Hvor der er håb, er der liv

Transkript

1 Side 1 af 9 Hvor der er håb, er der liv Af ergoterapeut Lilly Jensen, marts I ethvert menneskes liv går den indre flamme ud ind i mellem. Flammen kan vokse og gnistre igen ved et møde med et andet menneske, der vækker den indre flamme 1 Denne artikel indeholder mit syn på ressourcebegrebet. Et mennesket håb er den grundlæggende ressource, der stimulerer alle andre personlige styrker. Ergoterapeuten skal altid støtte, styrke og bevare dette håb. Sammen med personen skal ergoterapeuten finde de faciliterende ressourcer i omgivelserne, der kan bidrage til, at personen når de mål, der spirer frem af håbet. Det er for mig vigtigt at tilkendegive, at ressourcer kun kan findes og benyttes, når de tager udgangspunkt i personers konkretiserede håbafledte mål, hvilket alene kan foregå i et anerkendende og værdigt samarbejde med den enkelte person. Indhold Indledning... 1 Håb... 2 Ressource... 3 De meningsfulde, udviklende aktiviteter spirer i håbet... 4 Håb og samarbejdsrelationen mellem borgeren og ergoterapeuterne... 6 Håb og faciliterende omgivelser er borgerens ressourcer... 8 Ergoterapeutens bidrag til fremtidens velfærdssamfund... 8 Til slut... 9 Indledning Livet har mange veje. De kan være pudsige, sjove, uforklarlige eller underlige. Lige nu ser det ud til, at livet for borgerne inden for sundhedsvæsnet og socialsektoren og dermed ergoterapi ikke mere befinder sig i fejlfindingsgrøften, men måske i stedet har taget plads på ressourcebjerget, hvor borgerens lager- og statusopgørelse består af en oplistning af ressourcer. I hvert tilfælde vrimler dagspressen og faglige dokumenter med ord, der indeholder ressource enkeltvis eller sat sammen med andre ord, fx ressourcemodel, ressourceprofil, ressourcestærk, ressourcesvag, ressourceanvendelse, ressourcekrævende, ressourceproblem m.m. Jeg vil med denne artikel fremhæve to aspekter ved mit syn på ressourcebegrebet. 1. Den vigtigste ressource, der kommer før alle andre former for ressource, er en persons håb for, at situationen, tilstanden eller livet m.m. kan blive bedre. Uden dette håb er andre ressourcer ligegyldige. 1 Den tyske læge, musiker og ulandshjælper Albert Schweitzer

2 Side 2 af 9 2. Ressourcer kan ikke registreres uden en sammenhæng med et mål, et ønske eller en konkret plan. Som følge af dette er det ergoterapeutens såvel som andre fagfolks væsentligste opgave at bevare, finde, udvikle og støtte borgerens håb om at ændre en uønsket situation til et for borgeren meningsfuldt og selvstændigt liv, hvilket er målet for rehabilitering ifølge Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet 2. Men før vi begiver os ud i sammenhængen mellem håb og ressourcer, så bliver de to begreber lige uddybet en smule. Håb Vi kender alle udsagnet hvor der er liv, er der håb. Overskriften på denne artikel siger derimod, at hvor der er håb, er der liv. Hverdagslivet har vist os, at den sidste sætning er i overensstemmelse med virkeligheden, fx ville et selvmord næppe forekomme, når man ser et håb forude 3. Selvom du er i live, er det ikke sikkert, at du har håb for fremtiden, og kan derfor henfalde til passivitet, ligegyldighed og evt. selv, hvis det er muligt, afslutte livet eller gøre dig selv skade. Håb kan også defineres som et indre beredskab af uudnyttet virkelyst. Alt, hvad mennesker gør, er baseret på håb i en eller anden form. 4 Eller håb er ganske enkelt en følelse af forventning og ønske om, at noget bestemt vil ske, det kan opleves som optimisme og tro på fremtiden 5. Håbet er ikke kun en feel-good følelse, men et dynamisk kognitivt motiverende system. Den amerikanske psykolog Charles R. Snyder har udviklet en håbets teori : Personen, der håber, har også vilje (energi) og strategier til at nå deres mål 6. Håb og tro har magt til at skabe eller ødelægge. Mennesker har en frygtindgydende evne til ud fra egne livsoplevelser at skabe en mening, som gør dem håbløse, eller som modsat rent praktisk kan redde deres liv. (Tony Robbins, amerikansk coach i personlig udvikling, ledelseskonsulent og forfatter) Undersøgelser viser en sammenhæng imellem håb og overlevelse, fordi håb ser ud til at påvirke immunforsvaret positivt 7. Håbet er desuden et vigtigt udgangspunkt for mestring af vanskelige situationer og skaber motivation for at handle og vælge 8. Vi er vant til at regne med, at vores dygtighed og forskellige evner er den bedste forudsætning for succes. Psykologisk forskning viser dog, at dygtighed og evner er vigtige, men den drivkraft, der sikrer succes og 2 MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret: Marcel G. 1965: Homo Viator. Introduction to a metaphysic of hope. 3. udgave. Harper & Row, publishers, USA. 4 Miller, J. F. 1983: Coping with illness. Overcoming powerlessness. F. A. Davis Company, Philadelphia. 5 Hentet januar Hentet januar Hentet januar Visintainer, M., og Seligman M. 1983: The hope factor. American Health, July, August, Schneider, J. S. 1980: Hopelessness and helplessness. Journal of Psychiatric Nursing and Mental Health Services 18:12-21

3 Side 3 af 9 tilmed bidrager til at styrke de nyttige og nødvendige evner, er håbet med dets vilje og strategier. Håbet er det vigtigste for at nå sine mål 9. Kort sagt: Håbet kan give styrke til at mestre tab, lidelse, ulykker, sygdom m.m., og håbet kan være en altafgørende faktor for ikke at give op 10. Ressource Ordet ressource stammer fra et gammelt fransk udsagnsord ressourdre, som betyder at rejse sig igen. Ressource kan desuden betyde hjælpekilde, hjælpemiddel, energi- el. kraftkilde 11, eller angive den mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter mm., der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes 12. Ressourcer består af de grundlæggende materialer for en aktivitet eller industri 13. Ressource kan også angive de kræfter, man vil sætte ind på at løse et problem 14. Inden for den pædagogiske sektor beskrives ressourcer således: Undervisningsmiljøet består af alle de ressourcer, som knytter sig til faciliteret læring, dvs. det formelle læringsrum, de didaktiske overvejelsers konkrete implementering, materialer, øvelser, opgaver, uddybninger og henvisninger. Undervisningsmiljøet er det miljø, hvori den faciliterede læring foregår. Her kan underviseren påvirke deltagerens læring, og det er her kommunikationen og interaktionen mellem lærere, deltagere og materialer foregår. Det er det sted, hvor deltageren kan søge vejledning hos læreren og andre deltagere og derved påvirke den faciliterede læring 15. Når vi ser på ressourcebegrebet i relation til i ergoterapi, så kan Human ressource management begrebet også inddrages. Det er en ledelsesstrategi, som drejer sig om at fremme brugen af de menneskelige ressourcer i virksomheder og organisationer. Grundidéen er, at det enkelte menneske er i besiddelse af ressourcer og potentialer, som ikke kommer til udfoldelse i et tayloristisk 16 organiseret arbejde, dvs. et arbejde, der bl.a. med henblik på rationalisering er opsplittet i en række enkeltbestanddele. Ordet human ressource management er engelsk for ledelse af 9 Hentet januar Hentet januar Travelbee, J. 1971: Interpersonal Aspects of Nursing. F. A. Davis Company, Philadelphia Antonovsky A. (2000)Helbredets mysterium - at tåle stress og forblive rask.københavn. Gyldendal Akademisk 11 Hentet januar Hentet januar Hentet januar Hentet januar Hentet januar Taylorisme kaldes også "Scientific management". Hermed menes, at der opnås en langt bedre udnyttelse af arbejdskraften, når det planlæggende og udførende arbejde adskilles, når arbejde, arbejdsmetode og værktøjer forenkles og standardiseres, og når der er kontrol på hvert eneste trin i arbejdsprocessen. Taylorisme er forløber for to andre ismer: Fordisme og McDonaldisering, der i praksis gennemfører den tayloristiske tankegang. Fordismen er et produktionssystem baseret på masseproduktion, standardisering og kontinuerlig produktion. McDonaliseringen karakteriseres ved: Menuen er enkel, så det let og hurtigt for kunderne at vælge. Maden kan produceres efter samlebåndsprincippet med en række enkle, gentagne opgaver. Der er faste regler for de ansattes arbejdsmetoder og deres adfærd. (Hentet februar 2015)

4 Side 4 af 9 menneskelige ressourcer. Den personlige integritet og muligheden for psykologisk vækst i forbindelse med arbejdet betones som betydningsfulde faktorer også i produktivitetsmæssigt øjemed. Det skal være muligt at opleve arbejdet som meningsfuldt og forbundet med ansvar, og arbejdet skal give individet mulighed for stadig at lære og udvikle sig, ligesom den selvstændige arbejdsindsats skal udløse anerkendelse 17. Har du mistet modet på trængslens dag, vil din kraft være begrænset. (Biblen. Ordsprogene 24:10) Alle disse definitioner og beskrivelser af ressourcer siger samlet, at ressourcer er energi- og kraftkilder, der både kan være personlige såvel som omgivelsesmæssige. De personlige ressourcer viser sig og udvikles under aktiviteter, som skal være meningsfulde, forbundet med ansvar og indebære muligheden for at lære/udvikle sig. De omgivelsesmæssige ressourcer, som inden for pædagogikken er omdøbt til et faciliterende læringsmiljø, vil først kunne identificeres, når aktiviteten planlægges, fordi de skal relateres og harmoniseres med aktiviteten. De meningsfulde, udviklende aktiviteter spirer i håbet Ingen ergoterapeut eller andre fagpersoner kan afgøre eller vurdere ud fra indsamlede data om en person, dennes funktionsevne og nære miljø, hvad der er meningsfuldt for vedkommende. Det er kun den enkelte person, der kan beskrive, hvad der er meningsfuldt for netop ham/hende. Ergoterapeuten kan støtte en borger i at finde frem til meningsfulde aktiviteter, der kan bidrage til forbedring af vedkommendes situation. Dette kan kun gøres ved at have fokus på, hvordan borgeren ønsker sin fremtid, hvilke håb og drømme vedkommende har for sit liv. Først når håbet har tegnet eller kastet lys på hvilke aktiviteter, der er meningsfulde kan de øvrige ressourcer findes, altså de faciliterende omgivelser Derfor mener jeg, at en persons væsentligste ressource ganske enkelt er hans/hendes håb, drømme og ønsker for sit liv fremover. Ergoterapeutens anerkendelse af håbet, drømmene og ønskerne: Giver større målrettethed og compliance for indsatserne 18, bedre forståelse af informationer og instruktioner og øget intensitet i træning. Forøger selvværd og aktivitet, da mangel på anerkendelse fra andre mennesker kan føre til tab af tillid til omverdenen samt tab af selvagtelse og selvværd. Den gensidige menneskelige anerkendelse og værdsættelse er grundlaget for menneskelig udvikling 19. Giver optimisme, hvilket kan fremme helbredelse. Forskere har fundet ud af, at optimister har gavn af deres positive livssyn på mange måder. De har ofte bedre resultater i skolen, på arbejdet og endda, når de dyrker sport Hentet januar En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer. Overholdelse af regler, efterlevelse af retningslinjer. ( 19 Høilund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for socialpædagogik, 16, Watchtower online library. Hentet januar 2015

5 Side 5 af 9 Håbet bevarer energi og bidrager til strategier til at nå mål. Forskere har vist, at folk, der arbejder henimod deres håb, klarer sig bedre end andre 21 En række danske undersøgelser inden for både det sociale-, sundhedsmæssige og pædagogiske område 22 viser endvidere, at når borgerne oplever, at deres udsagn og meninger anerkendes, og at deres situation er blevet imødekommet på en hensigtsmæssig måde i samarbejde med dem, så føler de sig godt behandlet og hjulpet. Formindskelse af håb kan ske, når borgeren oplever mangel på respekt og følelsesmæssige krænkelser, der får dem til at føle sig mindre værd 23, og som kan medføre skår i deres selvbillede 24. Det kan fratage mennesker deres energi, motivation og oplevelse af ansvar for eget liv 25 samt fremme afhængighed 26, så de måske får en yderligere nedsat funktionsevne i forhold til tidligere 27. Nogle borgere kalder dette handicapskolen! 28. Følgende skema angiver hvad, der kan henholdsvis svække og fremme håbet 29. Håbet svækkes Følelse af værdiløshed Følelse af forladthed og isolation Falsk trøst, uklare informationer Mangel på retning/mål Mangel på mening og formål med tilværelsen "Tavshedens sammensværgelse" "Der er ikke mere at gøre" Manglende lindring af smerter og andre plagsomme symptomer Håbet fremmes Følelse af at være værdsat Betydningsfulde relationer til andre mennesker Anerkendelse af sine bekymringer Realistiske mål Tilstedeværelse af en aktiv åndelig tro eller anden form for mening med livet Erindringer Humor Optimal smerte- og symptom lindring Aktiviteter, der er meningsfulde for borgeren, som er forbundet med ansvar, og som indebærer muligheden for at lære/udvikle sig, spirer frem, når borgeren og ergoterapeuten arbejder sammen om at formulere og målsætte borgerens håb. De aktiviteter, der er nødvendige for at nå målet, er de 21 Hentet januar Socialministeriet (1998) Den Gode Balance. Samspillet mellem borger og forvaltning. København: Socialministeriet. Socialministeriet (2003) Undersøgelse om borgernes medvirken i sociale sager retssikkerhedslovens 4. Statusrapport. København: Socialministeriet. Høgsbro, K., Kirkebæk, B., Blom, S., & Danø, E. (1999). Ungdom, udvikling og handicap. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Clausen, E. (red) (1997) Myter eller viden. Elleve essays om forholdet mellem borgeren og soicalforvaltningen. København: Socialministeriet. Sørensen, T. Berg (1995) Den sociale samtale mellem klienter og sagsbehandlere. Aarhus: Forlaget Gestus. 23 Høilund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. 24 Skau, G. M. (1992). Mellem makt og hjelp. En samfundsvidenskabelig tilnærmning til forholdet mellem klient og hjelper. Oslo: Tano A/S. 25 Järvinen, M. et al. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus: Universitetsforlaget. Uggerhøj, L. (1997) Hjælp eller afhængighed. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 26 Krogstrup, H. K. (1999) Det handicappede samfund om brugerinddragelse og medborgerskab. Aarhus: Systime 27 Ibid Rønning, R. & Solheim, L. J.(1998). Hjelp på egne premisser? Om brukermedvirkning i velferdssektoren. Oslo: Universitetsforlaget 28 Knøsen, E. & Krokan, A. K. (2003) Den tause diskrimineringen nytt fokus på funksjonshemming. Oslo: Kommuneforlaget Hospitalspræst Christian Juul Busch. 8. februar 2012 Hentet januar 2015

6 Side 6 af 9 meningsfulde aktiviteter, der bevarer og udvikler borgerens energi og motivation. Aktiviteter, der er valgt, fordi ergoterapeuten med sin anerkendelse af borgerens egen forståelse af sin situation, kan bidrage til at skabe mening, forståelse og håndterbarhed 30 hos borgeren, og dermed det bedst mulige udgangspunkt for borgerens udvikling og læring. Herved kan fx en rehabiliteringsproces forløbe harmonisk og med tilfredsstillende udbytte for både borgeren og samfundet. Håb og samarbejdsrelationen mellem borgeren og ergoterapeuterne Gode personlige relationer og det at have tillid til andre mennesker bliver set som vigtige for håb 31. Håb afspejler en persons følelse af at være værdsat og oplevelse af mening. Andre mennesker, som bekræfter, at personen har betydning for dem, har indflydelse på, om vedkommende kan føle håb 32. At samarbejde med borgeren om hans/hendes håb for fremtiden forudsætter et vedvarende fokus på samarbejdsrelationen mellem borgeren og ergoterapeuten. Denne personlige relation, der skal være præget af forståelse, accept af anderledeshed samt vilje og kreativitet til at indordne sig borgerens ønsker (inden for lovens muligheder), skal bevidst udvikles og styrkes. Samarbejdet mellem borger og ergoterapeut med udgangspunkt i borgerens håb skal gerne hele tiden bevare, styrke og udvikle borgerens motivation, energi og selvværd. Disse tre personlige drivere er afhængig af håbet og vigtige for at komme videre i livet. De uddybes kort her: Et af menneskets mest værdifulde, personlige og kraftfulde ressource er håbet. Håbet er en konkret indre del af livet. Håbet forsyner ånden med dynamik, som frelser individet fra apatisk uvirksomhed. (Miller, J. F. 1983: Coping with illness. Overcoming powerlessness. F. A. Davis Company, Philadelphia.) Motivation er et samlebegreb for forklaringer på, hvad der iværksætter og vedligeholder menneskers psykiske og kropslige aktivitet. Motivationsforklaringer kan henvise til ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m. Disse forklaringer er en central del af vores virkelighedsorientering 33. Umotiverede borgere kan sandsynligvis hyppigt begrundes med, at borgeren ikke oplever, at den aktuelle aktivitet har personlig relevans og er meningsfuld. For at fremme motivationen må de ergoterapeutiske indsatser tilrettelægges i samarbejde med borgeren og tilpasses individuelt, så de er forståelige og meningsfulde for borgeren, og så vedkommende oplever, at de kan gennemføres, retter sig mod det personlige mål og håb. Det vil fremme mestring og selvstændighed. Der må derfor arbejdes med at skabe en relation til og et samarbejde med borgeren, der kan fremme motivation, så borgeren aktivt kan deltage i rehabiliteringen på egne præmisser og hermed kunne iværksætte et meningsfuldt og selvstændigt hverdagsliv Antovnovsky A. Helbredets mysterium. Hans Reizels Forlag Travelbee, J. 1971: Interpersonal Aspects of Nursing. F. A. Davis Company, Philadelphia 32 Busch C J. Håbets kilde. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medisin. Nr. 4. December Årgang. s Hentet januar Hentet januar 2015

7 Side 7 af 9 Energi kommer fra græsk og betyder "i arbejde". I hverdagssproget betegner energi legemlig og åndelig kraft 35. Følgende områder skal indtænkes i samarbejdet med borgere, for at vedkommendes energi kan bevares: Fysisk-kropslig energi er basis for, at vi fx kan fungere og har modtagelige sanser. Fx kan smerter og ubehandlet kronisk sygdom reducere den fysiske energi. Emotionel energi styrkes via positive følelser. Denne energiform fremmes af gode sociale relationer og af at blive anerkendt. Fx kan manglende anerkendelse eller uløste konflikter tappe den emotionelle energi. Mental energi handler om at kunne tænke klart og kreativt i hverdagen. Den mentale energi kan fx styrkes via motion, via refleksion og ved positive relationer. Negative tanker og bekymringer kan bl.a. mindske den mentale energi. Spirituel energi styrkes, når vi er engagerede i det, vi laver. Uden engagement kan pludselige indskydelser og følelser let påvirke beslutninger. Den spirituelle energi kommer fra en god kontakt med egne værdier samt fordybelse i bl.a. natur eller kunst. Fx kan ikke at brænde for noget eller at miste troen på at det nytter tappe den spirituelle energi 36. Selvværd hænger sammen med at opleve anerkendelse fra andre mennesker. Det betyder at blive set, som man er, at blive taget alvorligt som menneske, at blive mødt som værende ligeværdig og at opleve, at man er okay, blot som man er. Anerkendelse er et vigtigt fundament for det enkelte menneske 37. Anerkendelse er grundlæggende for, at borgeren kan udvikle sig, føle håb, motivation og energi 38. Når man giver plads til undren og respekt for livets mangfoldighed uden krav om skråsikker sortering i rigtigt og forkert, sandt og falsk, kan der findes fodfæste på nye platforme for forståelse og handling i forhold til det usædvanlige (Pedersen K.E. (1999). Drop afmagten skab kontakten til usædvanlige unge. Teori og metode i projektarbejde med de mest marginaliserede unge. Tværgående opsamling af DASK-projekterne. Socialministeriet, 1999:13) Den amerikanske psykolog Scott Miller har undersøgt, hvilke faktorer, der påvirket resultatet af en behandling positivt i en psykologisk samarbejdsrelation mellem borger og terapeut. Det er følgende aspekter 39 : At der tages udgangspunkt i borgerens egen forståelse og overvejelser om sin situation. At borgeren er med til at tage alle beslutninger vedr. hans/hendes tilbud/behandling m.m. At borgeren oplever den professionelle som et interesseret, engageret og forstående menneske vedrørende hans/hendes person og situation. Disse tre faktorer er fuldstændig i harmoni med at arbejde på grundlag af borgerens håb, at bevare og udvikle energi og motivation samt med at arbejde anerkendende. Når borgerens vigtigste ressource, håbet, 35 Hentet januar Hentet Januar Hentet januar Høilund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for socialpædagogik, 16, Miller, S.D., Duncan, B.L., & Hubble, M. (1997). The escape from Babel. Toward a unifying language for psychotherapy practice. New York: W.W. Norton & Company. Arborelius, E. (1995) Hvorfor gør de ikke som vi si r? Teori og praksis om at påvirke menneskers levevaner. Ringkøbing: Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt

8 Side 8 af 9 og sammen med det energi, motivation og selvværd skal styrkes, da vil ovenstående tre evidensbaserede tilgange være et must. Desuden har Scott Miller udviklet den evidensbaserede motiverende samtale, der har som mål at skabe motivation hos samtalepartneren 40. Håb og faciliterende omgivelser er borgerens ressourcer De ovenstående afsnit om ressourcer, meningsfulde aktiviteter, håb og samarbejdsrelationer mellem borger og ergoterapeut har til formål at vise, at borgerens vigtigste ressource er håbet, og at motivation og energi er tæt forbundet med anerkendelse af dette håb, der derfor bør benyttes som udgangspunkt for ergoterapeutiske indsatser. Borgerens ressourcer er derfor vedkommendes håb og de faktorer i omgivelserne, der kan facilitere aktiviteter, som borgeren finder er meningsfulde i relation til at arbejde hen imod en opfyldelse af håbets kerne. Borgerne taler ikke om ressourcer. De fortæller snarere, at der er nogle aktiviteter i dagligdagen, som de af en eller anden grund har vanskeligt ved at klare. De vil meget gerne have støtte til at fortsætte med aktiviteter, der kan udfylde det hul, som de manglende aktiviteter skaber i deres hverdag. Borgerne taler ikke om ressourcer, de vil bare gerne leve deres liv. De har håb om et bedre liv, og de kan meget ofte konkretisere deres håb, når de får et anerkendende rum til at reflektere. Det, at finde borgerens ressourcer, er et begreb fagfolk benytter, og selve tankegangen karakteriserer borgeren som et objekt, der kan indeholde indre og ydre ressourcer, der til enhver tid kan hives frem og benyttes. Denne tankegang er hæmmende for fleksibilitet og ligeværdigt anerkendende samarbejde. Borgerens ressourcer består i håbet, motivationen og energien, der kan findes, styrkes og udvikles gennem en anerkendende relation. Ergoterapeutens væsentligste indsats er derfor at skabe en anerkendende relation, sammen med borgeren at finde og konkretisere borgerens håb, og derefter skabe faciliterende omgivelser for gennemførelse af de meningsfulde aktiviteter, der fører til håbopfyldelse eller udvikling mod nye drømme. Ergoterapeutens bidrag til fremtidens velfærdssamfund Ergoterapeutens bidrag til fremtidens velfærdssamfund vil være at skabe et faciliterende rum, hvor borgerens håb kan samskabes og udmøntes i hverdagslivet uden at blive diskvalificeret af bedrevidende faglighed, begrænsende organisering, fastlagte rutiner og undertrykkende undersøgelsesredskaber. Et rum, hvor fagpersonens, sundheds- og socialvæsnets, nærmiljøets, civilsamfundets og statens faciliterende muligheder kan benyttes af borgeren, fordi vedkommende føler sig værdsat, motiveret og har energi til at arbejde henimod at nå sit håb eller udvikle det i en lærende proces sammen med ergoterapeuten. 40 Miller, W. B. og S. Rollnick: Motivational Interviewing. Preparing People to Change. Addictive Behaviors. Guilford, 1991

9 Side 9 af 9 At lære er at famle i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum, at vække det, der sover, og gøre tanken fri, at se en himmel over hver drøm, man lever i. (Halfdan Rasmussen 1949) Nedenstående model illustrerer hvilke elementer, der indgår i en ergoterapeutisk proces, hvor det drejer sig om at bevare et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren, og hvor de vigtigste ingredienser er anerkendelse af borgerens forståelse og oplevelse af sin situation (facilitator hos fagpersonen) og borgerens håb (resource hos borgeren) i harmonisk samspil med et faciliterende rum, hvor omgivelsernes ressourcer kan inddrages 41. Borgeren oplever en uønsket situation Anerkendelse af borgerens forståelse og oplevelse af sin situation Borgerens håb er udgangspunkt og drivkraft for læringsmål og delmål Borgerens selvværd, motivation og energi styrkes Aktiviteter, som borgeren oplever meningsfulde, forståelige og håndterbare udvikles og iværksættes Aktiviteterne faciliteres ved brug af ergoterapeutens faglighed samt støttemuligheder i lokalmiljøet, kommunen, civilsamfundet og staten Meningsfuldt hverdagsliv Til slut Gode refleksive personer inden for sundheds- og socialsektoren skriver eller udtrykker ofte, det vi andre mangler ord for. En ergoterapeuts faglige ressourcer er forankret og udtrykt fx i de to nedenstående citater. Når disse tilgange benyttes stimuleres borgernes håb automatisk. I den ægte dialog taler vi ind i hinandens virkelighed. I den ægte dialog bliver der frihed til, at det ikke før tænkte kan tænkes, og det kan skabe muligheder som brugeren og den ansatte ikke før har fået øje på. 42 Den gode navigatør følger ikke reglerne alene. Hun er parat til at overveje og bruge, hvad hun har erfaret tidligere. Hun er fleksibel og kreativ. Men selv om regler ikke er tilstrækkelige, så kan de være yderst nyttige og til tider uundværlige 43. De ergoterapeutiske TRIV-faktorer (tilgængelighed, relationer, interesser og vaner + vilje) har alle relation til håbet og er afhængig af håbets drivkraft. 41 Modellen er udviklet af forfatteren. 42 Buhl J. Pedersen F. (2001) Den ægte dialog i vejledning og rådgivning. Gyldendal. København 43 Nussbaum, M., C. (1992). Human Functioning and social justice. I: Political Theory, Vol 20 No 2, May ) Sage Publications.