Hovedbestyrelsens beretning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hovedbestyrelsens beretning 2008-2010"

Transkript

1 Hovedbestyrelsens beretning Medlemmerne involveres På de følgende sider finder du beretningen for Jordemoderforeningens virke i perioden fra kongressen i november 2008 og frem til juni Det er hovedbestyrelsens beretning, så prioriteringen og vægtningen af indholdet er foretaget af de otte jordemødre, der aktuelt udgør hovedbestyrelsen. Disse er: Lillian Bondo, landsformand Kit Dynnes Hansen, næstformand Else Hoffmann Andersen, kredsformand Region Hovedstaden (Johanna Arnasdottir frem til 1/6-09 og Lise Løkke frem til 1/4-10) Eva Skovrind, kredsformand Region Sjælland (frem til 1/6-09 Susanne Andersen) Gitte Valeur, kredsformand Region Syd (Kirsten Lyck frem til 1/6-09, derefter Ina Thy Hølmkjær frem til 1/4-10) Sille Richter Hansen, kredsformand Region Midt Nanna Bergmann, kredsformand Region Nordjylland (frem til 1/6-09 Line Hundebøl Nielsen) Charlotte Bjerre, lederkredsformand (frem til 1/6-09 Ellen Tobiassen) Kom med forslag Jordemoderforeningen afholder ordinær kongres den 8. november Hovedbestyrelsens beretning fortæller i overordnede træk om foreningens politiske prioriteringer og aktiviteter i kongresperioden. Målet er, at beretningen danner grundlag for diskussion på kongressen om indsatsen i den forløbne periode og at den er udgangspunkt for forslag til nye politiske initiativer og aktiviteter. Alle medlemmer af Jordemoderforeningen kan stille forslag til kongressen. Forslag skal være Jordemoderforeningens sekretariat i hænde senest den 20. september. Forslag kan formidles via kredsbestyrelserne (tillidsrepræsentanter og kredsformænd) eller sendes direkte til sekretariatet. Medlemmerne involveres Hele jordemoderens potentiale skal udnyttes Kongressen 2008 fandt sted efter den længste og en af de mest opslidende konflikter på det danske arbejdsmarked, hvor jordemødre spillede en central, aktiv og meget synlig rolle. En 1

2 konflikt, hvor det lykkedes at sprænge den tilbudte ramme, og som samtidig resulterede i nedsættelse af en lønkommission, der skulle se på lønnen i den offentlige sektor herunder lønforskellene mellem mænd og kvinder og mellem det private og det offentlige arbejdsmarked. Det var også en konflikt, som kostede mange kræfter og ressourcer - både for den enkelte jordemoder og for Jordemoderforeningen som faglig organisation. Kongressen i 2008 var derfor et kig tilbage på konflikten, men først og fremmest havde kongressen fokus på, hvordan vi skulle komme videre. Det helt centrale omdrejningspunkt var, hvordan vi skulle koble lønstrategien med indsatsen for faglig udvikling. Der er fortsat behov for at forbinde det fagforeningsmæssige arbejde for bedre løn- og arbejdsforhold med indsatsen for at udvikle professionen. Kongressen besluttede at igangsætte en proces, som skulle udmønte sig i en strategi med konkrete mål for arbejdet i Jordemoderforeningen i de kommende år. Undervejs skulle medlemmerne inddrages, så det fælles ejerskab blev sikret i så stort omfang som muligt. I januar og februar 2009 blev der afholdt workshops, der satte gang i debatten i kredsene og på arbejdspladserne. Temaerne var jordemødres opgaver, status, uddannelse, forskning samt kvalificering af svangreomsorgens struktur og tilbud. Endelig var der fokus på ledelsesområdet, hvor det en gang for alle blev slået fast, at professionsudvikling fordrer jordemoderledelse. Det var tydeligt på møderne, at medlemmerne af Jordemoderforeningen var parat til omstilling og forandring. Møderne afspejlede en pragmatisk og forsøgsorienteret holdning i medlemsskaren, når det gælder strukturen. Mangfoldighed i tilbuddene til de gravide var i fokus, og dermed også mangfoldighed i måden at strukturere jordemoderarbejdet på. Således skulle der være plads til at arbejde som privat jordemoder og i kendt jordemoder-ordninger i offentligt regi, mens andre igen gerne ville bibeholde forankringen i sygehussektoren. På baggrund af de mange input kunne hovedbestyrelsen præsentere et strateginotat på landskonferencen for kredsbestyrelserne i foråret Strateginotatet blev godt modtaget af tillidsrepræsentanterne, og notatet er siden blev brugt aktivt og flittigt som styringsredskab for foreningens hovedbestyrelse. 2

3 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Jordemoderforeningens strateginotat består af seks punkter: 1: Opgaver for jordemødre Jordemødre skal påtage sig og ansættes til alle de funktioner, som uddannelsen ruster til og arbejde for opkvalificering af svangreomsorgen mv. 2: Struktur Jordemoderforeningen går ind for en skattefinansieret svangreomsorg af høj kvalitet og med kontinuitet for alle. Opgaverne kan løses såvel i offentligt som i privat regi. 3: Uddannelse og forskning Jordemoderforeningen følger grunduddannelsen tæt med hensyn til at bevare dens jordemoderfaglige styrke. Foreningen vil desuden medvirke til at udvikle efter- og videreuddannelser, der matcher behovet for jordemødre i mange sundhedsopgaver. 4: Det gode arbejdsliv Jordemoderforeningen arbejder for ordentlige normeringer, kreativ ledelse og faglige udfordringer, så jordemødre kan og vil bevare tilknytning til faget. 5: Ledelse Jordemoderforeningen vil arbejde for jordemoderledelse på alle niveauer; fortsat udvikling af faget kræver fagprofessionel ledelse. 6: Status Jordemoderforeningen vil arbejde for at fastholde jordemødres status på et højt niveau gennem høj kvalitet i ydelser og inddragelse af brugerønsker. Ledige jordemødre med brede kompetencer Det er imidlertid ikke kun jordemødrene, som ønsker at arbejde i det brede kompetencefelt. Politikere på Christiansborg og arbejdsgiverne i Danske Regioner har også fået øjnene op for, at jordemødre kan bruges langt bredere end hidtil og samtidig overtage opgaver for de grupper, der i løbet af kort tid vil blive mangel på i sundhedssektoren. På baggrund af den øgede uddannelseskapacitet, som politikere havde gennemført, kunne vi i foråret 2009 forudsige, at der i løbet af efteråret samme år ville være jordemødre nok til landets fødeafdelinger. Dermed ville der være jordemødre nok til også at varetage funktionerne på en række andre områder. Beskæftigelsessituationen blev i efteråret yderligere belastet af, at en del jordemødre i forbindelse med finanskrisen gik op i tid, og at jordemødre, som havde løsere eller ingen tilknytning til fødeafdelingerne, søgte om fastansættelse. Derfor har strategiarbejdet i foreningen i høj grad været rettet mod beskæftigelsessituationen. Mange initiativer er taget for at øge beskæftigelsesmulighederne, men selvom arbejdsgiverne centralt ønsker at bruge flere jordemødre, tager det tid at få de politiske ønsker omsat til en konkret ansættelsespolitik på afdelingerne. Jordemoderforeningen har fremhævet jordemødrenes kompetencer uden at kritisere eller underkende andre faggrupper. Vi forventer, at vores forslag om at anvende jordemødres gode arbejdskraft bredt i sygehusene og i 3

4 sundhedssektoren med tiden vil blive inkorporeret, selv om der en overgang har været noget modstand i sygeplejerskegruppen. Vi forventer, at fagligheden og samarbejdsevnerne hos jordemødre vil overkomme denne modstand. Fra højkonjunktur til finanskrise Den forløbne kongresperiode er kendetegnet ved at starte på et tidspunkt, hvor højkonjunkturen buldrede af sted og gav mange nye jobmæssige muligheder for i foråret 2009 at blive afløst en finanskrise, der har præget den offentlige sektor voldsomt og medført fyringer og besparelser på personaleområdet. I foråret 2009, hvor det første hold fra Esbjerg blev færdigt, var der stadig ledige stillinger mange steder. Allerede hen over sommeren samme år ændredes situationen imidlertid fundamentalt. Lederkredsen kunne på et medlemsmøde i efteråret 2009 rapportere, at alle ledige stillinger var besat. Finanskrisen har sandsynligvis fået mange jordemødre, som i en periode har prøvet kræfter uden for fødegangene til at søge tilbage, som det blandt andet er tilfældet i sygeplejefaget. Samtidig ser vi en tendens til en stigning i antallet af jordemødre, som ønsker at gå op i tid. Selvom man kunne forudse, at der på sigt ville blive jordemødre nok til det snævre felt på fødegangene, så gjorde den finansielle krise, at situationen uden jordemodermangel kom betydeligt hurtigere end forventet, så studerende, som tre og et halvt år forinden havde set frem til et godt arbejdsmarked og et langt jordemoderliv, blev mødt med arbejdsløshed. De fleste fra årgangen sommer 2009 nåede imidlertid at få nogle af de sidste ledige stillinger på fødegangene, mens årgangen fra januar 2010 i langt højere grad blev ramt af arbejdsløshed. En del fra denne årgang fik imidlertid vikaransættelser, og endelig er vi nu kommet i den situation, at vi i stedet for at importere jordemødre fra andre lande, sender nyuddannede danske jordemødre til job i Norge og England. Så denne kongresperiode startede med en situation, hvor man generelt og markant påpegede den daværende og især fremtidige mangel på personale i sundhedssektoren, samtidig med at vi på længere sigt kunne se, at der blev uddannet for mange jordemødre til kun at anvende jordemødre til konsultationsarbejde og fødegangsarbejde. Derfor har hele kongresperioden var præget at de mange beskæftigelsesinitiativer. Sundhedministeriet vil have jobglidning Allerede i vinteren nedsatte sundhedsministeriet en task-force, som skulle se på muligheder for opgaveglidning for at afhjælpe mangel på visse sundhedsfaglige grupper. Jordemoderforeningen havde ikke sæde i denne gruppe, men forsøgte gennem Sundhedskartellet at komme med eksempler på, hvor jordemødre kunne afhjælpe manglen. Eksemplerne var udtryk for både vertikal og horisontal opgaveglidning, men gruppens sammensætning gjorde, at forslagene ikke blev taget i betragtning. Da Danske Regioner i 4

5 månederne efter blev gjort opmærksom på Jordemoderforeningens forslag til opgaveflytning, kom der anderledes fokus på mulighederne. Forbindelsen til Danske Regioner Dette øgede fokus på mulighederne førte til en række bilaterale møder mellem formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, og Jordemoderforeningens formand, hvor man drøftede, hvordan jordemødre kan bruges i det brede kompetencefelt. Ved siden af de politiske møder har der været holdt en række møder på embedsmandsplan, som på linje med andre forslag til job- og opgaveflytninger har været med til at klarlægge potentialet i at få ansat jordemødre i langt flere stillinger på sygehusene. Det gode samarbejde med Danske Regioner omkring beskæftigelsessituationen startede i forbindelse med Danske Regioners Sundhedspolitiske topmøde i januar 2009, hvor Jordemoderforeningen sammen med andre centrale aktører indenfor sundhedssektoren fik lejlighed til at drøfte, hvordan man afhjælper den fremtidige mangel på sundhedspersonale. Topmødet og det efterfølgende møde med Bent Hansen resulterede i et fælles indlæg i Jyllands-posten med Bent Hansen og Lillian Bondo som afsendere og med den klare fælles opfordring til landets hospitaler om, at de skulle begynde at ansætte jordemødre i stillinger uden for fødegangene. Indlægget nævner Holbæk og Gentofte som eksempler på velfungerende afdelinger, hvor der er ansat jordemødre på både svangre-, føde- og barselafdelingerne. På den baggrund medtog Danske Regioner også eksemplet fra Holbæk, da de kort tid efter udgav en pjece til landets regioner og hospitaler med gode eksempler på opgaveglidning. I forlængelse af pjecen nedsatte Danske Regioner en referencegruppe for opgaveglidning med deltagelse af de fem regioner, og alle centrale aktører på lønmodtagerside heriblandt Jordemoderforeningen og brugen af jordemødre var et helt centralt spørgsmål på referencegruppens første møder. Forsøg på nye aftaler Fra Jordemoderforeningens side har det været vigtigt, at alle niveauer i regioner og hospitaler er klar over, at der fra og med januar 2010 står mange jordemødre klar til at kunne aflaste især sygeplejerskemanglen. Det er imidlertid ikke kun indenfor hospitalsverdenen og i regionerne, at der kan bruges jordemødre. Således afholdt Jordemoderforeningen i løbet af 2009 en lang række møder med centrale aktører, som kan tænkes at ville fremme ansættelse af jordemødre. Det skete for eksempel ved møde med Falcks ledelse, for at undersøge muligheden for at ansætte jordemødre og tilbyde jordemoderydelser, som en del af deres sundhedstilbud til virksomheder. Det skete desuden ved møde med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, som ved den lejlighed udtalte: Det er da det nemmeste opgaveglidningsprojekt i 5

6 verden og hvorfor går hospitalsledelserne ikke bare i gang, så vi kan bruge de dygtige sygeplejersker på de områder, hvor vi mangler dem. I kommunerne opretter man sundhedshuse, hvor jordemødre kunne have en naturlig plads og ved en række møder med den daværende sundhedsborgmester i København gjorde foreningen det klart, at jordemødre kan udføre forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i de kommunale sundhedshuse både overfor gravide og for befolkningen generelt. Et møde med Kommunernes Landsforening gav imidlertid ikke det store resultat. Der er ingen tvivl om, at den primærkommunale økonomi er utrolig presset, og der skønnes ikke at være udstrakt mulighed for at udbygge forebyggelsen, også selv om vi kan sandsynliggøre, at forebyggelse sparer penge på lang sigt. Den daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemann, som Jordemoderforeningens formand og sekretariatschef mødtes med i forbindelse med lovforslag til barnets reform, kunne omvendt godt se potentialet i flere kommunalt ansatte jordemødre. Jordemoderforeningen har desuden undersøgt mulighederne for at indgå en sygesikringsoverenskomst med Danske Regioner, der kunne give privatpraktiserende jordemødre adgang til at tilbyde sundhedsydelser på linje med for eksempel praktiserende læger og fysioterapeuter. Regionsforeningen har indtil videre ved gentagne møder om tanken afvist ideen. Den samme skæbne led et forsøg på at indgå en overordnet aftale om varetagelse af hjemmefødsler på privat basis efter inspiration fra Hjemmefødselsordningen i Vestsjælland. Foreningen ønsker i lighed med Foreningen af privatpraktiserende jordemødre at skabe nye muligheder for at virke som jordemoder på privat basis og under ordnede forhold og vil løbende undersøge mulighederne for at indgå sådanne aftaler. Et af de områder, hvor der er ansat jordemødre, er hos privatpraktiserende læger. Ikke kun til svangreundersøgelserne, men til en lang række opgaver. Derfor traf hovedbestyrelsen også beslutning om, at man skulle optage forhandling med Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening, PLA, om en overenskomst. Efter flere uformelle kontakter og et møde med Praktiserende Lægers Organisation PLO s nye formand Henrik Dibbern stod det imidlertid i foråret 2010 klart, at PLA ikke for nærværende ønsker at indgå overenskomst. Deres argument er, at der stadig er for få jordemødre, der er ansat hos de privatpraktiserende læger. Der er ingen tvivl om, at en overenskomst i sig selv vil betyde, at der kan ansættes flere jordemødre hos lægerne, men indtil da rådgiver foreningen de enkelte medlemmer i forhold til at få en individuel kontrakt, og samtidig forsøger vi at gøre de enkelte læger opmærksom på jordemødrenes kompetencer. Vi har haft gode kontakter med en række jordemødre ansat hos læger, der gerne vil medvirke til at understrege over for deres kolleger de stærke kompetencer, som jordemødre har. 6

7 De politiske niveauer I samme periode afholdt Jordemoderforeningen en række møder med de sundhedspolitiske ordførere fra Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, hvor vi naturligvis også diskuterede beskæftigelsessituationen og opgaveglidning. Den entydige melding fra hele det politiske spektrum var stor positiv tilkendegivelse i forhold til jordemødre i det brede kompetencefelt - men ofte med eftersætningen, at det jo er op til regionerne at sørge for at fjerne eventuelle forhindringer for ansættelse af flere jordemødre. Det har således ikke skortet på politisk opbakning til at ansætte jordemødre bredere end hidtil. Beslutningen herom ligger imidlertid ikke hos folketingspolitikerne, men træffes lokalt. Derfor skrev Jordemoderforeningen også en række breve i efteråret 2009 til centrale aktører i sundhedssektoren, hvor vi redegjorde for mulighederne med de mange jordemødre, som nu kan aflaste manglen på andet sundhedspersonale. Således har samtlige regionspolitikere modtaget et brev fra foreningen, ligesom samtlige hospitalsdirektioner både i efteråret og foråret har modtaget brev om situationen. Brevene stod imidlertid ikke alene. I efteråret 2009 blev pjecen Ansæt jordemødre - de kan andet og mere end du tror produceret i eksemplarer. Pjecen fortæller dels om beskæftigelsessituationen, og dels om jordemødres kompetencer - men først og fremmest handler pjecen om en række jordemødre, der ikke arbejder i jordemoderkonsultation og på fødegang, men i stedet er ansat på fertilitetsklinik, barselafdeling, lægepraksis osv. Pjecen viser, at jordemødre allerede er beskæftiget i en række af de funktioner, hvor vi gerne skulle have ansat endnu flere jordemødre eksemplarer er mange, men det er utrolig vigtigt, at alle niveauer i sundhedssektoren er klar over, at der står jordemødre parat, og samtidig er det også vigtigt at få gjort op med den generelle opfattelse, at jordemødre kun er uddannet til arbejdet med undersøgelser og fødsler. Derfor er pjecerne sendt til alle beslutningstagere, men den bliver også brugt af jordemødre, som vedlægger den i deres ansøgning, når de søger ansættelse uden for det traditionelle, smalle område. De får dermed referencer fra andre arbejdsgivere indenfor området, som allerede har ansat en jordemoder. Samarbejde med a-kassen Jordemoderforeningen har i perioden haft et tæt samarbejde med vores a-kasse, DSA, omkring tiltag for arbejdsløse jordemødre. I forvejen deltager DSA på de møder, som Jordemoderforeningen afholder for de studerende på de tre uddannelsessteder, umiddelbart før de er færdige med deres uddannelse. Derudover har Jordemoderforeningen holdt oplæg for samtlige ansatte i DSA, så de er parate til den nye situation, og så de er bekendt med jordemødres kompetencer og muligheden for at bruge disse bredt indenfor sundhedssektoren. Siden de første initiativer mellem DSA og Jordemoderforeningen er udviklingen i sundhedssektoren 7

8 generelt blevet ændret, så jordemodergruppen ikke er den eneste gruppe, der er ramt af ledighed. Besparelserne i regionerne har ført til fyringer, men først og fremmest har den stramme økonomi og usikkerhed om fremtiden i både kommuner og regioner ført til ansættelsesstop mange steder. Derfor er andre sundhedsprofessionelle grupper også ramt af især dimittendledighed. Fyringerne i Hovedstadsregionen faldt tidsmæssigt sammen med, at de store grupper af nyuddannede jordemødre kom ud til arbejdsløshed. Det betød naturligvis noget for hvilken medieopmærksomhed, der kunne skaffes for jordemødrenes beskæftigelsessituation. Den generelle økonomiske situation i sundhedssektoren og i regionerne har fyldt ganske meget mere end jordemødrenes beskæftigelsessituation, og derfor er ændringerne generelt heller ikke slået igennem endnu, selvom vores budskab om ledig jordemoderarbejdskraft og hensigtsmæssig brug heraf er nået ud til beslutningstagere i regionerne. Ikke desto mindre kan man i nogle regioner se de første tegn på, at jordemødre bliver ansat i større omfang på for eksempel barselafdelinger. Således har Silkeborg Sygehus vedtaget, at der kun skal ansættes jordemødre på barselafdelingen indtil der er halvt jordemødre og halvt sygeplejersker. Adskillige nyuddannede jordemødre har valgt at trodse den tiltagende ledighed blandt jordemødre og søger ansættelse i blandt andet England. Jordemoderforeningen kan kun i begrænset omfang vejlede med hensyn til indgåelse af aftaler med udenlandske arbejdsgivere, men har gennem tidsskriftet beskrevet de udfordringer af praktisk karakter, som man skal være opmærksom på, når man søger udenlands. På Jordemoderforeningen.dk er der åbnet en side, hvor jordemødre med erfaringer fra jobs uden for landets grænser opfordres til at dele erfaringerne med andre jordemødre. De gode eksempler Da det i foråret 2009 stod klart, at manglen på jordemødre snart ville blive erstattet af et overskud af uddannet arbejdskraft, besluttede hovedbestyrelsen, at omdrejningspunktet for efterårets medlemsmøde skulle være jordemødre, der arbejder på områder, hvor jordemødre traditionelt ikke har været beskæftiget under den massive jordemodermangel. På mødet fortalte en jordemoder om funktioner i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, som kommunerne med fordel kunne ansætte jordemødre til. En chefjordemoder fortalte om processen fra udelukkende at have sygeplejersker ansat på svangre- og barselafdelingen til i dag, ti år efter, at være leder af en afdeling, hvor der er ansat jordemødre i hele bredden. Vejen har ikke været let, men blev sat i gang og støttet af afdelingens ledende sygeplejerske. Debatten blandt medlemsmødets deltagere viste, at jordemodergruppen i dag er indstillet på at specialisere sig på de forskellige felter, og at der er både kompetencer, nysgerrighed og gåpåmod til at søge stillinger uden for det traditionelle felt. 8

9 Samarbejde med sygeplejersker Med baggrund i blandt andre DSR s sikre prognoser om mængden af arbejdskraft i sundhedssektoren og med baggrund i trepartsaftalerne 2007 har Jordemoderforeningen arbejdet for at demonstrere den store anvendelighed, som jordemødre har. Det har medført diskussioner med DSR. Dels har vi afholdt et møde mellem foreningernes formænd og chefjordemoder og oversygeplejerske fra Holbæk, hvor man så på erfaringer fra Holbæk Sygehus, der har jordemødre ansat til UL og i svangre-, føde- og barselafdeling, og dels et generelt møde, hvor man har diskuteret, hvordan man taler til, med og om hinanden. Dansk Sygeplejeråd mener, at svangre- og barselafdelingerne fortsat skal være bemandet med sygeplejersker. Jordemoderforeningen har i hele forløbet valgt at fremhæve jordemødrenes kompetencer på hele svangreomsorgens område, og samtidig lagt op til, at man skal fastholde sygeplejersker, som gennem års ansættelse på afdelingerne har opnået gode kompetencer indenfor området. I pjecen Ansæt jordemødre, de kan andet og mere, end du tror har vi bevidst fokuseret på cases, hvor jordemødre allerede arbejder, og hvor de dermed har bevist deres kunnen og relevans. Vi bliver ved... Beskæftigelsessituationen vil fortsat være et helt centralt fokusområde for Jordemoderforeningen i de kommende år. Jordemoderforeningen vil fortsat argumentere fagligt og økonomisk ansvarligt i møder med relevante aktører, både centralt og ude i kredsene over for regionspolitikere, administration, læger og alle andre, som kan have en interesse i at ansætte jordemødre. Kort før sommerferien 2010 mødtes Jordemoderforeningens formand og sekretariatschef med den nye sundhedsminister, Bertel Haarder. Bertel Haarder sad som undervisningsminister, da der blev truffet beslutning om uddannelse af flere jordemødre, og under samtalen tilkendegav han, at jordemødre bør anvendes i det brede kompetencefelt. Således vil der også fremover blive kæmpet for beskæftigelse til alle jordemødre. Gode grunde til at være medlem af Jordemoderforeningen I første halvdel af 2008 oplevede Jordemoderforeningen en kraftig medlemsfremgang. Der er ingen tvivl om, at optakt til konflikten var en medvirkende årsag. Således var foreningen tæt på 100 procents opbakning fra de danske jordemødre. Det er helt afgørende for en lille forening som Jordemoderforeningen, at alle bakker op, hvis man skal have succes som faggruppe. De grupper, som vi bliver sammenlignet med er ofte 5, 20, 50, 100 gange større end Jordemoderforeningen, og sammenhold er derfor helt afgørende for en succesfuld interessevaretagelse. Sammenholdet er vigtigt både på den enkelte arbejdsplads, i forhold til at fremme 9

10 jordemødres status, uddannelse og profession, såvel som opbakning til organisationen. Alle dele er vigtige, og det var problematisk, at en række medlemmer efter konflikten valgte at melde sig ud af fællesskabet. Derfor igangsatte hovedbestyrelsen en række initiativer. Således er der lavet ny procedure, så alle tillidsrepræsentanter med jævne mellemrum får en liste over de medlemmer, som er registreret på den pågældende arbejdsplads, samt får besked, når et medlem melder sig ud. Listerne sikrer et bedre overblik for den enkelte tillidsrepræsentant, og ofte får man også styr på de rette adresser og stillingskategorier. Foreningen har desuden udarbejdet en pjece, der gennemgår 30 gode grunde til at være medlem, og endelig er der gjort mere for at tydeliggøre, at tillidsrepræsentanten er Jordemoderforeningens lokale repræsentant. Initiativerne har båret frugt, og de udmeldelser Jordemoderforeningen modtager i dag skyldes overvejende arbejdsophør som jordemoder. Enten fordi medlemmet går på efterløn og pension, eller fordi vedkommende skifter branche og ikke bruger sin jordemoderbaggrund. Tillidsrepræsentanternes aktive og opsøgende arbejde overfor alle er krumtappen i at fastholde en høj organisationsprocent og dermed også give mulighed for at arbejde som en samlet profession, effektivt varetage jordemødres interesser og udvikle jordemoderfaget. Medlemstilgang under forventet Ved kongressen i 2008 budgetterede man med en medlemsvækst som følge af de mange nye jordemødre, som ville blive uddannet i 2009 og fremefter. Udmeldelserne i forlængelse af konflikten kombineret med at der ikke har været samme udvikling i antallet af jobs, som i antallet af uddannede jordemødre, har imidlertid betydet, at medlemsudviklingen kun har været moderat stigende. Det er en udfordring, at medlemstallet ikke stiger kraftigere, fordi der helt tydeligt er kommet langt flere opgaver til organisationen og til sekretariatet. Således er der kommet langt mere pres på den juridiske rådgivning, efter at flere jordemødre søger ansættelse i kommuner, privat praksis etc. og samtidig med at rationaliseringer, besparelser og lukninger af fødegange har betydet langt flere opgaver. Samtidig lægger det også yderligere pres på interessevaretagelsen i form af politisk lobbyarbejde og kommunikation. Nye kontingentgrupper I kongresperioden er der kommet nye kontingentgrupper. Således blev det besluttet, efter udspil fra de studerende selv, at de skulle betale kontingent. Kontingentet er på 75 kroner i kvartalet. På kongressen blev det samtidig besluttet, at de studerende skal have aktiviteter og tilbud for pengene. Konkret sker det ved, at de studerende blandt andet får adgang til kurser og konferencer til reducerede priser, og at de selvfølgelig fortsat modtager Tidsskrift for Jordemødre. For at styrke forholdene for de studerende er der imidlertid samtidig sat fokus 10

11 på de studerendes råd. Der har i kongresperioden været flere kurser for de aktive i for eksempel organisationsarbejde og retorik. Alt sammen ud fra devisen om at stærke repræsentanter for de jordemoderstuderende kan gøre en forskel på uddannelsesinstitutionen. Jordemoderforeningen skal og vil gøre alt, hvad der er muligt for at støtte op om dette arbejde, der udføres frivilligt af de aktive. En såkaldt brev-kongres vedtog i marts 2009 endnu en ændring af kontingentstrukturen, så arbejdsløse jordemødre kan være medlemmer til nedsat kontingent. Beslutningen blev taget i lyset af, at det har været svært for de nyuddannede at komme i beskæftigelse. Samtidig vedtog brevkongressen en karens-bestemmelse i vedtægterne, så man ikke længere kan vente med at melde sig ind, til man står i konkrete problemer. Hvis man skal have hjælp, skal man have været medlem i mindst seks måneder forinden. Hovedbestyrelsen kan dog stadig dispensere for dette, hvis der er grunde, der taler for det. For eksempel hvis det er strategisk vigtigt, at vi fører og vinder en konkret sag, som kan have stor betydning for andre jordemødre. Politikere og sekretariat Både organisation og sekretariat har været præget af det strategiarbejde, som blev lavet først i kongresperioden. Således er strateginotatet styrende for både sekretariatets og kredsenes arbejde, og der sker en større sammentænkning af de lokale og de centrale indsatser. Det arbejde bliver koordineret på hovedbestyrelsesmøderne. Både i forbindelse med strateginotatet og det uddannelsespolitiske papir er der tænkt i, at medlemmerne skal kunne komme til orde på møder i kredsene, så de aktives input danner baggrund for den politik og de prioriteringer, som sker i organisationen. Det er afgørende for en lille forening med aktiv involvering og deltagelse fra medlemmernes side. Kongresperioden har også været præget af valg til de styrende organer. Således blev formand Lillian Bondo i foråret 2009 genvalgt for en ny 4-årig periode. Ligeledes er der skiftet en del ud på kredsformandsposterne. Der er nye formænd i alle kredse, bortset fra Region Midt. Næstformand Kit Dynnes Hansen har ikke været på valg i perioden. Sekretariatet har været præget af stabilitet i kongresperioden. Op til sidste kongres blev der ansat ny juridisk konsulent, ny udviklingskonsulent og ny sekretariatschef. I indeværende kongresperiode er der ikke sket udskiftninger i den faste stab, men der er blevet ansat en student. Den studerende arbejder ligesom tidligere tiders studerende i sekretariatet primært med opgaver relateret til tidsskrift og hjemmeside. 11

12 Løn og arbejdsforhold Udmøntningen af OK08 i regionerne Den samlede ramme på 13,13 pct., som Sundhedskartellets organisationer fik ved OK08, er udmøntet i beretningsperioden. Der er sket mange pæne forbedringer af løn og fx ulempebetalingen i perioden. I regionerne har der været følgende forbedringer i perioden: Generelle lønstigninger 4,08 pct. den 1. april ,47 pct. den 1. oktober ,2 pct. den 1. april 2009 (kompensation for personalegoder) 0,42 pct. den 1. oktober januar 2009, 2010 og 2011 Udbetaling af seniorbonus Den enkelte kan frit vælge, om hendes bonus skal udbetales som løn, pension, bruges til kompetenceudvikling eller fridage. Værdien af en dag fastsættes, hvis man vælger sådanne, til 0,4 pct. Resten udbetales derefter som bonus, eller kan indbetales som pension eller bruges til kompetenceudvikling. 1. april 2009 Lederløn Lederskalaen blev forhøjet - L5 hævedes med 3,6 pct. og bliver til nyt L6. - Det nuværende løntrin L6 udgik - L7 hæves med 1,6 pct. - L8 hæves med 0,8 pct. - L9 hæves med 0,6 pct - L10 hæves med 0,4 pct. Alle ledere, som var indplaceret på L5 eller L6, hævedes til L7. Der blev ikke modregnet i de nuværende tillæg i forbindelse med oprykningen. Mindstegrundlønnen for ledende jordemødre hævedes fra L5 til det nye L7. Lokal løndannelse Lokal løndannelse til basisstillinger på Sundhedskartellets område 0,8 pct. 12

13 Lokal løndannelse til lederne 1,25 pct. Tillæg Jordemødre med minimum otte års erfaring fik et pensionsgivende tillæg på kr. om året. Særlig feriegodtgørelse Den særlige feriegodtgørelse forhøjedes for alle jordemødre fra 1,50 til 1,95 pct. Basisjordemødre med indtil 8 års erfaring fik yderligere 0,9 pct. i særlig feriegodtgørelse.- altså i alt 2,45 pct.. Pension Forhøjelse af pensionsprocenten til 13,13 for ansatte på basisoverenskomsten. Forhøjelse af pensionsprocenten for ledere til 16,13. Udviklingssamtale, seniorer og tillidsrepræsentanter Alle jordemødre fik ret til en årlig medarbejderudviklingssamtale. Seniorer skulle tilbydes senkarrieresamtaler med deres leder. Senkarrieresamtalerne tilbydes foreløbigt på forsøgsbasis. Tillidsrepræsentanter skulle have et TR-tillæg for at varetage tillidsrepræsentantfunktionen og fik et længere opsigelsesvarsel.barsel Forældrenes samlede periode med løn under barsel blev forlænget. Samtidig bliver en del af orloven øremærket til faren. Når barnet er fyldt 14 uger, har forældrene fremover ret til fravær med løn: - seks uger til moderen - seks uger til faderen - seks uger til deling Efter den nye ordning kan moderen få i alt 26 uger ( uger) med løn, hvis hun anvender de uger, som kan deles mod tidligere maksimalt 24 uger. Forældre fik mulighed for tjenestefrihed med løn, også på barnets 2. sygedag. Grundlaget for afholdelse af barnets 2.sygedag er det samme som ved afholdelse af barnets 1. sygedag. 1. april 2010 Tillæg Jordemødre, der er indplaceret på trin 5-6 og har op til 7 års erfaring, fik et tillæg på kr. årligt. 13

14 Særydelser og pension Følgende lønafhængige særydelser, blev pensionsgivende med 2 pct.: - aftentillæg - nattillæg - weekendtillæg - søgnehelligdagstillæg - tilkald uden for planlagt tjeneste - tilkald i forbindelse med rådighedstjeneste - timelønnedes fridøgns- og helligdagsbetaling Overarbejde er ikke omfattet. Fridøgn, ulempetillæg mv. Godtgørelsen for inddragelse af fridøgn blev forhøjet fra 289,65 kr. til 375,82 kr. ( niveau). Nattillægget mellem kl og kl forhøjedes fra 30,5 pct. til 32,5 pct. Weekendtillægget for arbejde i tidsrummet lørdag kl til søndag kl forhøjedes fra 40 pct. til 42 pct. Honoreringen for døgnvagter på lørdage forbedredes, så der honoreres svarende til døgnvagter på søndage for minimum 8 timer. Godtgørelsen for patientledsagelse eller udrykning forhøjedes fra 105,04 kr. til 145,89 kr. ( niveau). Rejseforsikringsdækningen ved ambulancetransport, forhøjedes fra 1 mio. kr. til 5 mio. Lokal løndannelse Lokal løndannelse til basisstillinger på Sundhedskartellets område 0,8 pct.. Lokal løndannelse til lederne 1,25 pct. Udmøntning af OK08 på statens område Der er lavet mange generelle forbedringer og udmøntninger, som er parallelle med det regionale område fx om seniordage, kompetenceudvikling, barsel og barns 1. og 2. sygedag og der er i perioden udmøntet følgende generelle lønstigninger til de statsansatte: 1. april 2008: 3,30 pct. 1. april 2008: 0,44 pct. (reguleringsordningen) 1. april 2009: 1,82 pct. 1. april 2009: 0,20 (kompensation for personalegoder) 1. april 2009: 0,03 pct. (reguleringsordningen) 14

15 1. oktober 2009: 0,65 pct. 1. april 2010: 2,40 pct. 1. april 2010: -1,14 (reguleringsordningen) Derudover blev der til jordemødre på professionshøjskolerne pr. 1. april 2008 opjusteret på den eksisterende 8-trins-skala og cand. scient.san. er kunne rykke til trin 8 på skalaen. Lektortillægget blev ligeledes pr. 1. april 2009 forhøjet fra til (97-niveau). OK10 på det private område I marts 2010 fornyede Jordemoderforeningen den brancheoverenskomst, som er indgået med FASID (Foreningen af Sygeplejevikarbureauer i Danmark) under Dansk Erhverv. Forhandlingen skete sammen med den øvrige del af det private arbejdsmarkeds forhandlinger og dermed indenfor den meget beskedne ramme, som forelå for alle privatansatte. Resultatet af forhandlingerne blev således en 2-årig overenskomst, hvor alle løndele forhøjes med 1,2 pct. pr. 1. marts 2008 og 1,8 pct. pr. 1. marts Der sker ikke yderligere forbedringer i perioden. OK11 på det regionale område Allerede i efteråret 2009 blev der så småt taget hul på diskussionerne i Sundhedskartellets forhandlingsudvalg om, hvilket tema, man ønskede for OK11, og hvordan man ønskede at tilrettelægge forhandlingsforløbet. Jordemoderforeningen og Sundhedskartellet står ved OK11 i en anden situation end i I 2008 var der store forventninger blandt organisationernes medlemmer om et historisk stort resultat og om at få sat en tydelig ligelønsdagsorden. Der blev i mange kredse i pressen, blandt forskere, medlemmer, politikere, analytikere m.fl. talt om strejke før forhandlingerne overhovedet var begyndt. Der var højkonjunktur med stor aktivitet på det private arbejdsmarked og medfølgende arbejdskraftmangel, og det private arbejdsmarked havde i 2007 fået rekordhøje lønstigninger. Rammerne for OK11 er nogle helt andre end ved OK08. Vi kan bl.a. se frem til at forhandle i skyggen af en finanskrise, generel økonomisk afmatning, større ledighed og en samlet ramme i 2010 på det private arbejdsmarked på tre procent over to år samtidig med, at der har været en større søgning til de sundhedsfaglige uddannelser end længe. Temaet for OK08, som vi i øvrigt havde tilfælles med arbejdsgiverne, om rekruttering og fastholdelse bliver det derfor også vanskeligt at holde fast i med samme indhold som sidst. Samtidig har Jordemoderforeningen nogle særlige udfordringer at tage hånd om: Der uddannes flere jordemødre end nogensinde før, og der er ingen vakante stillinger længere. Det kalder på en anden udnyttelse af jordemoderarbejdskraften og især på behovet for jobglidning. I en situation med arbejdskraftoverskud kan både lønudviklingen og andre personalepolitiske 15

16 goder komme under pres, selvom afskaffelsen af jordemodermanglen egentlig skulle give optimale muligheder for arbejdsmiljømæssige forbedringer. Endelig forelå der den 28. maj 2010 en rapport fra Lønkommissionen, som Sundhedskartellet naturligvis skal inddrage såvel i overenskomstforhandlingerne som i en bredere (lands)- politisk dagsorden. Og det bliver i de økonomisk pressede samfundsmæssige rammer en særlig opgave at fastholde den langsigtede ligelønsstrategi. Som en yderligere udfordring har det vist sig, at lønudviklingen på det offentlige område på grund af resultatet fra OK08 blev væsentligt større end lønudviklingen på det private område. Det betød, at reguleringsordningen, som kobler lønudviklingen på det private arbejdsmarked med lønudviklingen på det offentlige, gav en negativ regulering. Den generelle lønstigning (0,4 pct.), der skulle have været udmøntet i april 2010, måtte derfor modregnes. Men da den negative regulering var højere end de 0,4 pct., begynder vi OK11 forhandlingerne med at skylde penge (ca. 1,2 pct. i regionerne). Udfordringerne er således meget store forud for OK11, og det indgår derfor også i overvejelserne hvor langt den næste overenskomst skal række. Muligheden for en kortere periode fx på to år er således vendt i flere sammenhænge, men det er et spørgsmål, vi skal nå til enighed med arbejdsgiverne om. Som overordnede temaer til OK11 har hovedbestyrelsen peget på, at større medindflydelse/selvbestemmelse på arbejdstid, faglig integritet/udvikling, bedre sikkerhed i ansættelsen, sundhed med fokus på natarbejde og sidst men ikke mindst fokus på reallønssikring og ligeløn forventes at blive centrale emner ved OK11. På lederområdet er kompensation for arbejdsbelastning et forventeligt tema. I det fælles debatoplæg med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet, som Jordemoderforeningen udsendte elektronisk på hjemmesiden og til alle tillidsrepræsentanter og arbejdspladser, er der således også lagt op til indsamling af forslag til krav indenfor de tre temaer: Løn til hele livet, det gode arbejdsliv og faglig og professionsrettet udvikling. I april 2010 blev der afholdt dels en fælles kick-off konference for samtlige tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelsesmedlemmer i Sundhedskartellets organisationer og dels afviklede Jordemoderforeningen i samarbejde med kredsene fem regionale medlemsdebatmøder, hvor formand Lillian Bondo og forhandlingsleder Lene Maigaard deltog. En del af debatmøderne var lagt på kredsenes generalforsamlinger og der var generelt et stort fremmøde. I alt deltog ca. 200 jordemødre. Fristen for forslag til krav var sat til den 15. juni, hvor jordemødrene bl.a. kunne indtaste forslag på hjemmesiden. Herefter skal forslagene behandles af kredsene og hovedbestyrelsen, og derefter fremsendes de til Sundhedskartellets forhandlingsudvalg og senere udveksles med arbejdsgiverne. 16

17 OK 11 på statens område De statslige overenskomstforhandlinger i 2008 forløb samtidig med de regionale, men kom hurtigere i hus og var ikke konfliktramt. OK11 på statens område vil være præget af de samme samfundsmæssige forhold som beskrevet under det regionale område, og selvom der ikke er en gæld på det statslige område fra en negativ regulering, blev der modregnet 1,14 pct. i den generelle stigning på 2,4 pct., som der egentlig var aftalt den 1. april Der er en forventning om, at reguleringsordningen pr. 1. april 2011, som indgår i OK11 resultatet, vil være negativ, og således også på statens område give et begrænset råderum til OK11. Forhandlingerne vedrører for Jordemoderforeningens vedkommende alene de tre uddannelsessteder - altså professionshøjskolerne. Der er indkaldt forslag til krav via tillidsrepræsentanterne på uddannelserne og tillidsrepræsentanterne har efterfølgende været indbudt til en drøftelse af forslagene ved et møde i Jordemoderforeningen. Forslagene vil blive koordineret med de øvrige sundhedsgrupper (inkl. socialrådgiverne) med ansatte på professionshøjskolerne, da der er tale om en fællesoverenskomst for disse grupper, før de udtages endeligt af CO10 s repræsentantskab. Staten - øvrige aktiviteter Der har været en del udskiftninger blandt tillidsrepræsentanterne på uddannelserne, og der har siden sommeren 2010 manglet TR-dækning på uddannelsen ved UC-Syddanmark. De statslige tillidsrepræsentanter modtager samme nyhedsbrev, som sendes til de regionale tillidsrepræsentanter. Ikke alt i disse nyhedsbreve er lige relevant for de statslige, så Jordemoderforeningen har derfor indført et nyhedsbrev direkte målrettet statens tillidsrepræsentanter, som er udsendt 12 gange i perioden. I foråret 2009 blev der gennemført et kursus målrettet de statslige tillidsrepræsentanter. Det blev til en dag med fokus på fællesoverenskomst/organisationsaftalen, lønstruktur og forhandlingssystem, vilkårsaftaler og lektorkvalificeringsforløb. Kurset blev afholdt i marts 2009 og med 4 deltagere. I foråret 2010 blev det igen forsøgt at lave et målrettet tilbud, men det var ikke muligt at finde datoer, hvor mere end en tillidsrepræsentant kunne deltage. Tillidsrepræsentanterne tilbydes fortsat deltagelse på den almindelige efteruddannelse for tillidsrepræsentanter. Lokale forhandlinger Både i 2009 og 2010 har der været aftalt nye midler til lokal løndannelse. På basisoverenskomstens område har der været afsat 0,8 pct. hvert år i nye midler, og for lederne har der været aftalt 1,25 pct. hvert år. Jordemoderforeningens sekretariat varetog de lokale forhandlinger for lederne i Der blev gennemført forhandlinger for ledere på 28 fødesteder. Kun 17

18 på 5 fødesteder valgte samtlige ledere selv at forhandle, selvom Jordemoderforeningen siden 2005 har givet den enkelte leder adgang til det. I samarbejde med Lederkredsen blev det besluttet, at lederne fra 2010 selv skulle forestå forhandlingerne, mod at kunne deltage på et forhandlingskursus og med mulighed for vejledning fra sekretariatet blandt andet i form af årlige udsendelser af lønoplysninger for alle landets jordemoderledere til brug for forhandlingerne. Sekretariatet skal også fremover varetage lønforhandlinger ved nyansættelser af ledere, hvor det normalt er muligt at løfte lønningerne mest ved forhandling, og hvor det er hensigtsmæssigt at have et overblik over løndannelsen på regions- og landsplan. I marts 2010 blev der udbudt to regionale kurser for ledere med den eksterne forhandlingskonsulent Malene Rix og Jordemoderforeningens forhandlingsleder. Et tredje kursus måtte aflyses pga. for få tilmeldte, men udbydes i august 2010 som et opsamlingsheat. Samlet vil der på det tidspunkt have været 37 ledere på kursus. De lokale forhandlinger for basisjordemødre er langt de fleste steder forløbet uproblematisk og er håndteret af tillidsrepræsentanterne - evt. med vejledning fra sekretariatet. Sekretariatet har alene måtte assistere med egentlig mødedeltagelse på et enkelt fødested ved de lokale forhandlinger for

19 19

20 Lønkommissionen Det opdelte arbejdsmarked Lønkommissionen fremlagde den 28. maj 2010 efter halvandet års arbejde sin redegørelse. Resultatet viser, at kvinders arbejde ikke værdisættes på samme niveau som mænds. Det gælder i særlig grad for kvinder med en mellemlang videregående uddannelse - herunder jordemødre. Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en betydelig kønsopdeling. Opdelingen har tre dimensioner: en vertikal, en horisontal og en glidende. Den vertikale betyder, at flere mænd end kvinder er ledere. Den horisontale arbejdsdeling betyder, at mænd og kvinder arbejder i forskellige job, sektorer og brancher. Således er 65 pct. af de ansatte i den private sektor mænd, mens der er flere end 70 pct. kvinder i den offentlige sektor (i regionerne 80 pct.). Den jobbestemte kønsarbejdsdeling viser, at mænd fx er ansat i bygge- og håndværksfag, og kvinderne typisk er ansat inden for pleje og omsorg. Den glidende arbejdsdeling henviser til det fænomen, at mænd og kvinder med samme uddannelse og samme job, ofte ender med at lave forskellige ting. På den baggrund viser Lønkommissionens analyser, at for arbejdsmarkedet som helhed er forskellen mellem mænd og kvinders løn cirka 18 pct. Den væsentligste årsag til denne lønforskel er kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet. Altså det forhold, at mænd og kvinder er beskæftiget i forskellige fag i forskellige sektorer. Selvom Lønkommissionen kommer med en række forklaringer på lønforskellen, skal analyserne generelt læses med det forbehold, at de ikke kan forklare, hvorfor de to køn er forskelligt placeret på arbejdsmarkedet, eller hvorfor lønningerne er forskellige på forskellige dele af arbejdsmarkedet. Rapporten beskriver dels ligelønsloven og dens muligheder, dels indeholder den en undersøgelse af, hvordan man kan bruge jobvurderinger af kvinde- og mandsdominerede faggrupper med det formål at vurdere arbejdets værdi. I Lønkommissionens redegørelse er de vigtigste konklusioner: Mænd tjener mellem pct. mere end kvinderne på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedet er stærkt kønsopdelt. Det vil sige, at det ene køn er dominerende indenfor sektorer og jobfunktioner, og generelt er det sådan, at der, hvor der er mange mænd, er lønnen højere, end der, hvor der er mange kvinder. Arbejdet med mennesker og omsorg har ikke fundet samme værdisætning som arbejdet med teknik, og Lønkommissionen konkluderer at der er en tendens til at de udvalgte grupper, der arbejder inden for det tekniske område, og som har en 20

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010

STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor kan jordemødre spille en langt

Læs mere

Det samlede OK08 resultat på sundhedskartellets område i Hovedtræk

Det samlede OK08 resultat på sundhedskartellets område i Hovedtræk 1 Det samlede OK08 resultat på sundhedskartellets område i Hovedtræk En ramme på 13,3 pct., som går til mere i løn, højere pension og bedre arbejdsliv. Det er hovedtrækkene i det forhandlingsresultat,

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det kommunale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Kredsformand Eva Skovrind fik ordet efter en kort navnerunde, hvor alle præsenterede sig selv med navn og arbejdssted.

Kredsformand Eva Skovrind fik ordet efter en kort navnerunde, hvor alle præsenterede sig selv med navn og arbejdssted. Referat af Generalforsamling i Jordemoderforeningens Sjællandskreds 16.05.11 1. Valg af dirigent og referent. Susanne Falberg vælges som dirigent og konstaterede generalforsamlingen for lovlig jf. vedtægterne.

Læs mere

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område

Sundhedskartellets forlig. Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Sundhedskartellets forlig Overenskomstforhandlingerne 2011 - det regionale område Løn til hele livet Det samlede resultat Generelle lønstigninger på 2,65 pct. (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009

Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Forberedelse til de lokale forhandlinger 2009 Der blev som bekendt ved OK08 afsat 0,8 % til lokal lønforhandling både i 2009 og 2010. Midlerne er afsat til Sundhedskartellets basisgrupper (ikke ledere),

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen OK11 Debatoplæg OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Oplag: 600 eksemplarer Tryk: Cityprint Foto side 4: Fotograf Morten Pedersen ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed

Læs mere

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK 2011. Ansatte i kommuner. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2011 Ansatte i kommuner Mine krav dine krav? overenskomst Vi har brug for DIN mening og DINE holdninger Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen

Læs mere

De første 10 år med Sundhedskartellet

De første 10 år med Sundhedskartellet De første 10 år med Sundhedskartellet De første 10 år med Sundhedskartellet Copyright Sundhedskartellet 2007 Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd - Grafisk Enhed 07-92 1.

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 8 9 9 10 Overenskomstresultatet for 2015 Løn Minipension Styrket lokalt samarbejde Bedre

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

RLTN, OK 08 oversigt RLTRN R TR OBS 1.4. 2008 1.10.2008 1.1.2009 1.4.2009 1.10.2009 1.1.2010 1.4.2010 1.10.2010 LØN

RLTN, OK 08 oversigt RLTRN R TR OBS 1.4. 2008 1.10.2008 1.1.2009 1.4.2009 1.10.2009 1.1.2010 1.4.2010 1.10.2010 LØN LØN Lønstigninger, Generelle lønstigninger og regulering Forkortet gennemløbstid Til erfarne fysioterapeuter Til fysioterapeuter med kortere erfaring Lokal løn, forlodsfinanciering 1.2. 2009: Foreslå kolleger

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Urafstemning 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1 Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14

OK 11 Debatoplæg. Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print. ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 OK11 DEBATOPLÆG 1 OK 11 Debatoplæg Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Sundhedskartellet Tryk: Color Print ISBN 978-87-7266-190-2 Grafisk Enhed 10-14 Copyright Sundhedskartellet 2010 Alle rettigheder

Læs mere

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011

LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 LIGELØN og LIGESTILLING HVAD GØR VI? DSR, Kreds Midtjylland Torsdag d. 19. maj 2011 Nedsat af regeringen i kølvandet på overenskomstforløbet og strejkerne foråret 2008 Kommissorium: Ligeløn en delproblemstilling

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger

Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den

Læs mere

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE

LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE SUNDHEDSKARTELLETS KORTE VERSION 1 Lønkommissionens redegørelse - Sundhedskartellets korte version Redaktion: Sundhedskartellet Forsidefoto: Ricky John Molloy Layout: Sundhedskartellet

Læs mere

Fødsler, jordemødre og travlhed på fødegangene

Fødsler, jordemødre og travlhed på fødegangene Fødsler, jordemødre og travlhed på fødegangene Resume I forbindelse med årets finanslovsforhandlinger har der været fokus på travlheden på landets fødeafdelinger. I offentligheden har enkelte forsøgt at

Læs mere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere De årlige lokale lønforhandlinger for ledere Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse med en forpligtelse til udmøntning. Både i 2011 og 2013 blev det

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU OK15 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU Udgivet af Offentligt Ansattes

Læs mere

Urafstemningsmateriale til hjemmesiden

Urafstemningsmateriale til hjemmesiden Urafstemningsmateriale til hjemmesiden Indledning Sundhedskartellet har den 28. februar indgået forlig med både Danske Regioner og KL. Begge aftaler er 2-årige og indeholder blandt andet følgende forbedringer:

Læs mere

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen

Regionale medlemsmøder om OK11. Jordemoderforeningen Regionale medlemsmøder om OK11 Jordemoderforeningen 1 Urafstemning Elektronisk eller pr. brev Ja, nej eller blank Elektronisk fortrydelsesret Frist den 28. marts kl. 12 Anonym afstemning Optælling kontrolleres

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011

KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts april marts 2011 KTO-forlig / RLTN-området - 2. marts 2008 1. april 2008-31. marts 2011 Indhold Hovedelementer i KTO-forliget Økonomisk oversigt Generelle lønstigninger Seniorinitiativer Barsel mv. Kompetenceudvikling

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

OK11 STATEN DEBATOPLÆG DANSKE FYSIOTERAPEUTER

OK11 STATEN DEBATOPLÆG DANSKE FYSIOTERAPEUTER OK11 STATEN DEBATOPLÆG DANSKE FYSIOTERAPEUTER OK 11 STATEN Debatoplæg Redaktion: Danske Fysioterapeuter Layout: Kirsten Sonne/baghus Tryk: Elbo Grafi sk Copyright Danske Fysioterapeuter 2010 Alle rettigheder

Læs mere

Overenskomstforhandlinger 2011 Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav til OK 11 på det regionale og kommunale område

Overenskomstforhandlinger 2011 Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav til OK 11 på det regionale og kommunale område Overenskomstforhandlinger 2011 Sundhedskartellets og arbejdsgivernes krav til OK 11 på det regionale og kommunale område Indledning Så er forhandlingerne til OK 11 i gang. Det er altid en udfordring at

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

KTO-forlig / KL-området - 1. marts 2008. 1. april 2008-31. marts 2011

KTO-forlig / KL-området - 1. marts 2008. 1. april 2008-31. marts 2011 KTO-forlig / KL-området - 1. marts 2008 1. april 2008-31. marts 2011 Indhold Hovedelementer i KTO-forliget Økonomisk oversigt Generelle lønstigninger Seniorinitiativer Barsel mv. Kompetenceudvikling TR-vilkår

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Det talte ord gælder. Optakt til OK11

Det talte ord gælder. Optakt til OK11 Det talte ord gælder Optakt til OK11 Grete Christensens tale til Sundhedskartellets kick-off konference, tirsdag d. 20. april 2010 kl. 10.00 i Odense Congress Center. Varighed: Ca. 30 minutter. Velkommen

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Faktaark om lønkommissionen

Faktaark om lønkommissionen Faktaark om lønkommissionen Indhold: Side 2: Lønkommissionen om det kønsopdelte arbejdsmarked og kønsmæssige skævheder Side 4: Lønkommissionen om løn og uddannelse Side 7: Lønkommissionen om arbejde af

Læs mere

OK 08 Et lønforlig med mulighed for organisationsforbedringer

OK 08 Et lønforlig med mulighed for organisationsforbedringer OK 08 Et lønforlig med mulighed for organisationsforbedringer CFU og Finansministeriet har indgået en overenskomst, som giver de statsansatte markante lønstigninger og sikrer dem solid reallønsfremgang.

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015.

Sundhedskartellets krav til KL om fornyelse og ændringer af overenskomster og aftaler pr. 1. april 2015. KL Weidekampsgade 10 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 1250 København K Tlf. 46 95 40 60 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk Den 12-12-2014 J.nr.: 14/12820 Sundhedskartellets krav til

Læs mere

DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015

DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015 8. august 2014 DP s OK-krav til overenskomstfornyelsen 2015 På baggrund af tilbagemeldinger fra tillidsrepræsentanter og enkeltmedlemmer har DP s bestyrelse efter indstilling fra Løn- og stillingsstrukturudvalget

Læs mere

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse

OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Yngre Læger, marts 2015 OK 15 resultatet - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 15 resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne,

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

urafstemning Overenskomst 2008-2011 for Sundhedskartellets medlemmer i regioner og kommuner OK 08

urafstemning Overenskomst 2008-2011 for Sundhedskartellets medlemmer i regioner og kommuner OK 08 urafstemning Overenskomst 2008-2011 for Sundhedskartellets medlemmer i regioner og kommuner OK 08 Sundhedskartellet er en forhandlings- og samarbejdsorganisation for 11 faglige organisationer, der tilsammen

Læs mere

Lokal løndannelse/lønstrategi

Lokal løndannelse/lønstrategi NOTAT Kontakt: Steffen Nielsen sni@sl.dk Dok.nr. 2629252 Sagsnr. 2015-SLCFA-10793 15. september 2015 Lokal løndannelse/lønstrategi 2015-2018 Indledning Siden indførelsen af den lokale løndannelse i 1998

Læs mere

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK

LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK LIGELØNSGUIDE - VEJLEDNING OM KØNSOPDELT LØNSTATISTIK Udgivet af Finansforbundet revideret udgave, februar 2015 HVAD ER LIGELØN Ligeløn vil sige, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn,

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Referat fra TR møde i Region Sjælland

Referat fra TR møde i Region Sjælland Referat fra TR møde i Region Sjælland Tid: Onsdag d. 3. juni 2015. Sted: Ringsted Sygehus, Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Ordstyrer: Line Reffelt Jørgensen. Referent: Marie Krestensen Lauridsen Dagsorden:

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

I budgettet er kontingentet fastholdt på de nuværende 518 kr. for ordinære medlemmer.

I budgettet er kontingentet fastholdt på de nuværende 518 kr. for ordinære medlemmer. 4.1 1/6 EMNE Forslag til budget for 2017-18 FORSLAGSSTILLER Hovedbestyrelsen REGNSKAB X BUDGET RESOLUTION LOVÆNDRING ÆNDRINGSFORSLAG VEDTÆGTSÆNDRING UDTALELSE ØVRIGE FORSLAG ANDET Forslag til budget 2017-18

Læs mere

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger

Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Strategi: Forhandling og lønfastsættelse af ansatte i atypiske stillinger Forord Ved overenskomstforhandlingerne 2011 aftalte Sundhedskartellet bestemmelser for atypiske stillinger. Der er de senere år

Læs mere

SUNDHEDSKARTELLETS FORLIG Overenskomstforhandlingerne det kommunale område

SUNDHEDSKARTELLETS FORLIG Overenskomstforhandlingerne det kommunale område SUNDHEDSKARTELLETS FORLIG Overenskomstforhandlingerne 2013 - det kommunale område DET SAMLEDE RESULTAT 2-årig aftale Generelle lønstigninger på 1,91 procent (inkl. skøn for reguleringsordningen) Derudover

Læs mere

Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010

Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010 Indkaldelse til HB møde den 9. marts 2010 Indkaldelse til HB-møde den 9. marts 2010 Dagsorden: 1. Referater til underskrift Der foreligger referat fra HBM 18/02/10 til underskrift 2. Mødeaktivitet og rulledagsorden

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027

OVERBRINGES Den 10 10 2007 J.nr.: 0710 0027 Kommunernes Landsforening Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Sankt Annæ Plads 30 Postboks 2277 1025 København K Tlf. 46 95 40 60 Fax 33 13 22 35 shk@sundhedskartellet.dk www.sundhedskartellet.dk

Læs mere

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema.

Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. Ergoterapeutforeningen Arbejdstid kommuner Få svar på spørgsmål om eksempelvis vagtplan, ferie og fridage og dine rettigheder ved mer- og overarbejde som kommunalt ansat med vagtskema. For ansatte med

Læs mere

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13

PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 PRÆSENTATION CFU-FORLIGET 2011-13 1 Forlig i en svær tid En to-årig overenskomst Svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling Politisk ønske om senere tilbagetrækningsalder

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. LIGELØN LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-065-3 Grafisk Enhed 09-105 Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Hvor mange er omfattet af resultatet?

Hvor mange er omfattet af resultatet? 1 2 3 Hvor mange er omfattet af resultatet? IDAforhandler for 2.320 årsværk i kommunerne. Ét årsværk svarer til en fuldtidsansat med 37 timer om ugen. IDA og DdLhar indgået en forhandlingsaftale vedrørende

Læs mere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere

Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst: Sara Jochumsen, Rasmus Høgh, Carl-Chr. Kaspersen, Leise Strøbæk, Joy Strunck Tryk: Danske Bioanalytikere 1 Privatansatte bioanalytikeres vilkår Copyright 2012 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Tekst:

Læs mere

Faktaark En ansvarlig lønudvikling

Faktaark En ansvarlig lønudvikling Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været

Læs mere

Lokal løn i det offentlige

Lokal løn i det offentlige Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

l For referat: Karen Fischer-Nielsen

l For referat: Karen Fischer-Nielsen Udvalgs-/mødereferat Referat af møde i TR-rådet den 25. oktober 2010 Dato for udarbejdelse: 5. november 2010 [Dagsordens pkt. / Sagstype] l For referat: Karen Fischer-Nielsen Deltagere: Kirsten Ægidius,

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Mine krav - dine krav

Mine krav - dine krav Forbund Mine krav - dine krav Kommunal overenskomst 2015 Indhold Forord 3 Løn, realløn, ligeløn og lokal løn 4 Uddannelse og større tryghed i ansættelsen 6 Tidsbegrænsede ansættelser og timelønsansættelser

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Nyhedsbrev. Sektionen af VUC-lærere. Sektionsbestyrelsen 2014-17. Sidste nyt. Kære tillidsrepræsentant!

Nyhedsbrev. Sektionen af VUC-lærere. Sektionsbestyrelsen 2014-17. Sidste nyt. Kære tillidsrepræsentant! Kære tillidsrepræsentant! Så er det tid til endnu et TR-nyhedsbrev fra mig, sektionsbestyrelsen og sekretariatet. Kursusåret er forbi, før vi ser os om, og med det er vi kommet igennem det første år med

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003

Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003 Kirsten Nissen, Socialpædagogernes Landsforbund Oplæg på KTO konferencen den 28. april 2003 Som udgangspunkt for mit oplæg har jeg valgt arbejdspladsen. Hvordan sikres arbejdspladserne størst mulig indflydelse

Læs mere

Ramme, reguleringsordning og periodelængde

Ramme, reguleringsordning og periodelængde Offentligt Ansattes Organisationer 1 Ramme, reguleringsordning og periodelængde En tre årig OK periode En samlet udmøntning gp på 4,50 pct. Reguleringsordningen videreføres: Ved negativ regulering reguleres

Læs mere

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 side 1 af 10 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssig relevant beskæftigelse. Livslønnen for både offentligt og privatansatte

Læs mere

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse.

op, hvor mange penge, der er anvendt til lokal løndannelse. Løn- og Personalenyt Orienteringsbrev nr. 2011:30 / 24. marts 2011 Forenklet og fri lokal løndannelse KL har ved O.11 opnået et paradigmeskift med lokal løndannelse. Der er fortsat forudsat lokal løndannelse.

Læs mere