Fremstilling af HCl-gas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremstilling af HCl-gas"

Transkript

1 Ionforbindelser

2

3 Fremstilling af HCl-gas 2 teskefulde vandfrit natriumhydrogensulfat blandes med 1 teskefuld natriumchlorid på et stykke filtrerpapir og hældes i et reagensglas. Der laves en opstilling som vist på tegningen og reagensglasset varmes forsigtigt op. Der stoppes, når urinposen er halvt fuld. Der skal udvises stor forsigtighed, da HCl-gassen, er meget aggressiv. Fremstilling af saltsyre Der monteres en tragt på urinposen, og der hældes 20 ml vand fra bægerglasset som vist på tegningen. Bedøm opløseligheden af HCl-gas og læg mærke til, hvad der sker ved temperaturen.! Den dannede væske er saltsyre. ph-værdien for den dannede saltsyre måles. 3

4 Saltsyre Når HCl-gas opløses i vand, dannes der saltsyre. Gassen er letopløselig i vand. Hvad der sker, når HCl-molekylerne reagerer med vandmolekylerne, kan forklares ved følgende reaktionsskema: HCl + H 2 O 6 Cl - + H 3 O + HCl-molekylet fraspalter altså H + -ioner, der bindes til H 2 O. Ved reaktionen stiger temperaturen. Man skriver oftest reaktionsskemaet på en forenklet måde, idet man undlader at medtage H 2 O på venstre side af pilen og nøjes med at skrive H + i stedet for H 3 O + -ionen på højre side af pilen. Det forenklede (men ikke helt rigtige) reaktionsskema kommer derfor til at se således ud: HCl 6 H + + Cl - En flaske med saltsyre indeholder derfor: H + hydrogenioner (egentlig H 3 O + -ioner) Cl - cloridioner og H 2 O vandmolekyler Elektrolyse af saltsyre Ionerne kan påvises, da de gør opløsningen elektrisk ledende. Hæld ca. 50 ml fort. saltsyre i et elektrolyseapparat. Fyld næsten helt op med vand. fyld vand (eller fort. saltsyre) i mikroreagensglassene og anbring dem omvendt over elektroderne. Led strøm gennem elektrolyseapparatet, som vist på tegningen. Find ud af, hvad der dannes ved de to elektroder. Opløsningen kan lede strømmen, fordi vandrer mod plus-elektroden vandrer mod minus-elektroden 4

5 Den sure positive ion Et 10 cm stykke universalindikatorpapir vædes med saltvand og lægges til afdrypning på et stykke filtrerpapir. En træpind fugtes med saltsyre, og med den sættes forsigtigt en lille rød plet midt på indikatorpapiret. pletten må ikke være mere end 3-4 mm i diameter. Indikatorpapiret anbringes mellem to glasplader, som vist på tegningen, og forbindes med to krokodillenæb til strømkildens plus- og minuspol. (Spænding ca. 20 V=). Efter ca. 10 min kan man se at den røde plet har flyttet sig. Hvilken pol vandrer pletten mod? Hvilken ion er årsag til den sure virkning hos saltsyre? NaOH - en base Natriumhydroxid, NaOH, er et fast hvidt stof, der kan købes i form af små perler, der ofte sælges under navnet "Ætsnatron" eller "Kautisk soda". Det er letopløseligt i vand; men det skal foregå forsigtigt, da det bliver meget varmt ved opløsningen. Natriumhydroxid sælges også som opløsning under navnet "Natronlud" og indgår som bestanddel i mange kloakrensemidler. En opløsning af Natriumhydroxid leder elektrisk strøm lige så godt som fortyndet saltsyre, og må derfor bestå af ioner. Natriumhydroxid indeholder ionerne Na + OH - natriumioner hydroxidioner Den basiske ion. Den basiske ion kan påvises på samme måde som den sure ion. Forsøget øverst på denne side gentages, idet der blot sættes en blå plet med fortyndet natriumhydroxid i stedet for saltsyrepletten. Hvilken pol vandrer pletten mod? Hvilken ion er årsag til den basiske virkning hos natriumhydroxid? 5

6 Natriumclorid Natriumclorid, som også kaldes køkkensalt eller stensalt, indeholder Na + -ioner og Cl - -ioner. Det var natriumclorid, vi brugte, da vi fremstillede hydrogenclorid. H +, Na +, OH - og Cl - Du skal lave nogle forsøg med følgende opløsninger: Saltsyre (HCl), som indeholder H +, Cl - og H 2 O. Natriumclorid (NaCl, saltvand), som indeholder Na +, Cl - og H 2 O. Natriumhydroxid (NaOH), som indeholder Na +, OH - og H 2 O. I skemaet kan du se, hvad du skal lave. I felterne skal du skrive, hvad der sker ved forsøgene, også når der ikke sker noget. Lav først forsøg A med alle tre opløsninger, så B osv. A. Mål ph-værdi med universalindikatorpapir. Saltsyre H + Cl - Natriumclorid Na + Cl - Natriumhydroxid Na + OH - B. Tilsæt en dråbe phenolphtalein. C. Dyp et rent glasrør i opløsningen og hold den inde i en gasflamme i få sekunder. Noter flammefarven. D. Tilsæt lidt kobbersulfatopløsning, CuSO 4. E. Tilsæt et par dråber sølvnitrat-opløsning, AgNO 3. Når du har lavet alle forsøgene, skulle du være i stand til at se, hvilken ion, der er årsag til hver enkelt reaktion. Skriv i hvert felt, hvor der er sket en reaktion, hvilken ion der er årsag til reaktionen. 6

7 De stærke syrer HCl er i en vandig opløsning helt omdannet til H + -ioner og Cl - -ioner. Man siger at HCl er fuldstændig ioniseret (= fuldstændig omdannet til ioner). I saltsyre er der altså ingen HCl - molekyler, men kun H + -ioner, Cl - -ioner og vandmolekyler. Jo flere vandmolekyler jo mere fortyndet er saltsyren. Syrer, der som saltsyre er fuldstænding ioniseret, kaldes for stærke syrer. Der er to andre stærke syrer, du skal kende, nemlig svovlsyre, H 2 SO 4, og salpetersyre HNO 3. De stærke syrers reaktion i vand: Syrens formel Ioner Syrerestens navn HCl 6 H + + Cl - clorid-ion H 2 SO 4 6 2H + + SO 4 2- sulfat-ion HNO 3 6 H + + NO 3 - nitrat-ion Alle opløsninger af syrer ligner hinanden, da de alle indeholder H + -ioner. Men syrernes negative ioner, der kaldes for syrerest-ioner, er forskellige. Du skal lave nedenstående forsøg med de tre stærke syrer. A. Mål ph-værdi med universalindikatorpapir B. Tilsæt et par dråber bariumclorid, BaCl 2. Saltsyre H + Cl - Svovlsyre 2H + SO 4 2- Salpetersyre H + NO 3 - C. Tilsæt et par dråber sølvnitrat, AgNO 3. D. Tilsæt et par dråber nitratreagens (nitron). Alle de steder, hvor der er sket en reaktion, skal du skrive, hvilken ion der er årsag til reaktionen. De tre sidste prøver kaldes for B. sulfatprøve, C. cloridprøve og D. nitratprøve. De kan bruges til analyse til at identificere SO 4 2 -, Cl - og NO 3 -ioner i ukendte stoffer. Prøv at bestemme ukendte ioner i nogle ukendte stoffer.. 7

8 Identifikation af ukendte salte Et salt er faste stoffer, der består af ioner. Dvs. at de består af en positiv ion og en negativ ion. De forsøg, du har lavet på side 5 og 6 i hæftet om Ionforbindelser, kan bruges til at identificere nogle ukendte salte. Hvis du får et fast salt, opløses det i destilleret vand inden du undersøger det. Husk at bruge helt rene reagensglas til undersøgelserne. 1. Bestemmelse af stoffets ph-værdi Brug indikatorpapir til at bestemme stoffets ph-værdi for at finde ud af om det er surt, basisk eller neutralt. Er stoffet surt indeholder det den positive ion H + Du kan nu gå videre med at bestemme den negative ion (pkt. 2) Er stoffet basisk indeholder det den negative ion OH - Du kan nu gå videre med at bestemme den positive ion (pkt. 3) Er stoffet neutralt, skal du bestemme både den negative ion (pkt. 2) og positive ion (pkt. 3) 2. Bestemmelse af den negative ion Brug forsøgene på side 6 i hæftet Ionforbindelser til at afgøre om den negative ion er Cl - (clorid), SO 4 2- (sulfat) eller NO 3 - (nitrat). Hvis du får hvidt bundfald med AgNO 3 (sølvnitrat), er den negative ion Cl - Hvis du får hvdt undfald med BaCl 2 (bariumclorid), er den negative ion SO 4 2- Hvis du får hvidt bundfald med nitratreagens (nitron), er den negative ion NO 3-3. Bestemmelse af den positive ion Hvis den positive ion ikke er H +, er der en stor sandsynlighed, for at det er en metalion. Metalioner kan bestemmes ved at undersøge flammefarven. Tag et glasrør eller et stykke kanthalråd med et lille ombukket øje og dyp ned i din opløsning. Hold det kortvarigt inde i flammen på en bunsenbrænder for at se flammefarven. Vi har observeret følgende flammefarver: Na + K + Li + Cu 2+ Ca 2+ varm gul bleg gul/lys violet (den blege gule får, du, når du bruger glasrør) mørk rød Grøn Orange 8

9 ph ph skalaen går fra 0 til 14. Når vi måler ph-værdien ved hjælp af universalindikatorpapiret, måler vi, hvor stor koncentration af H + -ioner eller OH - -ioner, der er i en opløsning. ph er mindre end 7, når der er størst koncentration af H + -ioner. ph er større end 7, når der er en størst koncentration af OH - -ioner. ph er 7, når der hverken er overskud af H + -ioner eller OH - -ioner i opløsningen. Jo mindre forskellen mellem koncentrationen af H + -ioner eller OH - -ioner er, desto nærmere ved 7 er ph-værdien. Fortynding Hvis vi tilsætter vand til en sur opløsning vil ph-værdien stige imod 7. Har vi 1 ml saltsyre med ph = 0 og tilsætter 9 ml vand så vi nu har i alt 10 ml opløsning vil phværdien stige til 1. For hver gang vi yderligere fortynder opløsningen 10 gange vil ph-værdien stige med ca. 1, dog højst til 7. Eks. 1 ml syre med ph = 0 vil efter tilsætning af 999 ml vand fylde 1000 ml, og være fortyndet 1000 gange. Den nye ph værdi er 3. I en basisk opløsning falder ph-værdien ca. 1, hver gang opløsningen fortyndes 10 gange, dog ikke til mindre end 7. Opgave: Hvad bliver ph-værdi, hvis 2 dl ammoniak med ph-værdi 11 fortyndes med vand, så blandingen fylder 20 l? Tegneserien viser, hvordan ph-værdien ændrer sig, når 1 ml HCl med ph = 0 fortyndes. 9

10 En svag syre Ved opløsning i vand bliver de stærke syrer fuldstændig ioniseret i H + -ioner og syrerestioner. Svage syrer er kun delvis ioniseret. Eddikesyre Eddikesyre har formlen CH 3 COOH og ioniseres således: CH 3 COOH W CH 3 COO - + H + Dobbeltpilen betyder at reaktionen ikke er fuldstændig idet kun 1% af eddikesyremolekylerne er omdannet til H + -ioner og syrrrestioner, som i eddikesyre hedder acetat-ioner. Syrer, der kun er delvist ioniseret kaldes for svage syrer. Stregformlen for eddikesyre kan forklare, hvorfor formlen for eddikesyre skrives CH 3 COOH. På tegningen til højre er vist, hvordan man kan forestille sig indholdet af to lige store mængder saltsyre og eddikesyre. De er lige koncentrerede og derfor er der lige meget vand i hvert glas. Saltsyren er en stærk syre og altså fuldstændig ioniseret. Derfor er der flere ioner i saltsyren end i eddikesyren. I eddikesyren er der flere molekyler. Mål ledningsevnen i en opløsning af saltsyre og en opløsning af eddikesyre ved hjælp af et elektrolyseapparat og et amperemeter. Hvilken syre leder strømmen bedst? Syrer og baser Definition på syrer og baser: En syre er et stof der kan afgive H + -ioner til vand. En base er et stof, der kan optage H + -ioner fra vand. Svage baser Mål ledningsevnen i natriumhydroxid og ammoniakvand. (Pas på lugten af ammoniak og læg et låg over glasset med ammoniakvandet). Ammoniak, NH 3, er en stikkende luftart, der let kan opløses i vand. Ammoniak er en svag base, da nogle af ammoniakmplekylerne ved opløsningen optager H + -ioner fra vandet. NH 3 + H 2 O W NH OH - 10

11 Syre + base Vi kan neutralisere syren ved hjælp af en base. Du skal nu se nærmere på reaktionen mellem syre og base. Først skal du bruge saltsyre og natriumhydroxid. Opløsningerne skal have samme koncentration, dvs. at opløsningerne indeholder lige mange HCl-molekyler og NaOH-molekyler pr. liter. Du skal bruge 1 bægerglas, 1 porcelænsskål, 1 sprøjte, 1 spatel og et lille stykke universalindikatorpapir. Senere kan du også bruge bunsenbrænder, trefod og trådnet. 1. Afmål 5 ml saltsyre og hæld det i porcelænsskålen. 2. Afmål 10 ml natriumhydroxid i en sprøjte, der placeres i et bægerglas, indtil den bruges. 3. Basen dryppes nu dråbevis til syren i porcelænsskålen. Sørg for hele tiden at røre rundt med spatlen. Når der er ved at ske noget med indikatorpapiret dryppes meget forsigtigt, og når opløsningen er neutral (eller lige når farven skifter fra rød til blå) stoppes tildrypningen. (Hvis der undtagelsesvis smages på den neutrale opløsning, vil du lægge mærke til, at det smager salt.) 4. Aflæs på sprøjten hvor mange ml NaOH der skulle bruges for at neutralisere 5 ml HCl? Til neutralisering af 5 ml HCl bruges ml NaOH. Forsøget gentages ved at bruge svovlsyre i stedet for saltsyre Til neutralisering af 5 ml H 2 SO 4 bruges ml.naoh Hvorfor er der forskel? Ekstra Efter neutralisationen af NaOH med HCl kan opløsningen inddampes. Hvad er der tilbage, når vandet er fordampet? Lad porcelænsskålen køle af og opløs derefter stoffet i så lidt vand som muligt. Hæld opløsningen i en flad skål og lad den stå til næste kemitime. Der skulle da gerne dannes større krystaller. Hvilken form har krystallerne? 11

12 Titrering Den måde vi anvendte til neutralisering af en syre med en base kaldes for titrering. Ved titrering tilsættes lige netop så meget base at syren forsvinder - eller omvendt. Ved anvendelse af indikator får vi at vide, hvornår vi har nået ækvivalentpunktet (ækvivalent = lige store). Reaktionsskemaet kan skrives således: HCl + NaOH 6 NaCl + H 2 O Men da saltsyre indeholder H + og Cl - -ioner og natriumhydroxid indeholder Na + og OH - -ioner kan reaktionen mere korrekt skrives på ionform således: H + + Cl - + Na + + OH - 6 Na + + Cl - + H 2 O saltsyre natriumhydroxid natriumclorid vand Da Na + og Cl - optræder på begge sider af reaktionspilen, betyder det at disse ioner slet ikke deltager i reaktionen. Slettes de bliver der blot følgende tilbage: H + + OH - 6 H 2 O Hvis vi nu tog en saltsyreopløsning med en anden koncentration kan vi ved titrering måle, hvor meget NaOH, der nu skal bruges for at nå ækvivalentpunktet. Skal der f.eks. bruges 2,5 ml NaOH til at neutralisere 5 ml af saltsyreopløsningen, ved vi at den kun indeholder halvt så mange H + -ioner som den første opløsning. Man kan altså benytte titrering til at sammenligne syrers (og også basers) koncentration. Elektrolyse af saltvand (NaCl) Du skal nu lave en elektrolyse af en opløsning af NaCl (natriumclorid). Fyld de små reagensglas med opløsningen og anbring et lille stykke universalindikatorpapir i toppen af hvert reagensglas, inden du anbringer dem over elektroderne. Tilslut til spændingskilde 10 V, indtil reagensglasset ved minuselektroden er fyldt med luft. Undersøg luften i dette glas med en brændende træpind. I felterne på tegningen skal du skrive navnene på de stoffer, der dannes, samt hvad der sker med indikatorpapiret. 12

13 Ved elektolysen af saltvand sker der følgende. Ved plus-elektroden: 2Cl - 6 Cl 2 + 2e - Ved minus-elektroden: 2H 2 O + 2e - 6 H 2 + 2OH - I saltvandet erstattes Cl - -ionerne derfor med OH - -ioner. Der sker ikke noget ved Na + -ionerne og når alle Cl - -ionerne er ondannet til clor vil væsken indeholde Na + - og og OH - -ioner og derfor være omdannet til natriumhydroxid. Natrium Der dannes ikke frit natrium ved minus-elektroden. da natrium er et metal, der meget let ioniseres. I atmosfærisk luft vil natium hurtigt oxideres til Na 2 O under varmeudvikling, og det er derfor selvantændeligt. Derfor opbevares det i kemikalierummet i et glas med petroleum, så det ikke er i berøring med luft. Kommes natrium i vand, reagerer det straks ved denne reaktion: 2Na + 2H 2 O 6 H Na + + 2OH - Det kan være meget farligt, da der udvikles varme, og den dannede H 2 kan antændes. Dansk Salt Natriumclorid (NaCl) udvindes her i Danmark fra en salthorst i undergrunden i området vest for Hobro. Saltet er dannet for mere end 250 mio. år siden. Dengang var Danmark dækket af et varmt indhav i stil med det Døde Hav i dag. Her blev salt udfældet som et kilometertykt lag på havbunden. Efterfølgende er der aflejret 4-5 km ler, sand og kalk oven på saltet. På grund af vægten af disse overliggende lag, der har en højere massefylde end saltet, er saltet langsomt Dannelse af salthorst Tværsnit af salthorst trængt op gennem lagene, der hvor lagene er svagest. Herved er der blevet dannet en salthorst, der er ca. 3 km i diameter og har en dybde på 4 km. Toppen ligger ca. 300 m under jordoverfladen. Der produceres salt fra til meters dybde ved at pumpe vand ind i saltlagene hvorved salten opløses. Saltvandet pumpes til et anlæg, hvor saltet inddampes ved opvamning. Der produceres fra 6 boringer, og selve fabriksanlægget er beliggende ved Mariager Fjord. Anlægget har en årlig produktionskapacitet på ca tons salt. Salt anvendes ikke kun til madlavning og på vintervejene, men spiller også en afgørende rolle på utallige andre områder. I levnedsmiddelindustrien bruges salt til konservering og som smagstilsætning. Salt tilsættes husdyrfoder og indgår i produktion af vaskemidler og ved tøjfarvning. Salt bruges til blødgøring af vand både i store industrianlæg og i opvaskemaskiner. Derudover er salt et råstof i andre industrier, som f.eks. clor- og sodafremstilling. 13

14 Elektrolyse af saltvand hos DS og Norsk Hydro Tidligere foregik der fremstilling af clor, natriumhydroxid og forskellige andre stoffer på Dansk Sojakagefabrik (DS), som lå på Islands Brygge midt i København. Her brugtes salt som råstof og ved elektrolyse blev der udvundet clor (Cl 2 ), hydrogen (H 2 ) og natriumhydroxid (NaOH). Elektrolyseapparaterne var indrettet, så de tre stoffer løbende kunne aftappes i meget ren form. Clorfabrikken på Rafnes ved Porsgrunn Der blev i 80'erne rejst spørgsmål omkring sikkerheden ved produktionen af clor midt i København, da clor er en meget giftig gas, og man frygtede for konsekvenserne af et clorudslip midt i byen. Samtidig gav produktionen anledning til kvikvsølvforurening af Københavns Havn, på grund af udsivning af kviksølv fra elektrolysekarene, hvor der andvendtes kviksølvelektroder, som var nødvendige for løbende at kunne adskille clor og natriumhydroxid. DS blev nedlagt, måske på grund af miljøproblemerne, men også fordi det ikke var rentabelt at producere clor langt fra de industrier, der skulle anvende clor, da det er både dyrt og besværligt at transportere. I dag er vandet i Københavns Havn så rent, at folk bader fra det nye havnebad på Islands Brygge. Ved Porsgrunn, som ligger i bunden af Frierfjorden ved Norges sydkyst, har Norsk Hydro nogle store kemiske fabriksanlæg. Der produceres bl.a. gødning og PVC-plast. Desuden er der ved Rafnes på den anden side af fjorden anlagt et stort anlæg, der fremstiller clor ud fra dansk salt. Anlægget blev udvidet i 2005, så der nu kan produceres ton clor om året. I 1970 opfandt man nye metoder til at lave elektrolyse af clor, så man kunne undgå brugen af kviksølvelektroder, så derfor har man ikke de samme miljøproblemer, som DS i København, og da det meste af den producerede clor bruges i plastfabrikken på den anden side af fjorden, har man heller ikke de samme transportproblemer. Anvendelse af hydrogen, clor og natriumhydroxid I princippet laves clor ved elektrolyse af saltvand, nøjagtig som beskrevet på foregående side og der dannes derfor de samme kemiske forbindelser. De tre produkter har mange anvendelsesmuligheder i kemisk industri. Herunder og på de følgende sider nævnes nogle af de vigtigste. Clor - Cl 2 På Norsk Hydros anlæg ved Rafnes er clor hovedproduktet Clor bruges i plastfabrikken ved Porsgrunn på den anden side af fjorden til fremstilling af plaststoffet PVC (polyvinylclorid, vinyl). 14

15 Endvidere kan clor bruges til fremstilling af opløsningsmidler, rensevæsker samt til fremstilling af insektbekæmpelsesmidler til bl.a. landbruget. På grund af clors desinficerende virkning (bakteriedræbende) tilsættes der clor til vandet i svømmebade og nogle steder også til drikkevand. Clor er i ren form en meget giftig gas, og den blev bl.a. brugt som krigsgas under 1. verdenskrig. Gassen clor sælges i flydende form på stålbeholdere eller tankvogne. Hydrogen - H 2 Det meste af den hydrogen, der produceres bruges til fremstilling af ammoniak (NH 3 ), der er et vigtigt gødningsstof, som også kan bruges som råstof til produktion af andre gødningsstoffer. Hydrogen bruges i levnedsmiddelindustrien til hærdning af flydende fedtstoffer, som anvendes ved fremstilling af margarine på margarinefabrikker.der eksperimenteres for tiden meget i anvendelse af hydrogen som alternativt brændsel, da det kan anvendes i brændselsceller til forureningsfri profuktion af elektricitet. Et af de største problemer er opbevaringen, da det i øjeblikket opbevares på trykflasker og fylder væsentlig mere end en tankfuld benzin. Der laves derfor forsøg med andre måder til lagring af hydrogen. Størstedelen af verdens forbrug af hydrogen produceres fra råolie. Natriumhydroxid - NaOH Natriumhydroxid bruges i store mængder i sæbeindustrien, hvor man koger fedt i NaOH. Som nævnt på side 4, kan NaOH købes som fast stof og opløsning under mange navne (kautisk soda, ætsnatron og natronlud). NaOH kan i husholdningen bruges til rensning af tilstoppede afløb i køkken og badeværelse, da NaOH er fedtopløsende. NaOH kan også bruges til afsyring af malede møbler, hvorved malingen kan fjernes. Saltsyre - HCl En stor del af den hydrogen og clor, der fremstilles på fabrikken, bruges til fremstilling af saltsyre. Hydrogen kan brænde i clor, hvorved gassen hydrogenclorid dannes: H 2 + Cl HCl Denne gas ledes til vand, og der dannes saltsyre, som anvendes i de fleste industrier. Natriumhypoclorit - NaOCl Ledes clor ned i fortyndet natriumhydroxid fås en opløsning, der indeholder natriumhypoclorit (NaOCl): Cl 2 + 2NaOH 6 NaOCl + NaCl + H 2 O Natriumhypoclorit-opløsninger udvikler ganske langsomt clor og bruges derfor mange steder som desinfektionsmiddel. Natriumhypoclorit-opløsninger kan du bl.a. købe under navne som "Klorin", Klor-rengøring" eller "Net-op klor". 15

16 Man skal ikke blande natriumhypoclorit-opløsninger med syrer, da der derved er fare for udvikling af farlige clormængder. Da nogle rengøringsmidler indeholder syrer (f.eks. toiletrensemidler) skal man ikke forsøge at forøge rengøringseffekten ved at blande disse med f.eks. "Klorin". Læs i øvrigt altid advarslerne på etiketten, når du bruger kemikalier. Ammoniak - NH 3 En af de industrier der aftager hydrogen er gødningsindustrien. Ved at blande hydrogen og nitrogen i en beholder med stort tyk, højt temperatur og en passende katalysator *) kan man fremstille gassen ammoniak. N 2 + 3H 2 6 2NH 3 Nitrogen kan udvindes fra atmosfærisk luft, som indeholder 78 % nitrogen. Ammoniak sælges på trykbeholdere som flydende ammoniak, der i forårstiden køres ud til landmænd, som sprøjter det udover markerne. Det er ikke helt risikofrit at transportere og i det hele taget arbejde med den flydende ammoniak, da ammoniak er meget giftig. Opløses ammoniak i vand fås en ammoniakopløsning, som er en svag base (se side 8). Ammoniakopløsningen sælges som ammoniakvand eller salmiakspiritus og bruges bl.a. til rengøring. På molbasis (dvs. antal molekyler) er ammoniak, det kemikalie der produceres mest af på verdensplan. Der producers årligt ton ammoniak. Af dette bruges 80% til gødning enten direkte eller som diverse salte. Resten af den producerede ammoniak anvendes hovedsageligt til sprængstoffer. Vægtmæssigt overgås verdens ammoniakproduktion kun af svovlsyreproduktionen.. Svovlsur ammoniak - (NH 4 ) 2 SO 4 Behandles ammoniak med svovlsyre fås et fast hvidt stof, ammoniumsulfat, der også kaldes svovlsur ammoniak. 2NH 3 + H 2 SO 4 6 (NH 4 ) 2 SO 4 Svovlsur ammoniak er godt som gødning til surbundsplanter f.eks. rhododendon. *) Katalysator En katalysator er et stof, som øger en kemisk reaktionshastighed uden selv at blive forbrugt i reaktionen. Det danske firma Haldor Topsøe er markedsførende ved fremstilling af katalysatorer til både ammoniakfabrikker og svovlsyrefabrikker. 16

17 Elektrolyse af kobberclorid (CuCl 2 ) Til elektrolysen af kobberklorid skal du bruge et lille bægerglas, en kulstang, en kobberplade, 2 krokodillenæb, en pærefatning med pære (6V/0,1 A), sikring og 3 ledninger. Inden forsøget skal kobberpladen pudses blank og kulstangen renses med ståluld. Derefter forbindes kredsløbet som vist på tegningen. NB! kulstangen skal forbindes til minus og kobberpladen til plus. De to elektroder skal ikke røre hinanden. Lad kredsløbet være tilsluttet et pa minutter. Afbryd derefter for strømmen og se, hvad der er sket med elektroderne. Hvad er der sket med kulstangen ved minuspolen? Hvad er der sket med kobberpladen ved pluspolen? Der er sket følgende kemiske reaktion ved plus-elektroden: Cu 6 Cu e - Kobberet går i opløsning, idet der afleveres elektroner til det elektriske kredsløb. Ved minus-elektroden har der derimod sat sig et lag af kobber, idet kobberionerne fra væsken modtager elektroner fra det elektriske kredsløb, bliver til kobberatomer og sætter sig som -fast kobber på elektroden. Cu e - 6 Cu Elektrolysen flytter altså kobber fra plus-elektroden til minus-elektroden. Hvis du havde lavet elektrolyse med zinkclorid (ZnCl 2 ) og brugt en zinkstang som plus-elektrode, kan du på tilsvarende måde flytte zink, og få et zinklag på minuselektroden. Tilsvarende gælder for andre metaller og en opløsning, der indeholder den samme metalion. 17

18 Elektrolytkobber Metoden, som du anvendte ved elektrolyse af kobberclorid anvendes, når f.eks. metaldele til elektriske kontakter skal overtrækkes med et tyndt lag kobber. Elektrolyse af kobberclorid kan også bruges til fremstilling af rent kobber, idet man så bruger urenset kobber som plus-elektrode og opsamler rent kobber på minus-elektroden, Kobber, fremstillet på denne måde, kaldes for elektrolytkobber og anvendes bl.a. til ledninger. Galvanisering Dele til biler, skruer og mange andre jerngenstande kan ved elektrolyse overtrækkes med et tyndt lag zink, som beskytter jernet mod at ruste. Denne proces kaldes for galvanisering eller elforzinkning. Jern kan også galvaniseres ved at blive dyppet ned i flydende zink. Det giver dog ikke så pæn en overflade og bruges mest til genstande, der ikke behøver at have så glat en overflade f.eks. galvaniserede søm og hegnstråd. Forsølvning Endelig bruges elektrolyse også til forsølvning, forgyldning og forkromning. Hvis en sut eller en barnesko skal forsølves eller forgyldes, skal den først behandles, så den bliver overtrukket med et strømledende lag af f.eks. grafitpulver. Salte Alle faste stoffer, der består af ioner, kaldes for salte. Køkkensalt (NaCl) er altså kun et ud af mange salte. Vi har brugt en del salte, og de er alle nævnt i oversigten på sidste side. Saltkrystaller Selv om alle salte består af ioner, kan man ikke lave elektrolyse med faste salte. Ionerne sidder nemlig på faste pladser i et gitter, hvor de positive ioner og de negative ioner holder fast i hinanden og derfor ikke kan bevæge sig frit. Ionernes gitter kan ses på formen af de krystaller, de faste salte danner, idet krystallerne er resultatet af et regelmæssigt opbygget gitter. NaCl danner et terningeformet gitter (se tegningen), mens f.eks. CuSO 4 danner et gitter med en overflade som et parallellogram. Hvis man skal lave elektrolyse med et salt er man nødt til at opløse saltet i vand eller smelte det. Derved frigøres ionerne fra hinanden og kan bevæge sig frit. 18

19 Sur nedbør Mens destilleret vand har en ph-værdi på 7, har rent regnvand en ph-værdi på ca. 5,7. Rent regnvand er lidt surt fordi det optager kuldioxid (CO 2 ) fra luften og danner kulsyre. CO 2 + H 2 O 6 H 2 CO 3 Kulsyre er en svag syre (du kender den fra sodavand). En sur nedbør defineres som nedbør, der har en ph-værdi, der er mindre end 5,7. I mange områder af den industrialiserede verden er den gennemsnitlige ph-værdi for årsnedbøren helt nede omkring 4. I Danmark er den gennemsnitlige ph-værdi omkring 4,3 for regnvand opsamlet på frit land. Når regnvand i de sidste år er blevet mere surt skyldes det fortrinsvis et stigende indhold af svovlsyrling (H 2 SO 3 ), svovlsyre (H 2 SO 4 ) saltsyre (HCl) og salpetersyre (HNO 3 ). Disse syrer stammer hovedsalig fra afbrænding af olie og kul i kraftværker, industri og oliefyr, afbrænding af affald samt fra bilernes udstødning. Svovlsyre Når olie og kul brænder udvikles gassen SO 2 (svovldioxid), fordi både kul og olie indeholder en del svovl: S + O 2 6 SO 2 Svovldioxid er letopløselig i vand, og ved opløsningen dannes svovlsyrling: SO 2 + H 2 O 6 H 2 SO 3 Noget svovldioxid reagerer først med O 2 i luften og danner derpå svovlsyre ved opløsning i vand: Saltsyre 2SO 2 + O 2 + 2H 2 O 6 2H 2 SO 4 En stor del af saltsyren i regnen stammer fra afbrænding af det meget anvendte plaststof PVC (polyvinylclorid, vinyl). PVC indeholder bl.a. hydrogen- og cloratomer, der ved afbrændingen forenes til HCl-gas. Denne gas danner saltsyre ved opløsning i regnvand. Salpetersyre Da atmosfærisk luft indeholder ca. 20 % O 2 og 78 % N 2, dannes der ved forbrænding af olie, benzin og kul ved høje temperaturer forskellige nitrogenoxider (NO, NO 2, NO x ), som ved opløsning i regnvand bl.a. danner salpetersyre: 4NO + 2H 2 O + 3O 2 6 4HNO 3 Den sure regn er årsag til mange skader på både naturen og bygningsværker. Der er f.eks. sket større korrosion på bygningsværker i de sidste 30 år af 1900-tallet end i de foregående 300 år, og man mener også at den sure nedbør er en medvirkende årsag til misvækst blandt specielt nåletræer (skovdød) samt uddødt fiskeliv i mange svenske søer. I Danmark er problemet i naturen ikke så stort, da der er meget kalk i den danske undergrund, og kalken neutraliserer syren. 19

20 Røgrensning Man har i de senere år arbejdet en del på at formindske SO 2 - og NO x -udslippet fra kraftværkers røg og bilers udstødning. Men et af hovedproblemerne er jo vores store energiforbrug, og det stiger stadig. På krafværker er der i slutningen af 1900-tallet installeret både afsvovlingsanlæg til at fjerne SO 2 samt DeNox-anlæg til fjernelse af NO x. I afsvovlingsanlæggene vaskes røgen med findelt kalk (CaCO 3 ) opslemmet i vand 2SO 2 + 2CaCO 3 + 2H 2 O + O 2 6 2CaSO 4 + 2H 2 O + 2CO 2 Der er på grund af afsvovlingen meget vanddamp i røgen fra kraftværket, og det er denne damp, man ser, når det ryger ud af skorstenen. CaSO 4 er gips, som bl.a. bruges til fremstilling af gipsplader til byggeindustrien. På f.eks. Avedøreværkets blok1 dannes der næsten 4 tons gips i timen. Fjernelsen af NO x i krafværkets kan foregå ved tilsætning af ammoniak over en passende katalysator. f.eks. N 2 O 3 + 2NH 3 6 2N 2 + 3H 2 O Alle moderne biler har katalysatorer til at fjerne NO x fra udstødningen. De virker dog først effektivt, når de er blevet tilstrækkeligt varme, og er derfor ikke så effektive ved korte ture. Katalysatoren indholder bl.a. et findelt net af metallet rhodium. Her udnyttes at bilmotoren også danner uforbændt CO (kulilte). Rhodium aktiverer f.eks. både CO og NO ved følgende reaktion: 2CO + 2NO 6 N 2 + CO 2 20

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi

Syrer og baser Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Eksamensrapport i liniefaget fysik/kemi Udarbejdet af: Morten Pærregaard, 230726 Morten Bue Nydal, 230921 Mikkel Brits Sørensen, 230926 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium Underviser og vejleder: Nina

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse

Fysik- og Kemiforsøg. Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole. 4760, Ørslev. Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse Fysik- og Kemiforsøg Af Finn Dalum-Larsen Hedehusene Skole 4760, Ørslev 2015 Oversigt over forsøg fra 7. 9. klasse 1 Fysik- og kemiforsøg af Finn Dalum-Larsen Indholdsfortegnelse Vi og vores verden...

Læs mere

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV

DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Lærerark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag GOD TIL NATURFAG Lærerark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1.-3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Erland Andersen og Christian Petresch Redaktion:

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen

Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Haderslev Seminarium Fysik/Kemi august 2004 til juni 2006 Ved Annette Olsen & Lars Henrik Jørgensen Udfærdiget af: Henrik Esager Studie nummer: 240970 Indholdsfortegnelse 1 Fagdidaktiske overvejelser...side

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins

Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Kvalitetskrav til drikkevand Fysiske og kemiske parametre Eurofins Lugt og smag Organoleptisk undersøgelse, hvor det vurderes om vandet er fri for lugt og smager normalt Temperatur Det bør tilstræbes,

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011

GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 GIPSSTØBNING ARKITEKTSKOLEN AARHUS - 2011 Hvad er gips? Hvad anvendes gips til? Hvad består gips af? Brændingsproces Støbning Afbindingsproces Gipstyper Redskaber Sikkerhed Støbeform Blanding af gips Tørring

Læs mere

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi

Naturfag - naturligvis. 2. Kemi Naturfag - naturligvis af Kenneth ansen 2. Kemi C C O C C O C C C C C O O Acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin) 2. Kemi Indhold 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser 2 2. Atomets opbygning 5 3.

Læs mere

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation.

Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Undervisningsforløb om elforsyning og transformation. Forløbet tager udgangspunkt i at eleverne besidder følgende forhåndsviden: el, strøm, spænding, modstand, effekt og elkraftværk. Målgruppe: 9. klasse.

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Fysikforsøg 9.kl. 2008

Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikrapport 1: Fremstilling af elektricitet ved induktion Fysikrapport 2: Vekselstrøm og jævnstrøm Fysikrapport 3: Titrering Fysikrapport 4: Radioaktiv Stråling Fysikrapport 5:

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Elementerne et magisk kemisk show

Elementerne et magisk kemisk show Elementerne et magisk kemisk show Rolleliste (23 børn) Rolle Mendeleev Fortæller 1 Fortæller 2 Ukendt grundstof: Ge; Germanium N; Nitrogen Ukendt grundstof, He; Helium Fe, jern Mg, magnesium Sr, Strontium

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm

Uorganisk kemi. HF HCl HBr HI Hydrogenchlorid 10/27/2009. Halogener. H F Cl Br I. Forekomst.87%.07% 1.4% 2.5ppm.3ppm Halogener 15.09.09 3 1 Noter 7 H F Cl Br I Forekomst.87%.07% 1.% 2.5ppm.3ppm Ionisationsenergi 1312 1681 125 113 1009 /kjmol 1 (cf.) 517(Li) 93(Na) 16(K) 01(Rb) 373(Cs) Elektronaffinitet 72 333 39 325

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S 1. Råvandsanalyse Første skridt er at få sendt en vandprøve af sit vandingsvand af sted

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C VUC Aarhus, HF-afdelingen 2015 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

2013 Produktoversigt

2013 Produktoversigt Produktoversigt 2013 DST-DEGREEZ/2 ph 7,1 Kan anvendes på alle metaller og legeringer og neutrale olier. DST-DEGREEZ/3 ph 10,6 Kan anvendes på de fleste metaller og legeringer. Gode resultater med renoveringsgods.

Læs mere

Dataopsamling øvelser

Dataopsamling øvelser Dataopsamling øvelser Øvelse 6.1 Tolkning af data 1... 3 Øvelse 6.2 Tolkning af data 2... 3 Øvelse 6.3 Målinger med dataloggere 1... 5 Øvelse 6.4 Målinger med dataloggere 2... 6 Dataopsamling øvelser Side

Læs mere

Oliven. www.hjemmeriet.dk

Oliven. www.hjemmeriet.dk Jeg er kommet på den ide at det kunne være interessant at fremstille sine egne oliven. Altså ikke at plante et træ for at dyrke oliven fra grunden af, men at sætte sig ind i og gennemføre forarbejdningen

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Fysik og Kemi. Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling

Fysik og Kemi. Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling Fysik og Kemi A Ib Bergmann Bo Damgaard Karina Goyle Anette Sønderup Steen Carlsson Rune Hilling Forord Kopimappe A er en integreret del af Ny Prisma 7. Kopimappe A indeholder øvelser, der kan bruges sammen

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning

Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Udvalgte grundstoffers kemi i vandig opløsning Fældning Opløsning Syre-baseligevægte Kompleksdannelse Oxidation Reduktion Peter Andersen og Ole Mønsted Kemisk Institut Københavns Universitet 2004 Denne

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

olie- og benzinudskillere og sandfang

olie- og benzinudskillere og sandfang Vejledning i drift og vedligeholdelse af olie- og benzinudskillere og sandfang Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre, at sandfang samt olie- og benzinudskillere

Læs mere

Hæftet er forfattet af Gunnar Cederberg. Forord, kommentarer og redigering af Erland Andersen (DFKF) og Kim Johannsen (HTAS).

Hæftet er forfattet af Gunnar Cederberg. Forord, kommentarer og redigering af Erland Andersen (DFKF) og Kim Johannsen (HTAS). KATALYSATORER Hæftet Katalysatorer med tilhørende øvelsesvejledninger udgives af Haldor Topsøe A/S (HTAS) og Danmarks Fysikog Kemilærerforening (DFKF) som et gratis inspirationshæfte til folkeskolelærere

Læs mere

Energiressourcer og fremtidens brintsamfund

Energiressourcer og fremtidens brintsamfund Energiressourcer og fremtidens brintsamfund 2 Ressource-kampen: Olien overhaler snart klimaet som globalt krisetema. Inf., 17.10.2007 4 Verden har brug for et nyt energisystem, Naturvidenskab for alle,

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand -1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1449

Læs mere

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler

1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler Vedligeholdelse 1. Teak 2. Vinteropbevaring af havemøbler 2 Teak Teaktræ er særligt velegnet til udendørs brug, fordi det har et naturligt indhold af olie og er formstabilt. Det kan tåle vejr og vind uden

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål

Kemisk overfladebehandling af rustfrit stål www.damstahl.dk Damstahl - a member of the NEUMO Ehrenberg-Group Al bearbejdning af rustfrit stål medfører en risiko for svækkelse af stålets naturlige korrosionsbestandighed. Er denne svækkelse større,

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Test og evaluering Vejledning

Test og evaluering Vejledning 9 Test og evaluering Vejledning B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven og regneark på www.nyprisma.dk og på www.materialehylden.dk

Læs mere

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed

Mælkeskummer. Model Nr: 2137. Generel vejledning om pleje og sikkerhed Mælkeskummer Model Nr: 2137 Generel vejledning om pleje og sikkerhed Tak, fordi du har valgt en elektrisk mælkeskummer. Apparatet er designet og fremstillet efter høje standarder, og ved korrekt brug og

Læs mere

Na + -selektiv elektrode

Na + -selektiv elektrode C.11.1 Na + -selektiv elektrode Formål: Øvelsens formål er at kalibrere en Na + -ISE (ionselektiv elektrode) finde elektrodens linearitetsområde anvende elektroden til koncentrationsbestemmelse belyse

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Hvis du spørger dine bedsteforældre eller andre ældre personer, hvor mange maskiner der var adgang til, da de var børn, vil de fortælle dig, at det var langt færre end i dag. Bare på den tid der er gået,

Læs mere

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi C VUC Aarhus, HF-afdelingen 2013 Indholdsfortegnelse: side Indholdsfortegnelse 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på VUC Aarhus 3 Laboratoriearbejdet

Læs mere

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Privat Tæpper Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Vedligeholdelse Tæpper korrekt vedligeholdelse giver størst udbytte Tæpper har en lang række gode egenskaber, der bedst bliver bevaret, hvis

Læs mere

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN

digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver

Læs mere

d f f f a1 a2 i j g m k

d f f f a1 a2 i j g m k DA b f d f c f e f a1 a2 a h l i j g m k n o n3 o4 n2 o3 R o2 n1 R Q o1 p Q 1 2 3 4 1 2 5 6 2 3 1 Q Q 7 8 2 4 3 Q 1 9 10 Q DA SIKKERHEDSANVISNINGER Læs disse sikkerhedsanvisninger grundigt, inden apparatet

Læs mere

Grundskole. Livets kemi. Viden

Grundskole. Livets kemi. Viden Livets kemi Lærervejledning Baggrund: Ost menes at stamme fra Europa og kan dateres helt tilbage til 8000 år F.Kr. Måske fik vi idéen til at fremstille ost fra slagtede kalves løbemaver, som indeholdt

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere