Merkantile grundforløb

Transkript

1 Merkantile grundforløb Følgende erhvervsuddannelser er henført til denne indgang: 1) Detailhandelsuddannelse med specialer 2) Finansuddannelsen 3) Generel kontoruddannelse. 4) Handelsuddannelse med specialer 5) Kontoruddannelse med specialer 6) Sundhedsservicesekretæruddannelse. Christian Donslund

2 Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Skolen... 3 De udbudte forløb... 4 Illustration af uddannelsesmodel Kriterier for vurdering af elevens kompetencer Undervisningens tilrettelæggelse Begrebsafklaring: Overordnet oversigt Metoder, forløb og indhold Lærerroller Undervisningens organisering Regler for deltagelse i undervisningen Konkret uddannelsplanlægning Grundfagsudbud (HG1 og HG2) Valgfagsudbud (HG1 og HG2) Tematiseret undervisning Bedømmelsesbestemmelser og vejledning Eksamensplan Udstedelse af skolevejledning Overgang til praktikplads Bilag A, Årsplan for HG BILAG B, årsplan for HG Bilag C, Årsplan for HGS BILAG D, fagbeskrivelser BILAG E, temabeskrivelser BILAG F, Adgangskrav til hovedforløb SIDE 2

3 SKOLEN Herværende undervisningsplan er gældende for uddannelser på HG-afdelingen Struer Statsgymnasium Tlf.: Den ansvarlige for afdelingens drift er: Uddannelseschef Christian Donslund, der refererer til skolens Rektor Jens Elsig. De udbudte forløb Skolen udbyder og gennemfører i skoleåret 2011/2012 flg.: HG1 (1 årig) og HG2 (2 årig). HGS på ca. 12 uger for elever, der enten har HTX, HF eller en almen studentereksamen. Med udgangspunkt i de særlige regler for elever, der har erhvervet en studentereksamen, en HTX eller en HF, oprettes en særlig 12 ugers HGS-klasse. SIDE 3

4 Eleverne tilbydes nedenstående fire pakker: 1) Talentpakken 2) Pakke med opkvalificering 3) Pakke med udvidet branche vejledning 4) Jobparat-pakke (til trin 1 uddannelser) For at få et udbytterigt uddannelsesforløb, vil kommende HG-elev blive indkaldt til en "fremtidssamtale" sammen med studievejleder og kontaktlærer. Dette sker efter tilmelding og inden sommerferie, dvs. inden skolestart på HG. Samtalen tager udgangspunkt i elevens uddannelsesbog og skal være med til at afklare elevens kompetencer og videre uddannelsesforløb. Fremtidssamtalen, som vi kalder det, skal bidrage til, at eleven på bagrund af sine kompetencer, færdigheder og viden bedre kan planlægge sin personlige, uddannelses- og erhvervsmæssige fremtid. I nedenstående beskrivelse kan du se hvilke fag-niveauer der opfyldes og hvilke hovedforløb disse giver adgang til. I pakkerne 2 til 4 er det muligt at vælge grundfagene på et højere niveau end pakkens standard. Yderligere information vedr. skolens Merkantile grundforløb findes i undervisningsplanen for HG i Struer. Ad1) Talentpakken: Målgruppe: Afklarede elever som er bogligt stærke Overordnet mål: Opnåelse af udvidede kompetencer i innovation og iværksætteri. Opnåelse af høj faglighed i grundfag og tysk. Forløbet tilrettelægges efter elevens uddannelsesvalg Struktur: Eleven bringes i løbet af de to år op på følgende grundfagsniveauer: dansk C, engelsk C, it C, samfundslære C, erhvervsøkonomi C og salg & service C. Elever har tysk på mindst E-niveau. Elever tilbydes også tysk på niveau C. Hvert semester indeholder grundfag/valgfag/temaprojekt. Young Enterprise igangsættes ultimo august og fortsætter til marts. Innovation Camp opstarter uge 43 (1. år) og fortsætter grundforløbet ud. SIDE 4

5 Varighed: 2 år Opstart: august Kontaktlærerordning: Tilknyttes (Ved behov for yderligere rådgivning tilknyttes social- og psykologisk rådgivning i skolens vejledningscenter) Realkompetencevurdering: Gennemføres Undervisningens indhold: Vekslen mellem grundfag, valgfag og temaprojekter/merkantil Undervisningen relateres til elevens ønskede uddannelsesretning Innovation, iværksætteri og internationalisering integreres i temaforløbene. Derforuden deltager eleverne i Young Enterprise og Innovation Camp. Øvrige valgfag: Dekoration, psykologi, idræt, butiksdrift, administration og høkermatematik. Disse vælges på baggrund af uddannelsesplan. Underviningsmetoder og former: Hovedforløb: Projekt- og casebaseret undervisning/lærerstyret undervisning (vekselvirkning) Derforuden vil undervisningen gennem Young Enterprise og Innovation Camp være baseret på teambaserede former Pakken sigter mod og giver adgang til følgende hovedforløb (udover trin 1 udd.): 1) Detailhandelsuddannelse med specialer 2) Eventkoordinatoruddannelse 3) Finansuddannelsen 4) Generel kontoruddannelse 5) Handelsuddannelse med specialer. 6) Kontoruddannelse med specialer SIDE 5

6 Ad2) Pakke med opkvalificering: Målgruppe: Elever med manglende basale studiekompetencer og motivation Overordnet mål: Det er målet at eleverne gennem hjælpefag bliver i stand til at bestå pakkens grundfag. Fokus på ansvarlighed, læringsprocesser og selvstændighed med henblik på gennemførelse. Struktur: Frivillig undervisning indgår i samspil med grundforløbets obligatoriske fag- og projektdiscipliner. Dette for at skabe helheder og undgå for lange uddannelsesforløb for elever, der typisk ikke efterspørger ekstra skolegang. Eleven bringes i løbet af de to år op på følgende grundfagsniveauer: dansk D, engelsk D, it D, samfundslære D, erhvervsøkonomi D og salg & service D. Varighed: 2 år Opstart: august Kontaktlærerordning og mentor: Tilknyttes Derforuden tilknyttes skolens elevcoach og eleven får ugentlig mødetid hos coachen til strukturering af hverdagen og tid til lektie (Ved behov for yderligere rådgivning tilknyttes social- og psykologisk rådgivning i skolens vejledningscenter) Realkompetencevurdering: Gennemføres Undervisningens indhold: 4 uger: Peach Pit. Ekstra undervisning i grundfag (Fag-faglige kompetencers betydning for tilegnelse af merkantile kompetencer). Toning af grundfag i erhvervsfaglig retning 2 uger: Høkermatematik 2 uger: Psykologi og personlig udvikling Øvrige valgfag: Dekoration, idræt, tysk, butiksdrift Underviningsmetoder og former: Praksisnærhed (fra praksis til teori) Ekstra lærerkræfter, lektieværksted og støtteundervisning (Peach Pit) SIDE 6

7 Hovedforløb: Projekt- og casebaseret undervisning Eventuelt samarbejde med produktionsskoler og 10. klasses centret. Pakken sigter mod og giver adgang til følgende hovedforløb : 1) Detailhandelsuddannelse med specialer 2) Generel kontoruddannelse Ad3) Pakke med udvidet branche vejledning: Målgruppe: Uafklarede elever med brug for ekstra vejledning vedr. branchevalg Overordnet mål: At give eleven som på trods af allerede valgt uddannelses forløb mulighed for at afprøve flere brancher indenfor valgt hovedforløb Struktur: Vejledning indgår i samspil med fag og projekter Eleven bringes i løbet af de to år op på følgende grundfagsniveauer: dansk C, engelsk E, it C, samfundslære D, erhvervsøkonomi D og salg & service C. Tysk niveau E. Elever tilbydes også tysk på niveau C Varighed: 2 år Opstart: august Kontaktlærerordning og mentor: Kontaktlærer og mentor tilknyttes. Derforuden tilknyttes eleven skolen praktikkoordinator (Ved behov for yderligere rådgivning tilknyttes social- og psykologisk rådgivning i skolens vejledningscenter) Realkompetencevurdering: Gennemføres Undervisningens indhold: 2 ugers praktik indenfor forskellige brancher 1 uge: Vejledning og præsentation af brancher (integreret) SIDE 7

8 Temaområder justeres individuelt i forhold til elevens interesse for hovedforløb Øvrige valgfag: Dekoration, psykologi, idræt, butiksdrift og høkermatematik Underviningsmetoder og former: Praksisnærhed og praktik Vejledning under projektforløb Projekt- og casebaseret undervisning Hovedforløb: Pakken sigter mod og giver adgang til følgende hovedforløb: 1) Detailhandelsuddannelse med specialer 2) Generel kontoruddannelse 3) Handelsuddannelse med specialer. Ad4) job-parat pakke (til trin 1 uddannelser): Målgruppe: Elever der ønsker en kort merkantil eud uddannelse og derfor i deres uddannelsesplan har valgt trin 1 uddannelser. Eleverne har manglende basale studiekompetencer og ønsker så hurtigt som muligt at komme væk fra skolebænken og ud i job. Overordnet mål: Det er målet at eleverne gennem hjælpefag bliver i stand til at bestå pakkens grundfag. Fokus på ansvarlighed, læringsprocesser og selvstændighed med henblik på gennemførelse. Ekstra fokus på jobparathed og livet efter hg Struktur: Frivillig undervisning indgår i samspil med grundforløbets obligatoriske fag- og projektdiscipliner. Dette for at skabe helheder og undgå lange uddannelsesforløb for elever, der typisk ikke efterspørger ekstra skolegang. Eleven bringes i løbet af de to år op på følgende grundfagsniveauer: dansk E, engelsk E, it E, samfundslære E, erhvervsøkonomi E og salg & service D. SIDE 8

9 Varighed: 1 år Opstart: august Kontaktlærerordning og mentor: Tilknyttes Derforuden tilknyttes skolens elevcoach og eleven får ugentlig mødetid hos coachen til strukturering af hverdagen og tid til lektie (Ved behov for yderligere rådgivning tilknyttes social- og psykologisk rådgivning i skolen vejledningscenter) Realkompetencevurdering: Gennemføres Undervisningens indhold: 2 uger: Peach Pit. Ekstra undervisning i grundfag (Fag-faglige kompetencers betydning for tilegnelse af merkantile kompetencer). Toning af grundfag i erhvervsfaglig retning. 2 uger: Psykologi og personlig udvikling 1 uge: livet efter HG Øvrige valgfag: Dekoration, idræt, høkermatematik og butiksdrift Underviningsmetoder og former: Praksisnærhed (fra praksis til teori) Ekstra lærerkræfter, lektieværksted og støtteundervisning (Peach Pit) Projekt- og casebaseret undervisning Eventuelt samarbejde med produktionsskoler og 10. klasses centret Hovedforløb: Pakken sigter mod og giver adgang til trin 1 uddannelserne: 1) Butiksmedhjælper 2) Kontorservice og ved tilvalg af dansk D, og it D 3) Kundekontaktcenter 4) kundekontaktcenteruddannelsen SIDE 9

10 Elevens arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter, herunder hjemmearbejde, svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elevens hjemmearbejde kan ud over almindelige lektier omfatte færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen hver dag indtil klokken 17.00, fredag dog indtil klokken Illustration af uddannelsesmodellen. Uddannelsen, der er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb, tager op til 4 år. Figuren viser et eksempler på uddannelsesforløb, hvis du begynder på skole. Folkeskolens afgangsprøve/folkeskolens udvidede afgangsprøve HG1 (1 år) HG1 (1. år) Hovedforløb. 1 eller 2 års praktik, vekslende med skoleperioder HG2 (2. år) Hovedforløb. 1 eller 2 års praktik, vekslende med skoleperioder SIDE 10

11 Hovedforløbene med specialer er: 1) Detailhandelsuddannelse med specialer 2) Eventkoordinatoruddannelse. 3) Finansuddannelsen 4) Generel kontoruddannelse. 5) Handelsuddannelse med specialer 6) Kontoruddannelse med specialer 7) Sundhedsservicesekretæruddannelse. Eleverne på ovennævnte uddannelser forventes at gennemføre hovedforløb på nogle af de handelsskoler, som gennemfører nævnte hovedforløb. Det gælder fx Holstebro Handelsskole, Herning Handelsskole eller Viborg Handelsskole. Endvidere er der de fagspecifikke handelsskoler som fx Handelskostskolen i Mommark og Fagskolen i Odder. Når en elev fra skolen indgår aftale om praktikplads tilstræbes det, at aftale om afvikling af efterfølgende skoleperioder (hvor og hvornår) fastlægges ved aftalens indgåelse. Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplering af tilbud på baggrund af: tidligere gennemført forløb, anden uddannelse, vurdering af reelle kompetencer, særlige behov. Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis: 1. fritagelse for eksamen og/eller for undervisning, 2. praktikophold i virksomheder, 3. mulighed for at arbejde mere med de obligatoriske fag, SIDE 11

12 4. fag på højere niveau, 5. særlig støtte. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri undervisning. Der gennemføres to forskellige modeller for kompetencevurdering i forhold til to elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Meritregler/-ansøgninger. Gennem individuelle elevsamtaler med kontaktlæreren, enten i forbindelse med optagelse på skolen eller umiddelbart efter start på uddannelsen, klarlægges det, hvorvidt eleverne opfylder kravene for at få merit for dele af uddannelsen. Specielt for elever der er fyldt 25 år, er meritproblematikken aktuel, idet der i bekendtgørelserne for uddannelsen åbnes mulighed for delvis merit for dele af uddannelsens teoretiske og praktiske elementer. Meritregler administreres således, at der sikres en ensartet behandling af meritsøgende på skolen i forhold til behandlingen på andre skoler i regionen. Såfremt skolen modtager en meritansøgning, der på nogen måde kan signalere, at ansøgeren har søgt merit andre steder, kontaktes den pågældende skole. Hovedregler for meritgivning Der gælder følgende hovedregler for meritgivning: Der gives merit for teoretiske forløb, på grundlag af forudgående undervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Der gives merit for eksamen og fuldstændig afsluttede uddannelsesforløb. Der tages udgangspunkt i den grundlæggende tanke bag HG: Det tværgående, helhedsorienterende og praksisnære element i uddannelsen. Der vil generelt kunne gives merit for informationsteknologi (IT) niv. D, hvis ansøgeren har en fuld pc-bruger- uddannelse. Meritansøgninger behandles i samarbejde mellem uddannelseschefen og studievejleder. SIDE 12

13 Ny mesterlære Opgaven omkring ny mesterlære er for vores dels vedkommende at vejlede den uddannelsessøgende i sit valg. Derefter gives eleven videre til skolen med det aktuelle hovedforløb UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Begrebsafklaring: Grundfag. Et andet ord for handelsskolens traditionelle fag: dansk, sprog (med merkantil toning), erhvervsøkonomiske fag, informationsteknologiske fag, afsætningsmæssige fag og samfundsorienterende fag. Disse fag udgør en del af grundstrukturen for undervisningen sammen med valg- og specialefag. Specialefag. Specialefag er fag der undervises i på hovedforløbet. Det er fag, der er specifikke for netop den branche eleven har praktikplads i. Et eksempel kunne være: Varestrømme i en blomsterbutik. Temaområder/temaforløb. Der er her tale om fag, hvor eleverne erhverver sig viden om fælles arbejdsområder og metoder inden for det merkantile område, samt viden om enkelte uddannelseskarakteristika. Et væsentligt formål med temaområderne er, at disse skal skabe grundlag for specialefagsundervisning og den videre praktikuddannelse. Målene med temaerne er at disse i samarbejde med grundfagene understøtter opfyldelsen af de kompetenceområder, der er grundlæggende for uddannelsen. Helhedsorienteret undervisning. En helhedsorienteret undervisning er et forløb, hvor et eller flere mål fra det enkelte fag indgår som en helhed i et undervisningsforløb. De mål, der ikke kan indgå i en større helhed, gennemføres i et parallelforløb således, at de understøtter hinanden og bidrager til den fælles helhed. Helhedsorienteret undervisning betyder derimod ikke, at alle mål integreres. Differentieret undervisning. En af forudsætningerne for at læring kan finde sted er, at underviseren møder eleven på dennes niveau. Hensigten med den differentierede undervisning er dybest set at fremme elevens lyst til og mulighed for at lære. Konkret betyder dette, at SIDE 13

14 differentieret undervisning tager udgangspunkt i individuelle elevforudsætninger. Dette vil resultere i forskellige krav til den enkelte elev m.h.t. fordybelse og omfang af løste opgaver. Praksisnær undervisning. Som udgangspunkt er undervisning, der foregår i et skolemiljø, ikke en tro kopi af den virkelighed, eleverne senere vil opleve. Dette faktum har sine fordele i visse situationer, men har ulemper i andre. For at imødegå ulemperne kan der gennemføres praksisnær undervisning hvor undervisningen fysisk flyttes fra skolemiljøet ud i den virkelige verden, eller skolemiljøet bringes til at afspejle omverdenen i så stor grad som muligt. Et konkret eksempel på den tværfaglige undervisning er, hvor eleverne arbejder sammen med elever fra andre af skolens afdelinger om produktudvikling, produktion og salg af konkrete produkter. Overordnet oversigt Undervisningen på 1. år (HG1) for ungdomselever er tilrettelagt efter skemaet, der fremgår af bilag A. Undervisningen på 2. år (HG2) for ungdomselever er tilrettelagt efter skemaet, der fremgår af bilag B. Undervisningen på HGS for studenter er tilrettelagt efter skemaet, der fremgår af bilag C. Metoder, forløb og indhold. For detaljeret gennemgang af mål og metoder for enkelte fag henvises til beskrivelser af de enkelte fag/temaforløb i bilag D og E. Generelt gælder det, at undervisningen tager udgangspunkt i et ønske om at gennemføre helhedsorienteret, differentieret praksis nær undervisning. Den helhedsorienterede undervisning tilstræbes gennemført ved hjælp af en vekselvirkning mellem traditionel klasseundervisning og afbrudt af temaforløb af 3-4 ugers varighed. Herved bibringes eleverne en forståelse for, hvorledes de enkelte grundfag indgår i en større helhed. Eleverne oplever endvidere, hvordan de færdigheder, der opnås gennem de traditionelle grundfag, har relevans på løsning af konkrete ikke-lærebogs-baserede problemstillinger. Den praksisnære dimension opnås bl.a. gennem SIMU-forløb for HG2. Desuden indgår det praksisnære som et ganske grundlæggende element i selve indholdet af de enkelte temaer, idet samtlige temaer har deres udspring i den verden eleverne er i nu, eller forventes at komme til at befinde sig i på et senere tidspunkt i deres uddannelse/deres voksenliv. SIDE 14

15 Lærerroller. Ved forskellige didaktiske metoder, vil eleverne stifte bekendtskab med undervisere med forskellige roller. Således vil samme lærer i nogle situationer være: fageksperten der underviser fra tavlen i traditionel forstand. konsulenten der tilkaldes af eleverne, når de selv oplever at være kørt fast i en given opgave. Denne rolle vil ofte være tilstede i forbindelse med gruppe- og temaopgaver. inspiratoren der sætter en proces i gang og udstikker de ydre rammer inden for hvilke opgaven, må løses. Det konkrete valg af lærerrolle foretages af den enkelte lærer direkte i forbindelse med planlægning og udførelse af undervisningen. Valget afhænger af stoffets sværhedsgrad, stoffets tilgængelighed og elevernes sammensætning. Dette skal nødvendigvis vurderes løbende. Undervisningens organisering. Den enkelte underviser har i samarbejde med kolleger og elever frihed til at tilrettelægge sin undervisning mest hensigtsmæssigt vurderet i lyset af elevernes forudsætninger og/eller stofområdets tilgængelighed. Generelt vil der set over et år være tale om en progression fra undervisning, der er relativt lærerstyret til undervisning, der i sin struktur er mere elevstyret. Her er begrebet AFEL - Ansvar For Egen Læring - centralt. Begrebet betyder ikke at underviseren kan trække sig væk fra undervisningen og overlade læringen til eleverne. Tværtimod - AFEL er en udfordring for underviseren, idet dette begreb fordrer en meget tæt opfølgning af den enkelte elev og dennes læreproces. AFEL er differentieret undervisning ført ud i sin yderste konsekvens. Regler for deltagelse i undervisningen Nedenfor skitseres de gældende regler for deltagelse i undervisningen på HG. Du kan her læse om: Regler for deltagelse i undervisning Registrering af deltagelse i undervisning Opfølgning på deltagelse i undervisning Konsekvenser ved manglende deltagelse i undervisning SIDE 15

16 Regler for deltagelse i undervisning Som elev på en erhvervsuddannelse har man mødepligt i henhold til bekendtgørelse nr af 12. december 2004 om erhvervsuddannelser: 56. Eleverne skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen og elevens personlige uddannelsesplan. Stk. 2. Eleverne skal følge skolens ordensregler, jf. 36. Der henvises hermed til Struer Statsgymnasiums ordensregler på Eleverne kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom og af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor. Reglerne indebærer, at elever skal deltage i undervisningen. På Struer Statsgymnasium betyder dette, at man kun er lovligt fraværende såfremt man er syg eller på anden måde forhindret af lovlige årsager. Lovligt fravær er følgende: Indlæggelse eller undersøgelse på sygehus Sygdom dokumenteret med lægeerklæring el.l. Deltagelse i session Deltagelse i retsmøder Såvel lovligt som ulovligt fravær registreres som fravær. Det er elevens pligt selv at orientere sig om den del af undervisningen, vedkommende ikke har deltaget i. Deltagelse i undervisningen indebærer desuden, at man som elev har pligt til at forberede sig efter underviserens angivelser, aktivt deltager i undervisningen og i øvrigt efterlever skolens ordensregler. Pligten til at deltage i undervisningen indebærer ikke blot, at du skal møde til undervisningen, men også at du afleverer de stillede hjemmeopgaver til tiden og i det omfang, skolen har fastsat, og med den kvalitet i besvarelsen, der forudsættes som minimum, men også at du er aktiv i timerne, aktiv i gruppe- og projektarbejde, og at du deltager i prøver, ekskursioner og andre arbejdsopgaver, som en del af undervisningen. SIDE 16

17 Registrering af deltagelse i undervisning Deltagelse i undervisning registreres i Lectio. Oversigter over elevernes deltagelse udleveres til studieleder og studievejledningen. Øvrige lærere kan få udleveret oversigter efter ønske. Fravær kan have forskellige årsager, og vi lægger vægt på at kunne tage individuelle hensyn - derfor sker behandlingen af fravær med udgangspunkt i den enkelte elevs konkrete situation. Opfølgning på manglende deltagelse i undervisning Undervisningen har til formål, at sikre at du når de mål, som din personlige uddannelsesplan tilsiger. Udgangspunktet er de kompetencer du har. Derfor sker opfølgningen individuelt i forhold til dine kompetencer og mål. Det er studievejleder der foretager opfølgningen i samarbejde med studieleder og øvrige undervisere. Du indkaldes mundtligt eller skriftligt til en samtale med studievejleder og studieleder, såfremt dit fravær er uacceptabelt i forhold til dine kompetencer og mål, eller hvis du udviser et uhensigtsmæssigt mønster i dit fravær. Konsekvenser ved manglende deltagelse i undervisningen Ved manglende deltagelse i undervisning, uhensigtsmæssigt mønster i fravær eller uacceptabel adfærd i undervisningen, indkaldes du til samtale med studievejleder og studieleder. Indkaldelse kan ske uanset om der er tale om lovligt eller ulovligt fravær. Ved samtalen aftales der følgende: I hvilket omfang skal dine mål fastholdes I hvilket omfang skal din uddannelse forlænges Skal der iværksættes særlige aktiviteter for at understøtte din uddannelse SIDE 17

18 Får du SU skal det vurderes, om du kan oppebære status som studieaktiv. I modsat fald bortfalder SU en. Studievejledningen foretager notat af aftalen. Er du under 18 år, sendes notatet til dine forældre. Kontaktlæreren orienteres om aftalen. Overholder du ikke den indgåede aftale, vil du blive indkaldt til fornyet samtale, hvor der sker følgende: Aftalen korrigeres i forhold til ovennævnte Der gives en skriftlig advarsel, som du skal underskrive. Er du under 18 år, sendes advarslen og samtalenotatet til underskrift hos dine forældre. Kontaktlæreren/klasselærer orienteres Overholdes aftalen ikke, kan der ske følgende: Du indkaldes til fornyet skoleperiode dvs. uddannelsestiden forlænges Du vejledes til en anden uddannelse Du bortvises Der er mødepligt til samtale med studievejledning og studieleder. Udeblivelse kan føre til bortvisning. Særlige regler ved projektperioder (december og maj) Projektperioderne betragtes som eksamen. Eleverne kan være fraværende fra projektundervisningen ved sygdom og af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor. Ulovligt fravær godkendes ikke og kan medføre øjeblikkelig bortvisning. Skulle eleven blive syg i perioden vurderes det individuelt af projektlærerne om eleven skal fremvise en lægeerklæring. Eleven skal selv betale for en evt. lægeerklæring. Flere dages fravær under projektforløbet kan bevirke at kompetencevurderingen ikke er mulig og eleven derfor udelukkes fra eksamen. Eleven har som følge heraf ikke afsluttet skoleåret og kan ikke få et bevis for fuldført skoleår. Eleven vil derfor ikke kunne indgå praktikaftale med et firma. SIDE 18

19 KONKRET UDDANNELSPLANLÆGNING Grundfagsudbud (HG1 og HG2). Der udbydes grundfag i henhold til bekendtgørelserne: HG1: Dansk niv. F/E og D, erhvervsøkonomi niv. F/E, engelsk niv. F/E og D, salg og service niv. F/E og D, samfundslære niv. F/ E og D, informationsteknologi niv. F, E og D. HG2: Dansk niv. D/C, erhvervsøkonomi niv. D/C, engelsk niv. D/C, salg og service niv. D/C, samfundslære niv. D/C, informationsteknologi niv. D/C. For de elever som efter HG1 ikke har opnået niveau E i en eller flere af grundfagene tilbydes dette. Valgfagsudbud (HG1 og HG2). Med udgangspunkt i elevernes ønsker, lokale behov samt økonomiske rammer tilbydes valgfag, der understøtter såvel den teoretiske som den praktiske del af undervisningen. Alle valgfag er tilgængelige for både HG1 og HG2. Dog er tysk niv D/C og butiksdrift i skoleåret 2011/12 udelukkende tilgængelig for HG2. Fag/lektions-udbud HG1. Der undervises i flg. fag med flg. antal timer: Valg af niveau afhænger af elevens individuelle uddannelsesplan (valgt hovedforløb) FAG NIVEAU LEKTIONER VALGFAG EKSAMEN DANSK F 40 Nej Ja DANSK E/D 40 Nej Ja ENGELSK F 40 Nej Ja ENGELSK E/D 40 Nej Ja ERHVERVSØKONOMI F/E 80 Nej Ja INFORMATIONSTEKNOLOGI F/E/D 80 Nej Ja SALG OG SERVICE F/E/D 40/20 Nej Ja SAMFUNDSLÆRE F/E/D 60/30 Nej Ja PEACH PIT - 80 Ja Ja IDRÆT 40 Ja Nej MATEMATIK - 40 Ja Ja PSYKOLOGI OG P. UDVIKL - 40 Ja Ja TYSK F/E 80 Ja Ja DEKORATION - 40 Ja Ja SIDE 19

20 HG2. Der undervises i flg. fag med flg. antal timer: Valg af niveau afhænger af elevens individuelle uddannelsesplan (valgt hovedforløb). For de elever som efter HG1 ikke har opnået niveau E i en eller flere af grundfagene tilbydes dette. FAG NIVEAU LEKTIONER VALGFAG MULIG EKSAMEN INFORMATIONSTEKNOLOGI D/C 80 Nej Ja SALG OG SERVICE D/C 40 Nej Ja SAMFUNDSLÆRE D/C 60 Nej Ja DANSK D 40 Nej Ja DANSK C 40 Nej Ja ENGELSK D 40/80 Nej Ja ENGELSK C 40 Nej Ja ERHVERVSØKONOMI C 40 Nej Ja ERHVERVSØKONOMI D 40/80 Nej Ja PEACH PIT - 80 Ja Ja IDRÆT 40 Ja Nej HØKERMATEMATIK - 40 Ja Ja BUTIKSDRIFT 40 Ja Nej PSYKOLOGI OG P. UDVIKL - 40 Ja Ja TYSK F/E 80 Ja ja TYSK D/C 80 Ja Ja HGS. Der undervises i flg. fag med flg. antal timer: FAG NIVEAU LEKTIONER VALGFAG IT C 50 Nej SALG OG SERVICE C 50 Nej ERHVERVSØKONOMI C 50 Nej Praktik og studietur. Eleverne skal i Hg2 i praktik. Derudover arrangerer skolen en studietur for Hg2- eleverne. Elever som af den en eller anden grund ikke kan deltage i studieturen skal i perioden finde praktikplads. SIDE 20

21 Tematiseret undervisning. Udover den før nævnte grund- og valgfagsundervisning vil der blive undervist i 2 temaforløb på HG1 samt 2 temaforløb på HG2. Temaforløbenes varighed: 4 uger For temaforløb 1-4 gælder, at de indeholder elementerne: innovation, iværksætteri og internationalisering. Tematitler. Nr. Titel 1 Visuel markedsføring 2 Psykologi og service 3 Købmandsskab 4 Iværksætteri 5 Livet efter HG BEDØMMELSESBESTEMMELSER OG VEJLEDNING Skolens bedømmelse/evaluering af eleverne. Udover de bedømmelsesplaner, der ligger implicit i fagbeskrivelserne, kan der om skolens bedømmelse siges følgende. Skolens løbende bedømmelse. For at få et udbytterigt uddannelsesforløb, vil kommende HG-elev blive indkaldt til en "fremtidssamtale" sammen med studievejleder og kontaktlærer. Dette sker efter tilmelding og inden sommerferie, dvs. inden skolestart på HG. Samtalen tager SIDE 21

22 udgangspunkt i elevens uddannelsesbog og skal være med til at afklare elevens kompetencer og videre uddannelsesforløb. Fremtidssamtalen, som vi kalder det, skal bidrage til, at eleven på bagrund af sine kompetencer, færdigheder og viden bedre kan planlægge sin personlige, uddannelses- og erhvervsmæssige fremtid. Desuden vil denne samtale bevidstgøre eleven om, hvilken af vore udbudte pakker, det vil være mest hensigtsmæssigt at vælge. Efter første fremtidssamtale vil eleven under grundforløbet med jævne mellemrum føre evalueringssamtaler med både kontaklærer og studievejleder. Her arbejder eleven videre med sin uddannelsesbog (i lectio). Desuden vil den enkelte lærer foretager en løbende bedømmelse af eleverne i sit fag med følgende formål: at hjælpe og vejlede eleven. at give grundlag for udstedelse af skolevejledning. at evaluere undervisningens indhold og metoder. Der afleveres et nærmere fastsat antal opgaver til bedømmelse i fagene: dansk, engelsk, erhvervsøkonomi, informationsteknologi, salg og service, tysk og samfundsfag. Bedømmelsen foretages for de skriftlige fags vedkommende på grundlag af afleverede opgaver, evt. suppleret med rapporter, gruppeopgaver og interne prøver individuelt eller klassevis. Bedømmelsen foretages for de mundtlige fags vedkommende på grundlag af kvantiteten og kvaliteten af elevens mundtlige bidrag i undervisningssammenhænge. Lærerne vil hvert halve år afvinge de respektive faglige mål pinde i lectio for hver enkelt elev. Eleven kan efterfølgende, i lectio, se om de faglige mål er opnået. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem. Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen i det hele taget. Al evaluering skal dog udføres med omtanke og i respekt for de involverede personer, da evaluering altid går tæt på den enkelte person, lærer som elev. SIDE 22