Hvor der er håb, er der liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor der er håb, er der liv"

Transkript

1 Side 1 af 9 Hvor der er håb, er der liv Af ergoterapeut Lilly Jensen, marts I ethvert menneskes liv går den indre flamme ud ind i mellem. Flammen kan vokse og gnistre igen ved et møde med et andet menneske, der vækker den indre flamme 1 Denne artikel indeholder mit syn på ressourcebegrebet. Et mennesket håb er den grundlæggende ressource, der stimulerer alle andre personlige styrker. Ergoterapeuten skal altid støtte, styrke og bevare dette håb. Sammen med personen skal ergoterapeuten finde de faciliterende ressourcer i omgivelserne, der kan bidrage til, at personen når de mål, der spirer frem af håbet. Det er for mig vigtigt at tilkendegive, at ressourcer kun kan findes og benyttes, når de tager udgangspunkt i personers konkretiserede håbafledte mål, hvilket alene kan foregå i et anerkendende og værdigt samarbejde med den enkelte person. Indhold Indledning... 1 Håb... 2 Ressource... 3 De meningsfulde, udviklende aktiviteter spirer i håbet... 4 Håb og samarbejdsrelationen mellem borgeren og ergoterapeuterne... 6 Håb og faciliterende omgivelser er borgerens ressourcer... 8 Ergoterapeutens bidrag til fremtidens velfærdssamfund... 8 Til slut... 9 Indledning Livet har mange veje. De kan være pudsige, sjove, uforklarlige eller underlige. Lige nu ser det ud til, at livet for borgerne inden for sundhedsvæsnet og socialsektoren og dermed ergoterapi ikke mere befinder sig i fejlfindingsgrøften, men måske i stedet har taget plads på ressourcebjerget, hvor borgerens lager- og statusopgørelse består af en oplistning af ressourcer. I hvert tilfælde vrimler dagspressen og faglige dokumenter med ord, der indeholder ressource enkeltvis eller sat sammen med andre ord, fx ressourcemodel, ressourceprofil, ressourcestærk, ressourcesvag, ressourceanvendelse, ressourcekrævende, ressourceproblem m.m. Jeg vil med denne artikel fremhæve to aspekter ved mit syn på ressourcebegrebet. 1. Den vigtigste ressource, der kommer før alle andre former for ressource, er en persons håb for, at situationen, tilstanden eller livet m.m. kan blive bedre. Uden dette håb er andre ressourcer ligegyldige. 1 Den tyske læge, musiker og ulandshjælper Albert Schweitzer

2 Side 2 af 9 2. Ressourcer kan ikke registreres uden en sammenhæng med et mål, et ønske eller en konkret plan. Som følge af dette er det ergoterapeutens såvel som andre fagfolks væsentligste opgave at bevare, finde, udvikle og støtte borgerens håb om at ændre en uønsket situation til et for borgeren meningsfuldt og selvstændigt liv, hvilket er målet for rehabilitering ifølge Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet 2. Men før vi begiver os ud i sammenhængen mellem håb og ressourcer, så bliver de to begreber lige uddybet en smule. Håb Vi kender alle udsagnet hvor der er liv, er der håb. Overskriften på denne artikel siger derimod, at hvor der er håb, er der liv. Hverdagslivet har vist os, at den sidste sætning er i overensstemmelse med virkeligheden, fx ville et selvmord næppe forekomme, når man ser et håb forude 3. Selvom du er i live, er det ikke sikkert, at du har håb for fremtiden, og kan derfor henfalde til passivitet, ligegyldighed og evt. selv, hvis det er muligt, afslutte livet eller gøre dig selv skade. Håb kan også defineres som et indre beredskab af uudnyttet virkelyst. Alt, hvad mennesker gør, er baseret på håb i en eller anden form. 4 Eller håb er ganske enkelt en følelse af forventning og ønske om, at noget bestemt vil ske, det kan opleves som optimisme og tro på fremtiden 5. Håbet er ikke kun en feel-good følelse, men et dynamisk kognitivt motiverende system. Den amerikanske psykolog Charles R. Snyder har udviklet en håbets teori : Personen, der håber, har også vilje (energi) og strategier til at nå deres mål 6. Håb og tro har magt til at skabe eller ødelægge. Mennesker har en frygtindgydende evne til ud fra egne livsoplevelser at skabe en mening, som gør dem håbløse, eller som modsat rent praktisk kan redde deres liv. (Tony Robbins, amerikansk coach i personlig udvikling, ledelseskonsulent og forfatter) Undersøgelser viser en sammenhæng imellem håb og overlevelse, fordi håb ser ud til at påvirke immunforsvaret positivt 7. Håbet er desuden et vigtigt udgangspunkt for mestring af vanskelige situationer og skaber motivation for at handle og vælge 8. Vi er vant til at regne med, at vores dygtighed og forskellige evner er den bedste forudsætning for succes. Psykologisk forskning viser dog, at dygtighed og evner er vigtige, men den drivkraft, der sikrer succes og 2 MarselisborgCentret. Hvidbog om rehabilitering. Rehabilitering i Danmark. Århus: MarselisborgCentret: Marcel G. 1965: Homo Viator. Introduction to a metaphysic of hope. 3. udgave. Harper & Row, publishers, USA. 4 Miller, J. F. 1983: Coping with illness. Overcoming powerlessness. F. A. Davis Company, Philadelphia. 5 Hentet januar Hentet januar Hentet januar Visintainer, M., og Seligman M. 1983: The hope factor. American Health, July, August, Schneider, J. S. 1980: Hopelessness and helplessness. Journal of Psychiatric Nursing and Mental Health Services 18:12-21

3 Side 3 af 9 tilmed bidrager til at styrke de nyttige og nødvendige evner, er håbet med dets vilje og strategier. Håbet er det vigtigste for at nå sine mål 9. Kort sagt: Håbet kan give styrke til at mestre tab, lidelse, ulykker, sygdom m.m., og håbet kan være en altafgørende faktor for ikke at give op 10. Ressource Ordet ressource stammer fra et gammelt fransk udsagnsord ressourdre, som betyder at rejse sig igen. Ressource kan desuden betyde hjælpekilde, hjælpemiddel, energi- el. kraftkilde 11, eller angive den mængde af materialer, midler, råstoffer, fysiske eller psykiske kræfter mm., der i et vist omfang er til rådighed, besiddes eller kan udnyttes 12. Ressourcer består af de grundlæggende materialer for en aktivitet eller industri 13. Ressource kan også angive de kræfter, man vil sætte ind på at løse et problem 14. Inden for den pædagogiske sektor beskrives ressourcer således: Undervisningsmiljøet består af alle de ressourcer, som knytter sig til faciliteret læring, dvs. det formelle læringsrum, de didaktiske overvejelsers konkrete implementering, materialer, øvelser, opgaver, uddybninger og henvisninger. Undervisningsmiljøet er det miljø, hvori den faciliterede læring foregår. Her kan underviseren påvirke deltagerens læring, og det er her kommunikationen og interaktionen mellem lærere, deltagere og materialer foregår. Det er det sted, hvor deltageren kan søge vejledning hos læreren og andre deltagere og derved påvirke den faciliterede læring 15. Når vi ser på ressourcebegrebet i relation til i ergoterapi, så kan Human ressource management begrebet også inddrages. Det er en ledelsesstrategi, som drejer sig om at fremme brugen af de menneskelige ressourcer i virksomheder og organisationer. Grundidéen er, at det enkelte menneske er i besiddelse af ressourcer og potentialer, som ikke kommer til udfoldelse i et tayloristisk 16 organiseret arbejde, dvs. et arbejde, der bl.a. med henblik på rationalisering er opsplittet i en række enkeltbestanddele. Ordet human ressource management er engelsk for ledelse af 9 Hentet januar Hentet januar Travelbee, J. 1971: Interpersonal Aspects of Nursing. F. A. Davis Company, Philadelphia Antonovsky A. (2000)Helbredets mysterium - at tåle stress og forblive rask.københavn. Gyldendal Akademisk 11 Hentet januar Hentet januar Hentet januar Hentet januar Hentet januar Taylorisme kaldes også "Scientific management". Hermed menes, at der opnås en langt bedre udnyttelse af arbejdskraften, når det planlæggende og udførende arbejde adskilles, når arbejde, arbejdsmetode og værktøjer forenkles og standardiseres, og når der er kontrol på hvert eneste trin i arbejdsprocessen. Taylorisme er forløber for to andre ismer: Fordisme og McDonaldisering, der i praksis gennemfører den tayloristiske tankegang. Fordismen er et produktionssystem baseret på masseproduktion, standardisering og kontinuerlig produktion. McDonaliseringen karakteriseres ved: Menuen er enkel, så det let og hurtigt for kunderne at vælge. Maden kan produceres efter samlebåndsprincippet med en række enkle, gentagne opgaver. Der er faste regler for de ansattes arbejdsmetoder og deres adfærd. (Hentet februar 2015)

4 Side 4 af 9 menneskelige ressourcer. Den personlige integritet og muligheden for psykologisk vækst i forbindelse med arbejdet betones som betydningsfulde faktorer også i produktivitetsmæssigt øjemed. Det skal være muligt at opleve arbejdet som meningsfuldt og forbundet med ansvar, og arbejdet skal give individet mulighed for stadig at lære og udvikle sig, ligesom den selvstændige arbejdsindsats skal udløse anerkendelse 17. Har du mistet modet på trængslens dag, vil din kraft være begrænset. (Biblen. Ordsprogene 24:10) Alle disse definitioner og beskrivelser af ressourcer siger samlet, at ressourcer er energi- og kraftkilder, der både kan være personlige såvel som omgivelsesmæssige. De personlige ressourcer viser sig og udvikles under aktiviteter, som skal være meningsfulde, forbundet med ansvar og indebære muligheden for at lære/udvikle sig. De omgivelsesmæssige ressourcer, som inden for pædagogikken er omdøbt til et faciliterende læringsmiljø, vil først kunne identificeres, når aktiviteten planlægges, fordi de skal relateres og harmoniseres med aktiviteten. De meningsfulde, udviklende aktiviteter spirer i håbet Ingen ergoterapeut eller andre fagpersoner kan afgøre eller vurdere ud fra indsamlede data om en person, dennes funktionsevne og nære miljø, hvad der er meningsfuldt for vedkommende. Det er kun den enkelte person, der kan beskrive, hvad der er meningsfuldt for netop ham/hende. Ergoterapeuten kan støtte en borger i at finde frem til meningsfulde aktiviteter, der kan bidrage til forbedring af vedkommendes situation. Dette kan kun gøres ved at have fokus på, hvordan borgeren ønsker sin fremtid, hvilke håb og drømme vedkommende har for sit liv. Først når håbet har tegnet eller kastet lys på hvilke aktiviteter, der er meningsfulde kan de øvrige ressourcer findes, altså de faciliterende omgivelser Derfor mener jeg, at en persons væsentligste ressource ganske enkelt er hans/hendes håb, drømme og ønsker for sit liv fremover. Ergoterapeutens anerkendelse af håbet, drømmene og ønskerne: Giver større målrettethed og compliance for indsatserne 18, bedre forståelse af informationer og instruktioner og øget intensitet i træning. Forøger selvværd og aktivitet, da mangel på anerkendelse fra andre mennesker kan føre til tab af tillid til omverdenen samt tab af selvagtelse og selvværd. Den gensidige menneskelige anerkendelse og værdsættelse er grundlaget for menneskelig udvikling 19. Giver optimisme, hvilket kan fremme helbredelse. Forskere har fundet ud af, at optimister har gavn af deres positive livssyn på mange måder. De har ofte bedre resultater i skolen, på arbejdet og endda, når de dyrker sport Hentet januar En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer. Overholdelse af regler, efterlevelse af retningslinjer. (http://ordnet.dk/) 19 Høilund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for socialpædagogik, 16, Watchtower online library. Hentet januar 2015

5 Side 5 af 9 Håbet bevarer energi og bidrager til strategier til at nå mål. Forskere har vist, at folk, der arbejder henimod deres håb, klarer sig bedre end andre 21 En række danske undersøgelser inden for både det sociale-, sundhedsmæssige og pædagogiske område 22 viser endvidere, at når borgerne oplever, at deres udsagn og meninger anerkendes, og at deres situation er blevet imødekommet på en hensigtsmæssig måde i samarbejde med dem, så føler de sig godt behandlet og hjulpet. Formindskelse af håb kan ske, når borgeren oplever mangel på respekt og følelsesmæssige krænkelser, der får dem til at føle sig mindre værd 23, og som kan medføre skår i deres selvbillede 24. Det kan fratage mennesker deres energi, motivation og oplevelse af ansvar for eget liv 25 samt fremme afhængighed 26, så de måske får en yderligere nedsat funktionsevne i forhold til tidligere 27. Nogle borgere kalder dette handicapskolen! 28. Følgende skema angiver hvad, der kan henholdsvis svække og fremme håbet 29. Håbet svækkes Følelse af værdiløshed Følelse af forladthed og isolation Falsk trøst, uklare informationer Mangel på retning/mål Mangel på mening og formål med tilværelsen "Tavshedens sammensværgelse" "Der er ikke mere at gøre" Manglende lindring af smerter og andre plagsomme symptomer Håbet fremmes Følelse af at være værdsat Betydningsfulde relationer til andre mennesker Anerkendelse af sine bekymringer Realistiske mål Tilstedeværelse af en aktiv åndelig tro eller anden form for mening med livet Erindringer Humor Optimal smerte- og symptom lindring Aktiviteter, der er meningsfulde for borgeren, som er forbundet med ansvar, og som indebærer muligheden for at lære/udvikle sig, spirer frem, når borgeren og ergoterapeuten arbejder sammen om at formulere og målsætte borgerens håb. De aktiviteter, der er nødvendige for at nå målet, er de 21 Hentet januar Socialministeriet (1998) Den Gode Balance. Samspillet mellem borger og forvaltning. København: Socialministeriet. Socialministeriet (2003) Undersøgelse om borgernes medvirken i sociale sager retssikkerhedslovens 4. Statusrapport. København: Socialministeriet. Høgsbro, K., Kirkebæk, B., Blom, S., & Danø, E. (1999). Ungdom, udvikling og handicap. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Clausen, E. (red) (1997) Myter eller viden. Elleve essays om forholdet mellem borgeren og soicalforvaltningen. København: Socialministeriet. Sørensen, T. Berg (1995) Den sociale samtale mellem klienter og sagsbehandlere. Aarhus: Forlaget Gestus. 23 Høilund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. 24 Skau, G. M. (1992). Mellem makt og hjelp. En samfundsvidenskabelig tilnærmning til forholdet mellem klient og hjelper. Oslo: Tano A/S. 25 Järvinen, M. et al. (2002). Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus: Universitetsforlaget. Uggerhøj, L. (1997) Hjælp eller afhængighed. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. 26 Krogstrup, H. K. (1999) Det handicappede samfund om brugerinddragelse og medborgerskab. Aarhus: Systime 27 Ibid Rønning, R. & Solheim, L. J.(1998). Hjelp på egne premisser? Om brukermedvirkning i velferdssektoren. Oslo: Universitetsforlaget 28 Knøsen, E. & Krokan, A. K. (2003) Den tause diskrimineringen nytt fokus på funksjonshemming. Oslo: Kommuneforlaget. 29 Hospitalspræst Christian Juul Busch. 8. februar 2012 Hentet januar 2015

6 Side 6 af 9 meningsfulde aktiviteter, der bevarer og udvikler borgerens energi og motivation. Aktiviteter, der er valgt, fordi ergoterapeuten med sin anerkendelse af borgerens egen forståelse af sin situation, kan bidrage til at skabe mening, forståelse og håndterbarhed 30 hos borgeren, og dermed det bedst mulige udgangspunkt for borgerens udvikling og læring. Herved kan fx en rehabiliteringsproces forløbe harmonisk og med tilfredsstillende udbytte for både borgeren og samfundet. Håb og samarbejdsrelationen mellem borgeren og ergoterapeuterne Gode personlige relationer og det at have tillid til andre mennesker bliver set som vigtige for håb 31. Håb afspejler en persons følelse af at være værdsat og oplevelse af mening. Andre mennesker, som bekræfter, at personen har betydning for dem, har indflydelse på, om vedkommende kan føle håb 32. At samarbejde med borgeren om hans/hendes håb for fremtiden forudsætter et vedvarende fokus på samarbejdsrelationen mellem borgeren og ergoterapeuten. Denne personlige relation, der skal være præget af forståelse, accept af anderledeshed samt vilje og kreativitet til at indordne sig borgerens ønsker (inden for lovens muligheder), skal bevidst udvikles og styrkes. Samarbejdet mellem borger og ergoterapeut med udgangspunkt i borgerens håb skal gerne hele tiden bevare, styrke og udvikle borgerens motivation, energi og selvværd. Disse tre personlige drivere er afhængig af håbet og vigtige for at komme videre i livet. De uddybes kort her: Et af menneskets mest værdifulde, personlige og kraftfulde ressource er håbet. Håbet er en konkret indre del af livet. Håbet forsyner ånden med dynamik, som frelser individet fra apatisk uvirksomhed. (Miller, J. F. 1983: Coping with illness. Overcoming powerlessness. F. A. Davis Company, Philadelphia.) Motivation er et samlebegreb for forklaringer på, hvad der iværksætter og vedligeholder menneskers psykiske og kropslige aktivitet. Motivationsforklaringer kan henvise til ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m. Disse forklaringer er en central del af vores virkelighedsorientering 33. Umotiverede borgere kan sandsynligvis hyppigt begrundes med, at borgeren ikke oplever, at den aktuelle aktivitet har personlig relevans og er meningsfuld. For at fremme motivationen må de ergoterapeutiske indsatser tilrettelægges i samarbejde med borgeren og tilpasses individuelt, så de er forståelige og meningsfulde for borgeren, og så vedkommende oplever, at de kan gennemføres, retter sig mod det personlige mål og håb. Det vil fremme mestring og selvstændighed. Der må derfor arbejdes med at skabe en relation til og et samarbejde med borgeren, der kan fremme motivation, så borgeren aktivt kan deltage i rehabiliteringen på egne præmisser og hermed kunne iværksætte et meningsfuldt og selvstændigt hverdagsliv Antovnovsky A. Helbredets mysterium. Hans Reizels Forlag Travelbee, J. 1971: Interpersonal Aspects of Nursing. F. A. Davis Company, Philadelphia 32 Busch C J. Håbets kilde. Omsorg. Nordisk tidsskrift for palliativ medisin. Nr. 4. December Årgang. s Hentet januar Hentet januar 2015

7 Side 7 af 9 Energi kommer fra græsk og betyder "i arbejde". I hverdagssproget betegner energi legemlig og åndelig kraft 35. Følgende områder skal indtænkes i samarbejdet med borgere, for at vedkommendes energi kan bevares: Fysisk-kropslig energi er basis for, at vi fx kan fungere og har modtagelige sanser. Fx kan smerter og ubehandlet kronisk sygdom reducere den fysiske energi. Emotionel energi styrkes via positive følelser. Denne energiform fremmes af gode sociale relationer og af at blive anerkendt. Fx kan manglende anerkendelse eller uløste konflikter tappe den emotionelle energi. Mental energi handler om at kunne tænke klart og kreativt i hverdagen. Den mentale energi kan fx styrkes via motion, via refleksion og ved positive relationer. Negative tanker og bekymringer kan bl.a. mindske den mentale energi. Spirituel energi styrkes, når vi er engagerede i det, vi laver. Uden engagement kan pludselige indskydelser og følelser let påvirke beslutninger. Den spirituelle energi kommer fra en god kontakt med egne værdier samt fordybelse i bl.a. natur eller kunst. Fx kan ikke at brænde for noget eller at miste troen på at det nytter tappe den spirituelle energi 36. Selvværd hænger sammen med at opleve anerkendelse fra andre mennesker. Det betyder at blive set, som man er, at blive taget alvorligt som menneske, at blive mødt som værende ligeværdig og at opleve, at man er okay, blot som man er. Anerkendelse er et vigtigt fundament for det enkelte menneske 37. Anerkendelse er grundlæggende for, at borgeren kan udvikle sig, føle håb, motivation og energi 38. Når man giver plads til undren og respekt for livets mangfoldighed uden krav om skråsikker sortering i rigtigt og forkert, sandt og falsk, kan der findes fodfæste på nye platforme for forståelse og handling i forhold til det usædvanlige (Pedersen K.E. (1999). Drop afmagten skab kontakten til usædvanlige unge. Teori og metode i projektarbejde med de mest marginaliserede unge. Tværgående opsamling af DASK-projekterne. Socialministeriet, 1999:13) Den amerikanske psykolog Scott Miller har undersøgt, hvilke faktorer, der påvirket resultatet af en behandling positivt i en psykologisk samarbejdsrelation mellem borger og terapeut. Det er følgende aspekter 39 : At der tages udgangspunkt i borgerens egen forståelse og overvejelser om sin situation. At borgeren er med til at tage alle beslutninger vedr. hans/hendes tilbud/behandling m.m. At borgeren oplever den professionelle som et interesseret, engageret og forstående menneske vedrørende hans/hendes person og situation. Disse tre faktorer er fuldstændig i harmoni med at arbejde på grundlag af borgerens håb, at bevare og udvikle energi og motivation samt med at arbejde anerkendende. Når borgerens vigtigste ressource, håbet, 35 Hentet januar Hentet Januar Hentet januar Høilund, P., & Juul, S. (2005). Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde. København: Hans Reitzel. Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for socialpædagogik, 16, Miller, S.D., Duncan, B.L., & Hubble, M. (1997). The escape from Babel. Toward a unifying language for psychotherapy practice. New York: W.W. Norton & Company. Arborelius, E. (1995) Hvorfor gør de ikke som vi si r? Teori og praksis om at påvirke menneskers levevaner. Ringkøbing: Sundhedsfremmeafdelingen, Ringkjøbing Amt

8 Side 8 af 9 og sammen med det energi, motivation og selvværd skal styrkes, da vil ovenstående tre evidensbaserede tilgange være et must. Desuden har Scott Miller udviklet den evidensbaserede motiverende samtale, der har som mål at skabe motivation hos samtalepartneren 40. Håb og faciliterende omgivelser er borgerens ressourcer De ovenstående afsnit om ressourcer, meningsfulde aktiviteter, håb og samarbejdsrelationer mellem borger og ergoterapeut har til formål at vise, at borgerens vigtigste ressource er håbet, og at motivation og energi er tæt forbundet med anerkendelse af dette håb, der derfor bør benyttes som udgangspunkt for ergoterapeutiske indsatser. Borgerens ressourcer er derfor vedkommendes håb og de faktorer i omgivelserne, der kan facilitere aktiviteter, som borgeren finder er meningsfulde i relation til at arbejde hen imod en opfyldelse af håbets kerne. Borgerne taler ikke om ressourcer. De fortæller snarere, at der er nogle aktiviteter i dagligdagen, som de af en eller anden grund har vanskeligt ved at klare. De vil meget gerne have støtte til at fortsætte med aktiviteter, der kan udfylde det hul, som de manglende aktiviteter skaber i deres hverdag. Borgerne taler ikke om ressourcer, de vil bare gerne leve deres liv. De har håb om et bedre liv, og de kan meget ofte konkretisere deres håb, når de får et anerkendende rum til at reflektere. Det, at finde borgerens ressourcer, er et begreb fagfolk benytter, og selve tankegangen karakteriserer borgeren som et objekt, der kan indeholde indre og ydre ressourcer, der til enhver tid kan hives frem og benyttes. Denne tankegang er hæmmende for fleksibilitet og ligeværdigt anerkendende samarbejde. Borgerens ressourcer består i håbet, motivationen og energien, der kan findes, styrkes og udvikles gennem en anerkendende relation. Ergoterapeutens væsentligste indsats er derfor at skabe en anerkendende relation, sammen med borgeren at finde og konkretisere borgerens håb, og derefter skabe faciliterende omgivelser for gennemførelse af de meningsfulde aktiviteter, der fører til håbopfyldelse eller udvikling mod nye drømme. Ergoterapeutens bidrag til fremtidens velfærdssamfund Ergoterapeutens bidrag til fremtidens velfærdssamfund vil være at skabe et faciliterende rum, hvor borgerens håb kan samskabes og udmøntes i hverdagslivet uden at blive diskvalificeret af bedrevidende faglighed, begrænsende organisering, fastlagte rutiner og undertrykkende undersøgelsesredskaber. Et rum, hvor fagpersonens, sundheds- og socialvæsnets, nærmiljøets, civilsamfundets og statens faciliterende muligheder kan benyttes af borgeren, fordi vedkommende føler sig værdsat, motiveret og har energi til at arbejde henimod at nå sit håb eller udvikle det i en lærende proces sammen med ergoterapeuten. 40 Miller, W. B. og S. Rollnick: Motivational Interviewing. Preparing People to Change. Addictive Behaviors. Guilford, 1991

9 Side 9 af 9 At lære er at famle i mørket, blind og stum, at sprænge eller samle sit eget verdensrum, at vække det, der sover, og gøre tanken fri, at se en himmel over hver drøm, man lever i. (Halfdan Rasmussen 1949) Nedenstående model illustrerer hvilke elementer, der indgår i en ergoterapeutisk proces, hvor det drejer sig om at bevare et meningsfuldt hverdagsliv for borgeren, og hvor de vigtigste ingredienser er anerkendelse af borgerens forståelse og oplevelse af sin situation (facilitator hos fagpersonen) og borgerens håb (resource hos borgeren) i harmonisk samspil med et faciliterende rum, hvor omgivelsernes ressourcer kan inddrages 41. Borgeren oplever en uønsket situation Anerkendelse af borgerens forståelse og oplevelse af sin situation Borgerens håb er udgangspunkt og drivkraft for læringsmål og delmål Borgerens selvværd, motivation og energi styrkes Aktiviteter, som borgeren oplever meningsfulde, forståelige og håndterbare udvikles og iværksættes Aktiviteterne faciliteres ved brug af ergoterapeutens faglighed samt støttemuligheder i lokalmiljøet, kommunen, civilsamfundet og staten Meningsfuldt hverdagsliv Til slut Gode refleksive personer inden for sundheds- og socialsektoren skriver eller udtrykker ofte, det vi andre mangler ord for. En ergoterapeuts faglige ressourcer er forankret og udtrykt fx i de to nedenstående citater. Når disse tilgange benyttes stimuleres borgernes håb automatisk. I den ægte dialog taler vi ind i hinandens virkelighed. I den ægte dialog bliver der frihed til, at det ikke før tænkte kan tænkes, og det kan skabe muligheder som brugeren og den ansatte ikke før har fået øje på. 42 Den gode navigatør følger ikke reglerne alene. Hun er parat til at overveje og bruge, hvad hun har erfaret tidligere. Hun er fleksibel og kreativ. Men selv om regler ikke er tilstrækkelige, så kan de være yderst nyttige og til tider uundværlige 43. De ergoterapeutiske TRIV-faktorer (tilgængelighed, relationer, interesser og vaner + vilje) har alle relation til håbet og er afhængig af håbets drivkraft. 41 Modellen er udviklet af forfatteren. 42 Buhl J. Pedersen F. (2001) Den ægte dialog i vejledning og rådgivning. Gyldendal. København 43 Nussbaum, M., C. (1992). Human Functioning and social justice. I: Political Theory, Vol 20 No 2, May ) Sage Publications.

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Omsorg og rehabilitering

Omsorg og rehabilitering Omsorg og rehabilitering Indhold Definition af omsorg Definition af rehabilitering Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Konklusion

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Horsens Kommunes værdighedspolitik

Horsens Kommunes værdighedspolitik Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 19.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND

- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND HVAD VIL DU GERNE KUNNE? STØTTE TIL ET SELVSTÆNDIGT, VÆRDIGT OG MENINGSFULDT LIV - PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND Chef Louise Thule Ældre- og Handicapforvaltningen Odense Kommune HVAD ER DET, VI

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere