Bomuld! Penge eller lommeuld?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bomuld! Penge eller lommeuld?"

Transkript

1 Bomuld! Penge eller lommeuld? - Liberalisering og subsidier, et casestudie af Mali Projektgruppe 3, hus P2: Emil Halkjær Galløe Kenneth Rose Thijs Valdemar Van Tilburg Vejleder: Peter Oksen De Samfundsvidenskabelige Basisstudier, RUC, 4. semester, 8/ Side 1 af 80

2 Titelblad: Bomuld! Penge eller lommeuld - Liberalisering og subsidier, et casestudie af Mali Udarbejdet af: Projektgruppe 3 i hus P2 Gruppen er bestående af: Emil Halkjær Galløe Kenneth Rose Thijs Valdemar van Tilburg Vejleder: Peter Oksen Afleveringsdato: 8/6-06 Uddannelse: HA. Den Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse, 4. semester, Retning Uddannelsessted: Roskilde Universitetscenter Side 2 af 80

3 Resumé I dette projekt analyseres grundlaget for vækst ved et liberaliseret verdensmarked, konkretiseret med bomuldssektoren i det afrikanske land Mali. Her er tale om et casestudie, som beskrevet af både Robert k. Yin og Bent Flyvbjerg, hvori genstandsfeltets kompleksitet gør at man ikke kun kan lave en kvantitativ analyse, men også må kigge på mere kvalitativ data, som f.eks. rapporter og lignende. For at få en større indsigt i problematikken omkring udviklingslande overfor Ilandenes subsidiering af egen landbrugssektor undersøges de forskellige muligheder for ændringer og afhandlinger af disse med henblik på økonomisk samt generel udvikling for landet Mali. Ud fra analysen konkluderes det at landbrugssektoren er grundlaget for dette og at dette også gør sig gældende for andre central og vest afrikanske lande. Abstract In this project the foundation for growth by a liberalised worldmarket is analysed, specified by working with the cottonsector i the african country Mali. By working with a casestudy, described by Robert k. Yin og Bent Flyvbjerg, where the matter at hand is of such complexity that not only do you need a kvatitativ analysis, but also a qualitative, by examining for eksample repports and similar items. To reach a higher insight in the matter at hand concerning the the problematics of underdeveloped countris against developed countries domestic subsidies, the diffent opportunities for change and removal of theese will be examined. This is with a wiew to to economic and generel development for the country Mali. Based on our analysis it is concluded that the agricultural sector is the basis for this and that this is also applicable for other central and west african countries. Side 3 af 80

4 Indholdsfortegnelse BOMULD! PENGE ELLER LOMMEULD... 2 RESUMÉ... 3 ABSTRACT... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 4 INDLEDNING... 7 PROBLEMFELT... 7 PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL METODE PROJEKTDESIGN PROBLEMFORMULERINGEN CASESTUDIET METODE TIL SPØRGSMÅL MARKED UDBUDSELASTICITETEN METODE TIL SPØRGSMÅL KAPITELGENNEMGANG PROBLEMFELT OG PROBLEMFORMULERING METODE VIDENSKABSTEORI TEORI, EMPIRI OG ANALYSE KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDEKRITIK FRAVALG VIDENSKABSTEORI VORES VIDENSKABSTEORETISKE PERSPEKTIV HVAD VILLE DER SKE MED PRISEN FOR BOMULD PÅ VERDENSMARKEDET VED EN LIBERALISERING AF DETTE? UDVIKLINGEN FOR SUBSIDIER OG HANDELSFORHINDRINGER Side 4 af 80

5 EFFEKTEN AF HANDELSHINDRINGERNE HVOR MEGET VILLE PRISERNE STIGE? UDVIKLING KARAKTERISTIKA FOR ULANDE TEORI OM UDVIKLING LANDBRUGETS BETYDNING I FORBINDELSE MED VÆKST UDENRIGSHANDEL OG VÆKST HVAD BREMSER VÆKSTEN? HVAD KAN GØRES FOR AT UNDGÅ TENDENSEN TIL STAGNATION? BOMULDSSEKTORENS ORGANISERING BOMULD SOM AFGRØDE OG VARE ORGANISERING OG INTERESSENTER ALT ANDET LIGE FORUDSÆTNINGENS GYLDIGHED OG ANALYSE DEN ØKONOMISKE EFFEKT PÅ BETALINGSBALANCEN LØBENDE POSTER.. 53 BOMULD OG MALIS LØBENDE POSTER I ÅR BOMULD OG MALIS LØBENDE POSTER I ÅR 2003, HVIS MARKEDET VAR LIBERALISERET.. 55 ANALYSE AF LIBERALISERINGEN BOMULD OG BNP BOMULD OG BNP FØR LIBERALISERING ANALYSE: BOMULD OG BNP EFTER LIBERALISERING PRISSTIGNINGENS BETYDNING FOR BEFOLKNINGEN BEFOLKNINGEN I PRIMÆRSEKTORENS BOMULDSPRODUKTION DELANALYSE KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG BILAG Side 5 af 80

