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer
|
|
- Ulrik Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov Thomas Lund Mille Lykke Helverskov Thomas Lund
2
3 Absrac In his maser hesis a pricing model for Danish fixed rae callable morgage bonds is developed. The Danish marke for morgage loans is one of he larges and mos liquid in he world. High ransparency and legal resricions are he main facors ha secure he invesor. Danish morgage bonds are described as safe invesmens. A callable bond has an embedded opion which gives he borrower he righ o repay his loan a par, a specified daes prior o mauriy of he loan. The borrowers do no always ac enirely raional and he gain by exercising he opion is no he only facor ha decides if a borrower exercises a a given ime. This complicaes he pricing procedure, and herefore a prepaymen model which akes oher facors ino accoun has o be developed. Firs a erm srucure model is esimaed wih marke daa as inpu. Boh he curren zero coupon raes and implied volailiy of swapions is mached. This model assumes o describe he possible fuure developmen of he shor rae. The erm srucure is used in he pricing model for discouning cash flows and calculaion of refinancing incenives. Then a prepaymen model is esimaed on he basis of hisorical prepaymens and borrower composiions. This model describes he condiional prepaymen rae as a funcion of he gain by exercising, he relaive ime o mauriy and he poolfacor. The pricing model is developed on he basis of he erm srucure model and he prepaymen model. I is assumed ha he value of a callable bond can be divided in wo: The value if every borrower prepays heir loans and he value if none of he borrowers prepay heir loans. Then he expeced fuure cash flows can be found in every sae and discouned back o he value dae. Generally he pricing model does a good job and he model prices relaively close o he marke price.
4
5 Indholdsforegnelse Indledning...5 Problemformulering...6 Begrænsning og anagelser...7 Indhold og srukur De danske realkredimarked Danske realkrediobligaioner Føridig indfrielse Udsedelse af obligaioner Obligaions- og konanlån Konvererbare obligaioner Nulkuponrenekurve Nulkuponobligaion Renekurven Kuponbærende obligaioner Reneswaps Værdien af en reneswap Implemenering og resulaer Delkonklusion Renesrukurmodel Binomialræ Prisfassæelse i e rekombinerende binomialræ Black-Derman-Toy modellen Udledning af BDT-modellen Eksempel på besemmelse af e BDT reneræ Forward algorimen Volailiessrukuren Hisorisk volailie Implici volailie Swapioner Swapioners prisdannelse
6 Prisfassæelses eksempel Implemenering og resulaer Delkonklusion Konvereringsmodel Lånagernes semiraionalie Ordinære og eksraordinære udræk Konvereringsmodellen Esimaionsmeode Esimaion vha. esimerede konvereringsraer Miksur esimaion De forklarende variable Neonuidsgevinsen Refinansieringsspænd Relaiv resløbeid Burnou og poolfakor Andre forklarende variable Førse års likvidiesbesparelse Forholde mellem kupon rene og refinansieringsrene Omlægning il flexlån Daasæe CK serierne Lånagermassens sammensæning, CK Ordinære og eksraordinære udræk, CK Ordinære ydelsesrækker, CK91 og CK Skaesaser og konvereringsomkosninger Daa indsamling Implemenering og resulaer Konvereringsraens afhængighed af de forklarende variable Delkonklusion Prisfassæelsesmodel Siafhængighed og besemmelse af de forklarende variable Prisfassæelsesmodellen
7 Konvereringsværdi Hold-on værdi Obligaionsværdi Kurs 100 korrekion Opion adjused spread (OAS) Implemenering og resulaer Kursfølsomhed Renefølsomhed Volailiesfølsomhed Delkonklusion Risikonøgleal Varighed Konveksie Vega Implemenering og resulaer Delkonklusion Konklusion...99 Lieraurlise Bilag
8 4
9 Indledning De danske marked for finansiering af realkredilån, er e af de sørse og mes likvide i verden. Høj gennemsigighed og sore lovmæssige krav il realkrediinsiuerne, gør a danske realkrediobligaioner berages som en sikker invesering 1. Realkredilån baseres på udsedelse af obligaioner, og kan indfries på markedsvilkår. Hisorisk se, er den fasforrenede konvererbare obligaion, den mes anvende obligaion il finansiering af realkredilån 2. Konvereringsreen giver lånager mulighed for a indfri si lån il kurs pari, uanse kursen på den underliggende obligaion. I forhold il en inkonvererbar obligaion, er prisfassæelsen af en konvererbar obligaion, mere kompleks. Dee skyldes usikkerhed omkring de fremidige ydelsesbealinger, og lånagernes semiraionelle konvereringsadfærd. A kunne værdiansæe denne konvereringsre, er af sor ineresse for både invesorer og finansielle insiuioner Danmarks Naionalbank - Danske realkrediobligaioner under den finansielle uro,
10 Problemformulering I denne opgave vil der blive opsille en diskre numerisk meode, il prisfassæelse af danske fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner. Herunder vil de blive undersøg: Hvordan kan en model for den fremidige reneudvikling opsilles ud fra markedsdaa, så den beskriver den mulige udvikling i renen? Hvor realisisk er denne model? Hvordan kan en konvereringsmodel opsilles, så den beskriver lånagernes semiraionelle konvereringsadfærd? Hvilke variable afhænger denne model af, og hvordan afhænger konvereringsraen af disse variable? Kan konvererbare obligaioner med rimelighed prisfassæes, vha. den fundne reneudvikling og konvereringsmodel? Hvordan kan kursfølsomhed mh. renen og renevolailieen måles og esimeres, for konvererbare obligaioner? 6
11 Begrænsning og anagelser Opgavens primære formål er a opsille en numerisk model il prisfassæelse af konvererbare obligaioner, og skal ikke ses som en analyse eller gennemgang af de danske realkredisysem. Der er i opgaven foreage følgende begrænsninger og anagelser: Opgaven ager udgangspunk i danske fasforrenede annuies realkrediobligaioner De risikoneurale sandsynligheder er sa il ½. Opgaven anvender diskre renes regning. De anages a der ingen opsigelsesfris er, dvs. konvereringsreen kan anvendes hel frem il ermin. De anages a refinansieringsspænde er konsan, dvs. uafhængig af både id og reneniveau. Spænde er illag nulkuponrenerne i esimaionen, og illag de kore rener i prisfassæelsen. 7
12 Indhold og srukur I kapiel 1, vil de danske realkredimarked og konvererbare obligaioner, kor blive inroducere. I kapiel 2, vil der blive esimere en nulkuponrenekurve ud fra danske reneswaps, vha. Nelson Siegels funkion. I kapiel 3, benyes den i kapiel 2, fundne swapkurve og den implicie volailie gennem danske swapioner, il a besemme e rekombinerende binomialræ, indeholdende de kore rener. I kapiel 4, bliver der opsille en konvereringsmodel, som esimeres vha. hisoriske konvereringsraer og lånagerfordelinger. Konvereringsraen kan derefer esimeres vha. e sæ forklarende variable. I kapiel 5, benyes de fundne reneræ og den esimerede konvereringsmodel, il a opsille de fremidige forvenede cash flows, og derefer prisfassæe en konvererbar obligaion. I kapiel 6, bliver re risikonøgleal inroducere og esimere for de konvererbare obligaioner. Nedenfor er opgavens srukur illusrere: Figur 1 - Illusraion af opgavens srukur. Kilde: Egen ilvirkning. 8
13 1. De danske realkredimarked De danske realkredisysem har opnåe bred anerkendelse, i såvel Danmark som i udlande. Forskere og raingbureauer har gennem årier, beegne de danske realkredisysem som verdens bedse boligfinansieringssysem 3. I dee kapiel vil de danske marked for realkrediobligaioner blive beskreve. Førs vil de generelle karakerisika for de danske realkredimarked, herindunder risikoprofilen, blive beskreve. Derefer beskrives muligheden for føridig indfrielse, udsedelse og obligaionsyper, og il sids beskrives konvererbare obligaioner Danske realkrediobligaioner De danske realkrediinsiuer formidler lån il lånager, mod sikkerhed i fas ejendom. Realkrediinsiuerne finansierer realkredilån, ved a udsede serier af obligaioner, der noeres på OMX Københavns Fondsbørs. Forholde mellem lånager og invesor i realkredisyseme er anonym, hvor invesor ikke har pan i én besem ejendom, og lånager har ikke lån hos én besem invesor. Obligaioner il finansiering af realkredilån udgjorde 78,3% af den cirkulerende obligaionsmængde på OMX Københavns Fondsbørs, ved udgangen af Dee svarede il mia. kr. 4 De danske marked for realkrediobligaioner er e af de sørse og mes likvide i verden. Obligaionerne har de højs opnåelige inernaionale raings for krediværdighed 5. Den begrænsede risiko, der er ved a invesere i danske realkrediobligaioner, skyldes opbygningen af de danske realkredimarked, hvor især følgende seks egenskaber er af beydning 6 : Obligaionerne har sikkerhed i inglys pan i fas ejendom Realkrediinsiuerne anvender balanceprincippe Realkrediinsiuerne opfylder en række lovmæssige krav om bl.a. kapialdækning Realkrediinsiuerne opfylder lovmæssige procenuelle maksimale lånegrænser for lån i de forskellige ejendomskaegorier De danske realkredisysem Markede for obligaioner il finansiering af realkredilån De danske realkredisysem De danske realkredisysem 9
14 Invesorerne har e konkursprivilegium i ilfælde af a e realkrediinsiu går konkurs Realkrediinsiuerne er under ilsyn fra Finansilsyne, som kan skride ind og sille krav, hvis insiue overræder reglerne. A panebreve inglyses, beyder a de er offenlig regisrere hvem, der har pan i ejendommen. Dvs. realkrediinsiue juridisk se, har krav i ejendommen, hvis lånager ikke overholder sine låneforpligelser. Balanceprincippe medfører, a der er en æ overenssemmelse mellem e realkredilåns karakerisika og de ilsvarende karakerisika for de obligaioner, som ligger bag låne. Så længe lånagerne overholder deres låneforpligelser, har realkrediinsiue ingen umiddelbar markedsrisiko, da lånagernes rene- og afdragsbealinger il insiue, modsvares af insiues rene- og afdragsbealinger il invesorerne. Realkrediinsiuerne har kun én væsenlig risiko, ved udsedelse af realkredilån, nemlig kredirisikoen. Kredirisikoen er, hvis lånager ikke opfylder sine låneforpligelser. Balanceprincippe er e finansiel sabiliserende grundelemen i de danske realkredisysem, hvor realkrediinsiuernes mulighed for a påage sig finansielle risici, begrænses. Derfor er chancen for konkurser bland realkrediinsiuerne, minimal. Endnu, er ingen realkrediinsiuer gåe konkurs i Danmark 7. Realkrediinsiuerne skal opfylde en række lovmæssige krav il kapialdækning, i form af solvenskrav. Solvens er e udryk for krediværdighed. Solvens procenen angiver hvor mege basiskapialen udgør af insiues risikovægede akiver (f.eks. udlån) 8. Realkrediinsiuerne er forplige il, på ehver idspunk, a have en solvens procen på minds 8%, som finansiel beredskab overfor uvenede begivenheder. Kapialdækningskravene og lånegrænserne medfører, som balanceprincippe, a chancen for konkurser bland realkrediinsiuerne, er minimal. Konkursprivilegie beyder, a invesorer i realkrediobligaioner, har forrinsre overfor andre krediorer, hvis de udsedende realkrediinsiu skulle gå konkurs. Realkrediobligaioner er, i forhold il danske sasobligaioner, udsa for både kredi- og likvidiesrisiko. Derfor er sasobligaioner mere arakive for invesorer, og handles derfor ypisk il højere kurs end realkrediobligaioner, hvilke giver realkrediobligaioner højere forrenning De danske realkredisysem 8 Danmarks Naionalbank - Finansiel sabilie
15 Markede for finansiering af fas ejendom, er præge af konkurrence på bidragssaser, produkudbud, disribuion, rådgivning og service. I nedensående figur er markedsandelene for de danske realkrediinsiuer, som yder lån mod pan i fas ejendom på grundlag af udsedelse af realkrediobligaioner, illusrere: 0,5% 7,8% 15,5% 44,0% 32,1% Realkredi Danmark Nykredi Nordea BRF Kredi DLR Kredi Figur 2 - Den procenvise markedsandel, opgjor i forhold il den samlede obligaionsresgæld il privae ejerboliger og friidshuse, 2. kvaral Føridig indfrielse Lånager har forskellige muligheder hvorpå, han kan indfri si lån før id. Lånager kan købe sig ud af si lån, ved a opkøbe lånes bagvedliggende obligaioner i markede, på samme vilkår som andre invesorer (obligaionsindfrielse). Da realkredilån er funde på baggrund af obligaioner, giver dee lånager mulighed for a indfri lån, på markedsvilkår. Denne egenskab ved de danske realkredimarked, mindsker chancen for a lånager bliver eknisk insolven. Teknisk insolvens opsår i den siuaion, hvor gælden i ejendommen, oversiger ejendommens værdi. Så længe lånager bealer sine ydelser, har dee ingen beydning, men ved salg af ejendommen, vil lånager så i en siuaion, hvor der sadig er udesående gæld. Ved f.eks. e priorieslån, hvor låne ikke er funde på baggrund af obligaioner, påvirkes lånagers resgæld ikke af reneændringer. Dvs. i en siuaion med krafig sigende rener, og ilhørende faldende ejendomspriser, kan lånager blive eknisk insolven
16 Denne siuaion vil sjælden forekomme ved fasforrenede realkredilån. Dee skyldes, a i ilfælde af en renesigning, vil kursen på de bagvedliggende obligaioner falde, og herved vil beløbe, der beales ved indfrielse, også falde, hvilke kan modså e evenuel ejendomsværdifald 10. Ved konvererbare obligaioner kan lånageren vælge a indfri si lån, ved a beale e konanbeløb svarende il obligaionsresgælden fassa il kurs 100 (pari indfrielse). Dee er en solvenssikring af lånager, da gældsforøgelsen ved e renefald herved er begrænse. Ved pari indfrielsen kan lånager indfri si lån il førskommende ermin, hvor der beales e indfrielsesgebyr. Opsigelsen skal ske inden en besem opsigelsesfris, som ved kvarårlige erminer, er o måneder før ermin. Lånager har også mulighed for a opsige låne med de samme (sraksindfrielse). Opsigelsesfrisen gælder sadig, og dvs. hvis e lån sraksindfries f.eks. d. 2. maj, beales der forsa rener på låne, frem il 1. okober, hvor realkrediinsiue bealer obligaionsejerne. Da realkrediinsiue har rådighed over de indfriede beløb, fra 2. maj il 1. okober, kompenseres lånageren i denne periode, med en godgørelsesrene Udsedelse af obligaioner Udsedelser af realkrediobligaioner, sker i ak med a realkrediinsiuerne har behov for a udsede lån. Dee kaldes for ap udsedelse. En given obligaionsserie er ypisk åben i 3 år, hvor realkrediinsiuerne i denne periode, kan udsede obligaioner, på vegne af lånagere. Mellem realkrediinsiuerne, er der indgåe afale om, a insiuerne ikke ilbyder lån på basis af obligaioner, hvis kurser oversiger pari. Dee kaldes for pari-afalen 11, som blev opree, for a undgå en uhensigsmæssig påvirkning af obligaionsmarkede. Insiuerne ville undgå, a lånagere spekulerede i, a udnye muligheden for a opage lån il kurser over pari, med eferfølgende konverering il kurs pari, il førskommende ermin. 10 A realkredilån fundes vha. obligaioner, er ikke en fuldsændig sikring mod eknisk insolvens. Dee sås bl.a. under finanskrisen (2008), da faldende rener ikke som forvene, medføre sigende huspriser Pari-afale 12
17 1.4. Obligaions- og konanlån Der skelnes mellem o yper af fasforrene lån, hhv. obligaionslån og konanlån 12. På e obligaionslån, udleverer realkrediinsiue i princippe obligaioner il lånager, il gengæld for e panebrev. Herefer må lånager selv fremskaffe e konan låneprovenu, ved salg af obligaionerne. I praksis sår realkrediinsiue for salge. Den rene, der beales på låne, er den underliggende obligaions, kuponrene. Derfor kender lånager førs de udbeale låneprovenu, når obligaionerne er solg i markede. Ved konanlån er lånagers mellemværende med realkrediinsiue, alene konanværdien af obligaionerne. Her bealer lånager en højere rene, end obligaionernes pålydende rene, svarende il den effekive rene på obligaionerne. Omvend obligaionslån, kendes de konane låneprovenu fra sar, hvor i sede, renen på låne er ukend, indil obligaionerne er solg i markede. Ved obligaionslån, kan lånager ikke frarække e ev. kursab i ska, alså hvis obligaionerne handles under kurs pari. Til gengæld bliver lånager normal ikke beskae af kursgevinser, ved indfrielse il lavere kurs end salgskursen 13. Ved konanlån er der ine direke kursab, da e sådan vil blive medregne obligaionens effekive rene, og dermed i lånerenen. Renebealinger er for både obligaions- og konanlån, fradragsbereige. Obligaionslån er den mes anvende låneform, da ev. kursgevinser ved indfrielse ikke er skaepligige 14. Ydelserne på de o yper lån er ens, mens fordelingen af rener og afdrag er forskellig. Pga. pari afalen, udsedes der sjælden obligaioner over kurs pari. Dvs. den effekive rene er sørre end eller lig kuponrenen. Herved er konanlånsrenen sørre end eller lig obligaionslånsrenen. Renebealingerne på e konanlån er derfor, sørre end renebealingerne på e obligaionslån, og omvend for afdragene. I følgende figur er rene- og afdragsprofilen for e fikiv konan- og obligaionslån illusrere: 12 Bjarne Asrup Jensen Renes regning 13 hp://
18 Kon. afdrag Kon. rener Obl. afdrag Obl. rener Figur 3 - Illusraion af rene- og afdragsbealinger på e konan- og obligaionslån. Kilde: Egen ilvirkning Konvererbare obligaioner Fra invesors synspunk, kan købe af en konvererbar obligaion, berages som en lang posiion i en ilsvarende inkonvererbar obligaion, sam en kor posiion i en call opion, med den inkonvererbare obligaion, som underliggende akiv, og srike kurs på 100: Pkonvererbar = Pinkonvererbar Cinkonvererbar (1.1) Hvor den inkonvererbare obligaion, er idenisk med den konvererbare, borse fra, a denne ikke kan konvereres. Da værdien af en opion ikke kan blive negaiv, ses de af (1.1) a prisen på den konvererbare obligaion, enen er mindre end eller lig med prisen på den inkonvererbare obligaion. Denne difference i prisen mellem en konvererbar og en inkonvererbar obligaion, er udryk for, a invesoren i den konvererbare obligaion, er udsa for konvereringsrisiko. Konvereringsrisikoen kan opsplies i o dele. Invesoren er for de førse, udsa for kursrisiko, i form af kursab. Denne siuaion opsår hvis obligaionen er køb over pari, og derefer konvereres il pari. For de ande er invesoren udsa for geninveseringsrisiko, da de ilbagebeale beløb, skal geninveseres i markede, il en lavere rene. 15 Lånene er annuieslån med 5% kuponrene, som har 1 årlig ermin og 30 års løbeid. Udsedelseskursen er 95 og hovedsolen 1 mio. Ydelsen for begge lån er kr
19 Når prisen på den inkonvererbare obligaion falder, falder værdien af opionen, dvs. a prisen på den konvererbare og den inkonvererbare obligaion, nærmer sig hinanden. Omvend, jo højere prisen på den inkonvererbare obligaion er, jo mere er opionen værd, og jo sørre forskel, er der på den konvererbare og den inkonvererbare obligaion. Værdien af opionen afhænger af bl.a. af renevolailieen, løbeiden og renen. For sigende volailie eller løbeid, vil opionsværdien sige, al ande lige. Den eoreiske sammenhæng mellem reneniveau og kurs, illusreres i nedensående figur: Figur 4 Teoreisk illusraion af forholde mellem inkonvererbar og konvererbar kurs, som funkion af renen. Kilde: Michael Chrisensen - Obligaions invesering. I figur 4, ses den eoreiske sammenhæng mellem rene og kurs, på en konvererbar og en inkonvererbar obligaion. Ved høje rener, og derved kurser på e sykke under pari, er kursen på den inkonvererbare og den konvererbare obligaion, sammenfaldende, da opionen er værdiløs Når renen falder, sigerne kurserne mod pari, og den konvererbare kurs, vil langsom falde under den inkonvererbare kurs, da opionen får værdi. De ses a den inkonvererbare obligaions, rene/kurs kurve, er konveks for alle rener. Den konvererbare rene/kurs kurve er derimod konkav for kurser nær pari, hvilke kaldes for negaiv konveksie. Hvis renen falder ilsrækkelig mege, kan den konvererbare obligaion blive så konvereringsrue, a kursen falder, ved renefald. Dee kaldes for negaiv varighed. A kursen kan oversige pari, uden alle lånagere konvererer, kan f.eks. illægges semiraionelle lånagere og konvereringsomkosninger. 15
20 16
21 2. Nulkuponrenekurve En esseniel del af obligaions prisfassæelse, er nulkuponrenekurven. Nulkuponrenekurven er en funkion, y(;0), hvor y(;0) er den periodevise nulkuponrene, gældende fra id 0 il. Nulkuponrenekurven kan ikke direke observeres, men kan esimeres ud fra priser og bealinger på reneproduker. I dee kapial bliver nulkuponrenekurven esimere på baggrund af danske reneswaps vha. Nelson Siegels meode Nulkuponobligaion En nulkuponobligaion, er en sående obligaion med en pålydende rene på 0, dvs. den ikke udbealer kupon. Hovedsolen på 1 kr., og falder ved udløb: Figur 5 - Illusraion af bealinger på en j-års nulkuponobligaion. Kilde: Bjarne Asrup Jensen - Renes Regning. Hvor D( j ;0) både er kursen på en j års nulkuponobligaion og diskoneringsfakoren mellem id 0 og j. Afkase fås herved udelukkende fra kursgevinser, da nulkuponobligaionen handles under pari. Kursen på obligaionen, og bealingen ved udløb kan observeres, og derved kan nulkuponrenen mellem id 0 og T, yt ( ;0), udregnes som: 1 T T K 0 0 = T (1 + ( ; 0)) ( ; 0) = 1 BT K B yt yt (2.1) Hvor K 0 er kursen på id 0, B T er bealingen ved udløb og T er udløbsidspunke. 17
22 I Danmark er udvalge af nulkuponobligaioner begrænse il saens skakammerbeviser. Skakammerbevisprogramme blev fakisk udfase hel, i perioden , men er i 2010 genåbne, med udsigen il sørre lånebehov 16. Skakammerbeviserne er ypisk med løbeider på under e år, og da nulkuponrenekurven i denne opgave, skal benyes for 30 år, kan skakammerbeviser alene ikke anvendes Renekurven Da de ikke er mulig a anvende nulkuponobligaioner, benyes i sede kuponbærende obligaioner. I eorien kan renesrukuren findes enydig vha. boosrapping, som fier obligaionsbealinger og priser fuldsændig. For a denne meode, skal kunne besemme renekurven enydig, kræver de lige så mange obligaioner som bealingsidspunker (n ligninger med n ubekende), og a bealingsmaricen har fuld rang. Dee vil normal være svær a opfylde, da der vil være flere bealingsidspunker end obligaioner, dvs. e underbesem ligningssysem. Boosrapping kan også anvendes på baggrund af e underbesem ligningssysem, hvor de ikke løses analyisk, men i sede løses numerisk. Der indføres e fejlled, som er forskellen mellem de fundne eoreiske priser og markedspriserne, som kvadreres og summes. Derefer minimeres kvadrasummen ved a ændre på diskoneringsfakorerne. Denne meode, er ligeledes ikke ilsrækkelig il denne opgaves brug, da der ikke besemmes en kurve, men i sede enkele punker. Punkerne kan dog forbindes, men dee vil i de flese ilfælde, give en mege ujævn kurve. Yderligere skal der esimeres mange diskoneringsfakorer på én gang, hvilke for de flese programmer, er en langsommelig proces. Der findes andre meoder il a esimere renekurven på, f.eks. Nelson Siegel og Cubic Spline. Cubic Spline meoden, fier kuponbærende obligaionsbealinger og priser, med polynomier i selvdefinerede idsinervaller. F.eks. kunne der deles op fra id 0-1 år, 1-5 år, 5-15 år og år. Derefer fies obligaionsbealingerne fra id 0-1 år med é polynomium, bealingerne fra id Danmarks Naionalbank Saens lånagning og gæld 2009 side Skakammerbeviserne kan f.eks. benyes il a besemme de hel kore rener, på en renekurve esimere ud fra sasobligaioner. 18
23 år med e ande polynomium, osv. Ved a binde flere af paramerene i polynomierne, kan renekurven gøres både koninuer og differeniabel. Nelson Siegel meoden bygger på, a renekurven kan beskrives ud fra e fas funkionsudryk, hvor e anal paramere kan esimeres, ud fra kuponbærende obligaionsbealinger og priser. Meoden har flere gode egenskaber, f.eks. er paramerene lee a esimere (da der er forholdsvis få). Yderligere kan renekurven anage både S-form og have pukler, og kan sor se fie alle former af renesrukuren 18. Yderligere har grænseværdierne ofes pæne forolkninger. Pga. ovensående egenskaber, er de i denne opgave valg, a benye Nelson Siegel meoden. De er herved er de ikke nødvendig a foreage subjekive valg, om f.eks. anal delinervaller og disses sørrelse, som i Cubic Spline meoden. Forskrifen for Nelson Siegel funkionen, ser ud som følger: γ 1 e γ y(;0) = φ0 + ( φ1+ φ2) φ2 e (2.2) γ Hvor φ0, φ1, φ 2 og γ er paramerene, som skal esimeres. Grænseværdierne ser ud som følger 19 : y (;0) ( φ + φ )for y (;0) φ for (2.3) Dvs. φ0 + φ1 kan berages som den kore rene, og φ 0 kan berages som den lange rene Kuponbærende obligaioner Som kuponbærende obligaioner, benyes ofe sasobligaioner eller reneswaps. Realkrediobligaioner er udsa for både likvidies- og kredirisiko, i forhold il sasobligaioner. De er derfor nødvendig, a illægge e likvidies- og kredispænd, hvis sasrenekurven benyes i prisfassæelsen. I opgaven er reneswaps valg, da reneswaps er udsa for både likvidies- og kredirisiko. Dvs. swapkurven indeholder både likvidies- og kredispænd il 18 Nelson & Siegel, Parsimonious Modeling of Yield Curves 19 Nelson & Siegel, Parsimonious Modeling of Yield Curves 19
24 saskurven 20. Yderligere eksiserer der reneswaps med flere forskellige løbeider, end sasobligaioner Reneswaps En reneswap er e renederiva, hvis værdi afhænger af reneniveaue. Ren prakisk, er en reneswap en konrak mellem o parer, om a bye renebealinger. Reneswaps benyes primær il risikosyring, hvor virksomheder kan neuralisere risikoen, ved a have e indkommende variabel cash flow. Dee er illusrere i figur 6, hvor virksomhedens neo cash flow, efer indgåelse i en reneswap, er den fase swaprene. Figur 6 - Illusraion af reneswap bealinger. Kilde: Egen ilvirkning I praksis udveksles der ikke bealinger, da der kun afregnes differencen mellem den variable rene og swaprenen. Reneswaps kan yderligere anvendes il spekulaion på, om renen falder eller siger. Den mes almindelige form for reneswap, er en plain vanilla. En plain vanilla payer er en reneswap hvor variabel rene modages og fas rene beales 21. Den fase rene kaldes swaprenen, og fassæes på indgåelsesidspunke, således a værdien af reneswappen på id 0, er 0 for begge parer. Den variable rene kvoeres efer f.eks. LIBOR eller CIBOR 22 renen, e besem anal gange om åre, også kalde reneswappens enor. Den kvoerede rene gælder for den næse periode, frem il næse ermin Der kan afales forskellige kombinaioner af 20 Da swaprenen er en inerbank rene, kan lånager ikke opage lån il denne rene. Senere i opgaven esimeres og illægges e refinansieringsspænd il swapkurven. 21 Fremover vil den variable og fase bealingssrøm, blive referere il som de variable ben hhv. de fase ben. 22 London InerBank Offered Rae hhv. Copenhagen InerBank Offered Rae. 20
25 reneswappens enor, på de variable og fase ben. I denne opgave er de valg a benye kvar årlige bealinger, på begge ben. Gennem den fase swaprene på reneswaps, afspejles forvenningen il reneniveaue, for forskellige løbeider. Derfor kan reneswaps benyes il a esimere nulkuponrenekurven Værdien af en reneswap En plain vanilla payer reneswap, har bealingsrækken 23 : 1 ~ j ( j n ), 1,2,..., Y = K S s j = n (2.4) m m er reneswappens enor (i dee ilfælde fire, da der regnes med kvarårlige erminer), n er anal erminer, ~ j S er den variable rene, som gælder fra id j il j+1, og s n er den fase (på forhånd afale) swaprene. K er en fikiv hovedsol, som i praksis hverken udbeales eller ilbagebeales, men fungerer udelukkende il skalering af bealingerne. (2.4) kan omskrives il følgende: 1 ~ j = ( j n ), = 1,2,..., 1 Y K S s j n m 1 ~ n = ((1 + j ) (1 + n )) Y K S s m (2.5) For Y n lægges K il og rækkes fra igen, så neobealingen er den samme som i (2.4). Med fremsillingen i (2.5), kan reneswappen nu berages som en porefølje af o sående obligaioner: En lang posiion i en variabel forrene obligaion. En kor posiion i en fasforrene obligaion, med swaprenen, s n, som kuponrene. En variabel forrene obligaion prisfassæes il kurs pari, og da den fase swaprene (kuponrenen) er kend, kan renekurven besemmes, som den renekurve, der prisfassæer den 23 Bjarne Asrup Jensen, Renes Regning. 5. udgave
26 fasforrenede obligaion, il kurs pari. Denne renekurve, benyes i opgaven som nulkuponrenekurve, og benævnes fremover som swapkurven Implemenering og resulaer Al daa er hene fra Nordea Analyics Swap Calculaor, og der er anvend 16 plain vanilla payer reneswaps, med løbeider fra ½-30 år. Analysedagen er pga. weekend og påske, sa il irsdag 6. april 2010, så med 2 valørdage på reneswaps, er handelsdagen 30. mars Der er bealingsdage fire gange årlig, på både de fase og variable ben. I ilfælde af a bealingsdaoen ikke falder på en handelsdag, falder bealingen på den førse handelsdag derefer. For begge ben bruges renekonvenionen ACT/365. Dee er ikke den normale renekonvenion, som benyes på reneswaps, og der benyes ofes også forskellig konvenion, på hver ben. Denne forsimpling bør ikke have mærkbar effek på resulae. Følgende daa er benye: Reneswap Fas swaprene Udløbsdao 1 DKK SWAP 0,5Y 1,2173 % DKK SWAP 1Y 1,4141 % DKK SWAP 2Y 1,7896 % DKK SWAP 3Y 2,2937 % DKK SWAP 4Y 2,5616 % DKK SWAP 5Y 2,7995 % DKK SWAP 6Y 3,0136 % DKK SWAP 7Y 3,1849 % DKK SWAP 8Y 3,3266 % DKK SWAP 9Y 3,4437 % DKK SWAP 10Y 3,5430 % DKK SWAP 12Y 3,7136 % DKK SWAP 15Y 3,8787 % DKK SWAP 20Y 3,9833 % DKK SWAP 25Y 3,9399 % DKK SWAP 30Y 3,8526 % Tabel 1 - Daa brug il esimaion af swapkurve. Kilde: Egen ilvirkning med daa fra Nordea Analyics Esimaion af swapkurven er foreage i Excel, vha. den indbyggede Problemløser. Som idligere nævn benyes Nelson Siegel meoden. Bealingsrækkerne for de fasforrenede obligaioner (med ovensående swaprener som kuponrene) opsilles, og de fire Nelson Siegel paramere 22
Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer
Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion
Læs mereHvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?
Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:
Læs mereBankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente
N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke
Læs mereUdkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014
Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes
Læs mereMAKRO 2 ENDOGEN VÆKST
ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.
Læs mereKAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?
KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800
Læs mereEPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og
EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes
Læs mereKovarians forecasting med GARCH(1,1) -et overblik
Kovarians forecasing med GARCH(1,1) -e overblik Hvorfor volailies-forecase? Risikosyring Dela-normal Value-a-Risk Mone Carlo Value-a-Risk Prisfassæelse Opionsproduker Realkrediobligaioner Mone Carlo simulaion
Læs mere8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...
Læs mere2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk
Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger
Læs mereEksponentielle sammenhänge
Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.
Skriflig Eksamen aasrukurer og Algorimer (M0) Insiu for Maemaik og aalogi Odense Universie Fredag den 5. januar 1996, kl. 9{1 Alle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4
Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen
Læs mereNATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET MATEMATISK FINANSIERINGSTEORI
NAURVIDENSKABELIG KANDIDAEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSIE MAEMAISK FINANSIERINGSEORI 4 imers skriflig eksamen, 9-3 orsdag 3/ 2. Alle sædvanlige hjælpemidler illad. Anal sider i sæe: 5. Opgave Spg..a [
Læs mereEstimation af markup i det danske erhvervsliv
d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne
Læs mereProjekt 6.3 Løsning af differentialligningen y
Projek 6.3 Løsning af differenialligningen + c y 0 Ved a ygge videre på de løsningsmeoder, vi havde succes med ved løsning af ligningerne uden ledde y med den enkelafledede, er vi nu i sand il a løse den
Læs mereHvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?
Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere
Læs mereI dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.
Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion
Læs merePorteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab
Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences
Læs merePrisfastsættelse og hedging af optioner under stokastisk volatilitet
Erhvervsøkonomisk insiu Afhandling Vejleder: Peer Løche Jørgensen Forfaere: Kasper Korgaard Anders Weihrauch Prisfassæelse og hedging af opioner under sokasisk volailie Suppose we use he sandard deviaion
Læs mereUdlånsvækst drives af efterspørgslen
N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra
Læs merePROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest
Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og
Læs mereDynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug
Læs mereDagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage
Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige
Læs mereRETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003
RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år
Læs merePensionsformodel - DMP
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger
Læs mereBaggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst
d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.
Læs merePrisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement
Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk
Læs mereØkonomisk/Teknisk grundlag. Pensionskassen under Alm. Brand A/S
Økonomisk/Teknisk grundlag Pensionskassen under Alm. Brand A/S 1. Grundlag for beregning og regulering af pensionsbidrag og ydelser sam pensionshensæelser Teknisk grundlag: Dødelighed/invalidie: G82 Opgørelsesrenen
Læs mereNy ligning for usercost
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om
Læs mereIndekserede Obligationer
Insiu for Finansiering Cand. Merc. 3. emeser Lærer: vend Jacobsen Forfaere: Per Frederisen Torben Peersen Indeserede Obligaioner - En analyse af den implicie opions enise aspeer og anvendelsesmuligheder
Læs mereVærdien af den traditionelle pensionskontrakt
Handelshøjskolen i Århus Erhvervsøkonomisk Insiu Kandidaafhandling cand.merc. finansiering Værdien af den radiionelle pensionskonrak En opionsbasere synsvinkel Februar 2007 Opgaven er udarbejde af: Carsen
Læs mereProduktionspotentialet i dansk økonomi
51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre
Læs mere1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst
Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem
Læs mereDiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004
DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies
Læs merePricing of Oil Derivatives. -With the SABR and Schwartz models. Prisfastsættelse af Oliederivater. -Med SABR og Schwartz modellerne
Pricing of Oil Derivaives -Wih he SABR and Schwarz models Prisfassæelse af Oliederivaer -Med SABR og Schwarz modellerne Mark Søndergaard Pedersen CPR xxxxxx-xxxx Alex Rusanov CPR xxxxxx-xxxx Vejleder:
Læs mereFysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen
Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...
Læs mereVækst på kort og langt sigt
12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår
Læs mereModellering af den Nordiske spotpris på elektricitet
Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:
Læs mereSkriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag
Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn
Læs mereAppendisk 1. Formel beskrivelse af modellen
Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra
Læs mereBilag 1E: Totalvægte og akseltryk
Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Torsdag den 2. januar 1997, kl.
Skriflig Eksamen Daasrukurer og lgorimer (DM0) Insiu for Maemaik og Daalogi Odense Universie Torsdag den. januar 199, kl. 9{1 lle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er
Læs mereFunktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o
Læs mereUndervisningsmaterialie
The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan
Læs merePensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014
Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer
Læs mereEfterspørgslen efter læger 2012-2035
2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive
Læs merePENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET
HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET
Læs mereUdviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked
Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-
Læs mereSammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken
6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og
Læs mereMultivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked
Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:
Læs mereOptimalt porteføljevalg i en model med intern habit nyttefunktion og stokastiske investeringsmuligheder
Opimal poreføljevalg i en model med inern habi nyefunkion og sokasiske inveseringsmuligheder Thomas Hemming Larsen cand.merc.(ma.) sudie Insiu for Finansiering Copenhagen Business School Vejleder: Carsen
Læs mereNewtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver
Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var
Læs mereEstimering af CES-efterspørgselssystemer - En Kalman Tilgang
Esimering af CES-eferspørgselssysemer - En Kalman Tilgang Anders F. Kronborg, Chrisian S. Kasrup og Peer P. Sephensen, DREAM May 18, 2018 1 Indledning Dee papir beskriver hvordan Kalman-filere - muligvis
Læs mere1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...
Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.
Læs mereBeregningsgrundlag til opgørelse af livsforsikringshensættelser til markedsværdi Alm. Brand Liv og Pension
eregningsgrundlag il opgørelse af livsforsiringshensæelser il maredsværdi lm. rand Liv og Pension 1. eregningsgrundlagene G82, G82*, 01UNI, 01ULI, UL2, UL3, 01ILI, IL2, IL3, U74, U66 og L66 I henhold il
Læs mereFARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!
FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig
Læs mereModellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin
Læs mereØresund en region på vej
OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen
Læs merePrisfastsættelse af DSV s Erhvervsobligation
Prisfassæelse af DSV s Erhvervsobligaion Med udgangspunk i udsedelsen 24. juni 2013 - DKK 1.000.000.000,00 3,50 % HD 2. del Finansiering, Copenhagen Business School Jonas Bjerre Balmer 12-05-2014 1.0 Absrac
Læs mereFinansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer
Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke
Læs mereKan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?
59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering
Læs mereØger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni
DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen
Læs mereBestemmelse af CDS spreads ved strukturelle modeller. og Hull-White modellen
Copenhagen Business School Insiu for finansiering cand.merc.ma og cand.merc.fir Besemmelse af CDS spreads ved srukurelle modeller og Hull-Whie modellen Kandida afhandling 8. okober 009 Udarbejde af Erik
Læs mereBilag Opbevaring og registrering af midler tilhørende borgere - herunder beboere på institutioner.
Budge- og regnskabsregulaiv Bilag 10.12 Opbevaring og regisrering af midler ilhørende borgere - herunder beboere på insiuioner. Generel Dee regelsæ har il formål a skabe e klar og sikker grundlag i de
Læs mereHvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II
Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre
Læs mereLikviditetsanalyse med Konstant og Stokastisk Recovery i et Affint Modelsetup
COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL, 2013 Cand.merc.(ma) KANDIDATAFHANDLING Likvidiesanalyse med Konsan og Sokasisk Recovery i e Affin Modelseup LIQUIDITY ANALYSIS IN AN AFFINE FRAMEWORK WITH CONSTANT AND STOCHASTIC
Læs mereFitzHugh Nagumo modellen
FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.
Læs mereBadevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011
Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:
Læs mereDommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Lautrup Niels Bohr Institutet. 23. oktober 1998
Dommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Laurup Niels Bohr Insiue 3. okober 1998 Der har alid være fanaikere, som har men, a dommedag var nær, og for en del år siden kom nogle naurvidenskabelige forskere
Læs mereDokumentation for regelgrundskyldspromillen
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen
Læs mereBeregning af prisindeks for ejendomssalg
Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige
Læs mereCredit Default Swaps
Erhvervsøkonomisk insiu Kandidaafhandling Cand.Merc.finansiering Forfaere: Brian roelsen Carsen Lundof Vejleder: Peer Løche Jørgensen Credi Defaul Swaps - en analyse af forskelle og anvendelsesmuligheder
Læs mereDen erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri
N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres
Læs mereLindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.
comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele
Læs mereMAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.
KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning
Læs mereMicrologic overstrømsrelæer 2.0 og 5.0
Micrologic oversømsrelæer.0 og.0 Lær oversømsrelæe a kende Idenifikaion af oversømsrelæe Oversig over funkioner 4 Indsilling af oversømsrelæe 6 Indsillingsprocedure 6 Indsilling af Micrologic.0 oversømsrelæ
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8
Læs merei(t) = 1 L v( τ)dτ + i(0)
EE Basis - 2010 2/22/10/JHM PE-Kursus: Kredsløbseori (KRT): ECTS: 5 TID: Mandag d. 22/2 LØSNINGSFORSLAG: Opgave 1: Vi ser sraks, a der er ale om en enkel spole, hvor vi direke pårykker en kend spænding.
Læs mereDanmarks Nationalbank
Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,
Læs mereSlides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7
GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER Slides il Makro 2, Forelæsning 9 31. okober 2005 Chaper 7 Hans Jørgen Whia-Jacobsen Ocober 26, 2005 De klassiske økonomer, Smih, Ricardo, Malhus m.fl.
Læs mereMOGENS ODDERSHEDE LARSEN. Sædvanlige Differentialligninger
MOGENS ODDERSHEDE LARSEN Sædvanlige Differenialligninger a b. udgave 004 FORORD Dee noa giver en indføring i eorien for sædvanlige differenialligninger. Der lægges især væg på løsningen af lineære differenialligninger
Læs mereTjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008
Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke
Læs mereBilbeholdningen i ADAM på NR-tal
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.
Læs mereDynamiske identiteter med kædeindeks
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 2. mars 2007 Dynamiske idenieer med kædeindeks Resumé: den nye modelversion er vi gåe fra fasbase over il kædeprissørrelser. De beyder a de gamle
Læs mereComputer- og El-teknik Formelsamling
ompuer- og El-eknik ormelsamling E E E + + E + Holsebro HTX ompuer- og El-eknik 5. og 6. semeser HJA/BA Version. ndholdsforegnelse.. orkorelser inden for srøm..... Modsande ved D..... Ohms ov..... Effek
Læs mereEn-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud
En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk
Læs mereMakroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13
Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne
Læs mereEffektivitet på det danske obligationsmarked
Effekivie på de danske obligaionsarked Udarbejde af: Hüseyin Meric Robin Sørup Engelsk iel: Efficiency of e Danis bond arke Vejleder: Erik Haller Pedersen (Naionalbanken) Augus 2010 Copenagen Business
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne
Læs mereArbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)
Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode
Læs mereFinanspolitik i makroøkonomiske modeller
33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering
Læs mereDansk pengeefterspørgsel
45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes
Læs mereDynamiske Rentemodeller
Dynamiske Renemodelle BD & ande én-fako modelle Noa il Invesmens Ovesig Behove fo dynamiske modelle. Klassiske dynamiske modelle og foskellige specifikaione. De klassiske modelles mangle. Ny indsig og
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN
RÅDET FOR DEN ROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. maj 2007 (25.05) (OR. en) Inerinsiuionel sag: 2006/0039 (CNS) 9851/07 ADD 2 FIN 239 RESPR 5 CADREFIN 32 ADDENDUM 2 TIL I/A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekreariae
Læs mereOpdatering af tilstande i afløbssystemer ved brug af on-line målinger.
Opdaering af ilsande i afløbssysemer ved brug af on-line målinger. Juni 1999 Karsen Arnbjerg-Nielsen Insiu for Miljøeknologi Danmarks Tekniske Universie Dee er en nepublikaion, der kan downloades fra hp://www.im.du.dk/publicaions/fullex/1999/im1999-052.pdf
Læs merektion MTC 4 Varenr MTC4/1101-1
Brugervejledning kion & insrukion MTC 4 Varenr. 572185 MTC4/1101-1 INDHOLD Indeks. 1: Beskrivelse 2: Insallaion 3: Programmering 4: Hvordan fungerer syringen 4.1 Toggle ermosa 4.2 1 rins ermosa 4.3 Neuralzone
Læs mere