valgfrit besvær omsorgsmad tæt på hjemme kulturmad kursusblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "valgfrit besvær omsorgsmad tæt på hjemme kulturmad kursusblad"

Transkript

1 valgfrit besvær omsorgsmad tæt på hjemme kulturmad kursusblad nr august Kost & Ernæringsforbundet

2 leder Tjek leverandøren Ansvaret for maden er kommunens, selvom den har valgt at overlade det praktiske til en privat leverandør. De kunne have tabt det hele på gulvet Hammel kommune køkkenet, medarbejderne, madproduktionen og troværdigheden. Men så galt går det ikke, for nu har kommunen langt om længe besluttet sig for at skifte leverandør. Kokken og Konditoren har været til stort besvær for kommunen, det fremgår af artiklen Frit valg til besvær i Hammel, her i bladet. Men forhåbentlig har det også været en lærestreg, der kan bruges både af Hammel og andre kommuner til at sikre en solid madleverance i fremtiden. Det bliver der brug for i forbindelse med nye virksomhedsformer i de kommende storkommuner. Hammel har forsøgt at sikre sig. Med en fin kontrakt og krav til både prisen, arbejdsmiljøet og madkvaliteten. Men de har ikke kikket deres leverandør tilstrækkeligt efter i sømmene. Og de har frem for alt sluppet både ansvar og kontrol undervejs. Og dermed sat både medarbejderes trivsel og borgernes tilfredshed med maden fra kommunen på spil. Uanset om en kommune har egen produktion, holder hus med flere fritvalgsleverandører eller har budt maden ud på private hænder, så er det politiske ansvar kommunens. Og for at leve op til det, så skal kommunen følge med i driften: lever maden op til kommunens mad og måltidspolitik. Trives medarbejderne og ikke mindst får de deres løn. Alt sammen har det knebet med i Hammel. Og Kost & Ernæringsforbundet har ikke mindre end to gange indgivet en konkursbegæring af den private leverandør. Det har kommunen overset. Måske synes Hammel ikke længere, den har ansvar for køkkenets arbejdsforhold. Men det har den, hvis den vil sine borgere vel. Så betaler det sig nemlig at holde på gode medarbejdere til at lave mad. Og Hammel vil borgerne det godt, ser det ud til. Da Kokken og Konditoren havde gennemført en brugerundersøgelse, der viste, at borgerne ikke var tilfredse med maden, opsagde kommunen kontrakten med leverandøren. Brugerundersøgelser er et godt barometer for tilfredsheden. Og køkkenets arbejdsmiljø. Er arbejdsforholdene i orden, og trives medarbejderne, laver de god mad. For at sikre kvaliteten er det også nødvendigt at invitere kostfaglige medarbejdere med i et madpolitisk samarbejde. Hvis kommunen vil noget med maden selvfølgelig. F.eks. profilere sig på forebyggelse og sunde borgere. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen Køkkenfolk i støbeskeen. En grisobasovitz er en livsnyder, siger de på restauranten med samme navn. Samtidig med at lave dejlig mad til gæsterne, vil de gerne motivere de unge, der arbejder i restaurantens køkken, til en ny start på livet. Læs mere på side 23. forsidefoto: henrik frydkjær Fødevaredatabanken i ny udgave Fødevaredatabanken med oplysninger om madvarernes næringsindhold er kommet i en ny version. Fødevaredatabanken følger nu retningslinierne i de nye nordiske næringsstofanbefalinger. Det har blandt andet betydet en ny måde at beregne indholdet af energi, A-vitamin og E-vitamin. Desuden er der medtaget mere specifikke oplysninger om kulhydrater, fedt og aminosyrer. Indholdet af kulhydrater i en fødevare angives f.eks. både som det totale indhold af kulhydrater, men også som kostfibre, stivelse, naturligt sukker og tilsat sukker. Ligesom der foruden det totale indhold af fedt, er angivet hvilke typer fedtsyrer, der er i varerne. Dog er indholdet af transfedtsyrer ikke med i tabellen. Der er samtidig føjet nye varer til fødevaredatabanken. Det gælder især nye typer brød og pålæg, frugt og grønt. Fødevaredatabanken indeholder i dag oplysninger om næringsindholdet i mere end varer, og flere vil komme til efterhånden. 1 En duft af renhed. Der er masser af kulturforskelle i duft, skriver magasinet Psykologi:»Europæerne foretrækker opvaskemiddel med citronduft. Det giver os en fornemmelse af renhed. Amerikanerne forbinder renhed og opvaskemidler med duften af æbler. Mens japanerne gør rent med duften af kamfer en duft som europæerne forbinder med mølkugler.«3

4 side Anbefalinger til gravide Hvad skal man spise, når man er gravid, skal man tage tilskud, hvor meget skal man tage på og hvad med kaffe og alkohol, spørger Ernæringsrådet. Og svarer selv på spørgsmålene i bogen Kost og graviditet. Ernæringsrådet satte sig for at vurdere de kostråd, der i dag gives gravide og konkluderer, at der er flere områder, hvor der er behov for at justere på de officielle råd. Eksempelvis anbefales normalt et tilskud af folinsyre på 400 mg, som er med til at forebygge neuralrørsdefekt hos fosteret. Men tilskuddet skal tages, allerede mens man planlægger at blive gravid, og det gør de færreste. Ernæringsrådet mener derfor, der skal gøres en indsat for at fore forbedre forebyggelsen, eventuelt ved at berige fødevarer med folinsyre. Ernæringsrådet foreslår desuden, at man råder overvægtige til at tabe sig, før de bliver gravide, da overvægt øger risikoen for komplikationer under graviditeten og i forbindelse med fødslen. Tilskud af jern, skal gives tidligt i graviditeten og mængden skal tilpasses behovet, da både for meget og for lidt jern er uheldigt. Endelig foreslår Ernæringsrådet et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin om dagen. Ernæringsrådets rapport kan hentes på hjemmesiden. 1 tegning: hanne bartholin Cikorie er ikke ren erstatning Planten cikorie kan både forbedre dyrevelfærden og begrænse brugen af medicin til svin, hvis den tilsættes foderet, I gamle dage blev cikorie brugt som erstatning for kaffe. Nu har ny forskning vist, at planten også kan være til nytte på andre måder. Cikorie kan forbedre smag og lugt af svinekød. Og dermed kan den gøre kastrering af orner overflødig. Orner kastreres nemlig ofte alene for at forhindre ornelugt, da ornelugt kan give afsmag til kødet, skriver økologi.dk. Kastration er et stort indgreb, og det vil derfor være en stor gevinst for dyrevelfærden, hvis det kan klares med at sætte cikorie til foderet, siger Knud Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening. Cikorie har samtidig en positiv virkning på svinedysenteri, da planten kan regulere sygdommen uden brug af antibiotika køkkenliv

5 n hen Kejserens nye tallerken»må jeg anbefale kammuslinger serveret på et leje af skorzonerrodspuré,«foreslog tjeneren kokken Keld Koplev, der var i byen for at spise fint det vil sige mad af høj kvalitet.»den er jeg med på,«svarede han, og så en svingende tallerken fuld af de små lækre kammuslinger for sit indre blik, fortæller han til Politiken. I ventetiden stillede han sin gode gammeldags sult med et par skiver brød. Og det var klogt. For»dybt nede i bunden af en meget smuk, japanskinspireret porcelænsskål lå, i majestætisk ensomhed, en eneste, lille, uanseelig kammusling anbragt på en gang mosede skorzonerrødder.«næste kulinariske oplevelse angik wasabimarinerede kikærter, hvor kokken fik serveret»siger og skriver fire kikærter, der blev fastholdt i hver sit verdenshjørne af en næsten japansklignende kalligrafi med soja.«så også denne gang måtte Kjeld Koplev gå sulten hjem fra sit restaurantbesøg.»det er ikke kvalitet,«konkluderer han. Det er ganske enkelt fup og fidus. 1 Stress gør kvinder fede Dårligt arbejdsmiljø, skilsmisse, sygdom eller andre belastende situationer får kvinder til at tage på. Ikke fordi de trøstespiser eller holder op med at motionerer, men fordi stress i sig selv bevirker, at der ophobes mere fedt i kroppen. Det viser en undersøgelse af mere end kvinder i alderen fra 40 år til overgangsalderen, skriver magasinet Psykologi. Vægtøgningen er særligt farlig for kvinder efter overgangsalderen. Når østrogenniveauet falder, vil fedtet sætte sig på maven. Og det er rigtigt skidt, fordi fedtet da også sætter sig omkring de indre organer og øger risikoen for hjertekarsygdomme, skriver magasinet. Psykologerne foreslår kvinderne at motionere, men også at lære sig afspændingsteknikker. 1 Vitaminer med slik Mens debatten om vitaminberiget slik og læskedrikke er på sit højeste herhjemme, kan man blandt andet i Schweiz gøre det omvendte, nemlig købe vitaminer med slik. Nestlé har pakket vitaminer til hele dagen 12 forskellige vitaminer og 5 mineraler ind i hvid chokolade, som sælges i børnevenlige hapser på apoteker og drogerier. 5

6 siden hen Læser du dit fagblad Danskere læser fagblade som aldrig før, mens aviserne læses stadig mindre. Det er en af konklusionerne i en rapport fra Kulturministeriet om danskernes kultur og fritidsaktiviteter. 40 procent af danskerne over 15 år læser fagblade og tidsskrifter hver uge. For seks år siden var det kun 16 procent. Til sammenligning læser 56 procent af danskerne dagligt avis. Mens 20 procent sjældent eller aldrig læser et dagblad. Undersøgelsen kan læses på kulturministeriets hjemmeside: tegning: stinne jensen Merkonomuddannelsen bevares Det er stadig muligt at tage en merkonomuddannelse, hvis man har en erhvervsuddannelse eller mindst to års erhvervserfaring. I den nye model for uddannelsen kan man blive merkonom ved at tage fire VVUmoduler (videregående voksenuddannelse). Desuden skal det være muligt at udbygge de fire moduler med yderligere to og blive akademimerkonom. 1 Søvnløse kyllinger Har kyllinger brug for otte eller bare to timers sammenhængende søvn i døgnet? Det strides fjerkræbranchen og Dyrenes Beskyttelse om. Fakta er, at kyllingefarmerne i godt halvandet år har fået tilladelse til at omgå dyreværnslovens bestemmelse om, at kyllinger skal have otte timers sammenhængende hvile. Og har i stedet kunnet nøjes med at slukke lyset i stalden i fire timer. Avlerne begrundede ønsket om den kortere hviletid med, at det er for hårdt for kyllingerne at stå stille i otte timer på strøelse, der ætser deres trædepuder til åbne sår. Strøelsen bliver nemlig ikke skiftet i kyllingernes korte levetid på ca. 35 dage. Til gengæld går det ud over kyllingernes bentøj, hvis de kun får få timers søvn ad gangen. I de vågne timer æder de nemlig så meget mad, at deres ben ikke kan bære dem. Så fire eller otte timers søvn, ser altså mest ud til at være et spørgsmål om pest eller kolera. Det er det i hvert fald så længe, man vil have omtrent slagtekyllinger i én og samme stald. Og de skal nå at blive slagteklare på bare 35 dage. 1 6

7 Børn til tiden Det er sommer og det mærkes. På vejret, på humøret, på de mange is og på feriehistorierne. Både vores egne og dem, der står i avisen. Nogle af historierne i sommer har handlet om hvor let eller svært det er at få børn. På naturlig vis. Eller kunstigt. Børn fødes der nemlig også mange af præcis om sommeren, bekræfter Mogens Nygaard Christoffersen fra Socialforskningsinstituttet. Og det er de planlagte børn, der bliver født om sommeren, hvor der i forvejen står ferie på programmet for både mor og far. Så kan de give deres ønskebarn den optimale start i livet, siger Mogens Nygaard Christoffersen til Kristeligt Dagblad. Og planlægning er alfa og omega, hvis alting skal gå op i en højere enhed. Og det er der nogen, der synes, det skal. Koste hvad det vil. De unge vil gerne have tidsbestemte børn, så det passer ind i deres program, forklarer Karsten Pedersen, cheflæge på Århus Privathospital og næstformand i Dansk Fertilitetsselskab. Ofte er de midt i 30 erne og har bevidst ventet med at få børn, til det passer ind i deres arbejdsplaner, huskøb og alt muligt andet. Og nu, hvor de så er klar, skal det være med det samme. Inden det måske er for sent, tilføjer han. For mens gennemsnitsalderen for førstegangsfødende for ti år siden var 25 år, så er den i dag 30. Og erfaringen viser, at så er familien klar, ja mere end klar til ønskebarnet. De er utålmodige. Derfor oplever fertilitetsklinikkerne i øjeblikket en klar tendens til, at stadig flere kvinder kun forsøger at blive gravide i få måneder, inden de kontakter en fertilitetsklinik for at få frugtbarheden undersøgt. Når jeg fortæller, at de sandsynligvis vil blive naturligt gravide indenfor få uger eller måneder, siger de, at det handler om planlægning, fortæller Karsten Pedersen. Og det ender da også med, at lidt mere end halvdelen af dem, der henvender sig til klinikken i Århus, vælger kunstig befrugtning selvom de ikke fejler noget. Der sker noget med moderne menneskers rettighedstænkning, skriver Kristeligt Dagblad i en leder: Mennesket bliver sin egen gud, der bestemmer, hvornår og hvordan og hvor mange børn, der skal fødes. Og kan det ikke lade sig gøre ad naturlig vej, må man kunne betale sig til det. Helst hurtigt. Om det er i orden eller ej at blive kunstigt befrugtet, hvis ikke man er ufrugtbar, det er et etisk spørgsmål. Det er straks mere alvorligt, at frugtbarheden hos både mænd og kvinder faktisk er faldende. Mænds sædkvalitet er nu så dårlig, at det nærmer sig den kritiske grænse for at få børn, siger sædcelleforsker Niels Erik Skakkebæk til Information. Og det skyldes miljøpåvirkninger. Vi omgiver os med et hav af giftige stoffer, der påvirker hormonbalancen og ødelægger sædkvaliteten. Det må vi holde op med. Hvis det skal blive til noget med de børn i tide. 1 Tekst: Mette Jensen 7

8 Frit valg til besvær i Hammel arkivfoto: lars bahl 8

9 Kokken svarer ikke Fritvalgsleverandøren Kokken og Konditoren blev et besværligt bekendtskab for Hammel Kommune og Kost & Ernæringsforbundet. Kokken og Konditoren kunne ikke levere varen i Hammel Kommune. I maj besluttede økonomiudvalget i den østjyske kommune, at kontrakten med den private madleverandør ikke skal forlænges, når den udløber med udgangen af Det skete på indstilling fra socialforvaltningen, som var grundigt træt at skulle spille rollen som vagthund overfor Kokken og Konditoren. Det hjalp nemlig ikke noget. Kokken og Konditoren reagerede ikke mærkbart på klager over pludselige menuafvigelser, stærkt svingende madkvalitet, forsinkelser og upræcise leverancer. Spørgsmålet er, om Hammel Kommune ikke burde have kigget Kokken og Konditoren nøjere efter i kortene, da man indgik kontrakten på levering af al mad til hjemmeboende pensionister og plejecentre ca. 170 dagsportioner frost- og varmholdt mad med virkning fra 15. november To konkursbegæringer Man kunne for eksempel have spurgt sig for i de ansattes organisation. Kost & Ernæringsforbundet har to gange måttet skride til at indgive konkursbegæring mod Kokken og Konditoren. Første gang i 2003, mens det enkeltmandsejede firma havde adresse i Kjellerup og altså umiddelbart inden, kontrakten med Hammel blev indgået. Vi rykkede gentagne gange for et tilgodehavende til et medlem. Både i denne og i en senere sag oplever vi, at indehaver Claus Roste holder op med at svare på skriftlige henvendelser. Jeg har en fornemmelse af, at årsagen til tavsheden er likviditetsproblemer. Men i Kjellerup-sagen endte vi med at tilbagekalde konkursbegæringen og indgå et forlig, som sikrede vores medlem en betaling på knap kr., fortæller jurist Jørgen Juel, Kost & Ernæringsforbundet. Kort efter, at Claus Roste havde overtaget hele den kommunale madlavning i Hammel og de ni kommunalt ansatte medarbejdere, opsagde han gennem sin arbejdsgiverforening HTS overenskomsten med Økonomaforeningen, nu Kost & Ernæringsforbundet. Claus Roste ønskede at overgå til hovedoverenskomsten mellem Horesta og RBF, hvilket først kunne ske pr. 1. april 2005, når overenskomsterne med Kost- og Ernæringsforbundet udløb. Når en overenskomst opsiges til bortfald, opsiges også de medarbejdere, der arbejder efter den i henhold til de individuelle varsler, Funktionærloven giver dem. Medarbejderne har efterfølgende krav på afregning af tilgodehavender, men her var Claus Roste ikke så hurtig på aftrækkeren. Der opstod et efterslæb af manglende pensionsbidrag og feriepenge for fire medarbejdere. Hertil kom en manglende fratrædelsesgodtgørelse til den ledende økonoma Margrethe Hammershøj, som Claus Roste fyrede et par måneder efter, at han havde overtaget kontrakten. Tegn på insolvens Kost & Ernæringsforbundet rykkede gentagne gange for beløbet hos Claus Roste og hans organisation, men fik ikke andet svar, end at HTS fastholdt opsigelsen af overenskomsten. Forbundets advokatfirma, Elmer & Partnere, sendte i marts en incassoskrivelse til Kokken og Konditoren med et samlet krav på ca kr. Til slut i brevet skriver advokat Peter Breum:»Jeg er opmærksom på, at der løbende og længe har været korrespondance vedrørende ovenstående problemstillinger. Derfor er det vigtigt for mig at få Deres klare melding om, hvorvidt De erkender at skylde beløbene, og om De er i stand til at betale disse.«meldingen kommer aldrig. Herefter indgiver advokaten konfortsættes næste side t Tekst: Carsten Tolbøll køkkenliv

10 Konditoren er tavs t kursbegæring mod Kokken og Konditoren til Skifteretten i Silkeborg. Eftersom Claus Roste ikke har protesteret mod det opgjorte krav, konkluderer forbundets advokat, at den manglende betaling må skyldes insolvens. Forbundet anmelder samtidig kravet over for Lønmodtagernes Garantifond. Endelig kommer der livstegn fra Kokken og Konditoren. Dagen før det berammede skifteretsmøde anmoder Claus Roste gennem sin advokat om udsættelse af konkursbegæringen i 10 dage. Hans begrundelse er, at han har et beløb til gode fra Hammel Kommune, som er stort nok til at afværge konkursen. Kost & Ernæringsforbundet går med til udsættelsen, og pengene falder om end ikke til tiden, så i starten af maj, som er et par uger over fristen. Men alt dette vidste Hammel Kommune intet om. 1 Hammel Kommune fik ikke at vide, at Kokken & Konditoren var begæret konkurs. Det havde indehaveren ellers pligt til at informere om ifølge sin kontrakt. Kokken og Konditoren opnåede ikke kontrakten i Hammel gennem en normal udbudsrunde. Virksomheden var i starten godkendt som fritvalgsleverandør og som sådan den eneste konkurrent til det kommunale Hammel Industrikøkken. Køkkenet havde en overkapacitet, som gjorde, at det nok var rentabelt, men dyrt at drive. Da så Kokken og Konditoren kom ind i billedet og overtog en del af kunderne, blev kommunens køkken en dårligere forretning, idet vi ikke var i stand til at reducere udgifterne tilsvarende. Det var baggrunden for, at ideen opstod: lad Kokken og Konditoren overtage al madlavning gennem en virksomhedsoverdragelse. Sådan siger Rolf Thomsen, leder af ældreafdelingen i Hammel Kommune. Den utraditionelle model blev gennemført. Kokken og Konditoren rømmede sit produktionssted i Kjellerup og lejede sig ind i Hammel Industrikøkken med forkøbsret til at overtage faciliteterne. Det sidste bliver dog ikke aktuelt. Svært ved at stille garanti Hammel Kommune er ingen bananrepublik. Kommunen har opstillet et omfattende sæt godkendelsesregler og procedurer for virksomheder, som ønsker at komme i betragtning som fritvalgsleverandører. En af de grundlæggende regler er, at en leverandør skal stille en sikkerhedsgaranti på 20 procent af den årlige omsætning, som vedkommende har på kontrakten. Og allerede her kneb det for Kokken og Konditoren. Garantien blev stillet, men først efter hårdt pres på Claus Roste. Det kunne jo godt pege i retning af, at det økonomisk var svært for ham at leve op til kontraktkravene, erkender Rolf Thomsen. Han tilføjer, at Roste stillede med den krævede erklæring fra et pengeinstitut om, at leverandøren ikke er begæret konkurs, i likvidation, skifte, betalingsstandsning, tvangsakkord eller lignende. I var altså ikke informeret om, at Kost & Ernæringsforbundet indgav konkursbegæring mod Kokken og Konditoren kort før, I underskrev kontrakten? Nej, det har Claus Roste ikke oplyst os om, siger Rolf Thomsen. Ifølge jeres godkendelsesreglement har en leverandør pligt til at orientere kommunen om samtlige forhold, der kan hindre, forstyrre eller true leverandørens opfyldelse af den indgåede 10 Tekst: Carsten Tolbøll

11 valgfrit besvær i hammel kontrakt. Fortalte Claus Roste at Kost & Ernæringsforbundet i april i år indgav en ny konkursbegæring imod ham? Nej. Der var et forlydende om, at han var begæret konkurs, og jeg ved, at vores socialchef direkte har spurgt ham, om rygtet havde noget på sig. Det benægtede Claus Roste. Og jeg vil gerne understrege, at Rostes pligt til at meddele den slags ikke blot er nedfældet i godkendelsesmaterialet. Det står direkte i hans kontrakt, siger Rolf Thomsen. arkivfoto: lars bahl Kun 66 procent var tilfredse Nu var det ikke økonomi, som var hovedårsagen til, at Hammel Kommunes politiske ledelse i maj valgte at undlade en forlængelse af kontrakten med Kokken og Konditoren. Det var derimod omfanget af klager over mad og service fra modtagere og fra kommunens forvaltning. Hammel Kommune henholdt sig til sin egen opstillede målsætning om, at 85 procent af brugerne skal erklære sig tilfredse med maden. Ved seneste brugerundersøgelse fra marts i år scorede Kokken og Konditoren kun 66 procent tilfredshed. Utilfredsheden med maden går mest på, at kvaliteten er stærkt svingende. Inden for samme uge kan den gå fra at være meget god til helt uacceptabel, fortæller Rolf Thomsen. Ifølge jeres vilkår skal leverandøren anvende et formaliseret system for reklamationer og klagesager som grundlag for»korrigerende og forebyggende handlinger«. Har Claus Roste levet op til det? Det må man sige. Ganske vist er det mig, der har taget initiativ til, at vi holdt møder, men på møderne har han kunnet dokumentere, for eksempel hvornår maden er blevet leveret. Men på trods af de mange møder er udviklingen ikke vendt til det bedre, siger chefen for ældreafdelingen i Hammel. 1 På den igen. I stedet for at fastholde konkurrencen med Kokken og Konditoren overlod Hammel Kommune maden til det private firma. I dag erkender Hammel Kommunes ældrechef, at kommunen ikke kendte leverandøren godt nok inden de overlod ham den kommunale mad. Nu forbereder kommunen sig på en ny udbudsrunde. køkkenliv

12 Rustikt arbejdsklima Nogle brød sig ikke om tonen hos Kokken og Konditoren, der har haft stor udskiftning blandt medarbejderne. Som leverandør har Kokken og Konditoren internt skullet leve op den virksomhedskultur, som Hammel Kommune har formuleret og vedtaget. I den tales der blandt andet om arbejdsglæde som en balance mellem tryghed og udfordringer og om vigtigheden af at have indflydelse på arbejdet. Køkkenliv har spurgt tre af de fire medarbejdere, der havde penge til gode hos deres arbejdsgiver i den førnævnte sag, hvordan det var eller er at arbejde hos Kokken og Konditoren sammenlignet med det kommunale køkken, som de alle kom fra. Ledende økonoma Margrethe Hammershøj blev afskediget kort efter, at Claus Roste overtog køkkenet i slutningen af Officiel begrundelse: omstrukturering af arbejdsfunktioner. Der var snarere tale om dårlig kemi mellem os. Desuden var jeg som leder den eneste, han kunne tillade sig at fyre i forlængelse af virksomhedsoverdragelsen. Claus Roste var kommet for at vise os, hvordan tingene skulle drives, og det var ikke, hvad jeg forstår ved samarbejde og uddeling af ansvar. Jeg kan da også se, at der nu kun er tre ud af de ni tilbage fra det oprindelige køkken. Jeg er glad for, at jeg ikke er der længere og for, at jeg nu langt om længe har fået mit tilgodehavende, siger Margrethe Hammershøj, der i dag arbejder på en fabrik. Nødvendigt at sige fra Køkkenassistent Lise-Lotte Mahler sagde selv op og forlod Kokken og Konditoren 30. september Hun er i dag ansat i Produktionskøkkenet i Tjele. Fra dag ét brød jeg mig ikke om ham som chef. Der var ikke system i noget som helst. Vi skulle bare løbe stærkere og stærkere, mens han indkasserede alle pengene, men det var tydeligt, at han havde nogle ideer, der skulle trumfes igennem, siger Lise- Lotte Mahler om sin tidligere chef. Køkkenassistent Elsebeth Gulev arbejder fortsat for Claus Roste og Kokken og Konditoren: Jeg hører jeg til dem, der siger sin mening, hvis der er noget, som ikke passer mig, og det er nødvendigt. Vi tre gamle fra det kommunale køkken bliver spurgt til råds og har stor indflydelse. Blandt andet har vi holdt ham fast på, at det skal være faguddannet personale, der står for madlavningen. Jobbet er blevet mere varieret og udfordrende, fordi vi nu ikke kun laver pensionistmad, men også mad ud af huset til en lang række kunder, siger Elsebeth Gulev. På spørgsmålet om, hvad der er sket, efter at Claus Roste har opsagt overenskomsten med Kost & Ernæringsforbundet, siger hun: Det anede jeg ikke. Det har han ikke fortalt os! Kommunen diskuterede arbejdsklima Vi spurgte Hammel Kommunes ældrechef om, hvorvidt Kokken og Konditorens virksomhedskultur har været et problem for kommunen. Virksomhedskulturen er blandt de ting, der har været genstand for drøftelse på møderne med Claus Roste. Jeg har ikke lyst til at sætte navne og begivenheder på, men jeg kan sige, at omgangstonen i forhold til Kokken og Konditorens personale har været diskuteret, siger Rolf Thomsen. Havde I undersøgt forholdene godt nok, inden I underskrev kontrakt med firmaet? Vi kendte Claus Roste som fritvalgsleverandør og havde grund til at tro, at det kunne fungere. I bagklogskabens ulidelige lys har det muligvis ikke været et tilstrækkeligt kendskab. Men det er et politisk spørgsmål, og vi skal i hvert fald have samarbejdet til at fungere, indtil kontrakten med Roste udløber til nytår, slutter Rolf Thomsen. 12 Tekst: Carsten Tolbøll

13 valgfrit besvær i hammel arkivfoto: lars bahl Fagkamp. Der er kun tre af oprindeligt ni medarbejdere tilbage fra det kommunale køkken hos Kokken og Konditoren. Elsebeth Gulev er en af dem. Jeg siger min mening, hvis der er noget som ikke passer mig, og det er nødvendigt, siger hun. Blandt andet har hun holdt fast i, at det skal være faguddannet personale, der arbejder i køkkenet. Kravene præciseres Hos de mest fremtrædende politikere i Hammel Kommune er vurderingerne forskellige. Jeg har fortrudt, at vi indgik aftale med Kokken og Konditoren på grund af alt det bøvl, firmaet har påført kommunen. Men vi var tvunget til at gøre noget, fordi vores egen madproduktion blev dyrere og dyrere, da Kokken og Konditoren overtog en del af portionerne, og der var ikke andre leverandører inde i billedet. Nu arbejder vi på at præcisere kravene til den kommende udbudsrunde, siger socialudvalgsformand Niels Flade Nielsen (S). Jeg har ikke fortrudt. Der var ting, der kunne have været bedre, men nu tager vi en ny udbudsrunde, hvor Kokken og Konditoren er velkommen til at byde ind på opgaven igen. Vi vil ikke tilbage til et kommunalt køkken i Hammel, men det er muligt, at løsningen bliver et fælles kommunalt køkken i den kommende Favrskov Kommune. Hinnerup Kommune, som vi blandt andet fusionerer med, har et kommunalt produktionskøkken med en stor kapacitet, siger borgmester Ole Brøkner (K). 1 Køkkenchef Claus Roste har været på ferie og har derfor endnu ikke haft mulighed for at udtale sig til Køkkenliv om den kritik, der er rejst af hans firma. Køkkenliv vender tilbage til sagen i Hammel i næste nummer. køkkenliv

14 Mad med omsorg, tak tegning: gitte skov 14 Tekst: Mette Jensen

15 Frit valg er vigtigt. Men omsorg er endnu bedre. I hvert fald hvis mennesker uden lyst til mad skal spise mere. Det viser projekt Roomservice på Rigshospitalet. I tre måneder har patienter i ernæringsmæssig risiko det vil sige patienter, som spiser meget, meget lidt kunnet ringe til køkkenet og bestille den mad, de havde lyst til, når de havde lyst til den. Så blev den serveret indenfor en time. Det var dejligt, synes de og har benyttet sig flittigt af muligheden. Men det var bare ikke nok til at få dem til at spise, det de egentlig har brug for, viste et projekt på to afdelinger, en kirurgisk og en medicinsk, på Rigshospitalet. Hvis patienterne skal spise mere, skal der følge omsorg og vejledning med maden. Screening og registrering er ikke nok Hver femte, der bliver indlagt på sygehuset er underernæret eller i risiko for at blive det. Hvis de ville spise mere og bedre mad, kunne de få det bedre, blive hurtigere raske og måske slippe for genindlæggelse. Målet for projekt Roomservice var derfor, at finde ud af, hvad der skal til for at få småtspisende patienter til at tage imod en ekstra bid. For det er ikke let. Det er ikke nok at screene risikopatienterne, holde øje med deres vægt og hvor meget, de spiser, siger køkkenchef på Rigshospitalet Anne-Lis Olsen. Det viste ups-projektet (underernæring på sygehuse, red.) for nogle år siden. Og det har Roomservice vist nu. Selvom henholdsvis 75 og 86 procent af patienterne på de to afdelinger benyttede sig af muligheden for at bestille mad fra et menukort, og spise hvornår de ville, så har det ikke betydet bedre ernæring. Patienterne på den ene afdeling spiste ganske vist mere mad, men kostregistreringen viste, at de ikke fik mere lødig mad, fortæller køkkenchefen. Mad øger appetitten Det gjorde de derimod på en tredje afdeling, hvor der som en del af projektet var ansat en ernæringsansvarlig sygeplejerske. Patienterne skulle vælge mad fra buffeten, som er det almindelige madtilbud. Men sygeplejersken rådede dem med hensyn til, hvad der ville være godt for dem at vælge, ligesom hun sørgede for, at de fik tilbud om et mellemmåltid både formiddag, eftermiddag og aften. Det gav pote. Og det tyder på, at det er kvalificeret vejledning og personlige omsorg, der skal til, når det handler om, at stimulere madlysten hos småtspisende. fortsættes næste side t Mål og med. For projektmedarbejderne i køkkenet ændrede den tætte patientkontakt opgaven fra at være produktion af mad til at være omsorg for patienten. Det gør hverdagen mere ok, at der er et mål med det vi gør. Vi sender ikke bare maden ud i det uvisse, siger en medarbejder. Hospitalet er blevet koblet på køkkenet, oplever en anden. køkkenliv

16 t Man skal have pisken over nakken Det bekræfter interviews med otte af de patienter, der har fået roomservice. De forventer, at personalet ved noget om, hvad der skal til og hjælper dem med at få nok mad og drikke, siger de. Man skal ha pisken over nakken. Det er helt sikkert, for ellers, ja så kan man jo bare sige nej og nej og nej... (til mad, red. ). Og det er jo en selv, det går ud over i sidste ende, siger en patient. Mens en anden giver udtryk for, hvor vigtigt det er, at servere maden med omsorg: Det var to stykker med makrel, og det er jo ikke noget særligt, men det smager godt, når det bliver serveret ordentligt. Ja, det signalerer, at man også er noget. At man ikke bare er en klat, der ligger inde i sengen, men en person. Men det har personalet ikke rigtigt forstået, mener patienterne. Individuel omsorg Snakken med patienterne viste også, at der ikke er én måde at tage hånd om maden på. Det, der er vigtigt for én patient, betyder ikke noget for en anden. Hvis man er vant til at dække et pænt bord derhjemme, så betyder det selvfølgelig noget for appetitten, hvis man får maden serveret på en paptallerken, siger Anne-Lis Olsen. Det er vigtigt, at patienterne kan genkende nogle af de værdier, de har med sig hjemmefra. Og derfor er det også vigtigt at den sygeplejerske, der serverer maden, kender patienten, så de kan hjælpe med at vælge både den rigtige mad og en god måde at servere den på. At du gider»at du gider rende rundt der, som sygeplejerske«, sagde kollegerne i starten til Lotte Vittinghus, der hver dag gik rundt med madvognen på afdelingen for at friste patienterne med et mellemmåltid. Men stemningen skiftede, som projektet skred frem. Senere sagde de f.eks.»hr. Hansen ligger og venter på dig, kan du ikke tage ham først«. Eller» der er lidt problemer med at spise, vil du ikke tage en snak?«også lægegruppen fik øje på, at jeg kunne gøre en forskel og bad mig give lidt ekstra til en patient. Og pædagogen på afdelingen begyndte at bage boller og kanelsnegle til patienterne, fortæller hun i rapporten. Trods sin daglige kontakt med patienterne fastholdt hun, at ansvaret for patienternes ernæring lå hos afdelingens sygeplejersker og ikke hos hende. Det førte en dialog med sig og var med til at holde fokus på ernæringsindsatsen, siger hun. Tæt kontakt til patienterne I køkkenet fandt projektmedarbejderne ud af, at de også kunne være med til at få patienterne til at spise mere ved at friste med små lækkerier, når patienterne ringede for at bestille mad. Eller ved at foreslå alternativer, hvis ikke der ikke var noget på menukortet, der fristede. Det gav dem en klar erkendelse af, at nogle mennesker var afhængige af netop deres indsats for at kunne få noget at spise. Desuden fik de langt mere kontakt med patienterne, end de havde regnet med. Jeg forestillede mig, at de ville ringe og sige»to stjerneskud, tak hej«. Men de fortalte om deres sygdom og behandling, deres familie og deres madvaner, fortæller en medarbejder. Projektmedarbejderne kom derfor til at kende mange af patienterne, en erfaring de ellers ikke får, når de arbejder i køkkenet. 16

17 Selv ekspert. Tilrettelæggelse af sygepleje skal tage udgangspunkt i patientens egen sociale og kulturelle måltidsforståelse, hvor patienten er den eneste ekspert og sygeplejersken bidrager med sin faglige viden og kendskabet til hospitalets muligheder. Roomservice, Rigshospitalet januar 2005 Det var rigtigt godt, men også hårdt at komme så tæt på. Det var f.eks. hårdt for en medarbejder at læse dødsannoncen på en patient, som hun havde lavet mad til gennem lang tid, forklarer Anne-Lis Olsen. Hvordan skal man lave mad på sygehuset Spørger man køkkenets projektmedarbejdere, er de derfor ikke i tvivl om, at det ultimative kostforplejningssystem er et køkken midt i afdelingen med mulighed for at lave mad i direkte kontakt med patienterne! Spørger man køkkenchefen, lægger hun desuden vægt på samarbejdet og ansvarsfordelingen omkring maden. Det ypperste ville være en kombination at de to tilbud roomservice har budt på: det frie valg kombineret med vejledning og omsorg fra sygeplejersker, der kender patienterne og kan det der med ernæring, siger Anne-Lis Olsen. Er det et realistisk fremtidsbillede? Det tror jeg. Det er de allerdårligste patienter, vi taler om. Vi har i forvejen superkost og dermed et system til kostregistrering. Desuden kan vi udnytte den mad, vi laver i den sammenhæng. De ekstra ressourcer, der er brug for, skal gå til at tage imod bestillinger i køkkenet. Og måske til at køre maden ud med det samme, hvis det er sådan, det skal foregå. Vores vision er, at gøre det muligt, siger køkkenchefen. 1 Bedre mad til syge. Roomservice er ét ud af 14 projekter, som Sundhedsstyrelsen har støttet under projekt Bedre mad til syge. Fælles for projekterne er, at de inddrager patienterne, kræver samarbejde på tværs og vurderer en indsats på ernæringsområdet. søg: bedre mad til syge køkkenliv

18 Kostvejledning i vante omgiv foto: michael lange Dårlige kostvaner går ofte hånd i hånd med psykiske lidelser. I Århus er en diætist rykket ud i lokalpsykiatrien, hvor hun møder patienterne mere på hjemmebane. Hvordan så med slik, chokolade og kage? Spørgsmålet udløser et smil, der rummer lige dele skælmskhed og skyldfølelse. Ååååååhhhh det er jo der, jeg falder i. Hvis jeg for eksempel får kage til kaffen, så kan jeg ikke stoppe igen. Jeg spiser alt for meget. Og i weekenden, når min kæreste spiser chokolade, så spiser jeg vingummi, svarer Eva Enggaard. Og selvransagelsen er ikke overstået. Diætist Fariba Koosha spørger videre til hendes fysiske aktivitetsniveau. Eva Enggaard fortæller, at hun i en periode på omkring en måned har følt sig meget sløv. De lange gåture er blevet lagt på hylden og hun mærker prisen i form af vægtstigning. Ventetid på kostvejledning Eva Enggaard har en maniodepressiv lidelse. Medicinen, hun tager for sygdommen, forstyrrer hendes appetitregulering og giver problemer med 18 Tekst: Sanne Hansen

19 elser tørhed i munden. Mens hun fortæller Fariba Koosha om sine madvaner, tager tørheden til og gør det svært for hende at få ordene frem. Plasticbægeret med vand bliver hurtigt tømt. Fariba Koosha noterer i et kostanamnese-skema, hvordan Eva Enggaard spiser over et døgn. Langsomt danner hun sig et billede af styrker og svagheder. Fariba Koosha er oprindelig uddannet diætist i Iran. Hun har opdateret sin uddannelse til danske forhold, og blev færdiguddannet i Efter længere tids arbejdsløshed er hun nu i såkaldt virksomhedspraktik på Psykiatrisk Hospital i Risskov som led i en aktiveringsplan, der skal indbringe hende en autorisation som diætist. Hospitalet i Risskov råder i forvejen over en fastansat diætist, der har vanskeligt ved at følge med ventelisterne og derfor periodevis udelukkende har betjent hospitalets indlagte. Assisterende cheføkonoma Bente Schiødt, der er Fariba Kooshas supervisor, fik derfor den tanke udelukkende at bruge de ekstra diætistressourcer i lokalpsykiatrien, hvor de hjemmeboende patienter kommer i forskellige sammenhænge. Tryghed og tværfaglighed To lokalpsykiatriske centre takkede ja til ideen, og Fariba Koosha er nu tilknyttet i et år. Her har hun mulighed for at besøge patienterne i deres hjem og vejlede om kostændringer. Det har for eksempel været relevant for en kvinde, der lider af så meget angst, at hun aldrig går udenfor sin dør. Men oftest møder Fariba Koosha patienterne på sit kontor, som det er tilfældet med Eva Enggaard i dag. Mange patienter er glade for at komme i de her lokaler i stedet for på hospitalet, som de tit forbinder med dårlige perioder. Det giver større tryghed. Og jeg kan som diætist have en tæt kontakt til de fagpersoner, der støtter patienterne, altså bostøtter, sygeplejersker og læger, fortæller Fariba Koosha. Bente Schiødt er enig i overvejelsen. I lokalpsykiatrien er patienten i vante omgivelser. Her kommer de, hvis de for eksempel skal tale med en socialrådgiver eller have deres medicin reguleret. Det er selvfølgelig en fordel, siger hun. Og mener ydermere, at tværfagligheden kan tilføre arbejdet med kost nye dimensioner. I hospitalets regi sker det, at patienter går tabt, fordi vi udelukkende arbejder med kosten. Man kunne for eksempel forestille sig, en patient komme til diætist gentagne gange hos os, uden at der sker noget. I så fald afbrydes behandlingen. Men måske skyldes de manglende fremskridt en psykologisk barriere, som der først skal kigges på. I lokalpsykiatrien er mulighederne for at anlægge det helhedssyn bedre på grund af det tværfaglige samarbejde. Patienten kan komme til at snakke med en psykolog først. Hos os kunne det ende med endnu et nederlag for patienten, forklarer Bente Schiødt. Tit og lidt På kontoret i lokalpsykiatrien har Fariba Koosha og Eva Enggaard efterhånden afdækket, hvad der skal arbejdes med. Man skal spise minimum fem gange om dagen. Det gør du også, Eva, men du spiser næsten ingenting tidligt på dagen, og så mangler du energi at køre på, siger Fariba Koosha. Ja, og klokken 20 er jeg skruphamrende sulten, og så skovler jeg ind, svarer Eva Enggaard med et smil velvidende at det ikke er nogen god idé at spise store mængder om aftenen. Sammen enes de om, at Eva Enggaard skal spise lidt og tit på nogenlunde faste tidspunkter, indtil de ses igen. Maden skal være lødig. Og så skal de store bøffer, som Eva Enggaard er glad for, skæres lidt mindre. Fariba Koosha kigger på sine notater, og derefter på Eva Enggaard: Der er mange ting, men vi går et lille skridt frem hver gang, så det ikke bliver for meget for dig, siger hun. Eva Enggaard nikker. Ja, jeg ved jo egentlig godt, hvordan jeg skal spise. Det er bare svært at overholde det, svarer hun. Men hun er optimist. En tidligere fortsættes næste side t køkkenliv

20 Træt af mad. Medicinen påvirker mæthedsfølelsen og mange bliver trætte og derfor inaktive. Og så spiser de fleste forkert, siger Fariba Koosha, der besøger patienterne hjemme eller giver dem gode råd fra sit kontor, hvor de er mere trygge end på sygehuset. foto: michael lange t vejledning fik det ønskede resultat, og Eva Enggaard tror derfor på, at det igen kan lykkes at tabe sig. Problemstillinger går igen Fariba Koosha har arbejdet i lokalpsykiatrien siden februar. Hun laver individuelle behandlingsforløb, men også holdundervisning, hvor hun for eksempel efter et oplæg tager med deltagerne til nærmeste supermarked for at kigge på madvarer og varedeklarationer. Det altdominerende problem blandt patienterne er overvægt. Medicinen påvirker mæthedsfølelsen, og mange bliver også meget trætte og derfor inaktive. Og så spiser størsteparten forkert. De får for meget sødt og fedt og drikker tit mange sodavand, fortæller Fariba Koosha. Som et eksempel nævner hun en kvinde, der selv er helt på det rene med sine dårlige madvaner, men har brug for maden til andet end at stille sulten med. Kvinden falder hver aften i søvn med en skål popcorn ovenpå dynen. Hun sagde simpelthen til mig:»jeg skal sove med mine popcorn. Jeg spiser og så sover jeg,«fortæller Fariba Koosha. Huller i diætistfunktionen En diætist i det tværfaglige samarbejde i lokalpsykiatrien er en nyskabelse i Århus og altså en tidsbegrænset nyskabelse, da Fariba Kooshas tilknytning som nævnt kun varer et år. Fariba Koosha føler sig godt modtaget blandt de andre faggrupper. Inger Poulstrup er overlæge i lokalpsykiatri Nord, og hun giver udtryk for, at et hul bliver udfyldt med en diætist, der er på stedet. Vi har oplevet behov for en diætist, og ventetiden på betjening fra hospitalets side har ofte været alt for lang. Nu er det nemmere for bostøtter eller distriktssygeplejersker at følge op på kostvejledningen, og man kan da håbe på, at det på den måde bliver mere effektivt, siger hun og tilføjer, at hun meget gerne så en permanent ordning. Bente Schiødt kender af gode grunde til ventelisterne fra sit arbejde som assisterende cheføkonoma på hospitalet. Hun kunne i høj grad ønske sig politisk bevågenhed på området, så der tilføres flere diætistressourcer i lokalpsykiatrien også når Fariba Koosha har overstået sin praktik. Lokalpsykiatrien efterspørger os, men vi kan ikke dække behovet ud fra vores nuværende budget. Patienterne viser jo tydeligt, at der er et behov, så jeg synes, der er brug for at afdække amtspolitisk, hvordan man kan give et bedre tilbud. På det lille kontor har Fariba Koosha kalenderen fremme, og laver en ny aftale med Eva Enggaard. Skal jeg skrive datoen ned til dig? Nej, jeg husker det. Det er jo samme ugedag og tidspunkt næste gang, så jeg kan se det i min kalender derhjemme, svarer Eva Enggaard, inden hun rejser sig. Motivationen beskriver hun efterfølgende som høj men dog med et lille forbehold. Jeg er ked af at se sådan her ud, så jo, jeg er motiveret, og jeg vil prøve at gøre, som vi aftalte. Meeeen jeg er i tvivl om det med kødet og morgenmaden om det kan lykkes. 1 20

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og

Læs mere

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Fra køkken til patient

Fra køkken til patient Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at

Læs mere

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling

Mad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"

Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE

KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE KOSTPOLITIK BØGELY SKOVBØRNEHAVE 1. Målsætning og vision Med vores kostpolitik ønsker vi, at sikre børnenes trivsel og gode kostvaner. Sund mad er en meget vigtig forudsætning for, at vi kan sikre vores

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere