energirenovering af klimaskærm

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energirenovering af klimaskærm"

Transkript

1 Guide energirenovering af klimaskærm - større bygninger scan koden og tilmeld dig vores nyhedsbrev Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1

2 IndHOld IndlednIng... 3 tagkonstruktioner... 4 Ældre muret byggeri nyere muret byggeri Industrialiseret byggeri FaCader... 9 Ældre muret byggeri nyere muret byggeri Industrialiseret byggeri VInduer Ældre muret byggeri nyere muret byggeri Industrialiseret byggeri gulve Ældre muret byggeri nyere muret byggeri Industrialiseret byggeri KIlder Udgivet juni

3 Indledning Denne guide drejer sig om etageejendomme i tre kategorier: Ældre muret byggeri Nyere muret byggeri Industrialiseret byggeri En energirenovering af klimaskærmen udføres på samme måde, hvad enten det drejer sig om en større ejendom eller et enfamiliehus. Derfor kan besparelser og metoder fra enfamiliehusene i vid udstrækning overføres til de større bygninger. Løsningerne er de samme, men konstruktionerne kan være ændrede. Denne guide viser, hvilke energiløsninger fra Videncenter for energibesparelser i bygninger der kan bruges hvor, og det typiske energibesparelsespotentiale. 3

4 Tagkonstruktioner Ældre muret byggeri Etageejendomme fra denne periode vil som regel have enten sadeltag eller københavnertag, som er beslægtet med et mansardtag, hvor den øvre del er fladt eller med næsten ingen rejsning. Mansardtaget er mindre udbredt, men er også meget brugt i denne periode. Hvis ejendommen har sadeltag, og loftetagen er beboet, isoleres den på samme måde som enfamiliehusets sadeltag. Oftest er der tegl på sadeltaget, men skiffer var også fremherskende som tagbelægning. Taghældningen var i disse årgange typisk grader i henhold til datidens lokale bygningsreglementer og håndværkstraditioner. Hvis taget skal udskiftes vil det være oplagt at efterisolere skråvæggen udefra. Se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip udefra Det vil være ønskeligt at få placeret dampspærren mm inde i konstruktionen for at undgå perforering. Skråvæggen vil i etageejendomme af den årgang normalt bestå af brædder beklædt med strå og puds. Stråenes fastgørelse kan stikke igennem brædderne, og den skal dampspærren fri af. Desuden kan beboerne i boligejendomme have hængt noget op i skråvæggen. Hvis taget ikke står for udskiftning, men der ønskes foretaget en indvendig renovering af skråvæggen, vil det være oplagt at efterisolere skråvæggen indefra ved at følge Videncentrets energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip indefra Eksempel på sadeltag Hanebåndsloftet isoleres som i Videncentrets energiløsning: Efterisolering af loft (hanebåndsloft) Dimensionen på hanebåndet kan være større end i et enfamiliehus, så dampspærren vil skulle klæbes langs hanebåndene for at komme maksimalt 1/3 op i konstruktionen. Oftest vil dampspærren skulle placeres 50 eller 100 mm oppe af siden på hanebåndene, så der bliver plads til loftudtag og andre elinstallationer på den varme side af dampspærren. Dermed kan der også klæbes på en lige overflade, som er fri af diverse bomkanter. Der er som regel plads nok på hanebåndsloftet, så der er intet, der forhindrer at efterisolere til lavenergitykkelse, når arbejdet alligevel er i gang. Ved afslutningen af dampspærren mod skråvæggen er det vigtigt at have noget overskydende dampspærre, som kan klæbes til den dampspærre, som indbygges i skråvæggen nu eller senere. Hvis der samtidigt er et ønske om ikke at miste for meget af højden af rummet, vil det være oplagt at fjerne brædder, strå og puds og starte på en frisk med efterisolering og opbygning af en ny skråvæg indadtil. Derved opnås plads til mere isolering, og der bygges ikke mere eller mindre damptætte lag skjult inde i konstruktionen. Dampspærren placeres oftest 50 mm inde i isoleringslaget under det tværgående lægtelag for at være beskyttet mod perforering. Dampspærren skal klæbes sammen med dampspærren, der kommer oppe fra hanebåndsloftet, og med dampspærren, der kommer nede fra væggen i skunken. Videncentrets energiløsning anbefaler minimum 300 mm isolering, men det vil ikke altid være muligt at få plads til så meget. Skråvæggen bør efterisoleres med mindst 200 mm. Det vil være formålstjenligt at bruge en bedre isolering end standard på skråvæggen, for at opnå så god isolering som muligt på den plads, der er til rådighed. Hvis der f.eks. bruges et isoleringsprodukt med en λ = 32, kan n nedsættes til 200*32/37 = 175 mm. I praksis vil der som regel være plads til de 200 mm, så derfor anbefales 200 mm, λ = 32, for at opnå isoleringsevne som for 200*37/32 = 230 mm. 4

5 Foretages der hverken en tagudskiftning eller en indvendig renovering af skråvæggen, vil det stadig være muligt at efterisolere skråvæggen. Isoleringstykkelsen vil være langt fra bygningsreglementets krav, men lidt isolering er bedre end intet, og det kan give en større besparelse, end man lige tror, samt en væsentlig forbedring af komforten i loftsrummet. Isoleringen glides ned fra hanebåndsloftet og op fra skunken på en tynd masonitplade og kan kun udføres, hvis der er adgang fra begge dele. Det vil som regel ikke være muligt at få en dampspærre ind i konstruktionen, men da n er begrænset, og konstruktionen er ventileret, vil den pudsede overflade på skråvæggen være tilstrækkeligt. Tykkelsen af isoleringen er bestemt af spærets højde. Da der skal være 50 mm luft til underside taglægter, må tykkelsen af isoleringen blive spærets højde minus 50 mm. I praksis har det vist sig, at spærene ofte er mm høje, så den mulige vil normalt være mm. Brug gerne en bedre isolering end standard for at opnå så meget som muligt med den meget lille tykkelse. Spærhøjde 200 mm, brædder, strå og puds Spærhøjde 175 mm, brædder, strå og puds Spærhøjde 150 mm, brædder, strå og puds Spærhøjde 125 mm, brædder, strå og puds tykkelse på tilføjet efterisolering i skråvæg 75 mm 100 mm 125 mm 150 mm Energibesparelser efterisolering skråvæg Skunken kan som regel isoleres ved at kravle ud i den via skunklemmen og isolere fra en ende af. Brug Videncentrets energiløsning: Efterisolering af skunk Både skunkvæg og skunkgulv isoleres og tætnes med dampspærre placeret maksimalt 1/3 inde i isoleringslaget. I praksis ofte mm inde. For at komme ned i bunden af skunken er man som regel nødt til at fjerne både gulvet i skunken og indskudsleret under dette. I skunkens gulv klæbes dampspærren mod inderside ydervæg/eventuel rem og langs bjælkerne i etageadskillelsen. En stump dampspærre føres op ad skunkvæggen for tæt samling med dampspærren der. Hvis tagetagen ikke er beboet, bør der foretages en efterisolering af etageadskillelsen efter Videncentrets energiløsning: I denne type ældre etageejendomme vil der normalt være indskudsler i etageadskillelsen ned mod etagen nedenunder. Indskudsleret er godt som lydisolering, men varmeisolerer dårligt, så de yderste mm bør fjernes, så der plads til isolering i etageadskillelsen, og så dampspærren på loftet kan komme ned og få fat i ydervæggen. Hvis dette ikke udføres, risikerer man en tagetage, som er plaget af træk fra etageadskillelsen. Det er uhensigtsmæssigt for beboerne. De ubeboede lofter bruges som regel som tørrelofter eller pulterkamre, så der vil som regel ikke være plads til en isolering svarende til minimums- eller lavenergianvisningerne i Videncentrets energiløsning uden at hæve gulvet i loftsrummene. Derfor vil en isolering af hulrummet ved indblæsning af isoleringsgranulat være den rentable løsning, selvom det på ingen måde lever op til BR10 s minimumskrav til r. Efterisolering af loft 5

6 10 bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder 9 bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder 8 bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder 7 bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder tykkelse på indblæst isoleringsgranulat under indskudslag 75 mm 100 mm 125 mm 150 mm Energibesparelse indblæst isolering under indskudsler Hvis ejendommen har københavnertag, og loftetagen er beboet, isoleres den flade del af taget som i Videncentrets energiløsning: Efterisolering af fladt tag Den flade del af københavnertaget er oprindeligt ofte beklædt med zink. Ved renovering vælges ofte tagpap eller selvfølgelig en beklædning med zink igen. Til gengæld er der nogle skrå afstivere i trempelkonstruktionen, som tager plads i skunkrummet. Skråvæggen og skunken isoleres som for et sadeltag. Mansardtaget består af to dele, hvoraf den øverste del er et sadeltag. Den øvre del af mansardtaget efterisoleres altså som et sadeltag. Eksempel på københavnertag Københavnertaget har ofte en trempel, der formindsker arealet i tagetagen med skråvægge. Det forøger arealet, hvor man kan stå oprejst. Tremplen er i princippet bare en forhøjelse af ydervæggen ofte i form af den murede gesims, som altså befinder sig oppe over etageadskillelsen. Tremplen gør også arealet af skunken med bedre arbejdshøjde større, hvilket gør isoleringen af skunken nemmere. Eksempel på mansardtag Den nedre del af mansardtaget eller københavnertaget består af nogle næsten lodrette tagflader. De isoleres som i Videncentrets energiløsninger: Efterisolering af skråvæg/loft til kip indefra Efterisolering af skråvæg/loft til kip udefra Igen afhængigt af om der skal foretages en indvendig renovering eller en udvendig tagudskiftning. 6

7 Tagkonstruktioner Nyere muret byggeri Taget på etageejendommene i denne årgang er som regel et sadeltag, men hældningen af taget varierer meget. Hvis taget er med lav rejsning, er det enten et gitterspær eller en stolkonstruktion mod en etageadskillelse i beton, der bærer taget af enten eternit på lægter eller tagpap på bræddeunderlag. Efterisolering af taget kan foretages efter Videncentrets energiløsning: Efterisolering af loft Ved tage med en stolkonstruktion mod beton vil man ikke få den fulde effekt af efterisoleringen af loftet med mindre, at der opnås en god kuldebrosisolering mellem betonen og den murede ydervæg. Det er vigtigt at have fokus på, hvordan kuldebroen elimineres. Hvis taget er med høj rejsning, er det et hanebåndsspær, hvor tagbeklædningen som regel består af tegl. Efterisolering kan foretages efter Videncentrets energiløsninger: Efterisolering af loft (hanebåndsloft) Efterisolering af skråvæg/loft til kip indefra Efterisolering af skråvæg/loft til kip udefra Efterisolering af skunk I få tilfælde er tagene af den årgang flade tagpaptage, som kan efterisoleres efter Videncentrets energiløsning: Efterisolering af fladt tag 7

8 Tagkonstruktioner Industrialiseret byggeri Etageejendommene fra har oftest flade tage. De kan energirenoveres efter Videncentrets energiløsning: Efterisolering af fladt tag Efterisolering af loft Husk at være opmærksom på kuldebroen mellem facade og etageadskillelse for at opnå den fulde effekt af isoleringen. Nogle af tagene er dog med lidt hældning oftest en stolkonstruktion oven på et betondæk. De kan isoleres efter Videncentrets energiløsning: 8

9 Facader Ældre muret byggeri For etageejendomme fra ca er facaderne fuldmurede (massive). De har ofte en så stor arkitektonisk værdi, at en udvendig efterisolering ikke vil komme på tale. I hvert fald ikke på facaden mod vejen, mens det i nogle tilfælde kan være en løsning til facaden mod gården og på frilagte gavle. Som altid ved indvendig efterisolering skal dampspærren udføres meget omhyggeligt både i samlingerne dampspærre-dampspærre, men især ved afslutningen mod gulv, loft, skillevægge og omkring vinduer. tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 75 mm 150 mm 3 stens væg uden isolering 3 stens væg med 50 mm isolering 2½ stens væg uden isolering 2½ stens væg med 50 mm isolering 2 stens væg uden isolering 2 stens væg med 50 mm isolering 1½ stens uden isolering 1½ stens væg med 50 mm isolering Energibesparelser ved indvendig efterisolering af facade, tung ydervæg Under vinduerne består ydervæggene som regel af en halvstens- eller en helstensmur, dvs., ydervæggen er tyndere end den resterende væg. Disse vinduesbrystninger bør efterisoleres for ikke at få et større varmetab her, hvor radiatorerne ofte er placeret. tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 75 mm 150 mm 1 stens væg uden isolering 1 stens væg med 50 mm isolering ½ stens væg ude isolering ½ stens væg med 50 mm isolering Energibesparelser ved indvendig efterisolering af brystninger under vinduer, tung ydervæg 9

10 Som regel er der ingen fri gavl, idet ejendommen er bygget lige op ad naboen. Men i de tilfælde der er, kan efterisolering af gavlen komme på tale. tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 75 mm 150 mm 2 stens væg uden isolering 2 stens væg med 50 mm isolering 1½ stens væg uden isolering 1½ stens væg med 50 mm isolering 1 stens væg uden isolering 1 sten væg med 50 mm isolering Energibesparelser ved indvendig efterisolering af gavle, tung ydervæg Gavlen er til tider frilagt på grund af nedrivning af naboejendommen. Her kan udvendig efterisolering være med til at beskytte en gavl, som ikke er beregnet til at stå fri. tykkelse på tilføjet udvendig efterisolering 125 mm 225 mm 2 stens væg uden isolering 2 stens væg med 50 mm isolering 1½ stens væg uden isolering 1½ stens væg med 50 mm isolering 1 stens væg uden isolering 1 sten væg med 50 mm isolering Energibesparelser ved udvendig efterisolering af gavle, tung ydervæg 10

11 Facader nyere muret byggeri Den næste kategori er etageejendomme fra 1920 og frem til det industrialiserede byggeri omkring Her er facaderne som regel også murede enten i gule eller røde sten. Der er også hulmur i nogle bygninger; indtil bygningsreglementet i 1961 dog kun i den øverste etage. Hulmuren kan også være med faste bindere. I flertallet af ejendommene fra før 1960 erne vil det sandsynligvis være et ønske at bevare de murede facader. Det betyder at, indvendig efterisolering er nødvendig, hvis man vil spare energi. tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 75 mm 150 mm 1½ stens massiv væg 1½ stens massiv væg med 50 mm isolering 1½ stens massiv væg med bagmur i lecasten 1½ stens massiv væg med 50 mm isolering 1½ stens væg med faste bindere på. 600 mm uden isolering 1½ stens væg med faste bindere pr. 600 mm med hulmursisolering (130 mm) 1¼ stens massiv væg 1¼ stens massiv væg med 50 mm isolering 1¼ stens væg med faste bindinger pr. 600 mm uden isolering 1¼ stens væg med faste bindinger pr. 600 mm med 70 mm isolering 1 stens væg massiv væg 1 stens massiv væg med 50 mm isolering Energibesparelser ved indvendig efterisolering af facader og gavle, tung ydervæg tykkelse på tilføjet indvendig efterisolering 75 mm 150 mm 1 stens væg uden isolering 1 stens væg med 50 mm isolering ½ stens væg ude isolering ½ stens væg med 50 mm isolering Energibesparelser ved indvendig efterisolering af brystninger under vinduer, tung ydervæg 11

12 1½ stens væg med faste bindere pr. 600 mm med hulmursisolering (130 mm) 1½ stens væg med faste bindere pr. 600 mm med hulmursisolering (130 mm) med 50 cm isolering (indv.) 1¼ stens væg med faste bindinger pr. 600 mm uden isolering 1¼ stens væg med faste bindinger pr. 600 mm med 50 mm isolering (indv) tykkelse på tilføjet hulmurs efterisolering 70 mm 130 mm Energibesparelser ved hulmursisolering tykkelse på tilføjet udvendig efterisolering 125 mm 225 mm 1½ stens massiv væg 1½ stens massiv væg med 50 mm isolering 1½ stens massiv væg med bagmur i lecasten 1½ stens massiv væg med 50 mm isolering 1½ stens væg med faste bindere pr. 600 mm uden isolering 1½ stens væg med faste bindere pr. 600 mm med hulmursisolering (130 mm) 1¼ stens massiv væg 1¼ stens massiv væg med 50 mm isolering 1¼ stens væg med faste bindinger pr. 600 mm uden isolering 1¼ stens væg med faste bindinger pr. 600 mm med 70 mm isolering 1 stens væg massiv væg 1 stens massiv væg med 50 mm isolering Energibesparelser ved udvendig efterisolering af facader og gavle, tung ydervæg 12

13 Facader IndustrIalIseret byggeri Etageejendomme fra 1960 til 1980 er som regel er betonelementbyggerier. Betonelementerne var såkaldte sandwichelementer med isolering imellem to lag beton. Isoleringen var fra mm midt i elementet og væsentlig mindre i kanterne, omkring vinduer og døre etc. Der er som regel ingen modvilje mod at efterisolere disse ejendomme udefra. eksisterende isolering i betonelement ny udvendig 125 mm 225 mm 50 mm 70 mm 100 mm Energibesparelser ved udvendig efterisolering af brystninger under vinduer, tung ydervæg 13

14 Vinduer Ældre muret byggeri Etageejendommene fra denne periode havde oprindeligt vinduer med ét lag glas, som blev muret ind efterhånden som ejendommen skød opad. Vinduerne var som regel delt op i mange mindre felter med sprosser imellem. Disse vinduer er som regel udført af kvalitetstræ, som nærmest ikke kan købes i dag, og er udført med mange fine detaljer, som et moderne vindue ikke har. Hvis vinduerne har været vedligeholdt eller sættes i stand fra bunden, kan de energiforbedres som beskrevet i de næste afsnit. Vinduer med et lag glas energirenoveres billigst muligt ved at forsyne dem med en forsatsramme med et energiglas på indersiden af vinduet. Hvis der i stedet for et energiglas isættes en energirude, isolerer selve forsatsruden lige så godt som et moderne vindue, der også typisk er forsynet med en energirude. Hele vinduet kommer så til at isolere omtrent lige så godt som de bedste nye vinduer på markedet, der typisk også har tre lags energirude. Forsatsrammen åbner indad, og den daglige udluftning kræver, at en del af vindueskarmen er let at rydde, så vinduet kan åbnes. Brug Videncentrets energiløsning: Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer Det kan godt betale sig at få en professionel snedker til at lave rammerne til forsatsglasset eller -ruden. Det forskønner vinduerne og gør det nemmere at åbne for den daglige udluftning og vinduespudsning på indersiden. Hvis vinduet er i Dannebrogsudførsel, kan det være en god ide at få forsatsrammen udført som Dannebrog. Hermed kan man nøjes med at åbne en del af vinduet, når der skal luftes ud. Det er vigtigt, at forsatsrammen slutter tæt til karmen på de eksisterende vinduer, for hvis der kommer varm fugtig luft ind imellem glassene, vil den kondensere på det kolde 1-lagsglas yderst. En omhyggeligt udført tætningsliste mellem forsatsrammen og vinduets karm løser dette problem. 14

15 En anden mulighed for at energirenovere vinduer med et lag glas er at forsyne dem med en koblet ramme med et energiglas. Rammen kobles på den eksisterende vinduesramme og følger med ud, når vinduet åbnes. Den koblede ramme kan også forsynes med en energirude, så vinduet isoleringsmæssigt næsten kommer på højde med de bedste moderne vinduer. Se Videncentrets energiløsning: Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Hvis vinduerne allerede er forsynet med en koblet ramme med et lag glas, energirenoveres der mest rentabelt ved at udskifte glasset til et energiglas eller en energirude. Den koblede ramme behøver man kun at åbne for vinduespudsning på indersiden. De koblede rammer kan med fordel fremstilles af en professionel snedker, så resultatet er noget, beboerne har lyst til at se på og bruge i mange år. Der findes firmaer, der har specialiseret sig i at fremstille og montere koblede rammer. Det er vigtigt, at den koblede ramme slutter tæt i falsen på karmen i de eksisterende vinduer, så varmen ikke smutter ud her. En omhyggeligt udført tætningsliste mellem den koblede ramme og falsen på karmen løser dette problem. I begge tilfælde er det vigtigt at kontrollere tætheden af fugen omkring vinduet. Hvis den ikke er tæt, bør den tætnes/fornyes, uanset om vinduet energiforbedres eller ej. Der kan forsvinde meget varme ud gennem utætte fuger. Udefra efterses og repareres en evt. mørtelfuge. Før der fuges, stoppes der omhyggeligt med isolering. Ved en indvendig istandsættelse bør man isolere bag sidefalsen og tætne denne mod varm luft indefra. Hvis vinduerne allerede er blevet udskiftet til nyere termovinduer inden for de sidste års tid, og vinduerne er i god stand, vil det ofte være rentabelt at skifte termoruderne til energiruder med varm kant. Jo flere sprosser og lodrette eller vandrette poster i vinduet, jo vigtigere er den varme kant. Derved bliver vinduet næsten lige så godt til at holde på varmen som nye C-mærkede vinduer, der typisk har 2 lags energiruder. Et nyt C-mærket vindue vil dog ikke have gennemgående sprosser, men energisprosser, som lader mere sol komme ind og mindre varme smutte ud. Se Videncentrets energiløsning: Udskiftning af termoruder Hvis vinduerne allerede er i dårlig stand, kan bygningens oprindelige udtryk genskabes ved at udskifte til vinduer i den oprindelige stil. Det giver en æstetisk god løsning og øger ejendommens værdi. Brug Videncentrets energiløsning: Udskiftning af termovinduer Tag en arkitekt med på råd vedr. udformningen af vinduerne eller find de gamle tegninger af ejendommen frem, og gå efter nogle nye koblede vinduer eller kassevinduer i den stil. Vinduets tætningslister mellem ramme og karm bør gennemgås i samme ombæring og udskiftes, hvis de ikke slutter tæt. Ellers forsvinder varmen bare ud gennem utæthederne. Fugen omkring vinduerne bør også gås efter og tætnes. Der skal så vidt muligt være en diffusionsåben fuge på ydersiden, stoppes med isolering mellem vindueskarm og væg og være en tæt fuge på indersiden. Hvis de oprindelige vinduer ikke længerne kan reddes, kan de udskiftes til nye vinduer i den oprindelige stil for at fastholde ejendommens værdi. Dvs., vinduer med kitfals og enkeltlagsglas yderst og en koblet ramme energirude inderst eller vinduer med kitfals og enkeltlagglas udvendigt og en forsatsramme med energirude indvendigt et såkaldt kassevindue. Begge dele findes i A-mærket udgave se Videncentrets energiløsning: Udskiftning af vinduer med et lag glas 15

16 Vinduer Nyere muret byggeri I det nyere murede byggeri gik man gradvist bort fra de småsprossede vinduer. I denne type ejendomme er det derfor nemmere arkitektonisk at skiftet vinduerne ud og få en gevinst på varmeregningen. Kvaliteten af træet i vinduerne er knap så god, og der er knap så mange fine detaljer som ved de helt gamle vinduer. Brug Videncentrets energiløsning: Udskiftning af vinduer med et lag glas Mange af disse ejendomme har allerede fået skiftet vinduerne ud en gang. Hvis vinduerne er velholdte og ikke fejler noget, er den rentable løsning at udskifte termoruderne til energiruder. Derved fås noget, der er tæt på at være et C-mærket vindue, som er det, de fleste vinduesproducenter sælger som standard. Brug Videncentrets energiløsning: Udskiftning af termoruder De vinduer, som er blevet monteret i fra 1970 og frem, er ofte af en dårlig kvalitet, så hvis de ikke er blevet holdt grundigt i orden, er de klar til udskiftning allerede. Brug Videncentrets energiløsning: Udskiftning af termovinduer Det er en god ide at gå efter vinduer, der holder så godt som muligt på varmen. Nye vinduer fås med 2-lags energiruder som standard. De bedste nye vinduer har dog 3-lags energiruder og er enten isolerede i ramme og karm, eller også er ramme og karm meget smalle for at minimere kuldebroer og lade så meget solvarme som muligt komme ind. De bedste vinduer er B- eller A-mærkede. Hvis vinduet er opdelt af enten lodrette eller vandrette poster, bør man gå efter vinduer, hvor ramme/karm og poster er isolerede på en eller anden måde. Det giver det bedste resultat energimæssigt, og der opnås mindre risiko for indvendig kondens. Se gerne efter det enkelte vindues E w i stedet for efter E ref, idet E w siger mere om vinduets energiformåen end E ref. Det vindue, der har det laveste E w, er det vindue, der holder bedst på varmen og samtidig lader mest sol komme ind. Når det nye vindue er sat i, skal der tætnes og isoleres omkring det. Der skal så vidt muligt være en diffusionsåben fuge på ydersiden, stoppes med isolering mellem vindueskarm og væg og være en tæt fuge på indersiden. 16

17 Vinduer Industrialiseret byggeri Vinduerne i det industrialiserede byggeri er som regel altid termovinduer uden nogen opdeling af vinduerne hverken i form af lodrette eller vandrette poster. Hvis vinduerne er i god stand, kan man ved at skifte termoruden ud til en energirude opnå ca. det samme som at sætte et nyt C-mærket vindue i. Brug Videncentrets energiløsning: Udskiftning af termoruder Hvis vinduerne står til udskiftning, bør arkitekturen også her bevares, så de nye vinduer, der monteres, svarer arkitektonisk til de gamle vinduer. Brug Videncentrets energiløsning: Udskiftning af termovinduer Gå efter vinduer der har mindst mulig E ref, dvs., B- eller A-mærkede vinduer. 17

18 Gulve Ældre muret byggeri De fleste etageejendomme fra denne periode har kælder. Hvis ikke den er efterisoleret og opvarmet, er det en god ide at efterisolere gulvet mod kælderen. Brug Videncentrets energiløsning: Hvis kælderen ikke har ret højt til loftet, vil der ikke være plads til de r, som der anbefales i energiløsningen. I dette tilfælde kan der indblæses isolering i gulvkonstruktionen under indskudsleret. Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder 10 bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder 9 bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder 8 bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder 7 bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder tykkelse på indblæst isoleringsgranulat under indskudslag 75 mm 100 mm 125 mm 150 mm Energibesparelse indblæst isolering under indskudsler Det giver varmere gulve og dermed en bedre komfort til dem, der bor i stueetagen. Såfremt kælderen ønskes opvarmet og brugt til opbevaring f.eks. i tilfælde af at loftetagen inddrages til lejligheder, og beboerne derved mister deres opbevaringsplads der, bør væggene og gulvene i kælderen isoleres efter følgende af Videncentrets energiløsninger: Udvendig efterisolering af kældervæg Efterisolering af kældergulv Hvis dette gøres, kan kælderen holdes varm og tør med mindre varme. Kældervæggen vil som regel kun kunne efterisoleres udefra under terræn, så der kan være en betydelig kuldebro på det stykke kældervæg, der stikker over terræn. 18

19 tykkelse på tilføjet udvendig efterisolering 200 mm 300 mm 1½ stens væg uden isolering (brystning) 3 stens væg uden isolering 3½ stens væg uden isolering 250 mm beton uden isolering 300 mm beton uden isolering 350 mm beton uden isolering 400 mm beton uden isolering Energibesparelser ved udvendig efterisolering af kældervæg Efterisoleringen af kældergulvet bør ifølge SBi i denne type ejendomme kun udføres med 100 mm isolering direkte mod den eksisterende afrettede jordoverflade, med mindre der foretages en grundig vurdering af funderingsforholdene. Mange etageejendomme fra disse år står nemlig på genbrugsfundamenter, som er meget gamle, og hvor fundamentets udformning derfor sjældent er kendt. tykkelse efterisolering 100 mm 100 mm mm leca Ingen isolering Energibesparelser ved efterisolering af kældergulv Hvis det kan lade sig gøre funderingsmæssigt uden risiko for, at bygningen sætter sig, er den bedste løsning helt klart med 150 mm kapillarbrydende lag helst i form af lecanødder, der også isolerer, dog kun ca. halvt så godt som standardisolering. Der sikrer, at isoleringen ikke bliver våd nedefra og dermed bevarer sin isoleringsevne. Samtidigt med efterisoleringsarbejdet bør kælderen sikres mod oversvømmelse både fra overfladevand og fra vand, der kommer fra kloaksystemet. Det vil bl.a. betyde, at den udvendige efterisolering af kældervæggen altid skal udføres sammen med et dræn. En indvendig efterisolering af kældervægge bør aldrig udføres. I baghuse kan der forekomme terrændæk, dvs. gulv støbt direkte mod jord. De bør efterisoleres efter Videncentrets energiløsning: Efterisolering af terrændæk Såfremt gulvet ikke er et terrændæk, men gulvbjælker i træ, der spænder fra facade til facade over en ofte meget lav krybekælder, kan krybekælderen i nogle tilfælde efterisoleres efter Videncentrets energiløsning: Efterisolering af gulv over krybekælder Den rentable efterisolering af gulv over krybekælder vil som regel være de 150 mm, som fugtteknisk er i orden. 19

20 Ingen isolering 50 mm tykkelse efterisolering 150 mm Energibesparelse ved efterisolering af krybekælder I mange tilfælde vil der ikke være plads til at efterisolere under gulvet, og derfor anbefales det at udføre et velisoleret terrændæk, hvis gulvet alligevel skal op i forbindelse med større renoveringsarbejder. Begge dele bør så vidt muligt kombineres med en udvendig efterisolering af soklen, der nedsætter varmetransporten fra gulvet og ud i jorden. Brug Videncentrets energiløsning: Efterisolering af sokkel I ingen tilfælde må der graves længere ned end til underside fundamentet, og intet af dette arbejde bør udføres uden at have en rådgivende ingeniør med speciale i geoteknik og fundering med inde over projektet. 20

21 Gulve nyere muret byggeri De fleste etageejendomme fra denne periode har kælder. Hvis ikke denne kælder er efterisoleret og opvarmet, er det en god ide at efterisolere gulvet mod kælderen. Brug Videncentrets energiløsning: Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder Etageadskillelsen vil i disse årgange ofte være et betondæk. Der er to muligheder for at efterisolere dette. Den ene mulighed vil være at isolere den nedefra. Det begrænser n, idet der skal være mindst 2 m til loftet i kælderen, når efterisoleringen er udført. tykkelse på isolering under beton 75 mm 100 mm 125 mm 150 mm Ingen isolering mm isolering Energibesparelser ved isolering af betondæk nedefra Hvis gulvet i stuetagen alligevel skal tages op af en eller anden grund, er det muligt at isolere oven på betondækket, idet trægulvet ofte er hævet over betonen f.eks. på strøer. Det kan betyde både en god komfort og en væsentlig energibesparelse, selvom n maksimalt må være 75 mm. tykkelse på isolering over beton 50 mm 75 mm Ingen isolering 50 mm isolering under betondæk Energibesparelser ved isolering af betondæk oppefra Den bedste løsning vil som regel være en kombination af isolering over og under betondækket. Hvis kælderen ønskes brugt til opbevaring og dermed ønskes tør og varm, kan den efterisoleres efter Videncentrets energiløsninger: Udvendig efterisolering af kældervæg Efterisolering af kældergulv 21

22 tykkelse på tilføjet udvendig efterisolering 200 mm 300 mm 300 mm beton uden isolering 350 mm beton uden isolering Energibesparelser ved udvendig efterisolering af kældervægge Hvis ejendommen er opført med terrændæk, kan det efterisoleres efter Videncentrets energiløsning: Efterisolering af terrændæk Hvis ejendommen er opført med krybekælder, kan den efterisoleres efter Videncentrets energiløsning: Efterisolering af gulv over krybekælder I begge tilfælde bør der udføres en radonsikring, når man alligevel er i gang. I begge tilfælde anbefales også en sokkelisolering se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af sokkel I ingen tilfælde må der graves længere ned end til underside fundamentet, og intet af dette arbejde bør udføres uden at have en rådgivende ingeniør med speciale i geoteknik og fundering med inde over projektet. 22

23 Gulve IndustrIalIseret byggeri Også i betonelementbyggeriet er der ofte kælder under ejendommen. Hvis kælderen er opvarmet, hvilket den tit er pga. opbevaring, bør der ske en efterisolering af kælderen efter Videncentrets energiløsninger: Udvendig efterisolering af kældervæg Efterisolering af kældergulv Såfremt dette udføres, kan kælderen holdes varm og tør for færre udgifter. tykkelse på tilføjet udvendig efterisolering 200 mm 300 mm 250 mm beton uden isolering 300 mm beton uden isolering 350 mm beton uden isolering 400 mm beton uden isolering Hvis ejendommen er opført med terrændæk, kan dette efterisoleres efter Videncentrets energiløsning: Efterisolering af terrændæk Hvis ejendommen er opført med krybekælder, kan denne efterisoleres efter Videncentrets energiløsning: Efterisolering af gulv over krybekælder Krybekælderen vil i denne type byggeri være med et betondæk, så der vil være mindre risiko for skimmeldannelse. I begge tilfælde anbefales det at udføre en radonsikring, når man alligevel er i gang. I begge tilfælde anbefales også en sokkelisolering se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af sokkel Af sikkerhedsmæssige årsager må der i ingen tilfælde graves længere ned end til underside fundamentet, og intet af dette arbejde bør udføres uden at have en rådgivende ingeniør med speciale i geoteknik og fundering med inde over projektet. 23

24 Kilder SBi-rapport 142: Københavnsk etageboligbyggeri , 1983 SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger, 2008 SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger, 2009 DAC, Arkitektur og energirenovering, Det murede etagebyggeri fra , 2011 GI, Renovering, 25 eksempler på vellykket renovering, 2012 AAA og IHA, Energirigtig og sund renovering Idekatalog,

25 Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. 25 Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Tlf

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND

TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND TJEKLISTE AF HUSETS ENERGITILSTAND Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet en række tommelfingerregler

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen Eksempel 1 ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri (1920-1960) UDGIVET JUNI 2012 Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange Dette eksempel viser, hvordan beslutningen om energirenoveringen

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm 6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm Energiløsninger I kapitel 5 har du fået idéer og værktøjer til at lokalisere energibesparelsespotentialer i bygningen. Ét af værktøjerne er de energiløsninger,

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en med en energirude

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail:

TAGKONSTRUKTION. Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Kælder Etageareal: Byggeår: Krybekælder. E-mail: Kortlægnings- og beregningsskema. Navn Ejer: Adresse: Tlf.: Antal beboere: Orientering hustag (nord= 0 grader. Øst = 90 grader) Udfyldes evt. senere Forbrug pr. år i kwh: (For hjælp: Bilag 2 og 3) E-mail:

Læs mere

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave.

Nødvendige skemaer og evt. skema til løsning ligger også bag denne opgave. Opgave 06 Klimaskærm Ved hjælp af tjekskemaerne for tagkonstruktion og facade (se kap. 5 eller bilag i kap. 12), samt energiløsningerne (dette kapitel eller kapitel 8), samt bilag kan du løse denne opgave.

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge. Energiløsning UDGIVET FEBRUAR 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Oprindelige bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport H C Andersens Vej 197 9800 Hjørring Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2011 til den 11. maj 2021. Energimærkningen er

Læs mere

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by: SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1 Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af mansardtag - indefra For at spare på energien bør mansardvægge og gulve i skunkrummet bag dem efterisoleres, hvis de er isoleret

Læs mere

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger

VVS faglæreruddannelse - juni 2014. v/ Kai Borggreen. Videncenter for energibesparelser i bygninger VVS faglæreruddannelse - juni 2014 v/ Kai Borggreen Videncenter for energibesparelser i bygninger Workshop: Materialer og værktøjer fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge Energiløsning UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Energiforbedring af vinduer med r Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med ét lag glas bør energiforbedres med en forsats ramme

Læs mere

Efterisolering af mansardtag - indefra

Efterisolering af mansardtag - indefra Energiløsning store bygninger UDGIVET SEPTEMBER 2014 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af mansardtag - indefra Ældre etageejendomme bygget fra ca. 1860 1930 kan være udført med mansardtag. Et mansardtag

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gefionsvej 24 7480 Vildbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 20. april 2011 til den 20. april 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bopladsen 4 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. februar 2012 til den 21. februar 2022. Energimærkningen er udført

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langgade 18D 8700 Horsens Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. august 2011 Til den 4. august 2021. Energimærkningen er udført

Læs mere

Energinotat for Frederikssundsvej 180 A-D. Efterisolering af gavle. Marts 2017

Energinotat for Frederikssundsvej 180 A-D. Efterisolering af gavle. Marts 2017 Energinotat for Frederikssundsvej 180 A-D Gaihede ingeniører og arkitekter, har efter aftale med AB Frederikssundsvej 180 A-D indledt en undersøgelse af energimæssige tiltag for ejendommen. Undersøgelsen

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fjordvej 7 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. november 2014 Til den 28. november 2024. Energimærkningen

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Bojskov Markvej 19 6070 Christiansfeld Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. maj 2011 til den 24. maj 2021. Energimærkningen

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Liste over tilskudsberettigede tiltag

Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag Liste over tilskudsberettigede tiltag fra lokal tilskudsordning på Ærø. Primær varmeforsyning (varmepumper, træpillekedel, oliefyr) Solvarmeanlæg /varmt brugsvand

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Langøparken 1B 4900 Nakskov Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. december 2011 Til den 22. december 2021. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Adresse: Carl Albretsens Vej 8 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Carl Albretsens Vej 8 Postnr./by: SIDE 1 AF 30 Adresse: Carl Albretsens Vej 8 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-013205-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Grævlingens Kvarter 8 4623 Lille Skensved Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. oktober 2012 Til den 3. oktober 2022. Energimærkningen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BOLIG - status og forbedringer Energimærkningsrapport Præstegårdsvej 39 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. februar 2012 til den 21. februar 2022. Energimærkningen er

Læs mere

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energimærkning nr.: 200049767 Gyldigt 7 år fra: 01-06-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: Skattergade 7A 5700 Svendborg BBR-nr.: 479-188130-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søndervang 17 6200 Aabenraa Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. maj 2015 Til den 29. maj 2025. Energimærkningen er udført

Læs mere

Energimærke. Adresse: Svendsgade 3 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Svendsgade 3 Postnr./by: SIDE 1 AF 10 Adresse: Svendsgade 3 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-016889-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger

10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger 10. Helhedsløsninger integrerede energispareløsninger: Pakkeløsninger På grafen nedenfor ses energiforbruget pr. kvadratmeter for energimærkede bygninger fra 1900 og så til nu. Der er et kæmpe potentiale

Læs mere

Standardværdier Indhold

Standardværdier Indhold Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sønder Alle 17 B Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-055812 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Storstrømsparken 34-40 Storstrømsparken 34 4760 Vordingborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 9. marts 2015 Til den 9. marts

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Baunevej 242 2630 Taastrup Bygningens energimærke: Gyldig fra 9. oktober 2012 Til den 9. oktober 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Karen Blixens Vej 36 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. april 2013 Til den 18. april 2023. Energimærkningen

Læs mere

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med let facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ, LET FACADE...

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

Ansøgning-kontrakt om tilskud

Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøgning-kontrakt om tilskud Ansøger Navn: El-varme Adresse: Postnr. og by: Olie Tlf. /mobil: E-mail: Naturgas Kontonr.: Reg.nr. (4 cifre) (10 cifre starter evt. med 0'er) Boligtype: helårsbolig: sommerhus:

Læs mere

Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering

Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering Aftalekæde og tilskudsoversigt B2C Isolering Skriftligt tilbud udarbejdes, hvor følgende tekst fremgår: Energibesparelsen overdrages til og håndteres af Energibolig, der vil kontakte dig omkring dette

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade

FACADEPAKKE. Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade FACADEPAKKE Pakkeløsning for energirigtig facademodernisering, hus med tung facade Facadepakke 2 INDHOLD Beskrivelse af pakkeløsning... Brug alle fordele... AFKRYDSNINGSSKEMA... SALGSVÆRKTØJ... EKSEMPEL

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kundeadresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kunde adresse Bygnings

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Rye Gade 1A 4060 Kirke Såby Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. september 2014 Til den 12. september 2024. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Søvej 99 4800 Nykøbing F Bygningens energimærke: Gyldig fra 26. juli 2012 Til den 26. juli 2019. Energimærkningsnummer 310001406

Læs mere

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestensborg Alle 23 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ny Munkegade 75 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-339178 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 25) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 18

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Solbjerg Hovedgade 67 8355 Solbjerg Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. august 2012 Til den 31. august 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

17.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

17.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 11 Adresse: Kjellerupsgade 27 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ahrendtsgade 012 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022448 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørregade 5 Postnr./by: 6920 Videbæk BBR-nr.: 760-033981 Energikonsulent: Kristian Rasmussen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt

Læs mere

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud.

Renovering. Hvad skal jeg vide, før jeg går i gang? I tvivl om energien? Hvordan kommer du videre? Her slipper varmen typisk ud. Hvordan kommer du videre? I tvivl om energien? 1. Kontakt en rådgiver Brug en energirådgiver, f.eks. en BedreBolig-rådgiver, til at hjælpe dig med at få overblik over, hvad der skal gøres i huset, og hvilke

Læs mere

Energimærke. Adresse: Gårdboesvej 19 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Gårdboesvej 19 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Gårdboesvej 19 Postnr./by: 9800 Hjørring BBR-nr.: 860-012348-001 Energikonsulent: Ole Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Anneksvej 2 8382 Hinnerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 21. januar 2016 Til den 21. januar 2026. Energimærkningen er

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søagerparken 045 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-151153 Energikonsulent: Heinrich Gisselmann Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sandbakkevej 55 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-007059 Energikonsulent: Jørgen Herold Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 14 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Søndre Landevej 60 Postnr./by: 6400 Sønderborg BBR-nr.: 540-025506 Energikonsulent: Vivian Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Alminde 15 4652 Hårlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. maj 2015 Til den 18. maj 2025. Energimærkningen er udført uden

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 36 Adresse: Holstebrogade 008 Postnr./by: 2100 København Ø BBR-nr.: 101-235068-001 Energikonsulent: Erik Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere