Opsamling på input fra ca. 200 deltagere på borgermøde den 8. juni om Skive som demensvenlig kommune

Transkript

1 Opsamling på input fra ca. 200 deltagere på borgermøde den 8. juni om Skive som demensvenlig kommune Input og idéer er samlet under de 4 temaer, som blev drøftet: Tilgængeligt og demensvenligt samfund Støtte til pårørende Længst muligt i eget hjem, når det er ønsket Det gode liv på plejecenter for plejekrævende demente Tilgængeligt og demensvenligt samfund Demens er et tabu, og der er stor berøringsangst. Der er mange fordomme om demenssygdom. Der skal mere fokus på oplysning, det vil også skabe mere åbenhed. Mange ved ikke hvordan man skal håndtere mødet med en borger med demens. Undervisning i folkeskole, på uddannelsesinstitutioner, af butiksansatte, i banker m.v. Mere oplysning og information i samfundet generelt. Bedre skiltning og brug af billeder i det offentlige rum. Banker og butikker er ofte der, hvor man møder udfordringerne først. 1

2 Støtte til pårørende Det er godt at tale med andre i samme situation. Det kan være vanskeligt at acceptere, man har behov for hjælp ofte kommer erkendelsen senere end behovet. Man skal se pårørende og venner/bekendte som en ressource ikke en belastning. Det skal være muligt for pårørende at tale med personalet, uden den demensramte deltager. De bliver forvirret og utrygge over snakken, handleplansmøder m.v. Der skal være mere lydhørhed overfor de pårørendes informationer om den demensramte. Uddannelse og information til pårørende en demensskole. Både om demenssygdom og med pædagogiske værktøjer, fx til hvordan man bedst kommunikerer med en demensramt. Men også med fokus på privatøkonomi, forsikringer, digital post, regler om fuldmagt m.v. Temaaftener med fokus på demens. Flere pårørendegrupper. Der skal også være pårørendegrupper på plejecentre. Der skal være en hotline eller Tryghedslinje, man kan ringe til. Og et beredskab, som kan rykke hurtigt ud med hjælp. Personalet skal være klædt på til at rumme afmagten og sorgen hos de pårørende. Mulighed for aflastning og hjælp til pasning af den demensramte i eget hjem. Frivillige kan godt hjælpe med aflastning, men det er en fordel, at de kender borgeren. Der er gode pårørendegrupper og Café Solstrejf er et rigtig godt tilbud. Det skal kommunikeres tydeligere, hvilken hjælp man kan få. Materialet skal ikke kun være elektronisk. Der skal laves en demenspakke, som træder i kraft, når borgeren får diagnosen. Den skal give overblik over, hvilken hjælp man kan få, og indeholde økonomisk og juridisk rådgivning. 2

3 Længst muligt i eget hjem, når det er ønsket Det kan være vanskeligt at give slip på sin ægtefælle omvendt kan man være slidt op. Det er en svær beslutning, og parret er ikke altid enige. Dilemmaer om borform skal drøftes i tide. Skabe en god overgang til plejecentret, fx ved at komme på plejecentret og hilse på personalet. Mens den demensramte fortsat kan, skal det skrives ned hvad man har af ønsker til fremtiden, fx ift. plejen (hår, negle, bad). Der kan laves erindringsfilm sammen med den demensramte. Motion i demenscaféerne. Der skal være fagligt kompetent personale som er klædt på til opgaven og til samspillet med de pårørende. Der er behov for kompetenceudvikling af personalet. Der er langsom sagsbehandling det tager for lang tid. Bedre muligheder for ledsageordning. Mere hjælp i hjemmet, både til praktisk hjælp og pleje. Mere fleksible aflastningsordninger. Flere demenscaféer, gerne med fys/ergotilbud. Der er ventetid på dagcentertilbud. Det skal være den samme kontaktperson man har, så der kan oparbejdes tillid og kontinuitet. Oprette et demensteam i hjemmeplejen. Transport til aktiviteter er en udfordring både økonomisk og praktisk. Kørsel til kantstenen er ikke altid nok. Kommunen skal have besked, når diagnosen stilles. Så kommunen kan være opsøgende og tilbyde hjælp. 3

4 Det gode liv på plejecenter for plejekrævende demente Der skal tages individuelle hensyn til beboerne. Det er forskelligt, hvad der giver livskvalitet. Der mangler tid og ressourcer til beboerne og til pårørendesamarbejde. Der skal mere opmærksomhed på dialogen med de pårørende. Der skal være fagligt kompetent personale som er klædt på til opgaven og til samspillet med de pårørende. Der er behov for kompetenceudvikling af personalet og på demenscentrene. Det skal fortsat være muligt at være et ægtepar. Der skal være tilbud om aktiviteter wellness, sang, dans, musik, gåture gerne v. frivillige. Aktiviteter skal tilpasse målgruppen. Der skal også være tilbud til yngre demensramte. Pårørendegrupper på plejecentrene. Besøg af personale fra plejecentret i hjemmet, inden borgeren flytter ind. Mere tid til klippekortene. Flere busser. Besøgsdyr på plejecentrene. Sansehaver. Plejehjem til yngre med demens. Der skal arbejdes mere med livshistorier. Aktiviteter som afspejler hverdagslivet, fx værkstedaktiviteter til mænd, havearbejde, at være med i køkkenet. Indrette aktive hjørner med plads til motion, fodmassage m.v. Plejecentret skal have hjemlige rammer og med hygge. Der må ikke virke tomt på et plejecenter. Der skal være god mad lavet på plejehjemmet. Der bør ansættes flere pædagoger i demensindsatsen. Sikker indretning, så demensramte kan færdes trygt. Demensramte i almene plejeboliger skal ikke overses. Der skal arbejdes efter og følges op på 4

5 borgerens handleplan. Der er behov for støtte ved indlæggelse på sygehus. Der mangler mere information om klippekort på plejecentre. Personalet skal uddannes til at bruge musik (fx Niels Eje). Frivillige skal føle sig velkomne på plejecentrene og kan godt hjælpe i demensindsatsen. Der er mange fordomme om plejecentre der skal nogle positive historier frem. Undgå døgnflueprojekter, som er dyre og som der ikke er opbakning. Før det tages stilling til en evt. demensby skal der laves en grundig undersøgelse af borgernes ønsker vil demensramte og pårørende overhovedet flytte til en demenslandsby? Leveformer forandres mange bor alene, vi er mere egoistiske. Der skal laves forpligtende bofælleskaber. 5