Indkomster Særskilt afsnit om pensionsindbetaling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indkomster 2006. Særskilt afsnit om pensionsindbetaling"

Transkript

1 Indkomster 2006 Særskilt afsnit om pensionsindbetaling

2 Indkomster 2006 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 Oplag: 300 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 135,00 kr. inkl. 25 pct. moms Kan købes på ISBN ISSN X Pdf-udgave: Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax e-post: Adresse: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf Fax E-post: Danmarks Statistik 2008 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

3 Forord Indkomsten er en meget vigtig indikator for vores levevilkår. Penge giver i sig selv tryghed mod det uforudsete, og penge kan også konverteres til god bolig, sund mad, velholdte tænder, spændende fritidsfornøjelser og meget andet, som forbedrer vores levevilkår. For almindelige familier er privatforbruget og de indkomster, der giver grundlaget for det, i en vis forstand slutresultatet af de økonomiske aktiviteter i samfundet. Indkomsten for en person eller en familie og især den forskel, der er mellem forskellige grupper i samfundet, afspejler ud over levevilkår også den fordelingspolitik, som bliver ført i landet. Man skal dog huske, at en del af indkomstforskellen skyldes, at folk befinder sig på forskellige stadier i deres livsforløb. Unge under uddannelse har fx typisk en lav indkomst, som stiger når deres uddannelse færdiggøres og deres erhvervserfaring vokser. Herudover kan indkomstforskellene i samfundet også forklares ved, at nogle personer bevidst vælger en lavere indkomst, fx ved kun at arbejde på deltid. Denne publikation søger at tegne et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Publikationen belyser forskelle mellem grupper i samfundet, samt hvorledes disse forskelle har udviklet sig i løbet af de sidste 10 år. I dette års udgave af publikationen er der medtaget et særskilt afsnit om pensionsindbetalinger. I afsnittet belyses danskernes opsparing til pension med fokus på fordelingen af opsparingen blandt forskellige befolkningsgrupper. Publikationen indeholder desuden definitioner på alle de indkomstbegreber og baggrundsvariable, der benyttes i Statistikbankens indkomstmatricer. Statistikken, der præsenteres i denne publikation, er ikke udtømmende. Der er rige muligheder for at få udarbejdet yderligere statistikker og analyser. Bogen er udarbejdet i Danmarks Statistik, kontoret for Velfærd, af cand. polit. Birgitte Brøndum i samarbejde med afdelingsleder Judith Zukunft og specialkonsulent Peter Elmer Lauritsen. Danmarks Statistik, august 2008 Jan Plovsing / Carsten Torpe

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Personstatistik og familiestatistik Hvad er indkomst Hvordan måles indkomst Indkomst Person- og familieindkomst Erhvervsindkomst Formueindkomst Overførselsindkomst Disponibel indkomst Ækvivalensindkomst Brutto- og skattepligtig indkomst Forskellige indkomstsummer Hvem har hvilke indkomsttyper i Indkomsttyper for personer Indkomsttyper for familier Indkomstfordeling Decilfordelinger Kvartilfordelinger Lorenz-kurver Gini-koefficienter Andre fordelingsmål Indkomstudvikling Pensionsindbetalinger Ordforklaringer og definitioner Bilag med indkomsttabeller Indeks - tabeller og figurer Persontabeller Familietabeller Figurer

5 5 1. Indledning Der findes to vidt forskellige indkomstopgørelser, nemlig opgørelser over henholdsvis den funktionelle og den personelle indkomstfordeling. Den funktionelle indkomstfordeling dækker over fordelingen af samfundets indkomster på produktionsfaktorerne jord, arbejdskraft og kapital. Denne fordeling af indkomsterne belyser nationalregnskabet. Det funktionelle indkomstfordelingsbegreb har således fokus på, hvorledes indkomsten er fordelt mellem profit og løn, mens det personelle indkomstfordelingsbegreb har fokus på, hvorledes indkomsterne er fordelt mellem individer og familier. Denne publikation søger at belyse den personelle indkomstfordeling. Indkomstopgørelserne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet. I det omfang det er muligt, er skatteoplysninger suppleret med oplysninger om skattefrie indkomster som fx børnetilskud og boligstøtte m.m. Sigtet med publikationens indkomstopgørelser er at medregne alle indkomster, som personen eller familien har til rådighed i løbet af året. Ud over ovennævnte indkomstopgørelser i nationalregnskabet og opgørelserne i denne publikation opgør Danmarks Statistik også en beslægtet lønstatistik. Forskellen mellem denne publikations lønopgørelser og lønstatistikkens lønopgørelser er primært, at lønopgørelserne i denne publikation er årsopgørelser, hvor gennemsnitsberegningerne er foretaget uden hensyn til personernes årlige arbejdstid. Lønstatistikken tager derimod hensyn til sammenhængen mellem månedsløn og arbejdstid. Lønstatistikkens opgørelser sigter mod at beskrive den gennemsnitlige timeløn for forskellige faggrupper i hhv. den private, den offentlige og den kommunale sektor. 1.1 Personstatistik og familiestatistik Indkomststatistikken indeholder både person- og familieopgørelser. I indkomstanalyser vil man i nogle situationer med fordel benytte personens indkomst, mens man i andre situationer får mere nyttig information ved at se på familiens indkomst. Ønsker man fx at vurdere indtjeningsevnen for forskellige uddannelsesgrupper eller faggrupper, vil det være oplagt at se på forskelle i personindkomsten. Ønsker man derimod at vurdere levevilkår, vil det oftest være mere naturligt at se på familiens indkomst. Personindkomsten afspejler langt fra altid personens levevilkår en person som ikke selv tjener særligt meget, men som deler økonomi med en anden person som tjener godt,

6 6 vil jo tilhøre en familie med god levestandard, til trods for at personen ikke selv bidrager med en stor indkomst. 1.2 Hvad er indkomst Ved årets indkomst forstår man de penge samt værdien af de goder, som er erhvervet i løbet af året, og som personen eller familien kan forbruge, uden at forringe deres formue. Der er i indkomstopgørelserne ikke taget hensyn til de indkomster, der unddrages skattevæsenet. Ifølge sagens natur ved vi ikke meget om disse skatteunddragelser, men umiddelbart synes nogle erhverv bedre egnede end andre til at sikre sig disse sorte indkomster. Det er desuden tænkeligt, at holdningen til skatteunddragelse, og dermed også omfanget af sort arbejde, kan variere med andre baggrundsvariable så som alder, geografi osv. Indkomsterne i denne publikation stammer som nævnt hovedsageligt fra skattesystemet, og der skelnes overordnet mellem de tre indkomsttyper: erhvervsindkomst, overførselsindkomst og formueindkomst. Erhvervsindkomst omfatter løn og overskud af selvstændig virksomhed, overførselsindkomst omfatter bl.a. pensioner, dagpenge og andre indkomster fra offentlige myndigheder, og formueindkomst omfatter renter og andet afkast af kapital. 1.3 Hvordan måles indkomst Denne publikation anvender overvejende nominelle indkomster, dvs. indkomsten angivet i kr. og øre. Et andet nyttigt indkomstbegreb er realindkomsten, som udtrykker den mængde goder, man kan få for sine penge. Realindkomsten giver et billede af indkomstens købeevne. Det er egentlig ligegyldigt, om man har en indkomst på kr. eller kr. Det afgørende er, hvor mange varer og tjenester man kan købe for indkomsten. Til at belyse indkomst og indkomstforskelle for et givent år er de nominelle indkomstbegreber gode. Ønsker man at vurdere udviklingen i indkomsterne over en årrække, bør man tage hensyn til, at prisstigninger hen over årene har forringet indkomstens købeevne. I denne publikation benyttes realindkomstbegrebet kun i afsnit 5, hvor det vil blive beskrevet yderligere. Ud over det faktum at prisstigninger forringer indkomstens købeevne hen over årene, er der også andre forhold som skal overvejes, inden man konkluderer ud fra de nominelle indkomster.

7 7 Nogle personer bor alene, og nogle bor sammen med andre. Det er vel rimeligt at antage, at familier med mange familiemedlemmer total set behøver en højere indkomst end små husholdninger for at opnå samme velfærd. Det koster mere at mætte en familie på seks personer end familien, som blot består af en enkelt person. Men familien på seks har nogle stordriftsfordele, som betyder, at de ikke behøver en indkomst, der er seks gange så stor som den enliges indkomst for at opnå samme velfærd. Familien på seks behøver jo ikke 6 aviser, 6 køleskabe osv. Ved indkomstsammenligninger, hvor man ønsker at belyse befolkningens velfærd, benytter man derfor ofte ækvivalerede indkomster frem for de nominelle beløb. Ved at ækvivalere indkomsten tager man hensyn til de stordriftsfordele, der opnås ved at bo flere sammen. Begrebet ækvivalensindkomst vil blive brugt og forklaret yderligere i afsnit 2.6.

8 8 - Indkomst 2. Indkomst Person- og familieindkomst Indkomst før skat Figur 1. Den gennemsnitlige dansker på 15 år eller ældre havde i 2006 en indkomst på kr. 71 pct. af den samlede indkomst kom fra erhvervsarbejde, 23 pct. gennem overførsler fra det offentlige mm. og 5 pct. fra afkast af formue. Den sidste pct. af indkomsten kan ikke henføres til én bestemt indkomsttype. Indkomst i alt - fordelt efter indkomsttype Overførselsindkomst 23 pct. Anden indkomst 1 pct. Formueindkomst 5 pct. Erhvervsindkomst 71 pct. I mange sammenhænge er det interessant at vide, hvor stor en del af indkomsten man har tilbage efter skat. Indkomst efter skat Til at belyse dette anvender man begrebet disponibel indkomst. Den disponible indkomst er den del af personindkomsten, som man kan bruge på enten forbrug eller til opsparing. I 2006 udgjorde den disponible indkomst knap 66 pct. af indkomst før skat. Personafgrænsning: I personopgørelserne er de gennemsnitlige indkomster beregnet for alle personer, der: ved årets udgang var fyldt 15 år hele året har haft bopæl i landet, opholdt sig på et dansk skib eller været udsendt i tjeneste uden for riget af den danske stat. I familieopgørelserne indgår alle personer, hvor mindst én voksen person opfylder ovenstående, og indkomster for alle familiemedlemmer medregnes i familiens samlede indkomst uanset personens alder.

9 Indkomst - 9 Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst - fordelt efter indkomsttype Personer i alt Familier Enlige Par Alle kr. Indkomst i alt ,9 242,5 615,5 423,4 Erhvervsindkomst ,3 138,3 472,5 300,4 Overførselsindkomst... 61,1 90,1 107,8 98,7 Formueindkomst, brutto... 12,3 10,4 29,9 19,9 Anden indkomst... 2,2 3,6 5,3 4,4 Lejeværdi af egen bolig... 19,4 14,5 49,2 31,3 Samlet indkomst ,4 256,9 664,8 454,7 Renteudgifter... 20,9 13,5 55,2 33,7 Samlet indkomst med nettorenter ,4 243,4 609,5 421,0 Skat mv... 87,0 75,9 208,7 140,3 Disponibel indkomst ,8 166,5 399,9 279,7 Ækvivaleret indkomst med nettorenter. 305,2 231,6 373,7 300,5 Ækvivaleret disponibel indkomst ,5 158,1 245,3 200,4 1 Disponibel indkomst er eksklusive underholdsbidrag Den gennemsnitlige person havde i til rådighed, hvilket er en stigning i forhold til 2005 på 4,6 pct. Disponibel indkomst: Disponibel indkomst beregnes ved at reducere samlet indkomst med renteudgifter, skatter og underholdsbidrag. Når man tolker på de gennemsnitlige familieindkomster, skal man være opmærksom på, at nogle familier kun består af én person, mens andre familier består af to voksne. Det er derfor ved gennemsnitsbetragtninger hensigtsmæssigt at skelne mellem familietyperne Enlige og Parfamilier. Der findes også familier, som hverken tilhører kategorierne Enlige eller Par, nemlig Fælleshusholdninger. I alle familieopgørelser i denne publikation er tal for Alle familier derfor ikke lig summen af tal for Enlige og Par. Fra og med denne udgave af publikationen er familiedefinitionen ændret, således at hjemmeboende børn op til 25 år regnes som børn i deres forældres familie mod tidligere 18 år. Det betyder at der er færre familier i årets opgørelser. 8 pct. af familierne med to voksne har over 1 mio. kr. i indkomst i alt. I alt har 3,6 pct. af familierne med to voksne, dvs. Par-familier, en indkomst under kr., og 8,0 pct. en indkomst på over 1 mio. kr. I familier med én voksen person, som bor alene, dvs. familietypen Enlige, er der 7.300, som har over 1 mio. kr., svarende til knap 0,5 pct. af samtlige Enlige. I alt har 4,2 pct. af alle familier i 2006 en indkomst på over 1 mio. kr.

10 10 - Indkomst Figur 2. Familier - fordelt efter størrelsen af deres indkomst i alt Over 1 mio. kr. 4,2 pct mio. kr. 27,0 pct. Under kr. 46,3 pct kr. 22,6 pct. 46,3 pct. af familierne og 69 pct. af alle skattepligtige personer har en indkomst under kr Enlige har under kr. i indkomst Tabel 2. I den øvre ende af skalaen er der godt 1 pct. af de skattepligtige personer, som har en indkomst på 1 mio. kr. eller mere, nemlig i alt personer. Dette er en stigning i antallet af personer på over 20 pct. i forhold til Der er personer, som har en disponibel indkomst over 1 mio. kr. Antal personer og familier - fordelt efter indkomst i alt Personer I alt Familier Enlige Par Alle I alt , , ,8 Under kr ,9 5,9 129, kr ,8 41,3 608, kr ,4 156,7 523, kr ,9 156,9 366, kr ,3 173,1 248, kr ,7 492,1 536, kr ,4 189,0 197, kr ,5 92,6 98, kr ,9 8,0 8, kr ,3 2,3 2, kr ,2 1,1 1, kr ,3 1,5 1, kr. og derover ,1 0,5 0,7

11 Erhvervsindkomst - 11 Familie: En familie afgrænses som en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som har visse indbyrdes relationer. Fra 2006 er aldersgrænsen for de hjemmeboende børn, der regnes som børn i deres forældres familie, sat op til 25 år mod 18 år tidligere. En familie kan bestå af en enlig eller af et par. Par-familie: Par omfatter to, der bor på samme adresse, og enten er gift eller er registreret som partnere eller har fælles børn eller er af forskelligt køn og med aldersforskel mindre end 15 år. 2.2 Erhvervsindkomst Erhvervsindkomsten omfatter både løn mv. som ansat og overskud af selvstændig virksomhed. I Løn mv. i alt indgår ud over almindelige lønudbetalinger også vederlag og honorarer til medlemmer af bestyrelser og udvalg, diæter, kørselsgodtgørelse samt frynsegoder så som værdien af fri bil, fri telefon mv. Tabel 3. Gennemsnitlig erhvervsindkomst Personer i alt Familier Enlige Par Alle kr. Erhvervsindkomst ,3 138,3 472,5 300,4 Løn mv. i alt ,7 127,6 422,3 270,5 Heraf frynsegoder mv.... 1,7 0,9 4,8 2,8 Virksomhedsoverskud i alt ,5 10,7 50,2 29,8 Erhvervsindkomst for dem med erhvervsindkomst ,2 232,1 552,3 416,2 Stor spredning i erhvervsindkomst 3,1 mio. personer har erhvervsindkomst I 2006 havde den gennemsnitlige skattepligtige person en erhvervsindkomst på kr. Dette dækker dog over stor variation. Lidt under 2 mio. skattepligtige personer havde under kr. og personer havde over kr. i erhvervsindkomst. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst, for dem som modtog erhvervsindkomst, var på kr. Af de knap 4.4 mio. skattepligtige personer over 15 år havde lidt mere end 3,1 mio. erhvervsindkomst.

12 12 - Erhvervsindkomst Af erhvervsindkomsten udgør løn 90 pct., nemlig kr. Den gennemsnitlige lønindkomst for dem, der modtog løn, var kr. Erhvervsindkomst for selvstændige afhænger af definition For de selvstændigt erhvervsdrivende erstattes lønudbetalingerne af begrebet overskud af egen virksomhed, som er det beløb, som den selvstændige har tilbage til sig selv, når udgifter og henlæggelser i virksomheden er fratrukket. I 2006 var det gennemsnitlige Overskud af selvstændig virksomhed før renter kr. Dette tal giver dog ikke en retvisende beskrivelse af de selvstændiges indkomstforhold. Afhængigt af definitionen på selvstændige er der et sted mellem og personer, som kan karakteriseres som selvstændige erhvervsdrivende. Deres samlede indkomst er i ovenstående opgørelse uddelt på samtlige 4,4 mio. skattepligtige personer, hvilket i sagens natur giver et relativt lille beløb pr. person. For at opnå en bedre beskrivelse af de selvstændiges indkomstforhold, kan man betragte de personer, som har beløbstypen Overskud af selvstændig virksomhed. Regner man kun på denne gruppe, reduceres populationen til personer. Disse personer har i gennemsnit en erhvervsindkomst på kr. En mere nuanceret definition af de selvstændige erhvervsdrivende får man, når man benytter den socioøkonomiske klassifikation (SOCIO). For at blive klassificeret som Selvstændig i denne klassifikation, skal man opfylde en hel række kriterier, heriblandt at indkomsttypen Overskud af selvstændig virksomhed udgør den største del af personens indkomst i det pågældende år. Figur 3. Selvstændige personer (SOCIO) - efter erhvervsindkomstniveau mio. 14 pct. Over 1 mio. 5 pct pct. Under pct. Selvstændige har i snit kr. i erhvervsindkomst Benytter man den socioøkonomiske klassifikation, er der i alt selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller. De selvstændige har i gennemsnit kr., og selvstændige inkl. medarbejdende ægtefæller har i snit kr. i indkomst i alt. Af de udgør erhvervsindkomsten 80,7 pct. eller kr. De selv-

13 Erhvervsindkomst - 13 stændiges erhvervsindkomst er sammensat af kr. i Overskud af selvstændig virksomhed og kr. i Lønindkomst. Mange selvstændige har både lønindkomst og overskud af selvstændig virksomhed. Dette dækker blandt andet over, at en del selvstændige i etableringsfasen beholder deres lønjob, indtil de er sikre på, at deres virksomhed kan brødføde dem. Andre personer har ved siden af deres lønnede job en selvstændig virksomhed, hvor de ad hoc holder foredrag, kurser og lign. Figur 4. Selvstændige personers (SOCIO) indkomst - efter indkomsttype Formueindkomst brutto 12,2 pct. Anden indkomst 1,5 pct. Overførselsindkomst 5,6 pct. Erhvervsindkomst 80,7 pct. Vælger man kun at betragte de personer, som ikke har haft Lønindkomst, men har haft Overskud af selvstændig virksomhed i løbet af året, skrumper populationen til i alt selvstændige erhvervsdrivende med en gennemsnitlig erhvervsindkomst på kr. I dette tal gemmer der sig imidlertid stadigvæk grupper af personer, som ikke har været selvstændig erhvervsdrivende hele året, fx personer, der en del af året har fået udbetalt dagpenge, kontanthjælp, pension eller anden form for overførselsindkomst. Afgrænses populationen yderligere, kan indkomsten beregnes for gruppen af Helårs fuldtids selvstændige, som er de personer, der kun har haft overskud af selvstændig virksomhed og hverken løn eller indkomsterstattende ydelser så som pension, dagpenge og lign. i løbet af året. Denne gruppe af Helårs fuldtids selvstændige på personer havde i 2006 i gennemsnit en erhvervsindkomst på kr personer har mere end kr i Overskud af selvstændig virksomhed Man kunne have valgt en helt anden afgrænsning af selvstændige erhvervsdrivende. Man kunne fx hævde, at hvis en person har over kr. i Overskud af sin selvstændige virksomhed, så må personens adfærd og arbejdsliv i så høj grad være præget af kulturen som selvstændig at personen bør karakteriseres som sådan. Vælges alle med over kr. i Overskud af selvstændig virksomhed, får man,

14 14 - Erhvervsindkomst at der i 2006 var af denne type selvstændige med en gennemsnitlig erhvervsindkomst på kr. Ovenstående betragtninger skulle gerne tjene til at illustrere de mange definitionsproblemer, som det er nødvendigt at tage stilling til ved afgrænsning og gruppering af mange af de variable, der anvendes i denne publikation. I resten af publikationen bruges den socioøkonomiske klassifikation (SOCIO) til at udskille gruppen af selvstændige erhvervsdrivende inkl. medarbejdende ægtefæller. Betragter man den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de personer, som har erhvervsindkomst, er der stor forskel på erhvervsindkomsten, når man opdeler indkomstmodtagerne efter alder. Figur 5. Gennemsnitlig erhvervsindkomst for alle og for dem, som har erhvervsindkomst - fordelt efter personens alder kroner Har erhvervsindkomst Alle Personer på år har kr. i erhvervsindkomst Personer i aldersgruppen mellem 45 og 50 år har de højeste erhvervsindkomster med kr. i gennemsnit. Nøjes man med kun at betragte gruppen af personer, der har en reel erhvervsindkomst, og altså ser bort fra dem, der ikke har en erhvervsindkomst, er det også aldersgruppen mellem 45 og 50 år, der har den højeste gennemsnitlige erhvervsindkomst med kr. Der er både lønmodtagere og selvstændige med i disse gennemsnitsbetragtninger. Vælger man udelukkende de personer, der klassificeres som selvstændige erhvervsdrivende i henhold til Danmarks Statistiks socioøkonomiske klassifikation, har de selvstændige erhvervsdrivende i aldersgruppen år i gennemsnit en erhvervsindkomst på kr. Kvinders erhvervsindkomst er under mænds for alle aldersgrupper I alle aldersgrupper har kvinder en lavere erhvervsindkomst end mænd. Fx har kvinder i aldersgruppen år i gennemsnit kr. i erhvervsindkomst, mens mænd i samme aldersgruppe har kr. Den største absolutte forskel mellem kønnene optræder i aldersgruppen år, hvor mænd årligt har mere i erhvervsindkomst end kvinder. De største procentuelle forskelle optræder i aldersgrupperne

15 Erhvervsindkomst - 15 fra 65 år og op, hvor mænd har mere end dobbelt så høj en erhvervsindkomst end kvinder. I gennemsnit har mænd en erhvervsindkomst, som er 60 pct. højere end kvinders, nemlig mod kvindernes kr. Betragter man kun personer med erhvervsindkomst, reduceres forskellen til 39 pct., idet mænd i snit har kr. og kvinder kr. Man skal dog være meget forsigtig med at overfortolke ovenstående resultater, idet indkomsten afhænger af mange andre bagved liggende faktorer end alderen, fx vil både arbejdstid og fagområde have stor betydning for erhvervsindkomstens størrelse. Figur 6. Gennemsnitlig erhvervsindkomst - fordelt efter køn og alder kroner Mænd Kvinder Lønmodtager på år har kr. i løn For at opnå en højere grad af ensartethed er befolkningen i tabel 4 på næste side reduceret til kun at bestå af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mellem år. Lønindkomsten for denne gruppe er i gennemsnit kr. Sammenligner man lønindkomsten for de faggrupper, hvor der både er mere end 100 mænd og 100 kvinder, er den gennemsnitlige lønindkomst for kvinder større end lønindkomst for mænd i 3 faggrupper ud af de 199 faggrupper, som opfylder ovenstående betingelser. Kvinder har fx. større lønindkomst end mænd, hvis de har arbejde med tilknytning til religion eller arbejder med overordnet ledelse i den offentlige sektor. I disse gruppe har kvinderne årligt i snit mere end mændene. Mandlige vekselerer mv. har kr. mere i løn end kvindelige Den største forskel på lønindkomsten for mænd og kvinder findes i faggruppen Vekselerer, valutahandler, bankier og lign.. For personer med mindst 27 timer om ugen i alderen år har mandlige vekselerere mm. i gennemsnit 79 pct. højere lønindkomst end kvindelige vekselerere mm. Fuldtidsbeskæftiget lønmodtager: Ved fuldtidsbeskæftiget lønmodtager medregnes alle, som betaler fuld ATP bidrag, dvs. er ansat mindst 27 timer pr. uge hele året.

16 16 - Erhvervsindkomst Tabel 4. TOP-10 - Forskel i gennemsnitlig lønindkomst for fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på år for faggrupper med over 100 af hvert køn Faggrupper Løn forskel DISCOkode Gennemsnitsløn mænd Gennemsnitsløn kvinder kr Vekselerer, valutahandler, bankier og lign ,4 824,5 460, Assurandør, forsikringskonsulent ,9 697,1 421, Ejendomsmæglere ,1 677,4 461, Overordnede ledere i virksomheder med ,7 866,2 658, Lovgivningsarbejde og overordnet administration af lovgivning ,8 680,4 482, Salgsledere i engros- og detailhandel med ,5 558,4 375, Ledere i virksomheder med under 10 ansatte 179,4 620,6 441, Statsautoriseret revisor, regnskabschef og lign. 172,0 700,7 528, Ledelse på øverste plan i virksomheder og organisationer ,8 526,6 358, Advokatarbejde ,5 711,2 551,7 En del af lønforskellen skyldes nedsat arbejdstid Erhvervsindkomst og familietype Tabel 5a. En del af forskellen i lønindkomst kan tilskrives, at kvinder hyppigere end mænd arbejder på nedsat tid fx 32 eller 30 timer pr. uge. Disse kvinder vil i indkomststatistikken blive opfattet som fuldtidsbeskæftigede, da de jo betaler fuldt atp-bidrag. Deres lønindkomst vil selvfølgelig være reduceret i forhold til deres reducerede timeantal. Kvinder vil derfor, så længe der er flere kvinder på nedsat tid end mænd, naturligt få en lavere gennemsnitlig erhvervsindkomst end mænd i indkomststatistikkens gennemsnitsopgørelser over fuldtidsbeskæftigede. Ønsker man denne uensartethed elimineret, må man benytte lønstatistikkens opgørelser af den gennemsnitlige timeløn. Familietypen Par med 2 børn indtjener i snit den højeste erhvervsindkomst, nemlig kr. i Det er jo forståeligt, at familier med to voksne, altså Par-familier, har højere erhvervsindkomst end familier med kun en voksen, Enlige. Der er jo i Par-familier to personer, som kan tjene penge. Gennemsnitlig erhvervsindkomst for familietypen Enlige Enlige Uden børn 1 barn 2 eller flere børn Antal familier Erhvervsindkomst i kr ,7 236,7 220,7

17 Erhvervsindkomst - 17 Tabel 5b. Gennemsnitlig erhvervsindkomst for familietypen Par Par Uden børn 1 barn 2 børn 3 eller flere børn Antal familier Erhvervsindkomst i kr ,6 602,8 657,7 627,2 Mindre indlysende er det nok, at det lige netop er familier med to børn, der har den højeste erhvervsindkomst. Man kunne tro at par uden børn havde mere tid til at tjene penge. Ved denne sammenligning skal man dog være opmærksom på, at man her sammenligner en ensartet gruppe (Par med to børn) med en gruppe, som er meget mere blandet (Par uden børn). I gruppen af Par uden børn er der både en del unge familier, hvor én eller begge er studerende eller har elevløn, og gruppen indeholder også en del ægtepar, hvor én eller begge er pensionister. For at få et mere sammenligneligt billede af familietyperne kan man sammenligne erhvervsindkomsten for forskellige familietyper, hvor man både tager hensyn til familiens socioøkonomiske gruppe og alder. Selvstændige familier med over 4 ansatte har de højeste erhvervsindkomster Reduceres befolkningen til kun at indeholde familier, hvor alle voksne er mellem år, samtidigt med at familierne opdeles efter, om de tilhører den socioøkonomiske gruppe Selvstændige eller Lønmodtager, ser man, at selvstændige Par-familier med 2 børn har kr. i gennemsnitlig erhvervsindkomst, og lønmodtager Par-familier med 2 børn har kr. Personens socioøkonomiske klassifikation: En persons socioøkonomiske gruppe vælges ud fra oplysninger om personens væsentligste indkomsttype og beskæftigelse, omfanget af beskæftigelse og ledighed samt personens alder. Familiens socioøkonomiske klassifikation: Familiens socioøkonomiske status sættes lig med den status, som indehaves af den voksne person, hvis personindkomst er størst. Selvstændige med flere end 10 ansatte har de højeste erhvervsindkomster. Mest har gruppen af selvstændige Par med 3 eller flere børn. Denne gruppe har i gennemsnit en erhvervsindkomst på kr., hvilket er ca. 10 gange erhvervsindkomsten for familietypen Enlig med 2 eller flere børn fra gruppen af andre lønmodtagere. Denne gruppe kan også beskrives som Enlige ufaglærte med børn og er den gruppe, som har den laveste gennemsnitlige erhvervsindkomst, nemlig kr.

18 18 - Formueindkomst Tabel 6. Gennemsnitlig erhvervsindkomst for familier, hvor alle voksne er mellem år Enlige år Par år Uden børn 1 barn 2 eller flere børn Uden børn 1 barn 2 børn 3 eller flere børn kr kr. Selvstændige i alt ,5 362,0 351,3 930,6 928,0 945,5 986,4 Selvstændige med 10 eller flere ansatte 1 173, ,3 852, , , , ,5 Selvstændige med 5-9 ansatte ,6 726, , , , , ,4 Selvstændige med 1-4 ansatte ,3 523,1 520,4 927,8 982,9 960, ,3 Selvstændige, uden ansatte ,4 297,9 277,3 864,1 807,5 847,3 856,5 Lønmodtagere i alt ,0 326,4 308,1 591,4 653,9 679,4 655,2 Topledere ,1 526,6 532,0 875,6 943,4 982,3 977,5 Lønmodtagere på højeste niveau ,6 414,6 407,8 735,0 762,2 786,6 786,2 Lønmodtagere på mellemniveau ,4 341,4 327,8 631,9 684,4 703,8 690,0 Lønmodtagere på grundniveau ,4 296,2 273,3 503,2 560,2 568,7 541,4 Andre lønmodtagere ,7 273,4 253,7 448,6 516,0 524,0 474,3 Lønmodtagere, stilling uoplyst ,3 296,6 275,9 557,4 629,0 659,4 619,1 Ud over de mange baggrundsfaktorer, som allerede er nævnt, er der også geografiske forskelle på erhvervsindkomsten. Lønmodtagere i Hørsholm har i snit mest i erhvervsindkomst, kr. Fordeles familierne efter både socioøkonomisk gruppe og efter kommune, fremgår det af tabel 69 (side 97-99), at gruppen af Lønmodtagere i alt har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Hørsholm fulgt af Rudersdal, Gentofte og Allerød. De højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster for Topledere opnås af familier i Hørsholm, mens Gentofte og Silkeborg har de højeste erhvervsindkomster for selvstændige familier uden ansatte. 2.3 Formueindkomst Efter bortfaldet af formueskatten fra og med 1997 har Danmarks Statistik ikke produceret en egentlig formuestatistik på person eller familieniveau. Denne publikation indeholdt sidste år et særskilt afsnit med udvalgte formuekomponenter. Men da oplysninger om fx pensionsformuer m.m. ikke er tilgængelige, er det ikke muligt at producere en egentlig formuestatistik, men kun statistik om formueindkomsten. Definition af formueindkomst Samlet formueindkomst omfatter renteindtægt, beregnet lejeværdi af ejerbolig samt anden formueindkomst, som består af aktieudbytter, udlodning fra investeringsforeninger, udbytte af udenlandske selskaber samt i visse tilfælde fortjeneste ved salg af formuegoder. I de fleste tilfælde indgår fortjeneste ved salg af formuegoder ikke i opgørelsen af formueindkomsten, idet fortjenesten ikke er skattepligtig, og oplysningerne dermed ikke er tilgængelige.

19 Formueindkomst - 19 I gennemsnit havde familierne kr. i samlet formueindkomst. Par-familierne havde den højeste gennemsnitlige formueindkomst på kr. Tabel 7. Gennemsnitlige formueindkomst Personer Familier I alt Enlige Par Alle kr. Samlet formueindkomst... 31,8 24,9 79,2 51,2 Lejeværdi af ejerbolig... 19,4 14,5 49,2 31,3 Renteindtægt... 3,3 3,8 7,1 5,4 Anden formueindkomst... 9,0 6,7 22,8 14,5 Renteudgifter... 20,9 13,5 55,2 33,7 Samlet formueindkomst, lejeværdi og nettorenter... 10,8 11,4 23,9 17,5 Formueindkomst Brutto... 12,3 10,4 29,9 19,9 Samlet formueindkomst for dem med formueindkomst. 36,6 30,5 82,0 57,7 13,5 pct. af befolkningen har negativ eller ingen samlet formueindkomst. 35,8 pct. har en formueindkomst under kr., 34,3 pct. har formueindkomst mellem kr., 16,0 pct. mellem , og 0,4 pct. har formueindkomster over kr. Figur 7. Antal personer - fordelt efter samlet formueindkomst kr pers. Mindst kr pers. 0 kr. eller under pers kr pers. 1 til kr pers. Korrektion for lejeværdi af ejerbolig I samlet formueindkomst indgår en beregnet lejeværdi af ejerbolig. Dette skyldes, at man ved sammenligning af familiers indkomst er nødt til at tage i betragtning, at nogle familier ejer deres bolig, mens andre lejer deres bolig. Korrigerer man ikke for lejeværdi, vil man ved sammenligning af indkomst for ejer- og lejerfamilier tro, at disse har det samme beløb til rådighed til forbrug, hvis de to familier har samme indkomst. Problemet er, at dette langt fra er tilfældet, idet familien, som

20 20 - Formueindkomst bor til leje, skal betale husleje, og det skal familien, som ejer deres bolig ikke. For førstegangskøbere af en ejerbolig vil de fleste have optaget så store lån, at man med rimelighed kan hævde, at renteudgifterne på lånet mindst modsvarer huslejen i en lignende lejebolig. Men som tiden går, vil familien som hovedregel eje mere og mere af deres bolig, hvilket betyder, at renteudgifterne ikke længere modsvarer den husleje, der skal betales for en lignende lejebolig. Da boligudgiften udgør en betydelig post i familiers forbrug, er man, for at kunne foretage rimelige sammenligninger mellem ejere og lejere, nødt til at korrigere for dette forhold. Der findes derfor flere måder at opgøre formueindkomsten på. Der er tre forskellige formuebegreber I nedenstående tabeller medtages tre forskellige formueopgørelser. En bruttobetragtning, hvor formueindkomsten alene består af renteindtægter og anden formueindkomst samt to korrigerede formueindkomst begreber. Der offentliggøres en korrigeret formueindkomst, hvor man for at gøre indkomsterne mellem ejere og lejere sammenlignelige både beregner en såkaldt imputeret lejeværdi af ejerboligen og reducerer renteindtægterne med renteudgifterne. Denne korrigerede formueindkomst anvendes i efterretningsartiklen Indkomster Den anden korrigerede formueindkomst er det formuebegreb, der anvendes i efterretningsartiklen Indkomster for personer 2006, kaldet Samlet formueindkomst. Samlet formueindkomst består af imputeret lejeværdi, renteindtægter og anden formueindkomst. Tabel 8. Familiernes gennemsnitlige formueindkomst efter boligform Formueindkomst Brutto Samlet Korrigeret med lejeværdi og nettorenter kr. Ejer... 33,6 94,3 35,6 Lejer... 7,4 11,8 1,0 Imputeret lejeværdi: Lejeværdien beregnes som 4 pct. af ejendomsvurderingen, dels af den ejendom man ejer og selv bor i, dels af evt. sommerhus man ejer. Hvis ejeren deler ejerskabet med andre personer, fordeles den beregnede lejeværdi ud fra ejerandelen. I de formuebegreber, hvor den imputerede lejeværdi er medtaget i opgørelsen, har ejendomsværdien en ikke uvæsentlig betydning for formueindkomstens størrelse.

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 2008 Indkomstforhold i Århus Kommune, 2004-2006 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 2006 forventes at andrage 38.955 mio.

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013

Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 Skatteministeriet Finansministeriet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Bilag - Omlægning af børnechecken til et børnefradrag 27. november 2013 I sammenhæng med debatten om EU-borgeres adgang til

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2

1. Introduktion... 2. 1.1 Forholdet mellem kunde og kandidat... 2. 1.2 Grundlæggende regler... 2 GUIDE TIL KANDIDATER Sidst opdateret i marts 2010 Om guiden Med denne guide vil vi gerne give dig nogle gode råd i forbindelse med de opgaver, du udfører for dine kunder. Vi har sammenfattet de vigtigste

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere