(Til samtlige kommuner m.fl.)

Transkript

1 SKR nr 9710 af 18/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 22. november 2017 Ministerium: Børne- og Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr Senere ændringer til forskriften Ingen Skrivelse med orientering om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets reform) (Til samtlige kommuner m.fl.) I forbindelse med satspuljeaftalen for 2010 blev der indgået politisk aftale om Barnets Reform. I forlængelse heraf har Folketinget den 4. juni 2010 vedtaget lovforslag nr. L 178 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service og forældreansvarsloven (Barnets Reform). Lovændringen (Lov nr. 628 af 11/06/2010) har til formål at styrke indsatsen over for udsatte børn og unge. En række af forslagene vedrører regelforenkling og indgår desuden i Regeringens udspil til en forenklingsplan:»mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område«. Loven indeholder en række delforslag, som fremgår af vedlagte bilag 1. Endvidere vedlægges lovforslaget med bemærkninger som vedtaget ved 3. behandlingen. Lovforslaget og dets bemærkninger kan også findes på Folketingets hjemmeside: under dokumenter, lovforslag. Loven træder i kraft den 1. januar Der vil samtidig blive udsendt en revideret vejledning, som omfatter de ændringer, der er indført med lovforslaget om Barnets Reform (»Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, vejledning nr. 3 til serviceloven«). Socialministeriet, den 18. juni 2010 ANDERS LYNGE MADSEN 1

2 Bilag 1 Orientering om ændring af lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets reform) Nedenfor beskrives lovforslagets indhold i overordnede træk. For mere detaljeret information henvises til lovforslagets bemærkninger, som kan findes i det vedlagte lovforslag. Endvidere henvises til den reviderede vejledning, som udkommer samtidig med at lovforslaget træder i kraft. 1. Ny formålsbestemmelse i servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge ( 46) Den gældende formålsbestemmelse for indsatsen over for børn og unge med særlig støtte præciseres. Indholdet i den gældende 46 videreføres, dog fremhæves en række opmærksomhedspunkter, som er centrale forhold i barnets udvikling og som derfor bør være i fokus for indsatsen. Opmærksomhedspunkterne retter fokus på forhold som opvækstvilkår og nære, kontinuerlige omsorgsrelationer, personlig udfoldelse, skolegang, sundhed og forberedelse til voksenlivet. 2. Lempelse af tavshedspligtsreglerne (»SSD-modellen«) ( 49a) Der gives mulighed for, at de myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, samt skole, skolefritidsordning, sundhedsplejen, dagtilbud og fritidshjem, ved en afklarende samtale eller ved et afklarende møde kan udveksle oplysninger om rent private forhold om det enkelte barn og den unge. Oplysningerne kan udveksles, hvis det er nødvendigt som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn (SSD-samarbejdet). 3. Tydeliggørelse af, at en 50-undersøgelse ikke må være mere omfattende en formålet tilsiger ( 50) Det præciseres, at en børnefaglig undersøgelse efter 50 skal gennemføres så skånsomt som muligt og ikke skal være mere omfattende, end formålet tilsiger. 4. Tydeliggørelse af kommunens pligt til at vælge den mest formålstjenlige foranstaltning ( 52) Det præciseres, at kommunalbestyrelsen skal vælge den foranstaltning, som må forventes at kunne imødekomme barnets behov på tilstrækkelig vis og som må anses som værende mest formålstjenlig for barnets eller den unges tarv. 5. Foreløbige og akutte foranstaltninger kan foretages sideløbende med den børnefaglige undersøgelse efter 50 ( 50) Det præciseres, at det er muligt at iværksætte en foreløbig eller akut foranstaltning sideløbende med, at en børnefaglig undersøgelse efter 50 gennemføres. 6. Mulighed for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter 50 uden forældrenes samtykke ( 50) Det eksisterende krav om formelt samtykke til en børnefaglig undersøgelse efter lovens 50 fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, ophæves. I stedet understreges det, at den børnefaglige undersøgelse så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældrene og den unge, der er fyldt 15 år. Det betyder, at kommunalbestyrelsen aktivt skal søge at opnå samarbejde med forældrene. 7. Mulighed for at iværksætte behandling af barnets eller den unges problemer uden samtykke fra forældrene ( 56) Det indføres hjemmel til, at kommunen kan iværksætte behandling af barnets eller den unges problemer efter 52, stk. 3, nr. 3, uden forældrenes samtykke, hvis der i særlige tilfælde er behov herfor. 8. Afgørelse om regulering af samvær ved en undersøgelse uden for hjemmet efter 51. ( 51 og 71) Kommunerne får mulighed for at regulere samværet under en børnefagligundersøgelse efter 50 af et barn eller en ung uden for hjemmet, jf. 51, efter principperne i 71, hvorefter samværet under en anbringelse kan reguleres. 2

3 9. Samling af lovgivning om støtte til forældre med anbragte børn på baggrund af den eksisterende 54 om støtteperson til forældre ( 54) Reglerne om støtte til forældre i forbindelse med en anbringelse samles i én bestemmelse. Formålet med støtten til forældrene er indskrevet i selve bestemmelsen. Endvidere er kommunens eksisterende forpligtigelse til at tilbyde en støtteperson og til at tilbyde en særskilt handleplan for støtten til forældrene præciseret. Desuden præciseres kommunens mulighed for at tilbyde støtte til forældrene under anbringelsen efter 52, stk. 3, dvs. støtte som familiebehandling og forældrekurser m.v. Endelig skal kommunen fremover træffe en afgørelse om støtten til forældrene. Hvis der træffes afgørelse om støtte, skal der udarbejdes en plan for støtten. Afgørelsen kan påklages til de sociale nævn. 10. Præcisering af muligheden for at give rådgivning om og afholde udgifter til familieplanlægning ( 11) Det præciseres, at der i forbindelse med konsulentbistand kan gives rådgivning om familieplanlægning. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets 52 a, hvorefter kommunalbestyrelsen kan iværksætte tilbud om økonomisk støtte, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller den unges særlige behov for støtte, herunder også økonomisk støtte til prævention. 11. Udvidelse af Ankestyrelsens egen drift kompetence ( 65) Med bestemmelsen kan Ankestyrelsen fremover gå ind i alle sager, hvor der ikke er foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller afgørelser under hensyntagen til barnets bedste 12. Alene Ankestyrelsen har kompetence til at tage sager op af egen drift ( 65) For at undgå kompetenceoverlap mellem de sociale nævn og Ankestyrelsen er det fremover alene Ankestyrelsen, som har kompetence til at tage sager op af egen drift. 13. Vægt på nært omsorgsmiljø og stabil voksenkontakt i forbindelse med valg af anbringelsessted ( 68b) Det understreges, at kommunalbestyrelsen ved valg af konkret anbringelsessted altid skal vælge det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Dette indebærer, at nære omsorgsmiljøer og stabil voksenkontakt under en anbringelse skal fremmes. Forud for en anbringelse skal det vurderes, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig under hensyntagen til barnets eller den unges behov. Det er vigtigt, at barnet sideløbende med en eventuel anbringelse i en plejefamilie modtager en eventuel fornøden behandlingsindsats og støtte. 14. Ret til støtteperson for anbragte børn og unge ( 68b) Kommunalbestyrelsen forpligtes til at hjælpe et barn eller en ung, som er anbragt uden for hjemmet med at finde en person i familien eller netværket, der kan støtte barnet eller den unge under anbringelsen. 15. Pligt til at høre anbringelsessteder ( 69) Kommunerne forpligtes til at høre anbringelsesstederne i 3 typer af afgørelser vedr. børn, der er anbragt: Afgørelser om samvær Afgørelser om hjemgivelse Afgørelser om skift af anbringelsessted Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at følge anbringelsesstedets udtalelse, men den skal indgå i grundlaget for og tillægges vægt i afgørelsen. Der er ikke tale om, at anbringelsesstedet med dette forslag gives partsstatus. 16. Ret for barnet eller den unge til samvær med familie og netværk ( 71) I forbindelse med afgørelser om samvær for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, er det alene barnet eller den unge, der skal have ret til samvær med forældre, søskende, bedsteforældre og øvrige fa- 3

4 milie og netværk. Det betyder, at barnet eller den unge skal høres og inddrages i beslutningen, og afgørelser om samvær skal træffes ud fra, hvad der er til barnets bedste. 17. Anbringelse af søskende skal så vidt muligt ske på samme anbringelsessted ( 71) Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt anbringe barnet eller den unge på samme anbringelsessted som evt. andre søskende, der er anbragt uden for hjemmet, med mindre barnets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. 18. Plejefamilier skal have ret og pligt til efteruddannelse og løbende supervision ( 142) Plejefamilier får ret og pligt til efteruddannelse og løbende supervision. Plejefamilier får ret til, hvad der svarer til minimum 2 årlige dages efteruddannelse ud over det lovpligtige kursus i at være plejefamilie. 19. Indførelse af en ny type plejefamilier (kommunale plejefamilier) ( 66 og 142) Kommunerne får fremover mulighed for at godkende en plejefamilie som»kommunal plejefamilie«. De kommunale plejefamilier skal kunne anvendes i anbringelser af børn og unge, som kræver flere ressourcer og kompetencer af plejefamilien, end hvad der almindeligvis kræves. De kommunale plejefamilier får ret og pligt til mere supervision og efteruddannelse end de øvrige plejefamilier. 20. Det lovpligtige 4-dages kursus skal være afsluttet inden anbringelsen samt i indhold svare til RUGOkurset ( 142) Der stilles krav om, at det lovpligtige kursus for plejefamilier så vidt muligt skal være gennemført inden anbringelsen af barnet eller den unge i plejefamilien. 21. Nedsættelse af alderen for klageret mv. samt opsættende virkning ved klage over hjemgivelse ( 167 og 168) Børn og unge fra og med 12 år skal have adgang til at klage over afgørelser om foranstaltninger, herunder anbringelse uden for hjemmet, valg af anbringelsessted, ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v. og hjemgivelse og hjemgivelsesperiode. Det betyder dels, at de 12 til 14-årige nu får adgang til at klage over visse afgørelser, som det efter gældende regler kun er de over 15-årige, der har adgang til at klage over. Dels at både de 12 til 14-årige og de over 15-årige som noget nyt får adgang til at klage over forebyggende foranstaltninger og over afgørelser om hjemgivelse. Endvidere tillægges barnets, den unges eller forældrenes klage over afgørelser om hjemgivelse opsættende virkning. 22. Øget fokus på det personrettede tilsyn ( 70) Der stilles krav om, at kommunerne skal følge op på barnets handleplan mindst to gange om året. Ved revision af handleplanen skal det overvejes, om andre punkter kan være relevante, herunder f.eks. nye fokuspunker om f.eks. skole, hvis barnet er kommet i skolepligtig alder. Som led i denne opfølgning skal der for anbragte børns vedkommende gennemføres en samtale med barnet på anbringelsesstedet i forbindelse med tilsynsbesøg. Kommunalbestyrelsen skal fremover foretage mindst to årlige personrettede tilsynsbesøg. 23. Øget kvalitet i det driftsorienterede tilsyn ( 148a) Der stilles mere detaljerede krav til tilsynets indhold. De indholdsmæssige krav til tilsynet skal tage udgangspunkt i viden om, hvad der er vigtigt for et godt børneliv, herunder skolegang, sundhed, fritidsinteresser m.v. Tilsynet skal fokusere på, om det konkrete anbringelsessted i tilstrækkeligt omfang har den pædagogik og de nødvendige kompetencer, der skal til for at støtte og udvikle den målgruppe, som stedet er godkendt til at modtage. Samtidig stilles der krav til antallet af tilsynsbesøg og karakteren heraf med henblik på at sikre, at der aflægges tilsynsbesøg med en vis regelmæssighed, og at besøgene giver et reelt indtryk af forholdene på 4

5 stedet. I forbindelse med det løbende tilsyn med anbringelsesstederne skal der aflægges mindst ét årligt uanmeldt tilsynsbesøg på anbringelsessteder efter 66, nr. 5 og Klageret for plejefamilier og private opholdssteder ( 142) Plejefamilier og opholdssteder, som ønsker at påklage kommunernes afgørelser om godkendelse, får mulighed for at klage til de sociale nævn. Klageadgangen omfatter ikke kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt godkendelsen kan ske som plejefamilie eller som kommunal plejefamilie, eller om hvorvidt godkendelsen skal være konkret eller generel. 25. Ændringer af reglerne om efterværn ( 76) Fokus i indsatsen. Formålet med efterværnet fremgår med lovændringen af selve lovteksten i 76 for at sikre at formålet er tilstrækkeligt i fokus, når indsatsen tilrettelægges, da uddannelse, beskæftigelse og boligsituation er afgørende for et selvstændigt voksenliv. Desuden stilles krav om, at handleplanen for unge på 16 år eller derover skal opstille konkrete mål i forhold til den unges overgang til voksenlivet ( 140). Flere støttemuligheder. Kommunerne får mulighed for at iværksætte andre former for støtte, som har til formål at bidrage til en bedre overgang til en selvstændig livsførelse for den unge. Det betyder, at kommunerne i højere grad end hidtil får mulighed for at tilpasse støtten efter den enkelte unges individuelle behov. Genetablering af støtte. Det præciseres, at døgnophold, en kontaktperson eller andre former for støtte som led i efterværn kan tildeles eller genetableres efter det fyldte 18. år. Skift i handlekommune ved det fyldte 18. år. Den hidtidige opholdskommune skal ved den unges eventuelle skift i opholdskommunen oversende den unges reviderede handleplan jf. 68, stk. 12, til den nye opholdskom mune forud for skiftet, dvs. forud for den unges 18. års fødselsdag. Endvidere stilles krav om, at den nye opholdskommune inden 30 dage efter modtagelsen af handleplanen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes, og udarbejder en ny handleplan. Ret til kontaktperson for unge, der har været anbragt uden samtykke. Unge, der er eller har været anbragt uden samtykke umiddelbart inden det fyldte 18. år, får ret til efterværnsstøtte i form af en kontaktperson. Retten gives frem til det fyldte 23. år. I de perioder, hvor den unge i øvrigt tilbydes opretholdelse af døgnophold som led i efterværnet, bortfalder retten til en kontaktperson. Hvis der er tale om, at den unge genoptager et døgnophold, kan en evt. støtteperson opretholdes. 26. Tydeliggørelse af reglerne om fagpersoners underretningspligt ( 153) 153 ændres, så underretningspligten og kriteriet for, hvornår pligten indtræder, beskrives tydeligt i selve lovteksten i stedet for i en bekendtgørelse. Efter bestemmelsen indtræder underretningspligten, når der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold eller at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Dette indebærer en sproglig præcisering af reglerne om underretningspligt, idet der endvidere som noget nyt sker en særlig regulering af pligten til at underrette i de tilfælde, hvor der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Endvidere skal kommunalbestyrelsen, med mindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning, videregive oplysninger til den fagperson, der har foretaget underretningen efter stk. 1-2, 1. pkt., om, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov, vedrørende det barn eller den unge under 18 år, underretningen vedrører. 5

6 Endelig gives socialministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at andre grupper af personer har underretningspligt. Ministeren for sundhed og forebyggelse gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret. Dette er en konsekvensændring af, at Kennedy Centret er overflyttet til Indenrigs- og Sundhedsministeriets ressort. 27. Tydeliggørelse af muligheden for at underrette Ankestyrelsen ( 65) Det tydeliggøres, at borgere og fagfolk kan underrette Ankestyrelsen, hvis de efter at have underrettet en kommune efter servicelovens 153 eller 154, fortsat er bekymret for, at kommunen ikke foretager sig det fornødne i forhold til barnet eller den unge. 28. Ændring af børn og unge-udvalgets sammensætning ( 19 i retssikkerhedsloven) Antallet af børnesagkyndige i børn og unge-udvalget øges fra 1 til 2 medlemmer. Endvidere reduceres antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i udvalget fra 3 til 2 medlemmer. Kommunalbestyrelsen og statsforvaltningen skal fra 1. januar 2011 udpege de nye medlemmer af udvalget. Afbureaukratiseringsinitiativer 29. Målrettet brug af børnefaglige undersøgelser efter 50 ved børn med handicap ( 44) Aflastning til familier med børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan fremover ydes efter 84, stk. 1. Aflastningen forudsætter ikke en børnefaglig undersøgelse og udarbejdelse af handleplan. Da 84, stk. 1, ikke er en del af reglerne om støtte til børn og unge med særligt behov for støtte, forudsætter aflastning til børn og unge efter denne bestemmelse dog, at det er forældrene/familien, der har behov for aflastning. 30. Enklere regler for foranstaltningerne kontaktperson og personlig rådgiver ( 52) Der er i de gældende regler et stort overlap mellem indsatsformerne kontaktperson og personlig rådgiver som kan give anledning til tvivl om, hvilken form for foranstaltning der skal anvendes. Derfor foreslås det at sammenskrive disse to indsatsformer, som fremover benævnes kontaktperson. 31. Økonomisk støtte uden krav om forudgående 50-undersøgelse ( 52a) Kommunalbestyrelsen får mulighed for at tildele økonomisk støtte efter ny 52a uden en forudgående børnefaglig undersøgelse efter Konsulentbistand og familieplanlægning uden krav om forudgående 50-undersøgelse ( 11) Kommunalbestyrelsen får mulighed for at tilbyde konsulentbistand med hensyn til børn eller unges forhold samt familieplanlægning efter ny 11, stk. 3, uden en forudgående børnefaglig undersøgelse efter Færre krav til handleplaner for indsats for udsatte børn og unge ( 140) Kravet om, at handleplanen både skal indeholde mål og delmål fjernes. Samtidig ændres kravet til handleplanen, så der alene skal tages udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold. 34. Afskaffelse af krav om organisering af tværfaglige grupper ( 49) Kravet om, at kommunerne skal nedsætte en tværfaglige gruppe på børneområdet fjernes. 6

7 35. Afskaffelse af kravet om udarbejdelse af sagsbehandlingsstandarder på området for udsatte børn og unge ( 138) Kravet om, at kommunerne skal udarbejde sagsbehandlingsstandarder på området for udsatte børn og unge fjernes. Dette skal ses i lyset af det kommende krav om, at den enkelte kommune også skal udarbejde kvalitetskontrakter med mål for kommunens service. 36. Enklere regler for godkendelse og tilsyn med anbringelsessteder ( 14 og 142) De nuværende godkendelsesprocedurer for private tilbud forenkles, så godkendelsen af de private anbringelsessteder og indberetningen af oplysninger til Tilbudsportalen samles i én arbejdsgang. Forslaget vil forenkle kravene til kommunerne og mindske sagsbehandlingen. Den godkendende kommune vil fortsat skulle forholde sig til tilbuddets personale, pædagogik mv. Den stedlige kommunes pligt til at foretage en generel godkendelse af og føre driftsorienteret tilsyn med egne værelser i kommunen afskaffes. Værelserne skal i stedet godkendes konkret af den anbringende kommune i forbindelse med den konkrete anbringelse 37. Fleksible regler for godkendelse og tilsyn med plejefamilier ( 142) Der gives mulighed for, at plejefamilier og kommunale plejefamilier kan godkendes som konkret egnede til et bestemt barn eller en ung af den anbringende kommune som alternativ til de allerede gældende regler om godkendelse som generelt egnet. Det betyder, at det kun er den anbringende kommune, der skal godkende og føre tilsyn med plejefamilien og barnet, selvom plejefamilien geografisk hører hjemme i en anden kommune. 38. Enklere regler for kravene til forvaltningens indstilling til børn - og ungeudvalget ( 59) Kravene til forvaltningens indstilling til børn og unge-udvalget forenkles, så kravet om, at indstillingen skal indeholde en redegørelse for de foranstaltninger, der hidtil har været iværksat, og som nu anses for at være utilstrækkelige eller uanvendelige (jf. den nuværende 59, nr. 2), udgår. Desuden skal den børnefaglige undersøgelse efter 50 vedlægges indstillingen. 7