DJØFs politiske organisering

Transkript

1 DJØFs politiske organisering Princippapir godkendt af repræsentantskabet den 25. oktober 2010

2 Ref. -/hkp Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Politisk struktur den overordnede model Gennemgang af de enkelte elementer i forslag til ny politisk organisering DJØF-året Forbundsafdelinger Valggrupper og medlemsgrupper Vedtægtsfæstede fora i den nye politiske organisering DJØFs repræsentantskab og forbundsafdelingernes repræsentantskaber DJØFs forbundsbestyrelse Afdelingsbestyrelser Fællesbestyrelsen Fora, der ikke vedtægtsfæstes Regionale aktiviteter Modernisering af forbundets og forbundsafdelingernes vedtægter Den videre proces og overgangsordninger Bilag 1 DJØFs valggrupper i den nye politiske organisering Bilag 2 Valg- og indsuppleringsregler DJØFs forbundsbestyrelse Bilag 3 Regionale aktiviteter Bilag 4 Den videre politiske proces

3 1. Baggrund Som led i fusionen mellem DJØF og C3 pr. 1. januar 2010 blev det besluttet, at der i 2010 skulle udarbejdes forslag til ny politisk organisering, der sikrer maksimal balance mellem effektivitet og legitimitet. Forbundets politiske organisering og beslutningsprocesser er siden 1960erne udviklet ved knopskydning, og der har ikke siden da været foretaget en grundig samlet analyse af, hvilken organisering der er mest hensigtsmæssig for at understøtte DJØFs vision og strategi. DJØFs vision er at være Danmarks bedste faglige organisation til at skabe udvikling og tryghed for medlemmerne. DJØFs mål er, gennem indsatsen for at virkeliggøre visionen, at vokse til medlemmer i 2015 øge medlemstilfredsheden løbende mindske andelen af medlemmer, der melder sig ud Den politiske organisering skal understøtte vision og mål. De krav, der stilles til det politiske system i DJØF, som effektiv beslutningstager og fortsat have demokratisk legitimitet, kan sammenfattes i følgende: Understøtte organisationens vision og mål Hurtigere og gennemskuelige beslutningsveje og processer Gode politiske relationer på tværs i forbundet Styrke fokus på strategi, effektivitet og forandringsparathed i forbundets politiske ledelse Styrke enhedsforbundstankegangen Sikre medlemsidentifikation og demokrati Styrke professionelt bestyrelsesarbejde 2. Politisk struktur den overordnede model Modellen skal skabe sammenhæng mellem afdelingsniveau og forbundsniveau, såvel på bestyrelsesplan som på repræsentantskabsplan - på såvel møder som imellem møderne bl.a. via etablering af et elektronisk politisk netværk i DJØF. DJØFs overordnede politiske ledelse er DJØFs repræsentantskab, der består af 256 repræsentanter. Repræsentantskabet består af repræsentanterne i de seks forbundsafdelingers repræsentantskaber (240 repræsentanter) og af repræsentanter for tre valggrupper (arbejdssøgende 5 repræsentanter, selvstændige advokater 5 repræsentanter og medlemmer med bopæl i udlandet 5 repræsentanter) samt forbundsformanden - i alt 256 repræsentanter. Medlemmerne af forbundsafdelingernes bestyrelser er samtidig medlemmer af deres respektive repræsentantskab og dermed også medlemmer af DJØFs repræsentantskab. DJØFs forbundsbestyrelse på otte medlemmer er ligeledes medlemmer af repræsentantskabet. 3

4 Medlemmerne af DJØFs forbundsbestyrelse og afdelingsbestyrelserne samt repræsentanter fra valggrupperne er samtidig medlemmer af Fællesbestyrelsen - i alt max. 74 medlemmer og medlemmer af DJØFs repræsentantskab. Det elektroniske netværk skaber mulighed for løbende dialog mellem de politisk valgte, dialog med sekretariatet og jævnlig information fra Forbundsbestyrelsen og afdelingsbestyrelserne til repræsentanterne. Dialog med de til enhver tid nedsatte taskforces, advisoryboards o.a. indtænkes i det elektroniske netværk. DJØFs politiske struktur DJØFs repræsentantskab 256 medlemmer Forbundsbestyrelsen 8 medlemmer Fællesbestyrelsen max. 74 medlemmer DJP rep. 70 OKF rep. 70 OC rep. 30 FAAF rep. 20 Stud. rep. 30 Pens rep. 20 Best. max. 12 Best. max. 12 Best. max. 10 Best. max. 8 Best. max. 12 Best. max. 8 Valggrupper: - Arbejdssøgende - Selvstændige advokater - Udland 3. Gennemgang af de enkelte elementer i forslag til ny politisk organisering I det følgende gennemgås de enkelte elementer i forslaget. 3.1 DJØF-året DJØF-året ændres fra kalenderåret til 1. juli 30. juni. Dette indebærer, at: Budget- og regnskabsåret ændres tilsvarende. Strategi-året ændres tilsvarende, og de ordinære repræsentantskabsmøder i DJØF og forbundsafdelingerne flyttes fra oktober/ november måned til marts/ april måned, og at alle møder afholdes samme dag. 4

5 Ved at afholde samtlige repræsentantskabsmøder på samme dag afsluttende med et stort arrangement DJØF Forum for alle medlemmer, skabes der mulighed for, at alle DJØFs politikere kan mødes og skabe relationer på tværs af forbundsafdelingerne. Ligesom der vil være mulighed for at politikerne efterfølgende mødes med en del af medlemskredsen og dermed understøtte grundtankerne i modellen, jfr. punkt. 2. Ændring af DJØF året fra kalenderåret til 1. juli 30. juni indebærer endvidere, at Overenskomstforeningen og Offentlige chefer i de år, hvor der udtages krav til overenskomst- og aftaleforhandlingerne på det offentlige område og for Overenskomstforeningens vedkommende i de år, hvor resultaterne skal godkendes, som udgangspunkt ikke længere får behov for afholdelse af ekstraordinære repræsentantskabsmøder, men kan træffe relevante beslutninger etc. på de ordinære møder, der afholdes i marts måned (eventuelt april måned i de år, hvor der ikke skal godkendes overenskomst- og aftaleresultater på det offentlige område). 3.2 Forbundsafdelinger DJØF skal fortsat bestå af følgende seks forbundsafdelinger: Overenskomstforeningen, DJØF Privat, Offentlige Chefer, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF, DJØF Studerende og Pensionistforeningen i DJØF Det er vurderingen, at den eksisterende struktur har en høj grad af identitet og legitimitet, som ikke kan forventes opnået i de overvejede strukturer, herunder overvejelser om opdelinger i leder/ikkeleder og offentligt ansat/privatansat. 3.3 Valggrupper og medlemsgrupper Medlemmer af DJØF, der ikke henføres til en af de seks forbundsafdelinger, henføres i dag enten til en af følgende to valggrupper Selvstændige advokater eller Arbejdssøgende medlemmer eller til en medlemsgruppe uden direkte politisk indflydelse ( ude af erhverv, ansat i udlandet eller i anden beskæftigelse ). Selvstændige advokater og Arbejdssøgende medlemmer fortsætter i den nye politiske organisering som valggrupper. Der etableres herudover en valggruppe for alle medlemmer med bopæl i udlandet. DJØF har pr. 1. juli medlemmer med registreret bopæl i udlandet. En væsentlig del af disse medlemmer er ikke henført til en forbundsafdeling, men er henført til medlemsgruppen ansatte i udlandet. Disse medlemmer har ikke politisk indflydelse i DJØF i dag, men får det som følge af forslaget. Om organisering af valggrupperne, se bilag Vedtægtsfæstede fora i den nye politiske organisering Der etableres følgende vedtægtsfæstede fora: - DJØFs repræsentantskab og 6 afdelingsrepræsentantskaber - DJØFs forbundsbestyrelse - DJØFs afdelingsbestyrelser, der i forening udgør Fællesbestyrelsen. 5

6 3.4.1 DJØFs repræsentantskab og forbundsafdelingernes repræsentantskaber DJØFs repræsentantskab er Forbundets øverste organ. Repræsentantskabets kompetence og møder Repræsentantskabet har samme kompetencer som i dag, herunder vælger Repræsentantskabet Hovedbestyrelsen (fremover DJØFs forbundsbestyrelse), godkender budget og vedtægter for Forbundet. Repræsentantskabet vælger DJØFs forbundsbestyrelse. Valgreglerne fastsættes med henblik på at sikre en højere grad af medlemsindflydelse. Forbundsformanden kan som hidtil vælges blandt hele medlemskredsen, mens næstformændene og bestyrelsesmedlemmerne vælges blandt repræsentantskabets medlemmer. Repræsentantskabet holder som hidtil et ordinært møde om året. Repræsentantskabets sammensætning og dermed afdelingsrepræsentantskabernes størrelse. Repræsentantskabet består af repræsentanterne i forbundsafdelingernes repræsentantskaber, repræsentanter fra valggrupperne samt forbundsformanden. Repræsentantskabet for den enkelte forbundsafdeling udgør en ægte delmængde af DJØFs repræsentantskab. Derved skabes en høj grad af identifikation og ansvarlighed for repræsentantskabsmedlemmerne, dog kan DJØF Studerende vælge at bestyrelsesmedlemmer (forretningsudvalgsmedlemmer) ikke nødvendigvis skal være medlemmer af DJØF Studerendes repræsentantskab og dermed af DJØFs repræsentantskab. Som hidtidigt vælges der ikke suppleanter til DJØFs repræsentantskab. Indsupplering i repræsentantskabet sker ved beslutning i de respektive afdelinger, eventuelt på baggrund af en i forvejen vedtaget liste (suppleantliste). 6

7 Nedenfor beskrives sammensætningen af DJØFs repræsentantskab og dermed afdelingernes repræsentantskabers størrelser. Forbundsformand/Forbundsafdeling/ Valggruppe Fast antal repræsentanter Forbundsformanden 1 Medlemstal pr. 1. juli 2010 DJØF Privat Overenskomstforeningen DJØF Studerende Offentlige Chefer Pensionistforeningen Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF Valggruppen arbejdssøgende Valggruppen selvstændige advokater Valggruppen medlemmer med bopæl i udlandet I alt 256 Afstemninger i repræsentantskabet DJØFs repræsentantskab træffer afgørelse ved stemmeflerhed. Forbundsformanden eller en afdelingsformand kan dog forlange, at en afgørelse skal træffes på baggrund af stemmevægte ud fra afdelingernes medlemstal pr. 1. januar i det givne år beregnet således, at den enkelte repræsentant bærer mindst en stemme. Ved afstemninger på baggrund af stemmevægte tæller DJØF Studerendes medlemstal med det halve svarende til den nuværende model. Forbundsformandens og repræsentanterne fra valggruppernes stemme tæller hver med en stemmevægt på én. Repræsentanterne til Forbundets og afdelingernes repræsentantskaber vælges for en 2-årig periode, dog kan DJØF Studerende vælge at afholde årlige valg. Valg af repræsentanter Valg af repræsentanter sker i DJØF Privat, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF, DJØF Studerende og Pensionistforeningen ved direkte (elektroniske) valg blandt alle medlemmer. Valgene kan bl.a. ske i forbundsafdelingen som sådan eller basere sig på 5 regioner Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland og Fyn (Syddanmark), Sjælland og Hovedstaden. Valg af repræsentanter sker i Overenskomstforeningen og Offentlige chefer ved valg, der tager udgangspunkt i modeller afpasset til de to forbundsafdelinger på det offentlige område, hvor medlemmerne i højere grad tager udgangspunkt i deres arbejdsplads. 7

8 Valgene til repræsentantskaberne finder sted i oktober/ november måned i ulige år. Funktionsperioden er 1. januar i lige år 31. december i ulige år DJØFs forbundsbestyrelse Bestyrelsen består af i alt otte medlemmer forbundsformanden, to næstformænd samt fem medlemmer. DJØF ledes af Forbundsbestyrelsen, dog under hensyn til de kompetencer, der er henført til Fællesbestyrelsen. Fællesbestyrelsen godkender DJØFs regnskaber, de langsigtede strategier samt årsplaner og indstiller budgettet til Repræsentantskabets godkendelse. Forbundsafdelinger og valggrupper, som ikke er repræsenteret i Forbundsbestyrelsen, kan forlange et møde med Forbundsbestyrelsen, når en sag har særlig interesse for netop pågældendes medlemsgruppe. Forbundsformanden udøver den daglige politiske ledelse. Valg til DJØFs forbundsbestyrelse Forbundsbestyrelsen vælges af DJØFs repræsentantskab. Forbundsformanden kan vælges blandt alle forbundets medlemmer, mens de øvrige medlemmer af bestyrelsen vælges blandt medlemmerne af repræsentantskabet. Formandskabet formanden og de to næstformænd skal være henført til hver sin forbundsafdeling/ valggruppe på valgtidspunktet. Efter valget kan Forbundsformanden ikke fortsat være medlem af en afdelingsbestyrelse, mens de to næstformænd kan være medlemmer af hver deres afdelingsbestyrelse, såfremt de ikke vælges fra en valggruppe. Af de øvrige fem medlemmer må to eller flere ikke være henført til samme forbundsafdeling/ valggruppe. Sammensætning af Forbundsbestyrelsen understøtter hurtigere og gennemskuelige beslutningsveje og processer, gode politiske relationer på tværs i Forbundet, styrker fokus på strategi, effektivitet og forandringsparathed i forbundets politiske ledelse, styrker enhedsforbundstankegangen og styrker professionelt bestyrelsesarbejde Valg til Forbundsbestyrelsen, herunder valg af formand og næstformænd, er gældende for en toårig periode. Valget finder sted på DJØFs ordinære repræsentantskabsmøde i marts/ april måned i lige år. Den afgående forbundsbestyrelse er forpligtet til at stille forslag til en ny bestyrelse. Bestyrelseslisten skal opfylde ovennævnte krav til sammensætning. Bestyrelseslisten skal fra valget i marts/ april 2012 bestå af mindst tre kandidater af hvert køn. Om valgregler for valg til Forbundsbestyrelsen samt indsuppleringsregler, henvises til bilag 2. 8

9 3.4.3 Afdelingsbestyrelser Der vælges en bestyrelse for hver forbundsafdeling. Valgperioden er toårig og følger valgperioden for Forbundsbestyrelsen (marts/ april lige år marts/ april lige år). Det maksimale antal bestyrelsesmedlemmer er inkl. eventuelle suppleanter fastsat til følgende: Forbundsafdelinger med under medlemmer max. 8 bestyrelsesmedlemmer. Forbundsafdelinger med medlemmer max. 10 bestyrelsesmedlemmer. Forbundsafdelinger med mere end medlemmer max. 12 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne er medlemmer af afdelingens repræsentantskab og dermed også af DJØFs repræsentantskab. Dette gælder dog ikke for DJØF Studerende. Den afgående bestyrelse (dog ikke nødvendigvis DJØF Studerende) er pligtig at stille en ny bestyrelsesliste, der opfylder følgende krav: Bestyrelseslister for bestyrelser med 8 kandidater, skal som minimum have tre kandidater af hvert køn. Bestyrelseslister for bestyrelser med 10 kandidater, skal som minimum have fire kandidater af hvert køn. Bestyrelseslister for bestyrelser med 12 kandidater, skal som minimum have fem kandidater af hvert køn Fællesbestyrelsen DJØFs afdelingsbestyrelser, repræsentanter fra valggrupperne samt forbundsformanden og de øvrige medlemmer af Forbundsbestyrelsen, såfremt de ikke er medlemmer af en afdelingsbestyrelse, udgør Fællesbestyrelsen. Fællesbestyrelsen har følgende kompetencer: - Godkendelse af langsigtede strategiplaner og årsplaner - Indstilling af budgetter til Repræsentantskabets godkendelse - Godkendelse af DJØFs regnskab. Der kan i lighed med reglerne for afstemning i DJØFs repræsentantskab stemmes med stemmevægte. 9

10 Sammensætningen af Fællesbestyrelsen Forbundsfomand/Forbundsafdeling/ Valggruppe Antal max. medlemmer Forbundsformanden 1 Medlemstal pr. 1. juli 2010 Næstformænd (hvis de ikke er medlemmer af en afdelingsbestyrelse) Medlemmer af Forbundsbestyrelsen (hvis de ikke er medlemmer af en afdelingsbestyrelse) 2 5 DJØF Privat Overenskomstforeningen DJØF Studerende Offentlige Chefer Pensionistforeningen Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF Valggruppen arbejdssøgende Valggruppen selvstændige advokater Valggruppen medlemmer med bopæl i udlandet I alt max Fora, der ikke vedtægtsfæstes Modellen for DJØFs fremtidige politiske organisering begrænser ikke Forbundsbestyrelsens muligheder for at nedsætte taskforces, advisoryboards m.v. med henblik på fortsat politikudvikling. 5. Regionale aktiviteter De fremtidige regionale aktiviteter er beskrevet i bilag Modernisering af Forbundets og forbundsafdelingernes vedtægter Når den politiske organisering efter planen er fuldt ud implementeret i foråret 2011, er det intentionen, at DJØFs vedtægter og afdelingernes vedtægter i perioden frem til november 2011 moderniseres, så de så vidt muligt fremstår ensartede og enkle. 7. Den videre proces og overgangsordninger Den videre proces fremgår af bilag 4. 10

11 Bilag 1 DJØFs valggrupper i den nye politiske organisering 1. Valggruppen Selvstændige advokater Valggruppen består i dag af alle DJØFs medlemmer, der er selvstændige advokater. Valggruppen fortsætter i den nye politiske organisation, og vil blive repræsenteret i DJØF repræsentantskab med 5 repræsentanter samt i Fællesbestyrelsen med 1 medlem. Medlemmerne udpeges som hidtil af Danske Advokater. 2. Valggruppen Arbejdssøgende medlemmer Valggruppen Arbejdssøgende medlemmer består i dag af alle arbejdssøgende medlemmer i Forbundet. Valggruppens medlemmer vælger i dag en arbejdsgruppe (DLA), der indstiller en repræsentant til Hovedbestyrelsen samt pt. vælger fem repræsentanter til repræsentantskabet. DLA vælges ved årlige, direkte valg. DLA kan bestå af op til 11 medlemmer, geografisk fordelt og fordelt på dimittender og erfarne ledige med mere end tre års kandidatalder. Pt. består arbejdsgruppen af en dimittendledig samt tre erfarne ledige. Der er således pt. syv vakante pladser. Siden etableringen af den nuværende model i foråret 2006 har maksimalt seks af de i alt 11 pladser været besat. Der har på intet tidspunkt været mere end en ledig med under tre års kandidatalder i DLA. Med den ringe tilslutning til DLAs arbejde må det konstateres, at den nuværende organisering ikke har fungeret optimalt. Derfor foreslås en ny og mere fleksibel model. Valggruppen Arbejdssøgende medlemmer opretholdes i den nye politiske organisering, men arbejdsgruppen DLA nedlægges. I stedet etableres DJØFs arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalg. Arbejdssøgende medlemmer med under to års ledighed kan herudover være henført til den forbundsafdeling, som de var medlem af før ledighedsperioden. Det bemærkes, at netværksaktiviteterne i brugergrupperne ikke berøres af ændringerne i den politiske struktur, men at disse med fordel fremadrettet kan samarbejde med og indgå i de regionale og lokale netværk på tværs af forbundsafdelinger DJØFs arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalg Der nedsættes et arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalg under Forbundsbestyrelsen, der har til formål, at Inspirere og komme med idéer til DJØF s beskæftigelsesstrategi, herunder regionale og lokale initiativer Opsamle og evaluere erfaringer fra ledige medlemmers deltagelse i beskæftigelsesfremmende projekter, aktiveringstilbud og løntilskudsjob uanset hvem, der har været aktør og ansvarlig for tilbuddet 11

12 Udvalget ledes af den ene af forbundets to næstformænd. Udvalget er et åbent forum. Alle arbejdssøgende medlemmer af DJØF kan deltage i udvalgsmøderne. I møderne deltager endvidere DJØFs repræsentanter i de regionale beskæftigelsesråd (RBR) samt DJØFs repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd (LBR). Udvalget kan indkalde særlige eksperter til sine møder. Udvalgets konstruktion garanterer, at brugererfaringer og perspektiver får en central betydning i det beskæftigelsespolitiske arbejde. Det er formanden for udvalgets (næstformandens) opgave at bringe disse erfaringer ind i bestyrelsens arbejde. Udvalget afholder mindst 2 møder årligt. Møderne kan holdes på skift i og uden for København (Århus, Odense og Ålborg). På udvalgets møde i januar/ februar måned vælges: - 2 arbejdssøgende medlemmer, som kan deltage med stemmeret på Fællesbestyrelsesmødet i februar/marts måned, og - 5 arbejdssøgende medlemmer, som kan deltage med stemmeret på repræsentantskabsmødet i marts/april måned. På udvalgets møde i august/september måned vælges ligeledes 2 arbejdssøgende medlemmer, som kan deltage med stemmeret på Fællesbestyrelsesmødet i efteråret. Udvalget tager i sin arbejdsform udgangspunkt i at involvere de aktive arbejdssøgende medlemmer i den forhåbentlig korte periode, de er arbejdssøgende. For at sikre at alle arbejdssøgende medlemmer med interesser for arbejdsmarkedsforhold og tiltag for arbejdssøgende kan deltage i arbejdet, vælges repræsentanterne til Repræsentantskabet og Fællesbestyrelsesmødet kun for et møde. Regler for afholdelse af ovennævnte valg fastsættes af Forbundsbestyrelsen. Modellen sikrer, at praktiske erfaringer får central betydning i det beskæftigelsespolitiske arbejde i DJØF Indplacering af arbejdssøgende medlemmer i forbundsafdelinger og medlemsgruppe For at sikre at organiseringen og interessevaretagelsen er relevant for det enkelte arbejdssøgende medlem, særligt i forhold til netværk, kan medlemmerne forblive i deres tidligere forbundsafdeling i op til 2 år. Alle arbejdssøgende medlemmer kan naturligvis - uanset indplacering i forbundsafdeling/medlemsgruppe - gøre deres indflydelse gældende via arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalget. 12

13 Arbejdssøgende dimittender: Disse medlemmer kan fortsætte som medlemmer af forbundsafdelingen DJØF Studerende i op til 2 år (8 hele kvartaler) efter kandidattidspunkt, da de ikke har relevante og naturlige netværk i andre dele af Forbundet. Arbejdssøgende mellem to jobs Disse medlemmer kan fortsætte i op til 2 år (8 hele kvartaler) som medlemmer af den forbundsafdeling, som de senest var henført til, mens de var i job. Arbejdssøgende medlemmer mellem to jobs må formodes at have deres primære netværk i forhold til deres hidtidige jobområde. Dermed opretholdes relevante kontakter under jobsøgningen. Længerevarende ledige medlemmer Arbejdssøgende medlemmer med mere end 2 års ledighed har behov for en anden interessevaretagelse end andre arbejdssøgende medlemmer. Deres interesser varetages således i særlig grad af arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesudvalget. 3 Valggruppen medlemmer i Udlandet Medlemmer i udlandet, som ikke er udstationeret fra en dansk virksomhed eller offentlig institution, har pt. ingen politisk indflydelse i DJØF. I Bruxelles, London, Paris og New York har DJØF etableret internationale, faglige netværk for alle DJØFs medlemmer i det pågældende område. Disse netværk bliver omdrejningspunktet for den politiske indflydelse i DJØF for medlemmer i udlandet. Globalisering er en af de megatrends, der vil udfordre medlemmerne i de kommende år. Den økonomiske krise har yderligere accelereret globaliseringen og dermed fokus på Danmarks og djøfernes internationale konkurrenceevne. Samtidig stiger antallet af medlemmer, der er bosat i udlandet, og det er naturligt, at disse medlemmer også får politik indflydelse i DJØF. Der etableres en valggruppe for alle medlemmer i udlandet. Medlemmer, der er udstationeret, er herudover fortsat henført til pågældendes forbundsafdeling og betaler fortsat det højere kontingent, idet DJØF kan varetage deres interesser på samme måde som for medlemmer ansat i Danmark. Medlemmer i udlandet repræsenteres på fællesbestyrelsesmøder med 1 medlem og på repræsentantskabsmøder med 5 repræsentanter. Netværket i Bruxelles (Belgien), som er det område i udlandet, hvor DJØF pt. har flest medlemmer i udlandet, vælger et medlem til fællesbestyrelsesmøderne for 2 år ad gangen. Valget finder sted i foråret i de lige år inden afholdelse af DJØFs ordinære repræsentantskabsmøde i marts/ april måned. Medlemmer i udlandet repræsenteres i DJØFs repræsentantskab med 5 repræsentanter, hvoraf 2 vælges i Bruxelles (det ene medlem er samtidig medlemmet af fællesbestyrelsen), 1 medlem i London, 1 medlem i Paris og 1 medlem i New York. Repræsentanterne vælges ligeledes for to år ad gangen fra 1. januar i lige år til udgangen af december i ulige år. Ved etablering af nye internationale netværk kan Forbundsbestyrelsen beslutte udvidelse af den politiske interessevaretagelse for medlemmer med bopæl i udlandet. 13

14 Bilag 2 Valg- og indsuppleringsregler DJØFs forbundsbestyrelse 1. Valgregler Bestyrelseslisten skal offentliggøres på DJØFs hjemmeside senest tre uger før repræsentantskabsmødet. Bestyrelseslisten kan ændres frem til afholdelse af repræsentantskabsmødet. Alle medlemmer kan stille op til forbundsformandsposten under forudsætning af, at opstillingen støttes af mindst 20 repræsentanter. Ligeledes kan repræsentantskabsmedlemmer som enkeltpersoner stille op til bestyrelsesvalget under forudsætning af, at opstillingen støttes af mindst 20 repræsentanter. Medlemmer eller repræsentanter, der ønsker at stille op til Forbundsbestyrelsen, skal melde deres kandidatur til sekretariatet mindst en uge før repræsentantskabsmødet. Ændres bestyrelseslisten kan medlemmer eller repræsentanter stille op uagtet 1-uges fristen. Valg til alle otte bestyrelsesposter sker ved almindeligt flertal. Repræsentanter kan stille op til såvel formandsposten, næstformandsposterne som bestyrelsesposterne. Der stemmes i følgende rækkefølge: - Formandsposten - To næstformandsposter - Fem bestyrelsesposter Ved kampvalg må den opstillede kandidat ikke have et flertal imod sig blandt repræsentanter fra egen forbundsafdeling. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget som ved alle andre valg i DJØF - ved lodtrækning foretaget af DJØFs administrerende direktør. Såfremt der skal afholdes kampvalg til Forbundsbestyrelsen, skal den afgående forbundsbestyrelse under valgprocessen løbende stille en liste for de resterende bestyrelsespladser, der opfylder kravene til bestyrelsens sammensætning, dog ikke til sammensætningen i forhold til køn. Ved det første valg af bestyrelse stiller forbundsformanden i november 2010 et forslag til bestyrelse. De nærmere regler om valget fastsættes af Repræsentantskabet i et valgregulativ. 14

15 2. Indsuppleringsregler Valg af ny bestyrelse sker på det ordinære repræsentantskabsmøde i lige år. Suppleringsvalg kan ske på det ordinære repræsentantskabsmøde i ulige år. Mellem møderne supplerer Forbundsbestyrelsen sig selv. Næstformænd og medlemmer I følgende situationer skal der ske suppleringsvalg/indsupplering a) Når en næstformand eller et medlem af DJØFs forbundsbestyrelse udtræder af repræsentantskabet eller af DJØFs forbundsbestyrelse. b) Når en næstformand eller et medlem af DJØFs forbundsbestyrelse som følge af ændring af ansættelsesforhold skal skifte medlemsgruppe, skal vedkommende udtræde af DJØFs forbundsbestyrelse, eller c) Når en næstformand eller et medlem ikke længere har et flertal af repræsentanterne bag sig i egen forbundsafdeling/valggruppe Det repræsentantskabsmedlem, der indsuppleres i valgperioden, skal komme fra samme forbundsafdeling/valggruppe som den afgående næstformand/medlem. Indsupplering kan ske ved valg på det ordinære repræsentantskabsmøde i ulige år. Mellem møderne kan indsupplering ske af bestyrelsen selv. Formand Formanden vælges i modsætning til de øvrige medlemmer af bestyrelsen blandt alle forbundets medlemmer. Såfremt forbundsformanden udtræder af Forbundsbestyrelsen, skal bestyrelsen indsupplere en ny formand frem til førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde, hvor der på repræsentantskabsmøde i ulige år foretages suppleringsvalg. Forbundsbestyrelsen og repræsentantskabet er ved forbundsformandens afgang i funktionsperioden ikke bundet af, at vælge/indsupplere en forbundsformand fra samme forbundsafdeling/valggruppe som den afgående forbundsformand. Forbundsformanden er i modsætning til næstformændene og bestyrelsesmedlemmerne ikke pligtig at gå af som formand som følge af ændringer i ansættelsesforholdet, som begrunder skift af forbundsafdeling/valggruppe. 15

16 Bilag 3 Regionale aktiviteter I dag foregår der en lang række medlemsrettede aktiviteter, bl.a. faglige debatarrangementer, netværksdannelse, gå-hjem-møder såvel i hovedstadsområdet som regionalt/lokalt ude i landet. En stor del af aktiviteterne er initieret, planlagt og udført af medlemmerne med sekretariatet som understøttende part. Sekretariatets erfaringer viser, at netop medlemsinvolveringen og inddragelsen af ildsjæle er en afgørende faktor i forhold til at skabe nærværende, relevante/aktuelle og lokalt forankrede arrangementer. I forhold til den fremtidige aktivitetsstruktur er det afgørende, at strukturen i endnu højere grad tilgodeser at flere medlemmer uafhængigt af forbundsafdelingstilhørsforhold kan samarbejde om at skabe gode medlemsarrangementer. Strukturen lancerer nye aktivitetsgrupper, der i endnu større udstrækning end i dag vil kunne forene både offentligt ansatte, offentlige chefer, privatansatte, studerende m.fl. Grupperne vil have deres eget budget til at afholde udgifterne til aktiviteter, og sekretariatet vil bistå med praktisk støtte. Afgørende er, at deltagerne ikke defineres ud fra deres afdelingstilhørsforhold, men ud fra deres lyst og engagement til at skabe aktiviteter til alle medlemmers bedste. Målet er, at det skal være indbydende, let og relevant for medlemmerne at være en del af arbejdet med arrangementer/netværk. Den nye struktur vil ikke influere på aktiviteter indenfor TR-systemet, arbejdspladsklubberne og studenterområdet. Det overordnede rammebudget fastsættes af DJØFs forbundsbestyrelse. Den konkrete udmøntning i forhold til den enkelte gruppe varetages af sekretariatet. 16

17 Bilag 4 Den videre politiske proces okt.: Repræsentantskabsmøde DJØF godkendelse af principbeslutninger Okt. - nov.: Repræsentantskabsmøder/generalforsamlinger i Overenskomstforeningen, Offentlige chefer, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i DJØF, DJØF Studerende og Pensionistforeningen eventuelle vedtægtsændringer 13. nov.: Repræsentantskabsmøde DJØF Privat godkendelse af vedtægtsændringer DJØF Privat 18. nov.: Repræsentantskabsmøde DJØF: Godkendelse af vedtægtsændringer DJØF - I kraft omgående, herunder bl.a. valg af en forbundsbestyrelse på 8 medlemmer frem til DJØFs repræsentantskabsmøde i marts Overgangsordninger Godkendelse af budget frem til udgangen af juni jan.: Nyt DJØF-år af 1½ års varighed påbegyndes 1. marts Valg af repræsentanter til DJØFs repræsentantskab frem til udgangen af antal repræsentanter er enten efter de nye regler eller efter de gamle regler, hvis overgangsordningen forlænges. - valgene foregår for sidste gang efter de gamle regler Marts: Repræsentantskabsmøder i nogle forbundsafdelinger, herunder i Overenskomstforeningen eventuelt vedtægtsændringer. Alle vedtægter indholdsmæssigt på plads Marts - nov.: Okt. - nov.: Nov. - dec.: Tilretning af vedtægter Senest valg af repræsentanter efter de nye bestemmelser Repræsentantskabsmøde DJØF - valg af ny formand frem til det ordinære repræsentantskabsmøde i marts nye vedtægter for DJØF, herunder eventuelt for afdelingerne 17

18 Det betyder fremadrettet jan.: Alle repræsentanter valgt efter de nye regler frem til udgangen af 2013 Marts: Repræsentantskabsmøder samme dag, herunder valg af forbundsbestyrelse og bestyrelser for en 2-årig periode 1. juli: Implementering af ny struktur fuldt ud gennemført DJØF-år og herefter hvert andet år = ulige år Marts: Repræsentantskabsmøder samme dag 1. juli: DJØF-år Okt. nov.: Valgprocesser - valg af repræsentanter og herefter hvert andet år = lige år 1. jan: Nye repræsentanter valgt for en 2-årig periode Marts: Repræsentantskabsmøder, herunder valg af forbundsbestyrelser og bestyrelser for en 2-årig periode 1. juli: DJØF-år