Lek$ehjælp og faglig fordybelse

Transkript

1 Lek$ehjælp og faglig fordybelse

2 Formålet med folkeskolereformen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dyg$ge, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold $l faglige resultater. Tilliden $l og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

3 Rammen er: Undervisning i fagene Understø)ende Undervisning

4 Rammen for principper Der er mange lidt $d (demensfælde) De rækker ind i skolens faglige domæne Vi er læ- folk Skal vi formulere eller godkende Vi har ingen ledelsesret Formel adgang $l meget lidt ledelsesinforma$on OJe lille indsigt i hvad skolens lærere, de øvrige forældre og eleverne mener/oplever

5 Implementering Vi vedtager ikke principperne vi afprøver dem i praksis Skolelederen laver en handleplan og vi har et fast $lbagemeldingspunkt på dagsordnen Så kigger vi på den igen $l næste år Vi har lavet principudkast $l mål for bestyrelsensarbejde, Lek$ehjælp og faglig fordybelse, forældresamarbejde/ skolehjemsamarbejde, Trivsel, mo$on og bevægelse

6 Rammen for lek$er/fagligfordybelse: Fra skoleåret 2015/2016 ophører lek$ehjælp og faglig fordybelse som frivillig ak$vitet Lek$ehjælp og faglig fordybelse indgår nu som et af flere elementer i den længere og mere varierede skoledag Fremover er der ikke længere krav om, at lek$ehjælp og faglig fordybelse skal gives i et vist antal $mer eller ligge som en særskilt blok om ejermiddagen i yder$merne. Fak$sk er der ikke længere krav om, at man har lek$ehjælp, hvis man ikke har lek$er (lek$efri skole)

7 Hvorfor lek$er?

8 Hvad ved vi om lek$er I en forskningsrapport fra SFI undersøgelsessammenhængen mellem 9. klasseelevers lek$elæsning og deres faglige præsta$oner. Undersøgelsen finder overordnet ingen sammenhæng mellem omfanget af lek6er og den faglige præsta6on. Når eleverne opdeles med hensyn $l socioøkonomiske baggrund har lek$er dog en posi6v betydning for elever med ressourcesvag baggrund. Lek$er har $l gengæld en nega6v effekt på faglige præsta6oner hos de elever, der kommer fra ressourcestærke familier. [Kilde: Winter, S & Nielsen, V.(2013): Lærere, undervisning og elevpræsta$oner I folkeskolen, s LINK $l: h`p:// aspx? Ac$on=1&NewsId=3891&PID=9267 ]

9 at lek$er har en posi$v effekt, når: 1.lek$erne har et tydeligt formål, og eleverne har en klar forståelse af mening, relevans og læringsudby`et 2. der er en tydeligt kobling mellem lek$erne og det stof, der arbejdes med i undervisningen. 3. sværhedsgraden af lek$erne matcher elevens faglige niveau og læringss$l, så eleven bliver $lpas udfordret. 4. lek6er varierer i form og indhold, så elevernes interesse fastholdes. 5. indhold og form af lek6er er forberedt grundigt af læreren. 6. de ikke 6ldeles i slutningen af en $me, hvor eleverne er mindst koncentrerede og har svært ved at forstå formålet. 7. omfanget af lek6er er balanceret og koordineret på tværs af fag, så eleven også har $d $l andre $ng i fri$den. 8. eleverne får feedback på lek$erne.

10 Hvor står forældrene

11 Principper for faglig fordybelse - og lek6ehjælp Tiden $l faglig fordybelse og lek$ehjælp har primært fokus på faglig fordybelse med udgangspunkt i skolens viden om, hvor eleverne har behov for at blive styrket. Omdrejningspunktet for den faglige fordybelse er læringsmål og børnenes eget ønske om at blive dyg$ggøre sig i samarbejde med lærere og kammerater. Derfor skal eleverne og så vidt muligt også gerne forældrene inddrages med forslag 6l fokus for den faglige fordybelse. På Guldberg vægter vi, at det er i 6merne, børnene lærer det, de skal, og der er vil stadig være lek$er, der skal laves hjemme.

12 Særligt i indskolingen. varetages lek$ehjælpen for 0. og 1. klasse af fri$dshjemmet. Her mener vi, at hygge og rela$onerne mellem børnene samt lysten $l at fordybe sig og lære mere sammen skal være i centrum. Det kræver et samarbejde mellem lærere og pædagoger, fx om områder hvor lærerne kan stø`e med viden om spil og lege med et læringsmæssigt sigte. For 1 og 2. klasse, hvor den faglig fordybelse og lek$ehjælpen ligger på skolen er der fokus på at træne de grundlæggende færdigheder, så børnene kan disse ved overgangen 6l 3 klasse, herunder kan $den fx bruges $l at et læsespor skrivetræning m.v.

13 Særligt i mellemtrinnet og i udskolingen lægges hovedvægten på temaer med udgangspunkt i klassernes faglige behov og gerne i samarbejde med Ungdomsskolen. Der ønskes et særligt fokus på turbo- hold for børn der enten har brug for lidt ekstra eller børn, som har brug for flere udfordringer, så alle børn er parate $l de udfordringer de må`e møde i udskolingen. Sam$digt skal der særligt i udskolingen være fokus på, for fordybelses- og studie$d både i grupper og mere selvstændigt, med hen henblik på, at stø`e alle elever i at mestre ikke lærerstyret fordybelse med henblik på at ruste dem $l kravene på en ungdomsuddannelse.

14 Opmærksomhedspunkter Hvilke forventninger har forældrene $l lek$ehjælp og faglig fordybelse? Hvilke udfordringer står skolen med i forhold $l at opfylde de na$onale mål, som Lek$ehjælp og faglig fordybelse skal være en del af svaret på? Så er der nogle opmærksomhedspunkter I særligt skal tænke ind eller spørge ind $l i jeres arbejde med principper for lek$ehjælp og faglig fordybelse

15

16

17 Så hvor er vi? På en skala fra 0 $l 10, hvor meget gør vi i vores team det der står i kassen? Hvad gør vi, der viser, at vi er det og ikke længere nede af skalaen? Er der noget elever hører os sige/eller hører os gøre, som viser at det er det vi gør? Hvis vi nu fores$ller os, at vi var en højere oppe, hvad ville vi så skulle gøre mere af?