Bomuld! Penge eller lommeuld?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bomuld! Penge eller lommeuld?"

Transkript

1 Bomuld! Penge eller lommeuld? - Liberalisering og subsidier, et casestudie af Mali Projektgruppe 3, hus P2: Emil Halkjær Galløe Kenneth Rose Thijs Valdemar Van Tilburg Vejleder: Peter Oksen De Samfundsvidenskabelige Basisstudier, RUC, 4. semester, 8/ Side 1 af 80

2 Titelblad: Bomuld! Penge eller lommeuld - Liberalisering og subsidier, et casestudie af Mali Udarbejdet af: Projektgruppe 3 i hus P2 Gruppen er bestående af: Emil Halkjær Galløe Kenneth Rose Thijs Valdemar van Tilburg Vejleder: Peter Oksen Afleveringsdato: 8/6-06 Uddannelse: HA. Den Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse, 4. semester, Retning Uddannelsessted: Roskilde Universitetscenter Side 2 af 80

3 Resumé I dette projekt analyseres grundlaget for vækst ved et liberaliseret verdensmarked, konkretiseret med bomuldssektoren i det afrikanske land Mali. Her er tale om et casestudie, som beskrevet af både Robert k. Yin og Bent Flyvbjerg, hvori genstandsfeltets kompleksitet gør at man ikke kun kan lave en kvantitativ analyse, men også må kigge på mere kvalitativ data, som f.eks. rapporter og lignende. For at få en større indsigt i problematikken omkring udviklingslande overfor Ilandenes subsidiering af egen landbrugssektor undersøges de forskellige muligheder for ændringer og afhandlinger af disse med henblik på økonomisk samt generel udvikling for landet Mali. Ud fra analysen konkluderes det at landbrugssektoren er grundlaget for dette og at dette også gør sig gældende for andre central og vest afrikanske lande. Abstract In this project the foundation for growth by a liberalised worldmarket is analysed, specified by working with the cottonsector i the african country Mali. By working with a casestudy, described by Robert k. Yin og Bent Flyvbjerg, where the matter at hand is of such complexity that not only do you need a kvatitativ analysis, but also a qualitative, by examining for eksample repports and similar items. To reach a higher insight in the matter at hand concerning the the problematics of underdeveloped countris against developed countries domestic subsidies, the diffent opportunities for change and removal of theese will be examined. This is with a wiew to to economic and generel development for the country Mali. Based on our analysis it is concluded that the agricultural sector is the basis for this and that this is also applicable for other central and west african countries. Side 3 af 80

4 Indholdsfortegnelse BOMULD! PENGE ELLER LOMMEULD... 2 RESUMÉ... 3 ABSTRACT... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 4 INDLEDNING... 7 PROBLEMFELT... 7 PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL METODE PROJEKTDESIGN PROBLEMFORMULERINGEN CASESTUDIET METODE TIL SPØRGSMÅL MARKED UDBUDSELASTICITETEN METODE TIL SPØRGSMÅL KAPITELGENNEMGANG PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING METODE VIDENSKABSTEORI TEORI, EMPIRI OG ANALYSE KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDEKRITIK FRAVALG VIDENSKABSTEORI VORES VIDENSKABSTEORETISKE PERSPEKTIV HVAD VILLE DER SKE MED PRISEN FOR BOMULD PÅ VERDENSMARKEDET VED EN LIBERALISERING AF DETTE? UDVIKLINGEN FOR SUBSIDIER OG HANDELSFORHINDRINGER Side 4 af 80

5 EFFEKTEN AF HANDELSHINDRINGERNE HVOR MEGET VILLE PRISERNE STIGE? UDVIKLING KARAKTERISTIKA FOR ULANDE TEORI OM UDVIKLING LANDBRUGETS BETYDNING I FORBINDELSE MED VÆKST UDENRIGSHANDEL OG VÆKST HVAD BREMSER VÆKSTEN? HVAD KAN GØRES FOR AT UNDGÅ TENDENSEN TIL STAGNATION? BOMULDSSEKTORENS ORGANISERING BOMULD SOM AFGRØDE OG VARE ORGANISERING OG INTERESSENTER ALT ANDET LIGE FORUDSÆTNINGENS GYLDIGHED OG ANALYSE DEN ØKONOMISKE EFFEKT PÅ BETALINGSBALANCEN LØBENDE POSTER.. 53 BOMULD OG MALIS LØBENDE POSTER I ÅR BOMULD OG MALIS LØBENDE POSTER I ÅR 2003, HVIS MARKEDET VAR LIBERALISERET.. 55 ANALYSE AF LIBERALISERINGEN BOMULD OG BNP BOMULD OG BNP FØR LIBERALISERING ANALYSE: BOMULD OG BNP EFTER LIBERALISERING PRISSTIGNINGENS BETYDNING FOR BEFOLKNINGEN BEFOLKNINGEN I PRIMÆRSEKTORENS BOMULDSPRODUKTION DELANALYSE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG BILAG Side 5 af 80

