TRAFIK OG PARKERING VED SLAGELSE CAMPUS OG STATION

Transkript

1 SLAGELSE KOMMUNE TRAFIK OG PARKERING VED SLAGELSE CAMPUS OG STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 11. juni 2014 UDARBEJDET BIKT KONTROLLERET RSAL GODKENDT EBKN

2 2/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE INDHOLD 1 Indledning 3 2 Parkeringsundersøgelse Nuværende kapacitet Resultater Sammenligning med p-undersøgelse fra Parkeringsnorm for Slagelse Parkeringsnorm fra andre byer/campusområder Cykelparkeringsnormer 14 4 Parkeringsbehov til Campus Slagelse Cykelparkering ved Campus Slagelse 16 5 Parkeringsbehov ved Slagelse Station Cykelparkering ved Slagelse Station 18 6 Konklusion Parkeringsundersøgelse Parkeringsnorm Fremtidigt parkeringsbehov 18 7 Trafikale konsekvenser Scenarier Scenarie Scenarie Scenarie Sammenfatning 26 8 Øvrige forhold 27

3 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 3/29 1 Indledning I forbindelse med planlægning for en udbygning af Campus Slagelse er der foretaget vurdering af parkeringsforholdene og trafikforholdene efter udbygningen. Vurderingen er gennemført i samarbejde med Slagelse Kommune og Gehl Architects, der har ansvaret for udarbejdelse af en helhedsplan for Campusområdet. Der forventes en udbygning af Campusområdet, således at det samlede bruttoetageareal i fremtiden vil være ca m 2 på Campusområdet mellem jernbanen og Søndre Stationsvej, heraf er m 2 detailhandel, mens resten er til kontor og undervisningsformål til Syddansk Universitet (SDU). Det forventede bruttoareal forventes at fordele sig som vist i nedenstående figur. Figur 1 Campus Slagelse forventede udbygninger fordelt efter område. (Kilde: Gehl Architects). I forhold til de enkelte faser forventes arealerne at fordele sig som angivet: Område Areal m 2 Total m 2 1 vest midt øst Tabel Forventet bruttoareal i de enkelte delområder efter udbygning af Campus Slagelse I dette notat vurderes, hvilket parkeringsbehov, der vil være i området efter udbygningen. Da der samtidig er en forventning om en væsentlig stigning af passagertrafikken til og fra Slagelse station indgår dette aspekt ligeledes i vurdering af det samlede parkeringsbehov i området nord og syd for Slagelse Station. Med udgangspunkt i det vurderede parkeringsbehov og den ekstra genererede trafik foretages der beregning med trafikmodellen for Slagelse til vurdering af de trafikale konsekvenser ved udbygningen.

4 4/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 2 Parkeringsundersøgelse Der er foretaget en parkeringsanalyse af Slagelse bymidte inkl. campusområdet. Parkeringsanalysen er grundlag for en anbefaling af den fremtidige kapacitet i campusområdet baseret på en undersøgelse af forskellige p-normer. Der er foretaget parkeringstælling onsdag den 2. april 2014 kl og lørdag den 5. april 2014 kl Parkeringstællingen er foretaget på områderne markeret på kortet nedenfor, som svarer til områder undersøgt ved en lignede undersøgelse i Det stiplede område "1a" indgår i denne undersøgelse, men indgik ikke i undersøgelsen fra Området "1a" er en forlængelse af p-pladsen stødende op til den vestlige del af område "1". Parkanter, som benytter p-pladsen på område "1", tager sandsynligvis ikke højde for, om de parkerer på område "1" eller "1a". Figur 2 Campus Slagelse og midtby inddelt i zoner.

5 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 5/29 Planen for Campus Slagelse er, at området syd for jernbanen indgår i campusområdet (markeret med rødt på Figur 3), mens området nord for jernbanen oftest benyttes af kollektivt rejsende til/fra Slagelse Station (markeret med grønt på Figur 3). Figur 3 Illustration af områdeafgrænsning af Campus Slagelse og pendler p-pladserne til Slagelse Station. Tallene angiver kapaciteten for den nuværende parkering for delområde 1, 1a og Nuværende kapacitet Undersøgelsen har omfattet registrering af offentligt tilgængelige parkeringsmuligheder, herunder offentligt ejede parkeringsanlæg, kantstensparkering samt private, men offentligt tilgængelige p-pladser. Efterfølgende er der gennemført en parkeringstælling. Der er flere p-pladser og baggårde, hvor der forekommer parkering, men hvor de er beliggende på privat område eller hvor det kun er tilladt at parkere med gyldig parkeringstilladelse. Pladserne er oftest reguleret via Q-park. Nogle af disse pladser er talt med i parkeringstællingen, mens de pladser som åbenlyst er private ikke indgår i tællingen. Kortet i Figur 4 viser kapaciteten for de 5 delområder og kapaciteten fra 2008 angivet i parentes. Den første værdi angiver kapaciteten uden private parkeringsområder, mens den anden værdi angiver kapaciteten inkl. private, men offentligt tilgængelige parkeringsområder. Kapaciteten i område "1" indeholder både område "1" og "1a".

6 6/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE Figur 4 Campus Slagelse og midtby med parkeringszonerne 1-4 og 18. Tallene angiver kapaciteten af offentligt tilgængelige p-pladser i hver zone. Tallene i parentes viser kapaciteten i Den samlede kapacitet ved Campus Slagelse og midtby er: 912 offentligt tilgængelige p-pladser i 2014 uden p-pladser på private tilgængelige områder offentligt tilgængelige p-pladser i 2014 inkl. p-pladser på private tilgængelige områder. 722 offentligt tilgængelige p-pladser i Forskellen i kapaciteten fra 2008 til 2014 skyldes især, at en større plads ved posthuset er blevet offentligt tilgængelig (ca. 57 pladser), efter at posthuset er lukket. Det kan i øvrigt bemærkes, at p-pladsen ved posthuset ikke umiddelbart bliver anvendt. I forbindelse med den gennemførte p-tælling har pladsen været ubenyttet. Figurerne nedenfor viser en afgrænsning af delområderne samt angivelse af private tilgængelige områder og deres kapacitet.

7 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 7/29 Figur 5 Afgrænsning af delområde 1 og 1a med markering af p-pladser, som er offentligt tilgængelige, men som ikke indgik i parkeringsundersøgelsen i Det er bl.a. ikke tilladt at parkere på Ndr. Stationsvej og det meste af Sdr. Stationsvej. Området benyttes primært af parkanter til stationen og Syddansk Universitet. Figur 6 Afgrænsning af delområde 18 ved Syddansk Universitet. Det blå område omfattende 47 pladser er markeret, da det her kræver parkeringstilladelse at holde på pladserne. Parkeringstilladelsen kan bl.a. fås via sms.

8 8/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE Figur 7 Afgrænsning af delområde 2. Her er ingen offentligt tilgængelige p-pladser i private baggårde og lign. Det er ikke tilladt at parkere på Sdr. Stationsvej, mens der er længdeparkering på Absalonsgade og Valdemarsgade og skråparkering i afmærkede båse på Sct. Mikkelsgade. Figur 8 Delområde 3 med markering af offentligt tilgængelige, men private områder, med parkering. Det er ikke tilladt at parkere på Sdr. Stationsvej, Jernbanegade

9 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 9/29 og Frederiksgade, mens der er kantstensparkering på Sct. Mikkelsgade. Hovedparten af parkeringen sker på p-pladsen bag City 3. Figur 9 Delområde 4 med markering af offentligt tilgængelige, men private områder, med parkeringsmuligheder. Det er bl.a. ikke tilladt at parkere på Løvesgade. 2.2 Resultater Figur 10 viser det samlede antal parkerede biler ved Campus Slagelse og Slagelse midtby i 2008 og Resultatet er antallet af parkerede biler uden de private områder. For 2008 er antallet af parkerede biler onsdag kl. 16 og lørdag kl. 11 ikke medtaget da antallet af parkanter på disse tidspunkter ikke er oplyst for parkeringsundersøgelsen fra Det er bemærkelsesværdigt, at mængden af parkerede biler i de to perioder, der er sammenfaldende, umiddelbart er på det samme absolutte niveau. Figur 10 Antal parkerede biler ved campus og midtbyen i Slagelse på henholdsvis onsdag den 2. april 2014 kl og lørdag den 5. april 2014 kl Ligeledes er antal parkerede biler for en onsdag og lørdag i 2008 angivet, hvor belægningsgrad i en given time var størst. Af Figur 10 ses det, at der umiddelbart er tilstrækkelig ledig kapacitet i området i dag, men det skal bemærkes, at der f.eks. i forhold til Campus-parkeringen ikke er

10 10/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE taget hensyn til, i hvilket omfang, der er tilstrækkelig med ledig kapacitet til langtidsparkering. Figur 11 og Figur 12 viser belægningsgraderne for de enkelte områder for onsdag kl. 15 og lørdag kl. 12, hvor den samtidige parkeringsmængde har været størst. Figur 11 Belægningsgrad i de enkelte zoner om onsdagen den 2. april 2014 kl. 15. P-pladserne om onsdagen er primært optaget af pendlere nord for stationen og af kunder, ansatte samt studerende i midtbyen. Ligeledes var der en stor aktivitet ved Dyhrs Skole på Frederiksgade, hvor mange børn blev hentet omkring kl. 15.

11 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 11/29 Onsdag d. 2. april 2014 kl. 15 Delområde 1+1a Kapacitet Belagte Fri Fri i Tabel 2 Kapacitet, belagte og frie p-pladser for onsdag d. 2. april 2014 kl. 15. Den samlede kapacitet for områderne er 912 parkeringspladser. Figur 12 Belægningsgrad i de enkelte zoner om lørdagen den 5. april 2014 kl. 12. P-pladserne om lørdagen bliver primært benyttet af kunder og ansatte i midtbyen omkring City 3 samt af beboerne i området. Derimod viste parkeringsbelægningen ved stationen og ved Syddansk Universitet ikke at være særligt stor om lørdagen. Lørdag d. 5. april 2014 kl. 12 Delområde 1+1a Kapacitet Belagte Fri Fri i Tabel 3 Kapacitet, belagte og frie pladser for lørdag d. 5. april 2014 kl. 12. Den samlede kapacitet for områderne er 912 parkeringspladser. Belægningsgraden for områderne kan også ses i relation til stationsnærheden og adgangen til området i lidt større enheder, som vist i Figur 13. Området nord for stationen er primært henvendt til pendlerne og langtidsparkanterne. Området syd for stationen er primært henvendt mod Campus, handlende og kiss-and-ride til stationen, mens området syd for Campus er henvendt til beboere og handlende, men hvor der ofte kan være ledige pladser i dagtimerne.

12 12/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE Belægningsgrad i Campus- og Stationsområdet, onsdag den 2. april 2014 kl. 15: Nord og syd for banen: 54 % svarende til 331 biler (280 ledige pladser) Nord for banen: 96 % svarende til 203 biler (8 ledige pladser) Syd for banen: 32 % svarende til 128 pladser (272 ledige pladser) Syd for Campus: 65 % svarende til 197 pladser (104 ledige pladser) I alt 384 ledige pladser! Figur 13 Belægningsgrad i Stations- og Campusområdet onsdag den 2. april 2014, kl. 15. I området er der på det pågældende tidspunkt registreret i alt 384 ledige pladser. I området nord for stationen, der primært anvendes til pendlerparkering, har der været fuld belægning på pladserne. 2.3 Sammenligning med p-undersøgelse fra 2008 I 2008 foretog Rambøll en parkeringsundersøgelse for hele Slagelse midtby. Tabel 4 viser gennemsnittet af belægningsgraderne i henholdsvis 2008 og Zone/område Kapacitet Onsdag kl. 15 Lørdag kl. 12 Kapacitet Onsdag kl. 15 Lørdag kl. 12 1: Stationsområdet % 32 % % 25 % 2: Vestlig midtby/boliger % 91 % % 82 % 3: City % 87 % % 84 % 4: Vestlig midtby/boliger/butikker % 46 % % 44 % 18: Syddansk Universitet % 11 % % 5 % Tabel 4 Belægningsgrad på de mest belastede tidspunkter i hver zone i 2008 og Næsten fuld belægning (> 90 %) er markeret med rødt. Den samlede kapacitet i 2008 udgjorde 722 parkeringspladser, mens kapaciteten i 2014 er 912 pladser. Af Tabel 4 ses, at der er flere p-pladser til rådighed i 2014 end i 2008, især for delområde 1 og 18. Belægningsgraderne for 2008 er tilsvarende større end for 2014 dog med undtagelse for område 4 onsdag kl Parkeringsnorm for Slagelse Slagelse Helhedsplan "Helhedsplan for Videns- og Uddannelsesby Slagelse " ønsker at styrke Campus Slagelse ved Slagelse Station og sammenhæng mellem sygehusene i byen. I forbindelse med Slagelse Campus ønskes at indsamle normer og erfaringer for parkeringsbehovet ved campusområder, som skal danne grundlag for anbefaling af en parkeringsnorm for Campus Slagelse.

13 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 13/29 En parkeringsnorm er et reguleringsværktøj, som kommunen bruger til at sikre den fornødne parkering i forhold til en given anvendelse på et givent sted, eller til at undgå for meget parkering, og dermed begrænse biltrafikken ved at udlægge færre p-pladser end det faktiske behov. Slagelse Kommuneplan 2013 tager udgangspunkt i nedenstående norm, når der stilles krav til parkering: Kontor og administration samt voksenskoler- 1 pr. 25 m² etageareal. Dagligvarebutikker og supermarkeder - 1 pr. 25 m² etageareal. 3.1 Parkeringsnorm fra andre byer/campusområder For at vurdere behovet for p-pladser ved et campusområde, er indsamlet informationer om sammenlignelige campusområder i Danmark. Guldborgsund Kommune har ingen særskilte parkeringsnormer for uddannelsesinstitutioner i kommuneplanen, men fastsætter normen fra sag til sag. I de 2 lokalplaner for Campus i Nykøbing fastlægges parkeringsnormen til henholdsvis 1 plads pr. 75 m 2 etageareal og 1 plads pr. 100 m 2 etageareal for Campus Nykøbing. Den faktiske parkeringsdækning inden udbygning af campusområdet var 1 plads pr. 85 m 2 mens en fuld udbygning af campusområdet kunne give 1 plads pr. 79 m 2. For Campus Næstved er udarbejdet masterplan, hvor antallet af p-pladser skal svare til behovet. Da campus er placeret tæt på stationen, forventes det, at flere medarbejdere og studerende vil komme til området med kollektiv trafik. Som udgangspunkt er valgt en parkeringsdækning på 1 p-plads pr. 100 m 2 uddannelsesbyggeri. Campus Hillerød har ved salg af områder til campusområdet følgende norm: minimum 1 p-plads pr. 150 m² bebyggelse. maksimum 1 p-plads pr. 100 m² bebyggelse. Parkeringsnormen gælder for boliger, små boliger under 40 m 2, butikker, service- og liberalt erhverv, kontorerhverv, uddannelser, institutioner og offentlig service. Campus Odense har i lokalplanen for campusområdets første etape fastsat et: minimumskrav på 1 p-plads per 150 m 2 etageareal maksimum på 1 p-plads per 50 m 2 etageareal. Minimumskravet kan fraviges for ungdomsboliger, kollegier, ældreboliger mv. Ved Nørre Campus i København er der i vinderforslaget for området foreslået, at der anvendes den lavest mulige parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 200 m 2 bygning på trods af, at en del af området er ikke stationsnært. Et konkurrenceprogram fra 2010 vedr. Panumkomplekset havde som krav til den kommende lokalplan for området, at parkeringsdækningen maks. måtte være 1 P-plads pr. 320 m² etageareal for hele Panumkomplekset, hvilket indebar, at ca. 50 p-pladser skulle nedlægges.

14 14/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE I Udviklingsplanen 2008 for Frederiksberg Campus anvendes en parkeringsnorm på 1 p-plads pr. 240 m² etageareal, svarende til den parkeringsdækning, der var gældende i I Kommuneplantillæg 9/2009 ændredes parkeringskravene på DTU, idet man fastsatte en parkeringsnorm på min. 1 p-plads/100 m 2 etageareal for hele området. I Kommuneplan 2013 for Lyngby-Taarbæk Kommune har kommunalbestyrelsen stillet som krav, at der højst må etableres 1 p-plads pr. 50 m² etageareal ved etablering af erhvervsbyggeri/byfunktioner på over m 2 i de øvrige stationsnære områder. Kommunalbestyrelsen ønsker hermed at motivere til øget brug af cykel, kollektiv trafik og mindre individuel bilkørsel. Parkeringskravet til undervisnings- og forskningsbygninger ved Roskilde Universitetscenter jf. gældende lokalplan (udbygning af RUC) er 1 plads pr. 50 m 2. I lokalplanen for RUC fra 1992, som stadig er gældende for dele af campusområdet, er kravet til parkering mindst l bilplads pr 100 m 2 bruttoetageareal Opsummering af parkeringsnormer for bilister Undersøgelsen af krav til parkering i forskellige byer og campusområder viser en stor forskel i normerne. Nedenfor er listet en tabel med summering af kapitel 3.1. Område Norm: 1 p-plads pr. m² Baggrund Slagelse by - kontor og voksenskoler 25 Slagelse Kommuneplan 2013 Campus Nykøbing 75 eller 100 Gældende lokalplaner for campusområdet Campus Næstved 100 Masterplan for campusområdet Campus Hillerød min. 150 og maks. 100 Gældende lokalplan Campus Odense min. 150 og maks. 50 Gældende lokalplan Nørre Campus 200 Vinderforslag for området Panumkomplekset 320 Lokalplan Frederiksberg Campus 240 Udviklingsplan 2008 DTU 100 Kommuneplantillæg 9/2009 Stationsnære områder i Lyngby Kommune 50 Kommuneplan 2013 RUC undervisning og forskningsbygninger 50 Gældende lokalplan for delområde af RUC RUC ældre campusområde 100 Delområde for RUC Tabel 5 Opsummering af parkeringsnormer fra forskellige Campuslignende arealer. 3.2 Cykelparkeringsnormer Det anbefales at indarbejde en norm for etablering af cykelparkering ved nybyggeri særligt ved stationsområdet. Herved sidestilles cykeltrafikken med biltrafikken, og cykeltrafikken får en mere synlig plads i gadebilledet gennem mere cykelparkering. Kravet til cykelparkering i Københavns Kommune er 0,5 pladser pr. medarbejder og studerende ved uddannelsesinstitutioner.

15 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 15/29 I det centrale del af Viborg har man i kommunens trafikplan vedtaget, at skoler og uddannelsesinstitutioner bør have 5 pladser pr. 10 elever og for offentlige transportanlæg, f.eks. tog- og busstation bør sikres et passende antal i h.t. passagertilgang. Aalborg Kommune har samme cykelparkeringsnorm. Lyngby-Taarbæk Kommune har i deres kommuneplan for 2013 følgende parkeringsnorm for cykelparkering: etageboliger 2,5 cykelp-plads/bolig, dagligvarebutikker 1 cykelp-plads/30 m² og kontorerhverv 1 cykelp-plads/40 m². 4 Parkeringsbehov til Campus Slagelse Ved en fuld udbygning af Campus Slagelse er det planen, at bruttoarealet for bebyggelsen er m², hvoraf m² omfatter en Netto og andet detailhandel. Arealet til Campus Slagelse omfatter området syd for stationen omgrænset af banelegemet, Jernbanevej, Sdr. Stationsvej og Fodsporet, se Figur 3. Med den forventede udbygning af campusområdet, vil parkeringsbehovet for bilister være som følgende: pladser, hvis p-normen fra Slagelse med 1 plads pr. 25 m² følges. 299 pladser, hvis p-normen er 1 plads pr. 100 m². 199 pladser, hvis p-normen er 1 plads pr. 150 m². Kapaciteten af offentligt tilgængelige p-pladser for området ved Campus Slagelse (alene syd for jernbanen) er i dag 400 pladser, inkl. arealet på posthusets gamle p- plads. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 15, hvor den samlede belægningsgrad var højst, var der 272 ledige pladser ud af kapaciteten på 400 pladser altså en belægningsgrad på 32 %. Det skal bemærkes, at belægningsgraden muligvis kan have været højere lidt tidligere (omkring kl. 12 eller 13) idet det antages, at en del af de studerende etc. til SDU har forladt området før kl. 15. Campusområdet udbygges til at kunne håndtere ca studerende og undervisere i alt. Ifølge undervisningsinstitutionerne vil 1/3 af de studerende typisk være i praktik. Hvis det antages, at ca. 25 % benytter bilen vil der være behov for ca. 500 p- pladser, men da SDU har oplyst, at maks. 60 % vil være til stede samtidig vil behovet for p-pladser kunne begrænses til ca Da der i området syd for SDU umiddelbart er en del ledig kapacitet i dagtimerne (jf. Figur 11) vurderes det, at et parkeringsudbud på ca p-pladser i Campusområdet vil være tilstrækkeligt til at dække behovet. Det svarer til, at parkering planlægges ud fra en norm på ca. 1 plads pr. 120 m² m². Med pladserne ved Campusområdet og syd for Campusområdet vil der være udmærkede muligheder for at dobbeltudnytte p-pladserne i forhold til de forskellige funktioner og de forskellige tidsrum over døgnet. Campusområdet er meget stationsnært beliggende og beliggenheden her bør være medvirkende til, at der planlægges med reducerede p-normer. Ved at planlægge efter en lempelig p-norm er der risiko for, at der anvendes attraktive arealer til dyre parkeringsanlæg, hvor der samtidig vil være en meget lav belægningsgrad i store dele af døgnet. Ved at planlægge med reducerede p-normer er der risiko for, at studerende og undervisere i perioder kan have vanskeligt ved at finde en ledig p-plads,

16 16/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE men da der samtidig er en vis ledig kapacitet i dagtimerne syd for Campusområdet vurderes denne risiko for at være begrænset. 4.1 Cykelparkering ved Campus Slagelse Cykelparkeringen er ikke talt, men ifølge Slagelse Kommuneplan 2013 og Helhedsplanen er behovet for cykelparkering større end kapaciteten i dag. Med en forventet udbygning af Campus Slagelse på m² og et skøn på studerende i fremtiden if. Slagelse Kommune, vil cykelparkeringsbehovet være følgende: 693 pladser, hvis der anlægges 1 cykelp-plads pr. 40 m² kontorerhverv plus 73 pladser til Netto og øvrige butikker, hvis der anlægges 1 cykelp-plads pr. 30 m² dagligvarebutikker pladser, hvis der anlægges 0,5 pladser pr. studerende. Det anbefales, at der tages højde for en stor efterspørgsel til cykelparkering, dels af hensyn til de studerende dels af hensyn til at pendlere til og fra Slagelse kan have en cykel stående på stationen. Med udgangspunkt i ½ cykelparkeringsplads pr. studerende, vil der ved Campusområdet alene være behov for cykel parkeringspladser ved den foreslåede udbygning. 5 Parkeringsbehov ved Slagelse Station P-pladserne nord for Slagelse Station udgør i dag 211 p-pladser, men pendlere parkerer også på p-pladsen syd for stationen mellem posthuset og plejehjemmet Alliancehaven, hvor der er en kapacitet på 88 pladser. For kapaciteten til stationen tages der i det følgende kun udgangspunkt i arealet nord for banen. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 15, hvor den samlede belægningsgrad var højst, var der 8 ledige pladser ud af kapaciteten på 211 pladser altså en belægningsprocent på 96. Ifølge Trafikstyrelsens rapport "Trafikplan for den statslige jernbane " har der i 2010 været ca af- og påstigere i døgnet på Slagelse Station. I 2027 forventer Trafikstyrelsen, at dette tal er steget til passagerer. Hvis der tages udgangspunkt i, at passagererne både stiger af og på Slagelse Station, og at det forudsættes, at 25 % af passagererne kommer i bil (heraf 50 % parkanter, 50 % kiss-and-ride) 1, giver det følgende parkeringsbehov: 525 parkanter til stationen i parkanter til stationen i Vurderingen her er baseret på: "Masterplan for trafikterminaler i Østdanmark, juli 2008", Trafikstyrelsen, DSB, Movia, Banedanmark. Heri er der angivet fordeling mellem de anvendte transportformer til en række stationer på Sjælland dog ikke Slagelse. Det er på baggrund af denne (ved at se på sammenlignelige stationer) vurderet, at ca. 25 % af passagererne kommer i bil og at disse fordeler sig ligeligt mellem parkanter og kiss-and-ride.

17 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 17/29 Ovenstående behov for p-pladser ville være, såfremt passagerer til Slagelse Station alle har behov for en p-plads på samme tidspunkt. Dette er ikke tilfældet i praksis. Dette illustreres i Figur 14, der viser fordelingen over døgnet af af- og påstigere på Slagelse Station i 2012, jf. Banedanmarks Vesttælling. Ankommende og afrejsende passagerer timefordelt, Slagelse Ankomster Afrejser Figur 14 Fordelingen af ankomster og afrejsende med tog på Slagelse Station i 2012 fordelt over et døgn. Der blev registreret ankomster og afrejsende på et døgn. Kilde: Vesttællingen Hvis det antages at stationens parkanter benytter p-pladserne i 9 timer ad gangen, forekommer det største samtidige behov mellem kl. 6-15, hvor 72 % af passagererne rejser fra Stationen. Det vil svare til følgende behov for antal p-pladser til stationen ifølge Trafikstyrelsens tal passagerforventninger: 378 parkanter til stationen i parkanter til stationen i 2027 Det forventede antal bilister ud fra Trafikstyrelsens tal stemmer nogenlunde overens med parkeringstællingen. Nord for stationen har der været næsten fuld udnyttelse af de 211 pladser, mens der syd for stationen har været belægning på ca. 130 pladser altså ca. 340 belagte pladser (som også dækker over parkanter til SDU).

18 18/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE Det vurderes, at en kapacitet på 378 pladser i dagens situation og 585 pladser i den udbyggede situation vil dække behovet for pendlerparkering. 5.1 Cykelparkering ved Slagelse Station Hvis der tages udgangspunkt i, at passagererne til/fra Slagelse Station stemmer overens med Trafikstyrelsens tal, og det forudsættes, at 25 % ankommer på cykel og har behov for at parkere samt at der er et sammenfald, hvor 72 % af cyklisterne samtidig har behov som en p-plads, giver det følgende parkeringsbehov: 756 p-pladser til cyklister i p-pladser til cyklister i Konklusion Parkeringsundersøgelsen for Campus Slagelse og midtby ved Slagelse Station omfatter følgende: Registrering af nuværende parkeringsudbud Registrering af nuværende belægningsgrader Undersøgelse af parkeringsnormer Vurdering af fremtidig parkeringskapacitet ved udbygning af Campus Slagelse 6.1 Parkeringsundersøgelse Parkeringsundersøgelsen viser, at dagens kapacitet er tilstrækkelig i forhold til udbuddet, såfremt man er villig til at gå et stykke fra sin p-plads til sit destinationsmål. Kapaciteten er vokset siden 2008, hvor der blev foretaget en lignende parkeringsundersøgelse, mens belægningsgraderne er faldet siden Det totale antal parkanter er i samme størrelsesordene i 2008 og Parkeringsnorm Det generelle billede viser, at parkeringsnormen for campusområder oftest er 1 p- plads pr m², dog med undtagelse af uddannelsessteder i København og Frederiksbergs uddannelsessteder, hvor normen er 1 p-plads mellem m² etageareal. Parkeringsnormen i København/Frederiksberg stiller altså krav til færre p-pladser, men dog i højere grad krav til cykelparkering. Kun få kommuner har normer til cykelparkering. For de kommuner der har, er normen oftest 0,5 plads pr. medarbejder og studerende ved uddannelsesinstitutioner eller 1 plads/30 m² for dagligvarebutikker og 1 p-plads/40 m² for kontorerhverv. 6.3 Fremtidigt parkeringsbehov Ved en udbygning af Campus Slagelse til i alt m² (2.800 studerende) og m² dagligvarebutikker og en stigning i antallet af passagerer til/fra Slagelse Station, giver det følgende behov for parkering i området ved forskellige p-normer:

19 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 19/29 Campus i 2027 Station i Sum Scenarie (p-norm for Campus): Bil-P Cykel-P Bil-P Cykel-P Bil-P Cykel-P 1 plads/25 m² for bil og 1 plads/0,5 person for cykler plads/100 m² for bil og 1 plads/0,5 person for cykler plads/150 m² for bil og 1 plads/0,5 person for cykler plads/25 m² for bil og 1 plads/30-40 m² for cykler plads/100 m² for bil og 1 plads/30-40 m² for cykler plads/150 m² for bil og 1 plads/30-40 m² for cykler Tabel 6 Fremtidige parkeringsbehov ved forskellige p-normer ved Campusområdet og ved stationsområdet. Det anbefales, at der i den videre planlægning omkring Campus og stationsområdet arbejdes videre med et samlet parkeringsbehov på: Ca bilparkeringspladser Ca cykelparkeringspladser Der er i dag 400 pladser i Campusområdet og 211 pladser til Stationen til bilister. Umiddelbart er der tilstrækkeligt med pladser til Campus i området syd for stationen, mens der vil være en markant mangel på p-pladser til pendlere i den fremtidige situation. Som det er vist på Figur 15 er det især nord for stationen, at der vil være behov for at øge parkeringskapaciteten, både nu og i fremtiden. Stationsområdet (grønt område) Kapacitet 2014: 211 pladser Behov 2027: 585 pladser. Underskud: 374 pladser Ledige pladser: 8 pladser Campusområdet (rødt område) Kapacitet 2014: 400 pladser Behov 2021: 250 pladser Overskud: 150 pladser Ledige pladser: 272 pladser Syd for Campus (blåt område) Kapacitet 2021: 301 pladser Behov 2021: 197 pladser Ledige pladser: 104 pladser Figur 15 Parkeringsregnskab for Stations- og Campusområdet onsdag den 2. april 2014, kl. 15 og Antallet af p-pladser til cyklister i dag er ukendt. 2 Parkeringsbehovet til stationen er vurderet ud fra den forventede fremtidige passagermængde, fordelingen på transportmiddel til stationen og ankomstfordelingen over døgn, jf. afsnit 5.

20 20/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE Det er især behovet for pendlerparkering i forhold til stationen, der skal løses, og af trafikale hensyn bør pendlerparkeringen ensidigt være orienteret på nordsiden af stationen, hvor der er de bedste adgangsforhold, og hvor trafikken ikke vil konflikte med intentionerne om en udbygning af Campus. Ved udbygning af pendlerparkeringen nord for stationen anbefales det ligeledes, at parkering til Campus ligeledes anvises til området her, da afstanden til Campus er kort. Dette skal ses i sammenhæng med en, at der i forbindelse med udbygningen af Campus planlægges etableret en stiforbindelse over banen. I givet fald vil afstanden fra parkeringen til Campusområdet være lille. Dog vil forbindelsen over banen også være en forudsætning for, at Campusområdets parkering kan anvises til nord for banen. 7 Trafikale konsekvenser Med udgangspunkt i den ønskede udbygning af Campus og den forventede stigning i trafikken til og fra stationen undersøges det i hvilket omfang dette vil give anledning til trafikale afviklingsproblemer i området omkring Campus og stationen. De trafikale konsekvenser er vurderet på baggrund af Slagelse trafikmodel. I den forbindelse er der gennemført en række trafiktællinger, og der er gennemført en opdatering af trafikmodellen, således at vejnet og zonestruktur er tilpasset den forventede udvikling i området. Trafikmodellen er opdateret i forhold til de nye tællinger. Som det fremgår af Figur 16 er trafikbelastningen på Søndre Stationsvej ca til 8000 køretøjer i døgnet, mens den på Nordre Stationsvej er ca køretøjer i døgnet. Figur 16 Trafikbelastning 2014 udtrykt som årsdøgntrafik (ÅDT) i området omkring stationen og Campus. Trafiktallene er trafikmodeltal og afrundede størrelser.

21 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 21/29 Èn af de trafikale udfordringer er at sikre, at gennemfartstrafikken på Søndre Stationsvej bliver reduceret i forhold til gennemfartstrafikken på Nordre Stationsvej. Èn anden udfordring er at sikre en hensigtsmæssig afvikling af trafikken til og fra det udbyggede Campusområde samtidig med, at forbindelsen via Sct. Mikkelsgade kan opgraderes som forbindelse til Centrum området ved Schweizerpladssen en intention, der hænger sammen med det igangværende projekt "Landskabsløberen". 7.1 Scenarier I forbindelse med udbygningen af Campusområdet vil det bl.a. være en væsentlig intention: at der generelt skabes bedre mulighed for fodgængere og cyklister og byliv i det hele taget langs Søndre Stationsvej at der skabes sammenhæng mellem Campusområdet og bymidten at der er mindre gennemkørende trafik på Søndre Stationsvej at pendlerparkeringen stort set kun er orienteret mod Nordre Stationsvej at kiss-and-ride også primært er orienteret mod Nordre Stationsvej. Der er gennemført konsekvensberegninger af tre trafikale scenarier: 1 Regulering af krydsene: Jernbanegade/Sdr. Stationsvej, Østerbro/Jernbanegade, Jernbanegade/Ndr. Stationsvej og Ndr. Stationsvej/Kalundborgvej (Formålet er en prioritering af svingstrømme). 2 Lukning af Sdr. Stationsvej for gennemkørende trafik. (Formålet er en reduktion af gennemkørende trafik på Søndre Stationsvej) 3 Ensretning af Sct. Mikkelsgade (Formålet er at opprioritere Sct. Mikkelsgade som forbindelse til centrum og at undersøtte projekt "Landskabsløberen"). Figur 17 Illustrering af de tre beregnede scenarier

22 22/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE For de tre scenarier er der en række basisforudsætninger. Trafikmodellen er beregnet for scenarieår Det skyldes, at trafikmodellen allerede har været opbygget med et scenarie 2030, hvor forventede udviklingsområder i Slagelse, jf. kommuneplanen, er lagt ind. Udviklingen for Campusområdet og stationsområdet er lagt ind i modellen. I forbindelse med udvikling af Campusområdet er der taget højde for to parkeringsarealer. Parkering vest - et parkeringsareal i det vestlige hjørne op mod jernbanen og ud mod Kalundborgvej med direkte adgang fra rundkørslen. Parkering øst - et parkeringsareal i det østlige hjørne op mod jernbanen og ud mod Jernbanegade med ind- og udkørsel til Sdr. Stationsvej øst for Sct. Mikkelsgade. Gehl Architects har vurdereret mulighederne for etablering af parkeringsarealer på de to lokaliteter. Ud fra grundens udformning og bebyggelsesmuligheder er det beregnet, at ca. 2/3 af parkeringsarealet kan etableres mod vest og ca. 1/3 af arealet mod øst. Denne fordeling er anvendt til at vurdere trafikken til og fra de to parkeringsområder, hvilket betyder, at der til det vestlige parkeringsområde generes ca. 800 bilture pr. dag, mens der til det østlige genereres ca. 400 bilture pr. dag. 3 Trafikken til stationsområdet som følge af den forventede stigning i passagermængden er beregnet til ca bilture pr. dag. 4 Med disse forudsætninger er den trafikale situation i 2030 beregnet. Uden trafikale reguleringer i området kan trafikken (ÅDT) på de omgivende veje forventes at stige med mellem 30 og 50 %, se Figur Forudsætningen er en antagelse om, at hver parkeringsplads benyttes af 2 biler pr. dag, svarende til i alt 4 bilture til og fra parkeringsanlægget pr. dag. 4 Forudsætningen er, at 25 % af af- og påstigerne (6.500) kommer i bil, enten til parkering eller til Kiss-and ride, og at hver bil genererer 2 ture pr. dag. Derudover er der tillagt en generelt vækst på 15 % i forhold til andre ture, der kan have formål ved stationsormrådet.

23 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 23/29 Basis 2014 Basis 2030 Nordre Stationsvej (+ 40 %) Søndre Stationsvej (+ 43 %) Jernbanegade (+ 40 %) Frederiksgade (+ 30 %) Løvegade vest (+ 50 %) Sct. Mikkelsgade (+ 40 %) Sct. Pedersgade (+ 50%) Figur 18 Trafikbelastning 2030 udtrykt som årsdøgntrafik (ÅDT) i området omkring stationen og Campus efter udbygning af Campus og efter større trafikgeneration til stationen. Trafiktallene er trafikmodeltal og afrundede størrelser. 7.2 Scenarie 1 Formålet med scenarie 1 er at vurdere, om de trafikale konsekvenser ved at gennemføre mindre reguleringer i udvalgte kryds vil have den ønskede effekt i forhold til at nå de intentioner, der bl.a. ønskes om trafikafviklingen omkring Campusområdet, f.eks. en reduktion af den gennemkørende trafik på Søndre Stationsvej. Som det fremgår af Figur 19 vil det umiddelbart være muligt at kunne regulere trafikken til at vælge Nordre Stationsvej som gennemfartsvej i stedet for Søndre Stationsvej, selv med mindre signal- eller geometriske ændringer i udvalgte kryds,. Umiddelbart vil det være muligt at fastholde trafikken på Søndre Stationsvej på et niveau lidt under den nuværende situation i 2014, på trods af den markante trafikstigning, der trods alt vil ske frem til De kryds der er vurderet er: Jernbanegade/Sdr. Stationsvej Østerbro/Jernbanegade Jernbanegade/Ndr. Stationsvej Ndr. Stationsvej/Kalundborgvej

24 24/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE Basis 2014 Krydsreg Nordre Stationsvej (+ 44 %) Søndre Stationsvej (- 20 %) Jernbanegade (+ 40 %) Frederiksgade (+ 160%) Løvegade vest (+ 20%) Sct. Mikkelsgade (- 30 %) Sct. Pedersgade (+ 46 %) Figur 19 Trafikbelastning 2030 udtrykt som årsdøgntrafik (ÅDT) i området omkring stationen og Campus efter udbygning af Campus og efter større trafikgeneration til stationen. Derudover er der beregnet på konsekvenser af en række krydsreguleringer, der skal sikre at trafikken primært vælger Nordre Stationsvej frem for Søndre Stationsvej. Trafiktallene er trafikmodeltal og afrundede størrelser. Mulighederne for at optimere krydsene er i retning af at give mere grøntid til højresvingende bilister fra Østerbro til Jernbanegade og mindre grøntid til højresvingende bilister fra Jernbanegade til Søndre Stationsvej. Der er på nuværende stadie ikke taget stilling til, hvordan reguleringerne skal foregå, men signaltekniske ændringer er en forudsætning. Derudover kan det være aktuelt medmindre ombygninger af de to kryds, der henholdsvis op- og nedprioriterer de nævnte svingretninger. Nødvendige reguleringer i de to øvrige kryds vil være minimale og kan formodentlig løses alene ved signaltekniske justeringer. 7.3 Scenarie 2 Formålet med scenarie 2 er at vurdere, hvad de trafikale konsekvenser ved lukning af Sdr. Stationsvej for gennemkørende trafik ved at lukke mellem Sct. Mikkelsgade og Absalonsgade vil være. Som det ses af Figur 20 vil en lukning af Søndre Stationsvej resultere i en markant reduktion af trafikken her. En væsentlig del af trafikken vil benytte Nordre Stationsvej i stedet for, men hvis der ikke foretages tiltag til at regulere trafikken på Frederiksgade og Kiss-and-ride trafikken vil der være stor risiko for, at især Frederiksgade vil blive udsat for en væsentlig forøgelse af trafikken. Dette vil, på grund af gadens udformning, beliggenheden af en skole og en kirke, være meget uhensigtsmæssigt. Bortset fra dette vil en lukning i sagens natur i væsentlig grad understøtte mulighederne for at forbedre vilkårene for cyklister og fodgængere i Campusområdet.

25 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 25/29 Basis 2014 Lul Sdr. Stationsvej Nordre Stationsvej Søndre Stationsvej (+ 44 %) (- 88 %) Jernbanegade (+ 18 %) Frederiksgade (+ 600 %) Løvegade vest (- 7 %) Sct. Mikkelsgade ( 0 %) Sct. Pedersgade (+ 100 %) Figur 20 Trafikbelastning 2030 udtrykt som årsdøgntrafik (ÅDT) i området omkring stationen og Campus efter udbygning af Campus og efter større trafikgeneration til stationen. Derudover er der beregnet på konsekvenser af en lukning af Søndre Stationsvej for gennemkørende trafik. Trafiktallene er trafikmodeltal og afrundede størrelser. 7.4 Scenarie 3 Formålet med scenarie 3 er at vurdere om en mindre regulering af Sct. Mikkelsgade, udover at understøtte forløbet med centrum "Landskabsløberprojektet", også vil medvirke til en reduktion af trafikken omkring Campusområdet og den sydlige del af stationen. Som det ses af Figur 21 og sammenholdt med Figur 18 vil en regulering af Sct. Mikkelsgade i form af en ensretning stort set ikke have nogen betydning trafikken i Campusområdet. Dette skal dog ikke udelukke, at en regulering kan være en løsning, der kan implementeres sammen med andre reguleringer.

26 26/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE Basis 2014 Ensretning Sct. Mikkelsgade Nordre Stationsvej Søndre Stationsvej (+ 40 %) (+ 38 %) Jernbanegade (+ 40 %) Frederiksgade (+ 70 %) Løvegade vest Sct. Mikkelsgade (+ 47 %) (- 20 %) Sct. Pedersgade (+ 75 %) Figur 21 Trafikbelastning 2030 udtrykt som årsdøgntrafik (ÅDT) i området omkring stationen og Campus efter udbygning af Campus og efter større trafikgeneration til stationen. Derudover er der beregnet på konsekvenser af en ensretning af Sct. Mikkelsgade. Trafiktallene er trafikmodeltal og afrundede størrelser. 7.5 Sammenfatning Af de scenarier, der er undersøgt vil krydsreguleringer og en lukning af Søndre Stationsvej kunne medvirke til at flytte en del af den gennemkørende trafik fra Søndre Stationsvej til Nordre Stationsvej, se Figur 22 En lukning af Søndre Stationsvej vil stort set kunne fredeliggøre Søndre Stationsvej. En ensretning af Sct. Mikkelsgade vil ikke isoleret set have nogen effekt på trafikafviklingen på Nordre Stationsvej og Søndre Stationsvej. I forbindelse med udbygningen af Campusområdet anbefales det, at: Parkeringen så vidt muligt etableres nord for jernbanen, også til Campusområdet Der foretages reguleringer og evt. mindre ombygninger af lyskrydsene ved Østerbro/Jernbanegade og Jernbanegade/Søndre Stationsvej Der, i forbindelse med udbygningen af Campus foretages reguleringer af Søndre Stationsvej til at forbedre vilkårene for cyklister og fodgængere, men ikke gennemførelse af total lukning for gennemkørende biltrafik på Søndre Stationsvej En evt. regulering af Sct. Mikkelsgade kan gennemføres i forbindelse med "Landskabsløberprojektet" og i det omfang reguleringen kan understøtte Campus og forbindelsen til centrum.

27 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 27/29 Basis 2014 Basis mindre krydsreguleringer 2030 luk. Sdr. Stationsvej 2030 ensretning Sct. Mikkelsgade Nordre Stationsvej (+ 40 %) (+ 44 %) (+ 44 %) (+ 40 %) Søndre Stationsvej (+ 43 %) (- 20 %) (- 88 %) (+ 38 %) Jernbanegade (+ 40 %) (+ 40 %) (+ 18 %) (+ 40 %) Frederiksgade (+ 50 %) (+ 160 %) (+ 600 %) (+ 70 %) Løvegade vest (+ 50 %) (+ 20%) (- 7 %) (+ 47 %) Sct. Mikkelsgade (+ 40 %) 700 (- 30 %) ( 0 %) 800 (- 20 %) Sct. Pedersgade (+ 50 %) (+ 46 %) (+ 100 %) (+ 75 %) Figur 22 Sammenfattende oversigt over de trafikale konsekvenser ved forskellige reguleringsmuligheder. Trafiktallene er trafikmodeltal og afrundede størrelser. 8 Øvrige forhold I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen for Campus-området har der udover parkeringsforholdene og trafikforholdene indgået en række drøftelse, der på dette overordnede niveau ikke er vurderet nærmere. Det drejer sig bl.a. om: Stiforbindelse over jernbanen. Etablering af en bro over banen vil være meget kompliceret pga. den nødvendige frihøjde over banen til køreledninger m.m. Frihøjden over banen skal være mellem 5,85 og 7,2 m og dette vil bl.a. betyde en række udfordringer vedrørende rampehældninger, såfremt det skal være muligt at cykle over broen. På nuværende stade er der ikke foretaget yderigere vurderinger heraf, herunder heller ikke i hvilket omfang, der skal være ramper og om broen også skal være anvendelige for bl.a. kørestolsbrugere. Der er i forvejen en tunnel under jernbanen, så under alle omstændigheder vil der være tilgængelighed til begge sider af jernbanen. Krydsombygninger. Der er ikke taget stilling til nogen form for ombygning af de omtalte kryds, herunder heller ikke i hvilket omfang ombygninger kan realiseres uden større arealmæssige konsekvenser. Regulering af trafikken på konsekvensvejnettet. Som trafikberegningerne viser, er der en række gader, hvor der er risiko for ændringer i trafikken. Der er ikke taget stilling til evt. ombygninger af disse veje.

28 28/29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE Direkte adgang til et vestligt parkeringsanlæg fra rundkørslen ved Kalundborgvej. I trafikberegningerne er det forudsat, at et evt. vestligt beliggende parkeringsanlæg i Campusområdet kan betjenes direkte fra rundkørslen ved Kalundborgvej. Der er på dette overordnede stade ikke vurderet arealmæssige og anlægstekniske konsekvenser, herunder tilslutning til rundkørslen. Et samlet større p-anlæg nord for jernbanen. Placeringen forudsættes at være på den eksisterende plads mod vest, men udformning, størrelse og adgangsforhold er ikke vurderet nærmere, ligesom arealmæssige konsekvenser heller ikke er vurderet. Klimatilpasning på Søndre Stationsvej, således at vejen evt. kan anvendes som reservoir ved kraftige regnskyl. Ved udformning af Søndre Stationsvej skal der tages særlige hensyn til trafiksikkerheden og tilgængeligheden, særligt hvis der tænkes en udformning med rendesten, kanaler el. lign.

29 PARKERINGSFORHOLD VED CAMPUS SLAGELSE 29/29 Bilag A Transportmiddel til og fra stationen Der foreligger ingen undersøgelse af, hvordan passagererne på Slagelse station kommer til og fra stationen. Med udgangspunkt i en vurdering fra Trafikstyrelsen og på baggrund af "Masterplan for trafikterminaler i Østdanmark", juli 2008, Trafikstyrelsen, DSB, Movia, Banedanmark, er der foretaget en vurdering af transportmiddelfordelingen for pendlere til Slagelse station. Transportmiddel til stationen Trafikstyrelsens vurdering på Slagelse station Holbæk** Ringsted** Sorø** Nykøbing F** Bil 33 % 12 % 24 % 28 % 24 % Cykel 33 % 16 % 23 % 28 % 21 % Bus 33 % 33 % 24 % 15 % 22 % Til fods 33 % 27 % 22 % 29 % Tabel 7 Vurdering af transportmiddelvalg til og fra stationer sammenlignelige med Slagelse og Trafikstyrelsens vurdering af fordelingen på Slagelse Med udgangspunkt i Tabel 7 er det forudsat, at: 25 % af pendlerne ankommer i bil heraf 50 % som parkanter og 50 % som Kiss-and-ride 25 % af pendlerne ankommer på cykel