Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Engelsk klassetrin. hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Engelsk klassetrin hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2002

2

3 Indholdsfortegnelse Formål 5 Centrale kundskabs- og færdighedsområder 6 Evaluering 7 Læseplan 8 Emneområder 8 Læseplanens tre forløb 9 1. forløb: klasse 9 2. forløb: hovedskolen forløb: klasse realskolen/gymnasiet forløb: klasse - realskolen forløb: klasse - gymnasiet 15 Kommunikation/grammatik/sprogrigtighed/ordforråd 16 Kommunikative færdigheder 17 Grammatik 17 Hovedskolen 19 Realskolen og Gymnasiet 20 Vejledning 21 Undervisningens indhold 21 Forslag til aktiviteter 22 Forslag til emner 23 Det kulturelle aspekt 23 Arbejds- og samarbejdsformer 23 Kommunikative færdigheder 23 Læsning og læsestrategier 24 Skriftlig fremstilling 25 Sprog og sprogbrug 25 Sprogtilegnelse 27 Praktisk musiske arbejds- og udtryksformer 29 Informationsteknologi 31 Elevpræstationer, klasseprøver og karaktergivning 34 Bilag: Grammatikbetegnelser 35 Fejlindekstabellen 37 3

4

5 Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kan omgås og drage nytte af engelsksprogede oplysninger af både mundtlig og skriftlig art, som de stifter bekendtskab med gennem radio, fjernsyn, internet, ved personlig kontakt, video, aviser mm. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur, samfundsforhold og historie i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse. 5

6 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Engelskundervisningen rummer både en sproglig og en kulturel side, og faget har således både et færdighedsaspekt, et orienteringsaspekt, og et holdningdannende aspekt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at kunne bruge engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel og for at forstå, at sproget er et redskab, som både kan give dem del i værdifulde kundskaber og oplevelser samt muligheder for at udveksle tanker, holdninger følelser osv. Undervisningen tilrettelægges varieret og alsidigt, således at eleverne, i fællesskab og hver for sig, får muligheder for at nå så langt som muligt inden for de enkelte kundskabs- og færdighedsområder. Undervisningssproget bør i videst muligt omfang være engelsk. Kommunikative færdigheder Eleverne skal bruge engelsk til mange forskellige formål. De skal derfor arbejde med: at forstå talt engelsk af forskellige typer og reagere på en måde, der passer til situationen at udtrykke sig hensigtsmæssigt både i samtaler og andre mundtlige fremstillinger at forstå og bearbejde forskellige typer af billedtekster, blandt andet tv- og videoprogrammer at læse tekster som giver information og oplevelse at udtrykke sig hensigtsmæssigt i skriftlige fremstillinger Sprog og sprogbrug Sprogets brug bestemmes af en række forhold som hensigt, situation, afsender og modtager. Eleverne skal derfor arbejde med: sprogets forskellige virkemidler, herunder den betydning det har at udtrykke sig præcist og varieret det engelske sprogs funktion og opbygning, herunder regler om udtale og grammatik ordforrådets afgørende rolle ved brugen af sproget forskelle og ligheder mellem engelsk, dansk og tysk. Sprogtilegnelse Eleverne skal udvikle deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig engelsk. De skal derfor arbejde med: strategier, der understøtter forståelsen af sproget og fremmer sprogproduktionen varierede arbejds- og samarbejdsformer såvel færdighedsmæssige som praktiske, musiske og kreative sider af faget. forskellige medier, informationssøgning, kommunikation og tekstbehandling grammatikker, ordbøger og andre opslagsværker engelsk i tværfaglige sammenhænge 6

7 Kultur- og samfundsforhold Eleverne skal gennem undervisningen få indsigt i kultur- og samfundsforhold. De skal derfor arbejde med: levevilkår, dagligliv, værdier og normer i engelsktalende lande at orientere sig om omverdenen gennem brug af engelsk og derved udvikle deres kendskab til andre kulturer forskellige skrevne og talte tekster, der kan give eleverne oplevelser af de engelsksprogede kulturer forskelle og ligheder mellem de fremmede kulturer og egen baggrund Evaluering Evaluering forstås som vurdering af den enkelte elevs udvikling på forskellige områder. Den er del af en kontinuerlig dialog mellem elev, forældre og lærer og indeholder elementer af tilbagemelding, rådgivning og vejledning, som åbner for nye perspektiver. Som sådan indgår evalueringen i dannelsesprocessen. Eleven og dennes forældre kan ved samtaler med læreren danne sig et indtryk af elevens udvikling i skolemæssig sammenhæng, herunder elevens sociale kompetencer. Der findes forskellige evalueringsformer, der undervejs i skoleåret kan anvendes, når det gælder evaluering af elevernes arbejde. Det kan dreje sig om samtalen mellem elev og lærer, om elevens egen vurdering af sin arbejdsindsats, om rettelser af elevarbejder i form af skriftlig evaluering, og det kan være en kombination af skriftlig og mundtlig evaluering. I løbet af et skoleår bliver der normalt stillet mundtlige og skriftlige opgaver oftest efter gennemgang af et bestemt stofområde. Disse opgaver vil indgå i bedømmelsen af elevens præstationer og være en del af den samlede evaluering. Evalueringen ligger i forlængelse af undervisningen og afspejler, i hvilken grad eleven har tilegnet sig viden, færdigheder eller kompetencer idet der tages højde for hele spektret fra gengivelse af viden til selvstændig, problemløsende anvendelse af de områder, eleven har arbejdet med i undervisningen. Den er således også et instrument for læreren til at sikre, at undervisningens mål er nået. Dokumentation Med udgangspunkt i læseplanens indhold er læreren forpligtet til at kunne fremlægge dokumentation for elevernes mundtlige og skriftlige præstationer. Det betyder, at læreren gør sig notater om elevens mundtlige fremlæggelser og opbevarer relevante skriftlige opgaver fra årets løb. Ud over, at dette er en støtte for læreren i sin samlede vurdering af elevens præstationer, har dokumentationen også betydning for de retsvirkninger, som er forbundet med oprykningsbeslutninger. 7

8 Læseplan Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens progression i tre forløb. Engelskundervisningen skal dog betragtes som et samlet hele fra 5. klasse til 9./10.klasse. De tre forløb dækker over undervisningen i 5./6. klasse - mellemtrinnet 7./8. klasse - hovedskolen - realskolen/gymnasiet 9./10. klasse - hovedskolen - realskolen - gymnasiet Muligheden for en glidende overgang mellem de tre skoleformer tilgodeses gennem en differentiering, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. Emneområder klassetrin Familie, daglige rutiner, bolig, mad, indkøb, skole, interesser/fritid, ferier, højtider. Emner som i forvejen er kendte, og hvor hovedsigtet er at etablere et generelt, anvendeligt ordforråd, som sætter elever i stand til at føre en samtale på engelsk om helt almindelige dagligdags emner klassetrin Ungdomskulturer, unges levevilkår i engelsktalende lande, historiske forhold, uddannelse/erhverv, hobbies/fritid, fremtiden/science fiction, medier. Emner, hvoraf en stor del i forvejen vil være kendt, men også emner som udvider elevens vidensområde. Det er stadig et væsentlig sigte at etablere et større og mere præcist ordforråd i tilknytning til nye emneområder klassetrin: Ungdomskulturer, uddannelse, erhverv, nyheder, current issues - fx kloning, genteknologi, fremtidssamfundet, britisk og amerikansk kultur som de finder udtryk i litteratur og massemedier. Elevens omverdensviden udvides og ordforrådet skal følge med, således at kommunikation med den engelsksprogede verden muliggøres. 8

9 Læseplanenes tre forløb Læseplanen indeholder angivelse af forskellige emner fra 5.klasse til 9./10. klasse. Undervisningen skal dog betragtes som et samlet forløb. Undervisningen bygger på, at eleverne fra dansk og tysk allerede har en kunnen, viden og erfaring med hensyn til at lære, til sprog og dets brug, til begreber, og til forståelse af deres omverden. 1. forløb: klasse Hovedvægten lægges på det mundtlige arbejde. Emneområderne skal behandles dels konkret, dagligdags og virkelighedsnært, men appellere til elevernes fantasi. Kommunikative færdigheder Eleverne skal arbejde med: lyttefærdighed, bl.a. gennem brug af video, lydbånd og lærerens fortælling opbygning af klasseværelsessprog, fx indøvelse af en række faste vendinger. brug af sprog i situationer, hvor sprog og handling knyttes sammen gennem imitation, kommunikationslege, rollespil, sange, rim og remser udvikling af spontan lytte- og talefærdighed ved at kommunikere med andre elever parvis og i mindre grupper læsning af sprogligt enkle tekster, ofte med støtte i billeder og lydbånd at eksperimentere med skriftsproget, fx i form af billedtekster, ordlister, enkle breve, beskrivelser og meddelelser. Sprog og sprogbrug Elevernes nysgerrighed og sproglige opmærksomhed er udgangspunkt for sammenligninger mellem dansk, tysk og engelsk sprog og sprogbrug. Der arbejdes med områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning, ordforråd og den grammatik, som er nødvendig for elevernes udtryksfærdighed. Sprogtilegnelse Eleverne udvikler deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Dette sker ved, at de: benytter engelsk mest muligt forsøger at gøre sig forståelige, selvom deres sproglige formåen ikke slår til gætter kvalificeret, fx i forbindelse med lytte- og læsetekster. arbejder med grammatik og vokabularprogrammer på computeren Kultur- og samfundsforhold Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår, først og fremmest i Storbritannien og USA. 9

10 I de valgte emneområder er der taget udgangspunkt i det nære og genkendelige såsom familien og dens daglige rutiner, boliger, tøj, mad, indkøb, skoler, dyr, interesser, fritid, ferier og højtider og de fleste af emnerne giver umiddelbar mulighed for at drage sammenligninger til egne forhold. Både tekst- og billedmaterialer, herunder video, bør afspejle den engelsktalende verdens kulturer. Elementer fra engelsksproget børnekultur inddrages, fx sange, rim og remser, lege, danse, spil og fortællinger. 2. forløb: Hovedskolen I hovedskolens engelskundervisning lægges der mest vægt på den mundtlige del. Hovedformålet er her, at kommunikationen lykkes, hvorfor det er vigtigt, at der bliver talt så meget engelsk som muligt, og at dansk kun bruges i meget begrænset omfang, hvor dette skønnes absolut nødvendigt. Der må ses stort på den grammatiske korrekthed, og den skriftlige del af engelskundervisningen træder i baggrunden, idet kommunikativ engelskundervisning, bør foretrækkes. Det er vigtigt, at eleverne tør udtrykke sig, idet de i et enkelt sprog arbejder med at kunne fortælle om dagligdags ting og at kunne indgå i samtaler omkring problemstillinger fra deres egen verden. Elevernes kendskab til engelsksproget musik- og filmverden kan være en naturlig del af undervisningen. Lette undervisningsfilm og frilæsningsbøger bør inddrages, ligesom bogsæt fra Centralen for Undervisningsmidler kan være et supplement eller en erstatning for de kendte undervisningssystemer. IT skal inddrages i undervisningen. Specielle hensyn på de enkelte klassetrin: 7. klasse Eleverne er i en ny sammensætning. Ved lette rollespil og beretninger fra deres eget liv findes niveauet for det kommunikative fællesskab. Der arbejdes på at udvikle det enkelte barn, så kommunikationsniveauet højnes klasse Der skal tages hensyn til den enkelte elevs ønske om og mulighed for at fortsætte på realskolen ved at tilbyde ekstra arbejde indenfor den skriftlige del af engelskundervisningen. Der arbejdes stadig på, ud fra den enkelte elevs standpunkt og ønske, at højne kommunikationsniveauet. Det er nødvendigt, at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs niveau. 10

11 10. klasse I løbet af 10. klasse arbejdes der hen imod, at eleverne er i besiddelse af kommunikative færdigheder, der gør det muligt for dem at beskrive sig selv og stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer indenfor kendte emner og situationer. Der arbejdes med sprogligt enkle tekster. Der læses enkle skønlitterære og sagprosa tekster evt. med støtte i lyd og billedmedier. Der uddrages informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb - eksempelvis videofilm. Computeren inddrages i forbindelse med informationssøgning og kommunikation. I arbejdet med sprogtilegnelsen må eleverne opfordres til at bruge det engelske sprog selv om den sproglige formåen ikke altid slår til. Det er her vigtigt, at eleverne har mod på at gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning. Eleverne skal have haft mulighed for at arbejde med ordbøger, således at de også ad denne vej kan søge hjælp. Øvelser i pararbejde er vigtige, idet det er en af mulighederne for at træne sit aktive engelske ordforråd. Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår i Storbritannien og have fået et indblik i ungdomskulturen på baggrund af arbejdet med musiktekster, blade, film, tv og internet. Nogle af de valgte emner bør have forbindelse med erhvervslivet. 2. forløb: klasse Realskolen og Gymnasiet Generelt: De to skoleformers undervisning afsluttes med eksaminer, hvis værdi anerkendes i såvel Danmark som Tyskland. Undervisningen på eksamensskoler må derfor, ud over de under hovedskolen nævnte oplevelsesaspekter, indeholde mere krævende discipliner som retskrivning, grammatik, fonetik og mundtlig og skriftlig fremstilling. Der tilstræbes parallelitet i undervisningens indhold på 7. og 8. klassetrin i realskole og gymnasium, mens 9. og 10. klassetrin adskilles ved, at realskolens undervisning afsluttes med realeksamen, og gymnasiet på disse klassetrin tilstræber en undervisning, som på højt niveau giver eleverne mulighed for personlig og faglig udfoldelse og udvikling. Sproget som et mundtligt og skriftligt anvendeligt kommunikationsmiddel er i centrum. Ved anvendelse af de forskellige emner bør der tages hensyn til elevernes alder og forudsætninger. Der arbejdes med tekster, som i bred forstand beskæftiger sig med engelsktalende områder. Hovedvægten ligger klart på britiske tekster, men også andre store sprogområder som USA, Australien, Afrika eller Asien kan inddrages. Der lægges vægt på at skabe situationer, hvor engelsk sprogbrug er nødvendig (pararbejde, gruppearbejde, spil), ligesom relevante skriftlige opgaver indføres gradvist. I begyndelsen af 7. klasse forudsættes et begrænset kendskab til skriftlig engelsk fremstilling, hvorfor opgaver må tilpasses den enkelte elevs niveau. Igennem forløbet undervises såvel i mundtlig fremstilling som i formelle krav til den skriftlige fremstillingsform. Hovedvægten ligger her på den frie formulering. 11

12 Kommunikative færdigheder Eleverne skal arbejde med: lyttefærdighed, bl.a. med forskellige varianter af britisk og amerikansk engelsk samtalefærdighed i mange forskellige situationer, fx gennem dramatiseringer, rollespil og simulationer og andre par- og gruppeaktiviteter færdighed i at kunne give en sammenhængende mundtlig fremstilling, fx i form af korte redegørelser og referater at uddrage informationer fra forskellige typer af billedtekster, fx illustrationer, plakater, collager, tegneserier, video og andre elektroniske medier læsefærdighed ved brug af forskellige teksttyper inden for skønlitteratur og sagprosa, fx fortællinger, sangtekster, drama, annoncer, brochurer og opskrifter skrivefærdighed så de kan formulere sig mere sammenhængende og give udtryk for fantasi og oplevelser, fx i form af breve, beskrivelser og meddelelser. Sprog og sprogbrug Der arbejdes med at udbygge ordforrådet inden for de angivne emner. Der rettes særlig opmærksomhed mod ord og vendinger, der ofte giver anledning til misforståelse. Der arbejdes med områder inden for udtale, rytme, intonation, stavning og grammatik, som har størst betydning for, at kommunikationen lykkes. Der arbejdes med forholdet mellem sprogets form og funktion. Sprogtilegnelse Eleverne skal arbejde med strategier, der fremmer mundtlig kommunikation, fx omskrivning ved hjælp af andre ord lyttestrategier læsestrategier, herunder skimming og skanning skriveprocessen og dens faser: førskrivning, nedskrivning, bearbejdning og anvendelse, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling anvendelse af ordbøger og andre hjælpemidler arbejde med selvkorrigerende software til indøvelse af ordforråd og grammatik Eleverne styrker deres sprogtilegnelse ved at opsøge og udnytte de muligheder, der er for at bruge engelsk både i og uden for skolen. Kultur og samfundsforhold Eleverne skal arbejde med kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Hovedvægten lægges fortsat på Storbritannien og USA. 12

13 I behandlingen af emnerne går man nu fra det nære og genkendelige til forholdene i engelsktalende lande. Man forsøger dog stadig at drage sammenligninger til egne forhold. Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx musik, blade, film og tv-serier. Det vil være en meget stor fordel, hvis eleverne kan komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, pennevenner eller møde med udlændinge i og uden for skolen. 3. forløb: klasse Realskolen Sproget som et kommunikationsmiddel er i centrum med øgede forventninger til en forholdsvis præcis og nuanceret brug af og bevidsthed om sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt og med større grad af medansvar og medbestemmelse. Kommunikative færdigheder Eleverne skal arbejde med: lyttefærdighed gennem møder med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner læsning og bearbejdning af forskellige typer tekster såsom nyhedstekster, reklamer, noveller, digte, sangtekster mv. forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika at skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer. Sprog og sprogbrug Eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande. Der arbejdes med forskellige tale- og skriftsprog. I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der med teksternes opbygning, sammenhæng og disponering. I videst muligt omfang bør der bruges tekstprogrammer. 13

14 Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser. Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejdet som i mundtlig og skriftlig fremstilling. Sprogtilegnelse Eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig engelsk. Eleverne arbejder med: strategier, der fremmer mundtlig kommunikation læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler. Kultur og samfundsforhold Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Sammenligninger med danske og tyske forhold indgår naturligt i dette arbejde. Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger. I arbejdet inddrages historiske og geografiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold. I løbet af 10. klasse udbygger eleverne deres viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, herunder forskelle og ligheder mellem de fremmede kulturer og egen kultur. Forskellige teksttyper fra engelsksproget ungdomskultur inddrages, fx tidsskrifter, musiktekster, film og tv. Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande. Eleverne bør få mulighed for at komme i kontakt med andre, hvor brugen af engelsk er en reel nødvendighed, fx gennem skolekontakt, elektronisk post, studieture, udvekslingsrejser eller møde med udlændinge i og uden for skolen. Der arbejdes med søgning på internet og Cd-rom bruges som supplerende materiale. 14

15 3. forløb: klasse Gymnasiet Sproget som kommunikationsmiddel er i centrum med forventninger til en stadigt mere præcis og nuanceret brug og bevidsthed af sproget. Eleverne skal have mulighed for at møde et stort udbud af alderssvarende tekster, emner og aktiviteter. De arbejder efterhånden mere selvstændigt og med større grad af medansvar og medbestemmelse. Målet med dette forløb er, at eleverne forberedes på overgangen til gymnasiets overbygning ( årgang) og de krav de bliver mødt med her. Kommunikative færdigheder Eleverne skal arbejde med: lyttefærdighed gemmen møder med engelsk brugt som modersmål i forskellige regionale og sociale varianter og som internationalt kommunikationsmiddel mundtlig sprogfærdighed, fx gennem referater, fremlæggelser og foredrag samt ved at tage del i samtaler, diskussioner og debatter, efterhånden også om mere abstrakte emner. læsning og bearbejdning af forskellige typer tekster såsom nyhedstekster, reklamer, romaner, noveller, digte, sangtekster mv. forskellige medier og informationskilder, fx databaser, tidsskrifter og leksika at skrive længere sammenhængende tekster, fx i form af redegørelser, analyser, fortællinger og debatindlæg, hvor indhold og stil søges afpasset efter læser og formål forskellige præsentationsformer, fx redegørelser og dramatiseringer eller præsentation ved hjælp af plancher, lydbånd, video og computer. Sprog og sprogbrug Eleverne udvikler deres sproglige bevidsthed for at kunne benytte sproget relevant i forhold til situationen, fx i overensstemmelse med gængse sociale omgangsformer i engelsktalende lande. Der arbejdes med forskellige tale- og skriftsprog. Der lægges igennem forløbet stadig større vægt på forskellene mellem skriftsprog og talesprog. I forbindelse med skrevne tekster arbejdes der i stadig stigende grad med problemformulering, informationssøgning, teksternes opbygning, sammenhæng og disponering. Arbejdet med et præcist og varieret ordforråd udvides i takt med de emner og situationer, som undervisningsindholdet kræver. Der arbejdes med de synonymer, faste vendinger og visse kulturbundne udtryk, der oftest giver anledning til misforståelser. Der arbejdes med centrale grammatiske områder, fx ordklasser, kongruens, ordstilling, verbernes former og funktioner, pronominer, retstavning og tegnsætning. Arbejdet med grammatik integreres så vidt muligt i såvel tekstarbejdet som i mundtlig og skriftlig fremstilling. 15

16 Sprogtilegnelse Eleverne styrker deres bevidsthed om, hvordan de tilegner sig og bruger engelsk. Eleverne arbejder med: præsentationsformer, der fremmer mundtlig kommunikation, eksempelvis fremlæggelse og diskussioner læse- og lyttestrategier i forbindelse med tekstarbejde og informationssøgning skriveprocessen og dens faser, fx ved hjælp af elektronisk tekstbehandling brugen af ordbøger, grammatiske oversigter og andre hjælpemidler med henblik på at kunne imødekomme de stadigt stigende krav til sprogrigtighed. Kultur- og samfundsforhold Eleverne udbygger deres viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. Sammenligninger med danske og tyske forhold indgår naturligt i dette arbejde. Emneområderne kan fx være: unges levevilkår, medier, skoleliv, fritidsliv, arbejdsliv, natur og miljø samt aktuelle problemstillinger. I arbejdet inddrages historiske, geografiske og, i bred forstand, politiske perspektiver for at belyse nutidige kultur- og samfundsforhold. I løbet at 10. klasse udbygger eleverne deres viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande, herunder forskelle og ligheder mellem de fremmede kulturer og egen kultur. I denne sammenhæng inddrages forskellige teksttyper fra engelsksproget kultur, fx litteratur, tidsskrifter, musiktekster, film og tv. Der arbejdes med skønlitteratur, som kan give eleverne indsigt i levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande. Arbejdet med skønlitteratur gøres gradvist mere analytisk/metodisk med henblik på at skabe et grundlæggende kendskab til de forskellige genrer og deres karakteristika. Kommunikation/Grammatik/Sprogrigtighed/Ordforråd klassetrin Eleverne kan danne enkle spørgsmål og svar, korte fremstillinger (skriftligt og mundtligt) af læste tekster, stave almindeligt forekommende ord og udtryk, anvende disse, ental/flertal, nutid/datid/fremtid klassetrin Eleverne kan bruge almindelige omgangsformer, og har et centralt ordforråd i forbindelse med nære/genkendelige emner. Eleven kan stave hyppigt forekommende ord og vendinger og har kendskab til centrale områder i grammatikken: ordklasser, ental/flertal, spørgsmål/ svar, verbernes tider og ord til ord opslag. 16

17 klassetrin Eleverne har et tilstrækkeligt/præcist ordforråd i forbindelse med gængse emner/problemstillinger, ordklasser, ordstilling, verbernes former og funktioner, kongruens og retstavning. Kommunikative færdigheder klassetrin Eleverne er i stand til at forstå og udtrykke enkle sætninger, spørgsmål og svar, om nære og genkendelige emner. Eleverne kan følge CD-rom, TV og radio på engelsk (standarddialekt) om nære, forudsigelige emner. Eleverne kan læse korte og sprogligt enkle (ofte bearbejdede) tekster og søge information i simple sagtekster. Eleverne kan skrive enkle, korte tekster om nære og genkendelige emner, som har været behandlet i klassen klassetrin Eleverne kan forstå og videregive information om dagligdags ønsker og handlinger. Eleverne er i stand til forstå hovedindholdet af video-tv-radiooptagelser og videregive indholdet. Eleverne kan præsentere et forberedt emne mundtligt og i forskellig skriftlig form (fx kort stil, rapport, brev) Eleverne er i stand til at læse, forstå og gengive indholdet i lettere tekster, skønlitterære såvel som sagprosa klassetrin Eleverne er i stand til at forstå engelsk i standarddialekt i såvel mundtlig som i skriftlig form. Eleven er i stand til at abstrahere fra/forstå de mest alment forekommende varianter. Eleverne kan deltage i diskussioner om kendte emner og give udtryk for sine holdninger og følelser i forbindelse hermed. Eleverne er i stand til at fremlægge analyser af såvel skønlitterære tekster som sagprosa. Grammatik Generel/indledende bemærkning Eleverne skal i begynderundervisningen ikke lære den elementære grammatik, men den nødvendige. Det vil sige den grammatik, som er nødvendig for elevernes kommunikative brug af sproget på det sproglige niveau, de befinder sig på. Kravene til sprogrigtighed/grammatikforståelse stiger naturligvis gennem de forskellige klassetrin og også således, at kravene er større i realskolen end i hovedskolen, og større i gymnasiet end i realskolen. 17

18 Det er som udgangspunkt vigtigt, at grammatikken ikke læres for sin egen skyld, men som et væsentligt led i kommunikation. Det vil sige, at udgangspunktet for undervisningen bør være at få eleverne til at forstå grammatikken i kommunikationssituationen og ikke at få dem til at lære grammatikregler udenad. Der vil dog være elementer i grammatikken, som ikke kan forstås, og som må læres udenad (eksempelvis uregelmæssige verber). Stiløvelser og øvesætninger indgår i den indledende indlæring, men vægten i grammatikindlæringen bør lægges i den frie formulering i f.eks. skriftlige arbejder. Undervisningen tilrettelægges således, at fagene tysk, dansk og engelsk gensidigt understøtter hinanden i grammatikindlæringen - der drages sammenligninger imellem de tre sprogs grammatikker. Der bør arbejdes med en fælles terminologi og de latinske betegnelser. Mellemtrinnet/Hovedskolen Ved slutningen af 6. klassetrin må der forventes, at de elever, som skal fortsætte på realskolen/ gymnasiet, har et grundlæggende kendskab til: verbalkongruens verbernes simple tider substantivernes regelmæssige former den simple sætningsdannelse klassetrin - realskolen/gymnasiet I klasse arbejdes primært med: Uregelmæssige verber. substantivernes forskellige former genitivdannelse verbernes former og hovedtider adjektiver småadverbier og mådesadverbier pronominer, relative og personlige bestemte og ubestemte artikler sætningsdannelse, alm. fremsættende, spørgende og nægtende passive sætninger Ved afslutningen af 8. klasse forventes eleverne i fri formulering (mundtlig og skriftlig) at kunne anvende disse grammatikelementer klasse - realskolen/gymnasiet. Disse klassetrin sigter mod realeksamen og optagelse/overgang til gymnasiets overbygning ( årgang), og undervisningen rettes niveaumæssigt naturligt mod dette mål. Der arbejdes fortsat med grammatik, fonetik samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Skoleforeningens bestemmelser angående antal klasseprøver, sværhedsgrad, indhold og længde skal efterkommes. (Se bilag) Dertil kommer et antal skriftlige arbejder som er 18

19 nødvendige for indlæringen af grammatikken. Der skal arbejdes med læse-/skrivestrategier, som sætter eleven i stand til at arbejde selvstændigt med grammatikken i fri formulering. Ved afslutning af 10. klasse i gymnasiet laver læreren en screening af den enkelte elevs grammatikforståelse. (Denne danner bl.a. grundlaget for det videre arbejde i overbygningen) i 10. klasse bør minimum 3-4 skriftlige arbejder rettes efter Fejlindekstabellen, som den er beskrevet i papirer fra IPTS. (Se bilag) I hele forløbet arbejdes der med følgende elementer: Substantiver: ental, flertal, genitivdannelse Verber: kongruens tiderne brugen af udvidet tid versus simpel tid modalverberne Adjektiver: bøjning brugen af Adverbier: konstruktion af mådesadverbier, brugen af, placering af småadverbier, placering af gradsadverbier sætningsadverbier Sætningskonstruktioner: alm. fremsættende sætninger spørgende sætninger nægtende sætninger Pronominer: relative personlige possessive Præpositioner: almindeligt forekommende præpositionelle sammensætninger. Ved afslutningen af 10. klasse forventes eleverne i fri formulering (mundtlig og skriftlig) at kunne anvende disse grammatikelementer sikkert. Hovedskolen I hovedskolens engelskundervisning lægges der mest vægt på den mundtlige del. Det er vigtigt, at eleverne her lærer at gøre sig forståelige indenfor ganske enkle hverdagssituationer. Hovedformålet er her, at kommunikationen lykkes. Det er vigtigt, at eleverne stadig tør udtrykke sig, idet de arbejder med i et enkelt sprog at kunne fortælle om dagligdags ting, omskrive sætninger, og stille enkle spørgsmål. 19

20 Den mundtlige del af undervisningen bliver det væsentlige, og den skriftlige del af engelskundervisningen træder derfor i baggrunden. Det er af stor vigtighed, at eleverne taler så tydeligt som muligt, men den grammatiske korrekthed træder i baggrunden. Det er vigtigt, at der bliver talt så meget engelsk som muligt, og at dansk kun bruges til forklaringer, hvor dette skønnes absolut nødvendigt. Realskolen og Gymnasiet Målet for engelskundervisningen er, at eleverne opnår en funderet grundviden om de engelsktalende lande og det engelske sprog. Eleverne skal, når de arbejder med en tekst, ikke blot kunne forstå indholdet, men også have en sproglig kompetence, der gør det muligt mundtligt at gøre rede for tekstens indhold samt anvende denne viden i en skriftlig udtryksmåde. Da eleverne skal beherske den skriftlige udtryksmåde, lægges der stor vægt på den grammatiske korrekthed. Den mundtlige udtryksfærdighed er den vigtigste, og undervisningen bør tilrettelægges således, at eleverne opnår den størst mulige sikkerhed i omgangen med det engelske sprog. Ved slutningen af 10. klasse har eleverne opnået kendskab til den engelsktalende del af verden og har stiftet bekendtskab med både historiske og kulturelle problemstillinger. Eleverne kan hente informationer fra en tekst og forholde sig til det saglige indhold og give udtryk for deres meninger. De har endvidere erhvervet sig sikkerhed i brugen af ordbøger. De har arbejdet både intensivt og ekstensivt med tekster. Realskolens undervisning i 10. klasse afsluttes med realeksamen. Ved afslutningen af 10. klasse i realskolen afholdes en skriftlig prøve. Dette kan enten være Guided Textwork eller en Reading Comprehension Text. Prøvens varighed er på 3 timer, og der må anvendes ordbog til løsningen af opgaverne. Dansk/engelsk og engelsk/dansk. I gymnasiets 10. klasse arbejdes målrettet hen imod overgangen til gymnasiets overbygning. 20

21 Indledende bemærkninger til vejledningen Det er vigtigt for undervisningen i engelsk at forstå elevernes udgangspunkt. For elever i det tyske skolesystem, hhv. det danske skolesystem er engelsk andet sprog, hvorimod det for eleverne i det sydslesvigske skolesystem er tredje sprog. Slutmålet for undervisningen i det sydslesvigske skolesystem er, at eleverne er mindst ligeså fagligt/sprogligt dygtige som eleverne i det tyske skolesystem, hhv. det danske skolesystem. Forskning i fremmedsprogstilegnelse tyder på, at der ikke er væsentlig forskel i indlæringsmetoder i andet sprog og i tredje sprog, forsåvidt at modersmålet er fast forankret. Erfaringer fra det sydslesvigske skolesystem viser dog, at der kan være tale om betydelig interferens fra dansk/tysk i tilegnelsen af engelsk. Den væsentligste metode til at imødegå dette er et udstrakt samarbejde mellem dansk, tysk og engelsk. Dette samarbejde kan eksempelvis udformes som tematiske tværfaglige projekter, men for selve sprogtilegnelsen er det væsentligt, at fokus er rettet mod sammenligninger mellem de tre sprog, specifikt med henblik på at udvikle en forståelse hos eleverne af ligheder og (især) forskelle på de tre sprog (idiomatik og grammatik). Vejledning Elevernes forudsætninger, når de starter på undervisningen i engelsk i femte klasse, er ændrede idet de, allerede inden undervisningen er begyndt, har truffet sproget i forskellige sammenhænge. Den nye informationsteknologi har bragt engelsk tættere ind på deres hverdag. De har et større kendskab til engelsk end tidligere, men der er stor forskel i elevernes sproglige forudsætninger og deres erfaring med engelsk. For at undervisningen i 5. klasse kan opleves som en succes af alle elever, må en række principper tilgodeses: undervisningens indhold skal bygge på konkrete dagligdags og virkelighedsnære emneområder undervisningen skal foregå i en tryg atmosfære, så eleverne tør og har lyst til at anvende det, de lærer det må betragtes som naturligt at eleverne laver fejl elevernes selvtillid i begynderfasen prioriteres højere end sproglig præcision der bør være hyppige skift mellem forskellige organisationsformer. Undervisningens indhold Eleverne er ikke sproglige nybegyndere. Udgangspunktet må tages i elevernes kendskab til dansk og tysk (ligheder og forskelle), elevernes generelle forståelse af omverdenen samt deres allerede indarbejdede arbejdsvaner og -metoder. Fra den tidligere dansk- og tyskundervisning 21

22 kender eleverne de færdigheder, der også er centrale i fremmedsprogsundervisningen: lytte, imitere, se, tale, læse og skrive. Forslag til aktiviteter Mange elever i 5. klasse kan stadig godt lide at lege og der bør derfor i startfasen lægges stor vægt på de musiske og kreative aktiviteter, fx kommunikative lege med enkelt ordforråd, spil, små dialoger og rollespil. Arbejdet med sprog og handling er centralt. Eleverne kan lytte og farve, lytte og tegne, lytte og udføre handlinger, lytte efter informationer, lytte til en god historie, digte med på historier. De kan arbejde med sange og remser. Vægtningen af fagets forskellige discipliner må ske under hensyntagen til de enkelte elevers sproglige forudsætninger. En udstrakt brug af visuelle hjælpemidler, fx video, tegninger, billedstof, konkrete genstande og eleverne selv, må foretrækkes. Det er vanskeligt for eleverne at læse engelsk i begyndelsen fordi skriftsproget ikke er lydret. Det er derfor vigtigt, at læsning ikke indføres for tidligt i forløbet. Det er hensigtsmæssigt at arbejde med lytte/læseaktiviteter som introduktion til den første læsning. Med udstrakt brug af lydbånd/cd, også som støtte i forbindelse med tekstlæsning, vil alle, og hermed også de svage læsere, dog få god hjælp til forståelse af indhold og udtale. At lytte er en vigtig aktivitetsform. Det gælder både når det drejer sig om lærerens tale, fortælling og oplæsning og om brug af bånd/cd og video. Den autentiske lyd benyttes i stigende grad til at bringe dagligliv og sprog ind i klasseværelset, og ikke mindst videoprogrammer er særdeles egnede undervisningsmidler. Her får eleverne hjælp til forståelsen gennem situationer samt personernes kropssprog og mimik, og de stifter bekendtskab med de kulturer, hvori sproget indgår. Forståelse prioriteres højt, og derfor må der tages udgangspunkt i helheder, hvorefter der evt. arbejdes med sætninger, ord og former. Eleverne bør lære sætningsmønstre, der sætter dem i stand til at tale om sig selv og til at stille spørgsmål til hinanden. Eleverne skal til stadighed opmuntres, så de tør gætte. Samtidig er det vigtigt, at eleverne forstår, at der ikke for hvert dansk eller tysk ord findes et engelsk og omvendt. Skrivning kan være afskrivning fx i forbindelse med elevernes fremstilling af plancher eller billedordbøger. Men eleverne kan også eksperimentere med at skrive små breve eller historier. Der bør arbejdes så meget som muligt på engelsk. I starten ved at læreren i størst muligt omfang taler engelsk, men accepterer, at eleverne henvender sig på dansk. På den måde udsættes eleverne for den størst mulige mængde af sproget, og de vænnes samtidig til, at i engelsktimerne taler man engelsk. 22

23 Forslag til emner Valg af emner bør tage udgangspunkt i det nære og genkendelige Arbejdet med ordforråd kan organiseres i grupper af ord, fx: alfabetet, tallene, farverne, familien, kroppen, tøjet, klasseværelset, årstider, måneder, ugedage, klokken, højtider, mad og opskrifter, dyrene, hus og have, mit værelse, forretninger, varer, hobby og ferie. Nye ord, som ikke findes konkret i klassen, kan præsenteres ved hjælp af billedkort, og ordene kan trænes med lege som Memory og billedlotteri, eller eleverne kan lave deres egne billedbøger, plancher og billedordbøger. Det kulturelle aspekt Eleverne møder med et forhåndskendskab til den engelsktalende verden. Gennem arbejdet med aktiviteter, billeder, lyd og video og tekster kan begynderundervisningen i engelsk give eleverne mulighed for at få større viden om og forståelse af folk og kultur i engelsktalende lande og oplevelse af engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. Ikke mindst den senere mulighed for brug af internet vil vise børnene i hvor høj grad det er vigtigt at kunne gøre brug af det engelske sprog. Arbejds- og samarbejdsformer I begynderundervisningen lægges grunden til de arbejds- og samarbejdsformer, som skal kendetegne den videre engelskundervisning. Der er opstået ændrede lærer/elevroller i takt med udviklingen og læringsbegrebet i fremmedsprogsundervisningen, bl.a. fordi øget elevaktivitet og variation er sat i fokus. Det sker fx i form af mere par- og gruppearbejde, hvor eleverne kan få bedre tid til og mulighed for at træne og udvikle deres sproglige evner. Valg af arbejdsform er vigtig. Undervisningen bør organiseres som en vekselvirkning mellem fællesarbejde, gruppe- og pararbejde og individuelt arbejde. Pararbejde i stedet for klasseundervisning aktiverer alle elever, og eleverne kan fx sættes til at udføre kommunikationsspil/lege eller rollespil to og to, eller de kan arbejde med hånddukker. Det giver tryghed blot at tale med naboen, fremfor at alle i klassen ser på den, der taler. Der kan veksles mellem klasseundervisning med fælles gennemgang eller præsentationer, lytning, imitation og pararbejde eller værkstedsaktiviteter, hvori der indgår kreative elementer. Det er vigtigt, at der fra starten bruges tid på at opbygge gode arbejds- og samarbejdsvaner. Kommunikative færdigheder At arbejde task-centered Eleverne skal i undervisningen opleve, at de har brug for engelsk, og at det er sjovt, spændende og udfordrende at bruge sproget. Derfor skal arbejdet med opbygningen af de kommunikative færdigheder bestå i, at eleverne kommer i situationer, hvor de skal bruge engelsk til at løse opgaver eller tasks, fx til at gennemføre praktiske og kreative handlinger. Ofte vil disse aktiviteter indeholde elementer, der kombinerer et indholdsmæssigt problem 23

24 med et sprogligt problem. Derved opnås en kommunikativ situation, hvor der er noget, man skal snakke om, men hvor der også er fokus på det sproglige. I en klasseundervisning, hvor samtalen foregår mellem læreren og én elev ad gangen, får eleverne for lidt sproglig træning. Kommunikative aktiviteter kræver og skaber en samtalestruktur, hvor alle taler med mange. Der kan arbejdes i par eller i grupper, eller eleverne kan gå rundt mellem hinanden i klassen, og tale med hinanden ud fra en opgave. Udvikling af elevernes talesprog Elevernes sprog udvikler sig ved at blive brugt, men alle eleverne tilegner sig ikke de samme sproglige elementer ved at arbejde med den samme kommunikationssituation. Nogle elever vil tilegne sig bestemte ordforrådsmæssige elementer, andre elever helt andre. Nogle elever vil tilegne sig visse grammatiske elementer sammen med de ordforrådsmæssige. Andre igen deres helt egen kombination af ordforrådsmæssige, strategiske og grammatiske færdigheder. Det vigtige er, at alle elever gennem aktiviteten møder udfordringer og styrkes i deres lyst til at bruge engelsk. Den grundlæggende struktur for elevernes tilegnelse af sproglige erfaringer er pararbejdet, der gradvis udvides til at omfatte samtale med flere samtidige samtalepartnere i stadig mere komplekse situationer og om stadig mere abstrakte emner. Det er her vigtigt, at eleverne skifter samarbejdspartner så ofte som praktisk muligt. Erfaringer viser, at eleverne ved mødet med skiftende partnere undgår at fejl, som en enkelt elev laver, efterhånden overtages af den anden elev. Læsning og læsestrategier Det er væsentligt, at eleverne fra starten bliver bevidste om, hvorfor de læser, og at de indstiller deres læsning efter dette formål, nøjagtig som de gør det på dansk og tysk. De væsentlige strategier, som eleverne får behov for at arbejde med, vil være: Skimming, hvor eleverne hurtigt lader øjnene løbe ned over teksten for at få fat i hovedindholdet, fx vil næste uges tv-programmer ofte blive læst på denne måde. Skanning, hvor eleverne leder efter en bestemt oplysning. Når de fx leder efter den udsendelse i tv programmet, som de plejer at se, bruges denne læsestrategi ofte. I praksis vil læsestrategier ofte blive anvendt som en kombination af forskellige læsemåder: Romaner og noveller, som læses for oplevelsens skyld, eller længere tekster, som eleven skal have overblik over, læses så hovedindhold og nogle detaljer huskes. En opskrift eller en brugsanvisning kræver en læsemåde, hvor der lægges mærke til alle enkeltheder. Ligesom det kræver en intensiv læsemåde, når man i uddannelsesøjemed læser en tekst for at sætte sig grundigt ind i den. 24

25 En yderligere strategisk færdighed, som spiller sammen med disse læsestrategier, vil være, at eleverne bliver bevidste om, hvornår de skal slå op i en ordbog, og hvornår de skal lade være. Dette forhold hænger sammen med den måske allervigtigste strategi for tekstarbejdet og undervisningen generelt: at bevare evnen, modet og lysten til at gætte. Skriftlig fremstilling. Ved arbejdet med den skriftlige fremstilling har vi de seneste år set en større interesse for skriveprocessen, hvor man tidligere i første række interesserede sig for det færdige produkt. Skriveprocessen opdeles ofte i fire hovedfaser: en indledende planlægning, en nedskrivning, en bearbejdning og en anvendelse. Der sker naturligvis ofte en vis overlapning mellem de tre første faser, så eleverne planlægger og bearbejder under nedskrivningen. I den indledende fase finder eleverne frem til nogle centrale aspekter af indholdet, som de formulerer i nøgleord eller sætninger. Disse organiseres, således at teksterne får en logisk opbygning og naturlig sammenhæng. Det vil ofte være en fordel, at eleverne sammen laver denne indledende planlægning. Dette kan ske klassevis, gruppevis eller parvis. Eleverne skal vænnes til at bruge tid til den meget vigtige planlægningsfase. Nedskrivningen af det første udkast til teksten skal helst ske uden for mange ophold og sidespring for at finde ud af stavning, grammatik og ordvalg, da det kan hæmme en flydende sammenhængende formulering. Eleverne foretager den første bearbejdning med de hjælpemidler, som er til rådighed. Næste fase i bearbejdningen vil være lærerens og/eller kammeraternes respons, hvor teksten kommenteres, og hvor der stilles forslag til forbedringer. Derefter bearbejder eleven/eleverne teksten yderligere. En sådan grundig bearbejdning vil forhåbentlig føre frem til en endelig tekst, som undervejs er blevet forbedret både indholdsmæssigt og sprogligt. Sprog og sprogbrug Hvorfor lære om sprog? Eleverne lærer engelsk for at kunne bruge det til at få viden og oplevelser og for at kunne kommunikere med mennesker, som ikke taler dansk eller tysk. Arbejdet med engelsk sprog og sprogbrug kan hjælpe dem til at lære sproget. Når læreren søger at gøre eleverne bevidste om den systematik, der eksisterer for sproget og dets brug, hjælper han dem til at lære at bruge sproget bedre. Det er derfor vigtigt at integrere bevidstheden om sproget med den færdighedsmæssige og funktionelle del af sproget. Eleverne skal ikke lære sproglige regler for at kunne dem på remse, men de skal opmuntres til at arbejde med sproget og dets brug på en sådan måde, at deres nysgerrighed vækkes, og de bliver opmærksomme på de sproglige virkemidlers betydning for indholdet af det som kommunikeres. 25

26 Grader af bevidsthed Elevernes bevidsthed om, hvordan sproget fungerer, og hvordan det bruges opbygges gradvist. Bevidstheden er således et relativt begreb, idet man kan være mere eller mindre bevidst om noget. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at selv de lavere grader af bevidsthed bidrager til at styrke elevernes sproglige udvikling. Eleverne har fx ofte en mere eller mindre sikker fornemmelse af, om en sætning eller et ord er korrekt. Både i dansk, tysk og engelsk skal eleverne udbygge deres bevidsthed om sprog og sprogbrug, fx om sprogenes systematik, virkemidler, og de variationer, som det sproglige udtryk giver mulighed for. Sproglige fænomener Eleverne er nødt til at arbejde med ordforråd, ordklasser, sætningsled og sprogbrug for at blive bevidste om forskellige sproglige fænomener. Arbejdet med ordforråd indebærer bl.a., at de gør erfaringer med, hvordan ordene får deres betydning i samspil med hinanden, og fx kender til over- og underbegreber samt synonymer og antonymer. De skal kunne identificere de bøjelige ordklasser og præpositioner samt vise, at de har viden om disse ordklassers vigtigste kendetegn. At de er bevidste om sprogets brug vil sige, at de ved at både det talte og det skrevne sprog bruges forskelligt i forskellige situationer og til forskellige formål. Desuden skal de forstå, at sprog varierer efter regionale, sociale og aldersmæssige forhold. Hertil hører fx forskellene på britisk og amerikansk engelsk. Først praksis - så teori I første række gælder det ikke om at undervise eleverne i bevidsthed om sprog, men om at give dem lejlighed til at gøre nogle sproglige erfaringer. Øvelse gør ikke automatisk mester. Fremgangsmåden: Præsentation > øvelse > brug kan derfor ikke anbefales. Rækkefølgen bør være: først meningsfuld brug af sproget, så en blanding af gennemgang/drøftelse, øvelse og brug (kontrolleret og fri) med opmærksomhed på formen samt feedback til eleverne om deres brug. Et sprogligt fænomen bør derfor ikke præsenteres for eleverne som en grammatisk regel før de har mødt det i en række varierede sammenhænge gennem deres kommunikative brug af sproget. En sammenfatning af fænomenet har da til formål at skabe overblik, og for eleverne skal det helst have karakter af en aha-oplevelse. Sammenligninger mellem engelsk, dansk og tysk. Der er områder, hvor elevernes bevidsthed om dansk eller tysk kan overføres mere eller mindre direkte. I slutningen af det 1. forløb kan der arbejdes med ordklasser og de vigtigste sætningsled samt med semantiske over- og underbegreber, fx animal (cow, horse, dog.) I de senere forløb kan arbejdet fx vedrøre betydningen af kropssprog i mundtlige kommunikationssituationer og betydningen af præcision og variation i brugen af sprog. 26

27 Faste udtryk (idioms) vil i nogle tilfælde kunne oversættes, mens andre udtryk ikke findes parallelt på de tre sprog. Yderligere kan eleverne blive bevidste om, at brugen af sprog varierer efter formål, modtager og situation, og at ords betydning afhænger af den sammenhæng, de indgår i. Endeligt, at der er forskelle imellem skrift- og talesprog og imellem forskellige typer af tekster og de sproglige former, som karakteriserer dem. Sprogtilegnelse At lære at lære engelsk Eleverne skal både forstå og bearbejde et sprogstof, før det bliver en del af deres eget sprog, og der er således tale om en gradvis proces, hvor den enkelte elevs engelsk udvikler sig ved, at han danner og afprøver hypoteser om, hvordan sproget fungerer. Hypoteser skal forstås bredt, det vil sige som formodninger, der oftest vil være gæt eller intuitive fornemmelser, men de er ikke fuldstændigt tilfældige, selvom de måske lyder sådan. Eleverne prøver at gætte sig frem og forsøger at vurdere, om deres formodning bekræftes eller afkræftes. Hypotesedannelse Når en elev fx siger: He swimmed, er der næppe tale om en tilfældig fejl, men det afspejler elevens foreløbige hypotese om, hvordan man tidsbøjer engelske verber. På udtaleområdet er der ofte en del automatisk overførsel dansk eller tysk fx udtaler mange elever three med et t som i det danske tre. På alle klassetrin vil man kunde finde eksempler på blandingsformer eller fejl, da elevsproget er et sprog på vej. Eleverne kan afprøve deres hypoteser for at få dem bekræftet eller forkaste dem. Forskellige former for samtaler giver mange velegnede muligheder for at afprøve hypoteser. Læreren skal sørge for, at det sprog eleverne møder gennem de mangeartede tekster er rigt og varieret, men vigtigst er det, hvad eleven foretager sig med teksterne og sproget. Kun ved elevens aktive bearbejdning kan det nye sprogstof integreres med det gamle, således at der bliver tale om en tilegnelse. Det er også væsentligt at involvere eleverne i mange forskellige arbejdsformer. Det skaber afveksling i undervisningen, og samtidig vil nogle arbejdsformer være ideelle til hypotesedannelse og andre til hypoteseafprøvning. Sprog udvikles, når eleven tør afprøve sine ideer i et trygt miljø, og når eleven har brug for sproget. Det vil sige, at eleven klart skal kunne se formålet med den aktivitet, han engageres i. Holdninger til elevsprog og fejl Det er væsentligt, at læreren forholder sig til elevens sprog som en helhed, og ikke bare til fejlene. For at give eleverne selvtillid som sprogbrugere og fx få dem til at gætte kvalificeret, er det nødvendigt, at læreren opmuntrer alle forsøg, også dem, der ikke lykkes. Det er et naturligt og nødvendigt led i den sproglige udvikling at begå fejl. 27