6 BILAG Side 6 af 80

7 Indledning Indledningsvis vil vi i dette kapitel introducere rapportens problemstilling og den problematik denne omhandler. Dette sker i problemfeltet, hvor vi gennem en mere overordnet introduktion af blandt andet den udbredte fattigdom i verden og den bagvedliggende historicitet. Langsomt indkredser vi os til vores valg af case det afrikanske land Mali og dets udvikling op til Dette sammensluttes til sidst i projektets problemformulering. Problemfelt Alt er forfærdeligt for et fattigt menneske sygdom, ydmygelse, skam. Vi er krøblinger; vi er bange for alt; vi er afhængige af alle. Ingen har brug for os. Vi er det skrald alle vil af med (www.worldbank.org). Dette er bare en stemme blandt mange af de millioner mennesker i denne verden, der lever i dyb fattigdom og ulighed. Historisk set er uligheden for verdensbefolkningen blevet større og større. I 1820 var den gennemsnitlige indkomstforskel mellem de rige og fattige lande ca. 3 til 1 (Easterlin, 2000:7-26), men imens at mange af de vestlige økonomier nærmest er eksploderet, er de fattigste lande næsten gået i stå, så indkomstforskellen mellem de fattigste og de rigeste lande i dag er 380 til 1. Det økonomiske råderum for de vestlige lande er i dag så stort, at vi etisk og moralsk ikke bare kan se på, mens befolkningen i ulandene kæmper for deres overlevelse. For verdens ledere i både U- og Ilande, må og bør det derfor være et mål i sig selv at skabe en verden, hvor mangel på mad ikke er et eksistentielt problem for så stor en del af verdens befolkning. Hvis man ser på den internationale ulighed befolkningerne imellem, kan man se, at der er en betydelig forskel i fordelingen af indkomst hos befolkningen verden over. Side 7 af 80

8 Figure 1: Verdensbefolkningen opdelt i fem med indkomst IMF og Verdensbanken mener ikke, at andelen af mennesker, der lever for under $1 om dagen er blevet mindre siden (Verdensbanken og IMF, World development report 2000: Attacking poverty). Men ifølge Robert Hunter Wade, der er tidligere økonom hos Verdensbanken, er de fattige i disse lande blevet fattigere og at dette nu også sandsynligvis skyldes metodiske problemstillinger i bankens udregninger (Wade, The Rising inequality of world income distribution). At acceptere den stagnerende udviklingen for 1,2 milliarder mennesker i denne verden, der lever for maksimum $1 om dagen, kan ikke være acceptabelt. Det handler for disse mennesker om, hver dag at få stillet de nødvendige menneskelige behov, såsom mad og drikke. Disse problemer ser i øjeblikket ikke ud til at blive bedre, blandt andet pga. befolkningsvæksten i mange af disse lande overstiger produktionsvæksten (Jespersen, forår 2006, forelæsning 3). Dette var også et problem for store dele af Europa næsten helt op til det 20. århundrede, men problemet blev dengang taklet på helt andre måder, end der er mulighed for i dag. Løsningen på datidens problemer var, for mange, folkevandringer til USA og Australien, men lukkede landegrænser og større krav i forbindelse med uddannelse, sprogkundskaber mv., til indvandrere, har været med til at udelukke denne mulighed for mennesker, som står overfor disse problemer i dag. Hvad bliver der så gjort for at skabe en positiv økonomisk udvikling i disse udviklingslande? Udviklingsprogrammer, gældsreduktion, frihandel, Side 8 af 80

9 landbrugsrådgivning, långivning osv., har de rige lande og store internationale organisationer, såsom Verdensbanken, International Monetary Fund(IMF), UN Food and Agricultural Organisation(FAO) og World Trade Organisation(WTO), set som mulige løsninger på disse landes problemer. Mange Ilande har medvirket i forskellige nødhjælpsaktiviteter, med fattigdomsbekæmpelse som formål, men resultaterne har vist sig at være negative for ulandene. Den manglende økonomiske udvikling viser sig på mange forskellige måder. Udover intern uro og omfattende korruption, har det også vist sig ved manglende adgang til basale nødvendigheder som for eksempel vand, mad, uddannelse og hospitalsvæsen. Resultatet af dette er til dels, at helt op imod en halv milliard mennesker i ulandene ikke forventes at overleve til de bliver 40 (UNDP, 2004). I dette projekt ønsker vi at undersøge de økonomiske mekanismer, der skal igangsættes for at sikre en økonomisk udvikling i Afrika. For at kunne analyserer vores problemstilling mener vi det er nødvendigt at konkretisere undersøgelsen. Dette sker med vores valg af case - Mali. Hvis man vil finde nogle karakteristika for disse lande, er der visse faktorer, som går igen hos næsten 1 alle udviklingslandene, der har en lav indkomst pr. indbygger (Thirlwall, 2006, s. 35). Hos disse lande er der en høj andel af de beskæftigede, som arbejder inden for en meget ineffektiv landbrugssektor. En stor del af husholdningernes budget går til at købe nødvendighedsvarer (eksempelvis mad). Eksporten hos disse lande er domineret af råvarer, mens importen er domineret af forarbejdede varer. Landenes teknologiniveau er meget lavt. Desuden har disse lande også en meget høj fødselsrate, samt en faldene dødelighed. Til sidst og ikke mindst er det en meget lille andel af befolkningen, der har rådighed over de opsparede midler. Som nævnt ovenfor findes der i de fattigste udviklingslande en manglende udvikling inden for industri og service. En undersøgelse fra ILO (International Labour Organisation) i 2002, kaldet Labour Force Statistics, viser beskæftigelsesgraden i 1 Der findes få undtagelser som f.eks. de olieproducerende lande. Side 9 af 80

10 henholdsvis landbrug, industri og service. Rapporten har vist de store forskelle mellem lavindkomst landene og højindkomst landene. Her blev det vist at lavindkomst landene i gennemsnit havde 65% af de beskæftigede i landbrugssektoren, mens gennemsnittet i højindkomstlandene lå helt nede på 5%. Inden for ulandene er det derudover også i landbrugssektoren, at de fattigste dele af befolkningen lever (Thirlwall, 2006, s. 88), hvilket er et generelt problem for udviklingslandene. Da vi mener, at det må være et mål i sig selv at hjælpe de fattigste og svageste grupper i denne verden, ved at mindske fattigdommen, er det derfor vigtigt at forstå hvilke økonomiske mekanismer der gør, at landbefolkningen altid står tilbage med de største økonomiske problemer. Derudover er det relevant, at se på hvilke tiltag man kan tage i brug for at hjælpe disse. Ved at analysere, hvad man kan gøre for at skabe en positiv udvikling for disse befolkningsgrupper, kan man forhåbentlig skabe noget mere lighed i verdenen. Frihandel er simpelthen the missing link i udviklingspolitikken (Paul Wolfowitz, Doha 2005) (Information:2005). Inden for de seneste par år har den altovervejende konsensus mellem økonomer været, at en liberalisering af verdensmarkedet for landbrugsprodukter og forarbejdning af disse, ville være til stor hjælp for levestandarden i verdens fattigste lande. Dette skyldes, at de rige landes subsidier til landbrug, store toldbarriere og eksportstøtteordninger er med til at holde udviklingslandene fast i sult og fattigdom og arbejder direkte imod økonomisk fremgang for disse lande. De rige lande betaler op imod 280 mia. dollar om året igennem subsidier og eksportstøtte. Dette holder verdensmarkedspriserne på landbrugsvarer kunstigt lave, til skade for udviklingslandene og med store omkostninger for forbrugerne i de udviklede økonomier (Information:2005). Toldbarriererne holder udviklingslandene ude fra vigtige markeder, hvor de pga. lavere priser kunne have konkurreret med de etablerede producenter på frie markedsvilkår. Bomuldsproduktionen er en sektor, hvor massive støtteordninger skaber en skævhed i konkurrenceevnen til fordel for især de amerikanske og kinesiske producenter. Beregninger viser at USA i årene støttede sine bomuldsproducenter med Side 10 af 80

11 omkring 3,9 milliarder dollar (www.taxpayer.net/agriculture/learnmore/ factsheets/tcscottoncommodityfactsheet_2003.pdf), hvilket er med til at sænke prisen på verdensmarkedet, set i forhold til hvad den ville have været på frie markedsvilkår, pga. den overskudsproduktion subsidierne har skabt. Det afrikanske land Mali, som i dag er et af verdens mindst udviklede lande i verden (UNDP, 2004), er dybt afhængig af prisen på bomuld, i og med at bomuld udgjorde 34,9 % af landets vareeksport i år 2004 (www.worldbank.org). Presset på de lande, der giver tilskud til deres bomuldsproduktion, for en afskaffelse af subsidierne, er i de seneste par år vokset en del. Dette er fordi, at diverse NGO er og udviklings organisationer i stigende grad har gjort opmærksom på mange af de negative konsekvenser, det har for udviklingslandene, at mange lande har opbygget beskyttelsesmekanismer, som subsidier, høje tariffer mv. for at opretholde deres indenlandske produktion. Det kunne derfor være interessant at undersøge i hvor høj grad et frit marked kunne være med til at skabe en positiv udvikling for et land som Mali. Vores problemformulering lyder derfor således: Problemformulering Hvad ville en liberalisering af verdensmarkedet, gennem en afvikling af subsidier og tariffer for bomuld og bomuld bi-produkter betyde, for den videre økonomiske udvikling af det afrikanske land Mali, med udgangspunkt i året 2003? Arbejdsspørgsmål 1. Hvad ville der ske med prisen for bomuld på verdensmarkedet ved en liberalisering af dette? Former for handelshindringer, der bliver brugt, og hvem der bruger dem. Effekten af disse handelshindringer. Side 11 af 80

12 2. Hvilken effekt har en eventuel liberalisering af bomuldsmarkedet for Mali? Negative og positive konsekvenser af udenrigshandel Den økonomiske effekt på betalingsbalancen Den økonomiske effekt på BNP i Mali Side 12 af 80

13 Metode Vores projekt vil tage udgangspunkt i udviklingslandet Mali, som baserer en stor del af deres eksport på bomuld. Det er vores mål at give et generelt billede af hvordan en massivt subsidieret undersektor af landbruget på verdensmarkedet, påvirker et Uland, der er dybt afhængig af at eksportere denne vare, samt perspektiverne for landets udvikling, hvis denne sektor blev liberaliseret. Vi vil fokusere på effekten af en liberalisering for Mali i året Projektdesign Overblik over opbygning - og design af projektet Figur 2 Side 13 af 80

14 Problemformuleringen Vores problemformulering tager udgangspunkt i en problemstilling, der sætter spørgsmålstegn ved de fortsatte handelshindringer, samt manglende liberalisering af verdensmarkedet og disses betydning for det afrikanske land Mali, i relation til dets videre økonomiske udvikling. Ifølge Problemorienteret projektarbejde (Bitsch-Olsen & Pedersen 2004) findes der fire forskellige typer af problemformuleringer (anomali, paradoks, planlægningsproblem og normalia). I vor problemformulering ligger der en kompleks problemstilling i forbindelse med de forskellige mulige scenarier der kan udspille sig, og derfor søger vi at finde den manglende viden om, hvad der bør og kan gøres i en kompleks situation (Bitsch-Olsen & Pedersen 2004, 31-32). Dette definerer planlægningsproblemet samt vores tilgang til problemstillingen. Casestudiet Vi har i dette projekt udvalgt os en case som centrum for vores projekt. Dette er afstedkommet af en bred interesse for makroøkonomiske teorier om den tredje verden og specielt diskussionen vedrørende subsidiers indirekte påvirkning af andre lande. Ønsket om at arbejde med dette har vi opnået igennem en mere specifik tilgang til teorierne - igennem et casevalg. Bent Flyvbjerg argumenterer for, hvorfor casestudiet er så oplagt at bruge. Han mener, at vi kan bruge det som et redskab, hvormed vi kan kombinere vores teori med specifik empiri og derved afprøve vores analytiske evner. Igennem denne proces mener Flyvbjerg, at vi opnår et højere kompetenceniveau. (Flyvbjerg; 1991; p. 143). Flyvbjerg deler menneskets kompetenceniveauer op i 5 lag. De første to er generel teoretisk viden, som primært opnås igennem kontekstuafhængig viden. For at nå op på i det tredje lag skal der kontekstafhængig viden til. Her skal tankerne omkring forskellige emner ændres, fra enten-eller til både-og. (Flyvbjerg; 1991; p. 143). Igennem casestudiet får vi mere kontekst ind i vor analyse. I dette projekt har vi både specifikke tal for-, og en beskrivelse af de specielle karakteristika, i Mali. Disse kan påvirke vores teorier og være med til at forklare vores empiri. Denne indsigt havde været meget svær at opnå, hvis vi ikke havde valgt et casestudie. Havde Side 14 af 80

15 vi valgt at se overordnet på vores problemstilling og således spurgt, om hvordan en liberalisering af verdensmarkedet for bomuld havde påvirket alle bomuldsproducerende Ulande, havde vi nok haft svært ved at ramme en brugbar konklusion og validiteten af vores projekt ville kunne betvivles. Yin påpeger, om end på en lidt anden måde, også, at en case er meget kontekstafhængig. Han mener, at det i et casestudie er nødvendigt at trække på flere kilder, hvis man vil opnå en fuld forståelse for konteksten. (Yin; 2003; p. 14). Et casestudie er primært en empirisk undersøgelse der benyttes til at undersøge et fænomen indenfor virkelighedens rammer. (Yin; 2003; p. 13). Med dette menes, at den oprindelige problemstilling bliver opsøgt der, hvor den indgår i en naturlig kontekst. I vores projekt er det overordnede emne subsidierne og andre støtteordninger fra Ilande til egne produkter og dette fænomens indflydelse på Ulandene. Dette spørgsmål er stort og overvældene og derfor utrolig svært at gå til. Derfor fokuserer vi på en lille del af problemet, som stadig indeholder essensen af det store problem. Vi har skåret ned på to punkter: Fra Ulande til ét land Mali, og fra alle landbrugsprodukter til ét produkt bomuld. Derfor ser vi også på casestudiet, som en metodisk hjælpende hånd, som bidrager med en naturlig afgrænsning af genstandsfeltet. Før vi bestemte os for den aktuelle case, havde vi opsat et par kriterier, som casen gerne skulle kunne opfylde. Vi havde bestemt os for kun at beskæftige os med ét produkt indenfor landbruget og derfor måtte det produkt gerne være dominerende i landets eksport. Dette gør sig gældende for mange Ulande; at deres eksport og økonomi afhænger meget af enkelte produkter i landbruget, så dette kriterium var ikke så svært at opfylde. Derudover skulle det land, vi besluttede at beskæftige os med, have mange af de karakteristika der kendetegner et typisk Uland. Et land, hvor den enkelte ekstra dollar ville have stor betydning. Dette ville naturligvis resultere i en øget økonomisk bevægelse internt i landet, hvilket vi finder spændende. Sidste kriterium var muligheden for tilgængelig information omkring problemet. Det var her, at bomuldsmarkedet udmærkede sig, da diskussionerne om subsidier på bomuldsmarkedet er meget aktuelle. Således var der stor fokus på bomuldsmarkedet Side 15 af 80

16 under Doha runden og bomuldsproduktionen var et af de centrale diskussionsemner ved WTO mødet i Hong Kong i december. Grunden til dette er den fælles klage, som blev fremsat af de bomuldsproducerende Ulande med Benin i spidsen. Som vi beskriver senere i rapporten, er Mali således en af de største bomuldsproducenter i CFA landene, som udgøres af en række lande i Vest- og Centralafrika. Mange af disse lande er blandt de fattigste i verden, og er derfor oplagte til at analysere effekten af en liberalisering af verdensmarkedet for bomuld. Vores case kunne på mange punkter lige så godt have omhandlet en af de andre bomuldsproducerende land i Vest- og Centralafrika. Disse har så mange fællestræk med Mali, at nogle af vores afsnit ville kunne overføres næsten direkte i et lignende projekt omhandlende f.eks. Burkina Faso. Vores kapitel om udviklingslande og deres karakteristika er skrevet udfra generelle betragtninger. Den malisiske model for Bomuld, med CMDT som det styrende organ, er meget lig de fleste andre bomuldsproducerende landes organisering. Det, der adskiller vores case fra de andre mulige cases om CFA landene er den indsamlede og benyttede empiri. Ved hjælp af empirien gøres casen speciel og denne er nødvendig, hvis der ønskes et dybdegående studie. Derudover arbejder vi med nogle generelle økonomiske teorier, som også gør sig gældende andre steder. Vores konklusioner vil dog være specielt møntet på Mali, men vi regner med, at fremgangsmåden vil være brugbar i en analyse af de andre lande. Metode til spørgsmål 1 Hvis man vil analysere den effekt en prisstigning inden for en specifik sektor vil have, er det ret indlysende, at man har brug for tal der viser denne. Så til at besvare spørgsmål 1, som er: Hvad ville der ske med prisen for bomuld på verdensmarkedet ved en liberalisering af dette?, vil vi give en kvalitativ og kvantitativ analyse af effekterne ved importskatter og subsidier, og hvordan en generel liberalisering vil påvirke et lands vækst. Derefter vil vi fokusere på bomuldssektoren og kvalitativt gennemgå størrelsesordenen på de handelshindringer, som mange bomuldsproducerende lande har opbygget. Side 16 af 80

17 Til sidst vil vi så gennemgå de resultater, som Overseas Development Institute (ODI) har beregnet sig frem til, ved at opstille forskellige markedsmæssige forudsætninger. Disse forudsætninger vil vi bruge i vores beregninger, når vi skal udregne effekten af en liberalisering af bomuldsmarkedet, for Mali. I dette afsnit vil vi forklare, hvorfor ODI har valgt at opstille forskellige forudsætninger i sine udregninger. Vi vil derefter bruge den mindste og den største procentvise stigning, en liberalisering vil have på verdensmarkedspriserne, da det mest sandsynlige vil være, at den præcise effekt vil ligge inden for dette interval. Analysen blev lavet for årene 2000/01, men vi forudsætter, at prisstigningerne ville være de samme i år 2003, som er året vi analyserer Malis bomuldsproduktion. Vi har netop valgt tallene, som ODI er kommet frem til, da denne har valgt at opstille forskellige forudsætninger for markedet og landenes udbudselasticiteter. Dette vil ikke give os et specifikt resultat, men give os et interval, som det er mere sandsynligt, at det endelige resultat ligger indenfor. Dette skyldes en erkendelse af, at verdensmarkedet er en kompleks størrelse hvilket vi vil komme ind på senere. Vi vil i nedenstående forklare, hvorfor der er variation i de resultater som ODI kommer frem til, når de laver udregninger med forskellige markedsanskuelser og syn på udbudselasticiteten. Marked Ved at se markedet som et verdensmarked, forudsætter man at al handel med bomuld og bomuldsprodukter foregår på dette, og at landene som køber denne er indifferente mht. hvor denne bomuld kommer fra. Denne indifferens skyldes at man ser bomuld som en homogen vare, men i realiteten kan man få bomuld i forskellige kvaliteter, som f.eks. bunder i de forskellige landes klima, samt forskellighed i hvordan bomuldsprodukterne bliver forarbejdet. Desuden kan de forskellige landes interne faktorer have en betydning i forbindelse med leveringstid osv. (Gillson et al, 2004:25-26). Derfor kan man ikke i alle tilfælde bruge forudsætningen om et verdensmarked, da f.eks. Australien har et rygte for at producere bomuld af den bedste kvalitet. Derfor foretrækker nogle lande at købe herfra. Derudover har køberne også overvejelser Side 17 af 80

18 omkring de strukturelle forskelle i et land, der f.eks. påvirker leveringstiden, som producenten ikke har indflydelse på (Gillson et. Al, 2004:26). På baggrund af ovenstående undersøgte ODI ændringerne i prisen på bomuldsmarkedet, hvor de forudsatte et verdensmarked, hvor importørerne købte til den laveste pris. Derudover undersøgte ODI hvordan priserne ville ændre sig hvis man så på importørernes nuværende handelsmønstre og forudsatte at disse ikke ville ændre sig uanset prisen på de fragmenterede markeder. Det er svært at konkludere hvad den præcise effekt af en liberalisering af verdensmarkedet vil have, men ODI mener at udfaldet vil være tættere på beregningerne ved et verdensmarked end på de fragmenterede markeder. Udbudselasticiteten Nogle rapporter har arbejdet med en fast udbudselasticitet for hele verdensmarkedet, men denne forudsætning stemmer dog ikke helt overens med virkeligheden. ODI analyserede hovedproducenterne i forhold til producenterne i ulandene og kom frem til at udbudselasticiteten for disse lande ikke er ens (Gillson et al, 2004:96). Undersøgelser for Vest- og Centralafrika blev lavet som et gennemsnit af landenes udbudselasticitet i perioden /01 og viste her en meget lav gennemsnitligt udbudselasticitet, på 0,35. ODI valgte derefter at analysere landenes gennemsnitlige udbudselasticitet fra perioden /01, og kom frem til et nyt og højere gennemsnit på 0,60, hvilket tildels skyldes den udvikling produktionen har gennemgået (Gillson et al, 2004:96-97). Lande i Vest- og Centralafrika har derfor en højere priselasticitet, set i forhold til mange af de andre bomuldsproducerende lande, hvorfor ODI også har valgt at regne med differentierede udbudselasticiteter. Den højere udbudselasticitet for disse lande gør i forhold til de subsidierede lande, at de er bedre og hurtigere til at ændre deres bomuldsproduktion i forhold til den pris de kan få for denne, selvom man stadig kan argumentere for at det er en lav elasticitet. Side 18 af 80

19 Metode til spørgsmål 2 Vi vil besvare dette spørgsmål: Hvilken effekt har en eventuel liberalisering af bomuldsmarkedet for Mali?. Ved at dele spørgsmålet op i forskellige underkategorier, der undersøger bomuldssektorens organisering, betalingsbalancens løbende poster, bruttonationalproduktet og hvilken funktion bomuldssektoren og landbruget generelt har for et lands udvikling. Til sidst vil vi se på, hvem i befolkning som får gavn af profitstigningen. Vi mener at det er vigtigt at analysere disse elementer, for at få indblik i den mulige effekt, som en liberalisering af verdensmarkedet kan have. Ikke mindst overfor udlandet, som vi via tal fra betalingsbalancen, vil analysere. Også den indenlandske effekt, som vi analyserer udfra tal fra opgørelsen over Malis bruttonationalprodukt. Strukturerne i landbruget er dog også yderst vigtige at få analyseret, i og med det ikke er uvæsentligt for liberaliseringens effekt, hvem der i sidste ende får gavn af de øgede priser. De udregninger vi laver i forbindelse med betalingsbalancen, vil vi kunne argumenter for værende korrekte, da bomuldssektorens organisering ikke har direkte betydning for, hvor meget den afledte prisstigning ved en liberalisering vil betyde for betalingsbalancen. De senere beregninger over Malis BNP afhænger af mange faktorer, som ikke er til at forudsige fuldstændigt korrekt. Derfor vil vi i vores beregninger for denne opstille et scenarium, som vores analyse vil tage udgangspunkt i, men ikke forudsætte at dette er et fuldstændig gyldigt resultat. Det skal mere fungere som et pejlemærke igennem vores analyse, som også kommer til at beskæftige sig med andre mulige scenarier. Vi henviser til bilag 1, 2, 3 og 4 i forbindelse med disse beregninger. Vi vil benytte den økonomiske delvis ligevægts metode i vores bearbejdning af tal og analyse. Dette betyder, at vi udelukkende ser på bomuldssektoren og udelader eventuelle sekundære effekter af en stigning i bomuldsprisen på verdensmarkedet kan have. Vi vil derfor lave univariat kvantitativ analyse 2, hvor bomuldsprisen er den eneste variabel. Vi forudsætter at primærsektorens bomuldsproduktion og sekundærsektorens tekstil og egrenerings 3 produktion, alle hører under det samlede 2 Univariat analyse er en form for kvantitativ analyse, hvor der kun er en variabel. Det er en frekvensfordeling, vi kan udtrykke i absolutte tal eller procenter (Citat: Andersen 2003;248). 3 Egrenering er en bearbejdning der foregår af bomuld i industrien. En egreneringsmaskine fjerner bomuldsfibrene fra dets frø. Side 19 af 80

20 term for bomuld i betalingsbalancen, og derfor er de sektorer der vil stige ved en liberalisering. Tekstil og egrenerings produktionen bliver nemlig også nævnt i det reformforslag, som The African Group udsendte i WTO d. 22 april The African Group has now circulated a text (dated 22 April 2005) for radically reforming trade in cotton and cotton by-products, which it says includes textiles goods (WTO, news item, 29 april 2005). Denne forudsætning er også lavet, fordi de officielle eksporttal fra IMF hævder, at Mali eksporterer for ca. 140 mia CFA franc, men dette er ikke muligt, hvis man kun ser på primærsektorens bomuldsproduktion, da denne kun er på 77 mia CFA franc. Ved at regne den sekundære produktion med, som tekstil- og egreneringsproduktionen, kommer man op på en bomuldsproduktion på 151,95 milliarder CFA franc, hvilket er den eneste måde, hvorpå bomuldsproduktionen kan nå op over værdien på de 140 mia CFA franc Mali eksporterer af bomuld. Alle tal vil være udregnet i Malis indenlandske valuta CFA franc, der menes at Mali eksporterer. Derudover forudsætter vi, at importskatter og den indenlandske moms, forbliver på samme niveau som før prisstigningen. Vi fokuserer derfor på bomuld, dennes sekundære fremstillingsprodukter og alt andet lige. Det vil sige, at den mængdemæssige efterspørgsel vil være den samme ved en prisstigning, og at Mali er pristager på verdensmarkedet. Tallene vi baserer vores udregninger på, er alle fra en officiel statistik fra IMF's Country Report no. 06/89, med mindre andet er angivet. Vi vil udregne prisstigningerne ved at fremskrive de relevante poster, ved hjælp af normal rentesregning. Når vi skal undersøge liberaliseringens effekt på Malis betalingsbalance og bruttonationalprodukt, vil vi som nævnt før benytte sekundærdata fra officielle kilder udgivet af IMF, som vi kvantitativt vil bearbejde i vores analyse. Først med henblik på strukturerne for at undersøge bomulds effekt i den nuværende eksport og derefter eksportens struktur efter liberaliseringens prisstigning. Tallene i vores beregninger for betalingsbalancen vil, som nævnt ovenfor, være forholdsvis pålidelige. Det skyldes at betalingsbalancen kun er en opgørelse over, hvad der bliver solgt til udlandet, og derfor ikke direkte har noget at gøre med landets interne organisering. Beregningerne for Malis BNP og farmerne, skal dog kun opfattes som et tænkt scenarium, i og med der er så mange faktorer, der er afgørende for, hvorledes penge bliver fordelt i samfundet. Vi Side 20 af 80

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2006I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En inferiør vare er defineret som en vare, man efterspørger

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?

Konsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

3 - VIDENSKABSTEORI...

3 - VIDENSKABSTEORI... INDHOLDSFORTEGNELSE LISTE OVER FIGURER I PROJEKTET...3 LISTE OVER LIGNINGER...4 LISTE OVER TABEL I PROJEKTET...5 1 - INDLEDNING... 7 1.1 - PROBLEMFELT...7 1.2 - PROBLEMFORMULERING... 11 2 - METODE... 13

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen?

Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? Landbrugets fremtid hvor går udviklingen hen? På mange områder er landbrugets udvikling forudbestemt! Landbruget følger nogle udviklingstendenser, som er globale, eller som er sikre historiske og vedvarende.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Grenaa

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH2A&C Undervisningsbeskrivelse Termin Sommer 2012 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, B Lærer Torben Jensen Hold International økonomi

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 - JANUAR 2010 LANDEANALYSER Thailand Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer et fald i det Thailandske bruttonationalprodukt på -3,2 procent

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn

Kina i Afrika. Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn. Kina i Afrika - Berit Nielsen og Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Berit Nielsen & Katinka Stenbjørn Kina i Afrika Giver en indføring i, hvordan man anvender teori på empiri Nemt tilgængeligt og med aktuelle cases Leder videre til øvrige emner, der er hot

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2011/12 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi niveau A valgfag Niels Riisgaard Hht3iøa+b Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

Obama overdrager stærk økonomi til Trump Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi

Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Finansøkonom 2010/12 Globaløkonomi Opgaver om handelsteorier og handelsrestriktioner Opgave 1 I nedenstående tabel er vist arbejdsproduktiviteten for to varer i to lande. Produktion per mand per dag Sko

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2015, skoleåret 2014-2015. Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere