Fremstilling af HCl-gas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremstilling af HCl-gas"

Transkript

1 Ionforbindelser

2

3 Fremstilling af HCl-gas 2 teskefulde vandfrit natriumhydrogensulfat blandes med 1 teskefuld natriumchlorid på et stykke filtrerpapir og hældes i et reagensglas. Der laves en opstilling som vist på tegningen og reagensglasset varmes forsigtigt op. Der stoppes, når urinposen er halvt fuld. Der skal udvises stor forsigtighed, da HCl-gassen, er meget aggressiv. Fremstilling af saltsyre Der monteres en tragt på urinposen, og der hældes 20 ml vand fra bægerglasset som vist på tegningen. Bedøm opløseligheden af HCl-gas og læg mærke til, hvad der sker ved temperaturen.! Den dannede væske er saltsyre. ph-værdien for den dannede saltsyre måles. 3

4 Saltsyre Når HCl-gas opløses i vand, dannes der saltsyre. Gassen er letopløselig i vand. Hvad der sker, når HCl-molekylerne reagerer med vandmolekylerne, kan forklares ved følgende reaktionsskema: HCl + H 2 O 6 Cl - + H 3 O + HCl-molekylet fraspalter altså H + -ioner, der bindes til H 2 O. Ved reaktionen stiger temperaturen. Man skriver oftest reaktionsskemaet på en forenklet måde, idet man undlader at medtage H 2 O på venstre side af pilen og nøjes med at skrive H + i stedet for H 3 O + -ionen på højre side af pilen. Det forenklede (men ikke helt rigtige) reaktionsskema kommer derfor til at se således ud: HCl 6 H + + Cl - En flaske med saltsyre indeholder derfor: H + hydrogenioner (egentlig H 3 O + -ioner) Cl - cloridioner og H 2 O vandmolekyler Elektrolyse af saltsyre Ionerne kan påvises, da de gør opløsningen elektrisk ledende. Hæld ca. 50 ml fort. saltsyre i et elektrolyseapparat. Fyld næsten helt op med vand. fyld vand (eller fort. saltsyre) i mikroreagensglassene og anbring dem omvendt over elektroderne. Led strøm gennem elektrolyseapparatet, som vist på tegningen. Find ud af, hvad der dannes ved de to elektroder. Opløsningen kan lede strømmen, fordi vandrer mod plus-elektroden vandrer mod minus-elektroden 4

5 Den sure positive ion Et 10 cm stykke universalindikatorpapir vædes med saltvand og lægges til afdrypning på et stykke filtrerpapir. En træpind fugtes med saltsyre, og med den sættes forsigtigt en lille rød plet midt på indikatorpapiret. pletten må ikke være mere end 3-4 mm i diameter. Indikatorpapiret anbringes mellem to glasplader, som vist på tegningen, og forbindes med to krokodillenæb til strømkildens plus- og minuspol. (Spænding ca. 20 V=). Efter ca. 10 min kan man se at den røde plet har flyttet sig. Hvilken pol vandrer pletten mod? Hvilken ion er årsag til den sure virkning hos saltsyre? NaOH - en base Natriumhydroxid, NaOH, er et fast hvidt stof, der kan købes i form af små perler, der ofte sælges under navnet "Ætsnatron" eller "Kautisk soda". Det er letopløseligt i vand; men det skal foregå forsigtigt, da det bliver meget varmt ved opløsningen. Natriumhydroxid sælges også som opløsning under navnet "Natronlud" og indgår som bestanddel i mange kloakrensemidler. En opløsning af Natriumhydroxid leder elektrisk strøm lige så godt som fortyndet saltsyre, og må derfor bestå af ioner. Natriumhydroxid indeholder ionerne Na + OH - natriumioner hydroxidioner Den basiske ion. Den basiske ion kan påvises på samme måde som den sure ion. Forsøget øverst på denne side gentages, idet der blot sættes en blå plet med fortyndet natriumhydroxid i stedet for saltsyrepletten. Hvilken pol vandrer pletten mod? Hvilken ion er årsag til den basiske virkning hos natriumhydroxid? 5

6 Natriumclorid Natriumclorid, som også kaldes køkkensalt eller stensalt, indeholder Na + -ioner og Cl - -ioner. Det var natriumclorid, vi brugte, da vi fremstillede hydrogenclorid. H +, Na +, OH - og Cl - Du skal lave nogle forsøg med følgende opløsninger: Saltsyre (HCl), som indeholder H +, Cl - og H 2 O. Natriumclorid (NaCl, saltvand), som indeholder Na +, Cl - og H 2 O. Natriumhydroxid (NaOH), som indeholder Na +, OH - og H 2 O. I skemaet kan du se, hvad du skal lave. I felterne skal du skrive, hvad der sker ved forsøgene, også når der ikke sker noget. Lav først forsøg A med alle tre opløsninger, så B osv. A. Mål ph-værdi med universalindikatorpapir. Saltsyre H + Cl - Natriumclorid Na + Cl - Natriumhydroxid Na + OH - B. Tilsæt en dråbe phenolphtalein. C. Dyp et rent glasrør i opløsningen og hold den inde i en gasflamme i få sekunder. Noter flammefarven. D. Tilsæt lidt kobbersulfatopløsning, CuSO 4. E. Tilsæt et par dråber sølvnitrat-opløsning, AgNO 3. Når du har lavet alle forsøgene, skulle du være i stand til at se, hvilken ion, der er årsag til hver enkelt reaktion. Skriv i hvert felt, hvor der er sket en reaktion, hvilken ion der er årsag til reaktionen. 6

7 De stærke syrer HCl er i en vandig opløsning helt omdannet til H + -ioner og Cl - -ioner. Man siger at HCl er fuldstændig ioniseret (= fuldstændig omdannet til ioner). I saltsyre er der altså ingen HCl - molekyler, men kun H + -ioner, Cl - -ioner og vandmolekyler. Jo flere vandmolekyler jo mere fortyndet er saltsyren. Syrer, der som saltsyre er fuldstænding ioniseret, kaldes for stærke syrer. Der er to andre stærke syrer, du skal kende, nemlig svovlsyre, H 2 SO 4, og salpetersyre HNO 3. De stærke syrers reaktion i vand: Syrens formel Ioner Syrerestens navn HCl 6 H + + Cl - clorid-ion H 2 SO 4 6 2H + + SO 4 2- sulfat-ion HNO 3 6 H + + NO 3 - nitrat-ion Alle opløsninger af syrer ligner hinanden, da de alle indeholder H + -ioner. Men syrernes negative ioner, der kaldes for syrerest-ioner, er forskellige. Du skal lave nedenstående forsøg med de tre stærke syrer. A. Mål ph-værdi med universalindikatorpapir B. Tilsæt et par dråber bariumclorid, BaCl 2. Saltsyre H + Cl - Svovlsyre 2H + SO 4 2- Salpetersyre H + NO 3 - C. Tilsæt et par dråber sølvnitrat, AgNO 3. D. Tilsæt et par dråber nitratreagens (nitron). Alle de steder, hvor der er sket en reaktion, skal du skrive, hvilken ion der er årsag til reaktionen. De tre sidste prøver kaldes for B. sulfatprøve, C. cloridprøve og D. nitratprøve. De kan bruges til analyse til at identificere SO 4 2 -, Cl - og NO 3 -ioner i ukendte stoffer. Prøv at bestemme ukendte ioner i nogle ukendte stoffer.. 7

8 Identifikation af ukendte salte Et salt er faste stoffer, der består af ioner. Dvs. at de består af en positiv ion og en negativ ion. De forsøg, du har lavet på side 5 og 6 i hæftet om Ionforbindelser, kan bruges til at identificere nogle ukendte salte. Hvis du får et fast salt, opløses det i destilleret vand inden du undersøger det. Husk at bruge helt rene reagensglas til undersøgelserne. 1. Bestemmelse af stoffets ph-værdi Brug indikatorpapir til at bestemme stoffets ph-værdi for at finde ud af om det er surt, basisk eller neutralt. Er stoffet surt indeholder det den positive ion H + Du kan nu gå videre med at bestemme den negative ion (pkt. 2) Er stoffet basisk indeholder det den negative ion OH - Du kan nu gå videre med at bestemme den positive ion (pkt. 3) Er stoffet neutralt, skal du bestemme både den negative ion (pkt. 2) og positive ion (pkt. 3) 2. Bestemmelse af den negative ion Brug forsøgene på side 6 i hæftet Ionforbindelser til at afgøre om den negative ion er Cl - (clorid), SO 4 2- (sulfat) eller NO 3 - (nitrat). Hvis du får hvidt bundfald med AgNO 3 (sølvnitrat), er den negative ion Cl - Hvis du får hvdt undfald med BaCl 2 (bariumclorid), er den negative ion SO 4 2- Hvis du får hvidt bundfald med nitratreagens (nitron), er den negative ion NO 3-3. Bestemmelse af den positive ion Hvis den positive ion ikke er H +, er der en stor sandsynlighed, for at det er en metalion. Metalioner kan bestemmes ved at undersøge flammefarven. Tag et glasrør eller et stykke kanthalråd med et lille ombukket øje og dyp ned i din opløsning. Hold det kortvarigt inde i flammen på en bunsenbrænder for at se flammefarven. Vi har observeret følgende flammefarver: Na + K + Li + Cu 2+ Ca 2+ varm gul bleg gul/lys violet (den blege gule får, du, når du bruger glasrør) mørk rød Grøn Orange 8

9 ph ph skalaen går fra 0 til 14. Når vi måler ph-værdien ved hjælp af universalindikatorpapiret, måler vi, hvor stor koncentration af H + -ioner eller OH - -ioner, der er i en opløsning. ph er mindre end 7, når der er størst koncentration af H + -ioner. ph er større end 7, når der er en størst koncentration af OH - -ioner. ph er 7, når der hverken er overskud af H + -ioner eller OH - -ioner i opløsningen. Jo mindre forskellen mellem koncentrationen af H + -ioner eller OH - -ioner er, desto nærmere ved 7 er ph-værdien. Fortynding Hvis vi tilsætter vand til en sur opløsning vil ph-værdien stige imod 7. Har vi 1 ml saltsyre med ph = 0 og tilsætter 9 ml vand så vi nu har i alt 10 ml opløsning vil phværdien stige til 1. For hver gang vi yderligere fortynder opløsningen 10 gange vil ph-værdien stige med ca. 1, dog højst til 7. Eks. 1 ml syre med ph = 0 vil efter tilsætning af 999 ml vand fylde 1000 ml, og være fortyndet 1000 gange. Den nye ph værdi er 3. I en basisk opløsning falder ph-værdien ca. 1, hver gang opløsningen fortyndes 10 gange, dog ikke til mindre end 7. Opgave: Hvad bliver ph-værdi, hvis 2 dl ammoniak med ph-værdi 11 fortyndes med vand, så blandingen fylder 20 l? Tegneserien viser, hvordan ph-værdien ændrer sig, når 1 ml HCl med ph = 0 fortyndes. 9

10 En svag syre Ved opløsning i vand bliver de stærke syrer fuldstændig ioniseret i H + -ioner og syrerestioner. Svage syrer er kun delvis ioniseret. Eddikesyre Eddikesyre har formlen CH 3 COOH og ioniseres således: CH 3 COOH W CH 3 COO - + H + Dobbeltpilen betyder at reaktionen ikke er fuldstændig idet kun 1% af eddikesyremolekylerne er omdannet til H + -ioner og syrrrestioner, som i eddikesyre hedder acetat-ioner. Syrer, der kun er delvist ioniseret kaldes for svage syrer. Stregformlen for eddikesyre kan forklare, hvorfor formlen for eddikesyre skrives CH 3 COOH. På tegningen til højre er vist, hvordan man kan forestille sig indholdet af to lige store mængder saltsyre og eddikesyre. De er lige koncentrerede og derfor er der lige meget vand i hvert glas. Saltsyren er en stærk syre og altså fuldstændig ioniseret. Derfor er der flere ioner i saltsyren end i eddikesyren. I eddikesyren er der flere molekyler. Mål ledningsevnen i en opløsning af saltsyre og en opløsning af eddikesyre ved hjælp af et elektrolyseapparat og et amperemeter. Hvilken syre leder strømmen bedst? Syrer og baser Definition på syrer og baser: En syre er et stof der kan afgive H + -ioner til vand. En base er et stof, der kan optage H + -ioner fra vand. Svage baser Mål ledningsevnen i natriumhydroxid og ammoniakvand. (Pas på lugten af ammoniak og læg et låg over glasset med ammoniakvandet). Ammoniak, NH 3, er en stikkende luftart, der let kan opløses i vand. Ammoniak er en svag base, da nogle af ammoniakmplekylerne ved opløsningen optager H + -ioner fra vandet. NH 3 + H 2 O W NH OH - 10

11 Syre + base Vi kan neutralisere syren ved hjælp af en base. Du skal nu se nærmere på reaktionen mellem syre og base. Først skal du bruge saltsyre og natriumhydroxid. Opløsningerne skal have samme koncentration, dvs. at opløsningerne indeholder lige mange HCl-molekyler og NaOH-molekyler pr. liter. Du skal bruge 1 bægerglas, 1 porcelænsskål, 1 sprøjte, 1 spatel og et lille stykke universalindikatorpapir. Senere kan du også bruge bunsenbrænder, trefod og trådnet. 1. Afmål 5 ml saltsyre og hæld det i porcelænsskålen. 2. Afmål 10 ml natriumhydroxid i en sprøjte, der placeres i et bægerglas, indtil den bruges. 3. Basen dryppes nu dråbevis til syren i porcelænsskålen. Sørg for hele tiden at røre rundt med spatlen. Når der er ved at ske noget med indikatorpapiret dryppes meget forsigtigt, og når opløsningen er neutral (eller lige når farven skifter fra rød til blå) stoppes tildrypningen. (Hvis der undtagelsesvis smages på den neutrale opløsning, vil du lægge mærke til, at det smager salt.) 4. Aflæs på sprøjten hvor mange ml NaOH der skulle bruges for at neutralisere 5 ml HCl? Til neutralisering af 5 ml HCl bruges ml NaOH. Forsøget gentages ved at bruge svovlsyre i stedet for saltsyre Til neutralisering af 5 ml H 2 SO 4 bruges ml.naoh Hvorfor er der forskel? Ekstra Efter neutralisationen af NaOH med HCl kan opløsningen inddampes. Hvad er der tilbage, når vandet er fordampet? Lad porcelænsskålen køle af og opløs derefter stoffet i så lidt vand som muligt. Hæld opløsningen i en flad skål og lad den stå til næste kemitime. Der skulle da gerne dannes større krystaller. Hvilken form har krystallerne? 11

12 Titrering Den måde vi anvendte til neutralisering af en syre med en base kaldes for titrering. Ved titrering tilsættes lige netop så meget base at syren forsvinder - eller omvendt. Ved anvendelse af indikator får vi at vide, hvornår vi har nået ækvivalentpunktet (ækvivalent = lige store). Reaktionsskemaet kan skrives således: HCl + NaOH 6 NaCl + H 2 O Men da saltsyre indeholder H + og Cl - -ioner og natriumhydroxid indeholder Na + og OH - -ioner kan reaktionen mere korrekt skrives på ionform således: H + + Cl - + Na + + OH - 6 Na + + Cl - + H 2 O saltsyre natriumhydroxid natriumclorid vand Da Na + og Cl - optræder på begge sider af reaktionspilen, betyder det at disse ioner slet ikke deltager i reaktionen. Slettes de bliver der blot følgende tilbage: H + + OH - 6 H 2 O Hvis vi nu tog en saltsyreopløsning med en anden koncentration kan vi ved titrering måle, hvor meget NaOH, der nu skal bruges for at nå ækvivalentpunktet. Skal der f.eks. bruges 2,5 ml NaOH til at neutralisere 5 ml af saltsyreopløsningen, ved vi at den kun indeholder halvt så mange H + -ioner som den første opløsning. Man kan altså benytte titrering til at sammenligne syrers (og også basers) koncentration. Elektrolyse af saltvand (NaCl) Du skal nu lave en elektrolyse af en opløsning af NaCl (natriumclorid). Fyld de små reagensglas med opløsningen og anbring et lille stykke universalindikatorpapir i toppen af hvert reagensglas, inden du anbringer dem over elektroderne. Tilslut til spændingskilde 10 V, indtil reagensglasset ved minuselektroden er fyldt med luft. Undersøg luften i dette glas med en brændende træpind. I felterne på tegningen skal du skrive navnene på de stoffer, der dannes, samt hvad der sker med indikatorpapiret. 12

13 Ved elektolysen af saltvand sker der følgende. Ved plus-elektroden: 2Cl - 6 Cl 2 + 2e - Ved minus-elektroden: 2H 2 O + 2e - 6 H 2 + 2OH - I saltvandet erstattes Cl - -ionerne derfor med OH - -ioner. Der sker ikke noget ved Na + -ionerne og når alle Cl - -ionerne er ondannet til clor vil væsken indeholde Na + - og og OH - -ioner og derfor være omdannet til natriumhydroxid. Natrium Der dannes ikke frit natrium ved minus-elektroden. da natrium er et metal, der meget let ioniseres. I atmosfærisk luft vil natium hurtigt oxideres til Na 2 O under varmeudvikling, og det er derfor selvantændeligt. Derfor opbevares det i kemikalierummet i et glas med petroleum, så det ikke er i berøring med luft. Kommes natrium i vand, reagerer det straks ved denne reaktion: 2Na + 2H 2 O 6 H Na + + 2OH - Det kan være meget farligt, da der udvikles varme, og den dannede H 2 kan antændes. Dansk Salt Natriumclorid (NaCl) udvindes her i Danmark fra en salthorst i undergrunden i området vest for Hobro. Saltet er dannet for mere end 250 mio. år siden. Dengang var Danmark dækket af et varmt indhav i stil med det Døde Hav i dag. Her blev salt udfældet som et kilometertykt lag på havbunden. Efterfølgende er der aflejret 4-5 km ler, sand og kalk oven på saltet. På grund af vægten af disse overliggende lag, der har en højere massefylde end saltet, er saltet langsomt Dannelse af salthorst Tværsnit af salthorst trængt op gennem lagene, der hvor lagene er svagest. Herved er der blevet dannet en salthorst, der er ca. 3 km i diameter og har en dybde på 4 km. Toppen ligger ca. 300 m under jordoverfladen. Der produceres salt fra til meters dybde ved at pumpe vand ind i saltlagene hvorved salten opløses. Saltvandet pumpes til et anlæg, hvor saltet inddampes ved opvamning. Der produceres fra 6 boringer, og selve fabriksanlægget er beliggende ved Mariager Fjord. Anlægget har en årlig produktionskapacitet på ca tons salt. Salt anvendes ikke kun til madlavning og på vintervejene, men spiller også en afgørende rolle på utallige andre områder. I levnedsmiddelindustrien bruges salt til konservering og som smagstilsætning. Salt tilsættes husdyrfoder og indgår i produktion af vaskemidler og ved tøjfarvning. Salt bruges til blødgøring af vand både i store industrianlæg og i opvaskemaskiner. Derudover er salt et råstof i andre industrier, som f.eks. clor- og sodafremstilling. 13

14 Elektrolyse af saltvand hos DS og Norsk Hydro Tidligere foregik der fremstilling af clor, natriumhydroxid og forskellige andre stoffer på Dansk Sojakagefabrik (DS), som lå på Islands Brygge midt i København. Her brugtes salt som råstof og ved elektrolyse blev der udvundet clor (Cl 2 ), hydrogen (H 2 ) og natriumhydroxid (NaOH). Elektrolyseapparaterne var indrettet, så de tre stoffer løbende kunne aftappes i meget ren form. Clorfabrikken på Rafnes ved Porsgrunn Der blev i 80'erne rejst spørgsmål omkring sikkerheden ved produktionen af clor midt i København, da clor er en meget giftig gas, og man frygtede for konsekvenserne af et clorudslip midt i byen. Samtidig gav produktionen anledning til kvikvsølvforurening af Københavns Havn, på grund af udsivning af kviksølv fra elektrolysekarene, hvor der andvendtes kviksølvelektroder, som var nødvendige for løbende at kunne adskille clor og natriumhydroxid. DS blev nedlagt, måske på grund af miljøproblemerne, men også fordi det ikke var rentabelt at producere clor langt fra de industrier, der skulle anvende clor, da det er både dyrt og besværligt at transportere. I dag er vandet i Københavns Havn så rent, at folk bader fra det nye havnebad på Islands Brygge. Ved Porsgrunn, som ligger i bunden af Frierfjorden ved Norges sydkyst, har Norsk Hydro nogle store kemiske fabriksanlæg. Der produceres bl.a. gødning og PVC-plast. Desuden er der ved Rafnes på den anden side af fjorden anlagt et stort anlæg, der fremstiller clor ud fra dansk salt. Anlægget blev udvidet i 2005, så der nu kan produceres ton clor om året. I 1970 opfandt man nye metoder til at lave elektrolyse af clor, så man kunne undgå brugen af kviksølvelektroder, så derfor har man ikke de samme miljøproblemer, som DS i København, og da det meste af den producerede clor bruges i plastfabrikken på den anden side af fjorden, har man heller ikke de samme transportproblemer. Anvendelse af hydrogen, clor og natriumhydroxid I princippet laves clor ved elektrolyse af saltvand, nøjagtig som beskrevet på foregående side og der dannes derfor de samme kemiske forbindelser. De tre produkter har mange anvendelsesmuligheder i kemisk industri. Herunder og på de følgende sider nævnes nogle af de vigtigste. Clor - Cl 2 På Norsk Hydros anlæg ved Rafnes er clor hovedproduktet Clor bruges i plastfabrikken ved Porsgrunn på den anden side af fjorden til fremstilling af plaststoffet PVC (polyvinylclorid, vinyl). 14

15 Endvidere kan clor bruges til fremstilling af opløsningsmidler, rensevæsker samt til fremstilling af insektbekæmpelsesmidler til bl.a. landbruget. På grund af clors desinficerende virkning (bakteriedræbende) tilsættes der clor til vandet i svømmebade og nogle steder også til drikkevand. Clor er i ren form en meget giftig gas, og den blev bl.a. brugt som krigsgas under 1. verdenskrig. Gassen clor sælges i flydende form på stålbeholdere eller tankvogne. Hydrogen - H 2 Det meste af den hydrogen, der produceres bruges til fremstilling af ammoniak (NH 3 ), der er et vigtigt gødningsstof, som også kan bruges som råstof til produktion af andre gødningsstoffer. Hydrogen bruges i levnedsmiddelindustrien til hærdning af flydende fedtstoffer, som anvendes ved fremstilling af margarine på margarinefabrikker.der eksperimenteres for tiden meget i anvendelse af hydrogen som alternativt brændsel, da det kan anvendes i brændselsceller til forureningsfri profuktion af elektricitet. Et af de største problemer er opbevaringen, da det i øjeblikket opbevares på trykflasker og fylder væsentlig mere end en tankfuld benzin. Der laves derfor forsøg med andre måder til lagring af hydrogen. Størstedelen af verdens forbrug af hydrogen produceres fra råolie. Natriumhydroxid - NaOH Natriumhydroxid bruges i store mængder i sæbeindustrien, hvor man koger fedt i NaOH. Som nævnt på side 4, kan NaOH købes som fast stof og opløsning under mange navne (kautisk soda, ætsnatron og natronlud). NaOH kan i husholdningen bruges til rensning af tilstoppede afløb i køkken og badeværelse, da NaOH er fedtopløsende. NaOH kan også bruges til afsyring af malede møbler, hvorved malingen kan fjernes. Saltsyre - HCl En stor del af den hydrogen og clor, der fremstilles på fabrikken, bruges til fremstilling af saltsyre. Hydrogen kan brænde i clor, hvorved gassen hydrogenclorid dannes: H 2 + Cl HCl Denne gas ledes til vand, og der dannes saltsyre, som anvendes i de fleste industrier. Natriumhypoclorit - NaOCl Ledes clor ned i fortyndet natriumhydroxid fås en opløsning, der indeholder natriumhypoclorit (NaOCl): Cl 2 + 2NaOH 6 NaOCl + NaCl + H 2 O Natriumhypoclorit-opløsninger udvikler ganske langsomt clor og bruges derfor mange steder som desinfektionsmiddel. Natriumhypoclorit-opløsninger kan du bl.a. købe under navne som "Klorin", Klor-rengøring" eller "Net-op klor". 15

16 Man skal ikke blande natriumhypoclorit-opløsninger med syrer, da der derved er fare for udvikling af farlige clormængder. Da nogle rengøringsmidler indeholder syrer (f.eks. toiletrensemidler) skal man ikke forsøge at forøge rengøringseffekten ved at blande disse med f.eks. "Klorin". Læs i øvrigt altid advarslerne på etiketten, når du bruger kemikalier. Ammoniak - NH 3 En af de industrier der aftager hydrogen er gødningsindustrien. Ved at blande hydrogen og nitrogen i en beholder med stort tyk, højt temperatur og en passende katalysator *) kan man fremstille gassen ammoniak. N 2 + 3H 2 6 2NH 3 Nitrogen kan udvindes fra atmosfærisk luft, som indeholder 78 % nitrogen. Ammoniak sælges på trykbeholdere som flydende ammoniak, der i forårstiden køres ud til landmænd, som sprøjter det udover markerne. Det er ikke helt risikofrit at transportere og i det hele taget arbejde med den flydende ammoniak, da ammoniak er meget giftig. Opløses ammoniak i vand fås en ammoniakopløsning, som er en svag base (se side 8). Ammoniakopløsningen sælges som ammoniakvand eller salmiakspiritus og bruges bl.a. til rengøring. På molbasis (dvs. antal molekyler) er ammoniak, det kemikalie der produceres mest af på verdensplan. Der producers årligt ton ammoniak. Af dette bruges 80% til gødning enten direkte eller som diverse salte. Resten af den producerede ammoniak anvendes hovedsageligt til sprængstoffer. Vægtmæssigt overgås verdens ammoniakproduktion kun af svovlsyreproduktionen.. Svovlsur ammoniak - (NH 4 ) 2 SO 4 Behandles ammoniak med svovlsyre fås et fast hvidt stof, ammoniumsulfat, der også kaldes svovlsur ammoniak. 2NH 3 + H 2 SO 4 6 (NH 4 ) 2 SO 4 Svovlsur ammoniak er godt som gødning til surbundsplanter f.eks. rhododendon. *) Katalysator En katalysator er et stof, som øger en kemisk reaktionshastighed uden selv at blive forbrugt i reaktionen. Det danske firma Haldor Topsøe er markedsførende ved fremstilling af katalysatorer til både ammoniakfabrikker og svovlsyrefabrikker. 16

17 Elektrolyse af kobberclorid (CuCl 2 ) Til elektrolysen af kobberklorid skal du bruge et lille bægerglas, en kulstang, en kobberplade, 2 krokodillenæb, en pærefatning med pære (6V/0,1 A), sikring og 3 ledninger. Inden forsøget skal kobberpladen pudses blank og kulstangen renses med ståluld. Derefter forbindes kredsløbet som vist på tegningen. NB! kulstangen skal forbindes til minus og kobberpladen til plus. De to elektroder skal ikke røre hinanden. Lad kredsløbet være tilsluttet et pa minutter. Afbryd derefter for strømmen og se, hvad der er sket med elektroderne. Hvad er der sket med kulstangen ved minuspolen? Hvad er der sket med kobberpladen ved pluspolen? Der er sket følgende kemiske reaktion ved plus-elektroden: Cu 6 Cu e - Kobberet går i opløsning, idet der afleveres elektroner til det elektriske kredsløb. Ved minus-elektroden har der derimod sat sig et lag af kobber, idet kobberionerne fra væsken modtager elektroner fra det elektriske kredsløb, bliver til kobberatomer og sætter sig som -fast kobber på elektroden. Cu e - 6 Cu Elektrolysen flytter altså kobber fra plus-elektroden til minus-elektroden. Hvis du havde lavet elektrolyse med zinkclorid (ZnCl 2 ) og brugt en zinkstang som plus-elektrode, kan du på tilsvarende måde flytte zink, og få et zinklag på minuselektroden. Tilsvarende gælder for andre metaller og en opløsning, der indeholder den samme metalion. 17

18 Elektrolytkobber Metoden, som du anvendte ved elektrolyse af kobberclorid anvendes, når f.eks. metaldele til elektriske kontakter skal overtrækkes med et tyndt lag kobber. Elektrolyse af kobberclorid kan også bruges til fremstilling af rent kobber, idet man så bruger urenset kobber som plus-elektrode og opsamler rent kobber på minus-elektroden, Kobber, fremstillet på denne måde, kaldes for elektrolytkobber og anvendes bl.a. til ledninger. Galvanisering Dele til biler, skruer og mange andre jerngenstande kan ved elektrolyse overtrækkes med et tyndt lag zink, som beskytter jernet mod at ruste. Denne proces kaldes for galvanisering eller elforzinkning. Jern kan også galvaniseres ved at blive dyppet ned i flydende zink. Det giver dog ikke så pæn en overflade og bruges mest til genstande, der ikke behøver at have så glat en overflade f.eks. galvaniserede søm og hegnstråd. Forsølvning Endelig bruges elektrolyse også til forsølvning, forgyldning og forkromning. Hvis en sut eller en barnesko skal forsølves eller forgyldes, skal den først behandles, så den bliver overtrukket med et strømledende lag af f.eks. grafitpulver. Salte Alle faste stoffer, der består af ioner, kaldes for salte. Køkkensalt (NaCl) er altså kun et ud af mange salte. Vi har brugt en del salte, og de er alle nævnt i oversigten på sidste side. Saltkrystaller Selv om alle salte består af ioner, kan man ikke lave elektrolyse med faste salte. Ionerne sidder nemlig på faste pladser i et gitter, hvor de positive ioner og de negative ioner holder fast i hinanden og derfor ikke kan bevæge sig frit. Ionernes gitter kan ses på formen af de krystaller, de faste salte danner, idet krystallerne er resultatet af et regelmæssigt opbygget gitter. NaCl danner et terningeformet gitter (se tegningen), mens f.eks. CuSO 4 danner et gitter med en overflade som et parallellogram. Hvis man skal lave elektrolyse med et salt er man nødt til at opløse saltet i vand eller smelte det. Derved frigøres ionerne fra hinanden og kan bevæge sig frit. 18

19 Sur nedbør Mens destilleret vand har en ph-værdi på 7, har rent regnvand en ph-værdi på ca. 5,7. Rent regnvand er lidt surt fordi det optager kuldioxid (CO 2 ) fra luften og danner kulsyre. CO 2 + H 2 O 6 H 2 CO 3 Kulsyre er en svag syre (du kender den fra sodavand). En sur nedbør defineres som nedbør, der har en ph-værdi, der er mindre end 5,7. I mange områder af den industrialiserede verden er den gennemsnitlige ph-værdi for årsnedbøren helt nede omkring 4. I Danmark er den gennemsnitlige ph-værdi omkring 4,3 for regnvand opsamlet på frit land. Når regnvand i de sidste år er blevet mere surt skyldes det fortrinsvis et stigende indhold af svovlsyrling (H 2 SO 3 ), svovlsyre (H 2 SO 4 ) saltsyre (HCl) og salpetersyre (HNO 3 ). Disse syrer stammer hovedsalig fra afbrænding af olie og kul i kraftværker, industri og oliefyr, afbrænding af affald samt fra bilernes udstødning. Svovlsyre Når olie og kul brænder udvikles gassen SO 2 (svovldioxid), fordi både kul og olie indeholder en del svovl: S + O 2 6 SO 2 Svovldioxid er letopløselig i vand, og ved opløsningen dannes svovlsyrling: SO 2 + H 2 O 6 H 2 SO 3 Noget svovldioxid reagerer først med O 2 i luften og danner derpå svovlsyre ved opløsning i vand: Saltsyre 2SO 2 + O 2 + 2H 2 O 6 2H 2 SO 4 En stor del af saltsyren i regnen stammer fra afbrænding af det meget anvendte plaststof PVC (polyvinylclorid, vinyl). PVC indeholder bl.a. hydrogen- og cloratomer, der ved afbrændingen forenes til HCl-gas. Denne gas danner saltsyre ved opløsning i regnvand. Salpetersyre Da atmosfærisk luft indeholder ca. 20 % O 2 og 78 % N 2, dannes der ved forbrænding af olie, benzin og kul ved høje temperaturer forskellige nitrogenoxider (NO, NO 2, NO x ), som ved opløsning i regnvand bl.a. danner salpetersyre: 4NO + 2H 2 O + 3O 2 6 4HNO 3 Den sure regn er årsag til mange skader på både naturen og bygningsværker. Der er f.eks. sket større korrosion på bygningsværker i de sidste 30 år af 1900-tallet end i de foregående 300 år, og man mener også at den sure nedbør er en medvirkende årsag til misvækst blandt specielt nåletræer (skovdød) samt uddødt fiskeliv i mange svenske søer. I Danmark er problemet i naturen ikke så stort, da der er meget kalk i den danske undergrund, og kalken neutraliserer syren. 19

20 Røgrensning Man har i de senere år arbejdet en del på at formindske SO 2 - og NO x -udslippet fra kraftværkers røg og bilers udstødning. Men et af hovedproblemerne er jo vores store energiforbrug, og det stiger stadig. På krafværker er der i slutningen af 1900-tallet installeret både afsvovlingsanlæg til at fjerne SO 2 samt DeNox-anlæg til fjernelse af NO x. I afsvovlingsanlæggene vaskes røgen med findelt kalk (CaCO 3 ) opslemmet i vand 2SO 2 + 2CaCO 3 + 2H 2 O + O 2 6 2CaSO 4 + 2H 2 O + 2CO 2 Der er på grund af afsvovlingen meget vanddamp i røgen fra kraftværket, og det er denne damp, man ser, når det ryger ud af skorstenen. CaSO 4 er gips, som bl.a. bruges til fremstilling af gipsplader til byggeindustrien. På f.eks. Avedøreværkets blok1 dannes der næsten 4 tons gips i timen. Fjernelsen af NO x i krafværkets kan foregå ved tilsætning af ammoniak over en passende katalysator. f.eks. N 2 O 3 + 2NH 3 6 2N 2 + 3H 2 O Alle moderne biler har katalysatorer til at fjerne NO x fra udstødningen. De virker dog først effektivt, når de er blevet tilstrækkeligt varme, og er derfor ikke så effektive ved korte ture. Katalysatoren indholder bl.a. et findelt net af metallet rhodium. Her udnyttes at bilmotoren også danner uforbændt CO (kulilte). Rhodium aktiverer f.eks. både CO og NO ved følgende reaktion: 2CO + 2NO 6 N 2 + CO 2 20

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. COPYRIGHT NIELS NORDHOLT 2000-2013 S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest.

Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest. Jordbundsanalyse ph Bestem en jordprøves surhedsgrad, ph-værdien, med en Rapitest 31 21 - Vejledning til Rapitest Læs vejledningen fra Rapitesten: Nu er det let at forbedre sin have med den nye Rapitest

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA

1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA 1. BESTEMMELSE AF KRYSTALVAND I KRYSTALSODA Formålet med denne øvelse er at bestemme indholdet af krystalvand i krystalsoda, som har den kemiske formel Na 2 CO 3 xh 2 O. Teori: En del ionforbindelser (salte)

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT

1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT 1. OPVARMNING AF NATRIUMHYDROGENCARBONAT At undersøge hvilken kemisk reaktion, der finder sted ved opvarmning af natriumhydrogencarbonat. Natriumhydrogencarbonat (natron) har formlen NaHCO 3 og er et fast

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Rapport over Fældningsreaktioner

Rapport over Fældningsreaktioner Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Kemiøvelser (til læreren)

Kemiøvelser (til læreren) Fra ressourceforbandelse til grøn omstilling Kemiøvelser (til læreren) Udviklet af Kjeld Lundgaard, kemilærer på Ingrid Jespersens Gymasieskole Lærervejledning & kommentarer til forsøgene Nedenstående

Læs mere

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver

Den mørke flaskehave. Materialeliste. Indledning. Hypotese til den mørke flaskehave. Hypotese for de andre flaskehaver Den mørke flaskehave Indledning Vi har lavet flaskehaver, hvor vi ville se hvordan planterne levede i forskellige levevilkår. Der blev i alt lavet fem flaskehaver, der hver især stod forskellige steder

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.

Er dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen. 7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Spændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner.

Spændingsrækken angiver metallers (og hydrogens) villighed til at afgive elektroner. Galvanisk Tæring Rent vand kan ikke lede elektrisk strøm, men det kan saltvand. Hvis man anbringer to forskellige metaller i saltvand, vil der gå en svag elektrisk strøm. Det er groft sagt efter samme

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

910 Intro til syre og baser

910 Intro til syre og baser 910 Intro til syre og baser 1 af 2 Introduktion til Der er syre i sodavand, og vi kommer salt i maden. Det ved vi fra vores hverdag. Vi bruger en base, hvis vasken er stoppet. Baser opløser fedtstoffer.

Læs mere

Syre-base titreringer

Syre-base titreringer Syre-base titreringer Titrering: Er en analytisk metode til bestemmelse af mængden af et stof (A) i et kendt volumen af en opløsning. Metode: Et kendt volumen af opløsningen der indeholder A udtages. En

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.

OPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern

DE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004

Kemirapport 5. Henning hvp@inano.dk 20031325. 13. december 2004 Kemirapport 5 Henning hvp@inano.dk 20031325 13. december 2004 Vi får fem ukendte stoffer udleveret, og vi skal identificere hvert af dem ved hjælp af metoderne fra øvelserne 1-4. Vi har en liste med mulige

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Lærerark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Erland Andersen og Christian Petresch Redaktion:

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2 ph = -log [H 3 O + ] poh = -log [OH ] pk s = -log K s pk b = -log K b [H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b m ph + poh = 1 [H 3 O + ][OH ] = 10 1 m 2 pk s + pk b = 1 K s K

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet

Læs mere

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitel 2: Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Eksperiment 2.1: Hvor meget CO 2 kan en cola frigive? 22 Eksperiment 2.2: Forbrændingsprodukter 25 Eksperiment 2.3: Vand uden brus 28 Eksperiment 2.4:

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper

Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold

TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold Hærdnet betons chloridindhold Teknologisk Institut, Byggeri Hærdnet betons chloridindhold Deskriptorer: - Udgave: 1 Dato: 1985-05-7 Sideantal: / Bilag: 1 Udarbejdet af: BF/JKU Hærdnet betons chloridindhold

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN

TAG SKRALDET! GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN GOD TIL NATURFAG Elevark TAG SKRALDET! Et undervisningsforløb til natur/teknik 3.-6. KLASSETRIN Opgaver og forsøg med sortering, forbrænding og nedbrydning af affald Udviklet af Erland Andersen og Lykke

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol

Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen

Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.

Læs mere