6 BILAG Side 6 af 80

7 Indledning Indledningsvis vil vi i dette kapitel introducere rapportens problemstilling og den problematik denne omhandler. Dette sker i problemfeltet, hvor vi gennem en mere overordnet introduktion af blandt andet den udbredte fattigdom i verden og den bagvedliggende historicitet. Langsomt indkredser vi os til vores valg af case det afrikanske land Mali og dets udvikling op til Dette sammensluttes til sidst i projektets problemformulering. Problemfelt Alt er forfærdeligt for et fattigt menneske sygdom, ydmygelse, skam. Vi er krøblinger; vi er bange for alt; vi er afhængige af alle. Ingen har brug for os. Vi er det skrald alle vil af med (www.worldbank.org). Dette er bare en stemme blandt mange af de millioner mennesker i denne verden, der lever i dyb fattigdom og ulighed. Historisk set er uligheden for verdensbefolkningen blevet større og større. I 1820 var den gennemsnitlige indkomstforskel mellem de rige og fattige lande ca. 3 til 1 (Easterlin, 2000:7-26), men imens at mange af de vestlige økonomier nærmest er eksploderet, er de fattigste lande næsten gået i stå, så indkomstforskellen mellem de fattigste og de rigeste lande i dag er 380 til 1. Det økonomiske råderum for de vestlige lande er i dag så stort, at vi etisk og moralsk ikke bare kan se på, mens befolkningen i ulandene kæmper for deres overlevelse. For verdens ledere i både U- og Ilande, må og bør det derfor være et mål i sig selv at skabe en verden, hvor mangel på mad ikke er et eksistentielt problem for så stor en del af verdens befolkning. Hvis man ser på den internationale ulighed befolkningerne imellem, kan man se, at der er en betydelig forskel i fordelingen af indkomst hos befolkningen verden over. Side 7 af 80

8 Figure 1: Verdensbefolkningen opdelt i fem med indkomst IMF og Verdensbanken mener ikke, at andelen af mennesker, der lever for under $1 om dagen er blevet mindre siden (Verdensbanken og IMF, World development report 2000: Attacking poverty). Men ifølge Robert Hunter Wade, der er tidligere økonom hos Verdensbanken, er de fattige i disse lande blevet fattigere og at dette nu også sandsynligvis skyldes metodiske problemstillinger i bankens udregninger (Wade, The Rising inequality of world income distribution). At acceptere den stagnerende udviklingen for 1,2 milliarder mennesker i denne verden, der lever for maksimum $1 om dagen, kan ikke være acceptabelt. Det handler for disse mennesker om, hver dag at få stillet de nødvendige menneskelige behov, såsom mad og drikke. Disse problemer ser i øjeblikket ikke ud til at blive bedre, blandt andet pga. befolkningsvæksten i mange af disse lande overstiger produktionsvæksten (Jespersen, forår 2006, forelæsning 3). Dette var også et problem for store dele af Europa næsten helt op til det 20. århundrede, men problemet blev dengang taklet på helt andre måder, end der er mulighed for i dag. Løsningen på datidens problemer var, for mange, folkevandringer til USA og Australien, men lukkede landegrænser og større krav i forbindelse med uddannelse, sprogkundskaber mv., til indvandrere, har været med til at udelukke denne mulighed for mennesker, som står overfor disse problemer i dag. Hvad bliver der så gjort for at skabe en positiv økonomisk udvikling i disse udviklingslande? Udviklingsprogrammer, gældsreduktion, frihandel, Side 8 af 80

9 landbrugsrådgivning, långivning osv., har de rige lande og store internationale organisationer, såsom Verdensbanken, International Monetary Fund(IMF), UN Food and Agricultural Organisation(FAO) og World Trade Organisation(WTO), set som mulige løsninger på disse landes problemer. Mange Ilande har medvirket i forskellige nødhjælpsaktiviteter, med fattigdomsbekæmpelse som formål, men resultaterne har vist sig at være negative for ulandene. Den manglende økonomiske udvikling viser sig på mange forskellige måder. Udover intern uro og omfattende korruption, har det også vist sig ved manglende adgang til basale nødvendigheder som for eksempel vand, mad, uddannelse og hospitalsvæsen. Resultatet af dette er til dels, at helt op imod en halv milliard mennesker i ulandene ikke forventes at overleve til de bliver 40 (UNDP, 2004). I dette projekt ønsker vi at undersøge de økonomiske mekanismer, der skal igangsættes for at sikre en økonomisk udvikling i Afrika. For at kunne analyserer vores problemstilling mener vi det er nødvendigt at konkretisere undersøgelsen. Dette sker med vores valg af case - Mali. Hvis man vil finde nogle karakteristika for disse lande, er der visse faktorer, som går igen hos næsten 1 alle udviklingslandene, der har en lav indkomst pr. indbygger (Thirlwall, 2006, s. 35). Hos disse lande er der en høj andel af de beskæftigede, som arbejder inden for en meget ineffektiv landbrugssektor. En stor del af husholdningernes budget går til at købe nødvendighedsvarer (eksempelvis mad). Eksporten hos disse lande er domineret af råvarer, mens importen er domineret af forarbejdede varer. Landenes teknologiniveau er meget lavt. Desuden har disse lande også en meget høj fødselsrate, samt en faldene dødelighed. Til sidst og ikke mindst er det en meget lille andel af befolkningen, der har rådighed over de opsparede midler. Som nævnt ovenfor findes der i de fattigste udviklingslande en manglende udvikling inden for industri og service. En undersøgelse fra ILO (International Labour Organisation) i 2002, kaldet Labour Force Statistics, viser beskæftigelsesgraden i 1 Der findes få undtagelser som f.eks. de olieproducerende lande. Side 9 af 80

10 henholdsvis landbrug, industri og service. Rapporten har vist de store forskelle mellem lavindkomst landene og højindkomst landene. Her blev det vist at lavindkomst landene i gennemsnit havde 65% af de beskæftigede i landbrugssektoren, mens gennemsnittet i højindkomstlandene lå helt nede på 5%. Inden for ulandene er det derudover også i landbrugssektoren, at de fattigste dele af befolkningen lever (Thirlwall, 2006, s. 88), hvilket er et generelt problem for udviklingslandene. Da vi mener, at det må være et mål i sig selv at hjælpe de fattigste og svageste grupper i denne verden, ved at mindske fattigdommen, er det derfor vigtigt at forstå hvilke økonomiske mekanismer der gør, at landbefolkningen altid står tilbage med de største økonomiske problemer. Derudover er det relevant, at se på hvilke tiltag man kan tage i brug for at hjælpe disse. Ved at analysere, hvad man kan gøre for at skabe en positiv udvikling for disse befolkningsgrupper, kan man forhåbentlig skabe noget mere lighed i verdenen. Frihandel er simpelthen the missing link i udviklingspolitikken (Paul Wolfowitz, Doha 2005) (Information:2005). Inden for de seneste par år har den altovervejende konsensus mellem økonomer været, at en liberalisering af verdensmarkedet for landbrugsprodukter og forarbejdning af disse, ville være til stor hjælp for levestandarden i verdens fattigste lande. Dette skyldes, at de rige landes subsidier til landbrug, store toldbarriere og eksportstøtteordninger er med til at holde udviklingslandene fast i sult og fattigdom og arbejder direkte imod økonomisk fremgang for disse lande. De rige lande betaler op imod 280 mia. dollar om året igennem subsidier og eksportstøtte. Dette holder verdensmarkedspriserne på landbrugsvarer kunstigt lave, til skade for udviklingslandene og med store omkostninger for forbrugerne i de udviklede økonomier (Information:2005). Toldbarriererne holder udviklingslandene ude fra vigtige markeder, hvor de pga. lavere priser kunne have konkurreret med de etablerede producenter på frie markedsvilkår. Bomuldsproduktionen er en sektor, hvor massive støtteordninger skaber en skævhed i konkurrenceevnen til fordel for især de amerikanske og kinesiske producenter. Beregninger viser at USA i årene støttede sine bomuldsproducenter med Side 10 af 80

11 omkring 3,9 milliarder dollar (www.taxpayer.net/agriculture/learnmore/ factsheets/tcscottoncommodityfactsheet_2003.pdf), hvilket er med til at sænke prisen på verdensmarkedet, set i forhold til hvad den ville have været på frie markedsvilkår, pga. den overskudsproduktion subsidierne har skabt. Det afrikanske land Mali, som i dag er et af verdens mindst udviklede lande i verden (UNDP, 2004), er dybt afhængig af prisen på bomuld, i og med at bomuld udgjorde 34,9 % af landets vareeksport i år 2004 (www.worldbank.org). Presset på de lande, der giver tilskud til deres bomuldsproduktion, for en afskaffelse af subsidierne, er i de seneste par år vokset en del. Dette er fordi, at diverse NGO er og udviklings organisationer i stigende grad har gjort opmærksom på mange af de negative konsekvenser, det har for udviklingslandene, at mange lande har opbygget beskyttelsesmekanismer, som subsidier, høje tariffer mv. for at opretholde deres indenlandske produktion. Det kunne derfor være interessant at undersøge i hvor høj grad et frit marked kunne være med til at skabe en positiv udvikling for et land som Mali. Vores problemformulering lyder derfor således: Problemformulering Hvad ville en liberalisering af verdensmarkedet, gennem en afvikling af subsidier og tariffer for bomuld og bomuld bi-produkter betyde, for den videre økonomiske udvikling af det afrikanske land Mali, med udgangspunkt i året 2003? Arbejdsspørgsmål 1. Hvad ville der ske med prisen for bomuld på verdensmarkedet ved en liberalisering af dette? Former for handelshindringer, der bliver brugt, og hvem der bruger dem. Effekten af disse handelshindringer. Side 11 af 80

12 2. Hvilken effekt har en eventuel liberalisering af bomuldsmarkedet for Mali? Negative og positive konsekvenser af udenrigshandel Den økonomiske effekt på betalingsbalancen Den økonomiske effekt på BNP i Mali Side 12 af 80

13 Metode Vores projekt vil tage udgangspunkt i udviklingslandet Mali, som baserer en stor del af deres eksport på bomuld. Det er vores mål at give et generelt billede af hvordan en massivt subsidieret undersektor af landbruget på verdensmarkedet, påvirker et Uland, der er dybt afhængig af at eksportere denne vare, samt perspektiverne for landets udvikling, hvis denne sektor blev liberaliseret. Vi vil fokusere på effekten af en liberalisering for Mali i året Projektdesign Overblik over opbygning - og design af projektet Figur 2 Side 13 af 80

14 Problemformuleringen Vores problemformulering tager udgangspunkt i en problemstilling, der sætter spørgsmålstegn ved de fortsatte handelshindringer, samt manglende liberalisering af verdensmarkedet og disses betydning for det afrikanske land Mali, i relation til dets videre økonomiske udvikling. Ifølge Problemorienteret projektarbejde (Bitsch-Olsen & Pedersen 2004) findes der fire forskellige typer af problemformuleringer (anomali, paradoks, planlægningsproblem og normalia). I vor problemformulering ligger der en kompleks problemstilling i forbindelse med de forskellige mulige scenarier der kan udspille sig, og derfor søger vi at finde den manglende viden om, hvad der bør og kan gøres i en kompleks situation (Bitsch-Olsen & Pedersen 2004, 31-32). Dette definerer planlægningsproblemet samt vores tilgang til problemstillingen. Casestudiet Vi har i dette projekt udvalgt os en case som centrum for vores projekt. Dette er afstedkommet af en bred interesse for makroøkonomiske teorier om den tredje verden og specielt diskussionen vedrørende subsidiers indirekte påvirkning af andre lande. Ønsket om at arbejde med dette har vi opnået igennem en mere specifik tilgang til teorierne - igennem et casevalg. Bent Flyvbjerg argumenterer for, hvorfor casestudiet er så oplagt at bruge. Han mener, at vi kan bruge det som et redskab, hvormed vi kan kombinere vores teori med specifik empiri og derved afprøve vores analytiske evner. Igennem denne proces mener Flyvbjerg, at vi opnår et højere kompetenceniveau. (Flyvbjerg; 1991; p. 143). Flyvbjerg deler menneskets kompetenceniveauer op i 5 lag. De første to er generel teoretisk viden, som primært opnås igennem kontekstuafhængig viden. For at nå op på i det tredje lag skal der kontekstafhængig viden til. Her skal tankerne omkring forskellige emner ændres, fra enten-eller til både-og. (Flyvbjerg; 1991; p. 143). Igennem casestudiet får vi mere kontekst ind i vor analyse. I dette projekt har vi både specifikke tal for-, og en beskrivelse af de specielle karakteristika, i Mali. Disse kan påvirke vores teorier og være med til at forklare vores empiri. Denne indsigt havde været meget svær at opnå, hvis vi ikke havde valgt et casestudie. Havde Side 14 af 80

15 vi valgt at se overordnet på vores problemstilling og således spurgt, om hvordan en liberalisering af verdensmarkedet for bomuld havde påvirket alle bomuldsproducerende Ulande, havde vi nok haft svært ved at ramme en brugbar konklusion og validiteten af vores projekt ville kunne betvivles. Yin påpeger, om end på en lidt anden måde, også, at en case er meget kontekstafhængig. Han mener, at det i et casestudie er nødvendigt at trække på flere kilder, hvis man vil opnå en fuld forståelse for konteksten. (Yin; 2003; p. 14). Et casestudie er primært en empirisk undersøgelse der benyttes til at undersøge et fænomen indenfor virkelighedens rammer. (Yin; 2003; p. 13). Med dette menes, at den oprindelige problemstilling bliver opsøgt der, hvor den indgår i en naturlig kontekst. I vores projekt er det overordnede emne subsidierne og andre støtteordninger fra Ilande til egne produkter og dette fænomens indflydelse på Ulandene. Dette spørgsmål er stort og overvældene og derfor utrolig svært at gå til. Derfor fokuserer vi på en lille del af problemet, som stadig indeholder essensen af det store problem. Vi har skåret ned på to punkter: Fra Ulande til ét land Mali, og fra alle landbrugsprodukter til ét produkt bomuld. Derfor ser vi også på casestudiet, som en metodisk hjælpende hånd, som bidrager med en naturlig afgrænsning af genstandsfeltet. Før vi bestemte os for den aktuelle case, havde vi opsat et par kriterier, som casen gerne skulle kunne opfylde. Vi havde bestemt os for kun at beskæftige os med ét produkt indenfor landbruget og derfor måtte det produkt gerne være dominerende i landets eksport. Dette gør sig gældende for mange Ulande; at deres eksport og økonomi afhænger meget af enkelte produkter i landbruget, så dette kriterium var ikke så svært at opfylde. Derudover skulle det land, vi besluttede at beskæftige os med, have mange af de karakteristika der kendetegner et typisk Uland. Et land, hvor den enkelte ekstra dollar ville have stor betydning. Dette ville naturligvis resultere i en øget økonomisk bevægelse internt i landet, hvilket vi finder spændende. Sidste kriterium var muligheden for tilgængelig information omkring problemet. Det var her, at bomuldsmarkedet udmærkede sig, da diskussionerne om subsidier på bomuldsmarkedet er meget aktuelle. Således var der stor fokus på bomuldsmarkedet Side 15 af 80

16 under Doha runden og bomuldsproduktionen var et af de centrale diskussionsemner ved WTO mødet i Hong Kong i december. Grunden til dette er den fælles klage, som blev fremsat af de bomuldsproducerende Ulande med Benin i spidsen. Som vi beskriver senere i rapporten, er Mali således en af de største bomuldsproducenter i CFA landene, som udgøres af en række lande i Vest- og Centralafrika. Mange af disse lande er blandt de fattigste i verden, og er derfor oplagte til at analysere effekten af en liberalisering af verdensmarkedet for bomuld. Vores case kunne på mange punkter lige så godt have omhandlet en af de andre bomuldsproducerende land i Vest- og Centralafrika. Disse har så mange fællestræk med Mali, at nogle af vores afsnit ville kunne overføres næsten direkte i et lignende projekt omhandlende f.eks. Burkina Faso. Vores kapitel om udviklingslande og deres karakteristika er skrevet udfra generelle betragtninger. Den malisiske model for Bomuld, med CMDT som det styrende organ, er meget lig de fleste andre bomuldsproducerende landes organisering. Det, der adskiller vores case fra de andre mulige cases om CFA landene er den indsamlede og benyttede empiri. Ved hjælp af empirien gøres casen speciel og denne er nødvendig, hvis der ønskes et dybdegående studie. Derudover arbejder vi med nogle generelle økonomiske teorier, som også gør sig gældende andre steder. Vores konklusioner vil dog være specielt møntet på Mali, men vi regner med, at fremgangsmåden vil være brugbar i en analyse af de andre lande. Metode til spørgsmål 1 Hvis man vil analysere den effekt en prisstigning inden for en specifik sektor vil have, er det ret indlysende, at man har brug for tal der viser denne. Så til at besvare spørgsmål 1, som er: Hvad ville der ske med prisen for bomuld på verdensmarkedet ved en liberalisering af dette?, vil vi give en kvalitativ og kvantitativ analyse af effekterne ved importskatter og subsidier, og hvordan en generel liberalisering vil påvirke et lands vækst. Derefter vil vi fokusere på bomuldssektoren og kvalitativt gennemgå størrelsesordenen på de handelshindringer, som mange bomuldsproducerende lande har opbygget. Side 16 af 80

17 Til sidst vil vi så gennemgå de resultater, som Overseas Development Institute (ODI) har beregnet sig frem til, ved at opstille forskellige markedsmæssige forudsætninger. Disse forudsætninger vil vi bruge i vores beregninger, når vi skal udregne effekten af en liberalisering af bomuldsmarkedet, for Mali. I dette afsnit vil vi forklare, hvorfor ODI har valgt at opstille forskellige forudsætninger i sine udregninger. Vi vil derefter bruge den mindste og den største procentvise stigning, en liberalisering vil have på verdensmarkedspriserne, da det mest sandsynlige vil være, at den præcise effekt vil ligge inden for dette interval. Analysen blev lavet for årene 2000/01, men vi forudsætter, at prisstigningerne ville være de samme i år 2003, som er året vi analyserer Malis bomuldsproduktion. Vi har netop valgt tallene, som ODI er kommet frem til, da denne har valgt at opstille forskellige forudsætninger for markedet og landenes udbudselasticiteter. Dette vil ikke give os et specifikt resultat, men give os et interval, som det er mere sandsynligt, at det endelige resultat ligger indenfor. Dette skyldes en erkendelse af, at verdensmarkedet er en kompleks størrelse hvilket vi vil komme ind på senere. Vi vil i nedenstående forklare, hvorfor der er variation i de resultater som ODI kommer frem til, når de laver udregninger med forskellige markedsanskuelser og syn på udbudselasticiteten. Marked Ved at se markedet som et verdensmarked, forudsætter man at al handel med bomuld og bomuldsprodukter foregår på dette, og at landene som køber denne er indifferente mht. hvor denne bomuld kommer fra. Denne indifferens skyldes at man ser bomuld som en homogen vare, men i realiteten kan man få bomuld i forskellige kvaliteter, som f.eks. bunder i de forskellige landes klima, samt forskellighed i hvordan bomuldsprodukterne bliver forarbejdet. Desuden kan de forskellige landes interne faktorer have en betydning i forbindelse med leveringstid osv. (Gillson et al, 2004:25-26). Derfor kan man ikke i alle tilfælde bruge forudsætningen om et verdensmarked, da f.eks. Australien har et rygte for at producere bomuld af den bedste kvalitet. Derfor foretrækker nogle lande at købe herfra. Derudover har køberne også overvejelser Side 17 af 80

18 omkring de strukturelle forskelle i et land, der f.eks. påvirker leveringstiden, som producenten ikke har indflydelse på (Gillson et. Al, 2004:26). På baggrund af ovenstående undersøgte ODI ændringerne i prisen på bomuldsmarkedet, hvor de forudsatte et verdensmarked, hvor importørerne købte til den laveste pris. Derudover undersøgte ODI hvordan priserne ville ændre sig hvis man så på importørernes nuværende handelsmønstre og forudsatte at disse ikke ville ændre sig uanset prisen på de fragmenterede markeder. Det er svært at konkludere hvad den præcise effekt af en liberalisering af verdensmarkedet vil have, men ODI mener at udfaldet vil være tættere på beregningerne ved et verdensmarked end på de fragmenterede markeder. Udbudselasticiteten Nogle rapporter har arbejdet med en fast udbudselasticitet for hele verdensmarkedet, men denne forudsætning stemmer dog ikke helt overens med virkeligheden. ODI analyserede hovedproducenterne i forhold til producenterne i ulandene og kom frem til at udbudselasticiteten for disse lande ikke er ens (Gillson et al, 2004:96). Undersøgelser for Vest- og Centralafrika blev lavet som et gennemsnit af landenes udbudselasticitet i perioden /01 og viste her en meget lav gennemsnitligt udbudselasticitet, på 0,35. ODI valgte derefter at analysere landenes gennemsnitlige udbudselasticitet fra perioden /01, og kom frem til et nyt og højere gennemsnit på 0,60, hvilket tildels skyldes den udvikling produktionen har gennemgået (Gillson et al, 2004:96-97). Lande i Vest- og Centralafrika har derfor en højere priselasticitet, set i forhold til mange af de andre bomuldsproducerende lande, hvorfor ODI også har valgt at regne med differentierede udbudselasticiteter. Den højere udbudselasticitet for disse lande gør i forhold til de subsidierede lande, at de er bedre og hurtigere til at ændre deres bomuldsproduktion i forhold til den pris de kan få for denne, selvom man stadig kan argumentere for at det er en lav elasticitet. Side 18 af 80

19 Metode til spørgsmål 2 Vi vil besvare dette spørgsmål: Hvilken effekt har en eventuel liberalisering af bomuldsmarkedet for Mali?. Ved at dele spørgsmålet op i forskellige underkategorier, der undersøger bomuldssektorens organisering, betalingsbalancens løbende poster, bruttonationalproduktet og hvilken funktion bomuldssektoren og landbruget generelt har for et lands udvikling. Til sidst vil vi se på, hvem i befolkning som får gavn af profitstigningen. Vi mener at det er vigtigt at analysere disse elementer, for at få indblik i den mulige effekt, som en liberalisering af verdensmarkedet kan have. Ikke mindst overfor udlandet, som vi via tal fra betalingsbalancen, vil analysere. Også den indenlandske effekt, som vi analyserer udfra tal fra opgørelsen over Malis bruttonationalprodukt. Strukturerne i landbruget er dog også yderst vigtige at få analyseret, i og med det ikke er uvæsentligt for liberaliseringens effekt, hvem der i sidste ende får gavn af de øgede priser. De udregninger vi laver i forbindelse med betalingsbalancen, vil vi kunne argumenter for værende korrekte, da bomuldssektorens organisering ikke har direkte betydning for, hvor meget den afledte prisstigning ved en liberalisering vil betyde for betalingsbalancen. De senere beregninger over Malis BNP afhænger af mange faktorer, som ikke er til at forudsige fuldstændigt korrekt. Derfor vil vi i vores beregninger for denne opstille et scenarium, som vores analyse vil tage udgangspunkt i, men ikke forudsætte at dette er et fuldstændig gyldigt resultat. Det skal mere fungere som et pejlemærke igennem vores analyse, som også kommer til at beskæftige sig med andre mulige scenarier. Vi henviser til bilag 1, 2, 3 og 4 i forbindelse med disse beregninger. Vi vil benytte den økonomiske delvis ligevægts metode i vores bearbejdning af tal og analyse. Dette betyder, at vi udelukkende ser på bomuldssektoren og udelader eventuelle sekundære effekter af en stigning i bomuldsprisen på verdensmarkedet kan have. Vi vil derfor lave univariat kvantitativ analyse 2, hvor bomuldsprisen er den eneste variabel. Vi forudsætter at primærsektorens bomuldsproduktion og sekundærsektorens tekstil og egrenerings 3 produktion, alle hører under det samlede 2 Univariat analyse er en form for kvantitativ analyse, hvor der kun er en variabel. Det er en frekvensfordeling, vi kan udtrykke i absolutte tal eller procenter (Citat: Andersen 2003;248). 3 Egrenering er en bearbejdning der foregår af bomuld i industrien. En egreneringsmaskine fjerner bomuldsfibrene fra dets frø. Side 19 af 80

20 term for bomuld i betalingsbalancen, og derfor er de sektorer der vil stige ved en liberalisering. Tekstil og egrenerings produktionen bliver nemlig også nævnt i det reformforslag, som The African Group udsendte i WTO d. 22 april The African Group has now circulated a text (dated 22 April 2005) for radically reforming trade in cotton and cotton by-products, which it says includes textiles goods (WTO, news item, 29 april 2005). Denne forudsætning er også lavet, fordi de officielle eksporttal fra IMF hævder, at Mali eksporterer for ca. 140 mia CFA franc, men dette er ikke muligt, hvis man kun ser på primærsektorens bomuldsproduktion, da denne kun er på 77 mia CFA franc. Ved at regne den sekundære produktion med, som tekstil- og egreneringsproduktionen, kommer man op på en bomuldsproduktion på 151,95 milliarder CFA franc, hvilket er den eneste måde, hvorpå bomuldsproduktionen kan nå op over værdien på de 140 mia CFA franc Mali eksporterer af bomuld. Alle tal vil være udregnet i Malis indenlandske valuta CFA franc, der menes at Mali eksporterer. Derudover forudsætter vi, at importskatter og den indenlandske moms, forbliver på samme niveau som før prisstigningen. Vi fokuserer derfor på bomuld, dennes sekundære fremstillingsprodukter og alt andet lige. Det vil sige, at den mængdemæssige efterspørgsel vil være den samme ved en prisstigning, og at Mali er pristager på verdensmarkedet. Tallene vi baserer vores udregninger på, er alle fra en officiel statistik fra IMF's Country Report no. 06/89, med mindre andet er angivet. Vi vil udregne prisstigningerne ved at fremskrive de relevante poster, ved hjælp af normal rentesregning. Når vi skal undersøge liberaliseringens effekt på Malis betalingsbalance og bruttonationalprodukt, vil vi som nævnt før benytte sekundærdata fra officielle kilder udgivet af IMF, som vi kvantitativt vil bearbejde i vores analyse. Først med henblik på strukturerne for at undersøge bomulds effekt i den nuværende eksport og derefter eksportens struktur efter liberaliseringens prisstigning. Tallene i vores beregninger for betalingsbalancen vil, som nævnt ovenfor, være forholdsvis pålidelige. Det skyldes at betalingsbalancen kun er en opgørelse over, hvad der bliver solgt til udlandet, og derfor ikke direkte har noget at gøre med landets interne organisering. Beregningerne for Malis BNP og farmerne, skal dog kun opfattes som et tænkt scenarium, i og med der er så mange faktorer, der er afgørende for, hvorledes penge bliver fordelt i samfundet. Vi Side 20 af 80

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi

Synopsis i studieområdet del 3. Tema: Globalisering. Emne: Afrikas økonomiske udvikling. Fag: Samtidshistorie og international økonomi Synopsis i studieområdet del 3 Tema: Globalisering Emne: Afrikas økonomiske udvikling Fag: Samtidshistorie og international økonomi X-købing Handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering...2

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten

Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Krisen i Asien, ATTAC og Tobin skatten Ved Christian Friis Bach, Lektor i International Økonomi ved Landbohøjskolen Tidl. formand for Mellemfolkeligt Samvirke http://www.flec.kvl.dk/cfb/ 1 Krisen i Asien:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende :

I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende : Afløsningsopgave Økonomi 2003, Cpr. Nr. : 310179-1423 Side 1 af 16 OPGAVE A Prisen på det frie marked (a1): I den teoretiske udredning, for fuldkommen konkurrence, essentiel for opgave a, forudsættes følgende

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18.

Crises 2007 - 20-03-2015. Food crisis. Economic crisis National crisis. Financial crisis. Hvad lærte landbruget af krìserne. 18. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad lærte landbruget af krìserne Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KUenhed 18. marts 215 For at ændre Enhedens navn og Sted og dato : Klik i menulinjen,

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Indledning... 3. Problemfelt... 5. Metode... 7. Projektstruktur... 7. Afgrænsning... 8. Begrebsafklaring... 9. Valg af empiri...

Indledning... 3. Problemfelt... 5. Metode... 7. Projektstruktur... 7. Afgrænsning... 8. Begrebsafklaring... 9. Valg af empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 5 Metode... 7 Projektstruktur... 7 Afgrænsning... 8 Begrebsafklaring... 9 Valg af empiri... 10 Valg af teori... 11 Videnskabsteoretiske overvejelser...

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Welcome to Denmark Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik Den danske turistbranche rummer et stort potentiale, når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Alene i 2010 omsatte

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen -

Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Kina i perspektiv: Udviklinger og tendenser - Ambassadør Friis Arne Petersen - Agenda Kina i perspektiv Økonomi Indenrigspolitik Dansk-kinesiske relationer 1. Kina i perspektiv Kina i perspektiv Kina i

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere