Uddannelsesplan 1. og 2. årsstuderende LU13. Ugelbølle Friskole

Transkript

1 Uddannelsesplan 1. og 2. årsstuderende LU13 Ugelbølle Friskole

2 Kære studerende på Ugelbølle Friskole Vi byder jer hjertelig velkommen! Vi håber I må få indholdsrige, udviklende og meningsfyldte praktikuger på Ugelbølle Friskole, og vi glæder os til at samarbejde med jer og med Seminariet. Vi har lavet denne folder, for at I kan sætte jer ind i hvilken skole Ugelbølle Friskole er, og hvordan vi ønsker vores skole skal være som uddannelsessted for jer. Har I spørgsmål, forslag til ændringer eller andet, I ønsker at snakke med os om også udenfor praktikperioden, står vi gerne til rådighed. Michael Kjær, skoleleder Ingeborg Kjær Hansen, souschef og praktikansvarlig Ugelbølle Friskole Langkær Rønde Skolens tlf.: Michael: Ingeborg: Kultur og særkende som uddannelsessted Ugelbølle Friskole startede august 2010 på Århusvej 27 efter kommuneskolen Ugelbølle Skole lukkede i juni Skolen flyttede i september 2012 ind i nybyggede lokaler på Langkær 2. Beboerne i landsbyen Ugelbølle ønskede en lokal skole for områdets børn, og da kommuneskolen lukkede, lykkedes det forældrene i området gennem en fabelagtig indsats at stable Ugelbølle Friskole på benene, med udgangspunkt i de tre ord: helhed, fællesskab og faglighed. Skolen har nu 213 elever fra 0. kl. 6.kl. og rummer både SFO (0. kl. 3.kl) og klub (4. kl. 6.kl) Skolen har en bestyrelse, som har det overordnede ansvar for skolens økonomi og drift. Michael Kjær er skoleder, Inge Sølvsten er leder af fritidsdelen og Ingeborg Kjær Hansen er souschef for undervisningsdelen. Der er ansat ca. 14 lærere/pædagoger i undervisningsdelen, 5 pædagoger og 2 medhjælpere i fritidsdelen samt en sekretær og en deltidspedel. Derudover er der ansat støttepersoner og tilknyttet vikarer og ungemedhjælpere. Skolens indsatsområder det kommende skoleår er: Oprettelse af AKT -team og beskrivelse af arbejdet med inklusion på Ugelbølle Friskole Skolen som DGI-certificeret skole IT udvikling og beskrivelse af brugen af medier på Ugelbølle Friskole

3 Skolens udviklingsarbejder og fokuspunkter det kommende år er: Skolereform Arbejdsmiljø supervision af medarbejdere Samarbejde med tysk skole På Ugelbølle Friskole vil vi gerne, at elever og familier oplever, at skolens dagligdag og det pædagogiske samvær med børnene bygger på helhed, fællesskab og faglighed. Skolen arbejder helhedsorienteret omkring det enkelte barn gennem et velorganiseret og velbeskrevet teamsamarbejde mellem undervisningsdel og fritidsdel. Skolens arkitektur afspejler den særlige pædagogiske praksis på Ugelbølle Friskole, hvor der arbejdes med børnegrupper på mellem 25 og 37 elever pr. årgang. Lokalerne er store, og i undervisningen er man altid mindst to voksne i klassen, det kan være både lærere og pædagoger. Skolen ønsker med denne struktur at styrke den faglige sparring blandt underviserne, styrke elevernes mulighed for både faglig og social mangfoldighed, styrke muligheden for et nuanceret voksenbillede af det enkelte barn, samt gennem fleksible holddannelser og differentieret tilrettelæggelse af undervisningen så vidt muligt ramme det enkelte barns behov og faglige niveau. Undervisning og fritid er under samme tag og bruger de samme lokaler, hvilket styrker og fordrer det tætte samarbejde. Dette gælder også personalet, som har fælles personalerum på 1. sal. Skolens ringetider er: lektion - hele skolen har læsebånd og 3. lektion Morgensamling for hele skolen Frikvarter alle skal ud og 5. lektion inkl. spisepause Frikvarter alle skal ud lektion lektion lektion Fra kl er der målrettede aktiviteter i SFO/klub Læsebånd er 20 minutter med fokus på læsning i alle klasser. Det er en del af undervisningstiden. Man sidder i sin klasse, og alt efter klassetrin arbejdes der med læsning. Det kan være oplæsning, fælles læseundervisning, faglig læsning, individuel læsning, læsning på hold, makkerlæsning osv. Der skal være ro i klasserne, og det forventes, at alle børn er klar, når klokken ringer. Der er to frikvarterer i løbet af skoledagen. Der er tre gårdvagter, som har tilsyn med børnene, og gårdvagterne har hver sit område at have tilsyn med. De studerende bliver en del af denne gårdvagtsplan.

4 Vi har hver dag fællessamling kl på den store trappe i hjertet af skolen. Her mødes alle børn og voksne til fællessang, meddelelser og klassers optræden eller fremlæggelse. De studerende tilbydes at stå for morgensamlingen. Hver klasse har en kontaktpædagog fra SFO eller klub. For at skabe en god overgang fra skole til SFO kommer kontaktpædagogen hver dag ind i klassen i spisepausen kl , dels for at give meddelelser om hvad der foregår i SFO, dels for at høre nyt fra lærerne om hvordan dagen i klassen er gået, om nogen er syge eller andet, som kunne være relevant at vide om de enkelte børn. Hver klasse har en kontaktlærer, som er tovholder for klassen og den, der har ansvaret for skole/hjemsamarbejdet, opfølgning på sager og de praktiske opgaver omkring klassen. Alle personaler er med i ét eller flere klasseteam. Dvs. et klasseteam består af: kontaktlærere, faglærere, kontaktpædagog, støttepersoner. Teamet mødes 9x 1 time pr skoleår, hvor børn, fag, arrangementer osv. diskuteres. Der er en teamkoordinator for hvert team. De studerende deltager i relevante teammøder. Skolehjem/samarbejdet på Ugelbølle Friskole er indeholdt i alt fra samtaler til ugebreve, tlf. samtaler og mails. Alle familier er garanteret mindst én samtale om året, hvor kontaktlærer, kontaktpædagog, faglærere og støttepersoner deltager. Der ud over tilbydes behovssamtaler med kontaktlærer eller kontaktpædagog, som både personale og forældre kan tage initiativ til. Vi tror på, at hurtig reaktion ved fx et barns mistrivsel eller en elevs faglige problemer skaber større mulighed for god trivsel og god udvikling hos barnet. De studerende deltager i udarbejdelse af ugebreve, mails, breve samt deltager i praktiklærerens generelle skolehjemsamarbejde omkring den klasse/gruppe børn, som de studerende er sammen med i praktikperioden. Hver tirsdag kl og onsdag kl er mødedag for alle undervisere, og der afholdes lærermøde, udvalgsmøder og teammøder. PPR-møder afholdes den sidste onsdag i måneden. De studerende deltager i relevante møder disse dage. I løbet af året afholdes 7 pædagogiske rådsmøder á to timer kl , hvor hele personalegruppen deltager. De studerende deltager, hvis der ligger pæd. råd.-møder i praktikugerne. Hver weekend gør forældrene rent på hele skolen efter en rengøringsplan. Der er ansat en rengøringsassistent til den daglige rengøring af toiletter og garderobe. Den daglige rengøring i klasselokalerne står elevdukse og personale for i middagspausen inden kl Her tørres borde af, stoles op og fejes, affaldsposer tømmes, og der ryddes generelt op i lokalet, så det er klar til brug i SFO og klub. De studerende deltager i denne rengøring, hvis de har lektioner i middagspausen. Mange klasser laver ugebreve, hvor forældre kan læse om næste uges program, emner, lektier, arrangementer osv., og disse ligger på intra.

5 Praktikkens organisering på Ugelbølle Friskole Ingeborg Kjær Hansen er praktikansvarlig og mentor for de studerende. Vi modtager indtil videre 1. og 2. årsstuderende. Praktiklærerne udvælges så vidt muligt ud fra deres linjefag og de studerendes undervisningsfag. Det tilstræbes de kommende år, at de primære praktiklærere har gennemgået et praktiklærerkursus. Når du er i praktik på Ugelbølle Friskole, bliver du modtaget som en kommende kollega. Du har en praktiklærer og er tilknyttet det team, denne praktiklærer er en del af. Dit praktikskema lægges af den praktikansvarlige og fremvises på besøgsdagen. Her gennemgås skemaet, og det rettes til i fællesskab. Der laves aftaler, og skemaet godkendes. Ved akut opstået sygdom ringes til souschef Ingeborg Kjær Hansen inden kl. 6.45, tlf.: Planlagt fravær aftales med skolelederen. Det forventes, at du overholder din tavshedspligt, og at du med ansvar og respekt omgås personale, forældre og børn og de informationer, du i forbindelse med praktikken måtte få. Du kommer på skolens intrasystem, og det forventes, at du tjekker din mail mindst én gang om dagen. Her foregår det meste af kommunikationen på skolen. Vi vil gøre vores bedste for, at din praktikperiode på skolen bliver så kvalificeret som muligt. Det være sig både fagligt og personligt. De studerende kan altid henvende sig til skolen uden for praktikperioden. De studerende er velkomne til at komme på besøg og observere, interviewe eller afprøve undervisningsrelaterede aktiviteter i det omfang, det er hensigtsmæssig for klassen og klassens lærere. De er ligeledes velkomne til at kontakte praktiklærer eller mentor for vejledning eller samtale uden for praktikperioden. Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Evalueringen af praktikarbejdet er delt op. Dels foregår den løbende gennem dialog med de studerende, praktiklærer og skoleleder, dels foregår den i følgegruppen, på mødesteder og med praktiklærerne på Seminariet. Skolen vil løbende sammen med praktiklærere og studerende revidere uddannelsesplanerne og proceduren for afvikling af prøver. Vi ved, at de studerende kan komme med meget forskellige kompetencer og erfaringer inden for arbejdsliv, studier og pædagogisk erfaring. Dette vil vi forsøge at tage højde for i bedømmelsen, men også i udfordringen af den enkelte. Derfor vil det forekomme, at der kan være forskel på mængden og niveauet af opgaver, der gives eller tilbydes. Opstår der samarbejdsproblemer, uenigheder eller konflikter mellem studerende og praktiklærer, skal de studerende henvende sig til mentor. Er der konflikt mellem de studerende og mentor, skal de henvende sig til skolelederen. Bedømmelse Praktiklærer, mentor og skoleleder har ansvaret for bedømmelsen for den studerendes praktik. Den studerende vil løbende være i dialog med praktiklærer og mentor om, hvad der skal til for at bestå og hvilke områder, der især skal arbejdes med. Hvis der inden en bedømmelse af praktikken eller en prøve er tvivl om den studerendes mulighed for at bestå og der er risiko for at dumpe, vil den studerende i god tid blive indkaldt til en samtale med praktiklærer, mentor og evt. lærere fra LIA.

6 Praktiklærer fra skolen og seminariet er med til eksamen. Ved praktikprøven demonstrerer den studerende sin praktiske og teoretiske indsigt, viden og refleksioner i forhold til kompetencemålene på det relevante niveau. Prøverne foregår så vidt muligt på praktikskolen eller alternativt på Seminariet. Fokuspunkter og organisering af praktik på 1. niveau på UF: 1. De studerende skal arbejde med kompetencemålene; didaktisk kompetence, relationskompetence og klasseledelseskompetence. Dette sker ved at det især er med udgangspunkt i disse kompetencer de studerende skal observere, gøre sig erfaringer gennem undervisningssekvenser og vejledes indenfor af praktiklærer og mentor. De studerende skal sammen med praktiklærer være bevidste om hvilket fokus der skal være i de enkelte lektioner med børnene. De studerende aftaler med praktiklærer, hvor meget og hvornår de er på, i undervisning, organisering eller anden aktivitet i klassen. Det forventes, at de studerende aktivt tager initiativ til at være på. 2. De studerende skal især have mulighed for at kende til en lærers mangfoldige og komplekse opgaver med eks. undervisning, konfliktarbejde, forældresamarbejde, dokumentation, relationsarbejde, teamsamarbejde, evaluering m.m. Dette sker ved, at skemaet bliver lagt, så de studerende følger en lærer gennem praktikperioden på 1. niveau. Skemaet laves, så de studerende tilbringer så meget tid på skolen som muligt indenfor de fastsatte rammer, for at kunne deltage i, observere og reflektere over en lærers arbejde. Det forventes at de studerende deltager i møder, forældresamarbejde, teamsamarbejde, som praktiklæreren deltager i, i de pågældende praktikuger. 3. De studerende skal have kendskab til folkeskolens formål og læreplaner. Dette sker gennem vejledning med praktiklærer og mentor samt i de studerendes egen studietid. Det forventes, at de studerende sætter sig ind i Fælles Mål 09 og Ugelbølle Friskoles årsplaner i relevante fag. 4. De studerende skal have mulighed for fælles refleksion og for at arbejde med egne vejledningskompetencer i forhold til de andre i gruppen Dette skabes der mulighed for, idet de studerende skal følges ad i gruppen, så de kan bruge hinanden til refleksion, vejledning og inspiration. Gennem praktikportefolien reflekterer de studerende over praksis og teori og sammen med praktiklæreren reflekteres over egne vejledningskompetencer. 5. De studerende skal bruge deres praktikportefolie aktivt, og de skal i samarbejde med praktiklæreren sørge for at lægge relevante papirer der i. Dette sker ved, at praktiklæreren på hvert møde har praktikportefolien på som et punkt på dagsordenen og ved, at de studerende er nysgerrige, aktive og initiativrige i forhold til opgaven med praktikportefolien.

7 6. De studerende er garanteret fælles praktikvejledning med praktiklærer og fælles og individuelle møder med mentor. Møderne er en del af de studerendes skema og arbejdstid på skolen. Praktikvejledning med praktiklærer er 2,5 time pr. uge, kan udvides ved behov. Udgangspunktet for mødet er de studerendes ønske om et særligt vejledningstema, der forholder sig til den specifikke undervisnings og læreropgave i praktikken. Praktiklæreren sørger ud fra de studerendes tema for dagsorden til vejledningsmøderne og har det overordnede ansvar for mødernes indhold og afvikling. Der vil være førvejledning, vejledning i løbet af praktikken og eftervejledning. En vejledning foregår aldrig i et frikvarter eller uden dagsorden. Midt i perioden (uge 10,11,12) placeres en fælles vejledningssamtale på min. 1.5 time, hvor praktiklærer, praktikgruppe og en underviser fra LIA deltager. Vejledning med mentor er 2,5 time pr. uge, kan udvides ved behov. Udgangspunktet for mødet er de studerendes ønske om et tema, der tager udgangspunkt i noget mere overordnet omkring fx skolens organisering, struktur, ledelse, lærerrollen generelt, egen lærerrolle, skole/hjemsamarbejde, principper osv. Mentor sørger ud fra de studerendes tema for dagsorden til mentormøderne og har det overordnede ansvar for mødernes indhold og afvikling. Der vil også være individuel vejledning ud fra samme model. Fokuspunkter og organisering af praktik på 2. niveau på UF: 1. De studerende skal arbejde med kompetencemålene; didaktisk kompetence, relationskompetence og klasseledelseskompetence. Dette sker ved, at det især er med udgangspunkt i disse kompetencer, de studerende skal gøre sig erfaringer gennem undervisningsforløb og vejledes indenfor af praktiklærer og mentor. De studerende aftaler med praktiklærer konkrete undervisningsforløb i de enkelte klasser. De studerende skal i enkelte timer prøve at være alene i klassen om undervisningen med fokus på udvikling af tydelige rammer for læring, afprøvning af klasseledelse og konflikthåndtering. De konkrete aftaler laves med praktiklærer. 2. De studerende skal først og fremmest i praktik i 2. linjefag. Dette sker ved, at det tilstræbes, at skemaet bliver lagt, så de studerende har de fleste timer med børnene i 2. linjefag ud over timer i 1. linjefag og eventuelle andre timer, der giver mening i forhold til klasser og timer. Skemaet laves, så de studerende tilbringer så meget tid på skolen som muligt inden for de fastsatte rammer for at kunne deltage i, studere og reflektere over en lærers arbejde. Det forventes, at de studerende deltager i møder, forældresamarbejde og teamsamarbejde, som ligger i de pågældende praktikuger. Det vil fremgå af skemaet. 3. De studerende skal have fokus på Den gode time og Den gode vurderingspraksis. Det sker ved, at de studerende inden praktikken forventes at have læst disse to bøger ag LeneSkovbo Heckmann (Dafolo), idet vejledning med både praktiklærer og mentor vil tage udgangspunkt i disse. De studerende forventes at reflektere over og evt. anvende nogle af de

8 skitserede værktøjer i timerne og ved evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen. Ved vejledningstimerne vil vi bl.a. afprøve værktøjerne analyse af egen praksis som nævnes i bøgerne. 4. De studerende skal have mulighed for aktivt og selvstændigt at kommunikere med forældre om formål, læringsmål, indhold i og evaluering af planlagte undervisningsforløb. Dette sker ved, at de studerende tager initiativ til at få skrevet fx på ugeplaner, ugebreve, skrive i lektiebogen, lægge billeder ud på intra. På samme måde inddrages de studerende aktivt i respons til elever og forældre om elevernes udbytte af undervisningen. 5. De studerende skal have mulighed for fælles og individuel refleksion over gruppens og egen praksis. Dette sker ved, at der veksles mellem undervisningsforløb, som de studerende gennemfører i gruppen, og undervisningsforløb de studerende gennemfører alene. Ved refleksion over egen praksis tages udgangspunkt i de nævnte bøger samt egne læringsmål. 6. De studerende er garanteret fælles praktikvejledning med praktiklærer og fælles og individuelle møder med mentor. Vejledning med mentor er 1,5 time pr. uge, kan udvides ved behov. Udgangspunktet for mødet er de studerendes ønske om et tema, der tager udgangspunkt i noget mere overordnet omkring fx skolens organisering, struktur, ledelse, lærerrollen generelt, egen lærerrolle, skole/hjemsamarbejde, principper osv. Mentor sørger ud fra de studerendes tema for en dagsorden til mentormøderne og har det overordnede ansvar for mødernes indhold og afvikling. Der vil også være individuel vejledning ud fra samme model. Et mentormøde foregår aldrig i et frikvarter eller uden dagsorden. Foreløbige fastsatte datoer: Onsdag d kl er der undervisningsfag-indkald. Tirsdag d er der mødested på Hornslet Skole, hvor mentor, praktikgruppe og en underviser fra LIA deltager. Midt i praktikperioden placeres en fælles vejledningssamtale på 1,5 time med praktiklærer og praktikgruppe, og hvor en underviser fra LIA deltager. Dato endnu ikke aftalt. Møderne er en del af de studerendes skema og arbejdstid på skolen. Praktikvejledning med praktiklærer er 1,5 time pr. uge, kan udvides ved behov. Udgangspunktet for mødet er de studerendes ønske om et særligt vejledningstema, der forholder sig til den specifikke undervisnings og læreropgave i praktikken. Praktiklæreren sørger ud fra de studerendes tema for dagsorden til vejledningsmøderne og har det overordnede ansvar for mødernes indhold og afvikling. Der vil være førvejledning, vejledning i løbet af praktikken og eftervejledning. En vejledning foregår aldrig i et frikvarter eller uden dagsorden.