Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Temadag Slagtesvin Bo Rosborg"

Oscar Jørgensen
8 år siden
Visninger:

1 Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef

2 Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget Livscyklusanalyse, Syddansk Universitet Infarms løsning på lugt ved svin

løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

3 LIDT OM MIG 42 år, 2 børn pige på 13 og dreng på 10. Født og opvokset på landet ved Mariager bor i Randers Driftslederuddannelse på Vejlby Selvstændig svineproducent fra Jordbrugsteknolog, Byggeri og teknik på Vejlby fra Startede ved Infarm A/S oktober 2011 (4 mdr. i projekt) Startede som sælger pr. 1. februar 2012 Salgs- og servicechef 1. februar 2013

Selvstændig svineproducent fra 1991-2011 Jordbrugsteknolog, Byggeri og teknik på Vejlby fra

4 Historie Infarm 1999 Opfinder, Jens Østergaard starter på udvikling af NH Opfinder, Jens Østergaard får patent på NH4+ forsuringsanlæg 2004 Staring Miljø grundlægges i Brønderslev. Ejerskab: Grundfos Stiholt Agro Invest 2006 Navneskifte til Infarm og flytning til Aalborg. Ejerskab: ÅBENT HUS FREDAG Grundfos DEN 25. APRIL Stiholt 2007 Grundfos køber alle aktier ansatte. INFARM A/S HAR 10 ÅRS FØDSELSDAG ansatte køber Infarm af Grundfos ( 9 ansatte pt.) 2013 Køber nuværende lokalitet i Støvring

Ejerskab: Grundfos Stiholt Agro Invest 2006 Navneskifte til Infarm og flytning til Aalborg.

5 Kerne produkt NH4+ Staldforsuringsanlæg til svin og kvæg

6 Fordeling af anlæg - DK 112 anlæg i DK 64 NH4 + svin 48 NH4 + kvæg

7 Produkter Fibermaster skruepresse Level Tec tank overvågning

8 NYHED SmellFigther 2

9 Svinebrugenes miljø udfordringer Ammoniak (og lugt) Ammoniak (NH 3 og dermed N) fordamper fra: Stald Lager Mark N (kvælstof) omdannes til nitrat og udvaskes NH 3 (N) og Nitrat sårer natur og vandmiljø

10 Infarms løsning: Sænkning af ph i gyllen Mere plantetilgængelig N i gyllen: Godt for landmanden

11 Infarms løsning svin

12 Infarms løsning svin Gyllen er behandlet en gang for alle: Stald Lager Mark Der står behandlet gylle i staldene klar til modtagelse nyt gylle

13 Infarms løsning svin Stopper fordampningen af NH3 ved kilden Forbedrer staldmiljøet til gavn for Dyrene Medarbejderne Forbedrer miljøet til staldanlæggets omgivelser til gavn for alle

14 Infarms løsning svin Uforsuret gylle Forsuret gylle A T M O S F Æ R E N 16 kg N Svin Stald 100 kg N i svinegylle 8 kg N 84 kg N Gyllebeholder 8 kg N 76 kg N Udbragt gylle A T M O S F Æ R E N 5 kg N Svin Stald Gyllebeholder Udbragt gylle 100 kg N i svinegylle 1 kg N 95 kg N 3 kg N 94 kg N 68 kg N 91 kg N Gødning Kilde: Sven G. Sommer 2009 Gødning

A T M O S F Æ R E N 5 kg N Svin Stald Gyllebeholder Udbragt gylle 100 kg N i

15 Fakta om NH4+ anlægget Fuldautomatiske gylleanlæg kontinuerlig overvågning dokumentation af driften PC-styring Internet opkobling Fuld dokumentation af drift

16 Fakta om NH4+ anlægget Anlægget er gennemtestet og meget velafprøvet ved bl.a. Farmtest 2007 og 112 kørende anlæg i DK Korrosion inde i stalde er undersøgt og findes ikke i større omfang end i stalde uden forsuring. Beton kvalitet er ingen problem (Aalborg Portland) Der er fordele og ulemper ved brug af forsuret gylle i Biogas. Direkte tilført biogas anbefales det ikke at tilsætte mere end 10 procent af den samlede gyllemængde Gyllefibre fra forsuret gylle giver 50 procent mere gasproduktion end uforsuret fiber og kan tilsættes med op til 30 procent af biomassen. Udvaskning af svovl er undersøgt. Koncentrationen meget lav og udgør ingen risiko. Landmændene er meget glade for at slippe for at trække propper, ligesom de sætter stor pris på at gyllen er tyndere. Gyllen skal ikke nedfældes i græsmarker eller sortjord. NH4+ anlægget giver en lavere udledning/emission af drivhusgasser

Direkte tilført biogas anbefales det ikke at tilsætte mere end 10 procent af den samlede gyllemængde Gyllefibre fra forsuret gylle giver 50 procent mere gasproduktion end uforsuret fiber og kan

17 Mark Mark Lager Lager Stald Stald Reduktion i udledning af drivhusgasser ved behandling af gyllen Ubehandlet gylle Drivhusgas CO2 CH4 N2O Klimaeffekt X 1 X 23 X 321 Svin 3,44 3,29 0,013 Kvæg 11,6 2,85 0,014 Svin 0,18 1,94 0,033 Kvæg 4,21 1,68 0,034 Svin ,05 Kvæg ,06 Sum svin: 247 kg CO2-eq / ton gylle Sum kvæg: 284 kg CO2-eq / ton gylle Reduktion behandlet gylle Drivhusgas CO2 CH4 N2O Klimaeffekt X 1 X 23 X 321 Svin 32% 32% 84% Kvæg 32% 32% 83% Svin 60% 60% 37% Kvæg 60% 60% 37% Svin 2% 0% -14% Kvæg 0% 0% -3% Samlet reduktion svin: 66 kg CO2-eq/ton Samlet reduktion kvæg: 68 kg CO2-eq/ton Kilde: Syddansk Universitet

Sum kvæg: 284 kg CO2-eq / ton gylle Reduktion behandlet gylle Drivhusgas CO2 CH4 N2O Klimaeffekt X 1 X 23 X 321 Svin 32% 32% 84% Kvæg 32% 32% 83% Svin 60% 60%

18 Life Cycle Analysis Lavet af Syddansk Universitet Gylleforsuring reducerer drivhusgasudledningen med kg CO2- equivalenter per tons gylle Hvis 1% af Danmarks gyllemængde behandles svarer det til reduktion af tons CO2-equivalenter Grøn Vækst reduktionsmålet på tons CO2-equivalenter svarer til at behandle 35% af Danmarks gyllemængde De største svine- og kvægbedrifter har DE (lidt under halvdelen af Danmarks samlede husdyrproduktion) Bedrifterne producerer 17 mio. tons gylle, svarende 1,14 mio. tons CO2-eq. reduktionspotentiale Det vil reducere N-emissionen med ca tons

000 tons CO2-equivalenter svarer til at behandle 35% af Danmarks gyllemængde De 2.000 største svine- og kvægbedrifter har 850.

19 Økonomi svineanlæg Barmarksprojekt. Producerede slagtesvin / år stk. Investering NH4+ staldforsuringsanlæg kr. Øvrige etableringsomkostninger kr. Miljø teknologitilskud, 40 % kr. Sparet investering i fortank, pumpe og omrører kr. Egen investering ialt kr.

Øvrige etableringsomkostninger 96.000 kr. Miljø teknologitilskud, 40 % -548.

20 Økonomi - svineanlæg Udgifter pr. år (Afskrivning, forrentning, strøm, vedligeholdelse, svovlsyre, kalkning) Indtægter pr. år (Øget udbytte på harmoniareal, fuld svovlforsyning, arbejdsbesparelse) Netto indtægt pr. år kr kr kr kr. Netto indtægt pr. produceret gris Tilbagebetalingstid 6,31 kr. 4,26 år 4,77 kr. 5,6 år. Fremtidsindtægt? Salg af CO2(66 kg/ton gylle x tons = 858 tons CO2 à 44,71 kr. (dagspris 17. marts Kilde: Dong)) kr.

326.458 kr. 119.458 kr. Netto indtægt pr. produceret gris Tilbagebetalingstid 6,31 kr. 4,26 år 4,77 kr. 5,6 år.

21 Sidegevinst Udvalgte forsøg fra Landsudvalget for svin og Vsp i perioden MERVÆRDI AF 44,6 GRAM DAGLIG 16,2 ppm lavere TILVÆKST koncentration? af ammoniak i staldmiljøet på i gns. i forhold 25 KR. PR/GRIS? til referencestaldene Der var her en højere tilvækst på 44,6 gram dgl.

22 SmellFigther 2 TILLÆGSPRISEN FORVENTES AT BLIVE CA. 1/2 MIO. KR.

23 Økonomi svineanlæg Barmarksprojekt med SmellFIGTHER. Producerede slagtesvin / år stk. Investering NH4+ staldforsuringsanlæg kr. Øvrige etableringsomkostninger kr. Miljø teknologitilskud, 40 % kr. Sparet investering i fortank, pumpe og omrører kr. Egen investering ialt kr.

24 Økonomi svineanlæg SmellFIGTHER Udgifter pr. år (Afskrivning, forrentning, strøm, vedligeholdelse, svovlsyre, kalkning) Indtægter pr. år (Øget udbytte på harmoniareal, fuld svovlforsyning, arbejdsbesparelse) Netto indtægt pr. år kr kr kr kr. Netto indtægt pr. produceret gris Tilbagebetalingstid 4,98 kr. 8,31 år 3,44 kr. 12,0 år. Fremtidsindtægt? Salg af CO2(66 kg/ton gylle x tons = 858 tons CO2 à 44,71 kr. (dagspris 17. marts Kilde: Dong)) kr.

25 Tillægsgevinst med SmellFigther 2 Fuldautomatisk MERVÆRDIEN separering AF af den DET HØJERE GAS forsurede gylle hver dag POTENTIALE BØR GIVE ET AFKAST Tyndere gylle i stald og på mark Nem afsætning af dyreenheder Friske gyllefibre fra det forsurede gylle med 50 procent mere gas kan leveres til biogas

26 FREMTID: Bæredygtige og miljørigtige svinebrug Følg os på og

27 FROKOST

Relaterede dokumenter

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg