Resultatdokumentation for Børn og Unge Centret Engvejen 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland

Transkript

1 Resultatdokumentation for Børn og Unge Centret Engvejen 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N 1

2 Resultatdokumentation for Engvejen 2013 Center for Børn, Unge og Specialrådgivning, Region Midtjylland Yderligere information: Konsulent Anders Nørbæk Region Midtjylland Regionshuset Århus Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Tlf.nr.: anders.noerbaek@stab.rm.dk Pjecen kan rekvireres hos: Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Tingvej 15a 3.th Viborg eller hos: Børn og unge Centret - Engvejen Engvej Juelsminde Publikationsnr.:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Introduktion... 4 Metode... 5 Måling af barnets funktionsniveau... 6 Præsentation af børnene på Engvejen... 7 Vurdering og målsætning ved indskrivning... 8 Vurdering ved indskrivning og status/udskrivning... 9 Målopfyldelse ved status og udskrivning Børnenes udvikling på institutionen Engvejen

4 Introduktion Som et led i Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS), Region Midtjyllands samlede strategi på kvalitetsområdet er der udviklet et koncept til resultatdokumentation på regionens institutioner for børn og unge med fysisk og/eller psykisk handicap. På handicapområdet indsamles der resultatdokumentation for følgende institutioner: Engvejen, Mellerup Skolehjem, Møllebækken, Ulriksdal og Fenrishus. Center for Børn, Unge og Specialrådgivning (CBUS), Region Midtjylland har siden 2007 indsamlet resultatdokumentation på institutionerne. Det er Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), Region Midtjylland, som indsamler, analyserer og fremstiller data. Formålet med resultatdokumentation er: at tilvejebringe troværdig dokumentation for, hvordan brugerne udvikler sig på udvalgte områder på den enkelte institution. at understøtte kvalitetssikring og faglig udvikling på institutionerne. Denne pjece præsenterer de vigtigste resultater af resultatdokumentationen for statusopgjorte og udskrevne børn i perioden 1. juli 2012 til 1. juli 2013 på Engvejen, Region Midtjylland. De øvrige institutioners resultater er afrapporteret i selvstændige pjecer. Det skal bemærkes, at resultaterne fra de enkelte institutioner ikke er direkte sammenlignelige, da institutionerne ikke nødvendigvis ligner hinanden i forhold til målgruppe, pædagogisk metode eller størrelse. For handicapområdet gælder, at det ofte er brugere, som opholder sig i en længere årrække på institutionen. Derudover er der på handicapområdet ofte tale om, at brugerne ikke udvikler sig så meget pga. deres handicap. Dette forhold afspejler sig i den enkelte institutions resultater i forhold til figurerne over brugernes udvikling i løbet af deres ophold på institutionen. 4

5 Metode Resultatdokumentation handler om at dokumentere resultaterne af en given indsats. Med resultat menes ændringer i barnets fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsniveau som følge af den behandling, der er ydet på institutionen. For at kunne dokumentere resultaterne af den enkelte institutions indsats er det nødvendigt løbende at foretage målinger af det enkelte barns udvikling. Målingerne af det enkelte barns udvikling indsamles ved hjælp af spørgeskemaer med på forhånd fastlagte spørgsmål og svarkategorier. Det er den enkelte institutions personale, der udfylder spørgeskemaet om barnet. Resultatdokumentation foregår i praksis på den måde, at der ved indskrivning udfyldes et spørgeskema med oplysninger om barnets funktionsniveau inden for udvalgte områder. Samtidig sættes der mål for barnets udvikling inden for udvalgte områder. Ved udskrivning og/eller ved udvalgte statustidspunkter undervejs i forløbet følges der op på barnets funktionsniveau inden for de udvalgte områder anført i spørgeskemaet. Udfyldelsen af spørgeskemaet ved indskrivning, udskrivning og ved eventuelle statustidspunkter giver således mulighed for at måle, hvordan barnet har udviklet sig, herunder om barnet har nået de fastsatte mål for udvikling. Institutionens samlede resultat afrapporteres en gang årligt. 5

6 Måling af barnets funktionsniveau Barnets udvikling er målt ved hjælp af et spørgeskema om barnets funktionsniveau på følgende ti områder: 1. Fællesskaber med børn 2. Fællesskaber med voksne 3. Kan barnet aktivere sig selv 4. Kontrol over bevægelser 5. Målrettet kommunikation 6. Kan barnet udtrykke sig 7. Kan barnet påtage sig opgaver 8. Personlig hygiejne 9. Renlighed 10. Spise og drikke I spørgeskemaet til indskrivning besvares også en række spørgsmål om barnets baggrund. Der spørges til: barnets køn, alder, funktionsnedsættelse og diagnose. Til hvert spørgsmål hører der fire kategorier, der beskriver forskellige grader af funktionsniveau inden for det pågældende område. Kategori 1 betegner det højeste funktionsniveau, og kategori 4 betegner det laveste funktionsniveau. Ved indskrivning og udskrivning har personalet på Engvejen valgt den kategori, der beskriver det pågældende barn bedst. Ved barnets indskrivning er der også blevet opstillet mål for barnets udvikling i forhold til de ti forskellige områder. Tabel 1 viser et eksempel på, hvordan spørgeskemaet er opbygget. Tabel 1. Eksempel på området personlig hygiejne Svarkategorier Indskrivning Målsætning Udskrivning Kan sørge for sin personlige hygiejne Kan sørge for sin personlige hygiejne med lidt støtte og vejledning Kan sørge for sin personlige hygiejne med konstant støtte og vejledning Kan ikke sørge for sin personlige hygiejne (1) (1) (1) 2) (2) (2) (3) (3) (3) (4) (4) (4) 6

7 Præsentation af børnene på Engvejen Der er foretaget resultatdokumentation for 16 børn og unge indskrevet på Engvejen. Der er foretaget statusmåling for alle 16 børn og unge på institutionen. Af de 16 indskrevne børn og unge, er 82 % drenge og 18 % piger i alderen 5-22 år. 69 % har et fysisk handicap og 94 % har et psykisk handicap.. Tabel 2 viser baggrundsoplysninger for de indskrevne 16 børn og unge med hensyn til afdeling, henvisningskommune og diagnose. Tabel 2. Baggrundsoplysninger på børn og unge på Engvejen. Opgjort i procent. Baggrundsoplysninger % Solsiden 25 % Højbo 19 % Afdeling på Engvejen Gårdhaven 13 % Lottrupgård 38 % Ikke besvaret 6 % Fredericia 13 % Hedensted 19 % Herlev 6 % Henvisningskommune Horsens 13 % Kolding 25 % Århus 6 % Ikke besvaret 19 % Downs Syndrom 5 % Autisme 41 % Diagnose ADHD 5 % Føtalt alkoholsyndrom 5 % Epilepsi 9 % Andet 37 % 7

8 Vurdering og målsætning ved indskrivning Figur 1 viser, hvordan børn og unge på Engvejen i gennemsnit er vurderet på de ti funktionsområder ved indskrivning. Denne vurdering er sat i sammenhæng med, hvilke mål der i gennemsnit er sat for børnene ved indskrivningen. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-4, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 4 betegner det laveste funktionsniveau. Det betyder, at Figur 1 skal læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er funktionsniveauet for børnene og de unge i gennemsnit. Figuren viser, at der inden for alle funktionsområderne er sat en målsætning om, at børnenes funktionsniveau i gennemsnit skal forbedres. Ligeledes fremgår det også, at værdierne ved indskrivning ikke adskiller sig nævneværdigt fra værdierne for de opstillede målsætninger for funktionsområderne. Der er således ikke fastsat udviklende mål for alle børnene. Figuren viser desuden, at funktionsområdet Kontrol over bevægelser er det område, hvor børn og unge på Engvejen i gennemsnit er vurderet til at have den bedste funktionsevne. Omvendt forholder det sig med funktionsområdet Personlig hygiejne, hvor børn og unge i gennemsnit er vurderet lavest ved indskrivning. Figur 1: Vurdering og målsætning ved indskrivning. Gennemsnit. 8

9 Figur 2: Vurdering og målsætning ved første status. Gennemsnit. Figur 2 viser, hvordan børnene i gennemsnit er vurderet ved status i 2012, og hvilke mål der i gennemsnit er sat for børnene ved denne status. Figuren viser, at der inden for alle områder (med undtagelse af Påtage sig opgaver og Personlig hygiejne) er sat en målsætning om, at børnenes funktionsniveau skal forbedres. En del af børnenes forbedringspotentiale må formodes at være indfriet ved første status. Det skal tages i betragtning, når målsætningen for den videre periode vurderes. 9

10 Vurdering ved indskrivning og status/udskrivning Figur 3 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene på de 10 funktionsområder ved indskrivning og ved statusmåling/udskrivning. Forskellen mellem tallene på søjlerne viser, hvor meget børnene i gennemsnit har udviklet sig inden for de 10 funktionsområder fra indskrivning til seneste statusmåling/udskrivning. Skalaen i spørgeskemaet, som personalet udfylder, går fra 1-4, hvor 1 betegner det højeste funktionsniveau, og 4 betegner det laveste funktionsniveau. Figur 3 skal derfor læses på den måde, at jo lavere det angivne tal er på søjlerne, des bedre er det gennemsnitlige funktionsniveau for børnene. Nedenstående figur viser, at børnene på Engvejen i gennemsnit har udviklet sig positivt på alle ti funktionsområder i løbet af deres ophold. Det er vigtigt i denne sammenhæng at forholde sig til, at vurderingen også baserer sig på statusmålinger, og at opholdet på Engvejen derfor stadig i disse tilfælde giver muligheder for fremgang, mens børnene opholder sig på institutionen. Figur 3: Vurdering ved indskrivning og udskrivning/status. Gennemsnit. 10

11 Figur 4: Vurdering ved indskrivning/status 1 og udskrivning/status 2. Gennemsnit. Figur 4 viser den gennemsnitlige vurdering af børnene på de 10 områder ved statusmåling/indskrivning 2012 og ved statusmåling/udskrivning Forskellen mellem tallene på søjlerne viser således, hvor meget børnene i gennemsnit har udviklet sig inden for de 10 områder det seneste år. Figuren viser, at børnene i gennemsnit har udviklet sig positivt inden for 9 af de 10 områder det seneste år (den sidste kan ikke vurderes pga. manglende oplysninger). 11

12 Målopfyldelse ved status og udskrivning Ved indskrivning er der opsat mål for barnets forventede udvikling ved udskrivning. Figur 5 viser, hvor mange procent af børnene, som ved statusmåling og udskrivning har opfyldt målsætningen. Figuren viser også procentdelen af børn, hvor børnene har udviklet sig mere eller mindre end målsætningen. Data baseres samlet set på 16 registrerede børn og unge. Figuren sammenligner vurderingen af børnenes funktionsniveau ved status eller udskrivning i 2013 med målsætningen ved indskrivning 2012 eller statusmåling i Dvs. at figuren viser målopfyldelsen det seneste år. Figuren viser, at størstedelen (99 %) af børnene på Engvejen, i gennemsnit, har opfyldt eller har nået mere end den forventede udvikling ved seneste vurdering. Kun inden for området Fællesskaber med børn har en lille andel ikke opnået målsætningen (7 %). Inden for de øvrige 9 områder har alle børnene opnået målsætningen eller mere. Figur 5: Målopfyldelse det seneste år. Procent. 12

13 Figur 6: Udvikling i målopfyldelse. Procent. Figur 7: Målopnåelse siden indskrivning. Procent. Figur 7 viser børnenes målopfyldelse siden de blev indskrevet. Dvs. at der vises et billede af, i hvilket omfang børnene opfylder de oprindeligt opsatte mål i løbet af hele deres ophold indtil nu. Figuren viser således målopfyldelsen ved vurderingen fra statusmålingen eller udskrivningen 2013 i forhold til målsætningen fra indskrivningen i 2010 eller Sammenlignet med Figur 5 viser figuren, at en lidt større andel ikke opfylder de oprindeligt fastsatte mål. 13

14 Børnenes udvikling på institutionen Engvejen Figur 8 viser, hvor stor en andel af børnene, der har gennemgået en positiv eller en negativ udvikling på institutionen. Figur 8 viser også positiv og negativ stilstand. Nedenfor er det forklaret, dels hvad positiv og negativ udvikling betyder, dels hvad positiv og negativ stilstand betyder: Positiv udvikling betyder, at barnet bevæger sig fra en kategori til en bedre kategori i løbet af opholdet på institutionen. Negativ udvikling betyder, at barnet bevæger sig fra en kategori til en dårligere kategori i løbet af opholdet på institutionen. Positiv stilstand betyder, at barnet ved indskrivning er placeret i en af de to bedste kategorier, og at barnet ved udskrivningen er placeret i den samme af de to bedste kategorier. Negativ stilstand betyder, at barnet ved indskrivning er placeret i en af de to dårligste kategorier, og at barnet ved udskrivningen er placeret i den samme af de to dårligste kategorier. Figuren viser udviklingen det seneste år, dvs. i forhold til vurderingen ved statusmåling i 2012, eller i forhold til vurderingen ved indskrivning i 2012, hvor disse også indgår i seneste statusmåling eller udskrivning. Figur 8 viser, at der i gennemsnit er 74 % af børnene på Engvejen, som udvikler sig positivt eller vurderes at være i en positiv stilstand inden for det seneste år. Det betyder omvendt, at 26 % af børnene i gennemsnit er i en negativ stilstand eller negativ udvikling i løbet af det seneste år. Det er især inden for områderne Renlighed og Udtrykke sig, at børnene udvikler sig positivt (mere end 20 %). Resultaterne for institutionen skal ses i sammenhæng med, at der er tale om en målgruppe inden for handicapområdet, hvor det ikke er muligt at udvikle alle funktionsområder. Der er funktionsområder, hvor fastholdelse af det nuværende niveau kan være et mål i sig selv. Figur 8: Børnenes udvikling på Engvejen det seneste år. Procent. 14

15 Figur 9: Børnenes udvikling på Engvejen i løbet af hele deres ophold. Procent. Figur 9 viser samme udvikling, som Figur 8 oven for, blot i løbet af hele børnenes ophold på Engvejen. Dvs. at vurderingen ved status eller udskrivning i 2013 sættes i forhold til vurderingen ved børnenes indskrivning. Sammenlignet med Figur 8 viser figuren, at en større andel af børnene har en positiv udvikling, når der sammenlignes med den oprindelige vurdering ved starten af deres ophold. 15