Vi vil vinde. Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi vil vinde. Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2009"

Transkript

1 Vi vil vinde Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2009

2 2

3 Kræftens bekæmpelse frem mod 2015 Vision Kræftens Bekæmpelses vision er et liv uden kræft Denne vision nås ved at forebygge, at kræftsygdomme opstår give mulighed for helbredelse hjælpe de mennesker, der rammes Mission Kræftens Bekæmpelse vil med sin folkelige forankring og den ekspertise og kompetence, der opnås ved forskning, patientstøtte, forebyggelse og informationsvirksomhed: overvåge og sikre patienternes rettigheder identificere problemer og hindringer rådgive fagligt og politisk anvise mål og løsningsmuligheder fremme og gå i spidsen for udvikling og aktiviteter for at nå målene involvere relevante parter overvåge og registrere resultaterne Strategi Kræftens Bekæmpelse vil frem mod 2015 arbejde for at forbedre situationen for kræftramte og for at optimere alle forhold i kræftforløbet. Kræftforløbet dækker over indsatser og tilbud fra forskning og forebyggelse, over behandling og omsorg til rehabilitering og palliation. Målet gælder både Kræftens Bekæmpelses egen virksomhed og den indsats, det offentlige har ansvar for. Det er to år siden, at Keld Holm mistede sin kone og børnene Christoffer og Sofie deres mor på grund af kræft. Familien valgte straks efter, at moderen havde fået diagnosen, at søge hjælp på kræftrådgivningen i Hillerød. Den hjælp, vi har fået på kræftrådgivningen, har været uvurderlig og været med til, at vi nu kan se fremad igen, siger Keld Holm. 3

4 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2009 indhold Ledelsens beretning 6 Kræftforskning 8 Forebyggelse og dokumentation 20 Patientstøtte 26 Kvalitetsenheden 32 Frivillige 38 Marketing 44 Kommunikation 50 Økonomi 56 Ledelse, udvalg og organisation 82 Forskningsbevillinger 85 Patientforeninger 98 Kræftrådgivninger 99 Redaktion: Kurt Damsgaard (ansvh.), kommunikationschef Jytte Dreier, informationsmedarbejder Design og produktion: Esben Bregninge Design Oplag: Foto: Tomas Bertelsen, Flemming Jeppesen og Colourbox Tryk: Salogruppen ISSN:

5 forord ledelsens beretning Vi vil vinde over kræften Kræftens Bekæmpelse er landets største sygdomsbekæmpende forening. Vi nyder stor respekt og opbakning i befolkningen. Det er vi taknemmelige over. Foreningen har oparbejdet en kæmpe troværdighed gennem ihærdigt og målrettet arbejde. Det betyder f.eks., at politikerne lytter, når vi siger noget. Og når vi gør det, er det altid på baggrund af solid forskning eller erfaringer fra de mange tusinder kræftpatienter, vi hvert år er i kontakt med. I 2007 stillede vi krav om akut kræftbehandling uden unødig ventetid. Det kunne nemlig dokumenteres, at kræftpatienter i gennemsnit ventede 100 dage eller mere, fra de havde henvendt sig til deres praktiserende læge, til de kom i behandling. I dag er den akutte behandling af kræft i Danmark kommet et godt stykke videre. Sygehusvæsenet er blevet bedre. Der er ved at være balance i behandlingsbehovet og udbud. Regionerne er indstillet på at levere varen. Vi er blevet hørt. Nye mål Men målet er langt fra nået. Vi har flere store udfordringer, f.eks.: Vi skal blive langt bedre til at undgå at få kræft. Vi ved en masse om, hvordan vi skal opføre os for ikke at få kræft, men vi mangler viden om, hvordan vi får mennesker til at ændre adfærd. Vi ved, at danske kræftpatienter kommer senere i behandling end patienter i de lande, vi normalt sammenligner os med. En tidlig diagnose kan nemlig bidrage til, at flere bliver helbredt for deres sygdom, og at langt færre kræftpatienter får eftervirkninger af behandlingerne. Færdigbehandlet på hospitalet. Så skulle alt jo være i orden. Sådan er det desværre ikke for rigtig mange kræftpatienter. Mange døjer med smerter, har brug for rehabilitering eller genoptræning eller afklaring på, om man kan gøre noget yderligere. Vi skal have en patientkultur Jeg har i mine 10 år som direktør forsøgt at dreje Kræftens Bekæmpelse mere mod at se verden fra en patients synsvinkel. Vi må og skal have gjort op med lægekulturen, hvor lægen kun kigger på sygdommen. Vi skal have en patientkultur. Patienten skal ses både som den sygdom, han/hun har, og som det hele menneske, det er. Vi skal kunne bevare tilliden. Grundlaget for vores eksistens er håb. Mister vi håbet, mister vi alt. Vi vil vinde over kræften Derfor fortsætter vi kampagnen Vi vil vinde. Vi tror ikke, vi kan udrydde kræft, men at vi bliver i stand til at håndtere sygdommen, så kræft ikke er noget, man dør af, men en sygdom, man dør med. I årsrapporten kan du læse om noget af det, Kræftens Bekæmpelse har udrettet i 2009, og hvad vi vil gøre for at forebygge og bekæmpe sygdommen. God læselyst. Arne Rolighed 5

6 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2009 Ledelsens beretning ledelsens beretning Den akutte behandling af kræft i Danmark er kommet et godt stykke videre. Kapaciteten er blevet øget, og flere patienter kommer hurtigere i behandling. Men vi er ikke i mål. Akut kræftbehandling skal gælde for alle kræftpatienter, og vi skal være sikre på, at de gode takter fortsætter og udbygges til hele kræftforløbet. Kun på den måde kan vi sikre, at tilliden til den danske kræftbehandling bliver opretholdt. T illiden til den danske kræftbehandling har i høj grad været til debat i Store patientgrupper søger i stigende grad information om behandlinger på tværs af grænser og er villige til at gå langt for at bevare håbet om en livgivende behandling. Kræftens Bekæmpelses holdning er klar. Den enkelte patient har krav på, at den enkelte læge tilbyder ham eller hende den bedst mulige behandling, hvad enten det er i Danmark eller i udlandet. I en global verden betyder det, at der i langt højere grad er behov for at undersøge og vurdere de behandlingsmæssige muligheder i udlandet, så kræftpatienterne kan være sikre på, at alle behandlingsmuligheder er forsøgt, og der kan gives klare råd om behandlinger andre steder på kloden. Hvis der findes behandlinger, der er bedre for den enkelte patient ude i verden, end de behandlinger, vi kan tilbyde herhjemme, skal disse behandlinger så vidt muligt importeres til Danmark. Er dette ikke hensigtsmæssigt, skal danske patienter tilbydes behandling i udlandet. Hvis behandlingerne derimod er uden virkning, skal patienterne klart og utvetydigt have besked. Derfor støtter Kræftens Bekæmpelse f.eks. forskningen i regional kemoterapi på Herlev Hospital. Og Kræftens Bekæmpelse vil aktivt gå ind i de kommende drøftelser om videreudvikling af second opinion instansen. Akut kræft I sommeren 2007 besluttede regeringen, at kræft skal behandles akut. Danske Regioner fulgte op med en syvpunktsplan, der skulle sikre hurtig kræftbehandling og start af diagnostik inden for 48 timer fra oktober De politiske udmeldinger blev udmøntet i en aftale mellem regeringen og Danske Regioner om at gennemføre akut kræftbehandling. Aftalen indebar, at der skulle laves forløbspakker for alle kræftformer. Pakkerne skulle omfatte hele forløbet fra mistanke om kræft til endelig behandling og efterbehandling. Alle nødvendige undersøgelser og behandlinger samt patientinformation i pakkerne skulle beskrives på baggrund af nationale kliniske retningslinjer med fagligt begrundende forløbs tider. Kræftens Bekæmpelse har peget på, at pakkeforløb ikke kan stå alene, hvis alle kræftpatienter og alvorligt syge skal behandles hurtigt. Der skal være bedre tilbud om hurtig diagnostik for mennesker, som helt tydeligt er alvorligt syge, men som ikke har typiske symptomer på kræft. De skal have hurtig adgang til for eksempel tværfaglige specialistteams, hvor de kan blive undersøgt. Der er behov for konstant at overvåge indsatsen. Kræftplan III Daværende minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen meddelte i april 2009, at Danmark skal have en ny kræftplan. Kræftens Bekæmpelse ser frem til arbejdet med Kræftplan III, så der forsat vil være fokus på implementering af eksisterende og ny viden til gavn for kræftpatienterne i alle faser af behandlingsforløbet. Kræftens Bekæmpelse er enig i de emner, som ministeren trækker frem som nye indsatsområder, idet forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering har manglet fokus og ikke er udmøntet som anbefalet i Kræftplan I og II. Palliativ indsats (lindrende indsats) er beskrevet i Kræftplan I og II, men intentionerne er endnu ikke indfriet. Det er afgørende, at der i Kræftplan III bliver kort fra ord til handling på disse områder. Kræftens Bekæmpelse har også valgt at pege på andre emner i det første oplæg til Kræftplan III. Det gælder mødet mellem patient og system, hvor de mere bløde værdier er i fokus, hvad enten det drejer sig om patientinvolvering eller sammenhængende patientforløb. Hertil kommer emner som forskning, udvikling og ikke mindst monitorering. Af andre tværgående emner ønsker Kræftens Bekæmpelse at få faglige kerneydelser herunder specielt kirurgi, kommunikation og den svære samtale samt problemstillinger vedrørende social ulighed. Tre fokusområder nye alliancepartnere De store indsatsområder i Kræftplan III ligger i forlængelse af de nye strategiske fokusområder, som Kræftens Bekæmpelse i 2008 afsatte 300 millioner kroner over 10 år. I 2009 har vi sat arbejdet med tre fokusområder i gang: Lev livet Et forskningsprojekt om forebyggelse og livsstil, der skal bidrage til at forbedre det forebyggende arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Et arbejde, hvor Kræftens Bekæmpelse samarbejder med TrygFondens forebyggelsescenter, der er en del af Statens Institut for Folkesundhed under Syddansk Universitet. Fra symptom til behandling Et forskningsprojekt om at opdage kræft tidligst muligt, så en tidlig diagnose kan bidrage til, at flere bliver helbredt for deres sygdom, og at langt færre kræftpatienter får eftervirkninger af behandlingerne. Her har Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse indtil videre uddelt 30 millioner kroner til et nyt forskningscenter for primær kræftdiagnostik ved Aarhus Universitet. 6

7 Rehabilitering og senfølger Et forskningsprojekt om ny viden og brug af denne viden i genoptræningen af kræftpatienter og senfølger efter endt kræftbehandling. Der er etableret et samarbejde med Novo Nordisk Fonden, og det er ved at blive udmøntet. Projekterne bliver for alvor sat i søen i 2010 og giver en række muligheder for at udbygge Kræftens Bekæmpelses netværk af samarbejdspartnere og alliancer i forskningsverdenen. Kræftens Bekæmpelse skaber på denne måde nye muligheder for at påvirke og bidrage til udvikling på kræftområdet, herunder også til at formidle og bruge resultaterne i alle relevante sammenhænge. Ud over disse store satsninger har Kræftens Bekæmpelse afsat en pulje med 75 millioner kroner til en række strategiske indsatsområder, som i de kommende år skal styrke kræftsagen. Det gælder forskning i social ulighed og kræft, en opfølgning på undersøgelsen Kræftpatientens Verden og forskning i blandt andet palliation og senfølger. Det frivillige arbejde Kræftens Bekæmpelse er i de senere år styrket organisatorisk og mandskabsmæssigt i alle regioner for at kunne understøtte det frivillige arbejde i regionsudvalg og i lokalforeninger. Arbejdet vil fortsætte de kommende år, hvor Kræftens Bekæmpelse for alvor skal være synlig på hele Danmarkskortet, og hvor de frivillige i foreningen i endnu højere grad end nu får mulighed for netop at bruge deres kvalifikationer til at skabe værdi for kræftsagen lokalt, regionalt og på landsplan. Denne energitilførsel til arbejdet lokalt skal være med til at opfylde et af Kræftens Bekæmpelses mål om at have frivillige i Denne udbygning af det frivillige arbejde kræver en enorm indsats i hele landet. Det er Kræftens Bekæmpelses mål at være en synlig og aktiv forening i alle dele af Danmark, hvad enten det drejer om den årlige landsindsamling eller den politiske gennemslagskraft i det forebyggende arbejde eller i arbejdet for at forbedre POLITISK SEKRETARIAT Betjening, sammenhæng mellem de politiske niveauer, nye tiltag til foreningens politiske tillidsfolk, hvad enten det drejer sig om hovedbestyrelse, regionsudvalg eller lokalforeninger. Det er nogle af kerneopgaverne i Politisk Sekretariat. Fungerer kræftpakkerne? Har regionsudvalg og lokalforeningsbestyrelserne et forhandlingsgrundlag i politiske spørgsmål? Resultater i 2009 Opfølgning på akut kræft. Indsats i forbindelse med den kommunale og regionale valgkamp udarbejdet redskaber, som de regionale og lokale politikere kunne bruge for at få sat kræftsagen på dagsordenen lokalt. Bidrag til Kræftplan III. forholdene for de kræftramte og deres pårørende. Politisk Sekretariats seks ansatte sikrer sammen med den administrerende direktør og den øvrige ledelse betjeningen af foreningens hovedbestyrelse og forretningsudvalg og bidrager sammen med Kræftens Bekæmpelses formand at få skabt sammenhæng mellem foreningens beslutninger i hovedbestyrelsen, det regionale og lokale politiske niveau samt internationalt. Kræftsagen er højt prioriteret på den nationale, politiske dagsorden. Den prioritering skal fastholdes i de kommende år og skal spredes lokalt, hvis det skal lykkes at sætte fokus på en række af de problemer og udfordringer, som landets kræftpatienter oplever dagligt i deres behandlingsforløb. Det er Kræftens Bekæmpelses rolle f.eks. at pege på de udfordringer, som forebyggelsesarbejdet står overfor, eller som kræftpatienterne fortæller om. Men det er i lige så høj grad Kræftens Bekæmpelses rolle at bidrage til konstruktive løsninger i samarbejde med sundhedsvæsenet og kommunerne, som i den sidste ende kommer den enkelte kræftpatient til gavn. Fokusområder 2010 Samspillet mellem det politiske arbejde nationalt, regionalt og lokalt. Opfølgning på Kræftplan III. Opfølgning på akut kræft. Styring i forhold til Kræftens Bekæmpelses strategiske midler (pulje på 3 x 100 millioner kroner). Forskningen og arbejdet i Kræftens Bekæmpelse At Kræftens Bekæmpelse har høj troværdighed og gennemslagskraft i både ind- og udland er i særdeleshed blevet bekræftet i Det er lykkes at hente store forskningsbevillinger til både Institut for Epidemiologisk Kræftforskning og til Institut for Biologisk Kræftforskning, ligesom patientstøtteafdelingen har fået 50 millioner kroner fra Realdania til udvikling af kræftrådgivningerne i hele landet, og forebyggelsesafdelingen har fået et større beløb til at fortsætte arbejdet med at forebygge kræft, herunder samarbejdet med Trygfonden om forebyggelse af solens skadelige virkninger. 7

8 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2009 millioner kroner uddelte Kræftens Bekæmpelse i 2009 til kræftforskning. Pengene går til forskere, som enten arbejder på Kræftens Bekæmpelses egne forskningsinstitutter eller på 218Kræftforskning landets universiteter. 8

9 9

10 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2009 Institut for Biologisk Kræftforskning H vad sker der i cellen, når raske celler udvikler sig til kræft, og hvorfor svigter kroppens eget forsvarssystem, så kræftcellerne får lov til at vokse? Det er nogle af de spørgsmål, som 115 ansatte i Institut for Biologisk Kræftforskning arbejder på at besvare. Det gør de først og fremmest gennem grundforskning, som giver ny viden om sammenhænge mellem for eksempel cellernes vækstregulering og kræft. Viden, der kan føre til bedre behandlinger af kræft, til tidligere opdagelse af sygdommen og mere præcise diagnoser. Det er et af instituttets store mål at fremskynde overførslen af opdagelserne inden for grundforskning til klinisk brug, så det kan komme patienterne til gavn så hurtigt som muligt. Derfor arbejder mange forskere i tæt samarbejde med de læger, som står over for patienten. Konkret foregår forskningen i laboratorier blandt petriskåle, pipetter, celleprøver og avanceret apparatur. Her kan de ansatte blandt andet studere de genetiske forandringer i kræftcellen og mekanismerne bag immunforsvarets manglende evne til at bekæmpe syge celler. Institut for Biologisk Kræftforskning består af seks afdelinger med hver deres speciale og huser forskere fra hele verden. Den forskning, som finder sted i Institut for Biologisk Kræftforskning, foregår i laboratorier blandt petriskåle, pipetter, celleprøver og avanceret apparatur. 10

11 Modstandsdygtige brystkræftceller slået ned i laboratorieforsøg Hos nogle kvinder sker det, at brystkræftceller udvikler modstandsdygtighed mod antihormonbehandling, og at kræften begynder at vokse igen. I Afdeling for Brystkræft har forskerne fundet ud af, at en kombination af antihormon og behandling rettet mod det såkaldte HER-system måske kan forhindre, at det sker. A ntihormonbehandling kan forhindre brystkræft i at sprede sig og bremse sygdommen hos kvinder, hvor kræftcellerne har spredt sig fra brystet til andre organer. Men desværre oplever nogle, at behandlingen efter en periode hører op med at virke, og der vokser modstandsdygtige kræftceller frem. -Det er hovedparten af brystkræftcellerne, der er hormonfølsomme hos kvinder med hormonfølsom brystkræft. Men der kan være en lille rest af celler tilbage, som ikke rammes af antihormonbehandlingen. Det er ikke østrogen, denne lille rest trækker på, men det såkaldte HERsystem, forklarer Anne Lykkesfeldt, der er afdelingsleder i Afdeling for Brystkræft. Kombinationsbehandling slår alle kræftceller ned I Afdeling for Brystkræft har arbejdet i 2009 blandt andet været rettet mod at finde behandlinger, som effektivt kan bekæmpe de kræftceller, som antihormonbehandlingen ikke kan få has på. Forskerne har i laboratoriet kombineret antihormonbehandling med behandling rettet mod HER-systemet. Behandlingen blev afprøvet på brystkræftceller udtaget fra patienter, og alle kræftceller blev slået ned. -Vi har kun set seks uger frem og ved ikke, hvordan det ville se ud, hvis der var gået længere tid. Men det tyder på, at der kan være noget at hente ved at kombinere de to behandlinger, siger Anne Lykkesfeldt. Man bruger allerede i dag behandlinger, der hæmmer HER-systemet i form af Herceptin til kvinder, som er HER- 2 positive. I modsætning til de nye forsøg gives det sammen med kemoterapi og ikke med antihormon. Kræftforskning I Afdeling for Brystkræft har arbejdet i 2009 blandt andet været rettet mod at finde behandlinger, som effektivt kan bekæmpe de kræftceller, som antihormonbehandlingen ikke kan få has på. 11

12 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2009 Markør forudsiger spredning af kræft Ca. 90 procent af alle dødsfald blandt kræftpatienter skyldes, at kræften har spredt sig. Et vigtigt mål for forskerne i Institut for Biologisk Kræftforskning er derfor at afsløre mekanismerne bag spredning til andre dele i kroppen. En vigtig opdagelse er fundet af proteinet S100A4, som har vist sig at være markør for metastaser. E t af de store problemer ved behandling af kræft er kræftcellernes evne til at sprede sig til andre steder i kroppen. Typisk opdages metastaserne først i de omkringliggende lymfeknuder, og senere spredes kræften via blodbanen til f.eks. lunger, lever, knogler eller hjerne. Hvis kræftcellerne blot voksede på oprindelsesstedet, ville kræft være mindre dødelig. Dels ville færre organer blive ramt af behandlingen, dels ville kirurgen nemmere kunne finde og fjerne alt kræftvæv. I Afdelingen for Molekylær Kræftbiologi undersøger forskerne mekanismerne for kræftvækst og spredning for at afsløre de faktorer og udviklingsveje, som er ansvarlige for metastaserne. Samtidig bliver det undersøgt, om disse faktorer kan udnyttes som prognostiske markører og som mål for behandling. Vigtig markør for spredning Specielt fokuseres der på faktoren S100A4, som ser ud til at spille en vigtig rolle i udviklingen af metastaser. Normalt er det først muligt at finde metastaser, når kræftcellerne vokser ind i det omgivende væv. Men forskere har fundet S100A4 markøren i stor koncentration i tidlige godartede kræftceller, allerede inden den invasive fase sætter i gang. Markøren kan altså forudsige spredning. S100A4 proteinet har vist sig at tiltrække T-celler fra immunsystemet. Proteinet og T-cellerne ser ud til sammen at kunne igangsætte spredningen af kræft. Fordi S100A4 proteinet tiltrækker T-celler kunne det tyde på, at der er en sammenhæng mellem kræftvækst og mobilisering af immunsystemet. Viser måske vejen til fremtidige behandlinger Forsøgene er hidtil blevet udført på mus, men det forventes, at lignende resultater vil kunne ses hos kræftpatienter. Hvis man kunne bestemme S100A4 proteinet i en blodprøve, ville man have et redskab til at bestemme risikoen for spredning af sygdommen i en tidlig fase. Dette kræver mere specifikke og følsomme metoder. I mus, hvor S100A4 proteinet er blevet forhindret i at blive dannet, er både metastase- og tumorudviklingen svækket, hvilket vidner om S100A4's forbindelse med spredning. Blokering af S100A4 med f.eks. antistoffer kan derfor være en fremtidig behandlingsmulighed. Sådanne forsøg med antistoffer er allerede under planlægning. Det er også muligt, at man kan blokere T-cellernes bevægelse mod kræftcellerne og på den måde forhindre spredningen af metastaser. I Afdelingen for Molekylær Kræftbiologi undersøger forskerne mekanismerne for kræftvækst og spredning for at afsløre de faktorer og udviklingsveje, som er ansvarlige for metastaserne. 12

13 Resultater i 2009 Forskere fik udviklet en ny og forbedret metode til at diagnosticere blærekræft. Metoden benytter sig af et sæt af genetiske markører i kræftceller i urinen. Heat shock proteinet 70, Hsp70, er et kræft-relateret stress protein, som beskytter kræftceller mod forskellige former for celledød. Forskere har nu afdækket mekanismen bag Hsp70. Et stort videnskabeligt fremskridt blev opnået ved færdiggørelsen af screeningen af hele det humane genom for komponenter, der overvåger kroppens arvemateriale, samt for nye kræftgener. Specielt ét gen, RNF168 ubiquitin ligase, viste sig at være interessant i forbindelse med beskyttelsen af vores arvemateriale mod DNA skader. Hvilke mekanismer er ansvarlige for spredningen af kræft? Det er blandt andet faktoren S100A4, viste forskning i (Se artikel side 12). Forskere har identificeret nye proteiner, som optræder i forbindelse med brystkræft. Det kan være markører, som i fremtiden kan bruges til at stille en tidligere diagnose af brystkræft. En sjælden undertype af brystkræft, invasiv apokrin kræft, blev i 2009 klart defineret i samarbejde med forskere fra Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning (DCTB) og Japan. Nogle brystkræftceller bliver modstandsdygtige over for antihormonbehandling. Forskere har fundet ud af, at de modstandsdygtige brystkræftceller kan skifte fra østrogenstyret cellevækst til vækst styret af såkaldte overfladereceptorer i form af HER receptorer. (Se artikel side 11). Et stort forskningsområde var også de molekylære mekanismer for cellevækst, reaktionen på DNA skader, og hvordan disse processer bliver ukontrollerede i kræft. En bedre forståelse af disse fænomener vil hjælpe til at finde achilleshælen for kræft. I alt blev der offentliggjort 51 videnskabelige artikler i Instituttet har tre dyreassistent elever, hvoraf to afsluttede uddannelsen i 2009 og 22 ph.d. studerende, hvoraf ni afleverede deres ph.d-afhandling. Derudover har instituttet deltaget i EU Advisory Group on Health Research og i oprettelsen af European Academy of Cancer Sciences, European Partnership for Action against Cancer. Instituttet holdt også symposiet Genetic Instability and Stem Cells in Cancer. Et internationalt advisory board evaluerede to af instituttets afdelingers videnskabelige aktiviteter med et positivt resultat. Kræftforskning Fokusområder 2010 Et projekt med diagnosticering af blærekræft vil fortsætte med forbedre følsomheden af metoden. I samarbejde med et kommercielt firma vil der blive udviklet relevante hjælpemidler til at finde kræftcellerne i urinen. Nye teknologier vil blive taget i brug, når forskerne fortsætter arbejdet med systematisk at kortlægge de komponenter, der er involveret i at beskytte kroppens arvemateriale mod DNA skader. Der vil fortsat blive arbejdet med tidlige og mere præcise diagnoser af brystkræft gennem en række eksisterende og nye markører. Med henblik på, at den enkelte brystkræftpatient kan få den mest optimale behandling, vil der blandt andet blive forsket i at afsløre mekanismer i cellen, der kan forårsage resistens mod hormonbehandling. Der er fokus på de såkaldte kræftstamceller, som er en lille del-population af kræftceller, som er mere modstandsdygtige over for kemoterapi og stråleterapi. Målet er at optimere metoder til at identificere disse specielle stamceller i væv fra ondartede svulster fra hjerne, bryst, æggestok og prostata. Der vil blive arbejdet på at finde metoder til at måle heat shock proteinet 70 (Hsp70) s aktivitetsmekanismer i kræftceller. Det forventes, at resultaterne hurtigt kan udnyttes i kliniske forsøg. Det vil blive højt prioriteret at samle kræfterne med andre europæiske institutioner, som beskæftiger sig med kræftforskning, specielt institutioner, hvor forskning, uddannelse, behandling og omsorg er integreret. Hermed kan man opnå den nødvendige ekspertise og ressourcer. Instituttet deltager fortsat i fire EU projekter. 13

14 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2009 Epidemiologisk kræftforskning H vorfor får vi kræft? Det spørgsmål er grundlaget for arbejdet for mere end 65 videnskabelige medarbejdere i Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. Langt hovedparten af de flere end nye årlige tilfælde af kræft i Danmark skyldes nemlig måden, vi lever på eller kræftfremkaldende påvirkninger fra omgivelserne. I dag kender man årsagen til mindst 35 procent af alle kræfttilfælde. Det drejer sig blandt andet om kræft, der skyldes tobak, stoffer i arbejdsmiljøet, radioaktiv stråling, radon, sol, infektioner, overvægt, forkert kost og for lidt motion. Meget tyder dog på, at helt op mod 80 procent af al kræft skyldes vores livsstil eller med påvirkninger fra miljøet. Det er arbejdet med at øge den samlede viden om årsager til kræft, der primært optager forskerne i instituttet. Hvis man får afdækket de enkelte årsager, vil vi i fremtiden kunne forebygge flere kræfttilfælde end i dag. Mere viden om, hvorfor kræft opstår, kan også være nøglen til at finde mere effektive behandlinger. Andre vigtige dele af forskningen er koncentreret om at finde faktorer - f.eks. samtaler, kostråd og fysisk træning - der i tillæg til den medicinske behandling har betydning for overlevelse og livskvalitet efter en kræftsygdom. Der arbejdes også målrettet på at belyse de fysiske, psykiske og sociale senfølger, som mange kræftpatienter oplever efter behandling. I dag kender man årsagen til mindst 35 procent af alle kræfttilfælde. Meget tyder dog op, at helt op mod 80 procent af al kræft skyldes vores livsstil eller med påvirkninger fra miljøet. 14

15 Ingen stigning i hjernekræft på grund af mobiltelefoner Kræftforskning Der er ikke sket nogen ændring i antallet af hjernekræfttilfælde, siden mobiltelefoner blev allemandseje i 1990 erne. Den nyhed gik verden rundt i december 2009 efter offentliggørelsen af en stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. H vert år får mellem og mennesker fra Sverige, Norge, Finland og Danmark konstateret kræft i hjernen af typerne gliomer eller meningiomer. Ifølge en undersøgelse fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning er det antal stort set uændret, siden mobiltelefoner blev udbredt i 1990 erne. Mens kurven for gliomer har været uændret siden 1974, har der for meningiomer været en lille jævn stigning over hele perioden. Men ingen af stederne ses et knæk opad efter mobiltelefoners indtog i de fire lande. -Hvis der var en sammenhæng, ville vi have set en ændret tendens i tilfældene i den seneste fem-års periode fra 1998 til 2003, da det tager mindst et par år at udvikle hjernekræft. Men vi fandt ikke nogen tydelig ændring, hverken når vi opdelte i køn eller alder, siger ph.d. Isabelle Deltour fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. Der skal stadig holdes øje med udviklingen Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of the National Cancer Institute og er baseret på tilfælde af kræft i hjernen, der er registreret i Sverige, Norge, Finland og Danmark fra 1974 til Det gør det til den hidtil mest omfattende undersøgelse af emnet. Men ifølge Isabelle Deltour er der stadig brug for at holde øje med, om der kan være sammenhæng mellem kræft i hjernen og længere tids brug af mobiltelefoni. -Vi fandt ingen sammenhæng i denne undersøgelse. Det betyder måske, at der ikke er nogen risiko ved at tale i mobiltelefon. Men det kan også betyde, at det tager længere tid end fem-ti år at udvikle kræft i hjernen. Det kan også betyde, at en eventuelt øget risiko er meget lille eller måske kun gælder for nogle særlige grupper af mennesker og derfor ikke kan måles i en undersøgelse, der omfatter hele befolkningen, siger hun. Langtidsopfølgning i gang Der mangler stadig svar på, om daglig brug over mange år og børns brug af mobiltelefoner øger risikoen for forskellige sygdomme. Kræftens Bekæmpelse har derfor startet en undersøgelse, COSMOS, der skal vise, om lang tids brug af mobiltelefoner har en virkning på helbredet danskere har modtaget invitation til at deltage i undersøgelsen. 15

16 Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2009 Fertilitetsbehandling øger ikke risikoen for æggestokkræft Ufrivilligt barnløse kvinder øger ikke deres risiko for senere at udvikle kræft i æggestokkene ved at få fertilitetsbehandling. Det er resultatet af den hidtil største og mest detaljerede undersøgelse om fertilitetsbehandlinger og kræft. H ormoner påvirker udviklingen af kræft i æggestokkene. Det er et velkendt faktum, som har gjort det nærliggende at tro, at der også kan være en risiko forbundet med den relativt kraftige hormonelle fertilitetsbehandling, som stadig flere kvinder gennemgår. Sådan er det heldigvis ikke, viser forskning fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning. -Det er en god nyhed, vi kan sende til alle de kvinder, der er eller har været i behandling for barnløshed. Helt overordnet set viser undersøgelsen ingen sammenhæng mellem hormonel fertilitetsbehandling og risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene, siger seniorforsker Allan Jensen, som er førsteforfatter på undersøgelsen. Undersøgelsen er den største og mest detaljerede af sin art og er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift British Medical Journal. Resultaterne bygger på data for danske kvinder, som i perioden henvendte sig til en fertilitetsklinik for at få hjælp til at blive gravide. Af dem udviklede 156 æggestokkræft i en opfølgningsperiode på gennemsnitligt 16 år. 25 procent af kvinderne blev fulgt i mere end 23 år. Ingen risiko ved mange behandlinger Resultaterne viser, at uanset typen, længden og udfaldet af fertilitetsbehandlingen er det ikke forbundet med nogen øget risiko for æggestokkræft. Det har altså ikke betydning, om man har været igennem en eller 10 behandlinger, eller om man er en af de få, for hvem det ikke lykkes at blive gravid. På trods af den lange opfølgningsperiode er det ifølge Allan Jensen fortsat nødvendigt at følge kvinderne. Det skyldes, at mange af kvinderne ikke har nået den alder, hvor flest rammes af sygdommen. En tidligere undersøgelse har vist, at heller ikke risikoen for brystkræft øges ved fertilitetsbehandlinger. Ufrivilligt barnløse kvinder øger ikke deres risiko for senere at udvikle kræft i æggestokkene ved at få fertilitetsbehandling. Det viser forskning fra Kræftens Bekæmpelse. Forskning i højeste internationale klasse Resultaterne fra Kræftens Bekæmpelse skal være nyskabende og skal kunne måle sig med den bedste internationale forskning. Det opnås ved at kombinere informationer fra de mange befolkningsbaserede registre med interviews med mennesker og unikke samlinger af blod- og spytprøver. Kræftens Bekæmpelse anvender i øjeblikket så forskellige kilder som erhvervshistorier fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), CPR s historiske adresser og slægtskabsoplysninger, miljødatabaser og geografiske informationssystemer. De sundhedsrelaterede registre strækker sig fra psykiatriregisteret, der som verdens eneste register giver information om indlæggelse for psykiatriske sygdomme, til det nationale receptregister. Disse uvurderlige kilder sætter Danmark og det øvrige Norden i en enestående position, når det gælder forskning i årsager til kræft. Det betyder, at blandt andre forskere fra Institut for Epidemiologisk Kræftforskning har kunnet bidrage til den internationale opbygning af viden langt ud over, hvad der svarer til de nordiske landes begrænsede størrelse. 16

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020

Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE

FAKTA OM OG REHABILITERING VED GYNÆKOLOGISK KRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Sundhedscenter for Kræftramte, april 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Den første kræftplan hvad er læren heraf? Cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef Dansk kræftbehandling helt i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark? www.regionmidtjylland.dk Baggrund

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2010. liv uden kræft

Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2010. liv uden kræft Kræftens Bekæmpelses Årsrapport 2010 liv uden kræft Kræftens Bekæmpelse Årsrapport 2010 2 VISION OG 2015 MÅL Kræftens Bekæmpelses vision er et liv uden kræft Denne vision nås ved at forebygge, at kræftsygdomme

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ÅRSBERETNING

KRÆFTENS BEKÆMPELSE ÅRSBERETNING KRÆFTENS BEKÆMPELSE ÅRSBERETNING 2008 KRÆFTENS BEKÆMPELSE ÅRSBERETNING 2008 KRÆFTENS BEKÆMPELSE FREM MOD 2015 VISION Kræftens Bekæmpelses vision er et Liv uden kræft Denne vision nås ved at forebygge,

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver. Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/783 Dato: 4. januar 2011 Udarbejdet af: Sanne Jeppesen E mail: Sanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631252 Notat Betydning

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Introduktionsdag for frivillige Den 3. maj 2016 Vicedirektør Torben Koed

Introduktionsdag for frivillige Den 3. maj 2016 Vicedirektør Torben Koed Introduktionsdag for frivillige Den 3. maj 2016 Vicedirektør Torben Koed Kort om Hjerteforeningen Interesseorganisation med særligt fokus på forebyggelse, patientstøtte og forskning, stiftet i 1962 136.800

Læs mere

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål:

Scan koden og se, hvad de indsamlede penge går til. Svar efterfølgende på nedenstående spørgsmål: Post 1 I løbet af de seneste år har Kræftens Bekæmpelse årligt indsamlet mere end 500 mio. kr., bl.a. via medlemskab, landsindsamling, lotteri, netbutikken, støtte fra erhvervslivet, offentlige tilskud,

Læs mere

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse

Fakta om og rehabilitering ved. Gynækologisk kræft. Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Fakta om og rehabilitering ved Diagnosespecifik forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Jette Marquardsen, Lissi Jonasson og Rikke Daugaard Center for Kræft og Sundhed København, april 2010, revideret maj 2011

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering

Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for. Kræftområdet. 29. maj 2008 kl i Regionernes Hus. 1. Meddelelser og orientering TASK FORCE FOR KRÆFTOMRÅDET Beslutningsreferat af 6. møde i Task Force for Kræftområdet 29. maj 2008 kl. 17.30 20.00 i Regionernes Hus 1. Meddelelser og orientering 1) Sundhedsstyrelsens initiativer vedr.:

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010

Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 Adm. direktør Per Okkels, Danske Regioner: Tale til ØSG seminar den 4. november 2010 28-10-2010 Sag nr. 10/2203 [Indledning] Jeg vil gerne takke for invitationen til at komme og tale her ved jeres seminar.

Læs mere

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner Notat af 31. januar 2011 Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark og de syddanske kommuner I forbindelse med finanslov 2011 er der indgået aftale om en Kræftplan III, hvorved der nu sættes fokus

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Mere skræddersyet behandling til patienterne

Mere skræddersyet behandling til patienterne Af Christian K. Thorsted / Foto Ole Ziegler Dansk CancerBiobank: Mere skræddersyet behandling til patienterne Dansk CancerBiobank skal være med til at forbedre diagnostik og behandling af cancer syg domme

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Danish Comprehensive Cancer Center. et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv

Danish Comprehensive Cancer Center. et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv Danish Comprehensive Cancer Center et fælles nationalt projekt med internationalt perspektiv Hvorfor et DCCC? Udvikling på kræftområdet: 30% flere kræfttilfælde i 2025 Vil øge efterspørgslen på sundhedsydelser

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere