Støjbekæmpelse langs statsvejene

Transkript

1 SKAGEN HIRTSHALS HJØRRING FREDERIKSHAVN SÆBY BRØNDERSLEV HANSTHOLM NØRRESUNDBY NYK. MORS THISTED SKIVE STRUER HOBRO RANDERS VIBORG LEMVIG HOLSTEBRO RINGKØBING HERNING SILKEBORG SKANDERBORG BILLUND FREDERICIA VARDE KOLDING ESBJERG VEJLE TØNDER FRØSLEV AABENRAA HADERSLEV SØNDERBORG FAABORG SPODS- BJERG RINGE SVEND- BORG NYBORG TÅRS HALS- SKOV BAGENKOP MARIBO GEDSER VORDING- BORG HASLEV KØGE NÆSTVED RINGSTED HOLBÆK ROSKILDE SLAGELSE KNUDS- HOVED DRAGØR SJÆLLANDS ODDE HELSINGØR GRENAA EBELTOFT AALBORG ÅRHUS ODENSE KØBENHAVN THYBORØN RØDBYHAVN KALUND- BORG MIDDEL- FART HORSENS HILLERØD RUD- KØBING HAMMEL BJERRINGBRO KOR- SØR FREDERIKS- SUND Rapport nr. 79 August 1999 Støjbekæmpelse langs statsvejene Mål og strategi

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox København K Telefon: Telefax:: Titel Støjbekæmpelse langs statsvejene. Mål og strategi Rapport nr. 79, august 1999 Forfattere Christian Sauer og Kai Thaarslund, Vejdirektoratet Søren Rasmussen og Stig Hansen, COWI Layout Møller & Grønborg. Arkitekter og planlæggere AS Foto Vejdirektoratet og Møller & Grønborg. Arkitekter og planlæggere AS Tryk EJ-OFFSET Oplag Udgiver Vejdirektoratet. Planlægningsafdelingen Copyright Vejdirektoratet ISBN ISSN Omslagsfoto Randersvej i Århus, Ringgaden i Århus og kort over statsvejnettet Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse 2

3 Indhold 1. Baggrund Regeringens mål og planer Støjkortlægninger 5 2. Støjreducerende foranstaltninger Etablering af støjskærme eller -volde Lydisolering af bygninger Støjafskærmning og lydisolering Udlægning af støjreducerende belægninger Reduktion af køretøjernes støjudsendelse Regulering af trafikken Ændret arealanvendelse 8 3. Vejdirektoratets støjindsats 9 4. Valg af løsning Støjskærme eller -volde Forbedret lydisolering af facader Prioriteringsgrundlag Støjreduktion Enkeltliggende ejendomme Lydisolering Generelt Tilskuddets størrelse Hvilke rum kan isoleres Krav til forbedringer Ansvar Det typiske sagsforløb Offentlighed Forskning og udvikling 17 Bilag: Støjkortlægning

4 1. Baggrund 1.1 Regeringens mål og planer I maj 1990 udkom Regeringens transporthandlingsplan for miljø og udvikling. I planen beskrives og opstilles en målsætning for omgivelsernes fremtidige støjbelastning og en skitse til nedbringelse heraf. I Transporthandlingsplanen blev også peget på de særlige foranstaltninger, der kunne sættes i værk for at nedbringe støjbelastningen. Regeringen skitserede, at man ville iværksætte et program for støjbekæmpelse langs det eksisterende statsvejnet efter en puljeordning svarende til den, som DSB har anvendt siden Der blev endvidere etableret en trafik- og miljøpulje, hvis formål bl. a. var at støtte realiseringen af lokale handlingsplaner samt at give tilskud til lokale anlæg. I regeringens Transporthandlingsplan 1990 opstilledes i afsnit 10.3 følgende målsætning: Eksempel på støjbelastet boligområde, Bispeengbuen i København støjniveauet i boliger, der er belastet med mere end 55 db(a), skal så vidt muligt nedbringes, så højst boliger i år 2010 er belastet med lydtrykniveauer over 65 db(a). Dette er et samlet mål for hele det danske vejnet på i alt km. I december 1993 fremlagde regeringen sin seneste trafikpolitiske redegørelse Trafik I denne står der blandt andet om støjbekæmpelse: Regeringen ønsker at fastholde den positive udvikling, der har fundet sted som følge af den hidtidige støjbekæmpelsesindsats, og ønsker at videreføre indsatsen mod støjbelastningen fra trafikken. Målsætningen skal skærpes, så højst boliger er belastet med et støjniveau på over 65 db(a) i Ved gennemførelse af nye større trafikprojekter skal det som udgangspunkt lægges til grund, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj ved etablering af ny bebyggelse ved eksisterende trafikanlæg også skal gælde som målsætning for nye trafikanlæg, der passerer eksisterende større samlede byområder. Denne rapport beskriver Vejdirektoratets mål og strategi for støjbekæmpelse langs eksisterende statsveje med baggrund i den støjindsats, der gøres i dag. Desuden belyses støjproblemerne bredere, og mulighederne for yderligere aktiviteter fremover beskrives, herunder spørgsmålet om lydisolering af bygningsfacader. 4

5 1.2 Støjkortlægninger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for den udendørs støjbelastning ved boliger er 55 db(a) fra vejtrafik. Antallet af støjbelastede boliger fordelt på 5 db intervaller langs det samlede danske vejnet er, ifølge den landsdækkende støjkortlægning, som Trafikministeriet har ladet udføre: Udendørs støj Antal støjbelastede boliger langs alle veje db(a) db(a) db(a) > 70 db(a) I alt >55 db(a) Kilde: Trafikministeriet, Kortlægning af vejtrafikstøj i Danmark, dec Ca boliger svarende til 20% af landets samlede boligmasse var i 1990 udsat for et udendørs støjniveau fra vejtrafik på over 55 db(a). Af disse var ca belastet med over 65 db(a). Fra og med 1992 har der på finansloven været særlige midler, som Vejdirektoratet kan bruge til støjbekæmpelse langs statsvejene. Vejdirektoratet har i perioden fået udført en støjkortlægning langs de daværende km statsveje. Pr. 1. januar 1998 blev km af statsvejene overdraget til amterne, således at statsvejnettet nu omfatter i alt km. For denne strækning kan af støjkortlægningen fra uddrages følgende tal: Udendørs støj Antal støjbelastede boliger langs statsvejene pr 1. januar db(a) db(a) db(a) > 70 db(a) I alt >55 db(a) Ovennævnte tal stammer fra støjkortlægningen og er inkl. enkeltliggende landejendomme og fritidsboliger. 5

6 Vejdirektoratet vil fra 1992 og frem til udgangen af 1999 have anvendt ca. 160 mio. kr. til støjindsatsen langs statsvejene. Med baggrund i støjkortlægningen har målet været, at resultatet ved bekæmpelsen af støjen skulle give de største forbedringer pr. investeret krone, og at de mest belastede områder skulle hjælpes først. Af de i alt boliger, som i 1990 var udsat for en støjbelastning på mere end 65 db(a), ligger de langs det nuværende statsvejnet. Som omtalt er regeringens målsætning i Trafik 2005, at antallet af boliger udsat for støjbelastning over 65 db(a) langs hele det danske vejnet skal reduceres fra de registrerede i 1990 til højst i år Hvis denne målsætning forholdsmæssigt overføres til statsvejnettet, betyder det, at antallet af boliger langs statsvejnettet udsat for over 65 db(a) skal reduceres fra til Hovedresultaterne fra støjkortlægningen for statsvejene er vist i bilag side

7 2. Støjreducerende foranstaltninger Støjgener fra vejtrafik kan reduceres ved: - Etablering af støjskærme eller -volde - Lydisolering af bygninger - Reduktion af køretøjernes støjudsendelse - Reduktion af hastighed - Reduktion af andel tunge køretøjer - Reduktion af trafikmængde - Udlægning af støjreducerende belægninger - Ændret arealanvendelse 2.1 Etablering af støjskærme eller -volde Støjskærme eller -volde anvendes, hvor det er fysisk muligt at etablere en sammenhængende skærm, og hvor der kan opnås en mærkbar støjreducerende effekt. 2.2 Lydisolering af bygninger Lydisolering af bygninger anvendes til reduktion af det indendørs lydtrykniveau, hvor det ikke er fysisk muligt eller hensigtsmæssigt at etablere en støjskærm eller -vold, eller hvor sådanne anlæg ikke vil give nogen mærkbar effekt. Endvidere kan lydisolering anvendes som supplerende støjbeskyttelse ved støjafskærmning. 2.3 Støjafskærmning og lydisolering En kombination af støjafskærmning og lydisolering af bygninger anvendes, hvor en skærm kan give en god støjreducerende effekt for nogle boliger, men ikke for alle. Dette er ofte tilfældet ved etagebebyggelse. 2.4 Udlægning af støjreducerende belægninger Ved valg af belægningstyper vil der bl.a. blive taget øget hensyn til støjudsendelsen. En ru overflade medfører et højere støjniveau end for eksempel porøse eller elastiske overflader. Støjniveauet kan variere ±3 db(a) ved forskellige belægningstyper. Endvidere viser erfaringerne at støjniveauet stiger med ca 2 db(a) efter de første 2-4 år, når belægningen har stabiliseret sig. 2.5 Reduktion af køretøjernes støjudsendelse Der føres løbende forhandlinger i EU om kravene til støjudsendelsen fra de enkelte køretøjer, såvel lette som tunge. Den 1. oktober 1996 trådte skærpede krav herom i kraft. De skærpede krav bygger på de nordiske miljøministres såkaldte 80 db(a)-mål, som blandt andet indebærer, at ingen køretøjer bør tillades en støjudsendelse på mere end 80 db(a) målt i henhold til de gældende procedurer, evt. med modifikationer i målemetode for de tunge køretøjer. Støjudsendelsen er meget afhængig af udviklingen i dæk- og vejbanestøjen, som 7

8 overvejes inddraget i nye godkendelsesprocedurer. Reduktionen af køretøjernes støjudsendelse er derudover afhængig af udskiftningstakten i køretøjsparken, trafikstigninger m.v. Det er på den baggrund klart, at gennemførelsen af skærpede krav ikke i sig selv vil resultere i tilfredsstillende støjforhold langs vejnettet. For at opfylde målene om reduceret støj vil det derfor være nødvendigt at gennemføre foranstaltninger ud over de køretøjstekniske forbedringer. 2.7 Ændret arealanvendelse Et middel til at minimere støjgenerne på længere sigt er at ændre arealanvendelsen, således at støjfølsomme områder og stærkt trafikerede veje holdes adskilt. Det kan forekomme i forbindelse med f.eks. bysaneringer, hvor nedslidte boligområder med fordel kan konverteres til ikke støjfølsomme formål. Envidere kan enkeltstående ejendomme overgå til anden anvendelse. 2.6 Regulering af trafikken Et middel til reduktion af støjproblemer langs statsvejene kan være regulering af trafikken. Det kan være reduktion af hastighed og trafikmængde samt etablering af omfartsveje. En reduktion af trafikmængden på 25% svarer til en støjreduktion på 1 db(a). En hastighedsreduktion på 10 km/time svarer til en støjreduktionen på 1-2 db, afhængigt af hastighed og andelen af tung trafik. Reduceres antallet af lastbiler fra 10% til 2% reduceres støjen med 1-2 db(a), afhængigt af hastighed. Den største reduktion fremkommer ved lave hastigheder. 8

9 3. Vejdirektoratets støjindsats Vejdirektoratet har følgende målsætning i forbindelse med anvendelsen af de midler, som afsættes på finansloven til støjbekæmpelse: - At bidrage til opfyldning af Regeringens målsætning fra Trafik 2005 på en sådan måde at flest mulige af de mest støjbelastede helårsboliger og institutioner får reduceret støjbelastningen. - At løse opgaven med at fordele og administrere midlerne således at naboer og borgere oplever, at Vejdirektoratet inddrager dem i beslutningsprocessen, og at de får en god og løbende information, når de bliver berørt. De afsatte midler kan anvendes til: - Etablering af støjskærme eller -volde (herunder evaluering af disse efter opførelsen) - Generel konsulentbistand (herunder designvejledning og støjkortlægning) Midlerne kan benyttes til støjbeskyttelse af: Støjbeskyttelse i forbindelse med opførelse af nye boliger langs eksisterende veje er reguleret via Planloven og Bygningsreglementet. Boliger opført efter den 1. april 1984 skal ifølge Bygningsreglementet være beskyttet imod vejstøj. Det tilstræbes, at disse forhold og de støjbekæmpende foranstaltninger, som udføres for de afsatte midler, koordineres. Vejdirektoratet vil fra 1992 og frem til udgangen af 1999 have anvendt ca. 160 mio. kr. til bekæmpelse af vejstøj langs eksisterende veje i form af etablering af 25,5 km støjvold og støjskærme. I årene er opført ca. 23 km støjskærme langs det daværende statsvejnet, hvilket har reduceret det udendørs lydtrykniveau med op til 12 db(a) ved ca boliger, der før var belastede med over 65 db(a). Samtidigt er der opnået mærkbare støjreduktioner ved ca boliger, som før var belastede med db(a). I årene vil der yderligere blive etableret 2,5 km støjvold og støjskærme. Disse reducerer støjgenerne for ca boliger, der før var belastede med over 55 db(a). Af disse var ca. 550 belastet med over 65 db(a). - Helårsboliger, plejehjem og andre institutioner med længerevarende døgnophold Under forudsætning af at tilskud til facadeisolering fritages for skat, vil der også kunne anvendes midler til facadeisolering. 9

10 4. Valg af løsning Vejdirektoratets kan som ovenfor beskrevet anvende midler til to typer støjreducerende foranstaltninger: støjskærme og -volde samt til lydisolering af boliger. Hvilken løsning der vælges, afhænger bla. af hvad der kan skabes enighed om med de berørte beboere. Vejdirektoratet foretager desuden en teknisk og økonomisk vurdering for den enkelte vejstrækning, herunder en vurdering af de fysiske forhold på stedet. En skærm kræver plads og kan normalt ikke anvendes, hvor den må afbrydes af indkørsler eller lignende. En skærm er sjældent tilstrækkelig ved ejendomme i flere etager. Hvis det er teknisk muligt at etablere en skærm eller vold, og den kan give hovedparten af boligerne en tilstrækkelig støjreduktion, vil det i hvert enkelt tilfælde være en økonomisk afvejning, som bestemmer, om den er relevant at etablere, og om der også skal tilbydes tilskud til lydisolering. Ved denne afvejning tages der hensyn til, at en skærm både beskytter udendørs opholdsarealer og indendørs. For udendørs opholdsarealer beliggende mellem vej og boliger, opnås normalt en meget betydelig støjreduktion ved opsætning af støjskærme langs vejen. 4.1 Støjskærme eller -volde Støjskærme eller -volde skal normalt placeres på vejareal, og vejmyndigheden vil derfor som hovedregel have vedligeholdelsespligten. Når en støjskærm placeres i skel eller delvis på privat areal, aftales i hvert enkelt tilfælde, hvem der skal have den fremtidige vedligeholdelsespligt. Støjskærme opsat på eller støjvolde anlagt på privat ejendom vil normalt ikke kunne finansieres af Vejdirektoratets midler til støjindsats. 4.2 Forbedret lydisolering af facader Forbedring af bygningernes lydisolering anvendes på steder, hvor det ikke er muligt at opsætte skærm eller vold, hvor en skærm eller vold ikke kan give en tilstrækkelig reduktion af støjbelastningen, eller hvor skærm eller vold skal suppleres. Dette vil typisk betyde forbedret isolering af vinduer og udluftningskanaler, men også forbedringer af døre, tage og vægge kan komme på tale. Da en forbedret lydisolation normalt også medfører en forbedring af bygningens varmeisolation og dermed forøger ejendommens værdi, dækker tilskuddet ikke omkostningerne 100%. De særlige regler for tilskud til lydisolering er nærmere beskrevet i afsnittet Lydisolering. 10

11 4.3 Prioriteringsgrundlag Prioritering af anvendelsen af midlerne til støjbekæmbelse sker på grundlag af en rangordning af de enkelte vejstrækninger efter støjbelastningen pr. km bebygget vejside. Støjbelastningen langs en given vejstrækning kan beskrives ved det såkaldte støjbelastningstal SBT 1. Støjbelastningstallet er en vægtet sum af de støjbelastede boliger langs strækningen, hvor de mest støjbelastede boliger vejer tungest. Til vægtningen benyttes en genefaktor, som afhænger af de enkelte boligers støjbelastning. Genefaktoren er et index, der udtrykker hvor generende et givet lydtrykniveau opleves for beboerne ved brug af have eller altan, åbning af vinduer, telefonsamtaler, almindelig samtale og brug af radio og fjernsyn. Et støjbelastningstal tæt ved 0 er udtryk for, at støjforholdene i et boligområde kan betegnes som acceptable. I figur 4.1 er vist sammenhængen mellem det døgnækvivalente lydtrykniveau L Aeq,24h og genefaktoren. SBT beregnes ud fra det beregnede udendørs lydtrykniveau L Aeq,24h 2 og præsenteres inden for 5 db(a) intervaller. Alle boliger udsat for mere end 55 db(a) indgår i beregningen. Genefaktor 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 L Aeq,24h 0, Figur 4.1 Genefaktor som funktion af det udendørs lydtrykniveau. Ved at sammenholde SBT med strækningslængden fås et udtryk for støjbelastningen pr. km vejside for et givet boligområde, benævnt SBT/km. Som kriterium for udpegning af boligområder, der skal støjbeskyttes, kan anvendes forskellen i SBT/km før og efter udførelse af støjbeskyttelsen. Denne forskel benævnes DSBT/km. 1 SBT metoden er beskrevet i Støjhensyn ved nye vejanlæg, Vejregel Omgivelserne, Vejdirektoratet, juni Vejtrafikstøj måles og beregnes som L Aeq,24h, der er det energiækvivalente, A-vægtede lydtrykniveau på døgnbasis. Baggrunden for valget af dette mål for vejtrafikstøj er, at der er god overensstemmelse mellem L Aeq, 24h og vejtrafikstøjens genevirkning. L Aeq,24 h benævnes normalt lydtrykniveauet. Ved beregning af L Aeq, 24 h anvendes den fælles nordiske beregningsmetode, som er beskrevet i Vejdirektoratets/Vejdatalaboratoriets rapport nr. 93,

12 For at opfylde målsætningen i regeringens trafikpolitiske redegørelse Trafik 2005 medtages indtil videre kun vejstrækninger, hvor der findes boliger, som er udsat for 65 db(a) eller derover. Endvidere ønskes de løsninger fremmet, som giver stor støjreduktion i forhold til det investerede beløb. Derfor beregnes for hver strækning DSBT pr. investeret kr (DSBT/kr), som angiver, hvor stor ændringen i støjbelastningen vil være ved en given løsning sat i forhold til omkostningen ved at gennemføre løsningen. Der er regnet med følgende gennemsnitsudgifter (erfaringstal fra DSB ) i prisniveau 1998 excl. moms: - Facadeisolering af etagelejlighed: - Facadeisolering af parcelhuse: kr kr. - Støjskærm 1, 3 m høj: kr. /lbm Støjreduktion Ved opsætning af støjskærme tilstræbes, at støjbelastningen ved bygningsfacade i 1. husrække reduceres til 55 db(a), som er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støj fra vejtrafik. Er dette ikke æstetisk eller teknisk muligt, bør skærmen som minimum reducere støjbelastningen med 8 db(a) ved bygningsfacade i 1. husrække. Ved lydisolering af bygninger skal tilstræbes, at det indendørs støjniveau reduceres til 30 db(a) i overensstemmelse med Bygningsreglementets krav til nye boliger. 4.5 Enkeltliggende ejendomme Midlerne til støjbekæmpelse vil også kunne anvendes til facadeisolering af enkeltliggende ejendomme. Tilskuddet gives efter de i kapitel 5 beskrevne retningslinier for lydisolering Samtlige omkostninger fra forprojekt til aflevering, inkl. beplantning og ledningsomlægning etc.

13 5. Lydisolering 5.1 Generelt Lydisoleringsordningen skal omfatte de boliger, som skal støjbeskyttes i de kommende år, og hvor det ikke er muligt at støjbeskytte ved hjælp af en støjskærm eller -vold eller som supplement hertil. For at opnå tilskud skal der i bebyggelsen være boliger, som er udsat for et lydtrykniveau på over 65 db(a). Der skal være tale om lovlig helårsbeboelse. Sommerhuse, erhvervsejendomme, offentlige kontorer mv. er ikke omfattet af tilskudsordningen. 5.2 Tilskuddets størrelse Tilskuddets størrelse skal afhænge af støjbelastningen, som det fremgår af nedenstående skema. Man kan ikke forvente, at alle boligejere vil tage imod tilbuddet om tilskud. På baggrund af erfaringerne fra DSB s lydisoleringsordning (med dertil hørende tilskudsprocenter), som har været anvendt siden 1986, kan forventes tilslutningsprocenter som anført i skemaet. L Aeq,24h Tilskud Forventet fra staten tilslutning over 70dB 90% 90% db 75% 60% db 50% 35% Udgifterne til lydisolering vil afhænge af boligens kvalitet, størrelse og indretning. Der er fastsat et maksimalt tilskudsberettiget beløb pr. bolig på kr inkl. moms (håndværkerudgifter ved prisniveau 1995). Dette beløb kan dog øges, såfremt det viser sig nødvendigt at foretage så omfattende lydisoleringsarbejder, at mekanisk ventilation må installeres. Tilskuddet forventes at blive fritaget for skat, hvilket er en betingelse for, at det vil kunne benyttes. 5.3 Hvilke rum kan isoleres Ordningen vil omfatte følgende rumtyper: Lovligt indrettede opholdsrum, så som: - Stuer - Soverum - Værelser og kamre - Køkkener, dog kun over en vis størrelse, der kan bruges til længerevarende ophold ud over madlavning. Følgende rumtyper vil ikke kunne isoleres med tilskud: - Badeværelse - Bryggers - Kælder - Loftsrum - Forstue - Gang og entre - Inddækket terrasse Lydisolering af boliger, tilskud fra staten og forventet tilslutning 13

14 5.4 Krav til forbedringer Formålet med lydisoleringsordningen er at sikre beboerne langs statsvejene et tåleligt indemiljø, og at lydtrykniveauet, indendørs derfor reduceres til 30 db. 5.5 Ansvar Det er husejeren, som er bygherre og lader arbejdet udføre, og kontraktforholdet består mellem den pågældende håndværker og husejeren, uanset tilskud fra Vejdirektoratet. Det er husejerens ansvar, at lydisoleringsarbejderne ikke svækker huset konstruktivt eller medfører andre gener f.eks. fugt, svamp eller lign. Det skal sikres, at den med tilskud gennemførte lydisolering bevares ved eventuelle senere renoverings- og forbedringsarbejder. Dette bør ske ved at tinglyse bestemmelse om, at de udførte lydisoleringsarbejder på ejendommen ikke må forringes. 5.6 Det typiske sagsforløb 1. Udvælgelse af strækninger på baggrund af støjkortlægningen. 2. Udsendelse af generel informationspjece om støjproblemer og mulig støjbeskyttelse i det aktuelle område. 3. Dialog med beboerne. 4. Udsendelse af brev til beboerne med oplysninger om tilskudsordningen samt om hvilket støjinterval, boligen ligger i. 5. Dialog med de direkte berørte naboer. 6. Ejendomsbesigtigelse og vurdering af mulige støjdæmpningstiltag. 7. Fastlæggelse af støjdæmpningstiltag og beskrivelse af lydisolingsarbejder. 8. Husejer indhenter tilbud og vurderer, om arbejdet ønskes udført. 9. Anmodning om tilskud indsendes til Vejdirektoratet, hvor tilbuddene vurderes. 10. Vejdirektoratet meddeler tilsagn om tilskud. 11. Lydisoleringsarbejdet udføres. 12. Vejdirektoratet får udført kontrol af det udførte arbejde. 13. Husejer indsender kvitterede regninger, og tilskuddet udbetales. Det totale tidsforløb for et område fastlægges til 20 måneder. Dette indebærer, at der udsendes informationsmateriale, foretages besigtigelse og indhentes tilbud det ene år, mens arbejderne udføres, færdiggøres og betales det næste år. Dette forløb sikrer Vejdirektoratet mulighed for at disponere det kommende års finanslovsbevilling. Udsendelse af den generelle informationspjece i et område følges op med en personlig information til ejeren om den enkelte ejendoms tilskudsgruppe og tilskudsbeløb. Ejeren får en frist på 2 måneder til at overveje, om han vil benytte ordningen. Såfremt der er tale om etageboliger i form af lejeboliger, andelsboligforeninger eller ejerboliger, kan fristen forlænges, fordi man her ofte vil have en længere beslutningsproces med beboerrepræsentanter mm. 14

15 Fra ejendomsejeren modtager beskrivelsen af de nødvendige lydisoleringsarbejder, har han 6 måneder til at indhente mindst 2 tilbud og til at ansøge om tilskud ud fra tilbudene. Efter tilsagn om støtte har han 7 måneder til at lade arbejdet udføre. Det tidsmæssige forløb er vist på diagrammet. 0 Udsendelse af Ejendomsejerne i området informationspjece modtager brev med oplysning 1 om tilskudsgruppe mv. 2 Støjkonsulenten besigtiger ejendommene og udfærdiger 3 Sidste frist for tilmelding "udbudsmateriale" til lydisoleringsordning 4 8 Der indhentes tilbud på lydisoleringsarbejdet VD ansøges om tilskud 10 Sidste frist for ejendomsejeren for ansøgning om tilskud med Arbejdet udføres 11 indsendelse af tilbud fra håndværker Arbejdet kontrolleres 12 Tilskud udbetales 13 0nQHG Måned Sidste frist for færdigmelding 19 Sidste frist for indsendelse af håndværkerregninger 20 Figur 5.1 Det typiske sagsforløb ved gennemførelse af lydisolering med tilskud 15

16 6. Offentlighed Som led i Vejdirektoratets støjbekæmpelsesindsats informeres beboerne forud for det enkelte projekts gennemførelse, herunder om, hvilket område (effektområde), der vil opnå forbedringer. Dette sker ved borgermøder og husstandsomdelte pjecer. Beboernes ønsker om skærmudformning indsamles i en høringsfase, og ønskerne indgår ved valg af løsning. Der kan desuden indsamles synspunkter fra beboerne m.h.t. de oplevede virkninger efter etablering af støjbeskyttelsen. Dette kan ske ved høringer eller ved spørgeskemaundersøgelser. Støjgener opleves subjektivt. Derfor er det vigtigt, at der forud for en støjbekæmpende indsats gives en saglig og grundig information om, hvad der bliver gjort, og hvilken effekt naboerne til et vejanlæg kan forvente at opnå. Det kan f.eks ske ved at indkalde beboere og naboer til et møde, hvor man kan give information så som:... når skærmen er etableret, vil man fortsat kunne høre vejtrafikken, men det bliver muligt at føre en normal samtale... at kunne sove om natten, selvom det fortsat vil kunne forekomme, at særlig tunge eller dårligt vedligeholdte køretøjer kan genere... efter skærmetablering vil støjen være mindre, men frekvensbilledet vil blive ændret, hvorved de dybe toner bliver mere dominerende... at boligområdets udearealer vil opnå forbedringer, der giver mulighed for bedre udnyttelse. Hvis beboerne ønsker støjbeskyttelse, kan f.eks. grundejerforeninger eller beboerforeninger inddrages i en dialog om hvilke muligheder, der er for støjdæmpning inden for en økonomisk ramme Drejer det sig om store boligområder kan der laves en spørgeskemaundersøgelse som oplæg til beboermøde. 16 Eksemplel på husstandsomdelt pjece

17 7. Forskning og udvikling Udover arbejdet med støjbekæmpelse vil det være relevant at gennemføre undersøgelser og udviklingsprojekter, der løbende kan medvirke til forbedring af arbejdet med støjbekæmpelsen. Dette kan f.eks. være: - undersøgelse af beboernes opfattelse af forskellige skærme - undersøgelse af bilisternes opfattelse af forskellige skærme - udvikling af æstetisk bedre skærme - udvikling af akustisk bedre skærme - udvikling af holdbare støjreducerede belægninger - udvikling af lyddæmpende friskluftventiler Forsøg med at kombinere solceller og støjskærm. Holbækmotorvejen ved Fløng. 17

18 18

19 Bilag Støjkortlægning Indhold 1. Indledning Omfang Registrering Registrerede data Databehandling Beregning Kvalitetssikring Resultat af kortlægningen Kortlægningslister Kortlægningsresultater 29 19

20 1. Indledning Siden 1992 har Vejdirektoratet årligt anvendt mellem 5 og 30 mio. kr. til støjbeskyttelse langs statsvejene. Pengene bruges for at leve op til regeringens målsætning i den trafikpolitiske redegørelse Trafik 2005, hvori det bl.a indgår som mål, at antallet af boliger udsat for en støjbelastning over 65 db(a) langs hele det danske vejnet skal reduceres til højst Af de i alt ca boliger, der i 1990 var udsat for et lydtrykniveau over 65 db(a), er ca beliggende langs det nuværende statsvejnet. Hvis antallet af boliger udsat for et lydtrykniveau over 65 db(a) langs statsvejnettet skal reduceres forholdsmæssigt svarende til målsætningen for boligerne langs hele det danske vejnet, betyder det, at de ovenfor nævnte boliger skal reduceres til ca Da udførelsen af støjbeskyttelsen på grund af det meget store investeringsbehov sandsynligvis vil strække sig over en længere årrække, er det vigtigt, at støjbeskyttelsen udføres i en prioriteret rækkefølge således, at man hele tiden får mest mulig støjbeskyttelse pr. investeret kr. Der er derfor gennemført en landsdækkende kortlægning af støjbelastede boliger langs statsvejene. Denne kortlægning er gennemført i perioden fra december 1993 til december 1995 og er senere suppleret. Støjkortlægningen skal anvendes til at udpege de mest støjbelastede strækninger med henblik på gennemførelse af mere detaljerede beregninger, der skal belyse, om der med fordel kan gennemføres støjdæmpende foranstaltninger og i givet fald hvilken type foranstaltninger. 20

21 2. Omfang Statsvejsnettet bestod indtil af ca km vej, heraf 800 km motorvej. Med vedtagelse af Lov nr. 466 Lov om ændring af lov om offentlige veje, m.m. 10. juni 1997 blev statsvejnettet pr 1 januar 1998 reduceret til ca km (se figur 2.1). Støjkortlægningen er gennemført før vedtagelse af Vejaftalen, dvs. for ca km vej. Det samlede resultat foreligger, men nærværende rapport omhandler kun resultatet for det nuværende statsvejnet på ca km. Støjkortlægningen omfatter parcelhuse, etageboliger, tæt randbebyggelse, plejehjem, enkeltliggende landejendomme, sommerhuse samt kolonihaver. Alle boliger udsat for en døgnækvivalent støjbelastning på over 55 db(a) er medtaget. SKAGEN HIRTSHALS RØNNE HJØRRING FREDERIKSHAVN BRØNDERSLEV SÆBY HANSTHOLM NØRRESUNDBY THISTED AALBORG NYK. MORS THYBORØN LEMVIG HOBRO SKIVE RANDERS STRUER VIBORG HOLSTEBRO BJERRINGBRO GRENAA HAMMEL RINGKØBING HERNING SILKEBORG ÅRHUS EBELTOFT HORSENS SKANDERBORG SJÆLLANDS ODDE FREDERIKS- SUND HELSINGØR HILLERØD BILLUND VEJLE HOLBÆK KØBENHAVN VARDE FREDERICIA KALUND- BORG ROSKILDE DRAGØR ESBJERG KOLDING MIDDEL- FART ODENSE KNUDS- HOVED HALS- SKOV SLAGELSE RINGSTED KØGE HADERSLEV RINGE NYBORG KOR- SØR NÆSTVED HASLEV FAABORG TØNDER AABENRAA SØNDERBORG SVEND- BORG RUD- KØBING SPODS- BJERG TÅRS VORDING- BORG Figur 2.1 Statsvejnettet efter 1. januar FRØSLEV BAGENKOP RØDBYHAVN MARIBO GEDSER 21

22 3. Registrering Registreringen er foretaget ved besigtigelse af samtlige delstrækninger. Ved besigtigelsen er bebyggelsesforhold, vejdæmningshøjde, opholdsarealer og skærmforhold mv. registreret. Afstande og vejkilometrering er fastlagt ved måling på kort i målestok 1: For at sikre, at registreringen blev koncentreret om områder, hvor støjbelastningen er over 55 db(a), var der på forhånd beregnet den største afstand til 55 db(a)-kurven under forudsætning af hårdt terræn uden afskærmning. Uden for Københavns Amt er anvendt 250 m som maksimal afstand til nærmeste bolig. Enkeltliggende boliger uden for byzone er registreret som landejendomme. Bebyggelser med mere end ca. 5 ejendomme er registreret som parcelhuse. Ligeledes er større boligområder med enkeltejendomme langs motorveje og omfartsveje mv. registreret som parcelhusområder, selvom den pågældende vej ikke går gennem byzone. I tabel 3.1 er vist samtlige registrerede data, der indgår i kortlægningsdatabasen. Boligerne er opgjort for strækninger, som naturligt hænger sammen i en støjbekæmpelsessituation. Der er foretaget en strækningsvis helhedsvurdering af bebyggelsesart, boligtæthed og højde, gennemsnitlig afstand fra vejmidte til nærmeste husrække, vejens stigning mv. Der er opdelt i delstrækninger, hvis der på en vejstrækning er ændringer i én eller flere af parametrene: afstand til bolig, vejdæmningshøjde, modtagerhøjde, bebyggelsesart, antal etager, støjafskærmning eller trafikale forhold. Strækningerne er opdelt således, at områder, hvor det er muligt at etablere støjskærm, ikke lægges sammen med strækninger hvor det ikke er fysisk muligt. I denne sammenhæng er kun vurderet, om det er fysisk muligt at opstille en skærm, hvorimod det ikke er vurderet, om skærmen støjmæssigt vil være effektiv. 22

23 3.1 Registrerede data Tabel 3.1 Registrerede data i kortlægningsdatabasen Delstrækning Vej Bygning Kommunenr Vejnr Vejnavn Startkm for delstrækning Slutkm for delstrækning Startkm-Slutkm for samlede strækning (sammenhængende boligområde) Vejside Strækningslængde Vejdæmningshøjde Afskæmning Højde Afstand Overflade vej-skærm Eksisterende skærm Højde Materiale Mulig ny skærm Afstand Overflade vej-skærm Modtagerhøjde Tosidig bebyggelse Afstand til modstående facade Bebyggelsestype Overflade imellem vej og bolig Afstand til nærmeste bolig Boligområdedybde Antal bygninger i første række mod vejen Opholdsarealer ( Friareal,altan,intet ) Afstand Ved parcelhuse, landejendomme, sommerhuse og kolonihaver: Afstand imellem facader i dybden Ved etageboliger, rækkehuse og plejehjem : Antal beboede etager Antal etager ialt Antal blokke i dybden Længde pr blok Boliger pr bygning Bygningens vinkel med vejen 23

24 4. Databehandling 24 Til beregning af støjbelastningen i boligområderne er anvendt en specielt tilrettet udgave af et program udviklet af COWI for Planstyrelsen i 1991 baseret på den fællesnordiske beregningsmodel for støj fra vejtrafik. Med programmet beregnes på kortlægningsniveau støjbelastningen ved alle boliger, hvor det udendørs støjniveau er over 55 db(a), og antallet af boliger fordelt på 5 db(a)-intervaller. 4.1 Beregning Efter endt registrering er de registrerede omgivelsesdata koblet sammen med trafikale data fra Vejdirektoratets database. Der er anvendte data fra 1996 fremskrevet til år 2010-trafikniveau. For hver delstrækning er beregnet kildestyrke, støj ved boligfacade, antal støjbelastede boliger, SBT pr. km mv. ved hjælp af ovennævnte program. Resultaterne for delstrækningerne samles til strækninger med sammenhængende boligområder, og det samlede antal støjbelastede boliger samt SBT og SBT pr. km beregnes. Endvidere beregnes DSBT pr. mio. kr. med henblik på støjbeskyttelse. 4.2 Kvalitetssikring Da der er tale om store datamængder (ca registrerede strækninger), vil det være en umulig og uoverkommelig opgave at gennemføre en systematisk kontrol af alle data. Derfor blev der valgt en metode, hvor så stor en del af kontrollen som muligt udføres på stedet efter indlæsning af data. Registreringen blev indtastet direkte på en bærbar PC. For de enkelte indtastningsfelter er indlagt rutiner, der dels støtter en korrekt inddatering og dels checker, om data ligger i et på forhånd defineret tilladeligt interval, samt forhindrer, at registreringen afsluttes, før alle nødvendige indtastningsfelter er udfyldt. Endvidere afbildes de registrerede data grafisk for sammenligning med bebyggelsesforhold og topografi på stedet. Dette sikrer, at alle data registreres, samt at der straks kan foretages en kontrol af, om de registrerede data svarer til strækningens faktiske forhold. På kontoret vil en sådan kontrol ikke kunne gennemføres med samme godt resultat. Efter beregning og samling af delstrækninger er udført en automatisk kontrol, idet visse data kopieres til et regneark. Her kontrolleres bl. a. den samlede strækningslængde i forhold til angivelse af start- og slutstationeringen. Sluttelig er udført en manuel kontrol af de mest støjbelastede strækninger i de enkelte amter. Som udgangspunkt er anvendt en liste over alle strækninger sorteret efter SBT/km. Fra denne liste er ud-

25 valgt de højest prioriterede strækninger for kvalitetskontrol. Registreringsdata og beregningsresultater kontrolleres manuelt ud fra bl.a. kortmateriale og trafikdatabase. Det vurderes, at de anvendte kontrolmetoder har minimeret antallet af fejl i datamaterialet, men helt at sikre mod fejlregisteringer vurderes at være umuligt. Derfor skal der foretages en kvalitativ bedømmelse af resultaterne og prioriteringslisterne inden brug. 25

26 5. Resultat af kortlægningen Totalt er registreret knap strækninger fordelt på 227 kommuner. Den samlede længde af de kortlagte strækninger er km vejside. De steder hvor bebyggelsesforhold, terrænforhold eller andet varierer inden for en strækning, er denne underopdelt i flere delstrækninger. Der er således registreret i alt delstrækninger langs de daværende km statsveje. Langs de nuværende km statsveje er i alt registreret boliger langs 434 km vejside med en støjbelastning over 55 db(a) fordelt på delstrækninger. Af de boliger er udsat for over 65 db(a). Fordelt på bebyggelsesarter ser resultatet af kortlægningen således ud: Antal boliger Parcelhuse Rækkehuse Sommerhuse Etageboliger Plejehjem Tæt randbebyggelse Kolonihaver Landejendomme Figur 5.1 Antal boliger med støjbelastning over 55 db(a) langs statsvejene fordelt på bebyggelsesart (efter 1. januar 1998). 26

27 Bebyggelsesart xxxxxx Antal støjbelastede boliger db(a) db(a) db(a) > 70 db(a) Ialt > 55 db(a) Længde af reg. strækninger (km) Parcelhuse ,7 Rækkehuse ,9 Sommerhuse ,0 Etageboliger ,7 Plejehjem ,7 Tæt randbebyggelse ,2 Kolonihaver ,8 Landejendomme ,2 Ialt ,1 Tabel 5.1 Antal støjbelastede boliger langs statsvejene (1. januar 1998) registreret baseret på forventede år 2010 trafikniveau fordelt på bebyggelsesarter.. Fordelt på amter ser resultatet af kortlægningen således ud: Amt Antal støjbelastede boliger Længde af reg. xxxxxx db(a) db(a) db(a) > 70 db(a) Ialt > 55 db(a) strækninger (km) Frederiksborg ,5 Fyns ,4 Københavns ,1 Nordjyllands ,0 Ribe ,9 Ringkøbing ,6 Roskilde ,9 Storstrøms ,8 Sønderjyllands ,1 Vejle ,6 Vestsjællands ,2 Viborg ,0 Århus ,1 Ialt ,1 Tabel 5.2 Antal støjbelastede boliger langs statsvejene (1. januar 1998) registreret baseret på forventet år 2010 trafikniveau fordelt på amter. 27

28 6. Kortlægningslister Til brug for Vejdirektoratets prioritering af de midler, der årligt afsættes på Finansloven til støjbeskyttelse langs statsvejnettet, er udarbejdet lister, hvor strækningerne er sorteret efter størrelsen af SBT pr km. I disse lister er bebyggelsesarterne 3, 8 og 9 (sommerhuse, kolonihavehuse og landejendomme) foreløbig ikke medtaget. Dette medfører, at det samlede antal boliger i listerne reduceres til ca , hvoraf er udsat for over 65 db(a). Der er desuden udarbejdet lister for hvert amt, hvori samtlige registrerede data er medtaget. I det følgende er oplistet antal støjbelastede boliger for de i nedenstående figur viste ruter og områder (inkl. landejendomme og fritidsboliger). Start- og slutstationering er fastlagt ud fra først og sidst registrerede strækning langs det pågældende vejnr. De trafikdata, der er anvendt til beregning af støjbelastningen, er baseret på trafiktællinger fra 1996 fremskrevet til år 2010-trafikniveau. 9HQGV\VVHO $DOERUJ cukxv+dqvwkrop cukxv$doeruj cukxv5lqjn ELQJ 9HMOH+ROVWHEUR.ROGLQJ(VEMHUJ cukxv )\Q. EHQKDYQ+HOVLQJ U. EHQKDYQ+LOOHU G )UHGHULNVVXQGVYHM 9HVWVM OODQG. EHQKDYQ+ROE N. EHQKDYQ. JH.RUV U. JH cukxv)u VOHY 5XWHÃ. JH5 GE\ 28 Figur 6.1 Statsvejnettets overordnede ruter/områder.

29 6.1 Kortlægningsresultater Vejnr Vejnavn Registr. Støjbelastede boliger i interval Startkm Slutkm længde db(a) db(a) db(a) > 70 db(a) Boliger ialt 436 Nørresundby-Sæby Sæby-Frederikshavn Nørresundby-Hjørring Hjørring-Hirtshals HQGV\VVHO Mariendals Mølle indf Kridtsvinget Nørresundbygrenen Thistedgrenen Hjørringgrenen $DOERUJ Århus-Aalborg Skødstrup-Tåstrup cukxv$doeruj Århus-Viborg Viborg-Støvring Hagebro-Skive Viborg-Skive Skive-Sallingsund Sallingsund-Vilsund Thisted-Oddesund Thisted-Hanstholm cukxv+dqvwkrop Århus-Silkeborg Ringkøbing-Silkeborg cukxv5lqjn ELQJ Kolding-Århus Frøslev-Kolding cukxv)u VOHY Århus Syd Århus-Søften cukxv Vejle-Brovad Vejle-Herning Hldv. 344-Hldv Vejle-Viborg Holstebro-Herning HMOH+ROVWHEUR Fortsættes på næste side 29

30 Fortsættes fra forrige side Vejnr Vejnavn Registr. Støjbelastede boliger i interval Startkm Slutkm længde db(a) db(a) db(a) > 70 db(a) Boliger ialt 327 Esbjerg-Kærgård Kolding-Esbjerg ROGLQJ(VEMHUJ Knudshoved-Kolding Odense-Svendborg Svendborg-Spodsbjerg )\Q Elverdam-Viskinge Elverdam-Viskinge Slagelse-Kalundborg Tveje Merløse-Tuselåge Holbæk-Lumsås Lumsås-Odden Frg HVWVM OODQG København-Køge EHQKDYQ. JH København-Holbæk EHQKDYQ+ROE N København-Utterslev Mo København-Helsinge Lillerød-Helsinge EHQKDYQ+LOOHU G Helsingør-København Nyrup-Helsingør EHQKDYQ+HOVLQJ U Køge-Halskov RUV U. JH Køge-Rødbyhavn Maribo-Tårs (Rute 9) JH5 GE\ÃÉÃ5XWHÃ Frederikssundsvej Snydebro-Frederikssund )UHGHULNVVXQGVYHM Jyllingevej København-Frederikssun Ballerup-Bagsværd Jægersborg-Kastrup Hundige-Bagsværd EHQKDYQ I alt

31 31

32 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Elisagårdsvej 5 Postboks Roskilde Telefon: Telefax: Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 Postboks Skanderborg Telefon: Telefax: e-post: vd@vd.dk hjemmeside: