Udkast til. Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til. Sundhedspolitik"

Transkript

1 Udkast til Sundhedspolitik Sundhedsafdelingen 2008

2 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf Sundhedsafdelingen Kirkestien 1, Allingåbro Tlf Foto: Klaus Hansen m.fl., Norddjurs Kommune Layout: Lise Bomholt 2

3 Forord Den 1. januar 2007 fik kommunerne nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen fik blandt andet overdraget ansvaret for at skabe rammer for sund levevis samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Sundhedspolitikken for Norddjurs Kommune afspejler den nye opgavefordeling. Sundhedspolitikken lægger vægt på det, der holder folk sunde. Den målretter indsatsen mod det, der hjælper borgerne med at blive bedre til at passe på sig selv. Der sættes også fokus på borgernes egne ressourcer og muligheder for at handle. Norddjurs Kommunes sundhedspolitik er den strategiske platform for en massiv indsats i form at sunde rammer og sundhedsfremmende tilbud til kommunens borgere. Norddjurs Kommune vil med sin sundhedspolitik markere en stærk profil på sundhedsområdet. Sundhedspolitikken er et tværpolitisk, tværorganisatorisk og tværfagligt anliggende. Der er en række sundhedspolitiske udfordringer nu og i fremtiden - udfordringer, som kræver en fælles indsats fra borgerne, foreningslivet, fagfolk, medarbejdere og politikere. Dette afspejler sig også i den måde, sundhedspolitikken er blevet til på i en dialog mellem de mange aktører på området. Torben Jensen Den sundhedspolitiske vision er I Norddjurs Kommune har alle et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft. Visionen, 11 overordnede sundhedspolitiske mål og syv fokusområder danner rammen om en række sundhedspolitiske indsatser, hvoraf mange allerede er godt i gang. Sundhedsindsatsen må udvikles og forbedres løbende, da der konstant kommer ny viden på området. Derfor er sundhedspolitikken tænkt som et dynamisk papir, der tilpasses den udvikling som Norddjurs Kommune er en del af. I Norddjurs Kommune skal sundhed prioriteres. Torben Jensen Borgmester Jens Peter Jellesen Formand for sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen 3

4 Indholdsfortegnelse Forord 3 Vision og mål 5 En fælles sag 6 Organisering & samarbejde 10 Fokusområder 2 Norddjurs Kommunes mål 21 Fra politik til handling 22

5 Vision og mål Overordnede mål Norddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg. Vision I Norddjurs Kommune har alle et sundt liv fyldt med livsglæde og handlekraft. I Norddjurs Kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk, social og kulturel forskellighed. Borgernes sundhedstilstand i Norddjurs Kommune skal forbedres. I Norddjurs Kommune skal der satses på forebyggelse og sundhedsfremme. I Norddjurs Kommune sikres alle medarbejdere sundhedsfremmende tilbud. I Norddjurs Kommune skal der arbejdes for sunde miljøer. Norddjurs Kommune vil gennem et højt informationsniveau sikre synlighed om beslutninger, tilbud, viden og fakta på sundhedsområdet. Norddjurs Kommune vil sikre, at patientforløb sker ud fra en sammenhængende og koordineret indsats gennem samarbejde med andre relevante sundhedsaktører. Norddjurs Kommune vil involvere lokale ressourcer i sundhedsfremme og forebyggelse for at sikre en lokal forankring af sundhedsarbejdet. Norddjurs Kommune vil gennem forskning og evaluering medvirke til udvikling af det kommunale sundhedsområde i Danmark. 5

6 En fælles sag Kommunalreformen har givet kommunerne en styrket rolle på sundhedsområdet og et større ansvar for borgernes sundhed. I den forbindelse er det centralt for Norddjurs Kommune at tilrettelægge og planlægge, så de sunde valg gøres lettere og mere attraktive. Norddjurs Kommune dækker et relativt stort geografisk areal, hvilket der skal tages højde for i sammensætningen af tilbud til borgerne. 6 Tilgængeligheden til sundhedsindsatserne er en stor udfordring. Som udgangspunkt placeres tilbuddene så tæt på den enkelte borger som muligt. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tages der stilling til, hvordan den enkelte borger får mulighed for at deltage i de aktiviteter, der placeres andre steder i kommunen. Norddjurs Kommune bestræber sig på at tilvejebringe sunde mulig- heder til samtlige kommunens borgere, hvilket blandt andet afspejler sig i sundhedspolitikken. Omdrejningspunktet for Norddjurs Kommunes sundhedspolitik er den sundhedspolitiske vision og de 11 overordnede mål. Generelt indtænkes sundhed i al kommunal planlægning.

7 SUNDHEDSLOVEN Som følge af kommunalreformen er fordelingen af opgaver mellem kommuner og regioner blevet ændret. Det indebærer, at kommunerne har fået en styrket rolle på sundhedsområdet. Den nye Sundhedslov (Lov nr. 546 af 24/06/2005) fastslår at: 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Sundhedsloven fastslår, at det formål skal understøttes af kommunerne: 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Hvordan er sundhedspolitikken blevet til? Udgangspunktet for arbejdet med sundhedspolitikken har været, at sundhed er et fælles anliggende. Derfor må alle borgere, fagfolk, foreningsfolk, politikere og medarbejdere arbejde sammen for at fremme sundheden. Der skal være et bredt ejerskab til politikken, og dette skal afspejle sig i såvel proces som indhold. En sundhedskonference den 10. januar 2007 var startskuddet for arbejdet med sundhedspolitikken. Ca.230 personer var samlet til dialog om sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Der kom en række gode input, og efterfølgende har alle kunnet fortsætte debatten på Norddjurs Kommunes hjemmeside De mange input er blevet til en sundhedspolitisk vision samt 11 overordnede mål. Disse er grundlaget for en række fokusområder, delmål og handleplaner, der sammen udgør sundhedspolitikken. Sundhedsudvalget har holdt dialogmøder med alle øvrige stående udvalg om sundhedspolitikken. Efterfølgende har alle udvalg givet deres bidrag til en konkretisering af de overordnede sundhedspolitiske mål. Endelig forventes en samlet og koordineret sundhedspolitik for Nord- djurs Kommune vedtaget af kommunalbestyrelsen i oktober Hvorfor have en sundhedspolitik? Sundhedspolitikken er et dynamisk dokument, der bl.a. tager afsæt i Sundhedsloven, Norddjurs Kommunes planstrategi samt Sundhedsaftalen mellem Norddjurs Kommune og Region Midtjylland. Det overordnede formål med Sundhedspolitikken er: At skabe synlighed om kommunens sundhedsmål og indsatser At sikre sammenhæng i indsatserne At danne grundlag for samarbejde med andre parter At skabe overblik over kommunens prioriteringer At skabe mulighed for økonomisk styring Hvad er sundhed? Norddjurs Kommune har valgt at bruge WHO s definition af sundhed: Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velbe- SUNDHEDSAFTALEN MED REGION MIDTJYLLAND Sundhedsloven fastslår, at region og kommune skal indgå sundhedsaftaler på en række fastsatte områder. Norddjurs Kommune skal indgå en sundhedsaftale med Region Midtjylland. Aftalen omfatter seks obligatoriske indsatsområder: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Indlæggelsesforløb Træningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen overfor mennesker med sindslidelser Sundhedsstyrelsen skal godkende sundhedsaftalen.

8 PLANSTRATEGI OG AGENDA 21 Ifølge Planloven skal kommunerne udarbejde en planstrategi og en Agenda 21-strategi. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har besluttet, at der skal være tre gennemgående temaer i strategierne. Disse er: Sundhed Bæredygtighed Kvalitet Sundhed skal således tænkes ind i alle de aktiviteter og områder, som kommunen beskæftiger sig med. I den forbindelse er det oplagt at drage fordel af kommunens herligheder i form af kyst, landskab og natur. Gode vej- og stiforbindelser til skove, kyster og de åbne landskaber kan skabe gode rammer for et sundt fritidsliv. Forbedringer af skoleveje, cykelstier, idrætstilbud og renheden i det omgivende miljø har en central rolle i borgernes oplevede sundhed. Og ligeledes har kommunens fritids- og foreningsliv, det professionelle behandlersystem samt de kulturelle og sociale forhold, en væsentlig indflydelse på borgernes sundhed. findende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Således handler sundhed ikke blot om objektive fysiske faktorer, så som at spise sund kost og dyrke motion, men også om psykologiske og subjektive faktorer som trivsel, tryghed, livskvalitet og miljø. Det handler med andre ord også om den enkeltes forståelse af det gode liv. Endvidere er Norddjurs Kommunes definition på sundhed inspireret af Aaron Antonovsky (Health, Stress and Coping. New perspectives on Mentan and Physical Well-being. San Francisco Jossey Bass), for hvem sundhed består af en stærk følelse af sammenhæng mellem begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, og hvor følelsen af at kunne mestre sit eget liv er central. 8 I dette brede sundhedsbegreb kommer temaer som personlig livsførelse, socioøkonomiske forhold (uddannelse, bolig, arbejde, indkomst m.v.), arvelige egenskaber, alder, sundhedsvaner, sundhedsvæsnets forebyggende og behandlende indsats m.v. i spil. Hermed sættes fokus på samspillet mellem enkeltfaktorerne og sundhed. Sundhedspædagogisk udfordring Norddjurs Kommune har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Borgerne har ansvaret for egen sundhed. Stadig flere mennesker bliver syge af forhold, som kan relateres til en usund livsstil. Ved at optimere livsstilsfaktorer som bedre kost, mindre rygning, mindre alkohol og mere motion forbedres sundheden. Hvis borgeren alligevel bliver syg, er det stadig muligt gennem fokus på livsstil og opmærksomhed på sygdommen at gøre en målrettet indsats for at rette op på hans/hendes sundhedstilstand og forbedre hans/hendes livskvalitet. Det er svært at ændre livsstil, og dermed er det en stor sundhedspædagogisk udfordring at få borgerne til at deltage i indsatser, som er rettet mod ændringer af livsstil. Motivation er en nødvendig forudsætning for at iværksætte livsstilsændringer. Det stiller store krav til den enkeltes villighed til forandring og til kommu-

9 Sundhedsfremme er en sundhedsrelateret aktivitet. Både den enkeltes sundhed og folkesundheden fremmes ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Med den brede definition omfatter sundhedsfremme det, der gør mennesker sunde, og det, der bevirker, at mennesker kan forblive sunde. Sundhedsfremme berører både det enkelte menneske og omgivelserne, som samfundet, arbejdet, miljøet. Sundhedsfremme har mange facetter. Forebyggelse kan defineres som sundhedsrelaterede aktiviteter, der sigter på at forhindre, at sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker opstår, udvikles eller forværres. Forebyggelse kan både rette sig mod borgere og patienter. Borgerrettet forebyggelse henviser primært til forebyggelse blandt de raske af kommunens borgere. Borgerrettet forebyggelse skal dermed medvirke til at sikre, at sygdomme og ulykker ikke opstår. Borgerrettet forebyggelse er bredt funderet og foregår i mange af kommunens arenaer. Patientrettet forebyggelse skal modvirke, at sygdomme forværres hos den gruppe af borgere, der har en kronisk sygdom eller lignende. Norddjurs Kommune har i den forbindelse ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, der finder sted, når patienten ikke længere er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. Rehabilitering er en sundhedsaktivitet, der indeholder elementer af både forebyggelse og sundhedsfremme. Formålet er, at patienter, som har risiko for at få begrænsninger i deres fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Kilde: Sundhedsstyrelsen nens udbud af indsatser. Fastholdelse af ændret livsstil spiller en afgørende rolle for en varig virkning. Det er centralt at nå borgerne, hvor de er, og inddrage dem i indsatserne, så de ad den vej kan tage vare på egen livsstilsændring. Borgerne skal mødes med respekt, uden løftede pegefingre, men med klar information om sammenhængen mellem risikofaktorer, livsstil og sygdom. Norddjurs Kommune vil arbejde systematisk med den sundhedspædagogiske udfordring i alle indsatser ud fra en erkendelse af, at pædagogikken er helt afgørende, når livsstilen skal ændres. Forskning, udvikling, kvalitetssikring Ifølge Sundhedsloven har regionerne ansvaret for, at der udføres forsknings- og udviklingsarbejde i regionen, mens kommunerne skal bidrage til denne forskning i form af blandt andet viden, information, økonomi m.m. Norddjurs Kommune vil sikre kvaliteten af den viden, der ligger til grund for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Hensigten er at evidensbasere arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme, således at indsatserne bygger på det aktuelt bedste vidensgrundlag. Det forudsætter systematisk og eksplicit anvendelse af den aktuelt bedste viden om, hvilke metoder, der virker på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse SUND BY NETVÆRKET Sund By Netværket er et nationalt samarbejde mellem kommuner og regioner om sundhedsfremme og forebyggelse. Medlemmerne af Sund By Netværket arbejder sammen om at: Udvikle nye metoder og materialer Implementere de udviklede modeller lokalt Dele viden og erfaringer Afholde kurser og konferencer Målet er, at Netværkets medlemmer danner model for det lokale og regionale arbejde inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Sund By Netværket vil i fremtiden arbejde for at være et forum, hvor de nye kommuner og regioner kan mødes og inspirere hinanden samt afprøve og udvikle nye metoder. af hvilke ressourcer. Det omfatter viden om årsager til og udbredelse af sygdom, f.eks. via Sundhedsprofilundersøgelsen i 2007, effekter af forebyggelsesindsatser og den bedst mulige organisering og implementering af indsatserne. Dokumentation er en vigtig forudsætning for forskning, udvikling og kvalitetssikring. Ved at sikre systematisk dokumentation af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatserne vil Norddjurs Kommune også bidrage til at kvalificere vidensgrundlaget og opbygge praksisbaseret evidens. Det er viden, udviklet på baggrund af opnåede effekter i en praktisk virkelighed med de særlige vilkår, der er på spil i en lokal kontekst. Det kræver, at kvaliteten af indsatser overvåges gennem monitorering og evaluering. Endvidere kræves klare mål og indikatorer, som indsatsen kan måles på. Norddjurs Kommune vil bidrage til udvikling af det kommunale sundhedsområde i Danmark gennem fokus på vidensdeling og vidensopsamling. Det gør Norddjurs Kommune blandt andet gennem sit medlemsskab af Sund By Netværket. 9

10 Organisering & samarbejde Sundhed går på tværs både internt i kommunen og i forhold til de mange eksterne parter, der samarbejder om sundhed. Internt samarbejde Overordnet styring og koordinering af såvel sundhedspolitikken som den praktiske gennemførelse af de forskellige indsatser er vigtige forudsætninger for at kunne løse de sundhedsmæssige udfordringer nu og i de kommende år. Politisk er det sundhedsudvalget, der samler og koordinerer sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. I de øvrige politiske udvalg foregår en række sundhedspolitiske indsatser, der fordrer samarbejde og koordinering. Sundhedsafdelingen har det administrative ansvar for den overordnede udvikling og koordinering af sundhed i kommunen, mens ansvaret for sundhedspolitikkens enkelte indsatser relaterer sig til den driftsenhed, indsatsen er forankret i. Sundhed er et tværpolitisk, tværorganisatorisk og tværfagligt anliggende. Den øvrige del af kommunen involveres på følgende måde: Et årligt sundhedspolitisk temamøde for kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune Sundhedsgruppen er en intern tværgående styregruppe med repræsentation af cheferne i kommunen. Sundhedsgruppens overordnede opgave er at få udviklet og implementeret sundhedspolitikken i Norddjurs Kommune. Derudover er koordinering, samarbejde og gensidig orientering vedrørende sundhedsaktiviteter en væsentlig del af gruppens arbejde. En sundhedsportal, hvor alle kommunens tilbud og indsatser vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse, kan findes. Portalen skal være rettet mod både borgere og fagfolk mm. Eksternt samarbejde Norddjurs Kommune samarbejder med en række eksterne aktører om sundhed. Her kan eksempelvis nævnes trepartsamarbejdet med Region Midt og de praktiserende læger. I det regi er også klyngesamarbejdet, der består af regionen, Regionshospitalet Randers og Grenaa samt de fire klyngekommuner om hospitalet: Randers 10

11 SUNDHEDSCENTRE Norddjurs Kommune vil i 2008 analysere mulighederne for at etablere sundhedscenter/sundhedscentre dækkende hele Norddjurs Kommune. ARBEJDSGRUPPE FOR SUNDHEDSCENTRE Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Region Midt, de praktiserende læger og kommunen. Arbejdsgruppen skal blandt andet udarbejde et idekatalog om mulighederne for etablering af et sundhedshus på Grenaa Sygehus. Kommune, Syddjurs Kommune, Favrskov Kommune samt Norddjurs Kommune. Derudover samarbejdes med både idræts-, kultur og patientforeninger og private virksomheder, ligesom Norddjurs Kommune deltager i en række tværkommunale, regionale og nationale netværk. Endelig er den løbende dialog med borgerne om sundhed særdeles vigtig. Fremadrettet udfordring Såvel det interne kommunale samarbejde som det eksterne samarbejde om sundhed er en fremadrettet udfordring, som skal prioriteres og udvikles i takt med nye krav, der er på sundhedsområdet. Sundhedshuse og sundhedscentre er nogle af de nye organisationsformer, Norddjurs Kommune vil arbejde med på sundhedsområdet. INTERN PULJE Norddjurs Kommune har afsat kroner årligt til støtte for interne projekter og initiativer, der har til formål at forbedre sundhedstilstanden i Norddjurs Kommune. Borgere, foreninger og andre aktører på sundhedsområdet kan få støtte. 11

12 Fokusområder Norddjurs Kommune har etableret en ny afdeling, Sundhedsafdelingen, som blandt andet kigger indad i kommunen og ser på den indsats, som kan gøres for at højne borgernes sundhedstilstand. Norddjurs Kommune ønsker at påtage sig ansvaret for, at kommunens borgere sikres de rammer, der gør det muligt at opfylde den sundhedspolitiske vision og de overordnede mål. Det er helt centralt for kommunen at understøtte de sundhedstilbud, der er med til at bevare en god sundhedsudvikling og forbedre en dårlig. Der er behov for indsatser overfor de livsstilsfaktorer, der påvirker udviklingen af sygdomme, eksempelvis kost, alkohol, rygning og motion. Her hjælper kommunen de borgere, som ønsker at forbedre og udvikle deres sundhed i en positiv retning. Derved er kommunen med til at skabe de nødvendige forudsætninger for, at borgerne kan vælge den sunde livsstil som en naturlig del af hverdagen. Borgerne bliver i stand til at træffe sunde valg og udvikle sunde vaner med en øget livsglæde og handlekraft til følge. Helt konkret betyder det at: Norddjurs Kommune skaber rammer og forudsætninger for, at borgerne så vidt muligt kan træffe sunde valg og leve sundt Borgerne tager ansvar for egen sundhed En vigtig del af borgernes fritidsaktiviteter forankres fortsat i foreningerne I det følgende beskrives syv fokusområder, hvor det yderligere præciseres, hvordan Norddjurs Kommune ønsker at udfylde visionen og de overordnede mål. 12

13 Børn og unge Alt peger på, at livsstilen grundlægges i barndommen og ungdommen. Hvis børn og unge introduceres for sunde vaner tidligt i livet, er der gode chancer for, at disse vaner bibeholdes i voksenalderen. Derfor er det en god investering at rette en lang række sundhedsfremmende tiltag mod børn og unge. Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser blandt unge det at tro, at alle de andre gør det - medvirker til, at nogen unge øger deres risikoadfærd. Dialog og viden om andre unges faktiske adfærd mindsker overdrivelser, misforståelser og risikoadfærd. Eftersom børn og unge tilbringer mange timer i institutioner og skoler, er disse centrale arenaer for sundhedsfremme. Derudover præges børn i hjemmet og i stor udstrækning af medierne. For børn og unge vil Norddjurs Kommune arbejde for: At fremme oplysning, åbenhed og holdningsdannelse At alle skoler og daginstitutioner inden udgangen af 2009 har udarbejdet en sundhedspolitik med dertil hørende handleplaner for at gennemføre politikken At gøre bevægelse, sund kost, trivsel, sund livsførelse og inddragelse af naturen til en integreret og naturlig del af skolernes og daginstitutionernes dagligdag At sikre en fortsat positiv sundhedsudvikling, hvor sund kost og daglig fysisk aktivitet kommer i højsædet At sikre røgfrie miljøer, hvor børn og unge færdes At forebygge rygestart At udskyde unges alkoholdebut længst muligt ved at sætte fokus på deres alkoholforbrug i samarbejde mellem skole, forældre og de unge At der i skolerne og daginstitutionerne igangsættes forskellige aktiviteter, der dagligt fremmer lysten og glæden ved fysisk aktivitet At såvel indendørs som udendørs indretning og faciliteter appellerer til daglig fysisk aktivitet At skabe øget dialog med de unge om sundhed gennem koordineret sundhedsformidling og rådgivning At børn og unge med særlige psykiske eller fysiske behov får samme mulighed for at vælge en sund livsstil som andre At gravide og børn tilses regelmæssigt af en sundhedsplejerske At fremme seksuel sundhed og forebygge uønskede graviditeter, HIV og andre seksuelt overførte infektioner gennem seksualundervisning i skolerne At der indarbejdes gode solvaner for alle institutioner i kommunen for at forebygge hudkræft At der igangsættes en indsats mod unges brug af solarier MOTION Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, for eksempel 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen. Mindst to gange om ugen skal den fysiske aktivitet fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af minutters varighed. Case: Norddjurs-modellen er en kommunal indsats, der retter sig mod overvægtige børn, unge og deres familier. Indsatsen sigter på at afhjælpe overvægten, og den består af undervisning, rådgivning og forskellige aktiviteter, der sættes sammen, så det passer lige netop til den enkelte og familiens behov. Det samlede forløb er inddelt i tre trin, hvor det første er intensivt, det næste opfølgende og det sidste en afslutning på forløbet. Aktiviteterne retter sig mod den en- kelte og familien, men foregår også i grupper. Der vil hovedsageligt være fokus på tre områder: Mad og måltider Bevægelse, motion, leg og deltagelse i forskellige aktiviteter Psykologiske forhold, der er forbundet med at være overvægtig og ændre livsstil. Aktiviteterne henvender sig til tre aldersgrupper, 2-6 år, 7-11 år og år, og der er mødetid cirka en gang om ugen. 13

14 Voksne I den generelle indsats for Norddjurs Kommunes positive sundhedsudvikling vil der blive tænkt sundhed over en bred front. Indsatsen skal favne bredt og dække aspekter, der både berører voksnes arbejds- og fritidsliv. For voksne vil Norddjurs Kommune arbejde for: At der arbejdes specifikt med KRAM-faktorerne At der arbejdes på at indføre sund mad i idrætshallerne At tilbyde alle rygere hjælp til rygestop i form af rygestopkurser og individuel rygeafvænning At sikre røgfrie miljøer At reducere antallet af borgere med et risikabelt alkoholforbrug At fremme seksuel sundhed og forebygge uønskede graviditeter, HIV og andre seksuelt overførte infektioner gennem præventionsog seksualoplysning At borgerne støttes i at få gode solvaner At hygiejnen tænkes ind i den forebyggende indsats mod infektioner på institutioner, plejecentre og i borgernes eget hjem gennem undervisning i håndhygiejne og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i kommunen At der etableres kommunale kultur- og fritidstilbud, der sigter på at øge fysisk og psykisk velvære for borgerne At der gøres en specifik sundhedsindsats for de borgere, der ikke har nogen fast foreningstilknytning At Sundhedsugen fortsat er en årlig tilbagevendende begivenhed At øge mængden af gode motionstilbud KRAM-FAKTORER Kost: I Norddjurs Kommune har 19 % et sundt kostmønster med højt indtag af fisk, frugt og grønt og lavt indtag af fedt. 14 % har et usundt kostmønster. De resterende 67 % har et middel-sundt kostmønster. Rygning: I Norddjurs Kommune er 28 % dagligrygere svarende til borgere. Af disse ønsker 47 % at holde op med at ryge, og 40 % af disse vil gerne have støtte og hjælp. 20 % rygere er holdt op inden for de seneste fem år. 31 % ryger dagligt i hjem med børn. Alkohol: I Norddjurs Kommune har 7 % af kvinderne mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug: Rusdrikkeri, storforbrug, afhængighed. Hos mændene er dette tal 29 %. Motion: I Norddjurs Kommune dyrker 45 % idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden. 41 % lever op til anbefalingen om at dyrke motion mindst 30 minutter om dagen. 59 % vil gerne være mere fysisk aktiv. ALKOHOL Tre risikable former for alkoholforbrug Storforbrug: Når man drikker over genstandsgrænserne (14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd) og forbruget skader den fysiske og psykiske sundhed. Rusdrikkeri: Over fem genstande ved en enkelt lejlighed mindst én gang om ugen. Afhængighed: Tvangsmæssigt ønske om at drikke, kontroltab, abstinenser. 14

15 DE OTTE KOSTRÅD Spis frugt og grønt seks om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker, især på sodavand, slik og kager Spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen (Kilde: Fødevarestyrelsen) Case: Norddjurs ønsker at være en røgfri kommune og fokuserer på tre områder: At forebygge rygestart At reducere antallet af rygere At fremme røgfrie miljøer Indsatserne inddrager mange forskellige arenaer, eksempelvis skoler, ungdomsuddannelser og arbejdspladser, og retter sig mod mange forskellige målgrupper, herunder børn, unge, voksne, ansatte og patienter. Alle borgere og ansatte i Norddjurs Kommune kan få gratis hjælp til rygestop i form af individuel rygeafvænning eller rygestopkurser, som arrangeres geografisk spredt i kommunen, for at flest muligt har mulighed for at tage imod tilbuddet. 15

16 Ældre Antallet af personer fra 65 til 79 år i Norddjurs Kommune ligger over regionsgennemsnittet. Ca borgere befinder sig i denne aldersgruppe, og ca er over 80 år. Det svarer til at andelen af ældre over 65 år udgør 18% af kommunens indbyggertal. Norddjurs Kommune står overfor en række sundhedsmæssige udfordringer, der særligt berører de ældre. For ældre vil Norddjurs Kommune arbejde for: At ældre får bedre information om sund og varieret mad, der passer bedre til den enkeltes livssituation At ældre drikker tilstrækkelig vand/væske At ældre sikres tilstrækkelig indtagelse af nødvendige vitaminer og mineraler At ældre over 75 år tilbydes hjemmebesøg At ældre informeres om metoder til at undgå faldulykker At ældre får den mest hensigtsmæssige vedligeholdelses- og genoptræning At ældre får mulighed for at deltage i sociale aktiviteter og hobbyaktiviteter Case: I Norddjurs Kommune tilbydes borgere over 75 år to forebyggende hjemmebesøg årligt. Formålet med hjemmebesøgene er at forebygge funktionstab, at medvirke til at udvikle den enkeltes trivsel, at bevare et godt helbred, at afdække behov for social kontakt og samvær samt at støtte borgeren i at være mest muligt selvhjulpen. Hjemmebesøgene kan ligeledes forebygge faldulykker, hvilket er en vigtig indsats i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme for ældre. 16

17 Medarbejdere Norddjurs Kommune har ca medarbejdere og er den absolut største arbejdsplads i kommunen. Kommunen vil gå forrest og være rollemodel, når det gælder om at medvirke positivt til medarbejdernes sundhed og trivsel. Derfor ønsker Norddjurs Kommune at tilbyde specifikke sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsatser til sine ansatte. For medarbejdere vil Norddjurs Kommune arbejde for: At tilbyde alle ansatte sundhedstjek At tilbyde alle ansatte kurser i sund kost At tilbyde alle ansatte hjælp til rygestop i form af rygestopkurser og individuel rygeafvænning At sikre røgfrie miljøer i kommunen At tilbyde alle ansatte forskellige former for motionstiltag At det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress, indgår som et centralt parameter At udarbejde gode solvaner for kommunen som arbejdsplads, herunder særligt for medarbejdere, som arbejder udendørs VI CYKLER TIL ARBEJDE Den landsdækkende kampagne, som Norddjurs Kommune deltager i, startede i 1997 med deltagere, der cykler til arbejde. De seneste fem år har deltagerantallet ligget mellem og Kampagnen forløber i ugerne Her kommer endnu et billede GANG I ARBEJDSPLADSEN Den landsdækkende kampagne, som Norddjurs Kommune deltager i, startede i 2003 under navnet Arbejdspladsen Motionerer. I 2007 skiftede kampagnen navn til Gang i Arbejdspladsen. Kampagnen forløber i ugerne Case: Alle ca medarbejderne i Norddjurs Kommune har i 2007 fået tilbudt et sundhedstjek. Formålet med sundhedstjekket er, at medarbejdere i Norddjurs Kommune får bedre indsigt i egen sundhedstilstand for derved at ændre livsstil eller fastholde en god livsstil. Sundhedstjekket består af målinger af højde, vægt, BMI, fedtprocent, taljehofte-mål, blodtryk, blodsukker, kolesterol, kulilte og kondition. 17

18 Kronikere En central udfordring i hele den vestlige verden er de kommende års indsats for det stigende antal kronikere. På landsplan anslås, at 1,5 millioner mennesker er kronikere - i Norddjurs Kommune lider 58 % mellem 25 og 79 år af en eller flere kroniske sygdomme. Kroniske sygdomme medfører nedsat velbefindende, forringet livskvalitet og begrænsede udfoldelsesmuligheder, ligesom de udgør en samfundsøkonomisk byrde i form af udgifter til pleje, behandling og indlæggelser. Set i det lys er der god grund til at foretage særlige sundhedsindsatser over for denne gruppe. For kronikere vil Norddjurs Kommune arbejde for: At der findes en række tilbud på Sundheds- og Patientskolen i form af uddannelse af kronikere At kurset Lær at Leve med Kronisk Sygdom tilbydes At der tilbydes en samlet pakke af livsstils- og sygdomsspecifik undervisning inden for kost, motion og rygestop Case: Sundheds- og Patientskolen i Grenaa er et center for patientuddannelse, der har som formål at styrke kronisk syge borgeres muligheder for at forbedre deres sundhedstilstand og livskvalitet. Tilbuddet gives også i Auning. Der tilbydes en række livsstils- og sygdomsspecifik undervisning, rehabilitering og selvhjælpskurser: Kost Motion Rygestop Kræftrehabilitering Lær at Leve med Kronisk Sygdom Hjerterehabilitering Lungeskole Diabetesskole Formålet er, at borgerne får viden, støtte og handlemuligheder til at forbedre deres sundhed og tackle hverdagen med de forandringer og begrænsninger, som sygdommen eventuelt har medført. Fremadrettet udvides tilbuddet til også at omfatte andre kroniske sygdomme som osteoporose og muskel-, led og skeletlidelser herunder rygog gigtsygdomme. KRONISK SYGDOM En kronisk sygdom er en sygdom, der varer længe, og som er vanskelig eller umulig at kurere. FAKTA I Norddjurs Kommune er det gennemsnitlige antal kroniske sygdomme pr. indbygger 1,08. Der er en meget stærk sammenhæng mellem antallet af kroniske sygdomme og helbredsbelastning. Borgere med multisygdom oplever en betydelig større helbredsbelastning, end borgere med en enkelt kronisk sygdom. Hver tredje borger med fire eller flere kroniske sygdomme har brug for hjælp til deres daglige gøremål. Dette tal er 3 % blandt borgere uden kroniske sygdomme og 6 % blandt borgere med en enkelt kronisk sygdom. 16 % har forhøjet blodtryk 5 % har diabetes / sukkersyge 1,9 % har kræft 4 % har lungesygdommen KOL 3 % har osteoporose / knogleskørhed KRÆFTREHABILITERING Livet efter en kræftsygdom kan være forbundet med kropslige, følelsesmæssige og sociale belastninger, som kan afhjælpes med forholdsvis enkle metoder. Norddjurs Kommune tilbyder alle voksne over 18 år, som har haft kræft, rehabilitering. Tilbuddet foregår på Sundheds- og Patientskolen i Grenaa og tilbydes også i Auning. 18

19 Særligt udsatte Social ulighed i sundhed er veldokumenteret. Denne ulighed kan især relateres til socioøkonomisk status, køn og etnicitet. Ulighederne slår igennem i forhold til sygdomme såsom lungesygdommen KOL, lungekræft, diabetes, stofmisbrug, apopleksi og hjertekarsygdomme og kan blandt andet forbindes til uddannelse, tobaksrygning, kost, fysisk inaktivitet og psykosocialt miljø. Således falder sundheden jævnt med faldende indkomst og uddannelse, hvilket eksempelvis kan aflæses på levealderen. Folk med lavere uddannelse og indkomst har en højere dødelighed. Set alene i det perspektiv er der særdeles gode grunde til at arbejde intensivt med den sociale ulighed i sundhed. Derfor vil Norddjurs Kommune iværksætte sundhedsfremmende tiltag for særligt udsatte borgere for ad den vej at reducere uligheden i sundhed. For særligt udsatte vil Norddjurs Kommune arbejde for: At de særligt udsatte inddrages i samtlige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsatser At iværksætte projekt I form til job At forbedre sundhedstilstanden for borgere med dobbeltdiagnoser, særligt for folk med alkohol, misbrugs- og/eller psykiatriske problemer. Der skal tilbydes en mere helhedsorienteret behandling At fremme seksuel sundhed gennem samarbejde med regionerne om tilbud til særligt udsatte som HIV-smittede, stofmisbrugere og prostituerede OVERVÆGT I Norddjurs Kommune er 39 % moderat overvægtige, og 17 % er svært overvægtige. Henholdsvis 55 % og 24 % af disse ønsker at tabe sig. Case: Kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere skal i forbindelse med deltagelse i afklarings- og aktiveringsforløb I form til job modtage et tilbud, der kan gøre dem fysisk og sundhedsmæssigt bevidste og dermed mere aktive i egenindsatsen for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet eller komme ud på arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal medvirke til at forbedre sundhedstilstanden både fysisk og ernæringsmæssigt og nedbringe sygdomsfrekvensen. 19

20 Natur og miljø Norddjurs Kommune er omgivet af kyst og fjord og rummer vide skovog naturarealer. Dette miljø spiller en stor rolle for borgerne sundhedstilstand. Nærmiljøet, hvor borgerne bor og arbejder, er centralt, ligesom naturen som sådan giver mulighed for, at mennesker i alle aldre kan udnytte dens ressourcer til at være fysisk aktive, eksempelvis ved at lege, gå, ride og cykle. Derfor synes det oplagt at inddrage naturen og nærmiljøet i måden, hvorpå der tænkes og planlægges sundhedsfremme og forebyggelse. For at inddrage kommunens natur og miljø vil Norddjurs Kommune arbejde for: At der ved udarbejdelse af nye lokalplaner udføres en sundheds-screening ved udlæg af nye boligområder, eksempelvis ved udbygningen af et lokalområdes stier eller bestemmelser om pesticidfri pasning af områdets arealer At passive fysiske rammer gøres mere aktive, eksempelvis gennem udlægning af nye stiområder samt udlæg af fælles grønne områder At adgangen til fjord- og kyststrækninger benyttes som et aktivt led i de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser At videreudvikle de rekreative aktivitetstilbud i de grønne områder Case: Norddjurs Naturcenter har utallige udfoldelsesmuligheder i den flotte natur mod øst. Der tilbydes blandt andet naturvejledning, kano og kajak, overnatning i hytter eller shelters, madlavning på bål, beachvolley, fiskeri, stavgang, vandring, orienteringsløb, svampeture og der findes en naturlegeplads. Fjordcentret ved Voer er et naturcenter ligger i naturlige omgivelser mod vest. Her kan man blive våd, få beskidte fingre og komme til at lugte lidt af siv, uld, røg og fisk. Man kan få en ordentlig omgang buksevand i waders og sprøjte vand med en vandraket. Man kan få vabler af ildstål, tage på kanotur i den lokale urskov, give krabben et håndtryk og bage pandekager i fjorden. 20

21 Norddjurs Kommunes mål Succeskriterierne for Norddjurs Kommune er: En sundhedsprofil er viden om befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofilen for Region Midtjylland er et godt udgangspunkt for det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i Norddjurs Kommune. Undersøgelsen gentages i 2010, og her bliver kommunens indsats målt. Norddjurs Kommune vil arbejde på at forbedre sundhedsprofilen. Forekomsten af kroniske sygdomme er lavere end 1,08 sygdomme pr. borger Andelen af personer med et sundt kostmønster er over 19% Andelen af personer med et usundt kostmønster er under 14% Andelen af dagligrygere er under 28% Andelen af personer, der bor sammen med børn på 0-15 år, hvor der bliver røget indendørs i hjemmet hver dag, er under 31% Andelen af rygere, der er holdt op inden for de seneste 5 år, er over 20% Andelen af mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug, er under 29% Andelen af kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug, er under 7% Antallet af dage med mindst 30 minutters fysisk aktivitet er over 4,3 dage om ugen Andelen af personer, der dyrker idræt eller får anden regelmæssig motion i fritiden, er over 45% Andelen af moderat overvægtige er under 39% Andelen af svært overvægtige er under 17% 21

22 Fra politik til handling For at sikre den fortsatte udvikling af sundhedsområdet er det besluttet, at kommunalbestyrelsen i begyndelsen og slutningen af hver valgperiode tager stilling til sundhedspolitikken. Det første år i en valgperiode drøfter sundhedsudvalget og kommunalbestyrelsen den sundhedspolitiske vision og de overordnede mål med henblik på eventuelle justeringer. I fagudvalgene laves der sundhedspolitiske delmål og handleplaner. Det sidste år af en valgperiode evalueres vision, mål og handleplaner. Sundhedspolitikken som den foreligger er en samling af Norddjurs Kommunes sundhedspolitiske vision og overordnede mål. Der er en tæt indbyrdes sammenhæng mellem de overordnede mål, hvorfor de i operationaliseret form som delmål er systematiseret i relation til fokusområderne i stedet for de overordnede mål. Samlet set skal det sikre, at de 11 overordnede mål nås. Når sundhedspolitikken er politisk godkendt, skal der laves handleplaner i forhold til politikkens delmål. Det er disse handleplaner, der skal danne grundlag for den evaluering af sundhedspolitikken, der skal finde sted i det sidste år af en valgperiode. 22

23 litteraturliste kommer 23

24 24

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Randers Kommune. Sundhedspolitik Randers Kommune Sundhedspolitik Forord Randers Kommune skal gå forrest og rage op også på sundhedsområdet! Derfor har byrådet forud for denne sundhedspolitik vedtaget en række visioner for sundheden i

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Norddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg

Norddjurs kommune vil være kendt som en sund kommune i bevægelse. I Norddjurs Kommune skal det sunde valg gøres til det lette valg Sundhedsafdelingen Sundhedsafdelingen er en forholdsvis ny afdeling, som har eksisteret i et års tid. Den består af en leder og 5 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde samt erfaringer. Der

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax:

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax: SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 Forord Som følge af kommunalrformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf.

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf. SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Søndersø Rådhus Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 82 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med, at den nye Sunhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns

Læs mere

Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2

Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2 Udkast til skabelon til Sundhedspolitik Fase 2 01. november 2007 Sundhedsafdelingen i Norddjurs Kommune 1 Introduktion Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 3. juli 2007 en overordnet sundhedspolitisk

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

SUOC Team Udvikling og Sundhed

SUOC Team Udvikling og Sundhed NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V)

DAGSORDEN. Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A) (Næstformand) Jytte Schmidt (A) Hans Jørgen Hitz (L) Hans Erik Husum (V) Sundhedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 02/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 2 Dato : 13. marts 2007 Start kl. : 12.00 Slut kl. : Sundhedsudvalget Jens Peter Jellesen (V) (Formand) Helle Thomsen (A)

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Kommunens Projektplan

Kommunens Projektplan Kommunens Projektplan Kortfattet beskrivelse af, hvorledes kommunen planlægger at bidrage til gennemførelse af KRAM-undersøgelsen, jf. Beskrivelse af KRAM-kommunens og KRAM-enhedens forpligtelser. 1. Hvilke

Læs mere

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Forebyggelsesstrategi 2009-2015

Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Forebyggelsesstrategi 2009-2015 Bilag 2 Indhold 1. Forord...2 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG I Sundhedspolitikken 2014-2018 har Byrådet opsat seks overordnede målsætninger. Målsætningen for bevægelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik

Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik Endelig behandling Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren 2 Indholdsfortegnelse 1. Sundhedspolitik for Gladsaxe Kommune... 4 1.1

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere