Indkomster Særskilt afsnit om pensionsindbetaling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomster 2006. Særskilt afsnit om pensionsindbetaling"

Transkript

1 Indkomster 2006 Særskilt afsnit om pensionsindbetaling

2 Indkomster 2006 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 135,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på ISBN ISSN X Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Danmarks Statistik 2008 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord Indkomsten er en meget vigtig indikator for vores levevilkår. Penge giver i sig selv tryghed mod det uforudsete, og penge kan også konverteres til god bolig, sund mad, velholdte tænder, spændende fritidsfornøjelser og meget andet, som forbedrer vores levevilkår. For almindelige familier er privatforbruget og de indkomster, der giver grundlaget for det, i en vis forstand slutresultatet af de økonomiske aktiviteter i samfundet. Indkomsten for en person eller en familie og især den forskel, der er mellem forskellige grupper i samfundet, afspejler ud over levevilkår også den fordelingspolitik, som bliver ført i landet. Man skal dog huske, at en del af indkomstforskellen skyldes, at folk befinder sig på forskellige stadier i deres livsforløb. Unge under uddannelse har fx typisk en lav indkomst, som stiger når deres uddannelse færdiggøres og deres erhvervserfaring vokser. Herudover kan indkomstforskellene i samfundet også forklares ved, at nogle personer bevidst vælger en lavere indkomst, fx ved kun at arbejde på deltid. Denne publikation søger at tegne et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Publikationen belyser forskelle mellem grupper i samfundet, samt hvorledes disse forskelle har udviklet sig i løbet af de sidste 10 år. I dette års udgave af publikationen er der medtaget et særskilt afsnit om pensionsindbetalinger. I afsnittet belyses danskernes opsparing til pension med fokus på fordelingen af opsparingen blandt forskellige befolkningsgrupper. Publikationen indeholder desuden definitioner på alle de indkomstbegreber og baggrundsvariable, der benyttes i Statistikbankens indkomstmatricer. Statistikken, der præsenteres i denne publikation, er ikke udtømmende. Der er rige muligheder for at få udarbejdet yderligere statistikker og analyser. Bogen er udarbejdet i Danmarks Statistik, kontoret for Velfærd, af cand. polit. Birgitte Brøndum i samarbejde med afdelingsleder Judith Zukunft og specialkonsulent Peter Elmer Lauritsen. Danmarks Statistik, august 2008 Jan Plovsing / Carsten Torpe

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Personstatistik og familiestatistik Hvad er indkomst Hvordan måles indkomst Indkomst Person- og familieindkomst Erhvervsindkomst Formueindkomst Overførselsindkomst Disponibel indkomst Ækvivalensindkomst Brutto- og skattepligtig indkomst Forskellige indkomstsummer Hvem har hvilke indkomsttyper i Indkomsttyper for personer Indkomsttyper for familier Indkomstfordeling Decilfordelinger Kvartilfordelinger Lorenz-kurver Gini-koefficienter Andre fordelingsmål Indkomstudvikling Pensionsindbetalinger Ordforklaringer og definitioner Bilag med indkomsttabeller Indeks - tabeller og figurer Persontabeller Familietabeller Figurer

5 5 1. Indledning Der findes to vidt forskellige indkomstopgørelser, nemlig opgørelser over henholdsvis den funktionelle og den personelle indkomstfordeling. Den funktionelle indkomstfordeling dækker over fordelingen af samfundets indkomster på produktionsfaktorerne jord, arbejdskraft og kapital. Denne fordeling af indkomsterne belyser nationalregnskabet. Det funktionelle indkomstfordelingsbegreb har således fokus på, hvorledes indkomsten er fordelt mellem profit og løn, mens det personelle indkomstfordelingsbegreb har fokus på, hvorledes indkomsterne er fordelt mellem individer og familier. Denne publikation søger at belyse den personelle indkomstfordeling. Indkomstopgørelserne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet. I det omfang det er muligt, er skatteoplysninger suppleret med oplysninger om skattefrie indkomster som fx børnetilskud og boligstøtte m.m. Sigtet med publikationens indkomstopgørelser er at medregne alle indkomster, som personen eller familien har til rådighed i løbet af året. Ud over ovennævnte indkomstopgørelser i nationalregnskabet og opgørelserne i denne publikation opgør Danmarks Statistik også en beslægtet lønstatistik. Forskellen mellem denne publikations lønopgørelser og lønstatistikkens lønopgørelser er primært, at lønopgørelserne i denne publikation er årsopgørelser, hvor gennemsnitsberegningerne er foretaget uden hensyn til personernes årlige arbejdstid. Lønstatistikken tager derimod hensyn til sammenhængen mellem månedsløn og arbejdstid. Lønstatistikkens opgørelser sigter mod at beskrive den gennemsnitlige timeløn for forskellige faggrupper i hhv. den private, den offentlige og den kommunale sektor. 1.1 Personstatistik og familiestatistik Indkomststatistikken indeholder både person- og familieopgørelser. I indkomstanalyser vil man i nogle situationer med fordel benytte personens indkomst, mens man i andre situationer får mere nyttig information ved at se på familiens indkomst. Ønsker man fx at vurdere indtjeningsevnen for forskellige uddannelsesgrupper eller faggrupper, vil det være oplagt at se på forskelle i personindkomsten. Ønsker man derimod at vurdere levevilkår, vil det oftest være mere naturligt at se på familiens indkomst. Personindkomsten afspejler langt fra altid personens levevilkår en person som ikke selv tjener særligt meget, men som deler økonomi med en anden person som tjener godt,

6 6 vil jo tilhøre en familie med god levestandard, til trods for at personen ikke selv bidrager med en stor indkomst. 1.2 Hvad er indkomst Ved årets indkomst forstår man de penge samt værdien af de goder, som er erhvervet i løbet af året, og som personen eller familien kan forbruge, uden at forringe deres formue. Der er i indkomstopgørelserne ikke taget hensyn til de indkomster, der unddrages skattevæsenet. Ifølge sagens natur ved vi ikke meget om disse skatteunddragelser, men umiddelbart synes nogle erhverv bedre egnede end andre til at sikre sig disse sorte indkomster. Det er desuden tænkeligt, at holdningen til skatteunddragelse, og dermed også omfanget af sort arbejde, kan variere med andre baggrundsvariable så som alder, geografi osv. Indkomsterne i denne publikation stammer som nævnt hovedsageligt fra skattesystemet, og der skelnes overordnet mellem de tre indkomsttyper: erhvervsindkomst, overførselsindkomst og formueindkomst. Erhvervsindkomst omfatter løn og overskud af selvstændig virksomhed, overførselsindkomst omfatter bl.a. pensioner, dagpenge og andre indkomster fra offentlige myndigheder, og formueindkomst omfatter renter og andet afkast af kapital. 1.3 Hvordan måles indkomst Denne publikation anvender overvejende nominelle indkomster, dvs. indkomsten angivet i kr. og øre. Et andet nyttigt indkomstbegreb er realindkomsten, som udtrykker den mængde goder, man kan få for sine penge. Realindkomsten giver et billede af indkomstens købeevne. Det er egentlig ligegyldigt, om man har en indkomst på kr. eller kr. Det afgørende er, hvor mange varer og tjenester man kan købe for indkomsten. Til at belyse indkomst og indkomstforskelle for et givent år er de nominelle indkomstbegreber gode. Ønsker man at vurdere udviklingen i indkomsterne over en årrække, bør man tage hensyn til, at prisstigninger hen over årene har forringet indkomstens købeevne. I denne publikation benyttes realindkomstbegrebet kun i afsnit 5, hvor det vil blive beskrevet yderligere. Ud over det faktum at prisstigninger forringer indkomstens købeevne hen over årene, er der også andre forhold som skal overvejes, inden man konkluderer ud fra de nominelle indkomster.

7 7 Nogle personer bor alene, og nogle bor sammen med andre. Det er vel rimeligt at antage, at familier med mange familiemedlemmer total set behøver en højere indkomst end små husholdninger for at opnå samme velfærd. Det koster mere at mætte en familie på seks personer end familien, som blot består af en enkelt person. Men familien på seks har nogle stordriftsfordele, som betyder, at de ikke behøver en indkomst, der er seks gange så stor som den enliges indkomst for at opnå samme velfærd. Familien på seks behøver jo ikke 6 aviser, 6 køleskabe osv. Ved indkomstsammenligninger, hvor man ønsker at belyse befolkningens velfærd, benytter man derfor ofte ækvivalerede indkomster frem for de nominelle beløb. Ved at ækvivalere indkomsten tager man hensyn til de stordriftsfordele, der opnås ved at bo flere sammen. Begrebet ækvivalensindkomst vil blive brugt og forklaret yderligere i afsnit 2.6.

8 8 - Indkomst 2. Indkomst Person- og familieindkomst Indkomst før skat Figur 1. Den gennemsnitlige dansker på 15 år eller ældre havde i 2006 en indkomst på kr. 71 pct. af den samlede indkomst kom fra erhvervsarbejde, 23 pct. gennem overførsler fra det offentlige mm. og 5 pct. fra afkast af formue. Den sidste pct. af indkomsten kan ikke henføres til én bestemt indkomsttype. Indkomst i alt - fordelt efter indkomsttype Overførselsindkomst 23 pct. Anden indkomst 1 pct. Formueindkomst 5 pct. Erhvervsindkomst 71 pct. I mange sammenhænge er det interessant at vide, hvor stor en del af indkomsten man har tilbage efter skat. Indkomst efter skat Til at belyse dette anvender man begrebet disponibel indkomst. Den disponible indkomst er den del af personindkomsten, som man kan bruge på enten forbrug eller til opsparing. I 2006 udgjorde den disponible indkomst knap 66 pct. af indkomst før skat. Personafgrænsning: I personopgørelserne er de gennemsnitlige indkomster beregnet for alle personer, der: ved årets udgang var fyldt 15 år hele året har haft bopæl i landet, opholdt sig på et dansk skib eller været udsendt i tjeneste uden for riget af den danske stat. I familieopgørelserne indgår alle personer, hvor mindst én voksen person opfylder ovenstående, og indkomster for alle familiemedlemmer medregnes i familiens samlede indkomst uanset personens alder.

9 Indkomst - 9 Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst - fordelt efter indkomsttype Personer i alt Familier Enlige Par Alle kr. Indkomst i alt ,9 242,5 615,5 423,4 Erhvervsindkomst ,3 138,3 472,5 300,4 Overførselsindkomst... 61,1 90,1 107,8 98,7 Formueindkomst, brutto... 12,3 10,4 29,9 19,9 Anden indkomst... 2,2 3,6 5,3 4,4 Lejeværdi af egen bolig... 19,4 14,5 49,2 31,3 Samlet indkomst ,4 256,9 664,8 454,7 Renteudgifter... 20,9 13,5 55,2 33,7 Samlet indkomst med nettorenter ,4 243,4 609,5 421,0 Skat mv... 87,0 75,9 208,7 140,3 Disponibel indkomst ,8 166,5 399,9 279,7 Ækvivaleret indkomst med nettorenter. 305,2 231,6 373,7 300,5 Ækvivaleret disponibel indkomst ,5 158,1 245,3 200,4 1 Disponibel indkomst er eksklusive underholdsbidrag Den gennemsnitlige person havde i til rådighed, hvilket er en stigning i forhold til 2005 på 4,6 pct. Disponibel indkomst: Disponibel indkomst beregnes ved at reducere samlet indkomst med renteudgifter, skatter og underholdsbidrag. Når man tolker på de gennemsnitlige familieindkomster, skal man være opmærksom på, at nogle familier kun består af én person, mens andre familier består af to voksne. Det er derfor ved gennemsnitsbetragtninger hensigtsmæssigt at skelne mellem familietyperne Enlige og Parfamilier. Der findes også familier, som hverken tilhører kategorierne Enlige eller Par, nemlig Fælleshusholdninger. I alle familieopgørelser i denne publikation er tal for Alle familier derfor ikke lig summen af tal for Enlige og Par. Fra og med denne udgave af publikationen er familiedefinitionen ændret, således at hjemmeboende børn op til 25 år regnes som børn i deres forældres familie mod tidligere 18 år. Det betyder at der er færre familier i årets opgørelser. 8 pct. af familierne med to voksne har over 1 mio. kr. i indkomst i alt. I alt har 3,6 pct. af familierne med to voksne, dvs. Par-familier, en indkomst under kr., og 8,0 pct. en indkomst på over 1 mio. kr. I familier med én voksen person, som bor alene, dvs. familietypen Enlige, er der 7.300, som har over 1 mio. kr., svarende til knap 0,5 pct. af samtlige Enlige. I alt har 4,2 pct. af alle familier i 2006 en indkomst på over 1 mio. kr.

10 10 - Indkomst Figur 2. Familier - fordelt efter størrelsen af deres indkomst i alt Over 1 mio. kr. 4,2 pct mio. kr. 27,0 pct. Under kr. 46,3 pct kr. 22,6 pct. 46,3 pct. af familierne og 69 pct. af alle skattepligtige personer har en indkomst under kr Enlige har under kr. i indkomst Tabel 2. I den øvre ende af skalaen er der godt 1 pct. af de skattepligtige personer, som har en indkomst på 1 mio. kr. eller mere, nemlig i alt personer. Dette er en stigning i antallet af personer på over 20 pct. i forhold til Der er personer, som har en disponibel indkomst over 1 mio. kr. Antal personer og familier - fordelt efter indkomst i alt Personer I alt Familier Enlige Par Alle I alt , , ,8 Under kr ,9 5,9 129, kr ,8 41,3 608, kr ,4 156,7 523, kr ,9 156,9 366, kr ,3 173,1 248, kr ,7 492,1 536, kr ,4 189,0 197, kr ,5 92,6 98, kr ,9 8,0 8, kr ,3 2,3 2, kr ,2 1,1 1, kr ,3 1,5 1, kr. og derover ,1 0,5 0,7

11 Erhvervsindkomst - 11 Familie: En familie afgrænses som en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. Fra 2006 er aldersgrænsen for de hjemmeboende børn, der regnes som børn i deres forældres familie, sat op til 25 år mod 18 år tidligere. En familie kan bestå af en enlig eller af et par. Par-familie: Par omfatter to, der bor på samme adresse, og enten er gift eller er registreret som partnere eller har fælles børn eller er af forskelligt køn og med aldersforskel mindre end 15 år. 2.2 Erhvervsindkomst Erhvervsindkomsten omfatter både løn mv. som ansat og overskud af selvstændig virksomhed. I Løn mv. i alt indgår ud over almindelige lønudbetalinger også vederlag og honorarer til medlemmer af bestyrelser og udvalg, diæter, kørselsgodtgørelse samt frynsegoder så som værdien af fri bil, fri telefon mv. Tabel 3. Gennemsnitlig erhvervsindkomst Personer i alt Familier Enlige Par Alle kr. Erhvervsindkomst ,3 138,3 472,5 300,4 Løn mv. i alt ,7 127,6 422,3 270,5 Heraf frynsegoder mv.... 1,7 0,9 4,8 2,8 Virksomhedsoverskud i alt ,5 10,7 50,2 29,8 Erhvervsindkomst for dem med erhvervsindkomst ,2 232,1 552,3 416,2 Stor spredning i erhvervsindkomst 3,1 mio. personer har erhvervsindkomst I 2006 havde den gennemsnitlige skattepligtige person en erhvervsindkomst på kr. Dette dækker dog over stor variation. Lidt under 2 mio. skattepligtige personer havde under kr. og personer havde over kr. i erhvervsindkomst. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst, for dem som modtog erhvervsindkomst, var på kr. Af de knap 4.4 mio. skattepligtige personer over 15 år havde lidt mere end 3,1 mio. erhvervsindkomst.

12 12 - Erhvervsindkomst Af erhvervsindkomsten udgør løn 90 pct., nemlig kr. Den gennemsnitlige lønindkomst for dem, der modtog løn, var kr. Erhvervsindkomst for selvstændige afhænger af definition For de selvstændigt erhvervsdrivende erstattes lønudbetalingerne af begrebet overskud af egen virksomhed, som er det beløb, som den selvstændige har tilbage til sig selv, når udgifter og henlæggelser i virksomheden er fratrukket. I 2006 var det gennemsnitlige Overskud af selvstændig virksomhed før renter kr. Dette tal giver dog ikke en retvisende beskrivelse af de selvstændiges indkomstforhold. Afhængigt af definitionen på selvstændige er der et sted mellem og personer, som kan karakteriseres som selvstændige erhvervsdrivende. Deres samlede indkomst er i ovenstående opgørelse uddelt på samtlige 4,4 mio. skattepligtige personer, hvilket i sagens natur giver et relativt lille beløb pr. person. For at opnå en bedre beskrivelse af de selvstændiges indkomstforhold, kan man betragte de personer, som har beløbstypen Overskud af selvstændig virksomhed. Regner man kun på denne gruppe, reduceres populationen til personer. Disse personer har i gennemsnit en erhvervsindkomst på kr. En mere nuanceret definition af de selvstændige erhvervsdrivende får man, når man benytter den socioøkonomiske klassifikation (SOCIO). For at blive klassificeret som Selvstændig i denne klassifikation, skal man opfylde en hel række kriterier, heriblandt at indkomsttypen Overskud af selvstændig virksomhed udgør den største del af personens indkomst i det pågældende år. Figur 3. Selvstændige personer (SOCIO) - efter erhvervsindkomstniveau mio. 14 pct. Over 1 mio. 5 pct pct. Under pct. Selvstændige har i snit kr. i erhvervsindkomst Benytter man den socioøkonomiske klassifikation, er der i alt selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. De selvstændige har i gennemsnit kr., og selvstændige inkl. medarbejdende ægtefæller har i snit kr. i indkomst i alt. Af de udgør erhvervsindkomsten 80,7 pct. eller kr. De selv-

13 Erhvervsindkomst - 13 stændiges erhvervsindkomst er sammensat af kr. i Overskud af selvstændig virksomhed og kr. i Lønindkomst. Mange selvstændige har både lønindkomst og overskud af selvstændig virksomhed. Dette dækker blandt andet over, at en del selvstændige i etableringsfasen beholder deres lønjob, indtil de er sikre på, at deres virksomhed kan brødføde dem. Andre personer har ved siden af deres lønnede job en selvstændig virksomhed, hvor de ad hoc holder foredrag, kurser og lign. Figur 4. Selvstændige personers (SOCIO) indkomst - efter indkomsttype Formueindkomst brutto 12,2 pct. Anden indkomst 1,5 pct. Overførselsindkomst 5,6 pct. Erhvervsindkomst 80,7 pct. Vælger man kun at betragte de personer, som ikke har haft Lønindkomst, men har haft Overskud af selvstændig virksomhed i løbet af året, skrumper populationen til i alt selvstændige erhvervsdrivende med en gennemsnitlig erhvervsindkomst på kr. I dette tal gemmer der sig imidlertid stadigvæk grupper af personer, som ikke har været selvstændig erhvervsdrivende hele året, fx personer, der en del af året har fået udbetalt dagpenge, kontanthjælp, pension eller anden form for overførselsindkomst. Afgrænses populationen yderligere, kan indkomsten beregnes for gruppen af Helårs fuldtids selvstændige, som er de personer, der kun har haft overskud af selvstændig virksomhed og hverken løn eller indkomsterstattende ydelser så som pension, dagpenge og lign. i løbet af året. Denne gruppe af Helårs fuldtids selvstændige på personer havde i 2006 i gennemsnit en erhvervsindkomst på kr personer har mere end kr i Overskud af selvstændig virksomhed Man kunne have valgt en helt anden afgrænsning af selvstændige erhvervsdrivende. Man kunne fx hævde, at hvis en person har over kr. i Overskud af sin selvstændige virksomhed, så må personens adfærd og arbejdsliv i så høj grad være præget af kulturen som selvstændig at personen bør karakteriseres som sådan. Vælges alle med over kr. i Overskud af selvstændig virksomhed, får man,

14 14 - Erhvervsindkomst at der i 2006 var af denne type selvstændige med en gennemsnitlig erhvervsindkomst på kr. Ovenstående betragtninger skulle gerne tjene til at illustrere de mange definitionsproblemer, som det er nødvendigt at tage stilling til ved afgrænsning og gruppering af mange af de variable, der anvendes i denne publikation. I resten af publikationen bruges den socioøkonomiske klassifikation (SOCIO) til at udskille gruppen af selvstændige erhvervsdrivende inkl. medarbejdende ægtefæller. Betragter man den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de personer, som har erhvervsindkomst, er der stor forskel på erhvervsindkomsten, når man opdeler indkomstmodtagerne efter alder. Figur 5. Gennemsnitlig erhvervsindkomst for alle og for dem, som har erhvervsindkomst - fordelt efter personens alder kroner Har erhvervsindkomst Alle Personer på år har kr. i erhvervsindkomst Personer i aldersgruppen mellem 45 og 50 år har de højeste erhvervsindkomster med kr. i gennemsnit. Nøjes man med kun at betragte gruppen af personer, der har en reel erhvervsindkomst, og altså ser bort fra dem, der ikke har en erhvervsindkomst, er det også aldersgruppen mellem 45 og 50 år, der har den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst med kr. Der er både lønmodtagere og selvstændige med i disse gennemsnitsbetragtninger. Vælger man udelukkende de personer, der klassificeres som selvstændige erhvervsdrivende i henhold til Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation, har de selvstændige erhvervsdrivende i aldersgruppen år i gennemsnit en erhvervsindkomst på kr. Kvinders erhvervsindkomst er under mænds for alle aldersgrupper I alle aldersgrupper har kvinder en lavere erhvervsindkomst end mænd. Fx har kvinder i aldersgruppen år i gennemsnit kr. i erhvervsindkomst, mens mænd i samme aldersgruppe har kr. Den største absolutte forskel mellem kønnene optræder i aldersgruppen år, hvor mænd årligt har mere i erhvervsindkomst end kvinder. De største procentuelle forskelle optræder i aldersgrupperne

15 Erhvervsindkomst - 15 fra 65 år og op, hvor mænd har mere end dobbelt så høj en erhvervsindkomst end kvinder. I gennemsnit har mænd en erhvervsindkomst, som er 60 pct. højere end kvinders, nemlig mod kvindernes kr. Betragter man kun personer med erhvervsindkomst, reduceres forskellen til 39 pct., idet mænd i snit har kr. og kvinder kr. Man skal dog være meget forsigtig med at overfortolke ovenstående resultater, idet indkomsten afhænger af mange andre bagved liggende faktorer end alderen, fx vil både arbejdstid og fagområde have stor betydning for erhvervsindkomstens størrelse. Figur 6. Gennemsnitlig erhvervsindkomst - fordelt efter køn og alder kroner Mænd Kvinder Lønmodtager på år har kr. i løn For at opnå en højere grad af ensartethed er befolkningen i tabel 4 på næste side reduceret til kun at bestå af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem år. Lønindkomsten for denne gruppe er i gennemsnit kr. Sammenligner man lønindkomsten for de faggrupper, hvor der både er mere end 100 mænd og 100 kvinder, er den gennemsnitlige lønindkomst for kvinder større end lønindkomst for mænd i 3 faggrupper ud af de 199 faggrupper, som opfylder ovenstående betingelser. Kvinder har fx. større lønindkomst end mænd, hvis de har arbejde med tilknytning til religion eller arbejder med overordnet ledelse i den offentlige sektor. I disse gruppe har kvinderne årligt i snit mere end mændene. Mandlige vekselerer mv. har kr. mere i løn end kvindelige Den største forskel på lønindkomsten for mænd og kvinder findes i faggruppen Vekselerer, valutahandler, bankier og lign.. For personer med mindst 27 timer om ugen i alderen år har mandlige vekselerere mm. i gennemsnit 79 pct. højere lønindkomst end kvindelige vekselerere mm. Fuldtidsbeskæftiget lønmodtager: Ved fuldtidsbeskæftiget lønmodtager medregnes alle, som betaler fuld ATP bidrag, dvs. er ansat mindst 27 timer pr. uge hele året.

16 16 - Erhvervsindkomst Tabel 4. TOP-10 - Forskel i gennemsnitlig lønindkomst for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på år for faggrupper med over 100 af hvert køn Faggrupper Løn forskel DISCOkode Gennemsnitsløn mænd Gennemsnitsløn kvinder kr Vekselerer, valutahandler, bankier og lign ,4 824,5 460, Assurandør, forsikringskonsulent ,9 697,1 421, Ejendomsmæglere ,1 677,4 461, Overordnede ledere i virksomheder med ,7 866,2 658, Lovgivningsarbejde og overordnet administration af lovgivning ,8 680,4 482, Salgsledere i engros- og detailhandel med ,5 558,4 375, Ledere i virksomheder med under 10 ansatte 179,4 620,6 441, Statsautoriseret revisor, regnskabschef og lign. 172,0 700,7 528, Ledelse på øverste plan i virksomheder og organisationer ,8 526,6 358, Advokatarbejde ,5 711,2 551,7 En del af lønforskellen skyldes nedsat arbejdstid Erhvervsindkomst og familietype Tabel 5a. En del af forskellen i lønindkomst kan tilskrives, at kvinder hyppigere end mænd arbejder på nedsat tid fx 32 eller 30 timer pr. uge. Disse kvinder vil i indkomststatistikken blive opfattet som fuldtidsbeskæftigede, da de jo betaler fuldt atp-bidrag. Deres lønindkomst vil selvfølgelig være reduceret i forhold til deres reducerede timeantal. Kvinder vil derfor, så længe der er flere kvinder på nedsat tid end mænd, naturligt få en lavere gennemsnitlig erhvervsindkomst end mænd i indkomststatistikkens gennemsnitsopgørelser over fuldtidsbeskæftigede. Ønsker man denne uensartethed elimineret, må man benytte lønstatistikkens opgørelser af den gennemsnitlige timeløn. Familietypen Par med 2 børn indtjener i snit den højeste erhvervsindkomst, nemlig kr. i Det er jo forståeligt, at familier med to voksne, altså Par-familier, har højere erhvervsindkomst end familier med kun en voksen, Enlige. Der er jo i Par-familier to personer, som kan tjene penge. Gennemsnitlig erhvervsindkomst for familietypen Enlige Enlige Uden børn 1 barn 2 eller flere børn Antal familier Erhvervsindkomst i kr ,7 236,7 220,7

17 Erhvervsindkomst - 17 Tabel 5b. Gennemsnitlig erhvervsindkomst for familietypen Par Par Uden børn 1 barn 2 børn 3 eller flere børn Antal familier Erhvervsindkomst i kr ,6 602,8 657,7 627,2 Mindre indlysende er det nok, at det lige netop er familier med to børn, der har den højeste erhvervsindkomst. Man kunne tro at par uden børn havde mere tid til at tjene penge. Ved denne sammenligning skal man dog være opmærksom på, at man her sammenligner en ensartet gruppe (Par med to børn) med en gruppe, som er meget mere blandet (Par uden børn). I gruppen af Par uden børn er der både en del unge familier, hvor én eller begge er studerende eller har elevløn, og gruppen indeholder også en del ægtepar, hvor én eller begge er pensionister. For at få et mere sammenligneligt billede af familietyperne kan man sammenligne erhvervsindkomsten for forskellige familietyper, hvor man både tager hensyn til familiens socioøkonomiske gruppe og alder. Selvstændige familier med over 4 ansatte har de højeste erhvervsindkomster Reduceres befolkningen til kun at indeholde familier, hvor alle voksne er mellem år, samtidigt med at familierne opdeles efter, om de tilhører den socioøkonomiske gruppe Selvstændige eller Lønmodtager, ser man, at selvstændige Par-familier med 2 børn har kr. i gennemsnitlig erhvervsindkomst, og lønmodtager Par-familier med 2 børn har kr. Personens socioøkonomiske klassifikation: En persons socioøkonomiske gruppe vælges ud fra oplysninger om personens væsentligste indkomsttype og beskæftigelse, omfanget af beskæftigelse og ledighed samt personens alder. Familiens socioøkonomiske klassifikation: Familiens socioøkonomiske status sættes lig med den status, som indehaves af den voksne person, hvis personindkomst er størst. Selvstændige med flere end 10 ansatte har de højeste erhvervsindkomster. Mest har gruppen af selvstændige Par med 3 eller flere børn. Denne gruppe har i gennemsnit en erhvervsindkomst på kr., hvilket er ca. 10 gange erhvervsindkomsten for familietypen Enlig med 2 eller flere børn fra gruppen af andre lønmodtagere. Denne gruppe kan også beskrives som Enlige ufaglærte med børn og er den gruppe, som har den laveste gennemsnitlige erhvervsindkomst, nemlig kr.

18 18 - Formueindkomst Tabel 6. Gennemsnitlig erhvervsindkomst for familier, hvor alle voksne er mellem år Enlige år Par år Uden børn 1 barn 2 eller flere børn Uden børn 1 barn 2 børn 3 eller flere børn kr kr. Selvstændige i alt ,5 362,0 351,3 930,6 928,0 945,5 986,4 Selvstændige med 10 eller flere ansatte 1 173, ,3 852, , , , ,5 Selvstændige med 5-9 ansatte ,6 726, , , , , ,4 Selvstændige med 1-4 ansatte ,3 523,1 520,4 927,8 982,9 960, ,3 Selvstændige, uden ansatte ,4 297,9 277,3 864,1 807,5 847,3 856,5 Lønmodtagere i alt ,0 326,4 308,1 591,4 653,9 679,4 655,2 Topledere ,1 526,6 532,0 875,6 943,4 982,3 977,5 Lønmodtagere på højeste niveau ,6 414,6 407,8 735,0 762,2 786,6 786,2 Lønmodtagere på mellemniveau ,4 341,4 327,8 631,9 684,4 703,8 690,0 Lønmodtagere på grundniveau ,4 296,2 273,3 503,2 560,2 568,7 541,4 Andre lønmodtagere ,7 273,4 253,7 448,6 516,0 524,0 474,3 Lønmodtagere, stilling uoplyst ,3 296,6 275,9 557,4 629,0 659,4 619,1 Ud over de mange baggrundsfaktorer, som allerede er nævnt, er der også geografiske forskelle på erhvervsindkomsten. Lønmodtagere i Hørsholm har i snit mest i erhvervsindkomst, kr. Fordeles familierne efter både socioøkonomisk gruppe og efter kommune, fremgår det af tabel 69 (side 97-99), at gruppen af Lønmodtagere i alt har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Hørsholm fulgt af Rudersdal, Gentofte og Allerød. De højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster for Topledere opnås af familier i Hørsholm, mens Gentofte og Silkeborg har de højeste erhvervsindkomster for selvstændige familier uden ansatte. 2.3 Formueindkomst Efter bortfaldet af formueskatten fra og med 1997 har Danmarks Statistik ikke produceret en egentlig formuestatistik på person eller familieniveau. Denne publikation indeholdt sidste år et særskilt afsnit med udvalgte formuekomponenter. Men da oplysninger om fx pensionsformuer m.m. ikke er tilgængelige, er det ikke muligt at producere en egentlig formuestatistik, men kun statistik om formueindkomsten. Definition af formueindkomst Samlet formueindkomst omfatter renteindtægt, beregnet lejeværdi af ejerbolig samt anden formueindkomst, som består af aktieudbytter, udlodning fra investeringsforeninger, udbytte af udenlandske selskaber samt i visse tilfælde fortjeneste ved salg af formuegoder. I de fleste tilfælde indgår fortjeneste ved salg af formuegoder ikke i opgørelsen af formueindkomsten, idet fortjenesten ikke er skattepligtig, og oplysningerne dermed ikke er tilgængelige.

19 Formueindkomst - 19 I gennemsnit havde familierne kr. i samlet formueindkomst. Par-familierne havde den højeste gennemsnitlige formueindkomst på kr. Tabel 7. Gennemsnitlige formueindkomst Personer Familier I alt Enlige Par Alle kr. Samlet formueindkomst... 31,8 24,9 79,2 51,2 Lejeværdi af ejerbolig... 19,4 14,5 49,2 31,3 Renteindtægt... 3,3 3,8 7,1 5,4 Anden formueindkomst... 9,0 6,7 22,8 14,5 Renteudgifter... 20,9 13,5 55,2 33,7 Samlet formueindkomst, lejeværdi og nettorenter... 10,8 11,4 23,9 17,5 Formueindkomst Brutto... 12,3 10,4 29,9 19,9 Samlet formueindkomst for dem med formueindkomst. 36,6 30,5 82,0 57,7 13,5 pct. af befolkningen har negativ eller ingen samlet formueindkomst. 35,8 pct. har en formueindkomst under kr., 34,3 pct. har formueindkomst mellem kr., 16,0 pct. mellem , og 0,4 pct. har formueindkomster over kr. Figur 7. Antal personer - fordelt efter samlet formueindkomst kr pers. Mindst kr pers. 0 kr. eller under pers kr pers. 1 til kr pers. Korrektion for lejeværdi af ejerbolig I samlet formueindkomst indgår en beregnet lejeværdi af ejerbolig. Dette skyldes, at man ved sammenligning af familiers indkomst er nødt til at tage i betragtning, at nogle familier ejer deres bolig, mens andre lejer deres bolig. Korrigerer man ikke for lejeværdi, vil man ved sammenligning af indkomst for ejer- og lejerfamilier tro, at disse har det samme beløb til rådighed til forbrug, hvis de to familier har samme indkomst. Problemet er, at dette langt fra er tilfældet, idet familien, som

20 20 - Formueindkomst bor til leje, skal betale husleje, og det skal familien, som ejer deres bolig ikke. For førstegangskøbere af en ejerbolig vil de fleste have optaget så store lån, at man med rimelighed kan hævde, at renteudgifterne på lånet mindst modsvarer huslejen i en lignende lejebolig. Men som tiden går, vil familien som hovedregel eje mere og mere af deres bolig, hvilket betyder, at renteudgifterne ikke længere modsvarer den husleje, der skal betales for en lignende lejebolig. Da boligudgiften udgør en betydelig post i familiers forbrug, er man, for at kunne foretage rimelige sammenligninger mellem ejere og lejere, nødt til at korrigere for dette forhold. Der findes derfor flere måder at opgøre formueindkomsten på. Der er tre forskellige formuebegreber I nedenstående tabeller medtages tre forskellige formueopgørelser. En bruttobetragtning, hvor formueindkomsten alene består af renteindtægter og anden formueindkomst samt to korrigerede formueindkomst begreber. Der offentliggøres en korrigeret formueindkomst, hvor man for at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige både beregner en såkaldt imputeret lejeværdi af ejerboligen og reducerer renteindtægterne med renteudgifterne. Denne korrigerede formueindkomst anvendes i efterretningsartiklen Indkomster Den anden korrigerede formueindkomst er det formuebegreb, der anvendes i efterretningsartiklen Indkomster for personer 2006, kaldet Samlet formueindkomst. Samlet formueindkomst består af imputeret lejeværdi, renteindtægter og anden formueindkomst. Tabel 8. Familiernes gennemsnitlige formueindkomst efter boligform Formueindkomst Brutto Samlet Korrigeret med lejeværdi og nettorenter kr. Ejer... 33,6 94,3 35,6 Lejer... 7,4 11,8 1,0 Imputeret lejeværdi: Lejeværdien beregnes som 4 pct. af ejendomsvurderingen, dels af den ejendom man ejer og selv bor i, dels af evt. sommerhus man ejer. Hvis ejeren deler ejerskabet med andre personer, fordeles den beregnede lejeværdi ud fra ejerandelen. I de formuebegreber, hvor den imputerede lejeværdi er medtaget i opgørelsen, har ejendomsværdien en ikke uvæsentlig betydning for formueindkomstens størrelse.

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk INDKOMSTER 2010

Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk INDKOMSTER 2010 7 mm Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk INDKOMSTER Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø 2010 INDKOMSTER 2010 DANMARKS STATISTIK Indkomster 2010.indd 1 03-09-2012 14:58:54 Indkomster 2010

Læs mere

Indkomster Særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst

Indkomster Særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst Indkomster 2007 Særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst Indkomster 2007 Udgivet af Danmarks Statistik September 2009 Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 140,00 kr. inkl.

Læs mere

Indkomster 2011. Tema: Indkomstmobilitet

Indkomster 2011. Tema: Indkomstmobilitet Indkomster 2011 Tema: Indkomstmobilitet Indkomster 2011 Indkomster 2011 Udgivet af Danmarks Statistik September 2013 Oplag: 125 Printet hos PRinfoParitas Foto: Bee-Line Trykt udgave Pris: 175,00 kr. inkl.

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Indkomster 2013. Udgivet af Danmarks Statistik September 2015 Foto: Signelements

Indkomster 2013. Udgivet af Danmarks Statistik September 2015 Foto: Signelements Indkomster 2013 Indkomster 2013 Indkomster 2013 Udgivet af Danmarks Statistik September 2015 Foto: Signelements Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/indkomster ISBN 978-87-501-2186-2 ISSN 1902-7052

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

INDKOMSTER Tema: Regionale erhvervsindkomster

INDKOMSTER Tema: Regionale erhvervsindkomster INDKOMSTER 2008 Tema: Regionale erhvervsindkomster Indkomster 2008 Tema: Regionale erhvervsindkomster Indkomster 2008 Udgivet af Danmarks Statistik September 2010 Oplag: 140 Printet hos ParitasDigital

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Regionale indkomstforskelle gennem 20 år

Regionale indkomstforskelle gennem 20 år 15. juni 2016 Nr. 6 Regionale indkomstforskelle gennem 20 år Af Anne Kaag Andersen, Jarl Quitzau og Ulla Ryder Jørgensen 1 Trods Danmarks beskedne størrelse er der væsentlige regionale forskelle i danskernes

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016

Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 September 2016 Dimittendbeskæftigelse - tabeller fra Kulturstatistik 2016 Indhold Uddannelsesstatistik side 2 Erhvervsfrekvens side 2 Ledighed side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 6 Arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig

3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig 61 3. Børns familiers uddannelse, beskæftigelse, indkomst og bolig Næsten alle børns forældre har heltidsjob De fleste børns familier tilhørte

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Uligheden i indkomster stiger

Uligheden i indkomster stiger Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde

Der kan citeres fra undersøgelsen hvis AE Rådet og Djøf angives som kilde Registerbaseret karakteristik af studerende Analysen indeholder en registerbaseret karakteristik af de studerende med hensyn til en række forhold, herunder boligforhold, familiesituation, beskæftigelsesomfang,

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Dokumentation af særkørsel

Dokumentation af særkørsel Dokumentation af særkørsel 11. august 2016 Journalnummer G:\K15\JOURNAL\2016\0288 Statistik på karakterer Frederiksberg Kommune Kontakt hos Danmarks Statistik: KMK Kundeoplysninger Frederiksberg Kommune,

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002

Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 Sagsnr. 14.02-02-703 Den 25. juli 2002 %LODJ%5nGLJKHGVEHO EIRUNRQWDQWKM OSVIDPLOLHU XGHQE UQ Beregningerne i det følgende er foretaget ved at tildele nogle standardfamilietyper forskellig indkomst og beregne,

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

7. Ordforklaringer og definitioner

7. Ordforklaringer og definitioner 82 - Ordforklaringer og definitioner 7. Ordforklaringer og definitioner Aktieindkomst Alder Anden personlig indkomst Andre bistandsydelser Andre pensioner Arbejdsløse Andre overførselsindkomster Arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

8. Bilag med indkomsttabeller. 2005

8. Bilag med indkomsttabeller. 2005 Indkomsttabeller - 97 8. Bilag med indkomsttabeller. 2005 Tabel 68 Gennemsnitlig indkomst fordelt efter køn, alder og indkomsttype. 2005 Mænd og kvinder Alle Under 25 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere