10 Arter og terrestriske naturtyper Indledning Baggrund og status

Transkript

1 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 10 Arter og terrestriske naturtyper 10.1 Indledning Med beslutningen om at implementere NOVANA vil der pr blive indledt en overvågning af Danmarks terrestriske natur, i tilknytning til og integreret med vandmiljøovervågningen. Overvågningen gennemføres som et samarbejde mellem stat og amter Baggrund og status Der har gennem en årrække har været en planlagt og systematisk indsamling af vandmiljødata på nationalt niveau, men der har ikke tidligere været noget samlet, nationalt overvågningsprogram for natur. Det betyder ikke, at der ikke foreligger viden om den terrestriske natur. Men den eksisterende viden er spredt og fragmentarisk, og den beror hos mange forskellige institutioner og organisationer uden at der forefindes noget samlet overblik. Med NOVANA påbegyndes der derfor for første gang en mere omfattende og systematisk naturovervågning i Danmark. Den hidtidige mangel på et egentligt nationalt naturovervågningsprogram præger delprogrammet for terrestrisk natur i den første 6.-årige periode af NOVANA. Der er ikke nogen base-line, d.v.s. der foreligger for store dele af programmet ikke et grundlag for sammenligninger med tidligere situationer. Og for større dele af Danmarks natur foreligger kun en kortlægning i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 - på et så overordnet plan, at den ikke har kunnet lægges til grund for planlægningen af NO- VANA. Dele af programmet for perioden må derfor nødvendigvis have til formål at tilvejebringe manglende basalviden. Naturdelen i NOVANA udspringer af Rio-konventionens forpligtelse til udarbejdelse af en national strategi for bevaring af biodiversitet. Rio-konventionen definerer biodiversitet på tre forskellige niveauer, hhv.: 1. økosystemdiversitet, 2. artsdiversitet, og 3. genetisk diversitet. Af disse dækker NOVANA de to første, med overvågning af økosystemer/naturtyper og med overvågning af enkeltarter. Det er for indeværende ikke muligt at tilrettelægge et realistisk overvågningsprogam, der kan dække niveauet 'genetisk diversitet'

2 Den europæiske lovgivning som har betydning for naturbeskyttelse er Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet dækker en lang række habitater og arter som er truede i den europæiske union. EU s medlemslande vil derfor være forpligtede til at iværksætte tiltag der sikrer arter og habitater såkaldt gunstig bevaringsstatus nationalt. Tilsammen udgør de udpegede fuglebeskyttelses- og habitatområder det europæiske Natura 2000 netværk.skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet behovsopgørelser for overvågningen i relation til internationale og nationale forpligtelser. For dette delprogram opdeles disse forpligtelser i henhold til hhv. økosystemniveau og artsniveau. Med EF-Habitatdirektivets sprogbrug, hvor 'økosystemer' betegnes som 'naturtyper', har NOVANA's program for arter og terrestriske naturtyper til formål at dække disse to niveauer. Delprogrammet er tilrettelagt i forhold til behovsopgørelsen. Såvel nationalt som internationalt er behovene omfattende, og der er følgelig en lang række underpunkter, der skal opfyldes. Det indebærer, at de enkelte punkter er planlagt, så dataindsamlingen ikke vil kunne reduceres uden at overskride den nedre grænse for, hvad der vil være fagligt forsvarligt Overordnet strategi for overvågning af arter og terrestriske naturtyper EF-Habitatdirektivet definerer begreberne 'gunstig bevaringsstatus' for såvel naturtyper som arter (se Bilag 1 i programbeskrivelsens del 3). Der skal i.h.t. direktivet udarbejdes bevaringsmålsætninger for begge, på såvel nationalt som lokalitetetsniveau (Natura2000-områder). Derudover har flere amter udarbejdet forslag (til brug for kommende regionplaner) til naturkvalitetsmålsætninger. Disse forventes på sigt at skulle samordnes med målsætninger i.h.t. EF-Habitatdirektivet. Habitatdirektivets overvågningsforpligtelser omfatter såvel det nationale som det lokale (d.v.s. de enkelte NATURA2000-områder) niveau. Det indebærer, at overvågningen af naturtyper i delprogrammet først og fremmest skal tilsigte at dække i alt 254 NATURA2000-områder, og i hvert enkelt tilfælde overvåge tilstand, udvikling og betydningen af de væsentligste påvirkninger for de naturtyper, som har dannet grundlag for områdets udpegning. Denne dækning har haft den højeste prioritet ved formuleringen af delprogammet. De to delprogrammer er tilrettelagt med henblik på at opfylde en række internationale forpligtelser. Det indebærer samtidig, at statens afrapportering skal følge terminer, der i mange tilfælde vil være fastlagt af frister for international afrapportering. Dette vil i en del tilfælde kunne få betydning for de aftaler, der skal træffes mellem stat og amter vedrørende tidspunkterne for udførelse, datafremsendelse og afrapportering i amterne af de enkelte dele af overvågningsprogrammerne. Disse terminer er opstillet i Tabel 1. For statens vedkommende er terminerne fastlagte for de fleste underprogrammer, og de nye delprogrammer i NOVANA vil skulle indrettes i forhold hertil. Samtidig vil der for NOVANA være en fast årlig afrapportering - 2 -

3 nationalt. For amternes vedkommende sker fremsendelse af data og afrapportering årligt. Underprogram Staten Staten Amterne Internationalt Nationalt EF-Habitatdirektivet, arter 2006 Årligt Årligt EF-Habitatdirektivet, naturtyper 2006 Årligt Årligt EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet 1 Tentativt 2006 Årligt Årligt EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet 2 Årligt Tøndermarsken Årligt Det trilaterale Vadehavsprogram Årligt Årligt Nationale rødlister 2004 Løbende opdatering Ynglebestand af skarv Årligt Tabel 1. Afrapporteringsterminer for underprogrammer. 1 Samlet afrapportering for status i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet er ikke fastlagt, men vil mest hensigtsmæssigt kunne tilrettelægges så den er sammenfaldende med rapporteringsfristerne for EF- Habitatdirektivet. 2 En række specialtællinger af rastende og overvintrende trækfugle bidrager til koordinerede europæiske optællinger og indrapporteres årligt til arbejdsgrupper under Wetlands International. I begge delprogrammerne indgår en række metoder, som har været afprøvet i pilotprojekter mellem stat og amter i I delprogrammet for terrestriske naturtyper vil en enkelt metode blive afprøvet i pilotforsøg Derudover vil der efter starten på NOVANA blive tilvejebragt nyt materiale, der kan bidrage til at styrke grundlaget for planlægning og statistisk optimering af programmerne. Det anses for essentielt, at erfaringerne løbende inddrages, så eventuelle justeringer kan aftales og implementeres så tidligt som muligt. Dette forventes inddraget i amternes afrapportering især i begyndelsen af perioden, hvor der i sagens natur også vil være færre egentlige overvågningsdata at forholde sig til Delprogram for terrestriske naturtyper Formål Delprogrammets overordnede formål er at: beskrive forureningskilder og andre påvirkninger og deres effekt på tilstand og udvikling i terrestrisk natur overordnet dokumentere effekten af nationale naturhandlingsplaner og foranstaltninger - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til forbedring af naturen, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer. EF-Habitatdirektivet pålægger medlemslandene at udpege Habitatområder med henblik på at bevare en række naturtyper, der er opstillet og prioriteret i Direktivets Bilag I. I Danmark forekommer i alt ca. 56 af direktivets naturtyper, heraf 13 prioriterede (se bilaget med en detaljeret gennemgang af delprogrammet). I alt 6 af disse typer er - 3 -

4 marine, 6 er limniske (såvel søer som vandløb), og 44 er terrestriske, heraf 12 prioriterede. I alt 10 af de terrestriske naturtyper er skovtyper (3 prioriterede). Disse er ikke dækket af delprogrammet. NOVANA's delprogram for terrestriske naturtyper tilsigter altså i sit udgangspunkt at overvåge i alt 34 terrestriske naturtyper, hvoraf de 9 er prioriterede af EU Strategi Indledning Overvågningen af danske naturtyper omfatter således 1) naturtypernes udbredelse 2) deres struktur og funktion samt 3) deres karakteristiske arter - i henhold til Habitatdirektivets definition på gunstig bevaringsstatus. De danske naturtypers tilstand og udvikling er udsat for en lang række påvirkninger. Nogle af disse er menneskeskabte, andre kan tilskrives naturlig variation. De vigtigste menneskeskabte påvirkninger er Eutrofiering. Næringsstofpåvirkninger omfatter såvel luftbåren tilledning som tilledning som følge af direkte gødskning og gødskning af tilgrænsende arealer. De vigtigste påvirkninger er tilledning af nitrat, ammoniak og fosfor. Hydrologi. Påvirkninger gennem vandstandssænkninger, både som følge af dræning og vandindvinding. Ændret arealanvendelse som følge af omlægning af driftsformer. Den vigtigste ændring er ophørt afgræsning af vedvarende græsarealer, der medfører en tilgroning af de lysåbne naturtyper. Dæmpning af naturlig dynamik gennem regulering (f.eks. begrænsninger af oversvømmelser af enge og reduktion af vindbrud i klitter gennem beplantning). Habitatfragmentering, der har medført at afstanden mellem de ofte små naturområder i nogle tilfælde forhindrer naturlig spredning af arterne. Effekterne af sådanne påvirkninger afspejles i de enkelte naturtypers/ økosystemers struktur og funktion, herunder størrelser af næringsstofpuljer, vandstand m.v. Opbygningen af NOVANA's delprogram for terrestriske naturtyper tilsigter derfor ikke alene at give oplysninger om tilstand og udvikling, men samtidig at tilvejebringe den indsigt i såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger, der er en forudsætning for at der kan foretages en hensigtsmæssig forvaltning. Naturtyperne vil ikke, eller kun i meget begrænset omfang blive overvåget uden for habitatområderne. Habitatområderne er udlagt med det formål at dække de største og mest værdifulde forekomster af naturtyper i Danmark. Habitatområderne har endvidere en forholdsmæssig overrepræsentation af statsejede arealer. Det vil derfor være nødvendigt at tage højde for eventuelle systematiske forskelle i størrelsesfordeling, driftsform, påvirkninger etc. mellem naturarealerne indenfor og udenfor habitatområderne, når der skal foretages vurderinger for naturtyperne på landsplan. Der er som nævnt for de enkelte naturtyper fastsat et sæt af kriterier for gunstig bevaringsstatus. Det har været intentionen, at disse kriterier skal være målbare og dermed - 4 -

5 kunne indgå som parametre i overvågningen. Dette giver en naturlig afgrænsning af de parametre, der som minimum vil skulle anvendes i en vurdering af naturtypernes tilstand. Den økonomiske ramme for overvågningen har medført, at den højeste frekvens for prøvetagningen er årlige målinger. Det giver dermed ikke mening at inddrage parametre, der kræver hyppigere målinger for at kunne fortolkes, hvilket vil sige at mange funktionselementer ikke vil indgå i programmet. Kvælstofdepositionen vil blive modelberegnet på et begrænset antal overvågningsstationer pba. målte luftkoncentrationer. For de øvrige stationer vil depositionstal foreligge på baggrund af modelberegnede luftkoncentrationer. Den terrestriske naturovervågning omfatter ikke målinger af svovl- og basekationdepositionen. Programmets behov og afgrænsninger uddybes yderligere i Bilag 1 i programbeskrivelsens del Naturtypernes udbredelse: Kortlægning og arealovervågning Gunstig bevaringstilstand af en naturtype forudsætter at den samlet har et konstant eller voksende areal. Det er derfor nødvendigt at indbygge en overvågning af naturtypernes arealer i delprogrammet. Den generelle kortlægning af naturarealer i Danmark, der er foretaget i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3, er imidlertid sket ud fra Naturbeskyttelseslovens 5 overordnede naturtyper. Definitionerne af Naturbeskyttelseslovens 3-naturtyper afviger på væsentlige punkter fra Habitatdirektivet, og det er derfor ikke muligt at anvende denne kortlægning til opgørelser af areal og udbredelse af Habitatdirektivets typer. Det vil således være påkrævet at gennemføre en kortlægning af forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i forbindelse med NOVANA. Foruden en kortlægning af forekomsterne i Habitatområderne kan det også blive nødvendigt at foretage en vis kortlægning uden for Habitatområderne, for at sikre en repræsentativ naturovervågning. Denne kortlægning kan dog foretages på et mere ekstensivt niveau. Der er betydelige forskelle mellem naturtyperne med hensyn til hvad en sådan kortlægning vil kræve. Enkelte naturtyper er samlet i store sammenhængende områder (f.eks. klittyperne), hvor de er sammenflettet i en kompliceret mosaikstruktur. Det er ikke praktisk gennemførligt at kortlægge disse strukturer, og man må i stedet basere sig på samlede vurderinger af hvor mange procent der tilhører hver enkelt type. Andre typer (f.eks. overdrev) er spredt rundt over hele landet i mange små forekomster, og med relativt større andele udenfor Habitatområderne. DMU indledte i 2000 et samarbejde med amterne og Skov- og Naturstyrelsen omkring kortlægning af naturtypernes forekomster i Habitatområderne. Det er vurderet, at denne kortlægning på forhånd har tilvejebragt dækning af knapt halvdelen af de terrestriske naturtypers forekomst i Habitatområder, eksklusive skov

6 Ved starten af NOVANA må det således vurderes, at delprogrammet skal indeholde en gennemførelse af den påbegyndte kortlægning. Metoderne er, at man ud fra amternes kendskab til forekomster, suppleret med feltregistreringer, digitaliserer naturtypers forekomst og udbredelse på Orthofotos. Kortlægningen foretages kun een gang indledningsvist, og forventes afsluttet indenfor habitatområderne i den første halvdel af perioden, og udenfor habitatområderne i den sidste halvdel af perioden Intensiv overvågning Formålet med nettet af intensive stationer er primært at muliggøre en beskrivelse af udviklingstendenser og sammenhængen mellem påvirkninger, tilstand og udvikling. Data fra de intensive stationer skal endvidere anvendes til kalibrering og validering af modeller og til generalisering af inputdata, så de samme modeller kan anvendes på de ekstensive stationer. For at sikre delprogrammets dækning i.f.t. Habitatdirektivet vil det være mest hensigtsmæssigt at placere intensive stationer i habitatområder. Udvælgelsen af parametre til overvågning på de intensive stationer er baseret på de udarbejdede kriterier for gunstig bevaringsstatus samt på kendskab til de vigtigste påvirkningsfaktorer. Der gennemføres målinger af både fysisk-kemiske og biotiske parametre (vegetation, fyto-/jordbunds- og vandkemi, udvalgte faunagrupper) Ekstensiv overvågning Den ekstensive overvågning skal i videst muligt omfang give et repræsentativt billede af tilstand og udvikling i naturtyper på nationalt niveau. Den ekstensive overvågning lægger vægt på vegetationens sammensætning, samt på udvalgte oplysninger om forhistorie, pleje, jordbundsforhold, næringsstof- og forsuringsstatus og hydrologi. Med henblik på at sikre repræsentativiteten forventes en vis, men begrænset, del af den ekstensive overvågning placeret udenfor Habitatområderne. Data fra den ekstensive overvågning skal i sig selv kunne bruges til vurdering af bevaringsstatus jvf. Habitatdirektivet Effektovervågning Effektovervågning er overvågning, der har til formål at belyse effekterne af konkrete naturforvaltningstiltag. Effektovervågning indeholder derfor i sit udgangspunkt en mere intensiv registrering af påvirkningsfaktorer end intensiv overvågning. Der er ikke planlagt effektovervågning i delprogrammet for terrestriske naturtyper i NOVA- NA Valg mellem intensiv og ekstensiv overvågning Der etableres en tæt kobling mellem den intensive og ekstensive overvågning bl.a. gennem anvendelse af modeller. En af forudsætningerne for at kunne gennemføre - 6 -

7 denne kobling er, at datagrundlaget indsamlet ved den ekstensive overvågning er en delmængde af det, der indsamles ved den intensive overvågning. For hver af de naturtyper, der indgår i delprogrammet, skal der således udvælges intensive og ekstensive stationer i et passende indbyrdes forhold. Dette er tilrettelagt under hensynstagen til dels variationen inden for den enkelte naturtype og dels statistisk variation mellem stationer inden for samme naturtype. Den samlede variation vil danne grundlag for hvor mange stationer der skal indgå. Skønsmæssigt er antallet af intensive stationer sat til mindst 10 for den enkelte naturtype. Valget af konkrete placeringer af stationerne vil blive foretaget i et samarbejde mellem amterne og fagdatacentret Udveksling med andre delprogrammer Udveksling mellem delprogrammerne for terrestriske naturtyper og arter Umiddelbart vil overvågningen af terrestriske naturtyper kunne bidrage mest til overvågningen af arter. De flader, hvor de to delprogrammer kan understøtte hinanden, er 1. Fælles afrapportering i.f.t. EF-Habitatdirektiv 2. Bidrag fra naturtypeprogrammets dataindsamling for karakteristiske arter til den ekstensive overvågning af arters udbredelse i artsovervågningsprogrammet 3. Bidrag fra naturtypeprogrammets indsamling af data om bevaringtilstand og påvirkninger af naturtyper til fortolkning af resultater fra artsovervågningsprogrammet. 4. Bidrag fra artsovervågningsprogrammet til fremtidig planlægning af forvaltningsmæssige tiltag for naturtyper på lokalitetsplan Udveksling med andre delprogrammer varetaget af andre Fagdatacentre Fagdatacentret for ferskvand og det marine fagdatacenter varetager overvågningen af naturtyper i det limniske og det marine miljø. Disse resultater vil indgå i den samlede nationale afrapportering for EF-Habitatdirektivet. I det integrerede natur- og miljøovervågningsprogram vil den atmosfæriske N- deposition på land blive modelberegnet for de enkelte stationer. Der etableres et målenet til modelvalidering, som skal kunne anvendes i både vandmiljø- og naturovervågningen. Det nye målenet etableres så det matcher den kommende placering af de intensive stationer. Det er vigtigt at målenettet for atmosfærisk deposition tilgodeser behovene i hele NOVANA. I LOOP-oplandene vil det være muligt at foretage en kobling mellem interviewoplysningerne om landbrugspraksis, herunder græsningsintensitet samt emissions- og depositionsberegninger og effekter på natur og miljø. Det vil også være relevant at koble oplysninger om vandindvinding og grundvandsforhold til det terrestriske programs stationsvalg i det omfang det er muligt. For flere af de våde habitattyper vil det være relevant at koordinere med fagdatacenteret for ferskvand søer

8 Programmets indhold Udvælgelse af naturtyper Det har ikke inden for rammerne af dette delprogram været muligt at foretage en dækkende overvågning af alle de 34 lysåbne terrestriske habitat-naturtyper, og vi har derfor måtte prioritere mellem disse. Prioriteringen har forsøgt at tilgodese følgende kriterier: 1) At sikre en repræsentativ overvågning af de 9 prioriterede lysåbne terrestriske typer 2) At sikre en repræsentativ overvågning af naturtyper som vurderes at være særligt udsatte for negative påvirkninger 3) At sikre en repræsentativ overvågning af naturtyper beskyttet af Naturbeskyttelsesloven Ud fra ovennævnte vil overvågningen blive koncentreret på de overordnede naturtyper strandenge, heder, klitter, overdrev, og moser og komme til at give en repræsentativ dækning af følgende habitatdirektivnaturtyper (prioriterede typer markeret med *): 1330 Strandenge 1340* Indlandssaltenge 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140* Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2190 Fugtige klitlavninger 2250* Kystklitter med enebær 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 6120* Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidé lokaliteter) 6230* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våd eng på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110* Aktive højmoser 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7210* Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe7220* Kilder eller væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær Disse naturtyper opfylder i stort omfang også behovet for overvågning af naturbeskyttelseslovens naturtyper. Programmet vil desuden kunne levere et minimumsdatagrundlag for en række andre habitatnaturtyper som vil forekomme i mosaik med de valgte naturtyper på overvågningsstationerne. De naturtyper som opfanges på denne måde forventes at være: 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige plantearter, der koloniserer mudder og sand 1320 Vadegræssamfund 2120 Hvide klitter og vandremiler 2160 Klitter med havtorn 2170 Klitter med gråris2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling - 8 -

9 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse Terrestriske habitatnaturtyper som ikke kan dækkes indenfor rammerne af denne overvågning omfatter således de 10 skovtyper samt følgende typer: 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 6430 Bræmmer med høj urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 8220 Indlandsklipper af kalkfattige bjergarter Ekstensive og intensive stationer Forskellen mellem ekstensive stationer og intensive stationer består for det første i at intensive stationer overvåges hvert år, mens ekstensive stationer overvåges hvert 6. år, og for det andet i at intensive stationer omfatter flere målte kemiske parametre end ekstensive stationer. Fordelingen af stationer på de enkelte naturtyper har følgende generelle udgangspunkt: 1) 10 intensive stationer antages at være et minimum for at kunne tilvejebringe den nødvendige dokumentation for år til år variationer samt belyse de udvalgte årsagssammenhænge. I naturtyper som rummer mange forekomster og/eller er kendetegnet ved stor heterogenitet og/eller har et meget varieret trusselsbillede er der udlagt flere intensive stationer. 2) Antallet af ekstensive stationer ligger mellem 0 og 100. I naturtyper med meget få nationale forekomster eller meget lille variation har vi valgt ikke at udlægge ekstensive stationer. I øvrigt afhænger antallet af stationer af antallet af forekomster samt den naturbetingede og kulturbetingede variation inden for naturtypen. Grundlaget for udpegningen af overvågningsstationer fremgår af Bilag 1 i programbeskrivelsens del 3. Fordelingen af stationer på naturtyper fremgår af tabel 2. Habitattype Intensive stationer Ekstensive stationer 1330 (inkl. 1340) Tabel 2. Fordelingen af ekstensive og intensive stationer på de naturtyper, der indgår i programmet, samt fordelingen af ressourcer til prøvetagning og analyser på de to typer af overvågningsstationer

10 Parametervalg Valget af parametre er foretaget med henblik på bedst muligt at opfylde målsætningerne for overvågningsprogrammet. Den højest prioriterede målsætning er overvågning af bevaringsstatus for Habitatdirektivets naturtyper. Gunstig bevaringsstatus er i direktivet gjort afhængig af areal og udbredelse, struktur og funktion samt udbredelse og bestandsstørrelser for de karakteristiske arter. I bilaget om valg af parametre er der nærmere redegjort for hvad der menes med struktur, funktion, karakteristiske arter, påvirkninger og effekter, idet der er fokuseret på forhold, der kan have en udvikling over tid og dermed vil kunne indgå i overvågningen. For hver af Habitatdirektivets naturtyper er der udviklet et sæt af indikatorer for gunstig bevaringsstatus som beskriver naturtypens gunstige biologiske tilstand samt hvilket fysisk-kemisk miljø der skal være opfyldt for at denne gunstige tilstand kan opretholdes (se tabel 3). Disse indikatorer beskriver en række målbare parametre, og for hver af disse et kriterium som skal være opfyldt. Indikatorerne er udvalgt med henblik på at opfylde Habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus og med henblik på at omfatte de vigtigste kendte påvirkningsfaktorer for typerne. Bilag 1 i programbeskrivelsens del 3 indeholder en detaljeret gennemgang af de valgte parametre. Tabel 3. Eksempel på skema med kriterier for gunstig bevaringsstatus for en naturtype. Hver række i tabellen er en indikator som specificeres ved en egenskab, en målbar parameter og et kriterium som skal være opfyldt. Naturtype Egenskab Målbar parameter Kriterium Kommentar Areal Areal Ha. Arealet skal være stabilt eller i fremgang Struktur & funktion Eutrofiering Naturlig næringsstofbalance Balance mellem lav græs- eller urtedomineret vegetation og krat/træer Hydrologi Gns. Ellenberg kvælstofværdi på artslister; C/N ; N-indhold i lav/mos Den tilgængelige næringsstofpulje (ses i dynamik med øvrige puljer og til-/fraførsel m. omgivelser) Dækningsgraden af buske og træer Vandstand målt i juliaugust Ellenberg N < 3.5. C/N < xx, N% i løv < y%. Alle tal stabile eller faldende. Tilførsel af næringsstoffer må ikke forårsage kort- eller langsigtede ændringer i struktur, funktion eller artssamfund Stabil eller faldende. Vandstanden skal være højst 20 cm Arealopgørelsen baseres på reproducerbare metoder Tålegrænse for N- deposition pt skønnet til kg N/ha/år Udformet, så indikatoren ikke udelukker bevarelse af gamle værdifulde krat Karakteristiske arter *Karakteristiske arter Bestandsindeks for hver karakteristiske art. Langsigtet opretholdelse på stabilt eller stigende niveau. Opgøres artsvis, f.eks. DAFOR skala. Fluktuationer er naturlige. I særlige tilfælde kan tilbagegang accepteres og målsættes

11 Eutrofiering (og forsuring), ophør af ekstensiv drift, ændringer i hydrologi, dæmpning af naturlig dynamik samt habitatfragmentering udgør de væsentligste påvirkninger mod naturtypernes areal og udbredelse, struktur og funktion samt karakteristiske arter. For visse typer kan invasive arter endvidere udgøre en trussel. Luftkoncentrationer af ammoniak måles årligt på i størrelseorden 10 intensive stationer. ph-niveauet er relativt stabilt hen over vækstsæsonen, og varierer kun lidt over årene. Målingerne er relevante for alle naturtyper og vil blive udført på både intensive og ekstensive stationer med 6-årige intervaller. Målinger af ledningsevne udføres på kær- og højmosesamfundene samt på strandengene med årlige målinger på de intensive stationer og med 6-årlige intervaller på de ekstensive stationer. Målinger af C/N ratio foretages hvert 6. år., pånær i visse mose- og klittyper hvor der ikke måles. Der foretages analyser på puljede prøver fra to prøvetagningssteder Fosfortal måles på halvdelen af lokaliteterne i overvågningsperioden. Målinger af nitrat varierer en del med vandstandsforholdene og nedbørsmængderne, og dermed både hen over vækstsæsonen og mellem årene. Målingerne udføres i kærog højmosetyperne samt strandengene med een årlig måling på intensive stationer og med een måling hvert 6. år på ekstensive stationer. Programmet vil blive tilrettelagt, så målingerne foretages på sammenlignelige tidspunkter i forhold til vækstsæsonen. Løvkemiske kvælstofanalyser fortæller først og fremmest noget om næringsstatus og dermed også om den relative belastning på lokaliteten. Der foretages årlige målinger på alle intensive stationer. Vandstanden varierer især ved naturlig hydrologi betydeligt over sæsonen og mellem årene afhængigt af nedbør og tilførsel fra omgivelserne. Vandstanden vil derfor blive målt årligt på de intensive stationer og med 6-årlige intervaller på de ekstensive stationer i de våde naturtyper. Vegetationen vil dels blive undersøgt i et antal prøvefelter (ca per station), og dels i form af estimater af naturtypernes karakteristiske arter. I Habitatdirektivet er der beskrevet et antal karakteristiske arter for hver naturtype. En undersøgelse af forekomst og en vurdering af bestandsudviklingen hos disse arter indgår i vurderingen af, om den enkelte naturtype har gunstig bevaringsstatus. Der vil blive indsamlet baggrundsdata i form af informationer om drifthistorie, C/N i mineraljorden og biomasse-analyser Udlægning af stationer

12 Da mange naturtyper forekommer i mosaik, vil området, der dækkes af en station kunne omfatte flere naturtyper. Dette gælder fx fugtige klitlavninger, der forekommer som pletter i områder med grå/grøn klit og klithede.. For naturtyper som overdrev og moser tilstræbes det at udvælge stationer som rummer flere nærtliggende forekomster. Ved at udlægge store stationer minimeres udgifterne til transport i forbindelse med feltarbejdet og muligheden for at drage nytte af fælles stationsdata maksimeres. Den endelige placering af stationer foretages med det formål at sikre en god repræsentation af naturtypen og dens geografiske og biologiske variationsbredde. Den endelige udpegning foretages af DMU i samarbejde med amterne Kortlægning og arealovervågning Over en periode på 1-3 år forventes denne kortlægning af være tilendebragt. Kortlægningen vil blive færdiggjort først for de 18 naturtyper hvor der er planlagt overvågningsstationer. I slutningen af perioden vil der blive gennemført en ekstensiv kortlægning af habitat-naturtyper uden for habitatområderne Ved ekstensiv kortlægning forstås at kortlægningen i stort omfang baserer sig på eksisterende viden og kun i særlige tilfælde suppleres med feltbesøg Databehandling og rapportering Databehandling og rapportering vil foregå årligt for de intensive stationer og en gang hvert 6. år for de ekstensive stationer. I praksis vil der antagelig også foregå årlige rapporteringer fra puljen af ekstensive stationer idet disse forventes overvåget i en cyklus, med en delmængde hvert år. Databehandling rummer håndtering af prøver og indtastning/overførsel af resultater samt kvalitetssikring af data. Rapportering rummer tilpasning til og rapportering af data i aftalte formater Naturtypeprogrammet i forhold til behovsopgørelsen EF-Habitatdirektivet omhandler bevaring af naturtyper og arter. Direktivet fastlægger begrebet 'naturtyper' på et forholdsvist detaljeret niveau, der defineres i den såkaldte "fortolkningsmanual". I Danmark forekommer ca. 56 af Direktivets naturtyper, heraf 13 af de såkaldte 'prioriterede' typer (typer, der tillægges særlig betydning for fællesskabet, mærket med * i det efterfølgende). Naturbeskyttelsesloven omhandler følgende terrestriske naturtyper: heder, klitter, moser og kær, strandenge og strandsumpe, ferske enge og overdrev. Af disse er klitter dog ikke omfattet af lovens 3. Skove er dækket af anden lovgivning. Det er forsøgt at fastholde en forbindelse mellem Habitatdirektiv og Naturbeskyttelseslov ved at gruppere direktivets naturtyper under Naturbeskyttelseslovens overordnede naturtyper. I delprogrammet for overvågning af terrestriske naturtyper er dette konkretiseret i et underprogram til overvågning af EF-Habitatdirektivets 34 lysåbne terrestriske naturtyper. Af disse er der er ved programmets udformning lagt særligt vægt på de 9 typer som er prioriteret i direktivet

13 Tilrettelæggelsen af overvågningen prioriterer de internationale konventioner, herunder specielt Habitatdirektivet, og samtidig tilvejebringer programmet relevant viden i forhold til den nationale lovgivning og målsætninger. Programmet vil medvirke til at opsamle viden af relevans for biodiversitetskonventionen samt indrapportering til internationale fora som OECD. Habitatdirektivets naturtyper giver endvidere en god repræsentation af de levesteder som beskyttes af Naturbeskyttelsesloven og hører til de vigtigste levesteder for organismer omfattet af den danske rødliste over beskyttelseskrævende dyr, planter og svampe. Det er vanskeligt at vurdere, hvor god en dækning der tilvejebringes ved de indsamlede data under NOVANA. Det skyldes, at der endnu ikke foreligger en fuldstændig kortlægning af de enkelte naturtypers forekomst i Danmark. En del af grundlaget for en bedømmelse af dækningen (såvel inden for som i visse tilfælde uden for Habitatområderne) kan opnås ud fra udpegningsgrundlaget for de i alt 254 Natura-2000 områder i Danmark. Der må dog tages det forbehold, at udpegningsgrundlaget ikke kan bruges som grundlag for en fuldstændig vurdering af delprogrammet, da: De udpegede forekomster varierer meget i areal, fra under 1 ha til flere km 2, I mange tilfælde er der flere separate forekomster af en naturtype i et habitatområde, selv om naturtypen kun indgår een gang i udpegningsgrundlaget, og De udpegede forekomster udgør en andel af Danmarks samlede forekomst af de enkelte naturtyper, der varierer fra 20% til mere end 50%. Der forkommer i alt 44 af Habitatdirektivets terrestriske naturtyper i Danmark (Tabel 4). Af disse er de 10 skovtyper, der ikke medtages i denne udgave af NOVANA. Af de øvrige 34 typer planlægger programmet stationer på de 18, og for disse vil programmet kunne give en samlet, landsdækkende vurdering. Der vil i nogen udstrækning blive indsamlet data også for de resterende typer (fremkommer ved udlæggelse af transekter på stationerne), men for disse vil der ikke kunne gives nogen samlet, landsdækkende vurdering. Samlet vurderes det derfor, at delprogrammet tilvejebringer en dækning af overvågningsforpligtelserne for de enkelte naturtyper, der vil kunne opfylde forpligtelserne i.f.t. EF-Habitatdirektivet

14 Naturtype Antal udpegninger Intensive stationer Ekstensive stationer og * * * * * (*) * * * * *91D *91E Tabel 4. Dækning af terrestriske naturtyper på Habitatdirektivets Bilag I i delprogrammet for overvågning af terrestriske naturtyper. For hver type angives antallet af gange, den indgår i udpegningsgrundlaget for de i alt 254 Natura-2000 områder i Danmark, samt antallet af planlagte intensive og ekstensive overvågningsstationer. I de tilfælde, hvor antallet af planlagte stationer overstiger antallet af udpegede område er det enten fordi udpegningerne er arealmæssigt store eller fordi udpegningen udgør en relativt lille andel af den samlede danske forekomst af typen. De prioriterede naturtyper, der er vægtet højt ved planlægningen af programmet, er markeret med *. (*)6210 er kun prioriteret hvis der er tale om lokaliteter med vigtige forekomster af orkideer

15 10.5 Delprogram for arter Formål Det overordnede formål er at: beskrive forureningskilder og andre påvirkninger og deres effekt på tilstand og udvikling i bestandsforhold for udvalgte plante- og dyrearter overordnet dokumentere effekten af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner og foranstaltninger - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til forbedring af vandmiljø og natur, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer. Delprogrammet indeholder følgende elementer: Overvågning af tilstand og udvikling for udvalgte plante- og dyrearter på EF- Habitatdirektivets Bilag II og IV. Overvågning af fugle i.h.t. EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Direktivets Anneks I for ynglefugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle). De vigtigste af de regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter er 28 ansvarsarter. Visse ansvarsarter (arter, hvor mere end 20 procent af den samlede bestand befinder sig i Danmark), der kan overvåges indenfor rammerne af den øvrige ekstensive artsovervågning (karplanter, natsommerfugle). Et særligt program for overvågning af fugle i Vadehavet, i et internationalt samarbejde med Tyskland og Holland (TMAP). Et særligt program for Tøndermarsken, med hovedvægten på ynglefugle Baggrund og status DMU har for de enkelte arter på EF-Habitatdirektivets Bilag II som der er udpeget særlige beskyttelsesområder/habitatområder for (Tabel 5) - udarbejdet udkast til faglige rammer for en endelig politisk/administrativ fastlæggelse af bevaringsmålsætninger for de enkelte arter, dels på nationalt, dels på lokalitetsplan. De faglige rammer for en udarbejdelse af målsætningerne udgør samtidig en præcisering af, hvilke parametre der skal indgå i et overvågningsprogram. Til brug for Danmarks første nationale indrapportering til EU-Kommissionen (der iht Direktivet skal finde sted hvert 6. år) udarbejdede DMU i 2000 en status for hhv. prioriterede naturtyper og arterne på bilagene II, IV og V. Det derved tilvejebragte datagrundlag blev vurderet som tilstrækkeligt til vurdering af bevaringsstatus for i alt 30 arter og utilstrækkeligt for 49. Såvidt som datagrundlaget tillod en bedømmelse af bevaringsstatus måtte denne vurderes som 'gunstig' for 14 arter, 'ugunstig' for 22 og 'ukendt' for 17, mens i alt 13 vurderes som 'forsvundne'. Det måtte samtidig vurderes,

16 at udvalget på i alt 79 undersøgte arter ikke med sikkerhed kunne opfattes som repræsentativt for Danmarks flora og fauna. Art Antal udpegede områder Art Antal udpegede områder Stor vandsalamander Bred vandkalv 2 2 Odder Grøn buxbaumia 2 2 Marsvin 17 1 Dyndsmerling 2 2 Spættet sæl Lys skivevandkalv 2 3 Eremit* Majsild 2 1 Bæklampret 9 37 Tykskallet malermusling 2 2 Mygblomst 9 11 Bechsteins flagermus 2 (1) Havlampret 8 12 Bredøret flagermus 1 (1) Damflagermus 8 10 Enkelt månerude 1 1 Flodlampret 7 13 Flodperlemusling 1 1 Hedepletvinge 6 8 Fruesko 1 1 Klokkefrø 6 6 Laks 1 4 Snæbel* 5 5 Liden najade 1 1 Gråsæl 5 8 Rogers furehætte 1 (1) Gul stenbræk 5 7 Skæv vindelsnegl 1 8 Stavsild 5 7 Sumpvindelsnegl 1 12 Pigsmerling 5 6 Kildevældsvindelsnegl 0 1 Blank seglmos 4 5 Slank klomos 0 0 Vandranke 4 6 Langbørstet meesia 0 0 Grøn kølleguldsmed 3 3 Mosskorpion 0 0 Stor kærguldsmed 3 6 Tabel 5. Arter på Habitatdirektivets Bilag II.Tabellen viser, hvor mange Habitatområder der er udpeget for de enkelte arter i 1998 og 2002 (reviderede udpegningsgrundlag) Bechsteins og bredøret flagermus samt Roger furehætte vil efter det biogegeografiske seminar i November 2002 blive fjernet fra den danske liste over naturligt hjemmehørende bilag II-arter i Danmark. Grundet den noget spredte viden er en del af formålet med overvågning af arter i NOVANA at tilvejebringe et mere sikkert datagrundlag for sådanne vurderinger. De enkelte arters forkomst og bestandsmæssige udvikling i Danmark påvirkes af mange faktorer. De vigtigste menneskabte påvirkninger er eutrofiering tilgroning som følge af ændrede driftsformer dræning fragmentering Registrering af disse faktorer indgår kun i begrænset omfang i programmet, men data tilvejebringes af andre delprogrammer, og overvågningen af arter er tilrettelagt så de indsamlede data giver grundlag for at kunne gennemføre analyser af de enkelte faktorers betydning. Der foreligger aktuelt kortlægninger af i alt ca. 800 arters udbredelse i Danmark gennem de såkaldte Atlas-undersøgelser, der har behandlet grupper som fugle, padder og visse insekter (dagsommerfugle, svirrefluer). Disse kortlægninger kan tjene som et udgangspunkt (baseline) for overvågning af et flertal af arterne

17 Strategi Indledning En arts forekomst kan beskrives ved hhv.: udbredelse og bestandsstørrelse Både udbredelse og bestandsstørrelse udgør elementer i Habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus. Overvågning af bestandsstørrelser er i mange tilfælde meget ressourcekrævende, mens overvågning af udbredelse kan gennemføres for færre ressourcer og på mere ekstensivt niveau. Samtidig opdeles overvågningen i NOVANA i hhv. 1. intensiv overvågning, 2. ekstensiv overvågning, og 3. effektovervågning (der har til formål at undersøge effekter af konkrete naturforvaltningstiltag). Fastlæggelse af disse overvågningskategorier er i NOVANA's delprogram for overvågning af arter foretaget på følgende måde: Intensiv overvågning Intensiv overvågning er overvågning af bestandsstørrelser. Metoderne afhænger af, hvilken art der er tale om. I mange tilfælde kan overvågning af bestandsstørrelser udføres ved simpel optælling, i andre, hvor der enten er tale om store bestande eller arter, der lever skjult, kan metoder som f.eks. transekttællinger eller såkaldte fangst-genfangst-analyser være nødvendige. Intensiv overvågning omfatter også registrering af relevante baggrundsoplysninger i det omgivende miljø på et forholdsvis overordnet niveau, til brug for vurderingen af bestandens status. Dele af de nødvendige data forventes tilvejebragt gennem NOVA- NA's delprogram for overvågning af naturtyper. Intensiv overvågning gennemføres som udgangspunkt årligt, men vil som en tilpasning til forvaltningsmæssige behov kunne gennemføres hvert 2., 3. eller 6. år efter nærmere drøftelse i Styringsgruppen for terrestrisk natur Ekstensiv overvågning Ekstensiv overvågning er overvågning af udbredelse. Ekstensiv artsovervågning retter sig direkte mod parameteren 'udbredelsesområde' i Habitatdirektivets definitioner på gunstig bevaringsstatus, og tilsigter at tilvejebringe et datagrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt en arts udbredelse i Danmark er afta

18 gende, stabil eller voksende (se nærmere redegørelse i bilag 1 i programbeskrivelsens del 3) Ekstensiv overvågning gennemføres som udgangspunkt hvert 6. år, men vil kunne 'intensiveres' gennem en forøgelse af frekvensen i fornødent omfang. For de arter og bestande, der overvåges ekstensivt, vil der kunne indgå registrering af baggrundsoplysninger på et helt overordnet niveau Effektovervågning Indenfor delprogrammet til overvågning af arter er effektovervågning overvågning af effekter af konkrete naturforvaltningstiltag på bestande. For at tilvejebringe de fornødne data overvågnes een eller flere bestande intensivt, og registrering af faktorer i det omgivende miljø foretages med både større frekvens og et mere omfattende parametersæt, der omfatter såvel parametre, der ændres ved et forvaltningstiltag, som parametre i oplandet der iøvrigt kan influere på resultatet. Effektovervågning foretages (i de tilfælde hvor den har en længere tidsmæssig udstrækning) årligt Valg mellem intensiv og ekstensiv overvågning Valget mellem intensiv og ekstensiv overvågning i NOVANA afhænger i princippet af hvilke målsætninger, der fastlægges for en art - evt. på en bestemt lokalitet. Hvis der er konkrete målsætninger overvåges intensivt, ellers ekstensivt. I mange tilfælde er der dog ikke mulighed for intensiv overvågning. F.eks. kan arter som odder, den prioriterede billeart eremit, flagermus, og vindelsnegle kun overvåges på ekstensivt niveau, da det af metodemæssige årsager ikke er realistisk at overvåge bestandsstørrelser. Omvendt findes der arter, hvor ekstensiv overvågning kan gøres intensiv uden væsentlig forøgelse af ressourceforbrug. Et eksempel herpå er orkideen fruesko, der i Danmark p.t. forekommer i to små, afgrænsede bestande. Ved 'kortlægning' af disse bestande vil det være relativt let samtidig at registrere antallet af (blomstrende og vegetative) individer. Intensiv overvågning udføres iht. Bevaringsmålsætningerne for arter på lokalitetsniveau, for de NATURA2000-områder hvor en art indgår i udpegningsgrundlaget (se tabel 5). Ekstensiv overvågning udføres for de arter, der ikke skal overvåges intensivt. Ekstensiv overvågning udføres i princippet hvert 6. år. I visse tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at øge frekvensen (se bilag 1 i programbeskrivelsens del 3). Effektovervågning udføres kun i særlige tilfælde. Der er ikke som udgangspunkt for NOVANA planlagt effektovervågning i amtsligt regi. Dette vil dog kunne gøres af

19 Styringsgruppen for terrestrisk natur og Aftaleudvalget efter behov og nærmere overvejelse. Fordelingen af arterne på Habitatdirektivets Bilag II og IV til hhv. intensiv og ekstensiv overvågning er givet i Bilag 1 i programbeskrivelsens del 3. Indledende analyser foretaget af DMU indikerer, at dette udvalg af arter i det mindste i en vis udstrækning kan være repræsentativt for artsdiversiteten i Danmark. Fordeling af arter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks I til hhv. intensiv og ekstensiv overvågning er ligeledes givet i Bilag 1 i programbeskrivelsens del 3. Arterne på Habitatdirektivets Bilag II og IV og på Fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks 1 udgør en række grupperinger, hvor flere arter kan registreres under et. Dette gør det mest praktisk at gruppere overvågning i følgende 'underprogrammer': Pattedyr Fugle Padder Fisk Insekter Snegle og muslinger Planter og mosser Overvågningen af disse artsgrupper/arter er nærmere beskrevet i Bilag 1 i programbeskrivelsens del Udveksling med andre delprogrammer Umiddelbart vil overvågningen af terrestriske naturtyper kunne bidrage mest til overvågningen af arter. De flader, hvor de to delprogrammer kan understøtte hinanden, er 1. Fælles afrapportering i.f.t. EF-Habitatdirektiv 2. Bidrag fra naturtypeprogrammets dataindsamling for karakteristiske arter til den ekstensive overvågning af arters udbredelse i artsovervågningsprogrammet 3. Bidrag fra naturtypeprogrammets indsamling af data om bevaringtilstand og påvirkninger af naturtyper til fortolkning af resultater fra artsovervågningsprogrammet. 4. Bidrag fra artsovervågningsprogrammet til fremtidig planlægning af forvaltningsmæssige tiltag for naturtyper på lokalitetsplan. Dele af de data, der er behov for i artsovervågningen, fremkommer via delprogrammerne for vandløb og søer (ferskvandsfisk og overvågning af damme). Disse data vil indgå både i den nationale afrapportering i forhold til EF-Habitatdirektivet og i den ekstensive overvågning af arters udbredelse

20 Programmets indhold Generelle principper for delprogrammet om arter Ud fra opgørelsen over behov er delprogrammet tilrettelagt, så den samlede nationale overvågning omfatter overvågning af i alt 150 arter, hhv. 1. Overvågning af arter på EF-Habitatdirektivets Bilag II og IV, hhv. 34 og 21. Til de '21' Bilag IV-arter er kun medregnet arter, der ikke er opført på Direktivets Bilag II. Denne del af programmet dækker endvidere i alt 30 arter karplanter, der i den nationale Gulliste har status som ansvarsarter samt 10 arter natsommerfugle, der ligeledes er danske ansvarsarter. 2. Overvågning af arter på Fuglebeskyttelsesdirektivet (Anneks 1, regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter og ansvarsarter), hhv. 37 og Det trilaterale Vadehavsprogram TMAP (delprogrammet for arter dækker overvågning af fugle i Vadehavet). 4. Udarbejdelsen af nationale rødlister. 5. Overvågning af Tøndermarsken, med hovedvægten på ynglefugle. 6. Overvågning af ynglebestanden af skarv. De forskellige specialprogrammer (Tøndermarsken, TMAP, udarbejdelse af nationale Rødlister) er indeholdt i den overvågning, der gennem en årrække har været udført af staten. Hovedparten af disse programmer er specialiserede og vil i NOVANA blive videreført af staten. På tilsvarende måde har staten hidtil overvåget to arter på EF- Habitatdirektivets Bilag II (gråsæl og spættet sæl) samt på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (ynglebestanden af skarv, fældende, rastende og overvintrende trækfuglebestande). Disse programmer, der kræver specialiserede metoder som f.eks. optællinger fra fly, vil i NOVANA blive videreført af staten. Overvågningen udføres enten som intensiv overvågning, ekstensiv overvågning eller effektovervågning. Typen af overvågning, der skal udføres for de enkelte arter, er gennemgået nedenfor, for hhv. arter på EF-Habitatdirektivet, fugle i.h.t. Fuglebeskyttelsesdirektivet, og ansvarsarter. Som udgangspunkter overvågningen ekstensiv, men med flg. undtagelser: Bilag II-arter på Habitatdirektivet overvåges intensivt i Natura 2000-områder udpeget for de pågældende arter. Arter, hvor typen af overvågning er fastlagt af metodemæssige grunde. Odder, flagermus og vindelsnegle kan eksempelvis kun overvåges ekstensivt, mens andre arter (fruesko, en del fuglearter) kan overvåges intensivt gennem optælling uden et forøget ressourceforbrug Intensiv overvågning Ved intensiv overvågning forstås overvågning af bestandsstørrelser. Overvågningen udføres ved en række metoder, hhv. 1. Direkte optællinger (f.eks. orkideerne fruesko og mygblomst). 2. Transekttællinger (visse vandfuglearter). 3. Fangst-genfangst (snæbel)

21 Intensiv overvågning er planlagt hvor: 1. Arten indgår i udpegningsgrundlaget for EF-Habitat eller EF- Fuglebeskyttelsesområder, og 2. Der iøvrigt findes operationelle metoder til og mulighed for at overvåge arten intensivt. Punkt 2 indebærer, at flere arter på såvel Habitat-direktivets Bilag II som Fuglebeskyttelses-direktivets bilag 1 kun planlægges overvåget ekstensivt (stor vandsalamander, odder, lampretter og flagermus samt en række ret almindelige ynglefugle). Omvendt er der arter, der er så relativt lette at registrere antalsmæssigt, at de er planlagt til intensiv overvågning, men med lavere frekvens. Intensiv overvågning kan gennemføres årligt, hvert eller 6. år, afhængigt af forvaltningsbehovet. Som udgangspunkt gennemføres intensiv overvågning årligt (se bilag 1 i programbeskrivelsens del 3) Ved intensiv overvågning registreres et antal baggrundsoplysninger. I visse tilfælde (f.eks. vandløb og damme) tilvejebringes de nødvendige oplysninger (f.eks. vandkvalitet) fra andre dele af NOVANA Ekstensiv overvågning Ekstensiv overvågning af en art gennemføres som kortlægning af artens udbredelse i Danmark. Formålet er at tilvejebringe overvågningsdata der på længere sigt muliggør en metodefast analyse af, hvorvidt arters udbredelse er stabil, voksende eller aftagende i Danmark. Da begrebet 'ekstensiv overvågning' er nyt i artsovervågningssammenhæng er der i bilag 1 i programbeskrivelsens del 3 givet en forholdvis grundig orientering om emnet Effektovervågning Som udgangspunkt gennemføres effektovervågning kun i meget begrænset omfang i forbindelse med naturgenopretningsprojekter (Tøndermarsken, Skjern Å og Vest Stadil Fjord) Artsprogrammet i forhold til behovsopgørelsen I delprogrammet for overvågning af arter er overvågningen konkretiseret i flg. punkter: Overvågning af arter på Habitatdirektivets Bilag II og IV 1 Overvågning af arter på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Anneks I (ynglende arter), samt regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter efter samme direktiv