1997: Den Europaeiske Investeringsbank indleder en handiingsplan for fremine af beskaeftigelsen og styrker sit engagement i 0MU

Transkript

1 DEN E U R O P A I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K J998 IBEIIEIB-^ 1958 Φ^Λβ El Β INFORMATION Nr. 96 ISSN DEN EUROPÄ.ISKE INVESTERINGSBANK EUROPÄISCHE INVESTITIONSBANK ΕΥΡηΠΑΪΚΗ ΤΡΑΠΕΖΑ ΕΠΕΝΔΥΣΕΩΝ EUROPEAN INVESTMENT BANK BANCO EUROPEO DE INVERSIONES BANQUE EUROPEENNE D'INVESTISSEMENT BANCA EUROPEA PER GLI INVESTIMENTI EUROPESE INVESTERINGSBANK BANCO EUROPEU DE INVESTIMENTO EUROOPAN INVESTOINTIPANKKI EUROPEISKA INVESTERINGSBANKEN 1997: Den Europaeiske Investeringsbank indleder en handiingsplan for fremine af beskaeftigelsen og styrker sit engagement i 0MU / gede Den Europâeis/ce /nvester/ngsban/c sin siahe til den 0konomiske og sociale samh0nghed i Europa forud for overgangen til Den 0konomiske og Monefaere Union. f Banken indledte sàledes et saerligt handiingsprogram for fremme af jobskabende investeringer til gavn for EU's veekst- og beskaeftigelsespolitik, ligesom den udvidede sin finansiering af n0gleinvesteringer i f.eks. regionudvjkling og transeuropaeiske net. Arets samlede làngivning steg med 13% til 26,2 mia ECU (hvoraf 23 mìa var koncentreret i EU-landene), medens ßanicen lônte 23 mia ECU pà de internationale kapitalmarkeder, hvilket gor den til Verdens storste ikkestatslige làntager.»vere to vigtigste politiske mal i 1997 vor dels at 0ge vor indsats Hl fordel for Den Europaeiske Unions gnidningsl0se overgcng Hl Den 0konomiske og Monetaere Union og den faelles voluta, dels at forberede Unionens udvidelse. Vi reagerede hurtìgt og prakhsk ρά den resoluhon cm vaekst og beskaefhgelse, som Det Europaeiske^ Rad vedtog pò m0det i Amsterdam i Juni, nemlig ved et udarbejde vort Amsterdomhandlingsprogram. Det har allerede f0rt Hl ydelse af betydelige finansieringsbidrag dels i uddannelses- og sundhedssektoren, dels Hl teknologisk orienterede mindre og meilemstore virksomheder med h0j vaekst, nemlig gennem et saerllgt udiànsvindue for risikovillig kapital. Desuden har vi netop vedtoget en saerlig bistand inden tlitraedelsen med henblik ρά en 0get IntegraHon af Cypern og de lande i Centralog 0steuropa, der har ans0gt om medlemskab af Den Europaeiske Union. Denne ordning vil fordoble vere muligheder for finansiering af n0gleinvesteringer i disse lande og 1 hoj grad bidrage Hl at bringe deres infrastrukturer og industri i overensstemmelse med Den Europaeiske Unions standarder. Jeg glaeder mig over, at Banken ρά ny bar bevisi sin evne Hi smidighed og hurhg reakhon gennem bevilling af en betydellg n0dhiaelp i form af gaveydelser og làn til genopbygnlngen of de omràder i Tyskiand, Polen og Tjekkiet, der blev svaert beskadigede af oversv0mmelser i sommeren 1997.«Uddrag af formanden for EIB og besfyrelsesfonnand Sir Brian Unwins tale om resultaterne af regnskabsàret 1997

2 ^^^^^g^^^isî^gigasia^wm^i^ags^î^îëîgag^^^g^^âsî^ingî^jîmto^ D E N E U R O P / t l S K E N V E S T E R I N G S B A N K HOVEDPUNKTERNE I 1997 Virkeligg0relse af det treârige Amsterdamhandlingsprogram for fremme af investeringer i uddannelses- og sundhedssektoren, milì0beskyttelse og byfornylse; ny kilde til risikovillig for mindre og meilemstore, virksomheder kapital innovative i betydellg vaekst samt yderllgere st0tte fll omfattende infrastrukturprojekter. EIB's plan for vaekst og beskaeftigelse ventes at ville f0re til en supplerende lângivning pâ 10 mia ECU. To tredjedele af lângivningen I EU var koncentreret om ophjasipning af udvlkllngsomrâder. Fortsat betydelig st0tte Hl transeuropaeiske net og andre omfattende Infrastrukturprojekter, nemllg pâ 9,5 mia ECU. Saerllg vaegt pâ Investeringer, der gennemf0res af partnerskaber med offentllg og privat deltagelse eller er et résultat af private finanslerlngsinlhatlver. Godkendelse af nye mandater for lângivning uden for EU pâ I ait over 7 mia ECU i de kommende tre âr. DE. DK BE. Asien og Latinamerika. Central- og 0sieuropa. Middelhavsiondene Afrika, Vestind og Stillehavet Sydafrika Andre Supplerende bistand Inden tlitraedelsen ρσ 3,5 mia ECU, der vil lângivningen I Central- og fordoble 0steuropa samt Cypern i de kommende to âr (jf. s. 5). Indiedning af en ny lântagnlngsstrategi til fordel for den kommende euro med emission af toneangivende euroobllgationer og eurorettede obligationer for 1 alto mia ECU. Fremme af lântagningen pâ kapitalmarkederne I Central- og 0steuropa. LANGIVNINGEN I EU Den Europaeiske Investeringsbanks hidtil st0rste ârlige udlânsbel0b - nemlig 23 mia ECU, svarende til en stigning ρά 10% - gik til projekter, der repraesenterer 4,7% af de samlede bruttoanlaegs- Investeringer I Den Europaeiske Union. Langt over to tredjedele tjente EIB's hovedformâl, som er Indgàede lâneaftaler i 1997: 26,2 mia ECU Fordeling ρά lande reglonudvikllng. Bankens bidrag Hi 0konomisk og social samh0rlghed samt en cfbalanceret udvikling fik en ny dimension efter Det Europaeiske Rads resolution om vaekst og beskaefhgelse (vedtaget pâ m0det I -GR ES Amsterdam 1 Juni), Idet Banken Indledte sit Amsterdamhondlingsprogram. Sam- Hdlg fortsatte den sit omfattende samarbejde med banker og virksomheder, Idet ca. 68% af dens udestâende lân er koncentreret 1 den private sektor. Regionudvikiing: I 1997 steg lângivningen i udviklingsomrader I Unionen tll 14,4 mia ECU ('), herunder for f0rste gang ogsâ 1 Arktis. Udlânene I de fire samh0rlghedslande (Graekenland, Spanien, 0en Irland og Portugal) tegnede sig for 4 mia ECU. Der konstateredes en Industri, landbrug og tjenesteydelser Milj0 og andre infrastrukture Regionudvikiing (i millioner ecuer} Energi 992 Transport Telekommunikation / 879 markant stigning I lângivningen til regionudvikiing I Belgien, Finland, Sverlge og Def Forenede Kongerlge. Desuden bevllgede Banken en n0dhjaelp tll genopbygnlngen af de omràder af Tyskiand, Polen og Tjekkiet, der blev ramt af sommerens oversv0mmelseskotastrofer, herunder 1,5 mio I gaveydelser som hastehjaelp og 500 mio i lân tll anlaegsarbejder I forbindelse med oversv0mmelserne. Transeuropaeiske net: I alt 5,8 mia ECU glk tll investeringer I transeuropaeiske net for transport og energi, hvilket bringer EIB's lânehisagn Hl sâdanne projekter op pâ ca. 38 mia ECU 1 de forbbne fem âr. I ârets bb modtog de h0jtpriori- SE Fl () Projekter of faelles interesse, der gennemf0res uden for Unionens omröde. (') Da nogle finansieringsbidrag tjener fiere fornnâl samhdig, kan belobene for de forskellige formal ikke sammentaelles.

3 D E N E U R O P / t l S K E I N V E S T E R I N G S B A N K terede transeuropaeiske nef for transport og energi henholdsvis 1,6 mia og 300 mio ECU. Disse net blev udvalgt af Det Europaeiske Râd pâ m0det i Essen I december Banken laegger saerlig vaegt pâ at fremme partnerskaber med offentlig og privat deltagelse, der gennemf0rer tronsportinfrastrukturprojekter 1 overensstemmelse med henstillingerne fra medlem af Europa-Kommissionen Neil Kinnocks arbejdsgruppe pâ h0jt plan om transeuropaeiske net, som EIB er medlem af. Som eksempler pâ sâdanne partnerskaber, der fremmedes I 1997, kan naevnes den nye Elbtunnel I Hamburg, Spata lufthavn og afsnittet Elefsis-Stavros af motorvejen Patras- Athen-Thessalonlke I Graekenland, lufthavnen Mllano-Malpensa i Italien samt udvidelsen af Motorvej A6 og Manchester Metrolink I Det Forenede Kongerlge. Den samlede lângivning tll europaeiske Infrastrukturer for kommunikation (herunder transeuropaeiske net for transport, energi og telekommunlkatlon samt andre st0rre Infrastrukturer) steg med 28% Hl 9,5 mia ECU. Industri, tjenesteydelser samt mindre og meilemstore virksomheder: Over halvdelen af de 1 alt 5,4 mia ECU, der shlledes Hl râdighed i industri- og servlcesektoren, glk tll omfattende projekter og vor Isaer koncentreret om investeringer I innovativ teknologl Hl gavn for EU-industrIens InternaHonale konkurrenceevne, f.eks. bilfabrlkker i Tyskiand og Frankrig samt produkhon af dels halvledere I Frankrig, dels laegemidler 1 Danmark, Italien og Frankrig, dels fjernsyn i Det Forenede Kongerige. Ca mindre og meilemstore virksomheder modtog 2,2 mia ECU Inden for rammerne af Bankens globallânsordning med en raekke banker og finansleringslnshtuhoner. Desuden ydede Banken sit f0rste lân Hl styrkelse af den europaeiske fllmindustris konkurrenceevne, idet den udlânte 70 mio ECU tll PolyGram med henblik pâ Produktion og distribuhon af europaeiske film. Milj0: Lângivningen steg med 23% tll over 7,2 mia ECU og vor isaer forbeholdt projekter for vandforvaltning og Byforbedring Milj0 og levevilkar Bekaempelse of luftforurening ; 673 (/ millioner ecuer) Bevarelse og forvoltning of vandressourcerne byfornyelse samt Investeringer 1 omfattende regionale programmer for mllj0- Affaldsforvaltning m.v. 446 forbedring, sâsom Programmet for Mil- J0teknlsk Bistand I Middelhavsomrâdet (METAP) og Det Faelles Milj0handllngsprogram for 0sters0en. AMSTERDAMHANDÜNGSPROGRAMMET Inden for seks mâneder efter Det Europaeiske Rads resoluhon af juni 1997 udarbejdede og Ivaerksatte EIB sit Amsterdamhondlingsprogram. Ved ârets udgang havde EIB givet länetilsagn ρά 2,2 mia ECU Hl projekter I de arbejdskraftintensive nye mâlomrâder for dens lângivning, nemlig uddannelses- og sundhedssektoren, og Indgaet sine f0rste forpligtelser via det saerlige udiànsvindue for finansiering af Investeringer, der gennemf0res af innovative, vaekstorienterede mindre og meilemstore virksomheder. Der er I alt blevet Indgaet affaler om 880 mio ECU mio Hl projekter I uddannelses- og sundhedssektoren og over 150 mio via det saerlige vindue for mindre og meilemstore virksomheder. Det saerlige vindue skal forbedre de mindre og meilemstore virksomheders adgang Hi risikovillig kapital og supplerer dermed EIB's klassiske globallan tll fremme af mindre og meilemstore virksomheders aktiviteter. Finansieringen med risikovillig kapital via dette vindue - I form af bl.a. risikodellng, underordnede Ιάη og egenkapltal - er omfattet af en garonh ρά 1 mia ECU af Bankens overskud og bevilges I samorbejde med en raekke bank- og HnansieringsinsHtuHoner samt Den Europaeiske Investeringsfond (EIF). Banken har allerede oprettet Den Europaeiske Finansleringsordning for Teknologi, der admlnlstreres af EIF, med henblik pâ at lette finansieringen af risikovillig kapital og indskudt 125 mio ECU deri. Virksomhedernes konkurrenceevne Mindre og meilemstore virksomheder uden for udviklingsomrader 824 Mindre og meilemstore ''^virksomheder i udviklingsomrader I 360 (I millioner ecuer] Store virksomheders internationale konkurrenceevne og europaeiske integration I gjorde Amsterdamhandlingsprogrammet det endvidere mullgt for Banken at 0ge sin finansieringsindsats ρά sine klassiske mâlomrâder byfornyelse, milj0infrastrukturer og transeuropaeiske net, nemlig med 1,6 mia ECU. Som et led Ι handlingsprogrammet S0ger EIB desuden at 0ge og finjustere sin st0tte Hi transeuropaeiske netprojekter. INFORMATI Ο Mn,4,

4 D E N E U R O P A I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K Energi: 2,6 mia ECU glk hovedsagellg tll projekter for eldlstributlon og -produk- Hon pâ grundlag af affaldsforbraending, Forvoltning of energiressourcernf " 11 I" anvendelse Energ! (I millioner ecuer) Egne ressourcer 558 Importspredning 482 men ogsâ tll den videre udbygning af det transeuropaeiske net af naturgasr0rledninger, herunder for fremfzrelse af norsk og algerisk gas Hl EU-nettet, samt tll rationolisering af Industriens energlanvendelse. LÂNGIVNINGEN UDEN FOR EU I alt 3,2 mia ECU glk tll Investeringer, der fremmes som et led 1 Unionens poli- Hk for samorbejde og udvikling over for tredjelande. Det udg0r en stigning pâ 41% Ι forhold Hl 1996 som reoktion pâ den forsinkede vedtagelse af de nye udlansmandater. I 1997 Indledte Banken uden ophold akhviteten Inden for de nye treârige udlansmandater (1997- januar 2000) I Central- og Osteuropa (3,5 mia), middelhavslandene (2,3 mia), Asien og Latlnameriko (900 mio) samt Sydafrika (375 mio). Denne aktivitet slgter mod et fremme produkhonsinfrastrukturer samt mindre og meilemstore virksomheders Investeringer. Den blev I videst mullgt omfang samfinansieret med Europa-Kommissionen og andre multilaterale finansieringslnstitutioner med henblik pâ at slkre det st0rst mulige udbytte af de disponible midier. Central og Osteuropa: EIB udlânte ca. 1,5 mia ECU 1 ti lande, hvilket er det hidhi st0rste ârlige udlânsbel0b, sâledes at dens samlede lângivning siden 1990 nu overstlger 6,3 mio ECU. Lângivningen vor koncentreret om graenseoverskrldende Infrastrukturer for transport, energi og telekommunlkatlon, der knytter de central- og 0steuropaglske lande 0konomlsk taettere sammen, bade Indbyrdes og med EU (jf. rammen s. 5). TRANSEUROP/ÎISKE NET I de fem forbbne âr har EIB shilet 42 mia ECU Hl râdighed med henblik ρά etablering af transeuropaeiske net for transport, energloverf0rsel og telekommunikahon eller for udvidelsen af sâdanne net Hl de Higraensende lande, isaer I Central- og 0steuropa. Lângivningen I EU bel0ber sig Hl 38 mia eller knap en tredjedel af de samlede finansieringsbidrag I perioden. De sâledes fremmede projekter repraesenterer en samlet investering ρά over 1 30 mia. Siden har Banken dermed givet Hlsagn om Ιάη Hl tronsportnet 1 EU ρά over 30 mia. Heraf var der ultìmo 1997 indgaet aftaler om 1 8,2 mia, hvilket er en shgning ρά 50% 1 forhold Hl âret f0r. Til fremme af projekter for etablering eller udvidelse of transeuropaeiske net for elog gastransmission har Banken I de seneste fern ar givet Hlsagn om Ιάη ρά over 5,6 mia. UlHmo 1997 var der indgaet aftaler om 4,3 mia. Til de priorlterede projekter, som Det Europaeiske Rad har udvalgt, blev der i denne période givet lânehisagn ρά 13,7 mia, nemlig 1 1,2 mia Ι transport- og 2,5 mia i energisektoren. UlHmo 1997 var der indgaet aftaler om 8,9 mia, nemlig 6,9 mia I transport- og 2 mia i energisektoren. Siden har Banken i 0vrlgt bevilget 10 mia Hl forbedring af klassiske telefonnet sâvel som mobiltelefonnet I H EU-lande og otte lande i Central- og Osteuropa. Finansieringsbidrag i de central- og Kommunikation 804 Energi 70- Globollân 45 osteuropaeiske lande i 1997 // millioner ecuer) Vandforvaltning m.v. 520 Industri og tjenesteydelser 47 Middelhavsomrâdet: Som det hidtil st0rste bel0b glk 1,1 mia ECU tll investeringer I ti tredjelande, isaer Inden for rammerne af euro-middelhavspartnerskabet. Hovedvaegten là her pâ projekter, der fremmer den 0konomlske llberallserlng og privatlsering og letter den private sektors omstrukturering og udvikling som optakt Hl den gradvise etablering af et frihandelsomrâde med EU i IHertil kommer 200 mio ECU tll faellesforetagender i industrisektoren og investeringer, der fremmer den private Sektors udvikling, bl.a. I form af risikovil-

5 D E N EuROP/tiSKE I N V E S T E R I N G S B A N K Globallan 136 Industri og tjenesteydel 65 Vandforvaltning m.v. 265 Finansieringsbidrag 1 middelhavslandene i 1997 (I millioner ecuer) Energi 346 Kommunikation 310 llg kapital I Malta, Egypten og Tunesien. Endellg finansierede Banken et dusln nye forunders0gelser som et led I sin fortsatte st0tte tll Programmet for NY BISTANDSORDNING INDEN TILTR/tDELSEN EIB har endvidere oprettet en bistandsordning inden Hitraedelsen ρά 3,5 mia ECU for de central- og 0steuropaeiske lande samt Cypern, der har undertegnet associeringsaftaler med EU. Den vil fordoble Bankens finansieringskapacitet i omrâdet frem tri âr Lângivningen vil blive koncentreret om projekter, der fremmer landenes integrahon i EU og letter deres opfyidelse af faellesskabsretten. Der vil blive lagt saerlig vaegt pâ milj0beskyttelse, infrastrukturer for kommunikation (herunder transeuropaeiske net), industriens konkurrenceevne og regionudvikiing. FInansieringsvirksomheden vil fortsat blive udfoldet i naert samorbejde med Europa-Kommissionen med henblik ρά sikring af den st0rst mulige synergl mellem gaveydelserne fra PHARE-programmet og lanene fra EIB, men ogsâ med andre bonkinstituhoner. Mllj0teknisk Bistand I Middelhavsomrâdet (METAP), der sigter mod at udbygge samorbejdet om mllj0anllggender. Afrika, Vestindien og Stillehavet: Den samlede lângivning ρά 60 mio ECU udt0mte fuldt ud Bankens mandat lf0lge den f0rste finansprotokol tll den fjerde Lomekonvention. En yderllgere lângivning var Ikke mullg pâ grund af den forsinkede ratiflkatlon af den foresiâede anden finansprotokol, men Banken har indiedt det forberedende arbejde. Sydafrika: Lângivningen lf0lge det foregâende mandat afsluttedes i 1997, Idet 199 mio ECU glk Hl Isaer mindre projekter for vandbehandiing samt mindre og meilemstore virksomheder Inden for rammerne af globallân tll formidiende banker og finansleringsinstituhoner. Udm0ntnlngen af ElB's nye udlânsmandot pâ 375 mio ECU er allerede indiedt. Asien og Latinamerika: Den samlede lângivning bel0b sig tll ca. 380 mio ECU. Fieri Indgâr sâvel restbel0bet af det finansleringsmandat, der daekkede f0rste holvâr af 1997, som de f0rste forretninger if0lge det nye treârsmandat. I Asien gik 175 mio og I Latinamerika 205 mio Hl faellesforetagender og Investeringer af saerlig Interesse for EU. Blandt faellesforetagenderne kan isaer naevnes et combined cycle kraftvaerk i Fillpplnerne, en fabrik for fremshiling af lyslederkabler i Brasilien og en glosfabrik i Mexico. AKTIVITETEN PA KAPITALMARKEDERNE I 1997 indgik EIB affoler om optagelse of lân pâ i ait 23,1 mio (+ 31%) inden swaps, nemlig I form af 156 forretninger I 21 forskellige valutaer, heraf langt hovedparten [75%] i EU-valutoer. Efter rente- og valutaswaps var den samlede middeltllvejebringelse fordeit pâ 12,3 mia med fast rente (54%) og 10,7 mia med variabel rente (46%) Ι 18 valutaer, heraf 85% I EU-valutaer. EIB forbereder sig aktivt pâ euroens indf0relse. Den vor sâledes den f0rste lântager tll at udbyde en emission i euroer (i januar/februor 1997), nemlig pâ 1,3 mia med en l0behd pâ 7 âr. Banken forbeholdt sig ret Hl at Integrere andre euroforretninger med somme karakterlshk i denne émission. Denne strategi ledsagedes af en politik for emission af eurorettede lân i f0rende EU-valutaer (NLG, FRF, DEM, PTE, GBP, ITL og LUF). Disse lân pâ stort set IdenHske vllkâr vil senere kunne sammenlaegges med andre euroemissioner. Tllsammen bel0ber euroemissionerne og de eurorettede e- mlssloner sig Hl ca. 6 mio ECU eller en fjerdedel af den samlede middelhlvejebrlngelse. Ved overgangen Hl den faelles valuta vil denne strategi g0re Banken Hl en af de f0rende akt0rer pâ morkedet for euroobllgotioner side om side med staterne (Banken ventes at blive en af de fem st0rste emittenter i Den Europaeiske Union og den st0rste Ikkestatslige lântager). Endvidere fortsatte EIB sin aktivitet pâ de central- og osteuropaeiske landes finansielie markeder. I forventning om disse landes kommende tiltraedelse af Unionen fremmer Banken udvikiingen af deres kapitalmarkeder, ligesom den bestraeber sig for at kunne udbetale lân I lokale valutaer, hvis lântager 0nsker det, og derved anvende midier tllvejebrogt i disse valutaer. I 1997 flk den sâledes Hllodelse Hl at emittere mellemfrlstede notes i forint i Ungarn. Desuden plocerede den en émission I D-mark pâ euromorkedet, der vor indekseret efter den polske zloty. Endelig vor den aktiv ρά markedet for tjekkiske eurokroner. Sldel0bende hermed fortsotte den sine dr0ftelser med de polske myndigheder med henblik pâ udbydelse af Ιάη i zloty. INFORMATION 1 - M

6 D E N E U R O P A I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K Euroer DEM FRF GBP ITL BEF NLG DKK IEP LUF GRD ESP PTE ATS SEK FIM LÂNTAGNINGENS FORDELING EU-valutaer iait USD CHF JPY AUD NZD HKD CZK ZAR Tredjelandes valutaer i alt Total PÂ VALUTAER Inderi Mio swops % 5,6 11,5 9,0 12,5 23,0 2,3 1,0 0,4 0,7 7,7 1,5-0,4 0,1 75,6 13,0 2,5 6,0 0,6 0,7 0,2 0,2 1,1 24,4 100 Efter Mio swaps % 5,6 14,9 11,2 12,5 21,9-0,1 0,6 0,3 0,4 0,7 11,3 4,7 0,8 0,2 85,3 9,6 2,5 2,4 0,3 14,7 100 J Den opportunistiske lantagning, der repraesenterer en tredjedel af middeltllvejebringelsen, gjorde det mullgt for Banken at mindske omkostningerne ved middeitilvejebringelsen vassentligt og samtidig tllbyde investorerne et bredt udvalg af produkter. Disse forretninger blev overvejende afviklet via programmer for mellemfristede notes. Banken S0gte Ikke blot at diversificere investorerne (det vaere sig Institutionelle eller private), men ogsâ markederne (AUD, NZD, HKD og ZAR), hvor opportunistiske muligheder b0d sig, Idet den drog fordel af Investorernes store Interesse for emittenter 1 dens kvalltets- af midier, tilvejebragt ρά de Internatioklosse. Banken fortsatte sâledes sine bestraebelser for at forbllve en effektiv finonsiel formidier gennem anvendelse Negledoto naie kapitalmarkeder, tll udbetaling of lân I nationale valutaer (sydafrikanske rand). DEN EUROP/^ISKE INVESTERINGSFOND (EIF) Den Europaeiske Investeringsfond (EIF) shiler garantì for finansieringen af dels transeuropaeiske net, dels mindre og meilemstore virksomheder. Siden 1996 har den desuden kunnet erhverve kapitalandele. I november 1997 indgik den en aitale med EIB om opreftelse af Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi. EIF er et partnerskab med offentlig og privat deltagelse og tre ejere. Den Europaeiske Investeringsbank (EIB), Europa-Kommissionen og 76 Hnansieringsinstitutioner. Den arbejder ρά markedsvilkôr Ι samarbejde med banker og andre fìnansieringsinstitutìoner. Garontìportefelje I ydede EIF garantier tìl fordel for transeuropaeiske net samt mindre og meilemstore virksomheder ρά 1 alt 769 mio ECU. De bbende garantìaftaler, der er undertegnet siden EIF's start 1 juni 1994, bebb sig den 31. december 1997 til 2,3 mia ECU. Fordellngen ρά lande af de siden EIF's oprettelse undertegnede garantìaftaler er som f0lger: Belgien (2,6%), Danmark (0,1%), Det Forenede Kongerige (17,4%), Finland (1,3%), Frankrig (14,4%), Graekenland (6,2%), Irland (2,9%), Italien (21,7%), Luxembourg (0,2%), Nederlandene (1,5%), Portugal (8,9%), Spanien (5,6%), Sverlge (0,4%), Tyskiand (4,3%) og 0strig (2,6%). De graenseoverskridende forretninger repraesenterer 10,1%. Fordellngen ρά brancher er som f0lger: Transeuropaeiske net for henholdsvis transport (24,7%), energi (22,3%) og telekommunikatìon (20%) - eller 67% for de transeuropaeiske net under et - samt mindre og meilemstore virksomheder (33%). Alle disse tal er vejledende. EIF arbejder hovedsagellg 1 EU, men kan ogsâ fremme graenseoverskridende projekter Hl fordel for nabolande. Vaekst og milje Inden for rammerne af programmet for vaekst og milj0 yder EIF garantì for en del af EIB's lângivning tìl mindre virksomheder, der Investerer I milj0beskyttelse. Der er nu Indgaet aftaler inden for rammerne af dette program i somtìige medlemslande. EIF's omkostninger I forbindelse med garantìerne tìl de mindre virksomheder afholdes af Faellesskabets budget. Erhvervelse af kapitalandele Siden 1996 har EIF vaeret aktiv ρά markedet for risikovillig kapital, idet den erhverver kapitalandele i fonde Ι EU-landene, der formidier risikovillig kapital, enten for egen eller tredjemonds regning. I november 1997 undertegnede EIB og EIF en likviditets- og forvaltningsaftale om Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi. Ved denne affale bemyndiger EIB EIF tìl ρά sine vegne at forvalte 125 mio ECU, der skal stìlles tìl râdighed for investeringer I fonde for formidling af risikovillig kapital med speciale Ι mindre og meilemstore virksomheder, som udvikler eller anvender avanceret teknologi. I blev der indgaet aftaler om erhvervelse af kapitalandele ρά 26,02 mio ECU af Fondens egne midier og 6,49 mio af midierne fra Den Europaeiske Finansieringsordning for Teknologi. Den Europaeiske Investeringsfond - Luxembourg - TIf.; (+352) , avenue J. F. Kennedy - Fax: (+352) L-2968 Ν F 0 R M A τ I 0 Ν

7 D E N EuROP/tisKE I N V E S T E R I N G S B A N K..W^W^IÎWÎ a,feslìiì^ìmswm8;ì^^a^ìams;eg^^gìs Bgg Lan i Den Europaeiske Union B I 1997 indgik EIB aftaler om lân Hl investeringer I Den Europaeiske Union pâ mio mod mio Ι 1996, hvilket er en shgning pâ 9,6% (jf. tabellen nedenfor). De er alle ydet af Bankens egne midier og pâ dens finansielie ansvar, ligesom de figurerer pâ dens balance. De egne midier bestâr hovedsagellg of provenuet af lântagningen pâ kapltalmarkederne og egenkapitolen, dvs. den Indbetalte kapital og reserverne. Fordellngen of Bankens lân ρά garanhfor- Dette intense samarbejde med banksekmer viser, at tendensen fro begyndelsen toren afspejier Bankens anvendelse af af 90'erne fortsaetter, Idet ondelen af Ιάη naerheds- og komplementarltetsprincippet mod bonkgaranher udgjorde 45%. An- i overensstemmelse med de europaeiske dre 23% af lânene vor garanteret af pri- traktater. vate virksomheder og 32% af en stat eller en offentllg inshtuhon. Indgàede lâneaftaler i 1997, fordeling pâ lande EIB arbejder naert sammen med et voksende antal finansleringsinstituhoner og forretningsbanker, som den yder gobollân Hi med henblik ρά fremme af mindre og meilemstore Investeringer inden for industri, tjenesteydelser, uddannelses- og sundhedssektoren samt infrastrukturer. Desuden yder den individuelle Ιάη enten direkte eller via institutter og banker. Indgàede lâneaftaler i Den Europaeiske Union i 1997 og Til laeseren: Mio ECU Belgien (BE) Danmark (DK) 737 Tyskiand (DE) Graekenland (GR) 730 Spanien (ES) Frankrig (FR) Irland (IE) 207 Italien (IT) Luxembourg (LU) 96 Nederlandene (NL) 398 0strig (AT) 555 Portugal (PT) Finland (Fl) 401 Sverlge (SB) 925 Det Forenede Kongerige (OB) Artìkell8(') 184 Den Europaeiske Union /o 40 3,2 15,3 3,2 11,8 11,9 0,9 15,3 0,4 1,7 2,4 5,9 1,7 4,0 16,4 0,8 100,0 Mio ECU / millioner ecuer % 4,1 14,1 3,1 15,4 12,4 1,4 17,9 0,2 2,3 1,5 6,6 1,0 2,1 13,1 1,4 100,0 I projektfortegnelsen nedenfor er de individuelle Ions EU-politiske mal anf0rt i marginen. Medmindre andet er nsevnt, fremmer globallanene fiere broncher og formal. Disse formal er repraesenteret ved f0lgende symboler: I Regionudvikiing Virksomhedernes konkurrenceevne og europaeiske integratìon < Mili0beskyttelse og byforbedring Infrastrukturer af faelles interesse Energi TEN: Projekter, der indgâr i de prioriterede transeuropaeiske net, som Det Europaeiske Râd udvalgte i december 1994 Belabene for de enkelte projekter i denne fortegnelse er i millioner ecuer. I Projekter af faelles interesse uden for medlemsstaternes omrôde. EIB INFORMATION

8 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K Finansieringsbidrag ifolge vedtaegternes artikem 8 Med hjemmel 1 vedtaegternes artikel 18, stk.l, andet afsnit, shilede Banken 184 mio Hl râdighed for projekter af direkte interesse for Den Europaeiske Union, men som gennemf0res uden for medlemsstaternes omrâde. Disse projekter vedr0rte energi (109 mio), vandrensning (24 mio) og transport (51 mio). Gasrarledning mellem den norske del af Nordsaen og Dunkerque 1 Nordfrankrig Den Norske Stats Oljeselskap AS 108,7 Anlaeg og forbedring af veje i Osloomrâdet AS Fjellinien 50,7 ^ Udvidelse og forbedring af infrastrukturer for kloakering og spildevandsbehandling i Reykjavik Reykjavikurborg 24,3 BELGIEN ^le ^^s Indgàede lâneaftaler: mio 1996: 657 mio : 769 mio : 371 mio Sublân under globallân: 332 mio De individuelle lân var fordeit pâ transport (488 mio), telekommunikatìon (222 mio), miljo (50 mio) og industri (10 mio). De l0bende globallân gjorde det mullgt at fremme 559 mindre, offenhige infrastrukturer, hovedsagelig for kloakering og spildevandsbehandling. Desuden modtog 644 mindre og meilemstore virksomheder 280 mio. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Udvidelse af kloak- og renseanlaeg i Flandern Aquafin 49,9 -i Ferste afsnit (den franske graense-bruxelles) af en ny hajhashghedsjernbane SNCB - Société Nationale des Chemins de Fer Belges TEN 330,0 Anlaeg og teknisk modernisering af hejhastìghedsjernbanerne Bruxelles-Antwerpen og Bruxelles-Liège (andet afsnit) SNCB - Société Nationale des Chemins de Fer Belges TEN 120,0 Finansiering of mindre og meilemstore investeringer - Banque Bruxelles Lambert S.A. - Kredietbank S.A. - Générale de Banque S.A. - Cera Banque - Crédit Général de Banque S.A. 1 uddannelses- og sundhedssektoren Crédit Communal de Belgique 99,5 98,5 49,3 49,3 24,6 49,3 Modernisering af parken af kortdistancefly tìl beflyvning af mal 1 EU Sabena S.A. 37,7 Etablering af et andet mobiltelefonnet MobistarS.A. 221,8 Anlaeg for produktìon af industrigasser i Feluy (Hainaut) Società ossigeno Liquido SpA 9,9 Heihasfighedsjernbanen PBKAL i Belgien ^K,f,9 R M A τ I 0 Ν 1-91

9 D E N E U R O P / t l S K E I N V E S T E R I N G S B A N K wss^^mg^^^^^^m-i^m^^ss^^^^^s^^^^^^^m 1993 DANMARK 1994 ϊψάλΐφν: ί>ί 1995 'om a 1997 ^1 ^ ^ ^ ^ M Indgàede lâneaftaler: 737 mio 1996: 688 mio : 703 mio : 34 mio Sublân under globallân: 54 mio De individuelle lân var fordeit pâ energi (84 mio), affaldsforvaltning (43 mio), transport (509 mio, herunder 200 mio Hl priorlterede TEN-projekter) samt forskning og udvikling (67 mio). De l0bende globallân gjorde det mullgt at fremme 286 mindre og meilemstore virksomheder. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Udvidelse og modernisering af K0benhavns lufthavn Keibenhavns Lufthavne A/S 53,6 Etablering af en forbindelse mellem det danske og det tyske hejspaendingsnet VattenfallAB 83,9 Modernisering og udvidelse af forskningsog udvikiingsanlaeg i Storkabenhavn A/S Nova Nordisk 66,5 Udvidelse og modernisering af et affaldsbehandlingsanlaeg i Glostrup Vestforbraending l/s Anlaeg af ringveje overall i landet 43,0 24,8 '4 Finance for Danish Industry International S.A., FIH 34,4 Opfzrelse af en fast jernbane- og vejforbindelse over 0resund mellem Kabenhavn og Malm0 A/S 0resundsforbindelsen TEN 200,3,.. Opfarelse af en fast jernbane- og vejforbindelse over Storebaeit A/S Sforebêeltsforbindelsen 230,6.^3 Betydelig sfotte til infrastrukturer for transport i de nordiske lande Opf0relsen af den faste 0resundsforbindelse Indvielsen af den faste Storebaeltsforblndelse den 1. juni 1997 var en vighg etape i etableringen af kommunikohonsnet af europaelsk interesse i de nordiske lande. Denne 18 km longe forbindelse mellem 0st- og Vestdonmark vii i hoj grad forbedre gods- og personbefordringen sâvel i Danmark som mellem de 0vrige nordiske lande og det europaeiske fastland. Banken har shilet 1,7 mia ECU til râdighed for dette projekt Hi 5,5 mia og er dermed dets st0rste finansieringskllde, hvilket understreger forblndelsens betydning bade reglonalt og som et led i de transeuropaeiske net. Sammen med 0resundsbroen, der er et prioriteret tronseuropaeisk netprojekt, og som i âr 2000 vil g0re Danmark og Sverige landfaste, skaber Storebaeltsforbindelsen en konhnuerlig vej- og jernbaneforbindelse mellem Nordskandinavien og det europaeiske fastland. EIB har hidhi shilet 800 mio ECU Hi râdighed for den faste 0resundsforbindelse. Disse investeringer er en forlaengelse of EIB's hidtidige indsats for forbedring of transporhnfrastrukturerne I Danmark, hvor en raekke kommunlkahonsprojekter of faelles Interesse siden 1993 har modtaget 3 mia ECU, nemlig ud over de naevnte Storebaelts- og 0resundsforbindelser bl.a. det omfattende program for elektrlflcerlng af jernbanerne og udvidelsen of sâvel vej- som motorvejsnettet. Desuden bidrager Banken tll finansieringen af udvidelsen af K0benhavns lufthavn, der er et vighgt knudepunkt for den internohonale lufttrafik i omrâdet. EIB I Ν F 0 R M A Τ I Ο Ν _,1 sii 9

10 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K TYSKLAND Indgàede lâneaftaler: mio 1996: mio Individuelle Ιάη: mio : mio Sublân under globallân: mio De individuelle lân var fordeit pâ energi (387 mio), kloakering og behondling af spildevand eller affald (445 mio) samt transport (295 mio) og byforbedring (55 mio). HerHl kommer 474 mio Hl projekter inden for industri og tjenesteydelser. De l0bende globallân gjorde det mullgt at fremme mindre InlHaHver I produkhonssektoren (399 mio) og 673 mindre infrastrukturer (1 008 mio), isaer kommunale klookanlaeg. De individuelle Ιάη og sublânene under globallân Hl projekter I de 0stlige delstater udgjorde 36% af EIB's finansieringsbidrag i landet. Af de lânehisagn, som bestyrelsen har givet, og som ventes at blive omsat Hl finansieringsbidrag i de naermeste mâneder, er 57% ImidlerHd koncentreret 1 de 0stllge delstater. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Brunkulsfyret kraftvaerk Hl erstatning for foraeldede vaerker i - Schwarze Pumpe (Brandenburg/Sachsen) SVK Schwarze Pumpe - VEAG Kraftwerksgesellschaft mbh 178,0 - Schkopau (Sachsen) Kraftwerk Schkopau GbR 38,5 Gasfyret kraftvarmevaerk 1 Gera (Thüringen) Kraftwerke Gera GmbH R0rledning fra Dornumersiel (Nordsekysten) tìl Salzwedel for fremf0ring af norsk gas Netra GmbH Norddeutsche Erdgas Transversale 12,0 m< 87,l,"aiÌ%K Modernisering og udvidelse af naturgasdistributtons-v;îfk';ï/i v: :^:"; -"^^ nettet i - Leipzigomradet Erdgas West-Sachsen GmbH /Î'SM 40,9 - Berlin Gasag Berliner Gaswerke AG 10,2 Udvidelse og modernisering af fjernvarmenettet 1 Chemnitz Stadtwerke Chemnitz AG 20,5 Anlaeg for vandforsyning, kloakering og spildevandsbehandling i - Berlin Berliner Wasserbetriebe 152,6 - Wuppertal (Nordrhein-Westfalen) Wuppertaler Stadtwerke AG 102,7 < m< - Köln (Nordrhein-Westfalen) Zweckverband Südlicher Randkanal 10,2-4 - Freiburg im Breisgau (Baden-Württemberg) Stadt Freiburg 10,2 ^i - Mönchengladbach (Nordrhein-Westfalen) Entwässerung Mönchengladbach GmbH 10,2.4 - Nordrhein-Westfalen Wupperverband 7,8-4 Niersverband 5, Herford (Nordrhein-Westfalen) Abwasserwerk der Stadt Herford 7,6-4 - Mannheim Stadt Mannheim 5,1-4 - Baden-Württemberg Zweckverband Bodensee-Wasserversorgung 3,8-4 Affaldsforbraendingsanlaeg i - Kassel-Bettenhausen (Hessen) Müllheizkraftwerk Kassel GmbH - Offenbach (Hessen) Umlandverband Frankfurt UVF 25,A -4 7,6 4 Motorvejstunnel under Eiben i Hamburg :. 102,1-4 Udvidelse af confainerterminalen»wilhelm Kaisen«1 Bremerhaven Service-Centrum Logistik Bremen GmbH 8,1 - Heilbronn (Baden-Württemberg) Stadtkreis Heilbronn 33,2 < Bybanenet i Saarbrücken Stadtbahn Saar GmbH 10,2 4 - München (Bayern) Stadt München 30,7 < - Nürnberg (Bayern) Stadt Nürnberg 17,3-4 - Dresden (Sachsen) Dresden Wasser und Abwasser GmbH 15,4 < Modernisering og udvidelse af den kollektive transport 1 München (Bayern) Stadt München 124,0-4 Udvidelse af lufthavnen Hannover-Langenhagen (Niedersachsen) Flughafen Hannover-Langenhagen GmbH 50,6 Liil.F-^0 S M A Τ I 0 Ν

11 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K Forbedring af bymilj0et i - Stuttgart (Baden-Württemberg) Landeshauptstadt Stuttgart 45,9-4 - omrâdet Adlershof i den sydastlige del af Berlin BeHin Adlershof Aufbaugesellschaft mbh 5, Bamberg (Bayern) Stadt Bamberg 3,6 4 Forsknings- og udviklingscenter 1 Sindelfingen naer Sìuìigart og modernisering af lakererier i bilfabrlkker i Sindelfingen og Bremen Mercedes Benz AG 256,9.4 > Kapacitetsudvidelse og modernisering af Produktionen af printplader i en fabrik 1 Landshut (Bayern) Hitachi Semiconductors GmbH 19,1 - Commerzbank AG 510,2 - Landesbank Hessen-Thüringen Girozentrale 300,5 - Kreditanstalt für Wiederaufbau 254,3 - Bremer Landesbank Kreditanstalt Oldenburg- Girozenfrole 145,5 - Südwestdeutsche Landesbank Girozentrale 1 1 7,4 - Deutsche Genossenschaftsbank 101,7 - Deutsche Ausgleichsbank 101,7-1KB Deutsche Industriebank 61,1 - Bayerische Landesbank Girozentrale 58,0 - Landesbank Sachsen Girozentrale 51,1 - Landesbank Berlin Girozentrale 50,9 - Landesbank Schleswig-Holstein Girozentrale 40,8 - Deutsche Bank AG 35,6 - Norddeutsche Landesbank Girozentrale ftivv:"'''^ 23,0 - Hamburgische Landesbank Girozentrale 10,3 Forbedring af produktìonsprocessen og udvikling af nye daek i en fabrik 1 Breuberg (Hessen) Pirelli Reifenwerke GmbH Lager og distributìonscenter i Unna naer Dortmund (Nordrhein-Westfalen) Karstadt 34,3 Modernisering og renovering af hospitaler i 0sfbeHin Senatsverwaltung für Gesundheit und Soziales 155,7 Siden 1990, hvor EIB indledte sin aktivitet I de 0sHlge delstater, har den bevilget over 8 mia ECU Hl etablering eller modernisering af de grundlagslnfrastrukturer, der er en n0dvendig forudsaetning for den videre okonomiske udvikling, forbed- Gasfyret kraftvarmevaerk i Gera ringen af levevilkarene og skabelsen af et net af Industrlvlrksomheder. Over 60% of flnanslerlngsbidragene vor forbeholdt omfattende infrastrukturer: moderniseringen af telenettet (1 012 udvidelse af de regionale gosfordellngs- og fjernvarmenet, modernisering af brunkulsfyrede kraftvaerker (Schv/arze Pumpe og Schkopau) og udvidelse af fjernvarmedistributlonsnet, f.eks. I Potsdam, Dresden, Berlin og fhalle (1 981 mio), der i h0j grad bidrager tll at forbedre milj0et anlaeg for kloakering, spildevandsbehandling og bortskaffelse af affald (1 506 mio, heraf over to tredjedele Hi CO. 600 lokale inihohver via globallân). Kollektiv fransport i München I Industrien gik de individuelle lân Hl en raekke forskellige formal. I servicesektoren finansierede EIB moderniseringen af loglshkcentre for postordresalg, postsorteringsanlaeg og hospitalssektoren i Berlin, sidstnaevnte i 1997 Inden for rammerne af Amsterdamhandlingsprogrammet for fremme af vaeksten og beskaefhgelsen. Endellg fremmede EIB alene i 1997 over mindre og meilemstore virksomheder i naert samarbejde med bonksektoren. INFORMATION J,. ît^i 1 1

12 D E N E U R O P / t l S K E I N V E S T E R I N G S B A N K GRÄLKENLAND Indgàede lâneaftaler: 730 mio 1996:721 mio Individuelle Ιάη: 730 mio Sublân under globallân: 23 mio..--' De individuelle lân var fordeit pâ energi (126 mio) og transport (604 mio, herunder 301 mio Hl prioriterede TEN-projekter). De l0bende globallân gjorde det mullgt at fremme 12 mindre og meilemstore virksomheder inden for industri og turisme. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Blok 5 af et brunkulsfyret kraftvasrk i Aghios Dimitrios (Makedonien) DEI - Dimosia Epihirisi llektrismou 22,7 Gasfyret combined cycle blok i et kraftvaerk i Lavrion (Attika) DEI 99,8 Udvidelse og udbygning af eltronsmissionsog -distribuhonsnettet DEI 3,6 Ny internatìonal lufthavn 1 Spata (Athen) Athens International Airport SA 302,6 PATHE - Broen over Den Korinthiske Kanal Udbygning af afsnittene Yliki-Aghios Konstontìnos og Raches-Aghii Theodori ρά straekningen Patras-Athen-Thessalonike-Evzoni (PATHE) tìl motor\^ej Udbygning af afsnittet Pelasgia-Gyrtoni ρά straekningen Patras-Athen-Thessalonike-Evzoni (PATHE) tìl motorvej Ringvej omkring ΚαναΙα og udbygning af afsnittet Komotìni-Kipi pò Via Egnotìa tìl motorvej TEN 100,4 TEN 100,4 TEN 100,0 SPANIEN 1993 I 1904 : I Indgàede lâneaftaler: mio 1996: mio Individuelle Ιάη: mio : 766 mio Sublân under globallân: 269 mio De individuelle lân vor fordeit ρά energi (139 mio), transport (812 mio), telekommunikation (360 mio), vandforvaltning og kombinerede infrastrukturer (154 mio) samt industri (210 mio). I servicesektoren fremmede 275 mio en raekke investeringer i uddannelses- og sundhedssektoren. De l0bende globallân gik Hl dels mindre, lokale infrastrukturer (99 projekter), dels mindre og meilemstore virksomheder (131). Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Vindmallepark i Sierra de Guerinda (Navarro) Energia Hidroeléctrica de Navarro SA Nyt LPG-styresystem Repsol Butano SA 42,3 32,6 Olierarledning fra en terminal i Carthagena tìl et raffinaderi i Puertollano Repsol Petróleo SA Kloakering og spildevandsbehandling Junta de Saneamiento de Catalufia Ü-«It^FORMATION 1-98

13 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K Forbedring af det natìonale jernbonenet og af forstodsbaner samt modernisering af det ruilende materiel Red Nacional de los Ferrocarriles Espanoles Forbedring af 28 afsnit af overordnede veje Ministerio de Fomento 60,9 '4 240,9 Opfarelse, renovering eller ìstondsaettelse af bygninger og anlaeg tìlh0rende tekniske skoler og universiteter Comunidad Autònoma de Andalucia Opfarelse, udvidelse eller modernisering af bygninger tìlharende fem universiteter 1 Valenciaomràdet Comunidad Autònoma Valenciana 57,4 173,4 Farste afsnit af Leons motortrafikvej 1 Burgos Comunidad Autònoma de Castillo y Leon 36,1 Opfarelse af Galiciens nye amtssygehus i Santìago de Compostela og fiytning af afdelingerne Comunidad Autònoma de Galicia 44,7 Forbedring of vejnettet Territorio Histórico de Bizkaia 64,0 Forbedring af det regionale vejnet Comunidad Autònoma de las Islas Baléares Omiaegning af bybanen i Oviedo (Asturien) i ny tracé Cinturón Verde de Oviedo SA 28,8 Finansiering af mindre og meilemstore offentìige infrastrukturer - Dexia Banco Locai SA - Instituto de Crédito Oficial 12, ,9 48,2 Opfarelse og udvidelse af Madrids bybane Comunidad Autònoma de Madrid Metropolitano de Madrid SA Modernisering af parken af langdistoncefly Iberia Lineas Aéreas de Esparia Forbedring og udvidelse af to lufthavne ρά Teneriffa samt lufthavnene ρά Lanzarote og Fuerteventura (De Kanariske 0er) Ente Publico de Aeropuertos Espanoles y Navegaciòn Aèrea 60,4 60,0 139,8 < Instituto de Crédito Oficial - Banco de Crédito Locai de Esporla - Banco Central Hispanoamericano SA - Banco Exterior de Esparia SA - Banco Bilbao Vizcaya SA - Banco de Santander SA - Caja de Ahorros de Valencia, Castellan y Alicante (BANCAìAÌ - Caja de Ahorros y Pensiones de Barcelona - Instituto de Fomento de Andalucia - Institut Calala de Finances 241,5 78,3 60,4 60,2 60,1 60,1 36,1 30,2 18,1 12,0 Etablering af et mobiltelefonnet Airtel Mòvil SA 360,4 Terminal og handelscenter i Barcelonas gamie havn International Trade Center Barcelona SA 69.4 m< Forbedring af infrastrukturerne for vandforsyning samt skovbrugsforbedring Comunidad Autònoma de Costilla y Leon 33,5 4 Hastereparatìon af infrastrukturer efter oversv0mmelser Comunidad Autònoma de Andalua'a 3 0,1 4 'f-» Supplerende anlaeg for produktìon af polypropylen i Tarragona Repsol Qu im Ica SA 84,5 4 Udvidelse af kapaciteten for produktìon af fenol 1 Huelva og ny fabrik for produktìon af poraxylen i Cadiz (Andalusien) ERTISA SA 60,2 Campania Espanola de Petròleos SA 60,2 Forbedring af produktìonsprocessen og udvikling af nye daek 1 en fabrik 1 Manresa (Cotalonien) Pirelli Neumóticos SA 4,7 Internationalt handelscenter i Barcelona EIB INFORMAT ÄÄieliM 13

14 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K FRANKRIG fi" ^î :ι.--ΐ.5γ 1996 β 1997 Η ^^^^H ΜΜΗΒ ^ I 2721 Indgàede lâneaftaler: mio 1996: mio Individuelle Ιάη: 1315 mio : mio Sublân under globallân: mio De individuelle lân Hl infrastrukturer gik Hl transport (772 mio), nemlig overordnede motorvejs- eller jernbaneforbindelser af faelles interesse og forbedring af bytransporten. Lânene Hl Industrien (521 mio) bidrager alle Hl at forbedre konkurrenceevnen, isaer bilinduslriens og den kemiske Industrls. I servicesektoren bevilgede Banken 23 mio Hl forbedring af undervisningen. ene glk Hi sâvel finansiering af lokale infrastrukturer som mindre og meilemstore virksomheder. De l0bende globallân gjorde det mullgt at fremme over infrastrukturprojekter (1 080 mio), overvejende vedr0rende veje og spildevandsrensning, og ca mindre og meilemstore virksomheder, nemlig med 416 mio, hvoraf over halvdeien shiledes tìl râdighed I servicesektoren. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Individuellelan Nye motorvejsafsnit gennem Caisse Natìonale des Autoroutes (CNAj - A20, Brive-Cahors-Montauban ρά straekningen Vierzon-Montauban ASF - Société des Autoroutes du Sud de Ια France 171,1 - AI 6, Isle-Adom-Amiens-Boulogne (He de France/ Picardiet) SANEF - Société des Autoroutes du Nord et de l'est de la France 106,0 - A3 9, Döle-Lons-Le-Saunier-Bourg-en-Bresse (Franche-Comté) SAPRR - Société des Autoroutes Paris Rhin-Rhône 102,7 ij., Il i f-1.'.- ; - A43, motorvejen mellem Fréjusvejtunnelen og det franske motorvejsnet (Rhône-Alperne) Société Française du Tunnel Routier du Fréjus - A51, Grenoble-Col du Fou (Rhône-Alperne) AREA - Société des Autoroutes Rhône-Alpes - A51, Sisteron-La Soulce ESCOTA - Société de IAutoroute Esterel Côte d'azur» ^ A29, Neuchâtel-Amiens-St. Quentìn (Picardiet) SANEF - Société des Autoroutes du Nord et de l'est de la France 75,9 20,4 15,5 15,1 = :- A29, Le Havre-Yvetot-SainNSaëns (0vre Normandietj "Ϊ5;Λ " J.;= SAPN - Société des Autoroutes Paris-Normandie 8,0 Let metrolinie i Rennes (Bretagne) District Urbain de l'agglomération Rennaise ;^v:;'- ΐηί59^7 :; ; i^; Sporvognslinie i Montpellier (Languedoc-Roussillon) District de l'agglomération de Montpellier 97,3-4 Produktìvitetsforbedring og reduktìon af milj0pâvirkningerne fra tre kemìfabrikker i Roches-Roussillon (Isère), Salindres (Gard) og Melle (Deux-Sèvres) Rhône-Poulenc Chimie 75,7B-4 Synteseanlaeg for fremstìlling of plantebeskyttelsesmidier naer Rouen (0vre Normandiet) Rhône-Poulenc Agro Matières Actives 33,9 Udvikling og produktìon af en ny serie dieselog benzinmotorer i Trémery naer Metz (Lorraine) Groupe Peugeot 198,1-4 Erhvervelse og ombygning af et fly af typen Airbus A tìl supertransportfly SNI Aérospatiale 38,1 Fabrik for fremstìlling af h0jtudviklede integrerede kredsl0b i Rousset naer Aix-en-Provence (ProvenceAlperne-Côte d'azur) Atmel Corporation 38,0 Udvidelse og modernisering af gymnasier Région Réunion 22,7 Finansiering of mindre og meilemstore, offentìige infrastrukturer Crédit Local de France 676,1 - Groupe Paribas 228,1 - Caisse Nationale de Crédit Agricole 152,4 - Crédit Commercial de France 106,4 - Bail Matériel 45,6 - Caisse Centrale Crédit Coopératif 45,2 Center for produktìon af en minibybil i Hambach (Lorraine) Micro Compact Car 136,9 B^ i uddannelses- og sundhedssektoren Crédit Local de France 151,4 1 4 ^fcf!.0 «M A T I 0 Ν 1-91

15 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K _;'-_a"^,sk:ts^^'s-&-%s^^^ä ^ IRLAND Indgàede lâneaftaler: 207 mio 1996: 189 mio Individuelle Ιάη: 72 mio : 135 mio Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Vejforbedringer, vandforsyning og kloakering Ireland, Minister for Finance 71,9 m< - Ulster Bank Ltd - Allied Irish Banks 70,0 65,4 ITALIEN = Ct Indgàede lâneaftaler: mio 1996:4 121 mio Individuelle Ιάη: mio : mio Sublân under globallân: 814 mio De individuelle lân var fordeit pâ energi (335 mio), hovedsagelig opf0relsen af combined cycle kraftvaerker med integreret forgasning, udnyttelsen af kulbrinteforekomster og udvidelsen af naturgasnet, byinfrastrukturer og lokale infrastrukturer (874 mio), transport (117 mio) og telekommunikation (487 mio). I Industrien bevllgede Banken 627 mio. Under de l0bende globallân blev der ydet 776 sublân Hl mindre og meilemstore IniHativer. ". Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Anlaeg for forgasning af raffinaderiaffald med integreret combined cycle kraftvaerk i Falconara Marittima (Marche) API Energia SpA 205,3-4 Tre gasfyrede kraftvarmevaerker i Cologno, Boffalora (Lombardiet) og Nera Montoro (Umbrien) SONDEL - Società Nordelettrica 67,2 Gasrarledning fra Busso (Abruzzerne) tìl Roccosecca (Latìum) Edison Gas SpA 23,4 Udnyttelse af naturgasforekomster i Adriaterhovet Edison Gas SpA 13,0 Udvidelse og modernisering af naturgosdistributìonsog vandforsyningsnet i Toscana Fiorentina Gas SpA 26,1-4 Affaldsforbraendingsanlaeg og udvidelse af fjernvarmenettet i Brescia (Lombardiet) Azienda Sen/izi Municipalizzati 156,1-4 Affaldsforbraendingsanlaeg i Milano (Lombardiet) Azienda Milanese Servizi Ambientali 93,7 4 Udvidelse af lufthavnen Milano-Malpensa SEA - Società Esercizi Aereoportuali SpA TEN 104,1 Udvidelse af kombitransportcentre i - Padova (Veneto) Interporto di Padova SpA 6,7 - Bologna (Emilia-Romagna) Società Interporto Bologna SA 6,2 iî '. Nyt mobiltelefonnet Omnitel Pronto Italia SpA 414,3 Modernisering og udvidelse af telenettet Telecom Italia SpA 72,9 ìstondsaettelse af overordnede veje og nyanlaeg af lokale veje, udbygning af den lokale kollektìve transport, istandsaetì'else og modernisering af infrastrukturer for vandforvaltning samt erosionsforebyggelse Ministero del Tesoro 624,5 4 Udvidelse og modernisering af fire fabrikker for fremstìlling af agglomererei marmor (Veneto) Quarella SpA 7,8 Modernisering af tre fabrikker for fremstìlling af keromiske fliser i Emilio-Romagna Piemme SpA 13,0 Modernisering af et olieraffinaderi i Priolo Gorgallo (Sicilien) ERG Petroli SpA Modernisering og udvidelse af to laegemiddelfabrikker 1 Montecchio Maggiore (Veneto) og Termoli (Molise) Fabbrica Italiana Sintetici SpA 47,0 4 20,5Β 4 EIB INFORMAFION, U.^J ] 5

16 D E N E U R O SKE I N V E S T E R I N G S A Ν Κ Udvidelse og modernisering af to fabrikker for fremstìlling af bil- og industriakkumulatorer samt horn i Montecchio-Maggiore og Almisano-Lonigo (Veneto) Fabbrica Italiana Accumulatori Motocarri Montecchio SpA 23,1 Udvidelse of kapaciteten for fremstìlling af lyslederkabler i en fabrik i Battipaglia (Camponien) Pirelli Cavi SpA 8,3 Udvidelse af lufthavnen Milano-Malpensa Modernisering og udvidelse af en fabrik for fremstìlling af elastomergarn 1 Copriate San Gervasio naer Bergamo (Lombardiet) Hllattice SpA Fabrik for fremstìlling af nylonfilm tìl emballering af landbrugsfadevarer 1 PisHcci (Basilicata) STP Tecnopolìmeri Sud SRI Fabrik for fremstìlling af stâlradiotorer i Colonnella (Abruzzerne) Biasi Termomeccanica SpA Maskinfabrik, der skal forsyne stàlvaerker i Buttrio (Friuli-Venezia Giulia) Danieli & C. Officine Meccaniche SpA Bilsamlefabrik 1 Melfi (Basilicata) Sala SRL & Fiat Auto SpA Modernisering af bilfabrikker 1 Pomigliano d'arco (Camponien), Termoli (Molise) og Rivolta di Torino (Piemonte) Fiat Auto SpA Modernisering af to maskinfabrikker i Campodarsego (Veneto) og Maniago (Friuli-Venezia Giulia) Carrara SpA Modernisering of en knallert- og scooterfobrik 1 Pontedera (Toscano) Piaggio Veicoli Europei SpA Udvikling og fremstìlling af en ny generation halvledere i to fabrikker i Agrate Brianzo (Lombardiet) og Catania (Sicilien) SGS Thomson Microelectronics SRL 3,4 11,4 20,8 15,6 58,2 154,0 31,2 3,1 104,0 Udvidelse og modernisering af to fabrikker for fremstìlling af elartikler i Marostico (Veneto) Vimar SRL 11,4 Fabrik for fremstìlling af braendere tìl villafyr 1 Legnano (Veneto) Riello Bruciatori Legnano SpA 5,2-4 Udvidelse af fire fabrikker for fremstìlling of dejvarer i Foggia (Puglien), Cagliari (Sardinien), Matera (Basilicata) og Caserta (Camponien) Gruppo Barilla 48,9 Forbedring af produktìonsprocessen og udvikling af nye daek i en fabrik i Settimo Torinese (Piemonte) Pirelli Pneumatici SpA 7,8 1 ^ Udvidelse af et anlaeg for fremstìlling of polypropylenfilm tìl emballering 1 Grumento Novo (Basilicata) Vifas SpA 17,2 - Crediop -IMI - Rolo Banca Efibanca - Banca Popolare di Verona - Interbanca - Cassa di Risparmio delle Provincie Lombarde - Banco Ambrosiano Veneto - MedioVenezie Banca - Banca Monte dei Paschi di Siena - Banca Carige - Banca Popolare dell'emilia Romagna - IMI (anvendt forskningi - Cassa di Risparmio di Verona, Vicenza, Belluno e Ancona - Mediocredito Lombardo - Credito Italiano - Cassa di Risparmio di Padova e Rovigo - Cassa di Risparmio di Parma e Piacenza - Banca Popolare di Bergamo - Centrobanca 187,3 156,1 128,3 62,4 52,3 52,0 52,0 52,0 41,1 39,0 38,8 26,0 26,0 26,0 25,7 25,7 20,8 15,6 15,4 7,7 Finansiering af egenkapltal i innovative mindre og meilemstore virksomheder IMI 26,0 LUXEMBOURG ^ ^ M H ^ ^ Indgàede lâneaftaler 96 mio Erhvervelse af to tronsporffly som et led i en udvidelse og modernisering af flyparken Cargolux Airlines International SA 95,7 Map =; INFOKMATION 1-98

17 DEN EUROP/tlSKE I N V E S T E R I N G S B A N K mwm^m^^^^^^^^m^mmm NEDERLANDENE " "- ~ 378 sasîïf^ 400 ^ ^ 319 ^^^^^^K ^^^ ^ ^ H 398 Indgàede lâneaftaler: 398 mio 1996: 766 mio Individuelle Ιάη: 285 mio : 113 mio Sublân under globallân: 1 09 mio Digeforstaerkning i Celderland De individuelle lân Hl infrastrukturer vor fordeit pâ milj0 (182 mio) og transport (46 mio). HerHl kommer et individueit lân i industrisektoren (57 mio). De l0bende globallân gjorde det mullgt at finanslere 22 mindre og meilemstore virksomheder samt 21 mindre infrastrukturer. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Forstaerkning og udvidelse of floddiger longs forskellige afsnit af Rhinen, Waal, Ijssel og Moos (Gelderland) Provincie Gelderland 182,2-4 Motorvejstunnel under Noordzeekanaol Exploitatiemaatschappij Wijkertunnel 45,5 Kemifabrik for fremstìlling of et mellemprodukt tìl brug ved Produktion af polyurethon i Rozenburg naer Rotterdam ICI Holland BV 57,2»^ Finansiering of mindre og meilemstore investeringer Internationale Nederlanden Bank NV 68,3 i uddannelses- og sundhedssektoren Bank Nederlandse Gemeenten NV 45,2 0STRIG t ^S ^^^^^^e ^^^^^^_ ä Indgàede lâneaftaler: 555 mio 1996: 490 mio : 491 mio : 64 mio Sublân under globallân: 60 mio De individuelle lân var fordeit pâ energi (212 mio), telekommunikation, nemlig mobiltelefoni (49 mio), vandrensning (27 mio) og industri (204 mio). De l0bende globallân gjorde det muligt at fremme 70 mindre og meilemstore virksomheder samt 20 mindre infrastrukturer for vandforvaltning. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Opf0relse af et vandkroftvaerk ved Donau og sonering af floddolen neden for Wien Osterreichische Donaukraftwerke AG 1 27,8 Udvidelse af gosdistributìonsnettet i Burgenlond Burgenländische Erdgasversorgung AG Udvidelse og fornyelse of Wiens fjernvarmenet Fernwärme Wien GmbH 7,2 76,9 Kloaknet i Brück naer Wien Abwasserverband Großraum Brück Modernisering og udvidelse af onlaeggene for spildevandsbehandling i Solzburgomrädet Reinhalteverband Großraum Salzburg Etablering af et andet mobiltelefonnet Ö Call Mobil Telekommunikation Service GmbH Modernisering af anlaeg for fremstìlling of plodestal og stôlrar i Linz og Kindberg Voest Alpine Stahl Linz GmbH 10,9 4 15,9 '4 49,1 72,3-4 Fabrik for fremstìlling of belagt papir i Gratkorn tìl afl0sning of foraeldede anlaeg KNP - Leykam Gratkorn GmbH - Creditanstalt-Bankverein AG - Bank für Arbeit und Wirtschaft - Österreichische Hotel- und Fremdenverkehrs- Treuhandgesellschaft m.b.h. Fremstilling af stâlprodukte, 131,3 42,4 15,2 5,8 EIS I Ν F 0 R M A Τ I 0 Ν _ 1,

18 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K PORTUGAL Indgàede lâneaftaler: mio 1996: mio Individuelle Ιάη: mio : 28 mio Sublân under globallân: 30 mio Med undtagelse of 59 mio, der gik Hl industri og tjenesteydelser, vor de individuelle lân fordeit pâ infrastrukturer, nemlig for energi (30 mio), vandforvaltning (100 mio), transport (951 mio) og telekommunikation (182 mio). De l0bende globallân gjorde det muligt at finanslere 41 lokale infrastrukturer for vandforvaltning samt 76 mindre og meilemstore virksomheder. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Naturgostronsmissions- og -distributìonsnet i den nordiige dei of landet Portgas - Sociedade de Producäo e Distribuicäo de Gas S.A. 30,0 Vandforsyning, kloakering og spildevandsbehandling - IPE - Aguas de Portugal SGPS SA 49,9 - Empresa Portuguesa das Aguas Livres, EPAL, SA 49,9 Forbedring og modernisering af jernbanen Lissabon- Porto Cominhos de Ferro Portugueses, CP, EP Elektrificeret jernbane mellem Chelos nord for Lissabon og Coino pâ Togos sydbred Rede Ferroviaria, REFER, EP Forlaengelse of Motorvej A3 fro Braga til den spanske graense med henblik ρά sammenkobling af nettene Brisa - Auto-Estrada de Portugal SA ,6 99,9 4 62,4 Modernisering af dels de tekniske anlaeg i tre lufthavne, dels flyvelederonlaeggene ANA - Aeroportos e Navegacäo Aèreo, EP 49,9 Terminal for omstìgning mellem forskellige former for kollektiv transport ρά udstìllingsomràdet Expo'98 GIL - Gare Intermodal de Lisboa SA 56,3 1-4 Modernisering og udvidelse af telenettet Portugal Telecom SA 182,2 Fabrik for fremstìlling af sonitetsarmaturer i Albergorio-o-Velha Friedrich Grohe Portugal, componentes sanitòrìos Ida 9,0 lndk0bscenter i Porto Sonae Investimentos SGPS SA 50,3 Finansiering af mindre infrastrukturprojekter Caixa Geral de Depòsitos SA 27,5 To nye afsnit af motorvejene A2 og A6 mellem Lissabon og Algan/e Brisa - Auto-Estradas de Portugal SA 166,4 Forbedring of det overordnede vejnet Junta Autònoma de Estradas 284,6 Udvidelse og modernisering af Lissabons bybane Metropolitana de Lisboa EP 130,7 4 strìbution af naturgas FINLAND sa 179 ^ ^ ^ ^ 302 ^^^^ H '' i Indgàede lâneaftaler: 401 mio 1996: 302 mio Individuelle làn: 374 mio : 27 mio Sublân under globallân: 30 mio De individuelle lân vor fordeit pâ transport (280 mio, heraf 69 mio Hl prioriterede TEN-projekter), energi (43 mio) og industri (51 mio). De l0bende globallân gjorde det muligt at finanslere 30 mindre projekter, overvejende lokale infrastrukturer. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Vondkraftvaerk ved Kitìnen og modernisering af fire vondkroftvaerker ved Kemijoki (Lapland) Kemijoki Oy 43,1 Teknisk modernisering af jernbanen Helsingfors-Tammerfors-Seinöjoki 170,2 Forbedring af fiere afsnit af den 0$t-vestgâende El 8 og faerdigg0relse af motorvejen Hömeenlinna- Tammerfors TEN 69,0 8 ^«kwî' ) R-M A I I 0 Ν 1-98

19 D E N EUROP/tisKE I N V E S T E R I N G S B A N K Udbygning af of afsnittet Tornio- Kemi ρά E4 tìl motorvej Erhvervelse of en ny polyvalent isbryder 13,8 26,7 Investeringer med henblik ρά miljabeskyttelse, energibesporelser og forbedring af produktkvaliteten i et stôlvaerk i Raohe Rautaruukki Oy 51,0-4 Finansiering of mindre og meilemstore investeringer i uddannelses- og sundhedssektoren Municipality Finance Ltd 27,2 Isbryder i finsk farvand /; SVERIGE ^ ^ ^ ^ ^^^ Indgàede lâneaftaler: 925 mio 1996: 847 mio Individuelle Ιάη: 901 mio : 24 mio Sublân under globallân: 1 1 mio De individuelle lân gik Hl energi (75 mio), vandforvaltning og kombinerede infrastrukturer (59 mio), transport (478 mio Hl prioriterede TEN-projekter), telekommunikation (230 mio) og industriprojekter (59 mio) De l0bende globallân gjorde det muligt at finanslere 12 mindre projekter. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler i 1997: Modernisering af anlaeg for elproduktìon og -distributìon samt fjernvorme- og fjernk0leanlaeg i - Stockholmsomrôdet Stockholm Energi AB 40,3 'ίΐ., ιι s A - - r' Hji Jt i i - Göteborg Göteborg Energi AB 34,5 4 Modernisering og udvidelse of vandforsyningsnettet i Malm0omrâdet Sydvatten AB 6,2-4 Udvidelse og modernisering af et renseanlaeg i Stockholmsomrôdet Käppalaförbundet 29,6-4 Forbedring of vondforsynings-, klook- og vejanlaeg i Malm0 Malmö Gatu-och Trofiknamnd 22,7 ΦΑ Modernisering af jernbanen Malm0-G0teborg ρά vestkysten Banverkef TEN 121,1 Anlaeg eller Ìstondsaettelse af syv afsnit of Motorvej E4 mellem Stockholm og Helsingborg Vägverket TÊN 121,1 Anlaeg af fem afsnit of Motor/ej E6 mellem Malma og Svinesund (den norske graense) Vägverket TEN 153,1 ÎÈ^' s^aai ^ 'îrak«îswai 1'" Pefrokemisk anlaeg naer Gzteborg Fast jernbane- og vejforbindelse over 0resund mellem K0benhavn og Malm0 Svensk-Danska Broförbindelsen AB, SVEDAB TEN 82,8 Modernisering af telenettet Telia AB 230,2 Modernisering og udvidelse of et petrokemisk anlaeg i Stenungsund nord for G0teborg Borealis AB Globallan 59,3-4 Finansiering af mindre og meilemstore infrastrukturer Dexia Kommunbank AB 23,7 EIB INFORMATION _l-_--i

20 D E N E U R O P A L I S K E I N V E S T E R I N G S B A N K DET FORENEDE KONGERIGE S ^ S ^» ^^^^H 2386 Indgàede lâneaftaler: mio 1996: mio Individuelle làn: mio : 284 mio Sublân under globallân: 337 mio De individuelle lân vor fordeit pâ energi (345 mio), vandforvaltning (662 mio), transport (1 637 mio) og telekommunikatìon (348 mio). I industri- og servicesektoren bevilgede Banken 490 mio. De l0bende globallân gjorde det muligt at finanslere mindre inlhohver i produkhonssektoren.. Fortegnelse over indgàede lâneaftaler Udnyttelse af olie- og gosforekomsten Erskine i den britìske del af Nords0en Texaco North Sea UK Co Udbyqninq oq Ìstondsaettelse of einettene i den sydiiqe / iy \J \3 w w w - ^ j j del of landet Southern Electric pie Forbedring af vandforsyningen samt kloakering og spildevandsbehandling i - Midlands Severn Trent Water Ltd - Yorkshire Yorkshire Water Sen/ices Ltd - Nord0stengland Northumbrian Water Ltd - Essex og Suffolk Essex and Suffolk Water pic Modernisering af jernboner samt forbedring og udvidelse of nord-sydlinien Thomeslink 2000 gennem London Railtrack PLC Motorvejsofsnit mellem Glasgow (Skotìond) og Coriisle (Cumbria) Autolink Concessionaires Ltd Forbindelsesvej mellem den indre og den ydre ringvej omkring Monchesteromrâdet Trafford Metropolitan Borough Council 1 B^^^B - ".,_,. r-^^^-aait pillfipiie^ej^k 1. ϊΐί^ίβ ^^tismiiiiil<ph j^fc ksi^^^p ^^Hiii^RM^^^^^H Ι^^^^ΗΚΕ^^ΗΗ^^ΚΗ ,8 210,1 280,2 253,8 70,0 58,0 870,1 121,9 24, Ekspresjernbane mellem Heathrow lufthavn og Poddington station BAA pic Forlaengelse of den eksisterende lette metrolinie Greater Manchester Passenger Transport Authority og Greater Manchester Passenger Transport Executive Delvis fornyelse af parken af langdistoncefly British Airways pic Udvidelse of mobiltelefonnettet Hutchison Telecommunications UK Ltd Udvidelse og forbedring af anlaeg for produktion of industrigasser og vakuumpumper i Burgess Hill og Shorehom (Sussex) BOC Ltd Produktion af et nyt k0ret0j (West Midlands), forbedring af lakererier samt udvidelse af forsknings- og projekteringsofdelingen Rover Group Ltd Udvidelse of kapaciteten for fremstilling of lyslederkabler i Bishopstoke (Hampshire) og Horlow (Essex) Pirelli General pic Fabrik for fremstìlling of glosdele tìl billedr0r i Cardiff (Wales) Nippon Electric Glass Ltd i À I ~ " I ' l l Γ - i l l Modernisering og udvidelse or tre naenngsmiddelfabrikker i Cardiff (Wales), Bradford (West Yorkshire) og Southport (Merseyside) Princes Ltd Forbedring of produktìonsprocessen og udvikling of nye daek i en fabrik i Coriisle (Cumbria) Pirelli UK Tyres Ltd Produktìon og distributìon of europa9ìske film PolyGram NV 175,1 14,9 430,4 348,0 60,4 290,0 7,3 31,5 25,2 5,5 70,0 '4 4 '4 Β Ι' k aim, ""^'«α>. ^ B9B mîm^:^- -.'.' SrÄ V- A m l\ l\ '\^).'"^ 1 I 5.; ^ ^ ' ' ^- - National Westminster Bank pic - Midland Bank pic 210,1 73,7 2 0 Ε4 infolîmation 1-9!