KØB EN KROP - STJÆL EN SJÆL

Transkript

1 KØB EN KROP - STJÆL EN SJÆL Af Stine Bork Kristensen Foto: Kasper Ravnhøj Darwin tog fejl; mennesket stammer ikke fra aberne, men fra ulvene vi er rovdyr, siger koreografen Kasper Ravnhøj. På en omfattende research, der danner baggrund for danseteatret Mute Comps kommende forestilling Knock on Unpainted Wood, har kunstneren set ting i prostitutionsmiljøer verden over, der har ændret hans verdensbillede og menneskesyn for altid. FØR VAR JEG BLIND Kasper Ravnhøj kommer 40 minutter for sent til interviewet i dansehallerne på Carlsberg. Kom, vi skal denne her vej, siger han forpustet og tager min taske. Jeg følger efter koreografens atletiske spirrevipfigur op ad trapper og hen ad gange, hvor store lyse rum Danserne har været med på en research i Istedgade, vores praktikant har været på sexklub, ingen er gået fri med spejle på endevæggen skimtes i forbifarten. Knock on Unpainted Wood er Mute Comps første forestilling i en planlagt trilogi om verdens største kriminelle økonomier; trafficking, våbenhandel, narkohandel. Kasper Ravnhøj har alene eller sammen med sin kollega, Jacob Stage, mødt ofre for trafficking i Danmark, Cambodia og Spanien, talt med NGOer og nogle af de alt for få ofre, der hjælpes til at finde en vej ud af prostitutionen. Hvis der da er en vej, der fører helt ud, for sporene fra systematisk voldtægt sætter sig ofte som posttraumatisk stress, hvor en af følgerne er flashbacks, der placerer dig tilbage i overgrebssituationen. Du lever fysisk på afstand af overgrebene, men erindringer om dem bemægtiger sig din forestillingsverden. Nuet flyder sammen med fortiden i traumets tågeland, hvorfra dine forfølgere skiftevis kaster skygger over fremtiden og træder knivskarpt frem. Du står og vasker op og lænkes igen til radiatoren. Du handler ind, men må pludselig stille kurven fra dig og styrte ud af butikken, fordi ekspedienten har hænder, der minder dig om den første voldtægt. Vi kigger forbi danserne, der forsøger at sætte krop til en fortolkning af overgreb. Det er svært og det bliver ikke nice. Danserne har været med på en research i Istedgade, vores praktikant har været på sexklub, ingen er gået fri, siger Kasper Ravnhøj. Vi går op på Mute Comps kontor og sætter os i nogle bløde sofaer. Det er ligesom en anden verden, som at dykke ned i helvedet. Jeg har det sådan her, siger Kaper Ravnhøj, før var jeg blind, men nu kan jeg se. Mange har en idé om, at trafficking, det vedrører ikke mig, men gu vedrører det dig det vedrører alle! SKÆBNETAL Siddharta Kara, professor ved det amerianske universitet Harvard, har i 10 år forsket i den globale menneskehandel som trafficking er en del af. Ifølge Siddharta Kara udfører 32 millioner mennesker i 2010 tvangsarbejde, børnearbejde eller sexarbejde, helt eller delvist gratis, under kummerlige forhold. 1,5 million er sexslaver, der handles nationalt, regionalt eller internationalt. Sexslaver handles og fragtes fra by til by og fra land til land i en trafik, der involverer hele verden også Danmark. Center mod Menneskehandel, der er nedsat til at varetage den sociale dimension i den danske regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel, vurderer at mindst 54 udenlandske prostituerede p.t. er sexslaver i Danmark. Kvinderne er fra Nigeria (halvdelen), Thailand, Letland og Rumænien. De NGOer, der har daglig kontakt til gademiljøet, bl.a Reden International, vurderer dog tallet til at være langt højere. De handlede trues tavse af deres bagmænd og behandles som udgangspunkt som illegale indvandrere. I Danmark får en handlet kvinde, der har kontaktet myndighederne S035 Foto: BandarRaffah

2 og som vil samarbejde med de danske myndigheder om sin hjemsendelse max. 100 dages refleksionstid på et krisecenter, inden hun sendes ud af landet og hjem til en uvis fremtid. I Italien, Holland og Belgien får kvinderne opholdstilladelse. Ondskaben har ikke hjemme et fjernt mytologisk sted, siger Kasper Ravnhøj. Helvede findes på hoteller på Istedgade, som jeg har fået kendskab til, hvor hotelejerne holder sig væk fra bestemte rum og ikke spørger til de indlogerede afrikanske og østeuropæiske kvinder, fordi huslejen giver godt og betales til tiden. Det 21. århundredes globale skyggeindustri er organiseret internationalt med kildelande, transitlande og destinationslande. Kildelande er fattige lande, der forsyner markedet med materiale. Det er især Thailand, Kina, Albanien, Bulgarien, Hviderusland, Moldovia, Ukraine og Nigeria, sidstnævnte oversvømmer for tiden det vesteuropæiske marked. Strømmen af trafficking-ofre går fra fattige dele af verden mod rigere dele af verden. Destinationslande er Japan, Israel, Vesteuropa, med flest i Belgien, Holland, Tyskland og Italien, USA og Canada. De lande, som de handlede rejser igennem og må arbejde i, inden de når rejsens destination, er involveret som transitlande. Tyrkiet, Israel og Mexico er velbenyttede transitlande. Danmark er både transit og destinationsland. De afrikanske piger og kvinder, der lige nu står langs Istedgade og på begge sider af Tivoli om natten, har typisk været fire år undervejs, den første del af rejsen for manges vedkommende til fods gennem Sahara, som kort i et spil med store gevinster for alle andre involverede end dem selv. Fattigdom, korruption, krig, naturkatastrofer og klimaændringer gør det let for bagmændene at hverve hænder, der kan danner de lange kæder af kontakt og logistik, der skal til for at fragte sexslaver over landegrænser. VIRKELIGHEDEN OG SHAKESPEARE Hvordan forsvarer man som kunstner at bruge virkelighedens rædsler i en æstetisk fortolkning? En kunstners materiale er det der ligger ham på sinde, svarer Kasper Ravnhøj. Og det her lå mig tilfældigvis på sinde. Og så er det bare stor dramatik, det er guf, det er ren Shakespeare, der ligger en masse konsekvenser og dramaer og venter på at blive fortalt. Shakespeare har skrevet en masse om blodskam, vold, mord og det kunne vi have taget, men det hele findes jo derude i virkeligheden. Vi plejer at arbejde med dramatiske oplæg og nu arbejder vi så med virkeligheden som oplæg, dog i et rimeligt abstrakt udtryk, stadigvæk, man skal se forestillingen Vi iscenesætter det der sker. Hvor tæt på de handlede har du været i din research? Jeg har været så langt inde i det univers, som man kan komme uden at have sex med nogen. Syv gange har jeg købt piger bare for at tale. Hvad talte I om? De fortalte om det, de savnede. Om deres familier. En nigeriansk pige i Barcelona, talte meget om den røde jord derhjemme, den savnede hun meget. I Rusland, Østeuropa, Japan og Colombia står store kriminelle organisationer bag handelen, men for størstedelen af handlen, er der tale om et netværk af mindre grupper og enkeltpersoner, hvor enhver er specialiseret i sit led i kæden, der eksempelvis går fra Sahara til Istedgade. Der er de, der står for rekruttering af materiale. En lokal mand eller kvinde, i værste fald et familiemedlem. Man stoler på hans/hendes forsikringer om, at der er en vej til det rige Vesten uden visa, på lovprisninger om et job som rengøringsassistent eller au-pair eller på løfter om at arbejdet som prostitueret bare er et inter mezzo på vejen mod et liv fri af fattigdom. Rekrutteringsagenten sender den håbefulde videre til Transportøren, der passer på materialets pas og papirer. På rejsens første stop, som er transportmandens overdragelse af sin last til en alfons eller madamme, går virkeligheden endegyldigt op for den handlede. Rejsen skal med ét tilbagebetales og indkøringen begynder. Hvis en kvinde skal kunne betjene mænd om dagen 7 dage om ugen kun for at tilbagebetale et beløb, der hæves og sænkes fuldkommen vilkårligt, er voldtægt og anden tortur, de midler der skal til. Alfons eller madamme ansætter ofte såkaldte beatere til den del. Også trusler mod familie i hjemlandet og gidseltagning af kvindernes børn, og, for de afrikanske kvinders vedkommende voodo, er benyttede metoder. De lange kæder giver god mulighed for kontrol og overvågning. Der var en pige i Barcelona, fortæller Kasper Ravnhøj, hun havde sådan et ar på kinden, som man tydeligt kunne se var hjemmeplejet. Det var skåret sådan her. Kasper Ravnhøj tegner en usynlig stribe ned ad sin ene kind med pegefingeren. Efter indkøringen er man en vare, der ejes og en brik, der skifter hænder og rokeres på det profitable spillebord, som verden også er. Omrokering sker af flere grunde. De største bagmænd vil rykke deres sexslaver frem til rigere og rigere lande, hvor der er størst indtjeningsmuligheder. Det desorienterer også sexslaverne. Når en kvinde begynder at kunne lidt italiensk, flyttes hun fra Rom til Amsterdam, så flugt igen bliver usandsynlig. Det forhindrer NGOer, politi og socialarbejdere i at nå til bunds i sexslavens historie. Og sluttelig rokeres og byttes der af den prosaiske grund, at hvad der er gammel fangst for kunder på ét bordel er frisk madding på et andet. Der er stor profit at hente for alle involverede, undtagen den handlede selv, for der kræves næsten ingen startkapital. Det internationale samfunds retssystemer sakker bagud og stramme udlændingelove i vest blokerer ofte for opklaring og udredning af kæder. Årligt omsætter handel med slaver større summer end handel med våben eller narkotika. Sexslaver er kun 4 procent af verdens slaver, men står for 40 procent af indtjeningen. Af de 95 millioner dollars, der årligt tjenes på moderne slavehandel går 36 millioner til sexslavernes bagmænd. Siddharta Kara vurderer, at der på bare én enkel handlet kvinde kan tjenes op til dollars årligt. Det du har set og hørt, har det rykket dine egne grænser? S036

3 Ja, klart, siger Kasper Ravnhøj. Det er en følelse af tabt uskyld, og det bliver også et af temaerne i forestillingen. MØRKET I MØRKET 15 km uden for Pnom Poehn besøgte Kasper Ravnhøj et sted, der med infam simpelhed kaldes Børnebyen. En landsby, der alene består af børneprostituerede og deres alfonser og madammer. Cambodia er for nuværende pædofiles skjulte paradis og forsyner bl.a. Thailand med materiale. Børn er en stor del af trafficking industrien især i Asien, hvor handelen holdes i gang af sexturister, og de mange der sidder i skjul bag deres computerskærme og surfer børneporno. Fortæl om børnebyen, siger jeg og føler både nysgerrighed og ubehag. Er det ubehag ved tanken om børn til salg eller ubehag ved min egen nysgerrighed? Vi vil gerne se ind i mørket, det ligger til den menneskelige natur. Vi vil gerne vide, hvordan det udspiller sig dér, hvor hverken samvittighed eller empati sætter grænser for udfoldelsen af kvalm drift. Men, hvad kan man sige om dette mørke i mørket, hvor voksne forlyster sig med børn? Det er børn der byder sig til, siger Kasper Ravnhøj. Det er børn der render rundt og siger yum yum og bum bum. Yum yum for blow job og bum bum for samleje. Børn ned til fire år, der tilbyder sig selv mekanisk. Da jeg spørger Kasper Ravnhøj, om der er noget han ville ønske, han ikke havde oplevet eller set svarer han: Måske ALT og uddyber: Jeg så en pige, hun var vel en otte - ni år. Jeg så hende flere gange. Det var i Cambodia, og det var ikke engang i Børnebyen. Hendes ene mamma, hun havde flere, var virkelig, virkelig ubehagelig. Hun havde en lille barbecue og colabiks og ved siden af den havde de banket et lille rum op, det var måske 1,2 m. højt og lignede noget fra stavnsbåndets tid. Her betjente pigen sine kunder. Tre gange gik jeg forbi, sad og drak cola og forsøgte at snakke med hende. Det var forfærdeligt. Det sindssyge var, at hun virkelig gik til mig: I fuck you!, hånden i skridtet, fløjten. Det var yum yum og bum bum Jeg kiggede ind ad den lille dør til pigens rum, og kunne se madrassen, det var ikke andet derinde, end en nøgen og beskidt madras. Jeg har jo ikke set selve volden, men sporene. De sætter sig i én, når man kender historien. Liderligheden skal simpelthen kanaliseres andre steder hen. Gå i swingerklub hvis det er det der skal til Kasper Ravnhøj pointerer, at det ikke kun er udenlandske pædofile, der køber mindreårige piger. Myter og overtro spiller også ind og gør mange lokale mænd til kunder i Afrika og Asien. I Afrika hersker myten om at en jomfru kan heale AIDS, og i Asien tror mange mænd at overgrebet tilfører ying til deres yang. Myter som disse gør, at pigebørn og teenage-piger syes sammen og sælges igen og igen som magiske jomfruer og healende uskyld. Der var en anden cambodiansk pige, som jeg heller aldrig glemmer. Hun var meget god til at tegne, fortæller Kasper Ravnhøj, Hun havde været handlet siden hun var tretten år, men var nu blevet reddet ud af det af den cambodianske NGO, Somali Mam Foundation. Da hun skulle oplæres, fik hun strøm i skridtet og blev gennem to år flere gange hejst ned i et rum fuld af insekter, der bed og stak i 42 timer. Hun var blevet solgt som jomfru fire gange. Hun havde været gravid fire gange, og fået foretaget lige så mange primitive aborter, den sidste gang i fjerde måned. Efter den abort, der jo ikke just blev foretaget på hospitalet og var ret voldsom, spurgte hun sin madamme, om hun måtte lade være med at arbejde bare dagen efter. Mamma tog et stykke metal og jog det i øjet på hende. NGO erne ventede med at rykke på om hun havde HIV, for de mente ikke, hun var klar til den viden, før hun var kommet sig lidt mere. Igen, det er de mange spor efter volden En lille spinkel pige med et mærkeligt, ødelagt øje. Hun var ved at lære engelsk, men da hun skulle sige sit navn, så sagde hun det så lavt, at jeg næsten ikke kunne høre det. Børn sælges enten af forældre og andre pårørende eller de kidnappes. Børn er lette at tugte, for børn vil instinktivt gerne samarbejde. Deres manglende erfaring gør, at de tillidsfuldt træder ind i og tjenstvilligt forsøger at orientere sig i den hverdag, der nu engang bliver tilbudt dem. Et barn har kun den hånd den voksne rækker det som værn mod en endnu ukendt verden, og hvis den hånd forlanger, at barnet skal tilbyde sine ufærdige bryster, sit køn, sin anus til voksne mænds perversiteter i et rum ved siden af en barbecuebiks, så er det sådan verden ser ud. Så er det sådan det er at være barn. At skildre konflikten med barnet i forestillingen er ekstremt svært. Men jeg tror vi har løst det. Hvis jeg fortæller dig hvordan, lover du så ikke at skrive det? KUNDERNE Har du talt med nogle af kunderne? Jeg har haft mange konfrontationer, hvor jeg næsten kom i slagsmål. I Barcelona f.eks. fulgte jeg efter en kunde. Han var inde på sådan en pornoshop, hvor han havde sex med en pige i en af båsene. Det kan de andre besøgende sidde og høre på. Det lægger ligesom lydtæppet. Jeg kunne høre at pigen blev rigtig træt og bad ham stoppe Jeg kan ikke mere nu, sagde hun. Men han blev ved og sagde bare sådan noget som Men du er så smuk, så smuk! Da hun så stadig ønskede han skulle stoppe, blev det i stedet til: Hvorfor kan du ikke lide mig? Hvorfor er du ikke vild med mig! Da han kom ud af båsen, fulgte jeg efter ham ud og hen ad gaden. Jeg konfronterede ham og lod som om jeg havde ham på skjult kamera. På spørgsmålet om, hvorfor han betalte for sex svarede han, at sex og kvinder jo altid kostede noget. For ham var alle kvinder ludere. Manden var klar over, at kvinden ikke havde haft det godt under akten, men hans eneste svar på det var: Men, det var jo derfor jeg ikke viste hende mine bedste moves. I Cambodia har man et motto, der siger Mænd er guld. Kvinder er tøj. Alt preller af på en mand, hvorimod en kvinde, hun kan blive beskidt, og snavset går ikke bare væk igen. Flygter du ind på en politistation i Cambodia, fordi du er blevet voldtaget, så har du jo nok selv bedt om det og risikerer bare gruppevoldtægt. Det er det her bad girl syndrom, som vi også stadig har spor af herhjemme. Hvis en pige fra ens klasse har været sammen med fire drenge er hun let på tråden, hvor en dreng bare er en player. Pludselig kan man tillade sig lidt mere over for hende. Og så rykkes hendes grænser jo også gradvist. Det er sådan over hele verden. I større og mindre skala. Kvinders værdighed skal hæves over hele verden, hvis noget skal ændres. S037

4 Prostitutionsmiljøer er altid, hvis man ser bort fra de pædofile miljøer, skabt som illusioner, der fortæller, at de prostituerede jo på en måde gerne selv vil. Det hele handler om liderlighed, om at gøre kunden så liderlig, at han jo bare ikke kunne sige nej. Ikke at liderligheden undskylder noget, for jeg mener, at kunden vælger at gå med på illusionen, siger Kasper Ravnhøj. På pornoshopper i Istedgade har man både almindelig øl og fræk øl. Når du bestiller en fræk øl, den koster 100 kr, sætter barpigen en dildo på fustasen og sænker den ned, så den er ud for hendes skridt og så knepper hun fustasen, indtil dit glas er fuldt. Kunden, der køber en fræk øl bilder sig ind, at barpigen er skrub liderlig, for hun ser jo sådan ud. Og så er trinnet til at gå ind i en af båsene ikke særligt langt det er nærmest bare afslutningen på et længere forspil. I Thailand præsenteres sex som om det nærmest bare er Bakken eller Tivoli-Pussyland. Mønstret indenfor trafficking hjælper også til. Det er nemmere at holde illusionen om den lykkelige luder i live, når kunde og sexslave ikke kan tale sammen. Irakiske ludere i Syrien, cambodianske ludere i Thailand, nigerianske ludere i Istedgade. Luderen forbliver den fremmede anden, som man kan bemægtige sig uden at skulle forstå. Der er et menneske bag masken, men da det er masken, man betaler for, stiller kun de færreste spørgsmål. Der er en skrøne om, at det kun er de perverse eller dem der ikke kan score, der går til ludere. 14 % af danske mænd køber jævnligt sex. Det er sgu mange. Når der er landsholdskamp er der total gang i den på Waterloo, for så kommer de jyske roligans. Til Distortion vrimlede Istedgade med 16 årige efterskoleelever, der lige skulle have et dyt i bamsen, siger Kasper Ravnhøj. Blandt de 14 % af mænd lever i bedste fald skrønen om den lykkelige luder, i værste fald er de ligeglade. Den omfattende sexhandel, der glider forholdsvist ubesværet over verdens grænser, kunne ikke lade sig gøre uden de mange enkelt personer, der er villige til at lukke øjnene for deres handlings videre konsekvenser i ønsket om profit. Og slet ikke uden de rige destinationslandes velbetalende kunder. Jacob, min medkoreograf, har talt med en familiefar, der ikke så et større problem i at han ind imellem køber sig til et blowjob i bilen, mens barnet sidder på bagsædet på vej til vuggestuen. Liderligheden skal simpelthen kanaliseres andre steder hen. Gå i swingerklub hvis det er det der skal til, siger Kasper Ravnhøj. I Danmark er der sådan en Nyhavns-fissementalitet: Åhr! lige et slag fisse det gør ingenting, det er jo ikke engang rigtig utroskab. FRITZL På Mute Comps kontor har Kasper Ravnhøj og hans medkoreograf Jacob Stage lavet et patchwork af en inspirationsvæg. Vi rejser os fra den bløde sofa og går over og ser på væggen. Her hænger bl.a. et avisfoto af Joseph Fritzl i badebukser på en strand i Thailand i selskab med bløde børnesilhuetter. Billedet er uskarpt og mandens træk er utydelige. Ondskaben har det med at fortone sig. Det er i hvert tilfælde svært at blive ved med at stille skarpt på den en eftermiddag i dansehallerne på Carlsberg, hvor lyset falder ind af vinduerne og skaber smukke skyggemønstre på betongulvet. Når en østrigsk mand bliver taget i at have sin datter og deres fælles børn boende i en kælder så han kan have sex med hende, går verdenspressen amok, siger Kasper Ravnhøj. Monstret fra Østrig! Men der er tusinder og atter tusinder af kvinder og piger, og også unge mænd og drenge, der lever i fangenskab, så man kan misbruge dem seksuelt. Disse mennesker er bare ikke vesterlændinge, men asiater, afrikanere og østeuropæere. Når Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO) taler om, at de vil have regelsæt, der ligestiller deres job som sexarbejder med andre jobs, så glemmer de det globale net, fortsætter Kasper Ravnhøj. Det kan godt være at 10 % af verdens prostituerede virkelig har det fint, men vi kan ikke lovgive ud fra den procentdel, vi må lovgive ud fra de 90 % der er ofre. Vores slutning bliver åben og det er fordi, det skal afspejle virkeligheden. Politisk set søger man ikke vished om, hvad der sker med de handlede, som man efter 100 dage sender ud af Danmark. Ofte står beaters parat, når de handlede vender tilbage til deres hjemland. Og ofte ryger de ind i prostitutionen igen, under tvang eller fordi de nu er ødelagte både psykisk og fysisk. Mange steder på kloden er en tidligere prostitueret intet værd i sit lokalsamfund. En kvindes liv, et barns liv, en ikke-europæers liv skal tælle mere i vores bevidsthed, hvis man vil gøre op med trafficking. Som det er nu, gør de skrappe udlændingeregler i vest menneskehandlerne en tjeneste. Rekrutteringen er let, fordi de mange, der Så længe kvinden eller den lille pige er sammen med mig er hun jo ikke sammen med en Frtizl type, det er faktisk nærmest en gave, jeg giver hende. Den opfattelse tror jeg er typisk blandt kunder. drømmer om et bedre liv i Vesten, ikke kan komme ind i fort Europa ad legale veje og derfor er modtagelige for illegale alternativer. Strafforfølgelsen af bagmændene besværliggøres, da vidnet og ofret, på trods af vedvarende vold og trusler mod hende og hendes familie, juridisk behandles som en illegal indvandrer. Ofret har alt at tabe ved at vidne og næsten intet at vinde. Jeg får lyst til at gå ud i solen og glemme alt om at skrive denne artikel. Der er ikke nok monstre til at få en industri med 200 milliarder kroner i omløb til at løbe rundt, ergo har flere almindelige mennesker monstrets egenskaber i sig, en dyrisk trang til at tilfredsstille sig selv på bekostning af den anden. Det er rart at forestille sig ondskab som et bundfald, der kan sies fra det ordentlige samfunds klare vand, men bundfaldet er her uadskillelig fra det klare vand. Den glider ubesværet ind og er der i den store globale sammenhæng, der sluttelig forsegles af kunden. Familiefaren, der køber et blowjob i busken ved Enghaveplads, forretningsmanden, der lige skal have tiden til at gå under en mellemlanding i Frankfurt, de mange mænd (og i nyere tid også kvinder) på ferie i Thailands sex-forlystelsesparker og den pædofile i Børnebyen, spinder på det samme net; en kriminel milliard industri. Men de fleste kunder bryder sig ifølge Kasper Ravnhøj ikke om at se sig selv som onde: Så længe kvinden eller den lille pige er sammen med mig er hun jo ikke sammen med en Frtizl type. Det er faktisk nærmest en gave, jeg giver hende. Den opfattelse tror jeg er typisk blandt kunder, siger Kasper Ravnhøj. S038

5 Løgne får industrien til at løbe rundt. De løgne de handlede får fortalt af den der rekrutterer dem, de løgne kunderne fortæller sig selv om deres handling. Og den løgn, der ligger i et ordvalg. Ordet kunde siger nogen om den brede befolknings manglende erkendelse af det overgreb, der finder sted. Hvorfor ikke sige forbryder? Hvorfor er det mindre kriminelt at stjæle en bid af en sjæl end at købe narko og våben? Trafficking er det internationale verdenssamfunds definition på menneskehandel og betyder at fragte og overføre. Dette blufærdige ordvalg er et udtryk for den vage politiske og juridiske handling der stadig er normen på området. Lad os derfor sige det som er: Trafficking er sex-slaveri det er det ord, politikere bør handle på og lovgive udfra. Og selvfølgelig skal vi og resten af verden gøre, som de gør i Italien, Holland og Belgien give de kvinder der tør vidne en opholdtilladelse. Hvad nu når i er færdige med forestillingen? Så laver vi bare den næste, griner Kasper. Hver gang man har lavet en forestilling, er der et tomt øjeblik, men så er det bare op på hesten igen. Bliver det anderledes nu efter denne forestilling? Fuldstændig, siger Kasper Ravnhøj Jeg kan komme i en hvilken som helst by og finde det. Verden ser anderledes ud nu og for altid. VIDSTE DU AT Thailands sexindustri er opbygget efter Vietnamkrigen, hvor amerikanske soldater tog på orlov fra slagmarken i Thailand. Sexindustrien i det tidligere Yugoslavien er boomet efter FN-soldaternes tilstedeværelse under og efter krigen....italien siden 1999 har givet mere end 2000 handlede permanent opholdstilladelse, fordi de har videregivet oplysninger om deres bagmænd. At en handlet, der ikke vil videregive oplysninger, i Italien får seks måneders opholdtilladelse og kan få denne forlænget, hvis han/hun har fundet arbejde. Kasper Ravnhøj i Cambodia, hvor han bl.a. har foretaget en del af sin research. Om Mute Comp. Physical Theatre Kasper Ravnhøj og Jacob Stage har siden 1999 markeret sig nærmest eksplosivt og står i dag på den danske danseteaters absolutte forgrund. Kompagniet har siden stiftelsen i 1999 kommenteret alvorlige samfundsproblematikker som tortur, propaganda, død, sorg og katastrofer. Mute Comp har tæt kontakt til centrale danske humanitære organisationer såsom HopeNow, Safe and Alive og Reden International. Herudover er kompagniet i kontakt med UNIAP (United Nations Inter-Agency Project on Human Trafficking) og ikke mindst den verdenskendte organisation Somaly Mam Foundation. Knock on Unpainted Wood vil blive filmet og redigeret til en dansefilm der gerne skulle blive et indspark i debatten om menneskehandel i medier og på uddannelsesinstitutioner. Knock on Unpainted Wood opføres fra 27. august september i Dansehallerne. Hvad gør Danmark? Hvis en handlet kvinde ikke vil samarbejde om sin hjemsendelse, får hun max 30 dages refleksionstid i krisecenter. Hvis hun samarbejder om sin hjemsendelse kan hun søge om en forlængelse af sin refleksionstid på op til 100 dage på krisecenter, hvor hun tilbydes psykolog og lægehjælp og forskellige aktiviteter. De danske myndigheder søger kontakt til NGOer i kvindens hjemland og beder disse stå for modtagelsen. Kvindens videre skæbne er lagt i hænderne på NGOer og er ikke et ansvar de respektive regeringer påtager sig, på nær i Italien, Holland og Belgien. Definition på menneskehandel Danmark har underskrevet og ratificeret FN Konventionen imod organiseret kriminalitet over grænserne fra år I tillægsprotokollen (Palermo Protokollen), der skal forhindre og straffe handel med mennesker, specielt kvinder og børn, angiver artikel 2 tre formål med tillægsprotokollen: (a) forebygge og bekæmpe menneskehandel med særlig vægt på handel med kvinder og børn. (b) beskytte og hjælpe ofrene for menneskehandel med fuld respekt for menneskerettighederne. (c) styrke samarbejdet mellem stater for at nå disse mål. S039