MILJØTEKNOLOGI - bachelordel

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studierdningen fr civilingeniøruddannelsen i MILJØTEKNOLOGI - bachelrdel Bachelr f Science in Engineering, Envirnmental Technlgy Studiestart Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

2 1 Jbprfiler Blandt typiske arbejdsmråder kan nævnes Rådgivning, prjektledelse, knsulentarbejde i frhld til ffentlige g private virksmheder i frbindelse med miljømæssige frhld i jrd, vand, luft, støj g affald Dimensinering, prjektering indenfr afløb, renseanlæg, jrd- g grundvandsfrurening, vandfrsyning, affaldshåndtering, vandløb g naturgenpretning. Administratin g tilsyn i ffentligt frvaltnings regi indenfr gældende lvgivning i jrd, vand, luft, støj g affald Bachelr f Science i miljøteknlgi uddannes til at varetage funktiner på grundlag af videnskabelige g teknlgiske mdeller g desuden inddrage hensyntagen til samfundets g erhvervslivets frhld. De skal kunne varetage udviklings- g uddannelsesmæssige pgaver i privat g ffentlig regi. De kan specialisere sig indenfr ngle af Institut fr Kemi, - bi g miljøteknlgi s kernekmpetencermråder f.eks. Naturgenpretning g sørestaurering Metder til Jrd- g grundvandsrensning Spildevand g afvanding af spildevandsslam Mdellering af vand- g stftransprt i øksystemer Bisystemer 2 Udannelsens kmpetenceprfil Fastsættelse af uddannelsernes kmpetencemål tager udgangspunkt i lve g bekendtgørelser på mrådet. Desuden tages udgangspunkt i de erhvervsfunktiner, sm de nyuddannede ingeniører frventes at skulle bestride g i de krav m persnlig g faglig udvikling, der ligger i frlængelse af uddannelserne. Der stilles en lang række ikke-miljøingeniørspecifikke kmpetencekrav til de nyuddannede ingeniører, sm beskrevet i den generelle del af studierdningen. Særligt fr civilingeniør i miljøteknlgi gælder: De kan indgå i den ffentligt frvaltnings regi indenfr gældende lvgivning i jrd, vand, luft, støj g affald Dimensinere, prjektere g rådgive på et videnskabeligt grundlag indenfr afløb, jrd, vand, luft, støj g affald De kan analysere/vurdere miljørelaterede prblemstillinger g frskningsbaserede metder g teknikker Ovenstående slutkmpetencer baserer sig på de generelle ingeniørfærdigheder fra DSMI g desuden på et fagligt fundament af kmpetencer inden fr en række tekniske, naturvidenskabelige g samfundsrelaterede discipliner herunder beskrevet ved uddannelsens fagsøjler. 2 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

3 3 Uddannelsens fagsøjler Civilingeniøren i Miljøteknlgis faglige kmpetencer kan henføres til følgende fagsøjler Miljøteknlgi Almen, rganisk g urganisk kemi Matematik, fysik g materialer Øklgi g mikrbilgi Rådgivervirksmhed Miljøfrvaltning Eksperimentel metde Persnlige g læringsmæssige kmpetencer Miljøteknlgi Frmål: At sikre at miljøingeniøren har kernekmpetencer indenfr udvikling, dimensinering, mdellering g analyse g vurdering af miljømæssige prblemstillinger g tekniske metder til håndtering af knkrete pgaver ved rådgivervirksmhed, knsulentarbejde g miljøfrvaltning. Det er de miljøteknlgiske kmpetencer, der primært adskiller miljøingeniøren fra andre beslægtede fag. Fagsøjlen miljøteknlgi definerer således miljøingeniøren. Emner: Jrd- g grundvandsfrurening Vand Gelgi Hydrgelgi Transprt, srptin g nedbrydning Risikvurdering Knceptuelle mdeller Prøvetagning Afværgeteknlgi Hydrstatik. Strømning g friktin i rør g armatur. Pumpers virkemåde. Pumpekarakteristik 3 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

4 Støj Pumpevalg Dimensinering af renseanlæg Dimensinering af klaksystemer Mdellering af bilgiske g kemiske prcesser i spildevand Dimensinering af anlæg til vandindvinding g vandfrsyning Grundlæggende akustik Lydmåling g lydanalyse Lydintensitet Digital signalbehandling Feltmålinger g analyse Hørelsens fysilgi Måling af hørelse Almen, urganisk g rganisk kemi Frmål: At sikre kemiingeniørerne et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til kemiske begreber g til metder inden fr analytisk kemi g kemisk syntese, så de på grundlag af relevant faglitteratur kan frmulere g løse prblemstillinger, der ptræder i frbindelse med erhverv g videre studier. Emner Almen kemi Kemisk ligevægt Termdynamik Urganisk kemi De vigtigste grundstffers kemiske frbindelser Elektrnstruktur, kemisk binding Reaktinstyper Identifikatin af urganiske frbindelser Kvalitativ g kvantitativ analyse Organisk kemi Carbnhydrider Funktinelle grupper 4 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

5 Sterekemi Reaktinsmekanismer Syntese g prensning Matematik, Fysik g Materialer Frmål: At give den studerende baggrund fr at kunne frstå g anvende matematiske metder til løsning af hvedparten af de ingeniørmæssige prblemstillinger, der frekmmer i ingeniørstudiet. Emner: Matematik Analytisk g numerisk differentiatins- g integratinsteknik Analytisk g numerisk løsning af rdinære differentialligninger Laplace-transfrmatin g lineære differentialligninger Løsning af ligningssystemer ved Gauss eliminatin Grundlæggende vektr- g matrixregning Kmplekse tal. Fysik Den fysiske størrelse, måltal, enhed, dimensin g usikkerhed Den fysiske frmel (mdel), vurdering, usikkerhed g grænsebetragtninger Dimensinsanalyse g dimensinsløse tal Differentiel beskrivelse af fysiske systemer med løsning af differentialligningerne Elektriske felter mkring simple ladningsfrdelinger, det elektriske ptentiale Elektrmagnetiske felter mkring lange lige ledere g spler Ladede partiklers bevægelse i elektriske- g/eller magnetiske felter Varmeverførsel med g uden fasevergang Termdynamik Materialelære Mikrstruktur g egenskaber af metaller, plymere, keramik g kmpsitter Krrsin Øklgi g mikrbilgi 5 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

6 Frmål: At sikre miljøingeniøren et tilstrækkeligt dybtgående kendskab til begreber g metder inden fr øklgi g mikrbilgi, sm grundlag fr bedømmelse af miljømæssige prblemstillinger. Desuden at sikre kendskab til praktisk prøvetagning, feltundersøgelser g de mest almindelige miljøanalyser. Emner: Mikrbilgi Øklgi Bimlekyler Enzymer Cellebilgi g metablisme Mikrbilgisk vækst Genetik Samfundsparametre g samfundsbeskrivelse af terrestriske g akvatiske øksystemer Næringsstfkredsløb i terrestriske systemer Fysisk/kemiske frhld i jrd g jrdbundsudvikling Bilgiske prcesser g bilgisk struktur i de frie vandmasser g i sedimenter Bilgisk ceangrafi Rådgivervirksmhed Frmål: At give miljøingeniøren det grundlæggende kendskab til lvgivning g metder fr arbejde i rådgivervirksmhed g ffentlig frvaltning, sm de nyuddannede ingeniører frventes at kunne bestride i deres fremtidige erhverv Emner: Øknmi g ledelse Entrepriseret Tidsplanlægning Tilbudsgivning Overslagsberegninger Prjektstyring Organisatins- g udbudsfrmer Grundlæggende regler i aftalelven g tilbudslven AB92, ABR 89 g øvrige erhvervsretlige regler 6 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

7 Vejanlæg Vejlven Dimensinering g anlæggelse af større vejanlæg til mindst mulig gene fr miljøet Miljøfrvaltning Frmål: At give miljøingeniøren det grundlæggende kendskab til lvgivning indenfr det arbejdsmråde, sm de nyuddannede ingeniører frventes at kunne bestride i deres fremtidige erhverv Emner: Planlven Offentlig planlægnings rammer Klageret Arbejdsmiljø Miljø Lkalplanlægning Reginsplanlægning Landsplandirektiver VVM-vurdering Lvgivning g det administrative system Indretning af sikkerheds- g sundhedsmæssigt frsvarlige arbejdspladser Arbejdshygiejniske brugsanvisninger Lvgivning g det administrative system Identifikatin g vurdering af miljøpåvirkninger Miljøgdkendelser g grønne regnskaber Livscyklusvurderinger Eksperimentel metde Frmål: At sikre miljøingeniørerne et kendskab til begreber g metder inden fr fagmråder, sm er nødvendige fr at de kan udbygge deres faglige kmpetencer indenfr frskningsbaserede aktiviteter, samt påtage sig de frventede erhvervsfunktiner. Emner: 7 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

8 Eksperimentelle metder g færdigheder Sikkert g selvstændigt labratriearbejde Nøjagtighed i arbejdet med labratrieudstyr g med enhedsperatiner i piltskala Frsøgsplanlægning Slutninger på grundlag af eksperimentelt arbejde Instrumentelle analysemetder Validering, dkumentatin g vurdering af anvendelighed Persnlige g læringsmæssige kmpetencer Persnlige kmpetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring Læringsmæssige kmpetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse g vurdering af datamateriale Frmidling af arbejdsresultater under arbejdsfrmer, sm frdrer refleksin, samarbejde g selvstændighed. 8 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

9 4 Uddannelsens struktur Miljøingeniørernes kmpetencer pbygges gennem de studerendes arbejde med miljøteknikkens centrale prblemstillinger g den tilhørende teretiske baggrund. Herudver har hvert enkelt semester fkus på andre af miljøingeniørfagets vigtige temaer. De faglige emner bindes sammen af semesterprjekter af stigende sværhedsgrad både med hensyn til faglig dybde g med hensyn til kravene til de studerendes selvstændige arbejde. Semestertemaer Bachelrdel Semester Semestertemaer 6. Bachelrprjekt g specialeintrducerende kurser 5. Vandindvinding, vandfrsyning g affaldsbehandling 4. VVM-vurdering g anlægsteknik 3. Biteknlgiske prcesser g affaldsbehandling 2. Spildevandsbehandling 1. Kemisk prduktin g miljø Igennem semester arbejder de studerende med teri g prjekter af stigende dybde g kmpleksitet inden fr miljøteknikkens fagmråder. Samtidig stiger kravene til selvstændig prjektfrmulering, infrmatinssøgning g frmidling. På 6. semester udføres bachelrprjekt indenfr et valgfrit relevant mråde, desuden er der mulighed fr tilvalgsfag g intrduktinsfag til civilingeniørverbygningerne Overbygningen indehlder fagprfiler i Miljøeffektiv Teknlgi g Akvatisk miljø. 9 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

10 5 Mdulernes Placering Bachelrdel Semester Struktur 6. Valgfag Ing.fag. Videnskabs teri KM-IFV Bachelrprjekt BAP-MI6 5. BB04-10T* Øklgi BB510 Vandindvinding, vandfrsyning g affaldsbehandling KM-PTE5 4. Entrepriseret B-JUR1 VVM-vurdering g anlægsteknik KM-PTE4 3. Grundstffernes kemi KE502 Miljøkemi KE507 Biteknlgiske prcesser g affaldsbehandling KM-PTE3 2. Ingeniørfagligt grundlag 2 KM-IFG2 Spildevandsbehandling KM-PTE2 1. Matematik g fysik KM-IFG1 Grundlæggende kemi KE501 Kemisk prduktin g miljø KM-PTE1 ECTS: * Zlgi g plantebilgi 10 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

11 6 Semesterbeskrivelse 1. semester SEMESTERTEMA Kemisk prduktin g miljø VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at de nye studerende tidligt får et indblik i uddannelsernes faglighed g i kemiingeniørernes typiske arbejds- g ansvarsmråder. Semesterprjektet tager derfr udgangspunkt i den tekniske g miljømæssige beskrivelse af et større prcesteknisk anlæg. I tilknytning her til undervises der i miljø g arbejdsmiljø, i de grundlæggende kemitekniske emner masse- g energibalancer g ikke mindst i sammenhængen mellem teknik g miljø. Endvidere skal 1.semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre prgressin inden fr matematik, fysik, almen g rganisk kemi. Arbejds- g undervisningsfrmer, der kan styrke de studerendes samarbejdsevner g evner til selvstændigt at psøge, vurdere g frmidle infrmatin intrduceres på 1. semester. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal skaffe sig verblik ver en større kemisk prduktin beskrive tekniske g miljømæssige frhld med relatin til prduktinen pnå grundlæggende kendskab til kemi pnå frståelse af dele af den grundlæggende matematik g fysik pnå kendskab til fagets grundlæggende videnskabsteri g fagetik fremlægge resultaterne af prjektarbejdet skriftligt g mundtligt etablere arbejdsdygtige prjektgrupper g strukturere prjektarbejdet SEMESTERINDHOLD KM-PTE1 Kemisk prduktin g miljø, 15 ECTS KM-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag i matematik g fysik I, 5 ECTS KE501-T Grundlæggende kemi, 10 ECTS Mdulerne er bligatriske g udgør førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den her til knyttede undervisning g vejledning. De skal herved tilegne sig semesterets verrdnede mål. Semesterprjektet inddrager dele af undervisningen i Grundlæggende kemi. Mdulerne Grundlæggende kemi samt Matematiske g fysiske mdeller fungerer endvidere sm fundament fr de efterfølgende semestre. 11 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

12 7 Mdulbeskrivelser 1. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Miljøteknlgi, g sm er gældende på første semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

13 8 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Spildevandsbehandling Temaet handler m dimensinering af renseanlæg med tilhørende rør g pumper. Der skal arbejdes med det dimensineringstekniske aspekter g løsning af tilhørende praktiske prblemstillinger. Der arbejdes med at styrke de studerendes kmmunikatin i prjektgrupperne. VÆRDIARGUMENTATION Det hører til miljøingeniørernes vigtigste pgaver at sikre en ptimal behandling g rensning af vre vandressurcer. Derfr skal de kende g kunne anvende metder g kende til muligheder fr valg af prcesudstyr. I semesterprjektet arbejdes der med materialevalg, dimensineringsmetder til spildevandsbehandling, g mikrbielle prcesser i renseanlægget g der gives en intrduktin til livscyklusanalyser. Endvidere skal 2. semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre frløb inden fr matematik g fysik. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan dimensinere g vælge udstyr til en del af et renseanlæg på grundlag af tekniske beregninger g miljømæssige vervejelser pnå grundlæggende viden m mikrbilgi pstille frenklede mdeller fr kmplekse systemer under anvendelse af fysikkens terier have pnået kendskab til den videnskabsteretiske udvikling pnå frståelse fr dele af den grundlæggende matematik fremlægge resultater skriftligt g mundtligt styre prjektarbejdet selvstændigt g kunne vurdere egen g andres indsats SEMESTERINDHOLD KM-PTE2 Spildevandsbehandling, 20 ECTS KM-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 i Matematik g Fysik, 10 ECTS Begge mduler er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med semesterprjektet g den her til knyttede undervisning g vejledning. De skal herved pnå mulighed fr at tilegne sig semesterets verrdnede kmpetencemål. På grundlag af et plæg fra vejlederne udarbejdes et skitseprjekt til en del af et prcesanlæg med hvedvægt på dimensinering af renseanlæg g valg af udstyr til vandtransprt, materialevalg g livscyklusvervejelser. Undervisningen i ingeniørfagligt grundlag i matematik g fysik understøtter indlæringen af den kemitekniske teri g de IT-baserede beregningsmetder. 13 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

14 9 Mdulbeskrivelser 2. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Miljøteknlgi, g sm er gældende på andet semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud frår Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

15 10 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Biteknlgiske prcesser g affaldsbehandling På 3. semester vil semesterprjekterne tage udgangspunkt i en miljøingeniørrelevant prblemstilling fra det biteknlgiske mråde. Prjekterne mhandler beskrivelse af en biteknlgisk prces samt løsning af en prblemstilling inden fr denne prces. Prcesserne kan være fermenteringsprcesser, eller enzymatiske prcesser. I prjektet indgår eventuelt gså dimensinering af en eller flere enhedsperatiner fra den beskrevne prces samt gennemførsel af eksperimentelt arbejde til belysning af prblemstillingen. Desuden arbejdes med affaldshåndtering af farligt affald. VÆRDIARGUMENTATION Frædling g prduktudvikling på grundlag af bilgiske råvarer er et strt ptentiale fr dansk erhvervsliv. Den biteknlgiske prduktin g udvikling i frbindelse hermed har str betydning, g dette fagmråde er derfr vigtigt fr civilingeniøruddannelsen i miljøteknlgi. De hertil relaterede emner mfatter på 3.semester fermenteringsteknlgi, dimensinering af bikemiske prcesenheder samt statistisk databehandling af labratriefrsøgsdata. Endvidere arbejdes der med at styrke kmpetencer i mundtlig præsentatin samt kmpetencer indenfr litteratur- g infrmatinssøgning. KOMPETENCEMÅL Efter semesteret er gennemført skal den studerende have pnået viden m fermenteringsteknlgi kunne pstille massebalancer fr batch, feed-batch g kntinuerlige fermenteringer g anvende disse til beregninger af vækst g prduktdannelse kunne freslå egnede mikrrganismer, reaktrtyper g dwn-stream prcesser til en mikrbiel prduktin selvstændigt kunne afgrænse en biteknlgisk prblemstilling kunne fretage en litteratursøgning på biteknlgiske emner kunne planlægge g gennemføre mindre frsøg til belysning af en biteknlgisk prblemstilling vurdere muligheder g strategier fr affaldsbehandling kunne frmidle prjektresultater ved anvendelse af elektrniske præsentatinsprgrammer kunne anvende simple statistiske metder til analyse af eksperimentelle data g fretage krrekte knklusiner på baggrund af de statistiske analyser SEMESTERINDHOLD KM-PTE3 Biteknlgiske prcesser g affaldsbehandling 20 ECTS KE502 Grundstffernes kemi 5 ECTS KE507 Miljøkemi 5 ECTS 15 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

16 Alle mdulerne er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesterets centrale aktivitet er de studerendes arbejde med den biteknlgiske prblemstilling i deres semesterprjekt. I sammenhæng med undervisningen i det ingeniørfaglige grundlag i miljøkemi g statistik kan de studerende hermed pnå de verrdnede kmpetencemål fr semesteret. Undervisningen i grundstffernes kemi bygger videre på de pnåede kmpetencer fra 1.semester. 11 Mdulbeskrivelser 3. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Miljøteknlgi, g sm er gældende på tredje semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

17 12 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA VVM-vurdering g anlægsteknik VÆRDIARGUMENTATION En miljøingeniør skal i sit arbejde med stre anlægsprjekter arbejde med entreprenører g bygningsingeniører. Desuden skal gennem sit arbejde sm enten rådgiver eller kmmunalt ansat ingeniør kunne agere i en sammenhæng med licitatiner, tilbud, g praktisk udførsel af anlægsprjekter især indenfr afløbsteknik. Semesteret skal give den studerende frståelse fr disse arbejdsmråder. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal kunne: lave en VVM redegørelse redegøre fr den danske planlv, dens frmål g dens virkninger anvende metder g arbejdsprcesser ved dimensinering g anlæggelse af større vejanlæg til mindst mulig gene fr miljøet analysere, beregne g rådgive en bygherre m støjmæssige franstaltninger fastlægge g beregne gemetriske parametre i frbindelse med vejprjektering i henhld til gældende vejregler prjektere hvedklaksystemer i bymråder g i åbent land, herunder beregne afstrømningsmængder fr spildevand g fr verfladevand. SEMESTERINDHOLD KM-PTE4 VVM-vurdering g anlægsteknik 25 ECTS B-JUR1 Entrepriseret 5 ECTS Begge mduler er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesteret indehlder t bligatriske mduler B-JUR1 Entrepriseret g KM-PTE4 VVM-vurdering g anlægsteknik. Gennem arbejdet med semesterprjektet g temaet får de studerende mulighed fr at arbejde med rllen sm rådgiver g prjekterende ingeniør indenfr fagmrådet anlægsteknik. Desuden bliver arbejdet med VVM-vurdering en priritet, så de samtidig får indsigt i, hvrledes stre anlægsprjekter håndteres i miljøspørgsmål. B-JUR1 entrepriseret mhandler Almindelige betingelser fr arbejder g leverancer i bygge- g anlægsvirksmhed AB 92 m.v. Undervisningen i faget skal give den studerende indsigt i erhvervsretslige prblemstillinger indenfr bygge- g anlægsvirksmheder. 17 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

18 13 Mdulbeskrivelser 4. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Miljøteknlgi, g sm er gældende på fjerde semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud frår Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

19 14 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Vandindvinding g vandfrsyning g affaldsbehandling. Temaet handler m 3 fagmråder, der er centrale fr miljøingeniøren. Det ene er frurening af jrd g grundvand, g hvrledes det håndteres. Desuden er der indflydelsen af disse frureninger på drikkevandet g indvinding af grundvand til drikkevand g dermed frsyning af vre husstande med rent drikkevand. Endelig har vi en del affald, hvraf en str del plagres i affaldsdepter, der skal kunne pbevare affaldet på en frsvarlig måde. VÆRDIARGUMENTATION Det hører til miljøingeniørernes pgaver at kunne håndtere dimensinering af vandfrsyningssystemer g affaldsdepnier g pstilling af strategier fr behandling af jrdfrurening. I semesterprjektet arbejdes der med dimensineringsmetder fr vandfrsyningssystemer, lve g regler, vurdering af grundvandkvalitet, grundvandsfrurening g behandling af jrdfrurening. Endvidere skal 5. semester skabe en del af det faglige grundlag fr uddannelsens videre frløb inden fr kemi g bilgi. KOMPTETENCEMÅL Den studerende kan vurdere muligheder fr vandindvinding dimensinere vandfrsyningssystemer dimensinere lssepladser vurdere en grundvandsfrurening vurdere muligheder g strategier fr prensning g afværgefranstaltninger kmmunikere m egen g andres indsats SEMESTERINDHOLD KM-PTE5 Vandindvinding, vandfrsyning g affaldsbehandling (17 ECTS) BB510 Øklgi (10 ECTS) BB04-10T Zlgi g plantebilgi (3 ECTS) Alle mdulerne er bligatriske. SAMMENHÆNG Semesteret indehlder 3 bligatriske mduler. KM-PTE5 Vandindvinding, vandfrsyning g affaldsbehandling, der først g fremmest dækker temaets brede emnefelt, hvr civilingeniøren i miljøteknik arbejder, når det handler m freninger i jrd g grundvand. Derudver indehlder semesteret 2 grundlæggende fag i BB510 Øklgi g BB04-10T Zlgi g plantebilgi, hvr de studerende får kendskab til grundlæggende fagelementer til brug fr frståelsen bilgiske prcesser i det øvrige miljø. 19 Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

20 15 Mdulbeskrivelser 5. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Miljøteknlgi, g sm er gældende på femte semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud efterår Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet

21 16 Semesterbeskrivelse - 6. semester SEMESTERINDHOLD På uddannelsens 6. semester skal den studerende udarbejde sit bachelrprjekt. Bachelrprjektet skrives i samarbejde med en virksmhed eller en frskningsgruppe g skal give den studerende mulighed fr at demnstrere en selvstændig, eksperimentel eller teretisk behandling af en praktisk prblemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Desuden arbejdes med videnskabsteretiske aspekter. Endelige er der plads til individuelt valg af kurser efter interesse. VÆRDIARGUMENTATION Gennem udarbejdelse af et større prjekt med støtte fra såvel en intern vejleder sm en ekstern virksmhedsvejleder får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med afgangsprjektet udbygger den studerende sin viden g kritiske frståelse af ingeniørfagets terier g principper g styrker sine færdigheder i prfessinel g innvativ prblemløsning i frhld til en kmpleks ingeniørfaglig prblemstilling. Udarbejdelsen af afgangsprjektet styrker endvidere den studerendes kmpetence til at frvalte et kmplekst fagligt prjekt, herunder - at fretage en kmpleks prblemanalyse, - at verskue et bredt sæt af løsningsstrategier - at frmulere g afgrænse et prblem - at planlægge sin tid g sine ressurcer - at frene teri g praksis i udarbejdelse af en løsning på et knkret prblem - at frmidle den pnåede viden g resultater - at frhlde sig kritisk g reflekterende til såvel arbejdsprcessen sm løsningen. SEMESTERINDHOLD BAP-MI6, Bachelrprjekt Miljøteknlgi, 15 ECTS KM-IFV Ingeniørfagets Videnskabsteri, 3 ECTS Mdulerne er bligatriske. SAMMENHÆNG Gennem udarbejdelse af et større prjekt med støtte fra såvel en intern vejleder sm en ekstern virksmhedsvejleder får den studerende mulighed fr at pnå viden m g erfaring med prfessinel prblemløsning. Sm en del af Perspektiveringen er det vigtigt gså at frhlde sig til de rammer sm den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. 17 Mdulbeskrivelser 6. semester Mdulbeskrivelserne, der knytter sig til civilingeniøruddannelsens bachelrdel i Miljøteknlgi, g sm er gældende på femte semester fr studerende ptaget i september 2006, ligger i Fagbasen under udbud frår Gdkendt den 15. december 2009 i Studienævnet ved Det Tekniske Fakultet