Hvor der er håb, er der liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor der er håb, er der liv"

Transkript

1 Side 1 af 9 Hvor der er håb, er der liv Af ergoterapeut Lilly Jensen, marts I ethvert menneskes liv går den indre flamme ud ind i mellem. Flammen kan vokse og gnistre igen ved et møde med et andet menneske, der vækker den indre flamme 1 Denne artikel indeholder mit syn på ressourcebegrebet. Et mennesket håb er den grundlæggende ressource, der stimulerer alle andre personlige styrker. Ergoterapeuten skal altid støtte, styrke og bevare dette håb. Sammen med personen skal ergoterapeuten finde de faciliterende ressourcer i omgivelserne, der kan bidrage til, at personen når de mål, der spirer frem af håbet. Det er for mig vigtigt at tilkendegive, at ressourcer kun kan findes og benyttes, når de tager udgangspunkt i personers konkretiserede håbafledte mål, hvilket alene kan foregå i et anerkendende og værdigt samarbejde med den enkelte person. Indhold Indledning... 1 Håb... 2 Ressource... 3 De meningsfulde, udviklende aktiviteter spirer i håbet... 4 Håb og samarbejdsrelationen mellem borgeren og ergoterapeuterne... 6 Håb og faciliterende omgivelser er borgerens ressourcer... 8 Ergoterapeutens bidrag til fremtidens velfærdssamfund... 8 Til slut... 9 Indledning Livet har mange veje. De kan være pudsige, sjove, uforklarlige eller underlige. Lige nu ser det ud til, at livet for borgerne inden for sundhedsvæsnet og socialsektoren og dermed ergoterapi ikke mere befinder sig i fejlfindingsgrøften, men måske i stedet har taget plads på ressourcebjerget, hvor borgerens lager- og statusopgørelse består af en oplistning af ressourcer. I hvert tilfælde vrimler dagspressen og faglige dokumenter med ord, der indeholder ressource enkeltvis eller sat sammen med andre ord, fx ressourcemodel, ressourceprofil, ressourcestærk, ressourcesvag, ressourceanvendelse, ressourcekrævende, ressourceproblem m.m. Jeg vil med denne artikel fremhæve to aspekter ved mit syn på ressourcebegrebet. 1. Den vigtigste ressource, der kommer før alle andre former for ressource, er en persons håb for, at situationen, tilstanden eller livet m.m. kan blive bedre. Uden dette håb er andre ressourcer ligegyldige. 1 Den tyske læge, musiker og ulandshjælper Albert Schweitzer

2 Side 2 af 9 2. Ressourcer kan ikke registreres uden en sammenhæng med et mål, et ønske eller en konkret plan. Som følge af dette er det ergoterapeutens såvel som andre fagfolks væsentligste opgave at bevare, finde, udvikle og støtte borgerens håb om at ændre en uønsket situation til et for borgeren meningsfuldt og selvstændigt liv, hvilket er målet for rehabilitering ifølge Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet 2. Men før vi begiver os ud i sammenhængen mellem håb og ressourcer, så bliver de to begreber lige uddybet en smule. Håb Vi kender alle udsagnet hvor der er liv, er der håb. Overskriften på denne artikel siger derimod, at hvor der er håb, er der liv. Hverdagslivet har vist os, at den sidste sætning er i overensstemmelse med virkeligheden, fx ville et selvmord næppe forekomme, når man ser et håb forude 3. Selvom du er i live, er det ikke sikkert, at du har håb for fremtiden, og kan derfor henfalde til passivitet, ligegyldighed og evt. selv, hvis det er muligt, afslutte livet eller gøre dig selv skade. Håb kan også defineres som et indre beredskab af uudnyttet virkelyst. Alt, hvad mennesker gør, er baseret på håb i en eller anden form. 4 Eller håb er ganske enkelt en følelse af forventning og ønske om, at noget bestemt vil ske, det kan opleves som optimisme og tro på fremtiden 5. Håbet er ikke kun en feel-good følelse, men et dynamisk kognitivt motiverende system. Den amerikanske psykolog Charles R. Snyder har udviklet en håbets teori : Personen, der håber, har også vilje (energi) og strategier til at nå deres mål 6. Håb og tro har magt til at skabe eller ødelægge. Mennesker har en frygtindgydende evne til ud fra egne livsoplevelser at skabe en mening, som gør dem håbløse, eller som modsat rent praktisk kan redde deres liv. (Tony Robbins, amerikansk coach i personlig udvikling, ledelseskonsulent og forfatter) Undersøgelser viser en sammenhæng imellem håb og overlevelse, fordi håb ser ud til at påvirke immunforsvaret positivt 7. Håbet er desuden et vigtigt udgangspunkt for mestring af vanskelige situationer og skaber motivation for at handle og vælge 8. Vi er vant til at regne med, at vores dygtighed og forskellige evner er den bedste forudsætning for succes. Psykologisk forskning viser dog, at dygtighed og evner er vigtige, men den drivkraft, der sikrer succes og 2 MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret: Marcel G. 1965: Homo Viator. Introduction to a metaphysic of hope. 3. udgave. Harper & Row, publishers, USA. 4 Miller, J. F. 1983: Coping with illness. Overcoming powerlessness. F. A. Davis Company, Philadelphia. 5 Hentet januar Hentet januar Hentet januar Visintainer, M., og Seligman M. 1983: The hope factor. American Health, July, August, Schneider, J. S. 1980: Hopelessness and helplessness. Journal of Psychiatric Nursing and Mental Health Services 18:12-21

3 Side 3 af 9 tilmed bidrager til at styrke de nyttige og nødvendige evner, er håbet med dets vilje og strategier. Håbet er det vigtigste for at nå sine mål 9. Kort sagt: Håbet kan give styrke til at mestre tab, lidelse, ulykker, sygdom m.m., og håbet kan være en altafgørende faktor for ikke at give op 10. Ressource Ordet ressource stammer fra et gammelt fransk udsagnsord ressourdre, som betyder at rejse sig igen. Ressource kan desuden betyde hjælpekilde, hjælpemiddel, energi- el. kraftkilde 11, eller angive den mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter mm., der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes 12. Ressourcer består af de grundlæggende materialer for en aktivitet eller industri 13. Ressource kan også angive de kræfter, man vil sætte ind på at løse et problem 14. Inden for den pædagogiske sektor beskrives ressourcer således: Undervisningsmiljøet består af alle de ressourcer, som knytter sig til faciliteret læring, dvs. det formelle læringsrum, de didaktiske overvejelsers konkrete implementering, materialer, øvelser, opgaver, uddybninger og henvisninger. Undervisningsmiljøet er det miljø, hvori den faciliterede læring foregår. Her kan underviseren påvirke deltagerens læring, og det er her kommunikationen og interaktionen mellem lærere, deltagere og materialer foregår. Det er det sted, hvor deltageren kan søge vejledning hos læreren og andre deltagere og derved påvirke den faciliterede læring 15. Når vi ser på ressourcebegrebet i relation til i ergoterapi, så kan Human ressource management begrebet også inddrages. Det er en ledelsesstrategi, som drejer sig om at fremme brugen af de menneskelige ressourcer i virksomheder og organisationer. Grundidéen er, at det enkelte menneske er i besiddelse af ressourcer og potentialer, som ikke kommer til udfoldelse i et tayloristisk 16 organiseret arbejde, dvs. et arbejde, der bl.a. med henblik på rationalisering er opsplittet i en række enkeltbestanddele. Ordet human ressource management er engelsk for ledelse af 9 Hentet januar Hentet januar Travelbee, J. 1971: Interpersonal Aspects of Nursing. F. A. Davis Company, Philadelphia Antonovsky A. (2000)Helbredets mysterium - at tåle stress og forblive rask.københavn. Gyldendal Akademisk 11 Hentet januar Hentet januar Hentet januar Hentet januar Hentet januar Taylorisme kaldes også "Scientific management". Hermed menes, at der opnås en langt bedre udnyttelse af arbejdskraften, når det planlæggende og udførende arbejde adskilles, når arbejde, arbejdsmetode og værktøjer forenkles og standardiseres, og når der er kontrol på hvert eneste trin i arbejdsprocessen. Taylorisme er forløber for to andre ismer: Fordisme og McDonaldisering, der i praksis gennemfører den tayloristiske tankegang. Fordismen er et produktionssystem baseret på masseproduktion, standardisering og kontinuerlig produktion. McDonaliseringen karakteriseres ved: Menuen er enkel, så det let og hurtigt for kunderne at vælge. Maden kan produceres efter samlebåndsprincippet med en række enkle, gentagne opgaver. Der er faste regler for de ansattes arbejdsmetoder og deres adfærd. (Hentet februar 2015)

