Det Kriminalpræventive Råd

Transkript

1 B O L I G P L A N L Æ G N I N G M E D T R Y G H E D O G T R I V S E L Det Kriminalpræventive Råd 1

2 INDHOLD 1 Kriminalpræventiv boligprojektering Publikationens formål Målgruppe Forventet effekt Baggrund Publikationer og pjecer om emnet Økonomi Forsikringsmæssige forhold... 5 Sammenfatning og konklusion Generelle forhold Tyveri, indbrud og hærværk Projektmæssige forhold Positive følgevirkninger... 9 Planmæssige overvejelser Befolkningssammensætning Samlokalisering Lokalplanlægning Private bygherrer, boligselskaber/-foreninger Boligadministrationen Ejendomsfunktionæren Information/kommunikation Kvartersopdeling Udearealer Adgangsveje og stier Trafikale forhold Indretning af fælleslokaler Væresteder Værksteder Boligtyper og -former Udformning generelt Etageboliger Tæt-lave bebyggelser Bygningsdele Generelt Ydervægge og tagkonstruktioner Vinduer Døre Låse og nøgler Belysning Særlige bygningsforhold Beboerinddragelse Fælles områdebevidsthed og ansvarlighed Boligadministrator/afdelingsbestyrelse Beboerrådgiveren Ressourcepersoner Nabohjælp Litteraturliste 29 Checkliste, til kopiering 30 2

3 FORORD Gennem adskillige år har Det Kriminalpræventive Råd arbejdet med at udvikle rådgivning om forhold, som har betydning for kriminalitetsbelastningen i et by- eller boligområde, og dermed for de levevilkår, som beboerne har eller vil få. Summen af de erfaringer, som ikke blot rådet men også en række sagkyndige organisationer på boligområdet har indhøstet, er ikke hidtil blevet indarbejdet systematisk i bygge- og boligsektoren. Med denne publikation Kriminalpræventiv boligprojektering har rådet søgt at samle alle erfaringer på en måde, der gør dem umiddelbart tilgængelige for bygge- og boligsektoren. Med det sigte at få det kriminalpræventive aspekt indarbejdet som en fast bestanddel i ethvert boligbyggeri. Det kriminalpræventive aspekt handler ikke kun om at reducere kriminalitet. Også beboernes oplevelse af tryghed er bærende. Når de første streger er slået i et byggeprojekt, er nogle helt basale rammer lagt for de kommende beboeres trivsel og tryghed. Derfor starter den kriminalpræventive tankegang allerede på den bare mark - og skal gå gennem hele byggeriet som en rød tråd, helt på linie med fx krav til fundering, bygningskomponenter osv. Kriminalpræventiv boligprojektering er blevet til i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Carl Bro as, AK83 Arkitektkontoret A/S, Boligselskabet Lejerbo og Det Kriminalpræventive Råd. Virkeliggørelsen af rådets ønske om at udgive denne publikation havde ikke været mulig uden økonomisk bistand. En tak skal derfor rettes til Boligministeren, Realkredit Danmark, BRF-Kredit, Nykredits Fond, Købstædernes almindelige Brandforsikring og Nordflex Assurance Agentur A/S. Eva Smith Rådsformand Udgivet 1996 af Det Kriminalpræventive Råd Odensegade 5, 2. sal Kbh. Ø Tlf.: , Fax.: Efter forudgående arbejde i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra: Carl Bro as, AK83 Arkitektkontoret A/S, Boligselskabet Lejerbo og Det Kriminalpræventive Råd Redaktion: Allan Dalgaard, Karsten Ive, Poul Kimose, Jesper Nystad, m.fl. Design & illustrationer: Nystad & Simonsson Foto: AK83, Boligselskabet Lejerbo og DKR 1. udgave, 1. oplag, eksemplarer Kopiering tilladt med kildeangivelse ISBN Tryk: Tonø Grafisk 3

4 1 1.1 Publikationens formål 1.2 Målgruppe Formålet med denne publikation er at give byggeriets parter en vejledning i at indarbejde kriminalpræventive aspekter i boligbyggeriet. Publikationen dækker primært nybyggeri, men dens idéer og tanker kan også benyttes ved eksisterende boligbyggeri. Det kan være ved byfornyelse, om- og tilbygninger, ændringer af udendørs arealer etc. Vejledningen henvender sig primært til politikere, bygherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, boligadministratorer, kommunale forvaltninger og byplanlæggere. 1.3 Forventet effekt 1.4 Baggrund Ved at få byggeriets parter til at medtage de kriminalpræventive tiltag allerede i planlægningsfasen sikres et socialt og teknisk velfungerende boligbyggeri. Det vil bidrage til at tiltrække aktive og engagerede beboere, der i kraft af bo-glæde bidrager til at sikre tryghed og trivsel i boligområdet, og derved begrænse kriminaliteten. Undersøgelser og erfaringer har vist, at hærværk oftest udøves af beboerne i bebyggelsen og ikke af udefra kommende personer. Det har endvidere vist sig, at det i eksisterende bebyggelser er muligt med forholdsvis enkle midler at begrænse hærværk og anden lignende kriminalitet med op til 40%. SBI-byplanlægning 72: Forebyggelse af kriminalitet. En undersøgelse af 6 boligområder i Københavns omegn, 1996, viser at god oversigt og åbenhed i undersøgelsens tæt-lave bebyggelser, har medvirket til at holde indbrud i beboelse på et lavt niveau. Af samme undersøgelse fremgår det, at en aktiv indsats fra ejendomsfunktionærernes side overfor beboerne og generel overvågning af området medvirker til at holde kriminaliteten i bebyggelsen på et lavt niveau. God oversigt og åbenhed i tæt-lave bebyggelser har medvirket til at holde indbrudskriminalitet på et lavt niveau. 4

5 1.5 Publikationer og pjecer om emnet Det Kriminalpræventive Råd har gennem årene udgivet en række pjecer og publikationer, der hver for sig behandler dele af emnerne i denne anvisning. Emner, der vedrører boligbyggeri i disse pjecer, er medtaget. Dansk Standard har udgivet tre publikationer på området. De omhandler forebyggelse af indbrudskriminalitet, vold og hærværk samt kriminalitet på byggepladser. De nævnte publikationer har nummer DS 471, DS/R 470 og DS 476. Dansk Standards hæfter omfatter teknisk forebyggelse af kriminalitet. De emner, der i disse publikationer relaterer til boligbyggeri, er medtaget i denne anvisning. For yderligere information henvises til litteraturlisten. 1.6 Økonomi Projektering af byggeri efter retningslinierne i denne publikation må selvsagt give anledning til overvejelser om, hvordan og i hvilket omfang anlægs- og driftsomkostningerne bliver påvirket. Det må imødeses, at udgifterne i bygge- og anlægsfasen vil blive forøget. Såfremt de kriminalpræventive anvisninger følges helt fra projekteringens begyndelse viser erfaringerne, at merudgiften udgør nogle få procent (2-4%). Driftsomkostningerne vil til gengæld blive nedsat med adskillige procent. Erfaringer viser som nævnt, at hærværksskader kan reduceres med op til 40%. En række andre positive følgevirkninger vil ligeledes nedbringe driftsomkostningerne, jf. pkt I alle tilfælde er der på længere sigt tale om lønsomme dispositioner, set fra såvel en privat- som en samfundsøkonomisk synsvinkel. 1.7 Forsikringsmæssige forhold Opmærksomheden henledes på, at forsikringsselskaberne ofte har en række kvalitetskrav til både elektronisk og mekanisk sikring som en betingelse for forsikringstegning -og dækning. Disse krav er ikke nødvendigvis omfattet af indholdet af denne publikation. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Assurandør-Societetet (SKAFOR) eller det enkelte forsikringsselskab. 5

6 2 SAMMENFATNING OG KONKLUSION Trivsel og tryghed har både en teknisk og en menneskelig side Kimen til kriminalitet findes i alle boligområder. Derfor har det været arbejdsgruppens intention at udarbejde en vejledning, der retter sig mod den konkrete planlægning og projektering af boliger og boligområder. Det har været en del af opgaven at samle og videregive allerede kendte anvisninger om emnet, så planlæggere af nyt byggeri kan medvirke til at reducere kriminaliteten mest muligt. Som en integreret del af kriminalpræventiv boligprojektering indgår bl.a. bestræbelserne på at forstærke beboernes tryghed og områdebevidsthed i lokalområdet. Publikationens grundlæggende holdning er den, at det er muligt at forebygge kriminalitet gennem bevidst udformning af udearealer og af bygninger til beboelse og til fælles arrangementer. Begrænsning af kriminalitet øger tryghed og trivsel i de enkelte boligområder og en god ring kan sluttes. Bestræbelserne må dog aldrig få et sådan omfang, at dagligdagen er fyldt med mistænkeliggørelse, aflåsning og bomme. Det har været arbejdsgruppens ønske at bevare og styrke åbenhed og tillid i boligområderne. Alle tiltag skal virke som naturlige elementer i boligområderne. Denne publikation søger også at fremdrage visse overvejelser, som - hvis de medtages på projektstadiet - vil kunne nedbringe skaderne som følge af hærværk og indbrud. Nøgleordene i en kriminalpræventiv boligprojektering er: Åbenhed i information og kommunikation. Overskuelighed. Klare tilhørsforhold. Områdebevidsthed. Stabile og sikre bygningsdele. Fællesskab. Ansvarlighed. Tryghed. Trivsel. Reel beboerindflydelse og deltagelse. 6

7 3 GENERELLE FORHOLD 3.1 Tyveri, indbrud og hærværk Af hensyn til læsernes rette forståelse, er det nødvendigt kort at forklare de følgende begreber: Tyveri Tyveri (også kaldet simpelt tyveri) foreligger, når gerningsmanden uden brug af andet end list eller snilde tilegner sig andres værdier. Simpelt tyveri kan i visse tilfælde give anledning til ødelæggelser, men det er sjældent i boligområder. Indbrud Indbrud (også kaldet indbrudskriminalitet) foreligger, når gerningsmanden skaffer sig adgang til et rum (fx en bolig) ved vold mod bygningen eller på anden unormal vis. Indbrud medfører som regel beskadigelser i forbindelse med opbrydning af vinduer eller døre, men sådanne ødelæggelser betragtes som følgeskader og ikke som hærværk. Hærværk Hærværk foreligger, når gerningsmanden ødelægger eller beskadiger ting for ødelæggelsens egen skyld. Det er altså den bevidste ødelæggelse, som er målet. Det betragtes også som hærværk, når der udvises så grov destruktiv adfærd, at man burde kunne indse, at ødelæggelse ville blive resultatet, selv om det ikke direkte var formålet. Graffiti er en særlig form for hærværk. Forudsigelige beskadigelser Forudsigelige beskadigelser er den form for ødelæggelse, som enten er en følge af børn og unges leg og til tider voldsomme adfærd og/eller en kombination af almindelig daglig brug og forkert materialevalg. Sådanne skader opfattes ofte fejlagtigt som hærværk. For at minimere disse ødelæggelser, er det derfor af afgørende betydning, at boligområder planlægges således, at vore børn og unge har mulighed for at udfolde sig, uden at der opstår unødige skader på grund af forkert projektering eller for dårligt materialevalg. 7

8 GENERELLE FORHOLD 3.2 Projektmæssige forhold Den kriminelle belastning i boligområder varierer fra sted til sted. Når et nyt boligbyggeri planlægges, er der en række risikofaktorer, som bør vurderes. Hvor meget kriminalitet er der generelt i området? Er der særlig risiko for, at byggeriet vil tiltrække kriminalitet - fx indbrud? Vil der være meget eller lidt færdsel i det fri? Vil der blive mulighed for at beboerne kan observere? Hvor lang tid må der påregnes, inden politiet kan være fremme? Bygherrer og rådgivere bør i denne forbindelse søge hjælp gennem samarbejde med de lokale myndigheder, herunder kommunens SSP-udvalg. SSP-udvalget er et etableret samarbejde mellem Skole/fritidsforvaltning, Social/sundhedsforvaltning og Politiet om forebyggelse af kriminalitet blandt børn og unge i lokalområdet. Typiske forhold omkring områder og bygninger, som gør dem særligt udsatte for skader, er i øvrigt: Præg af anonymitet. Uklare tilhørsforhold. Tilsyneladende mennesketomme og uden tilsyn. Beliggenhed uden for offentlige veje og stier. Placeret, så oversigt fra omliggende bygninger er vanskelig eller umulig. Eksempler på sådanne steder i boligområder kan være fælleshuse, garager, cykelskure, renovationsbygninger, kældre, lofter o.l. Når der er taget stilling til disse forhold, kan man beslutte følgende: Tilrettelæggelse af den overordnede indretning af boligområdet (bygningernes placering, fællesfaciliteter, udearealer, fritidsfaciliteter, vej- og stisystem mv.). Boligernes indretning og placering af barrierer til afgrænsning af privat, halvprivat, halvoffentligt og offentligt område. Hvor godt skal bygningerne sikres for at modstå indbrud og hærværk i området? Er det nødvendigt med særlige sikringsforanstaltninger på specielt udsatte steder? Skal der etableres særlig tryghedsskabende belysning? Krav til nøgle-/låsesystemer. Hvordan sikrer man, at sikringsniveauet til stadighed er i orden, og hvem har ansvaret? På hvilken måde inddrages de kommende beboere bedst i disse beslutninger? 8

9 GENERELLE FORHOLD 3.3 Positive følgevirkninger Hvis der i planlægningen tages højde for ovenstående, og der etableres en reel beboerindflydelse på indretningen af byggeriet, vil det styrke en fælles ansvarsfølelse blandt beboerne. Dette vil medføre en reduktion af tyveri, hærværk og anden destruktiv adfærd med konkrete gavnlige følgevirkninger, som fx: Færre fraflytninger. Lavere vedligeholdelsesomkostninger. Mindre huslejetab på tomme lejligheder. Smukke og velholdte bygninger og udearealer og dermed positivt image i egen og offentlig bevidsthed. Flere midler til rådighed til støtte for beboerinitiativer. Etablering af en reel beboerindflydelse, styrker den fælles ansvarsfølelse. Generelle forhold Er der én person, der under planlægning og projektering har ansvaret for, at de kriminalpræventive forhold bliver tilgodeset/drøftet? Er kommunens SSP-udvalg spurgt om områdets kriminelle belastning? Er der taget hensyn til, om byggeriet evt. vil tiltrække kriminalitet? Er politiets udrykningstid vurderet ved planlægningen? Er bebyggelsen placeret optimalt i forhold til offentlige veje og stier? 9

10 4 PLANMÆSSIGE OVERVEJELSER 4.1 Befolkningssammensætning 4.2 Samlokalisering 4.3 Lokalplanlægning De enkelte boligbebyggelser bør så vidt muligt indrettes, så der er mulighed for integration af mennesker med forskellige aldersmæssige, sociale og etniske baggrunde. Dette vil bl.a. kræve stor variation i boligstørrelser og -former inden for samme bebyggelse. Samlokalisering vil sige blanding af boliger med erhverv, kultur- og fritidsfaciliteter, således som det kendes fra ældre selvgroede bysamfund. Det vil være stærkt ønskeligt at tilstræbe en sådan samlokalisering. Det vil bl.a. betyde, at områderne lever det meste af døgnet og ikke ensidigt anvendes til beboelse. Samlokalisering kræver engageret medvirken fra de overordnede planlæggende myndigheder, ligesom det forudsætter politisk vilje. Kommunale myndigheder skal åbne mulighed for spændvidde i lokalplankravene. Det vil medvirke til gode fremtidige naborelationer, hvis lokalplanarbejdet kan foregå i dialog mellem nuværende og fremtidige beboere i området. 4.4 Private bygherrer/boligselskaber/-foreninger 4.5 Boligadministrationen Ved såvel nybyggeri som ved renoveringsopgaver bør bygherren/boligselskabers/-foreningers bestyrelser være opmærksomme på værdien af en aktiv beboerinddragelse så tidligt i forløbet som muligt. Endvidere bør bygherren være opmærksom på at inddrage relevante faglige eksperter fra såvel egen organisation som kommunale myndigheder, med henblik på bedst muligt at sikre beboernes levevilkår. Boligadministrationerne bør - foruden de rent økonomiske forhold - også have øje for værdien af at inddrage beboerne aktivt i såvel planlægnings- som etablerings- og ibrugtagningsfasen. Administrationerne bør indlægge dette som et krav i de kvalitets-/funktionskrav og standardbetingelser, som udarbejdes omkring alle former for byggeri i de enkelte boligadministrationer. 4.6 Ejendomsfunktionæren Som daglig ansvarlig for boligområdernes drift og vedligeholdelse bør en ledende ejendomsfunktionær indgå som naturlig samarbejdspartner i forbindelse med tilrettelæggelse af nyt byggeri. Ved renovering af eksisterende byggeri og udearealer bør byggeriets ejendomsfunktionærer indgå som samarbejdspartnere. 10

11 PLANMÆSSIGE OVERVEJELSER 4.7 Information/kommunikation I planlægningsfasen er der tidligst muligt brug for information om nybyggeriet/ renoveringen til kommende/eksisterende beboere og til det omgivende samfund. I etableringsfasen bør der søges skabt information til og kommunikation med kommende beboere. I ibrugtagningen bør der lægges vægt på grundig information om boligområdets husorden og normer. Dette kan ske ved indflyttermøder og ved fremstilling af beboermapper (velkomstmappe). Bygherre og projekterende bør overveje fysiske rammer for den løbende information i byggeriet. Planmæssige overvejelser Er ventelisten anvendt til at inddrage de kommende beboere? Er der planlagt et informationsmøde om byggeriet? Er erfaringerne fra boligselskabets beboerrådgiver inddraget? Er det lokale SSP-udvalg orienteret om byggeriet? 4.8 Kvartersopdeling Boligbebyggelser bør opdeles i socialt overskuelige enheder: Maksimalt 50 boliger i én gruppe vil give mulighed for dannelse af nærgruppe, dvs. en kreds af personer ( pers.), der har et tilhørsforhold til samme sted, og hvor de fleste kender hinanden af udseende. Mindre enheder giver mulighed for opdeling i nabogrupper, dvs. en kreds af personer (20-80 pers.), der har et tilhørsforhold til samme sted, og hvor de fleste kender mere til hinanden end blot af udseende. Store boligområder bør derfor underopdeles i kvarterer med individuelle særpræg og varierende boligsammensætning, gerne med blanding af udlejningsog ejerboliger. Det er vigtigt, at den enkelte beboer føler interesse og samhørighed med sit kvarter; det bidrager til naturlig selvjustits og dermed til en sænkning af områdets kriminelle belastning. 11

12 PLANMÆSSIGE OVERVEJELSER 4.9 Udearealer Karakterfulde og smukke nærmiljøer i boligkvarteret er stærkt medvirkende til at øge beboernes glæde ved deres område. Derfor bør der ved projektering af boligbebyggelser tænkes på de fremtidige friarealer i området. Findes der på grunden fx karakterfuld gammel bevoksning, bør det indgå i planlægningen, om bebyggelsen kan udformes således at bevoksningen respekteres. Det vil også være ideelt, hvis der er mulighed for at etablere legeskov til de større børn med udfoldelsesmuligheder omkring planter, jord, vand og ild. Boligbebyggelsernes udearealer bør ved nybyggeri afvente færdiggørelse af de områder, som er beboernes opholds- og legearealer; de kan fx henligge græssåede det første år efter indflytningen, således at den naturlige anvendelse opstår intuitivt. Der bør i byggeregnskabet afsættes penge til denne forsinkede indretning, som skal foregå i samarbejde med beboerne. Det vil medføre interesse fra beboernes side, og dermed større bo-glæde og ønske om at bevare sit område smukt og indbydende. Opholds- og legearealer bør, ved nybyggeri, afvente færdiggørelse, således at den naturlige anvendelse opstår intuitivt. Udearealer Findes der på grunden bevaringsværdig bevoksning? Kan den nye bebyggelse placeres på grunden uden større træfældninger? Er friarealerne udlagt med henblik på beboernes egen senere indretning? Er blot hovedstierne anlagt? 12

13 PLANMÆSSIGE OVERVEJELSER 4.10 Adgangsveje og stier Det er vigtigt for beboere i alle aldre, at vejen fra boligens yderdør til en befærdet offentlig vej er tryg og sikker. Det må ikke være således, at nogen med rette kan sige, at de er bange for at færdes omkring boligen fx om aftenen. Denne publikation beskæftiger sig alene med de interne adgangsveje og -stier, idet det forudsættes, at det offentlige vejsystem er velgennemtænkt og godt belyst. Det er muligt at gøre adgangsvejene til både ejendommen og til den enkelte bolig tryg og sikker. I mange tilfælde behøver det ikke at koste noget, hvis man blot tager dette forhold med helt fra den første planlægning af et byggeri. Anderledes vil det være, hvor der er tale om et bestående byggeri, hvor adgangsvejene skal forbedres. Her vil der naturligvis blive tale om udgifter. Disse kan være betydelige, men der kan også være tilfælde, hvor investeringen fx er begrænset til opsætning af nogle få lamper. Stisystemet på grunden planlægges efter de samme principper som adgangsvejene. Stierne skal så vidt muligt være synlige fra boligernes vinduer, og der må ikke være skjulesteder for eventuelle kriminelle personer. Dette gælder for alle interne stier, således også forbindelser til affaldsrum, legepladser, cykelskure, tørrepladser, depoter, kældernedgange etc. Eventuelle beplantningsbælter, som skal adskille bygninger og steder med færdsel eller ophold, bør udformes og vedligeholdes med omhu, så oversigtligheden ikke forringes og der ikke skabes skjulesteder. Set ud fra et kriminalpræventivt synspunkt bør et boligområdes indre arealer have så få adgangspunkter fra omliggende gader, veje og stier som muligt. Hensigten er at undgå for mange bagudgange og alternative flugtveje for uvedkommende. Adgangsveje og stier Er adgangsvejene ind til ejendommen fuldt synlige fra ejendommens vinduer? Kan en hyrevognschauffør, fra sin vogn, se sin kunde hele vejen til ejendommens hoveddør? Er adgangsvejene velbelyste? Er yderdørene synlige for personer, der naturligt passerer bygningen? Er alle stisystemer på grunden synlige uden nicher og døde vinkler? Er beplantningen på grunden udformet, så oversigtsforholdene ikke forringes, efterhånden som planter og træer gror til? Er der færrest mulige veje og stier fra de omkringliggende gader? 13

14 PLANMÆSSIGE OVERVEJELSER 4.11 Trafikale forhold Den daglige trafik - kørende og gående - bør placeres i tætliggende parallelle veje med indbyrdes visuel kontakt af hensyn til overskuelighed og sikkerhedsfølelse. Man kan fortsat praktisere trafikdifferentiering, men det bør tilstræbes, at de enkelte trafikarter kan se hinanden. Hvis fx hovedstierne placeres separat og gennem tæt bevoksning, sker der ofte det uheldige, at de gående i stedet vælger bilvejene, fordi de her føler sig tryggere. De enkelte trafikarter kan fx adskilles ved kantstene, steler, beplantning og lignende foranstaltninger, således at trafiksikkerheden tilgodeses. Af hensyn til overblikket bør adskillende beplantning enten være lavere end ca. 0,5 meter eller opstammet til ca. 2 meter. P-pladser af enhver art bør udformes i mindre enheder og placeres synlige fra omgivende boliger, så risikoen for tyveri og hærværk på parkerede køretøjer minimeres. Trafikale forhold Er den kørende og gående trafik planlagt med indbyrdes visuel kontakt? Er P-pladserne og adgangsvejene hertil synlige fra boligerne? Er beplantningen på grunden lavere end ca. 0,5 meter eller opstammet til ca. 2 meter? 4.12 Indretning af fælleslokaler I forbindelse med nybyggeri og renoveringsopgaver bør beboerne have direkte indflydelse på indretning af fælleslokaler, som altid bør etableres. Lokalerne bør placeres med en attraktiv beliggenhed og projekteres så tilpas fleksible, at de kan tåle hårdhændet behandling og anvendes til mange formål. Fælleslokalerne bør desuden være lette at ombygge, således at der kan ske ændringer, som beboerne har direkte indflydelse på. Fælleslokaler bør have en attraktiv beliggenhed, og kunne anvendes til mange formål. 14

15 PLANMÆSSIGE OVERVEJELSER 4.13 Væresteder Ved væresteder forstås lokaliteter, hvor beboerne kan mødes om nye initiativer og aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at der etableres sådanne væresteder, som bliver drevet på beboernes præmisser og ansvar. Der kan være en vis overlapning mellem fælleslokaler og væresteder, men selvstændige væresteder kræver et vist opland. Væresteder kan således være fælles for et større område, hvor fælleslokaler er små lokale enheder, tilhørende et lille boligkvarter. Som eksempler på værestedsfunktioner kan nævnes: Indendørs: Børneklubber. Klub for unge. Café for voksne. Bordtennis-/billardklubber. Pensionistklubber. Andre klubber efter behov og ønsker. Udendørs: Haveklub/udemiljø. Bålplads/havegrill. Legepladser. Nyttehaver. Skateboardbaner, BMX-baner. Lege- og boldspilsaktiviteter Værksteder Som eksempler på værksteder kan nævnes: Gør-det-selv klub/reparationsværksted. Tøjbytning. Bogbytteklub. Legetøjs- og spilbytning. Fælleslokaler og væresteder Er der indrettet fælleslokaler i bebyggelsen? Er fælleslokalerne anvendelige til forskellige formål samtidigt? Er der sikre depot- og opbevaringsrum i forbindelse med fælleslokalerne? Er der anvendt solide konstruktioner og materialer til fælleslokalerne? Er der indrettet væresteder i bebyggelsen? 15

16 5 BOLIGTYPER OG -FORMER 5.1 Udformning generelt Tilhørsforhold Områdekarakter Beboere skal have mulighed for at føle tilknytning til deres område. Dette er en følsom problemstilling, hvor sociale, kulturelle og andre faktorer spiller ind. Men bygherrer og projekterende kan bidrage ved at lægge vægt på bygningers og udearealers individualitet og visuelle fremtræden i forhold til omgivelserne. De projekterende skal så vidt muligt, som en bevidst del af den kriminalpræventive tænkning, opdele boligbyggerier i op til fire områder: Privat område Område omgivet af barrierer, og med mulighed for kontrol med personers adgang og ophold. Det er fx boliger, opholdsrum og private haver. Halvprivat område Område omgivet af barriere, og med begrænset mulighed for kontrol med personers færden. Området har mere privat end offentlig karakter og kan fx være indgangspartier og trappeopgange. Halvoffentligt område Område med mere offentlig end privat karakter, omgivet af barrierer, men med begrænset mulighed for at påvirke personers adgang. Det er fx et boligområdes stisystem og p-pladser. Offentligt område Område med fri adgang, i hvert fald en del af døgnet, og uden adgangskontrol. Det er fx gader og veje for almindelig færdsel og parker. Etagehus med halvoffentligt område umiddelbart foran ejendommen, og halvprivat område bagved ejendommen. Tæt-lav bebyggelse med halvprivat område umiddelbart foran ejendommen, samt privat område bagved ejendommen. 16

17 BOLIGTYPER OG -FORMER Barrierer og sikringsforanstaltninger De synlige overgange mellem de enkelte områder, som er nævnt ovenfor, bør markeres af barrierer. Det kan være enten fysiske barrierer i form af hegn, mure etc., eller det kan være symbolske barrierer i form af skilte, beplantning, belægningsskift o.lign. I projekteringen bør der bevidst arbejdes med udformningen af disse barrierer, da de bidrager til en præcisering af bygninger og udearealers disponering og tilhørsforhold. Dette har en gunstig effekt i retning af at forhindre tyveri og hærværk. Områdekarakter og barrierer Er der en klar opdeling i privat, halvprivat, halvoffentligt og offentligt område? Er disse områder opdelt ved hjælp af barrierer? Kan beboerne både have et udendørs privatliv og samtidig undgå at føle sig isolerede? 5.2 Etageboliger Privat område De enkelte boliger er beboernes private område, som skal opfylde de elementære krav til såvel isolation som social kontakt: Det skal være muligt at opholde sig ugeneret i boligen, men man skal også kunne orientere sig ud på omgivelserne. I etageboliger bør man i denne forbindelse tænke på, at jo højere man kommer op i bygningen, des sværere har man ved at overskue de nære omgivelser. Dette forhold betyder, at man skal tænke på udformning og placering af vinduer, altanbrystninger etc., for at sikre at beboerne let kan observere nærmiljøet. Private altaner, samt udgang til privat terrasse. 17

18 BOLIGTYPER OG -FORMER Halvprivat område Hvor mennesker bor over hinanden, må der nødvendigvis forekomme adgangsveje, som er fælles for flere boliger. Det vil sige, at der forekommer et halvprivat område - typisk en trappeopgang - hvis tilhørsforhold bør tydeliggøres og bearbejdes individuelt, således at beboerne kender og føler tryghed ved netop deres fællesområde. Hvor det er muligt, vil opgangshaver med opholdsmuligheder ofte være en god måde at udstrække det halvprivate område i terrænet. Dette tjener to formål: Det giver nabogruppen ( opgangen ) mulighed for fælles privat udeareal til socialt samvær. Der skabes en bufferzone mellem bygningen og de halvoffentlige veje og stier, hvilket besværliggør adgang for uvedkommende. Det er en forudsætning, at opgangshaverne tydeligt er afgrænset fra udearealerne i øvrigt. Der må ikke være dækket for ind- og udsyn, og der må ikke forekomme skjulesteder. Ud over en udvendig opgangshave, vil det være en kvalitet, hvis der etableres fælles indendørs opholdsrum i direkte tilknytning til boligernes adgangsveje. Disse lokaler vil af beboergruppen (nabogruppen) opfattes som deres private område - en slags udvidelse af boligerne - hvorfor der vil være et naturligt ønske om at passe på lokaliteten. Der bør være så stor grad af sikkerhed, at lokalerne kan møbleres. Opgangshaver er en god måde at udstrække trappeopgangens halvprivate område ud i terrænet. 18

19 BOLIGTYPER OG -FORMER 5.3 Tæt-lave bebyggelser Privat område Beboerne har oftest direkte adgang fra terræn, hvorfor de har tættere kontakt med omgivelserne end beboerne i etageboligerne. Derfor bør indgangsdøre placeres synlige fra andre boliger, og en veldefineret bufferzone i en eller anden form bør etableres Disse boligformer projekteres ofte med private haver, omgivet af fysisk barriere i form af hæk, hegn eller lignende. Her bør der tages højde for såvel ønsket om privatliv som indbrudssikkerhed. Tæt-lave bebyggelser projekteres ofte med private haver omgivet af hæk, hegn eller lignende Halvprivat område I forhold til etageboliger har fælles adgangsveje i tæt-lave bebyggelser en anden karakter: Der forekommer normalt ikke halvprivate indendørs områder, fælles for flere beboere. Ved tæt-lave bebyggelser bør der tænkes i fysiske rammer, der spontant etablerer kontakt mellem nabogrupper. Dette medfører en anden disponering af de nære udenomsarealer end tilfældet er i etageboligerne. Der bør bl.a. tænkes i andre måder at etablere de fysiske rammer for, at nabogrupper kan mødes spontant på neutral grund i tæt forbindelse med de enkelte boliger, fx ved at etablere torve, legestræder, sladrebænke og/eller vandspejl. Etage -og tæt-lave boliger Kan man opholde sig ugeneret i boligen? Har man fra boligen bekvemt udsyn til de nære omgivelser? Kan man fra boligen se, hvem der nærmer sig entrédøren? Er der fysiske muligheder for at mødes med naboer uden for boligen; også i regnvejr? 19

20 6 BYGNINGSDELE 6.1 Generelt De fleste indbrud i bygninger til beboelse begås af amatører. Det er i stort omfang muligt at forhindre disse indbrud ved hjælp af forholdsvis enkle tekniske sikringsforanstaltninger. Grundlæggende drejer det sig om, at bygningerne og de enkelte bygningsdele er udformet således, at tyven opgiver på forhånd, fordi han anser et indbrud for at være: For risikabelt eller for svært. Sikkerheden i boligbyggeri afhænger også af de individuelle sikringsforanstaltninger i byggeriet. Disse foranstaltninger skal i et vist omfang opbygges og vedligeholdes af beboerne selv. De grundlæggende sikringsforanstaltninger skal dog være medtaget i projekteringsfasen. Projekteringen skal udføres i samarbejde med beboerne, så der i størst mulig omfang skabes tryghed i miljøet Konstruktiv udformning og materialevalg Omfanget af kriminalitet og især hærværk forøges i områder i forfald. Derfor er det vigtigt, at specielt bygningsoverfladerne vælges i en smuk, men robust og gennemprøvet udførelse. Disse skal tåle en ofte hårdhændet behandling og skal samtidig være lette at rengøre (fx efter graffiti) og vedligeholde. Konstruktioner, der skal stå i offentlige områder, skal selvfølgelig være mere robuste i alle henseender end i private og halvprivate områder, men tingene bør aldrig signalere en udpræget mistillid til personerne i området, da dette kan provokere til at prøve kræfter på objektet. 6.2 Ydervægge og tagkonstruktioner Ydervægge Ved udformning af ydervægge skal man tænke på, at fremspring og lignende kan bruges til at klatre på. Altandøre og vinduer vil herved kunne blive tilgængelige for eventuelle tyve. Vær opmærksom på, at konstruktionerne ikke bliver for lette at skille ad eller gennembryde. Det er vigtigt at bygningsoverflader og konstruktioner vælges i en smuk, men robust og gennemprøvet udførelse. 20

21 BYGNINGSDELE Tagkonstruktioner Indbrudsrisikoen minimeres, hvis tagene har en vis hældning. Et skrånende tag gør det svært at få fodfæste til at foretage en gennembrydning. Flade og næsten flade tagkonstruktioner kan virke som adgangsveje for indbrudstyve til vinduer og ovenlys. Dette bør der tages hensyn til ved konstruktion og materialevalg. Man bør sørge for, at tagpladerne eller stenene er fastgjort, så de ikke uden videre kan afmonteres udefra. Tagflader med en vis hældning begrænser risikoen for indbrud. Ydervægge og tagkonstruktioner Er de tilgængelige vægoverflader i halvprivate-, halvoffentlige- og offentlige områder robuste? Er ydervægge, altaner o.l. udformet uden klatrevenlige fremspring? Er tagkonstruktioner på lave bygninger sikret mod let aftagning af tagplader eller mod let gennembrydning? 6.3 Vinduer Vinduerne skal give godt udsyn til omgivelserne og de nære fællesområder. Ved lavtsiddende vinduer skal følgende forhold iagttages: Vinduesrammerne eller ruderne må ikke kunne udtages udefra. Glaslister skal være fastgjort med enten envejsskruer eller være effektivt fastlimede, hvis de monteres udvendig. Vindueskarme og -rammer skal være i solid udførelse. Karmen skal være solidt fastgjort til de bygningsdele, den er sat ind i. Kældervinduer er udsatte for hærværk og rudeknusning. Beskyt eventuelt med et udvendigt monteret gitter, eller anvend et materiale som ikke let knuses, fx plexiglas. Oplukkelige vinduer skal lukke tæt. Afstanden mellem vindueskarm og -ramme bør ikke give plads for værktøj til opbrydning. Vinduesbeslag må under ingen omstændigheder kunne rystes eller bankes op udefra. Eventuelle udvendige hængsler må ikke kunne afmonteres eller deformeres med simpelt håndværktøj. Oversavning af tappe i udvendige hængsler må ikke resultere i, at vinduet kan åbnes. 21

22 BYGNINGSDELE 6.4 Døre Døre og porte skal helst placeres sådan, at man ikke kan opholde sig i nærheden af dem, uden at blive set et andet sted fra. Indgange til trappeopgange bør have glas i dør eller facade, så det er let at se, om der er andre på stedet. Entrédøre, yderdøre, kælderdøre, terrasse- og altandøre skal lukke tæt, da en for stor afstand mellem dørblad og dørkarm ellers kan give plads til opbrydning. Hængslers fastgørelse må ikke være tilgængelige udefra, så de kan afmonteres eller deformeres med almindeligt værktøj. En oversavning af hængseltappene må ikke gøre det muligt at udtage selve døren. Indgangsdøre skal være monteret med mindst én solid låseenhed. Der skal være mulighed for at montere yderligere en låseenhed. Selve døren (dørbladet) skal være monteret med et såkaldt sikkerhedslangskilt og karm med et sikkerhedsslutblik. Rammen og døren skal være konstrueret sådan, at låsenes falle/rigler ikke kan ses og heller ikke er tilgængelige udefra. Dørene skal være robuste og være fastgjort solidt til de omgivende bygningsdele. Rammen skal fastgøres til bygningen på en sådan måde, at udtagning og bøjning af rammen med almindeligt værktøj er umulig. I døre med brevsprække skal låsen være umulig at åbne herigennem. Når man ikke kan betragte en person, der står på den anden side af døren, bør døren forsynes med en dørspion. Hæve/skydedøre må ikke kunne åbnes ved at man løfter dem med et koben. Indgange til trappeopgange bør have glas i dør eller facade. Vinduer, døre og låse Er ovenlys i lave bygninger sikrede mod aftagning? Er vindueskarmene solidt fastgjort til ydervæggen? Er vinduesrammer sikret mod let aftagning? Er ruderne i de nederste etager monteret med indvendige glaslister, eller med udvendige lister og envejsskruer? Er særligt udsatte ruder i udenomsrum sikret med gitter eller lignende? Er oplukkelige vinduer sikret med mindst to fastholdelser i lukket stilling? Kan beboerne se hvem der står udenfor, inden de åbner yderdøren? Er yderdørenes hængsler forsynet med skjult fastgørelse? Er yderdørene forsynet med sikkerhedsslutblik? Er det umuligt at åbne yderdørene ved at knuse en rude i nærheden af låsen? Svarer de valgte låse til anvisningerne i teksten? 22

23 BYGNINGSDELE 6.5 Låse og nøgler Låsens dele skal danne en stabil enhed og den anvendte type skal kunne serviceres i Danmark. Rigelen/fallen skal være så stabil, at bøjning eller brud på dem ikke er mulig, hvis låsen ellers er rigtigt monteret. Alle de øvrige dele af låsen skal være lavet af et egnet materiale, således at de er slidstærke og yder en tilstrækkelig modstand imod opbrydningsforsøg. Låsens kodning, dvs. cylinder i cylinderlåse og tilholdere i tilholderlåse skal være udført med et tilstrækkeligt antal kombinationsmuligheder Låsetyper Ved valg af låsetypen skal der tages hensyn til sikkerhedsbehovet og der skal tages en brugermæssig vurdering. Rigel- eller fallelås En fallelås har en trekantformet falle, der automatisk går i indgreb, når man trækker døren til. Såfremt der anvendes falle som spærredel, skal denne være udført som en falle med automatisk afspærring i fremskudt stilling. Ofte kan disse låse kendes ved at de er forsynet med en lille hjælpefalle. I en rigellås er spærredelen normalt firkantet. Den kan kun bringes i fremskudt/ spærret stilling og i tilbagetrukket/åben stilling ved hjælp af nøgle eller vrider. Når der monteres en ekstralås, skal det være en rigellås. Ved skydedøre skal der anvendes såkaldte hagerigellåse, der skal monteres sådan, at man ikke kan bryde ind ved at afløfte skydedøren. Udesikker En lås er udesikker, når den kun kan åbnes med en nøgle, både indefra og udefra. Ekstralåse bør være udesikre. Hængelås Hængelåse må kun anvendes som låseenheder, hvis de monteres med beslag, der gør afmontering af låsen i aflåst tilstand umulig. Døren må heller ikke kunne åbnes så meget, at en eventuel sprække kan bruges til opbrydningsforsøg. Hængelåse bør være tvangslukkende, således at man ikke kan få nøglen ud af låsen, medmindre den er i låsestilling. Man bør vælge, at montere hængelåsen med et beslag, der gør det umuligt med værktøj at komme til bøjlen for at klippe denne over Montering af låse Låseenheden og slutblikket skal passe sammen og være monteret sådan, at rigelen eller fallen griber mindst 10 mm ind i slutblikket. Man skal sikre sig, at døren og dørrammen ikke svækkes væsentligt ved montage af låseenhederne. Der skal altid monteres et slutblik, der er egnet til formålet og som er af tilstrækkelig mekanisk styrke. 23

24 BYGNINGSDELE 6.6 Belysning, generelt Ved projekteringen bør det tages i betragtning at etablere belysning, som kan virke kriminalitetsforebyggende og skabe tryghed Belysning, udendørs Der er i praksis tale om belysning af gård-arealer, p-pladser, stisystemer og lignende områder i og omkring bebyggelsen. Det er en udbredt opfattelse, at kriminalpræventiv belysning skal være meget kraftig. Men belysningen er tilstrækkelig, såfremt den lige netop er i stand til at aftegne en person, der ellers ville være skjult af mørket. Belysningen er derfor ikke særlig energikrævende. Placeringen og antallet af lyskilder i området bør vurderes indgående. Den rigtige belysning kan virke kriminalitetsforebyggende, og skabe tryghed, uden at den behøver at være særlig energikrævende Belysning, fælles adgangsveje Erfaringer viser, at det skaber tryghed, hvis man kan orientere sig, inden man betræder en fælles adgangsvej. I indgangspartier i trapperum falder dagslyset som oftest ind gennem ruder i døre som eneste lyskilde. Såfremt der ikke er belysning, fremstår et sådant indgangsparti, navnlig i mørketiden - set ude fra gennem ruden i døren - som et sort hul, man skal bevæge sig ind i, før lyset tændes. Kunstig belysning i selve indgangspartiet i fælles adgangsveje bør derfor tændes af et skumringsrelæ eller være stedsebrændende. Det skaber tryghed at kunne orientere sig inden man betræder fælles adgangsvej. 24

25 BYGNINGSDELE 6.7 Særlige bygningsforhold Gitre Gitre skal være konstrueret således, at det klart fremgår, at der er tale om en sikring mod hærværk og tyveri. Gitret skal kunne modstå hårdhændet brug, herunder spark og lignende og må ikke kunne afmonteres udefra. Det er vigtigt at gitre vælges i en robust og gennemprøvet udførelse Porte Porte og låger bør udformes således, at man let og uhindret kan se igennem. Der må ikke foretages aflåsning indefra, såfremt beboerne skal kunne benytte vejen som en flugtvej. Gitterporte bør ikke udformes, så man kan kravle op over dem Dørtelefoner I områder, hvor der er en stor trafik af uvedkommende, kan det anbefales, at der installeres et dørtelefonanlæg. Et sådant anlæg skal indeholde både en fjernåbningsmulighed og en samtalemulighed fra den enkelte beboelse og til indgangsdøren. Et dørtelefonanlæg skaber tryghed, og kan evt. suppleres med dørspioner på de individuelle hoveddøre. 25

26 BYGNINGSDELE Udhuse, kælderrum og lignende Udhuse er ofte oplagringsplads for haveredskaber og andet værktøj og udstyr. Værktøjet kan bruges til hærværk og indbrud, hvorfor udhuse skal sikres som resten af byggeriet. Eventuelle stiger skal være fastgjort med hængelås. Indretning og aflåsning af oplagringsrum, kælderrum, cykel- og affaldsrum skal svare til bygningens øvrige sikkerhedsstandard. Rummene må ikke give muligheder for, at indbrud let kan foretages videre ind i bygningen. Udhuse, oplagrings-, kælder-, cykel- og affaldsrum skal sikres som resten af byggeriet Cykler Cykler bør kunne placeres i aflåst rum. Cykelstativer i åbent terræn skal være forsvarligt fastgjort til terrænet eller bygningsdele. Cykelstativer skal være indrettet sådan, at det er muligt at fastholde cyklerne ved hjælp af medbragte kæde- og wirelåse. Cykelstativer bør være forsvarligt fastgjort til terræn eller bygning. Særlige bygningsforhold Er gitre monteret, således, at de ikke kan afmonteres udefra? Er porte og låger udformet, så man let og uhindret kan se igennem dem? Er gitterporte udformet, så de ikke er lette at kravle over? Indeholder evt. dørtelefonanlæg både fjernåbnings- og samtalemulighed? Er udhuse og kælderrum, der anvendes til opbevaring af værktøj og redskaber, sikret som resten af ejendommen? Er udhuse og kælderrum udformet, så de ikke giver mulighed for indbrud videre ind i bygningen? Er ejendommens stiger sikret med hængelåse? Kan cykler placeres i aflåst rum? Er cykelstativerne forsvarligt fastgjort til terræn eller bygning? Er cykelstativerne indrettet, så det er muligt at fastholde cyklerne med kædeeller wirelåse? 26

27 7 BEBOERINDDRAGELSE 7.1 Fælles områdebevidsthed og ansvarlighed Aktiviteter og samvær, der højner beboernes glæde ved at bo et sted, er med til at sikre en høj grad af tryghed, trivsel og miljø, og virker dermed som en kriminalpræventiv foranstaltning. Formålet er at øge det sociale fællesskab og at stimulere beboerne til sammen -på egne betingelser og vilkår - at iværksætte aktiviteter og udføre ændringer i deres eget boligmiljø. Arbejdet skal føre til, at beboerne har reel indflydelse på deres levevilkår, og at de kan deltage i de processer, der bestemmer deres lokalmiljø, så de løbende kan være med til at forandre og tilpasse det. Der skal være mulighed for selvbestemmelse og medbestemmelse - at bestemme over sine egne vilkår og andel i at bestemme over de fælles vilkår. Rammerne for gode levevilkår omfatter såvel fysiske som sociale og kulturelle aktiviteter. 7.2 Boligadministrator/afdelingsbestyrelse Afdelingsbestyrelse/boligadministrator har en umiddelbar interesse i tryghed, trivsel og miljø i boligområdet. Til at løse denne opgave har afdelingsbestyrelsen/ administrator en række af interne og eksterne samarbejdspartnere og lokale aktører (beboere), der med faglig, saglig og kreativ baggrund kan bidrage til opgavens løsning. Afdelingsbestyrelserne er valgt til at træffe beslutninger og planlægge under hensyntagen til beboernes holdninger og meninger. Afdelingsbestyrelserne er garanter for aktiv beboerinddragelse og fungerer som kontakt-led til administrationen. Boligadministrator i private byggerier bør på samme måde inddrage beboerne aktivt i beslutninger og planlægning, fx gennem beboerforening. 7.3 Beboerrådgiveren I en række almene boligområder er der i de senere år ansat beboerrådgivere, hvis indsats skal indgå som et led i en samlet, lokalt koordineret indsats over for de problemer, der skal løses i de enkelte boligområder. Beboerrådgivernes opgave kan fx være at koordinere og være med til at etablere forskellige aktivitetstilbud i boligområdet. De skal endvidere medvirke til at forbedre informationen til beboerne i bebyggelserne om aktiviteter samt deltage i kriminalpræventivt arbejde og indsatsen mod vold og hærværk. Det forventes, at beboerrådgiverne arbejder tæt sammen med socialforvaltningen, menighedsrådet, politiet, uddannelsessteder, fritidsorganisationer mv. Det er meget væsentligt, at ordningen med beboerrådgivere organiseres lokalt og tilpasses det enkelte boligområdes behov. Beboerrådgiveren bør indgå som en naturlig samarbejdspartner i såvel tilrettelæggelse og planlægning af nyt byggeri og renovering af eksisterende, som i daglig tilrettelæggelse af aktiviteter i boligområdet. 27

28 BEBOERINDDRAGELSE 7.4 Ressourcepersoner Aktiv beboerinddragelse giver mulighed for synliggørelse af de lokale ressourcer blandt beboere, der ofte ikke er inddraget i fællesskabet, fx grupper af unge, førtidspensionister, langtidsledige og ældre. Ved at inddrage disse grupper af personer, højnes den enkeltes selvtillid, selve ansvarsbevidstheden og områdebevidstheden. 7.5 Nabohjælp Aktivitet og samvær er med til at sikre tryghed, trivsel og miljø, og virker dermed kriminalpræventivt. Et særligt beboertiltag er nabohjælpen, som har det positive aspekt, at den har såvel kriminalpræventiv som social effekt i boligområdet. Boligadministrator eller -selskab bør opmuntre til, at nabohjælp iværksættes. Nabohjælp kan kombineres med forskellige praktiske aktiviteter, som beboerne kan iværksætte, fx: budtjeneste. indkøbshjælp. besøgstjeneste. Beboerinddragelse Er der udpeget en person med ansvar for de kriminalpræventive foranstaltninger, når byggeriet er taget i brug? Er der planlagt aktiv beboerinddragelse? Er der planlagt Nabohjælp? 28

29 8 LITTERATURLISTE DS 470 Anvisning for teknisk forebyggelse af vold og hærværk DS 471 Norm for teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet DS 476 Norm for teknisk forebyggelse af kriminalitet på byggepladser Notat nr samarbejde om forebyggelse i lokalområdet (DKR, 1991) På tværs af og sammen med, Grete Korremann, AKF, 1992 (om kommunal helhedsplanlægning med indbygget kriminalprævention) Kom og tag fat, Grete Korremann, AKF, 1992 (om aktiv beboerinddragelse) Når forening, forvaltning og lokalområde samarbejder - kriminalpræventivt miljøarbejde Grete Korremann, AKF, 1992 Indbrudssikring af hus og hjem (pjece DKR) Kriminalpræventiv belysning (pjece DKR) Forebyggelse af vold og overfald (Pjece DKR) Kriminalitet mod ældre kan forebygges (pjece DKR) Nabohjælp (pjece DKR) Tyverialarm i privat beboelse (pjece DKR) Lokalområdet, også dit ansvar (pjece DKR) Forebyggelse af kriminalitet (SBI bypl. l. 72/1996) Når kommuner og boligselskaber arbejder sammen (byudvalgssamarbejde 1996) Kommuneplanlægning i praksis - erfaringer og visioner (Miljøministeriet, Planstyrelsen, 1991) Bedre bebyggelser - bedre tid? (SBI bypl. l. 65/1993) Samarbejde om at bo godt (SBI - rapp. 234/1994) SKAFOR - Sikringskatalog SKAFOR - Forskrift 212, Automatiske indbrudsalarmanlæg 29

30 9 Før projektering Firma: Idéoplæg Planlægning og studier Programoplæg Lokalplan JA NEJ Åbner lokalplanen mulighed for kriminalpræventiv boligprojektering? Sag: Sagsnummer: Bilagsnummer: Er kommunens SSP-udvalg spurgt om områdets kriminelle belastning? Er der taget hensyn til, om byggeriet evt. vil tiltrække kriminalitet? Er politiets udrykningstid vurderet ved planlægningen? Er ventelisten anvendt til at inddrage de kommende beboere? Er der planlagt et informationsmøde om byggeriet? Er det lokale SSP-udvalg orienteret om byggeriet? Bygherre: Under projektering og udførelse Bemærkninger: Byggeprogram Dispositionsforslag, projektforslag Forprojekt, hovedprojekt Licitation Projektopfølgning Byggeledelse, fagtilsyn Dato: Sign.: Noter: JA NEJ Er der én person, der under planlægning og projektering har ansvaret for, at de kriminalpræventive forhold bliver tilgodeset/drøftet? Er erfaringerne fra boligselskabets beboerrådgiver inddraget? Er der planlagt aktiv beboerindragelse? Findes der på grunden bevaringsværdig bevoksning? Kan den nye bebyggelse placeres på grunden uden større træfældninger? Er friarealerne udlagt med henblik på beboernes egne senere indretning? Er blot hovedstierne anlagt? Er bebyggelsen placeret optimalt i forhold til offentlige veje og stier? Er adgangsvejene ind til ejendommen fuldt synlige fra ejendommens vinduer? Kan en hyrevognschauffør, fra sin vogn, se sin kunde hele vejen til ejendommens hoveddør?

31 CHECKLISTE Under projektering og udførelse (fortsat) JA NEJ Er adgangsvejene velbelyste? Er yderdørene synlige for personer, der naturligt passerer bygningen? Er alle stisystemer på grunden synlige uden nicher og døde vinkler? Er beplantningen på grunden udformet, så oversigtsforholdene ikke forringes, efterhånden som planter og træer gror til? Er der færrest mulige veje og stier fra de omkringliggende gader? Er den kørende og gående trafik planlagt med indbyrdes visuel kontakt? Er P-pladserne og adgangsvejene hertil synlige fra boligerne? Er beplantningen på grunden lavere end ca. 0,5 meter eller opstammet til ca. 2 meter? Er der indrettet fælleslokaler i bebyggelsen? Er fælleslokalerne anvendelige til forskellige formål samtidigt? Er der sikre depot- og opbevaringsrum i forbindelse med fælleslokalerne? Er der anvendt solide konstruktioner og materialer til fælleslokalerne? Er der indrettet væresteder i bebyggelsen? Er der en klar opdeling i privat-, halvprivat-, halvoffentligtog offentligt område? Er disse områder opdelt ved hjælp af barrierer? Kan beboerne både have et udendørs privatliv og samtidig undgå at føle sig isolerede? Kan man opholde sig ugeneret i boligen? Har man fra boligen bekvemt udsyn til de nære omgivelser? Kan man fra boligen se, hvem der nærmer sig entrédøren? Under projektering og udførelse (fortsat) JA NEJ Er vinduesrammer sikret mod let aftagning? Er ruderne i de nederste etager monteret med indvendige glaslister, eller med udvendige lister og envejsskruer? Er særligt udsatte ruder i udenomsrum sikret med gitter eller lignende? Er oplukkelige vinduer sikret med mindst to fastholdelser i lukket stilling? Kan beboerne se, hvem der står udenfor, inden de åbner yderdøren? Er yderdørenes hængsler forsynet med skjult fastgørelse? Er yderdørene forsynet med sikkerheds-slutblik? Er det umuligt at åbne yderdørene ved at knuse en rude i nærheden af låsen? Svarer de valgte låse til anvisningerne i teksten? Er gitre monteret således, at de ikke kan afmonteres udefra? Er porte og låger udformet, så man let og uhindret kan se igennem dem? Er gitterporte udformet, så de ikke er lette at kravle over? Indeholder evt. dørtelefonanlæg både fjernåbnings- og samtalemulighed? Er udhuse og kælderrum, der anvendes til opbevaring af værktøj og redskaber, sikret som resten af ejendommen? Er udhuse og kælderrum udformet, så de ikke giver mulighed for indbrud videre ind i bygningen? Er ejendommens stiger sikret med hængelåse? Kan cykler placeres i aflåst rum? Er cykelstativer forsvarligt fastgjort til terræn eller bygning? Er cykelstativer indrettet, så det er muligt at fastholde cyklerne med kæde- eller wirelåse? Er der fysiske muligheder for at mødes med naboer udenfor boligen; også i regnvejr? Er de tilgængelige vægoverflader i halvprivate-, halvoffentlige- og offentlige områder robuste? Er ydervægge, altaner o.l. udformet uden klatre-venlige fremspring? Er tagkonstruktioner på lave bygninger sikret mod let aftagning af tagplader eller mod let gennembrydning? Er ovenlys i lave bygninger sikret mod aftagning? Er vindueskarmene solidt fastgjort til ydervæggen? Brugsfasen Drift og vedligehold JA NEJ Er der udpeget én person med ansvar for de kriminalpræventive foranstaltninger, når byggeriet er taget i brug? Er der planlagt Nabohjælp? 31