4 Side 4 af 9 menneskelige ressourcer. Den personlige integritet og muligheden for psykologisk vækst i forbindelse med arbejdet betones som betydningsfulde faktorer også i produktivitetsmæssigt øjemed. Det skal være muligt at opleve arbejdet som meningsfuldt og forbundet med ansvar, og arbejdet skal give individet mulighed for stadig at lære og udvikle sig, ligesom den selvstændige arbejdsindsats skal udløse anerkendelse 17. Har du mistet modet på trængslens dag, vil din kraft være begrænset. (Biblen. Ordsprogene 24:10) Alle disse definitioner og beskrivelser af ressourcer siger samlet, at ressourcer er energi- og kraftkilder, der både kan være personlige såvel som omgivelsesmæssige. De personlige ressourcer viser sig og udvikles under aktiviteter, som skal være meningsfulde, forbundet med ansvar og indebære muligheden for at lære/udvikle sig. De omgivelsesmæssige ressourcer, som inden for pædagogikken er omdøbt til et faciliterende læringsmiljø, vil først kunne identificeres, når aktiviteten planlægges, fordi de skal relateres og harmoniseres med aktiviteten. De meningsfulde, udviklende aktiviteter spirer i håbet Ingen ergoterapeut eller andre fagpersoner kan afgøre eller vurdere ud fra indsamlede data om en person, dennes funktionsevne og nære miljø, hvad der er meningsfuldt for vedkommende. Det er kun den enkelte person, der kan beskrive, hvad der er meningsfuldt for netop ham/hende. Ergoterapeuten kan støtte en borger i at finde frem til meningsfulde aktiviteter, der kan bidrage til forbedring af vedkommendes situation. Dette kan kun gøres ved at have fokus på, hvordan borgeren ønsker sin fremtid, hvilke håb og drømme vedkommende har for sit liv. Først når håbet har tegnet eller kastet lys på hvilke aktiviteter, der er meningsfulde kan de øvrige ressourcer findes, altså de faciliterende omgivelser Derfor mener jeg, at en persons væsentligste ressource ganske enkelt er hans/hendes håb, drømme og ønsker for sit liv fremover. Ergoterapeutens anerkendelse af håbet, drømmene og ønskerne: Giver større målrettethed og compliance for indsatserne 18, bedre forståelse af informationer og instruktioner og øget intensitet i træning. Forøger selvværd og aktivitet, da mangel på anerkendelse fra andre mennesker kan føre til tab af tillid til omverdenen samt tab af selvagtelse og selvværd. Den gensidige menneskelige anerkendelse og værdsættelse er grundlaget for menneskelig udvikling 19. Giver optimisme, hvilket kan fremme helbredelse. Forskere har fundet ud af, at optimister har gavn af deres positive livssyn på mange måder. De har ofte bedre resultater i skolen, på arbejdet og endda, når de dyrker sport Hentet januar En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer. Overholdelse af regler, efterlevelse af retningslinjer. (http://ordnet.dk/) 19 Høilund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for socialpædagogik, 16, Watchtower online library. Hentet januar 2015

5 Side 5 af 9 Håbet bevarer energi og bidrager til strategier til at nå mål. Forskere har vist, at folk, der arbejder henimod deres håb, klarer sig bedre end andre 21 En række danske undersøgelser inden for både det sociale-, sundhedsmæssige og pædagogiske område 22 viser endvidere, at når borgerne oplever, at deres udsagn og meninger anerkendes, og at deres situation er blevet imødekommet på en hensigtsmæssig måde i samarbejde med dem, så føler de sig godt behandlet og hjulpet. Formindskelse af håb kan ske, når borgeren oplever mangel på respekt og følelsesmæssige krænkelser, der får dem til at føle sig mindre værd 23, og som kan medføre skår i deres selvbillede 24. Det kan fratage mennesker deres energi, motivation og oplevelse af ansvar for eget liv 25 samt fremme afhængighed 26, så de måske får en yderligere nedsat funktionsevne i forhold til tidligere 27. Nogle borgere kalder dette handicapskolen! 28. Følgende skema angiver hvad, der kan henholdsvis svække og fremme håbet 29. Håbet svækkes Følelse af værdiløshed Følelse af forladthed og isolation Falsk trøst, uklare informationer Mangel på retning/mål Mangel på mening og formål med tilværelsen "Tavshedens sammensværgelse" "Der er ikke mere at gøre" Manglende lindring af smerter og andre plagsomme symptomer Håbet fremmes Følelse af at være værdsat Betydningsfulde relationer til andre mennesker Anerkendelse af sine bekymringer Realistiske mål Tilstedeværelse af en aktiv åndelig tro eller anden form for mening med livet Erindringer Humor Optimal smerte- og symptom lindring Aktiviteter, der er meningsfulde for borgeren, som er forbundet med ansvar, og som indebærer muligheden for at lære/udvikle sig, spirer frem, når borgeren og ergoterapeuten arbejder sammen om at formulere og målsætte borgerens håb. De aktiviteter, der er nødvendige for at nå målet, er de 21 Hentet januar Socialministeriet (1998) Den Gode Balance. Samspillet mellem borger og forvaltning. København: Socialministeriet. Socialministeriet (2003) Undersøgelse om borgernes medvirken i sociale sager retssikkerhedslovens 4. Statusrapport. København: Socialministeriet. Høgsbro, K., Kirkebæk, B., Blom, S., & Danø, E. (1999). Ungdom, udvikling og handicap. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Clausen, E. (red) (1997) Myter eller viden. Elleve essays om forholdet mellem borgeren og soicalforvaltningen. København: Socialministeriet. Sørensen, T. Berg (1995) Den sociale samtale mellem klienter og sagsbehandlere. Aarhus: Forlaget Gestus. 23 Høilund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. 24 Skau, G. M. (1992). Mellem makt og hjelp. En samfundsvidenskabelig tilnærmning til forholdet mellem klient og hjelper. Oslo: Tano A/S. 25 Järvinen, M. et al. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus: Universitetsforlaget. Uggerhøj, L. (1997) Hjælp eller afhængighed. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 26 Krogstrup, H. K. (1999) Det handicappede samfund om brugerinddragelse og medborgerskab. Aarhus: Systime 27 Ibid Rønning, R. & Solheim, L. J.(1998). Hjelp på egne premisser? Om brukermedvirkning i velferdssektoren. Oslo: Universitetsforlaget 28 Knøsen, E. & Krokan, A. K. (2003) Den tause diskrimineringen nytt fokus på funksjonshemming. Oslo: Kommuneforlaget. 29 Hospitalspræst Christian Juul Busch. 8. februar 2012 Hentet januar 2015

6 Side 6 af 9 meningsfulde aktiviteter, der bevarer og udvikler borgerens energi og motivation. Aktiviteter, der er valgt, fordi ergoterapeuten med sin anerkendelse af borgerens egen forståelse af sin situation, kan bidrage til at skabe mening, forståelse og håndterbarhed 30 hos borgeren, og dermed det bedst mulige udgangspunkt for borgerens udvikling og læring. Herved kan fx en rehabiliteringsproces forløbe harmonisk og med tilfredsstillende udbytte for både borgeren og samfundet. Håb og samarbejdsrelationen mellem borgeren og ergoterapeuterne Gode personlige relationer og det at have tillid til andre mennesker bliver set som vigtige for håb 31. Håb afspejler en persons følelse af at være værdsat og oplevelse af mening. Andre mennesker, som bekræfter, at personen har betydning for dem, har indflydelse på, om vedkommende kan føle håb 32. At samarbejde med borgeren om hans/hendes håb for fremtiden forudsætter et vedvarende fokus på samarbejdsrelationen mellem borgeren og ergoterapeuten. Denne personlige relation, der skal være præget af forståelse, accept af anderledeshed samt vilje og kreativitet til at indordne sig borgerens ønsker (inden for lovens muligheder), skal bevidst udvikles og styrkes. Samarbejdet mellem borger og ergoterapeut med udgangspunkt i borgerens håb skal gerne hele tiden bevare, styrke og udvikle borgerens motivation, energi og selvværd. Disse tre personlige drivere er afhængig af håbet og vigtige for at komme videre i livet. De uddybes kort her: Et af menneskets mest værdifulde, personlige og kraftfulde ressource er håbet. Håbet er en konkret indre del af livet. Håbet forsyner ånden med dynamik, som frelser individet fra apatisk uvirksomhed. (Miller, J. F. 1983: Coping with illness. Overcoming powerlessness. F. A. Davis Company, Philadelphia.) Motivation er et samlebegreb for forklaringer på, hvad der iværksætter og vedligeholder menneskers psykiske og kropslige aktivitet. Motivationsforklaringer kan henvise til ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m. Disse forklaringer er en central del af vores virkelighedsorientering 33. Umotiverede borgere kan sandsynligvis hyppigt begrundes med, at borgeren ikke oplever, at den aktuelle aktivitet har personlig relevans og er meningsfuld. For at fremme motivationen må de ergoterapeutiske indsatser tilrettelægges i samarbejde med borgeren og tilpasses individuelt, så de er forståelige og meningsfulde for borgeren, og så vedkommende oplever, at de kan gennemføres, retter sig mod det personlige mål og håb. Det vil fremme mestring og selvstændighed. Der må derfor arbejdes med at skabe en relation til og et samarbejde med borgeren, der kan fremme motivation, så borgeren aktivt kan deltage i rehabiliteringen på egne præmisser og hermed kunne iværksætte et meningsfuldt og selvstændigt hverdagsliv Antovnovsky A. Helbredets mysterium. Hans Reizels Forlag Travelbee, J. 1971: Interpersonal Aspects of Nursing. F. A. Davis Company, Philadelphia 32 Busch C J. Håbets kilde. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medisin. Nr. 4. December Årgang. s Hentet januar Hentet januar 2015

7 Side 7 af 9 Energi kommer fra græsk og betyder "i arbejde". I hverdagssproget betegner energi legemlig og åndelig kraft 35. Følgende områder skal indtænkes i samarbejdet med borgere, for at vedkommendes energi kan bevares: Fysisk-kropslig energi er basis for, at vi fx kan fungere og har modtagelige sanser. Fx kan smerter og ubehandlet kronisk sygdom reducere den fysiske energi. Emotionel energi styrkes via positive følelser. Denne energiform fremmes af gode sociale relationer og af at blive anerkendt. Fx kan manglende anerkendelse eller uløste konflikter tappe den emotionelle energi. Mental energi handler om at kunne tænke klart og kreativt i hverdagen. Den mentale energi kan fx styrkes via motion, via refleksion og ved positive relationer. Negative tanker og bekymringer kan bl.a. mindske den mentale energi. Spirituel energi styrkes, når vi er engagerede i det, vi laver. Uden engagement kan pludselige indskydelser og følelser let påvirke beslutninger. Den spirituelle energi kommer fra en god kontakt med egne værdier samt fordybelse i bl.a. natur eller kunst. Fx kan ikke at brænde for noget eller at miste troen på at det nytter tappe den spirituelle energi 36. Selvværd hænger sammen med at opleve anerkendelse fra andre mennesker. Det betyder at blive set, som man er, at blive taget alvorligt som menneske, at blive mødt som værende ligeværdig og at opleve, at man er okay, blot som man er. Anerkendelse er et vigtigt fundament for det enkelte menneske 37. Anerkendelse er grundlæggende for, at borgeren kan udvikle sig, føle håb, motivation og energi 38. Når man giver plads til undren og respekt for livets mangfoldighed uden krav om skråsikker sortering i rigtigt og forkert, sandt og falsk, kan der findes fodfæste på nye platforme for forståelse og handling i forhold til det usædvanlige (Pedersen K.E. (1999). Drop afmagten skab kontakten til usædvanlige unge. Teori og metode i projektarbejde med de mest marginaliserede unge. Tværgående opsamling af DASK-projekterne. Socialministeriet, 1999:13) Den amerikanske psykolog Scott Miller har undersøgt, hvilke faktorer, der påvirket resultatet af en behandling positivt i en psykologisk samarbejdsrelation mellem borger og terapeut. Det er følgende aspekter 39 : At der tages udgangspunkt i borgerens egen forståelse og overvejelser om sin situation. At borgeren er med til at tage alle beslutninger vedr. hans/hendes tilbud/behandling m.m. At borgeren oplever den professionelle som et interesseret, engageret og forstående menneske vedrørende hans/hendes person og situation. Disse tre faktorer er fuldstændig i harmoni med at arbejde på grundlag af borgerens håb, at bevare og udvikle energi og motivation samt med at arbejde anerkendende. Når borgerens vigtigste ressource, håbet, 35 Hentet januar Hentet Januar Hentet januar Høilund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for socialpædagogik, 16, Miller, S.D., Duncan, B.L., & Hubble, M. (1997). The escape from Babel. Toward a unifying language for psychotherapy practice. New York: W.W. Norton & Company. Arborelius, E. (1995) Hvorfor gør de ikke som vi si r? Teori og praksis om at påvirke menneskers levevaner. Ringkøbing: Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt

8 Side 8 af 9 og sammen med det energi, motivation og selvværd skal styrkes, da vil ovenstående tre evidensbaserede tilgange være et must. Desuden har Scott Miller udviklet den evidensbaserede motiverende samtale, der har som mål at skabe motivation hos samtalepartneren 40. Håb og faciliterende omgivelser er borgerens ressourcer De ovenstående afsnit om ressourcer, meningsfulde aktiviteter, håb og samarbejdsrelationer mellem borger og ergoterapeut har til formål at vise, at borgerens vigtigste ressource er håbet, og at motivation og energi er tæt forbundet med anerkendelse af dette håb, der derfor bør benyttes som udgangspunkt for ergoterapeutiske indsatser. Borgerens ressourcer er derfor vedkommendes håb og de faktorer i omgivelserne, der kan facilitere aktiviteter, som borgeren finder er meningsfulde i relation til at arbejde hen imod en opfyldelse af håbets kerne. Borgerne taler ikke om ressourcer. De fortæller snarere, at der er nogle aktiviteter i dagligdagen, som de af en eller anden grund har vanskeligt ved at klare. De vil meget gerne have støtte til at fortsætte med aktiviteter, der kan udfylde det hul, som de manglende aktiviteter skaber i deres hverdag. Borgerne taler ikke om ressourcer, de vil bare gerne leve deres liv. De har håb om et bedre liv, og de kan meget ofte konkretisere deres håb, når de får et anerkendende rum til at reflektere. Det, at finde borgerens ressourcer, er et begreb fagfolk benytter, og selve tankegangen karakteriserer borgeren som et objekt, der kan indeholde indre og ydre ressourcer, der til enhver tid kan hives frem og benyttes. Denne tankegang er hæmmende for fleksibilitet og ligeværdigt anerkendende samarbejde. Borgerens ressourcer består i håbet, motivationen og energien, der kan findes, styrkes og udvikles gennem en anerkendende relation. Ergoterapeutens væsentligste indsats er derfor at skabe en anerkendende relation, sammen med borgeren at finde og konkretisere borgerens håb, og derefter skabe faciliterende omgivelser for gennemførelse af de meningsfulde aktiviteter, der fører til håbopfyldelse eller udvikling mod nye drømme. Ergoterapeutens bidrag til fremtidens velfærdssamfund Ergoterapeutens bidrag til fremtidens velfærdssamfund vil være at skabe et faciliterende rum, hvor borgerens håb kan samskabes og udmøntes i hverdagslivet uden at blive diskvalificeret af bedrevidende faglighed, begrænsende organisering, fastlagte rutiner og undertrykkende undersøgelsesredskaber. Et rum, hvor fagpersonens, sundheds- og socialvæsnets, nærmiljøets, civilsamfundets og statens faciliterende muligheder kan benyttes af borgeren, fordi vedkommende føler sig værdsat, motiveret og har energi til at arbejde henimod at nå sit håb eller udvikle det i en lærende proces sammen med ergoterapeuten. 40 Miller, W. B. og S. Rollnick: Motivational Interviewing. Preparing People to Change. Addictive Behaviors. Guilford, 1991

9 Side 9 af 9 At lære er at famle i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum, at vække det, der sover, og gøre tanken fri, at se en himmel over hver drøm, man lever i. (Halfdan Rasmussen 1949) Nedenstående model illustrerer hvilke elementer, der indgår i en ergoterapeutisk proces, hvor det drejer sig om at bevare et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren, og hvor de vigtigste ingredienser er anerkendelse af borgerens forståelse og oplevelse af sin situation (facilitator hos fagpersonen) og borgerens håb (resource hos borgeren) i harmonisk samspil med et faciliterende rum, hvor omgivelsernes ressourcer kan inddrages 41. Borgeren oplever en uønsket situation Anerkendelse af borgerens forståelse og oplevelse af sin situation Borgerens håb er udgangspunkt og drivkraft for læringsmål og delmål Borgerens selvværd, motivation og energi styrkes Aktiviteter, som borgeren oplever meningsfulde, forståelige og håndterbare udvikles og iværksættes Aktiviteterne faciliteres ved brug af ergoterapeutens faglighed samt støttemuligheder i lokalmiljøet, kommunen, civilsamfundet og staten Meningsfuldt hverdagsliv Til slut Gode refleksive personer inden for sundheds- og socialsektoren skriver eller udtrykker ofte, det vi andre mangler ord for. En ergoterapeuts faglige ressourcer er forankret og udtrykt fx i de to nedenstående citater. Når disse tilgange benyttes stimuleres borgernes håb automatisk. I den ægte dialog taler vi ind i hinandens virkelighed. I den ægte dialog bliver der frihed til, at det ikke før tænkte kan tænkes, og det kan skabe muligheder som brugeren og den ansatte ikke før har fået øje på. 42 Den gode navigatør følger ikke reglerne alene. Hun er parat til at overveje og bruge, hvad hun har erfaret tidligere. Hun er fleksibel og kreativ. Men selv om regler ikke er tilstrækkelige, så kan de være yderst nyttige og til tider uundværlige 43. De ergoterapeutiske TRIV-faktorer (tilgængelighed, relationer, interesser og vaner + vilje) har alle relation til håbet og er afhængig af håbets drivkraft. 41 Modellen er udviklet af forfatteren. 42 Buhl J. Pedersen F. (2001) Den ægte dialog i vejledning og rådgivning. Gyldendal. København 43 Nussbaum, M., C. (1992). Human Functioning and social justice. I: Political Theory, Vol 20 No 2, May ) Sage Publications.

Omsorg og rehabilitering

Omsorg og rehabilitering Omsorg og rehabilitering Indhold Definition af omsorg Definition af rehabilitering Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Konklusion

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab

Coachingbaseret patientfokus og kommunikation. Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Der styrker patient relation og partnerskab Coachingbaseret patientfokus og kommunikation Dagens agenda: - Velkommen og introduktion til coaching - Patient

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Motivation og samtale med nydanskere

Motivation og samtale med nydanskere Motivation og samtale med nydanskere Samuelsens Integrationspolitiske Netværk 11.03.2010 Jakob Katz - Integrer Integrer - en platform, to formål Ideologi - Positiv integration Ikke-vold, fremfor vold.

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.

OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere