valgfrit besvær omsorgsmad tæt på hjemme kulturmad kursusblad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "valgfrit besvær omsorgsmad tæt på hjemme kulturmad kursusblad"

Transkript

1 valgfrit besvær omsorgsmad tæt på hjemme kulturmad kursusblad nr august Kost & Ernæringsforbundet

2 leder Tjek leverandøren Ansvaret for maden er kommunens, selvom den har valgt at overlade det praktiske til en privat leverandør. De kunne have tabt det hele på gulvet Hammel kommune køkkenet, medarbejderne, madproduktionen og troværdigheden. Men så galt går det ikke, for nu har kommunen langt om længe besluttet sig for at skifte leverandør. Kokken og Konditoren har været til stort besvær for kommunen, det fremgår af artiklen Frit valg til besvær i Hammel, her i bladet. Men forhåbentlig har det også været en lærestreg, der kan bruges både af Hammel og andre kommuner til at sikre en solid madleverance i fremtiden. Det bliver der brug for i forbindelse med nye virksomhedsformer i de kommende storkommuner. Hammel har forsøgt at sikre sig. Med en fin kontrakt og krav til både prisen, arbejdsmiljøet og madkvaliteten. Men de har ikke kikket deres leverandør tilstrækkeligt efter i sømmene. Og de har frem for alt sluppet både ansvar og kontrol undervejs. Og dermed sat både medarbejderes trivsel og borgernes tilfredshed med maden fra kommunen på spil. Uanset om en kommune har egen produktion, holder hus med flere fritvalgsleverandører eller har budt maden ud på private hænder, så er det politiske ansvar kommunens. Og for at leve op til det, så skal kommunen følge med i driften: lever maden op til kommunens mad og måltidspolitik. Trives medarbejderne og ikke mindst får de deres løn. Alt sammen har det knebet med i Hammel. Og Kost & Ernæringsforbundet har ikke mindre end to gange indgivet en konkursbegæring af den private leverandør. Det har kommunen overset. Måske synes Hammel ikke længere, den har ansvar for køkkenets arbejdsforhold. Men det har den, hvis den vil sine borgere vel. Så betaler det sig nemlig at holde på gode medarbejdere til at lave mad. Og Hammel vil borgerne det godt, ser det ud til. Da Kokken og Konditoren havde gennemført en brugerundersøgelse, der viste, at borgerne ikke var tilfredse med maden, opsagde kommunen kontrakten med leverandøren. Brugerundersøgelser er et godt barometer for tilfredsheden. Og køkkenets arbejdsmiljø. Er arbejdsforholdene i orden, og trives medarbejderne, laver de god mad. For at sikre kvaliteten er det også nødvendigt at invitere kostfaglige medarbejdere med i et madpolitisk samarbejde. Hvis kommunen vil noget med maden selvfølgelig. F.eks. profilere sig på forebyggelse og sunde borgere. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen Køkkenfolk i støbeskeen. En grisobasovitz er en livsnyder, siger de på restauranten med samme navn. Samtidig med at lave dejlig mad til gæsterne, vil de gerne motivere de unge, der arbejder i restaurantens køkken, til en ny start på livet. Læs mere på side 23. forsidefoto: henrik frydkjær Fødevaredatabanken i ny udgave Fødevaredatabanken med oplysninger om madvarernes næringsindhold er kommet i en ny version. Fødevaredatabanken følger nu retningslinierne i de nye nordiske næringsstofanbefalinger. Det har blandt andet betydet en ny måde at beregne indholdet af energi, A-vitamin og E-vitamin. Desuden er der medtaget mere specifikke oplysninger om kulhydrater, fedt og aminosyrer. Indholdet af kulhydrater i en fødevare angives f.eks. både som det totale indhold af kulhydrater, men også som kostfibre, stivelse, naturligt sukker og tilsat sukker. Ligesom der foruden det totale indhold af fedt, er angivet hvilke typer fedtsyrer, der er i varerne. Dog er indholdet af transfedtsyrer ikke med i tabellen. Der er samtidig føjet nye varer til fødevaredatabanken. Det gælder især nye typer brød og pålæg, frugt og grønt. Fødevaredatabanken indeholder i dag oplysninger om næringsindholdet i mere end varer, og flere vil komme til efterhånden. 1 En duft af renhed. Der er masser af kulturforskelle i duft, skriver magasinet Psykologi:»Europæerne foretrækker opvaskemiddel med citronduft. Det giver os en fornemmelse af renhed. Amerikanerne forbinder renhed og opvaskemidler med duften af æbler. Mens japanerne gør rent med duften af kamfer en duft som europæerne forbinder med mølkugler.«3

4 side Anbefalinger til gravide Hvad skal man spise, når man er gravid, skal man tage tilskud, hvor meget skal man tage på og hvad med kaffe og alkohol, spørger Ernæringsrådet. Og svarer selv på spørgsmålene i bogen Kost og graviditet. Ernæringsrådet satte sig for at vurdere de kostråd, der i dag gives gravide og konkluderer, at der er flere områder, hvor der er behov for at justere på de officielle råd. Eksempelvis anbefales normalt et tilskud af folinsyre på 400 mg, som er med til at forebygge neuralrørsdefekt hos fosteret. Men tilskuddet skal tages, allerede mens man planlægger at blive gravid, og det gør de færreste. Ernæringsrådet mener derfor, der skal gøres en indsat for at fore forbedre forebyggelsen, eventuelt ved at berige fødevarer med folinsyre. Ernæringsrådet foreslår desuden, at man råder overvægtige til at tabe sig, før de bliver gravide, da overvægt øger risikoen for komplikationer under graviditeten og i forbindelse med fødslen. Tilskud af jern, skal gives tidligt i graviditeten og mængden skal tilpasses behovet, da både for meget og for lidt jern er uheldigt. Endelig foreslår Ernæringsrådet et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin om dagen. Ernæringsrådets rapport kan hentes på hjemmesiden. 1 tegning: hanne bartholin Cikorie er ikke ren erstatning Planten cikorie kan både forbedre dyrevelfærden og begrænse brugen af medicin til svin, hvis den tilsættes foderet, I gamle dage blev cikorie brugt som erstatning for kaffe. Nu har ny forskning vist, at planten også kan være til nytte på andre måder. Cikorie kan forbedre smag og lugt af svinekød. Og dermed kan den gøre kastrering af orner overflødig. Orner kastreres nemlig ofte alene for at forhindre ornelugt, da ornelugt kan give afsmag til kødet, skriver økologi.dk. Kastration er et stort indgreb, og det vil derfor være en stor gevinst for dyrevelfærden, hvis det kan klares med at sætte cikorie til foderet, siger Knud Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening. Cikorie har samtidig en positiv virkning på svinedysenteri, da planten kan regulere sygdommen uden brug af antibiotika køkkenliv

5 n hen Kejserens nye tallerken»må jeg anbefale kammuslinger serveret på et leje af skorzonerrodspuré,«foreslog tjeneren kokken Keld Koplev, der var i byen for at spise fint det vil sige mad af høj kvalitet.»den er jeg med på,«svarede han, og så en svingende tallerken fuld af de små lækre kammuslinger for sit indre blik, fortæller han til Politiken. I ventetiden stillede han sin gode gammeldags sult med et par skiver brød. Og det var klogt. For»dybt nede i bunden af en meget smuk, japanskinspireret porcelænsskål lå, i majestætisk ensomhed, en eneste, lille, uanseelig kammusling anbragt på en gang mosede skorzonerrødder.«næste kulinariske oplevelse angik wasabimarinerede kikærter, hvor kokken fik serveret»siger og skriver fire kikærter, der blev fastholdt i hver sit verdenshjørne af en næsten japansklignende kalligrafi med soja.«så også denne gang måtte Kjeld Koplev gå sulten hjem fra sit restaurantbesøg.»det er ikke kvalitet,«konkluderer han. Det er ganske enkelt fup og fidus. 1 Stress gør kvinder fede Dårligt arbejdsmiljø, skilsmisse, sygdom eller andre belastende situationer får kvinder til at tage på. Ikke fordi de trøstespiser eller holder op med at motionerer, men fordi stress i sig selv bevirker, at der ophobes mere fedt i kroppen. Det viser en undersøgelse af mere end kvinder i alderen fra 40 år til overgangsalderen, skriver magasinet Psykologi. Vægtøgningen er særligt farlig for kvinder efter overgangsalderen. Når østrogenniveauet falder, vil fedtet sætte sig på maven. Og det er rigtigt skidt, fordi fedtet da også sætter sig omkring de indre organer og øger risikoen for hjertekarsygdomme, skriver magasinet. Psykologerne foreslår kvinderne at motionere, men også at lære sig afspændingsteknikker. 1 Vitaminer med slik Mens debatten om vitaminberiget slik og læskedrikke er på sit højeste herhjemme, kan man blandt andet i Schweiz gøre det omvendte, nemlig købe vitaminer med slik. Nestlé har pakket vitaminer til hele dagen 12 forskellige vitaminer og 5 mineraler ind i hvid chokolade, som sælges i børnevenlige hapser på apoteker og drogerier. 5

6 siden hen Læser du dit fagblad Danskere læser fagblade som aldrig før, mens aviserne læses stadig mindre. Det er en af konklusionerne i en rapport fra Kulturministeriet om danskernes kultur og fritidsaktiviteter. 40 procent af danskerne over 15 år læser fagblade og tidsskrifter hver uge. For seks år siden var det kun 16 procent. Til sammenligning læser 56 procent af danskerne dagligt avis. Mens 20 procent sjældent eller aldrig læser et dagblad. Undersøgelsen kan læses på kulturministeriets hjemmeside: tegning: stinne jensen Merkonomuddannelsen bevares Det er stadig muligt at tage en merkonomuddannelse, hvis man har en erhvervsuddannelse eller mindst to års erhvervserfaring. I den nye model for uddannelsen kan man blive merkonom ved at tage fire VVUmoduler (videregående voksenuddannelse). Desuden skal det være muligt at udbygge de fire moduler med yderligere to og blive akademimerkonom. 1 Søvnløse kyllinger Har kyllinger brug for otte eller bare to timers sammenhængende søvn i døgnet? Det strides fjerkræbranchen og Dyrenes Beskyttelse om. Fakta er, at kyllingefarmerne i godt halvandet år har fået tilladelse til at omgå dyreværnslovens bestemmelse om, at kyllinger skal have otte timers sammenhængende hvile. Og har i stedet kunnet nøjes med at slukke lyset i stalden i fire timer. Avlerne begrundede ønsket om den kortere hviletid med, at det er for hårdt for kyllingerne at stå stille i otte timer på strøelse, der ætser deres trædepuder til åbne sår. Strøelsen bliver nemlig ikke skiftet i kyllingernes korte levetid på ca. 35 dage. Til gengæld går det ud over kyllingernes bentøj, hvis de kun får få timers søvn ad gangen. I de vågne timer æder de nemlig så meget mad, at deres ben ikke kan bære dem. Så fire eller otte timers søvn, ser altså mest ud til at være et spørgsmål om pest eller kolera. Det er det i hvert fald så længe, man vil have omtrent slagtekyllinger i én og samme stald. Og de skal nå at blive slagteklare på bare 35 dage. 1 6

7 Børn til tiden Det er sommer og det mærkes. På vejret, på humøret, på de mange is og på feriehistorierne. Både vores egne og dem, der står i avisen. Nogle af historierne i sommer har handlet om hvor let eller svært det er at få børn. På naturlig vis. Eller kunstigt. Børn fødes der nemlig også mange af præcis om sommeren, bekræfter Mogens Nygaard Christoffersen fra Socialforskningsinstituttet. Og det er de planlagte børn, der bliver født om sommeren, hvor der i forvejen står ferie på programmet for både mor og far. Så kan de give deres ønskebarn den optimale start i livet, siger Mogens Nygaard Christoffersen til Kristeligt Dagblad. Og planlægning er alfa og omega, hvis alting skal gå op i en højere enhed. Og det er der nogen, der synes, det skal. Koste hvad det vil. De unge vil gerne have tidsbestemte børn, så det passer ind i deres program, forklarer Karsten Pedersen, cheflæge på Århus Privathospital og næstformand i Dansk Fertilitetsselskab. Ofte er de midt i 30 erne og har bevidst ventet med at få børn, til det passer ind i deres arbejdsplaner, huskøb og alt muligt andet. Og nu, hvor de så er klar, skal det være med det samme. Inden det måske er for sent, tilføjer han. For mens gennemsnitsalderen for førstegangsfødende for ti år siden var 25 år, så er den i dag 30. Og erfaringen viser, at så er familien klar, ja mere end klar til ønskebarnet. De er utålmodige. Derfor oplever fertilitetsklinikkerne i øjeblikket en klar tendens til, at stadig flere kvinder kun forsøger at blive gravide i få måneder, inden de kontakter en fertilitetsklinik for at få frugtbarheden undersøgt. Når jeg fortæller, at de sandsynligvis vil blive naturligt gravide indenfor få uger eller måneder, siger de, at det handler om planlægning, fortæller Karsten Pedersen. Og det ender da også med, at lidt mere end halvdelen af dem, der henvender sig til klinikken i Århus, vælger kunstig befrugtning selvom de ikke fejler noget. Der sker noget med moderne menneskers rettighedstænkning, skriver Kristeligt Dagblad i en leder: Mennesket bliver sin egen gud, der bestemmer, hvornår og hvordan og hvor mange børn, der skal fødes. Og kan det ikke lade sig gøre ad naturlig vej, må man kunne betale sig til det. Helst hurtigt. Om det er i orden eller ej at blive kunstigt befrugtet, hvis ikke man er ufrugtbar, det er et etisk spørgsmål. Det er straks mere alvorligt, at frugtbarheden hos både mænd og kvinder faktisk er faldende. Mænds sædkvalitet er nu så dårlig, at det nærmer sig den kritiske grænse for at få børn, siger sædcelleforsker Niels Erik Skakkebæk til Information. Og det skyldes miljøpåvirkninger. Vi omgiver os med et hav af giftige stoffer, der påvirker hormonbalancen og ødelægger sædkvaliteten. Det må vi holde op med. Hvis det skal blive til noget med de børn i tide. 1 Tekst: Mette Jensen 7

8 Frit valg til besvær i Hammel arkivfoto: lars bahl 8

9 Kokken svarer ikke Fritvalgsleverandøren Kokken og Konditoren blev et besværligt bekendtskab for Hammel Kommune og Kost & Ernæringsforbundet. Kokken og Konditoren kunne ikke levere varen i Hammel Kommune. I maj besluttede økonomiudvalget i den østjyske kommune, at kontrakten med den private madleverandør ikke skal forlænges, når den udløber med udgangen af Det skete på indstilling fra socialforvaltningen, som var grundigt træt at skulle spille rollen som vagthund overfor Kokken og Konditoren. Det hjalp nemlig ikke noget. Kokken og Konditoren reagerede ikke mærkbart på klager over pludselige menuafvigelser, stærkt svingende madkvalitet, forsinkelser og upræcise leverancer. Spørgsmålet er, om Hammel Kommune ikke burde have kigget Kokken og Konditoren nøjere efter i kortene, da man indgik kontrakten på levering af al mad til hjemmeboende pensionister og plejecentre ca. 170 dagsportioner frost- og varmholdt mad med virkning fra 15. november To konkursbegæringer Man kunne for eksempel have spurgt sig for i de ansattes organisation. Kost & Ernæringsforbundet har to gange måttet skride til at indgive konkursbegæring mod Kokken og Konditoren. Første gang i 2003, mens det enkeltmandsejede firma havde adresse i Kjellerup og altså umiddelbart inden, kontrakten med Hammel blev indgået. Vi rykkede gentagne gange for et tilgodehavende til et medlem. Både i denne og i en senere sag oplever vi, at indehaver Claus Roste holder op med at svare på skriftlige henvendelser. Jeg har en fornemmelse af, at årsagen til tavsheden er likviditetsproblemer. Men i Kjellerup-sagen endte vi med at tilbagekalde konkursbegæringen og indgå et forlig, som sikrede vores medlem en betaling på knap kr., fortæller jurist Jørgen Juel, Kost & Ernæringsforbundet. Kort efter, at Claus Roste havde overtaget hele den kommunale madlavning i Hammel og de ni kommunalt ansatte medarbejdere, opsagde han gennem sin arbejdsgiverforening HTS overenskomsten med Økonomaforeningen, nu Kost & Ernæringsforbundet. Claus Roste ønskede at overgå til hovedoverenskomsten mellem Horesta og RBF, hvilket først kunne ske pr. 1. april 2005, når overenskomsterne med Kost- og Ernæringsforbundet udløb. Når en overenskomst opsiges til bortfald, opsiges også de medarbejdere, der arbejder efter den i henhold til de individuelle varsler, Funktionærloven giver dem. Medarbejderne har efterfølgende krav på afregning af tilgodehavender, men her var Claus Roste ikke så hurtig på aftrækkeren. Der opstod et efterslæb af manglende pensionsbidrag og feriepenge for fire medarbejdere. Hertil kom en manglende fratrædelsesgodtgørelse til den ledende økonoma Margrethe Hammershøj, som Claus Roste fyrede et par måneder efter, at han havde overtaget kontrakten. Tegn på insolvens Kost & Ernæringsforbundet rykkede gentagne gange for beløbet hos Claus Roste og hans organisation, men fik ikke andet svar, end at HTS fastholdt opsigelsen af overenskomsten. Forbundets advokatfirma, Elmer & Partnere, sendte i marts en incassoskrivelse til Kokken og Konditoren med et samlet krav på ca kr. Til slut i brevet skriver advokat Peter Breum:»Jeg er opmærksom på, at der løbende og længe har været korrespondance vedrørende ovenstående problemstillinger. Derfor er det vigtigt for mig at få Deres klare melding om, hvorvidt De erkender at skylde beløbene, og om De er i stand til at betale disse.«meldingen kommer aldrig. Herefter indgiver advokaten konfortsættes næste side t Tekst: Carsten Tolbøll køkkenliv

10 Konditoren er tavs t kursbegæring mod Kokken og Konditoren til Skifteretten i Silkeborg. Eftersom Claus Roste ikke har protesteret mod det opgjorte krav, konkluderer forbundets advokat, at den manglende betaling må skyldes insolvens. Forbundet anmelder samtidig kravet over for Lønmodtagernes Garantifond. Endelig kommer der livstegn fra Kokken og Konditoren. Dagen før det berammede skifteretsmøde anmoder Claus Roste gennem sin advokat om udsættelse af konkursbegæringen i 10 dage. Hans begrundelse er, at han har et beløb til gode fra Hammel Kommune, som er stort nok til at afværge konkursen. Kost & Ernæringsforbundet går med til udsættelsen, og pengene falder om end ikke til tiden, så i starten af maj, som er et par uger over fristen. Men alt dette vidste Hammel Kommune intet om. 1 Hammel Kommune fik ikke at vide, at Kokken & Konditoren var begæret konkurs. Det havde indehaveren ellers pligt til at informere om ifølge sin kontrakt. Kokken og Konditoren opnåede ikke kontrakten i Hammel gennem en normal udbudsrunde. Virksomheden var i starten godkendt som fritvalgsleverandør og som sådan den eneste konkurrent til det kommunale Hammel Industrikøkken. Køkkenet havde en overkapacitet, som gjorde, at det nok var rentabelt, men dyrt at drive. Da så Kokken og Konditoren kom ind i billedet og overtog en del af kunderne, blev kommunens køkken en dårligere forretning, idet vi ikke var i stand til at reducere udgifterne tilsvarende. Det var baggrunden for, at ideen opstod: lad Kokken og Konditoren overtage al madlavning gennem en virksomhedsoverdragelse. Sådan siger Rolf Thomsen, leder af ældreafdelingen i Hammel Kommune. Den utraditionelle model blev gennemført. Kokken og Konditoren rømmede sit produktionssted i Kjellerup og lejede sig ind i Hammel Industrikøkken med forkøbsret til at overtage faciliteterne. Det sidste bliver dog ikke aktuelt. Svært ved at stille garanti Hammel Kommune er ingen bananrepublik. Kommunen har opstillet et omfattende sæt godkendelsesregler og procedurer for virksomheder, som ønsker at komme i betragtning som fritvalgsleverandører. En af de grundlæggende regler er, at en leverandør skal stille en sikkerhedsgaranti på 20 procent af den årlige omsætning, som vedkommende har på kontrakten. Og allerede her kneb det for Kokken og Konditoren. Garantien blev stillet, men først efter hårdt pres på Claus Roste. Det kunne jo godt pege i retning af, at det økonomisk var svært for ham at leve op til kontraktkravene, erkender Rolf Thomsen. Han tilføjer, at Roste stillede med den krævede erklæring fra et pengeinstitut om, at leverandøren ikke er begæret konkurs, i likvidation, skifte, betalingsstandsning, tvangsakkord eller lignende. I var altså ikke informeret om, at Kost & Ernæringsforbundet indgav konkursbegæring mod Kokken og Konditoren kort før, I underskrev kontrakten? Nej, det har Claus Roste ikke oplyst os om, siger Rolf Thomsen. Ifølge jeres godkendelsesreglement har en leverandør pligt til at orientere kommunen om samtlige forhold, der kan hindre, forstyrre eller true leverandørens opfyldelse af den indgåede 10 Tekst: Carsten Tolbøll

11 valgfrit besvær i hammel kontrakt. Fortalte Claus Roste at Kost & Ernæringsforbundet i april i år indgav en ny konkursbegæring imod ham? Nej. Der var et forlydende om, at han var begæret konkurs, og jeg ved, at vores socialchef direkte har spurgt ham, om rygtet havde noget på sig. Det benægtede Claus Roste. Og jeg vil gerne understrege, at Rostes pligt til at meddele den slags ikke blot er nedfældet i godkendelsesmaterialet. Det står direkte i hans kontrakt, siger Rolf Thomsen. arkivfoto: lars bahl Kun 66 procent var tilfredse Nu var det ikke økonomi, som var hovedårsagen til, at Hammel Kommunes politiske ledelse i maj valgte at undlade en forlængelse af kontrakten med Kokken og Konditoren. Det var derimod omfanget af klager over mad og service fra modtagere og fra kommunens forvaltning. Hammel Kommune henholdt sig til sin egen opstillede målsætning om, at 85 procent af brugerne skal erklære sig tilfredse med maden. Ved seneste brugerundersøgelse fra marts i år scorede Kokken og Konditoren kun 66 procent tilfredshed. Utilfredsheden med maden går mest på, at kvaliteten er stærkt svingende. Inden for samme uge kan den gå fra at være meget god til helt uacceptabel, fortæller Rolf Thomsen. Ifølge jeres vilkår skal leverandøren anvende et formaliseret system for reklamationer og klagesager som grundlag for»korrigerende og forebyggende handlinger«. Har Claus Roste levet op til det? Det må man sige. Ganske vist er det mig, der har taget initiativ til, at vi holdt møder, men på møderne har han kunnet dokumentere, for eksempel hvornår maden er blevet leveret. Men på trods af de mange møder er udviklingen ikke vendt til det bedre, siger chefen for ældreafdelingen i Hammel. 1 På den igen. I stedet for at fastholde konkurrencen med Kokken og Konditoren overlod Hammel Kommune maden til det private firma. I dag erkender Hammel Kommunes ældrechef, at kommunen ikke kendte leverandøren godt nok inden de overlod ham den kommunale mad. Nu forbereder kommunen sig på en ny udbudsrunde. køkkenliv

12 Rustikt arbejdsklima Nogle brød sig ikke om tonen hos Kokken og Konditoren, der har haft stor udskiftning blandt medarbejderne. Som leverandør har Kokken og Konditoren internt skullet leve op den virksomhedskultur, som Hammel Kommune har formuleret og vedtaget. I den tales der blandt andet om arbejdsglæde som en balance mellem tryghed og udfordringer og om vigtigheden af at have indflydelse på arbejdet. Køkkenliv har spurgt tre af de fire medarbejdere, der havde penge til gode hos deres arbejdsgiver i den førnævnte sag, hvordan det var eller er at arbejde hos Kokken og Konditoren sammenlignet med det kommunale køkken, som de alle kom fra. Ledende økonoma Margrethe Hammershøj blev afskediget kort efter, at Claus Roste overtog køkkenet i slutningen af Officiel begrundelse: omstrukturering af arbejdsfunktioner. Der var snarere tale om dårlig kemi mellem os. Desuden var jeg som leder den eneste, han kunne tillade sig at fyre i forlængelse af virksomhedsoverdragelsen. Claus Roste var kommet for at vise os, hvordan tingene skulle drives, og det var ikke, hvad jeg forstår ved samarbejde og uddeling af ansvar. Jeg kan da også se, at der nu kun er tre ud af de ni tilbage fra det oprindelige køkken. Jeg er glad for, at jeg ikke er der længere og for, at jeg nu langt om længe har fået mit tilgodehavende, siger Margrethe Hammershøj, der i dag arbejder på en fabrik. Nødvendigt at sige fra Køkkenassistent Lise-Lotte Mahler sagde selv op og forlod Kokken og Konditoren 30. september Hun er i dag ansat i Produktionskøkkenet i Tjele. Fra dag ét brød jeg mig ikke om ham som chef. Der var ikke system i noget som helst. Vi skulle bare løbe stærkere og stærkere, mens han indkasserede alle pengene, men det var tydeligt, at han havde nogle ideer, der skulle trumfes igennem, siger Lise- Lotte Mahler om sin tidligere chef. Køkkenassistent Elsebeth Gulev arbejder fortsat for Claus Roste og Kokken og Konditoren: Jeg hører jeg til dem, der siger sin mening, hvis der er noget, som ikke passer mig, og det er nødvendigt. Vi tre gamle fra det kommunale køkken bliver spurgt til råds og har stor indflydelse. Blandt andet har vi holdt ham fast på, at det skal være faguddannet personale, der står for madlavningen. Jobbet er blevet mere varieret og udfordrende, fordi vi nu ikke kun laver pensionistmad, men også mad ud af huset til en lang række kunder, siger Elsebeth Gulev. På spørgsmålet om, hvad der er sket, efter at Claus Roste har opsagt overenskomsten med Kost & Ernæringsforbundet, siger hun: Det anede jeg ikke. Det har han ikke fortalt os! Kommunen diskuterede arbejdsklima Vi spurgte Hammel Kommunes ældrechef om, hvorvidt Kokken og Konditorens virksomhedskultur har været et problem for kommunen. Virksomhedskulturen er blandt de ting, der har været genstand for drøftelse på møderne med Claus Roste. Jeg har ikke lyst til at sætte navne og begivenheder på, men jeg kan sige, at omgangstonen i forhold til Kokken og Konditorens personale har været diskuteret, siger Rolf Thomsen. Havde I undersøgt forholdene godt nok, inden I underskrev kontrakt med firmaet? Vi kendte Claus Roste som fritvalgsleverandør og havde grund til at tro, at det kunne fungere. I bagklogskabens ulidelige lys har det muligvis ikke været et tilstrækkeligt kendskab. Men det er et politisk spørgsmål, og vi skal i hvert fald have samarbejdet til at fungere, indtil kontrakten med Roste udløber til nytår, slutter Rolf Thomsen. 12 Tekst: Carsten Tolbøll

13 valgfrit besvær i hammel arkivfoto: lars bahl Fagkamp. Der er kun tre af oprindeligt ni medarbejdere tilbage fra det kommunale køkken hos Kokken og Konditoren. Elsebeth Gulev er en af dem. Jeg siger min mening, hvis der er noget som ikke passer mig, og det er nødvendigt, siger hun. Blandt andet har hun holdt fast i, at det skal være faguddannet personale, der arbejder i køkkenet. Kravene præciseres Hos de mest fremtrædende politikere i Hammel Kommune er vurderingerne forskellige. Jeg har fortrudt, at vi indgik aftale med Kokken og Konditoren på grund af alt det bøvl, firmaet har påført kommunen. Men vi var tvunget til at gøre noget, fordi vores egen madproduktion blev dyrere og dyrere, da Kokken og Konditoren overtog en del af portionerne, og der var ikke andre leverandører inde i billedet. Nu arbejder vi på at præcisere kravene til den kommende udbudsrunde, siger socialudvalgsformand Niels Flade Nielsen (S). Jeg har ikke fortrudt. Der var ting, der kunne have været bedre, men nu tager vi en ny udbudsrunde, hvor Kokken og Konditoren er velkommen til at byde ind på opgaven igen. Vi vil ikke tilbage til et kommunalt køkken i Hammel, men det er muligt, at løsningen bliver et fælles kommunalt køkken i den kommende Favrskov Kommune. Hinnerup Kommune, som vi blandt andet fusionerer med, har et kommunalt produktionskøkken med en stor kapacitet, siger borgmester Ole Brøkner (K). 1 Køkkenchef Claus Roste har været på ferie og har derfor endnu ikke haft mulighed for at udtale sig til Køkkenliv om den kritik, der er rejst af hans firma. Køkkenliv vender tilbage til sagen i Hammel i næste nummer. køkkenliv

14 Mad med omsorg, tak tegning: gitte skov 14 Tekst: Mette Jensen

15 Frit valg er vigtigt. Men omsorg er endnu bedre. I hvert fald hvis mennesker uden lyst til mad skal spise mere. Det viser projekt Roomservice på Rigshospitalet. I tre måneder har patienter i ernæringsmæssig risiko det vil sige patienter, som spiser meget, meget lidt kunnet ringe til køkkenet og bestille den mad, de havde lyst til, når de havde lyst til den. Så blev den serveret indenfor en time. Det var dejligt, synes de og har benyttet sig flittigt af muligheden. Men det var bare ikke nok til at få dem til at spise, det de egentlig har brug for, viste et projekt på to afdelinger, en kirurgisk og en medicinsk, på Rigshospitalet. Hvis patienterne skal spise mere, skal der følge omsorg og vejledning med maden. Screening og registrering er ikke nok Hver femte, der bliver indlagt på sygehuset er underernæret eller i risiko for at blive det. Hvis de ville spise mere og bedre mad, kunne de få det bedre, blive hurtigere raske og måske slippe for genindlæggelse. Målet for projekt Roomservice var derfor, at finde ud af, hvad der skal til for at få småtspisende patienter til at tage imod en ekstra bid. For det er ikke let. Det er ikke nok at screene risikopatienterne, holde øje med deres vægt og hvor meget, de spiser, siger køkkenchef på Rigshospitalet Anne-Lis Olsen. Det viste ups-projektet (underernæring på sygehuse, red.) for nogle år siden. Og det har Roomservice vist nu. Selvom henholdsvis 75 og 86 procent af patienterne på de to afdelinger benyttede sig af muligheden for at bestille mad fra et menukort, og spise hvornår de ville, så har det ikke betydet bedre ernæring. Patienterne på den ene afdeling spiste ganske vist mere mad, men kostregistreringen viste, at de ikke fik mere lødig mad, fortæller køkkenchefen. Mad øger appetitten Det gjorde de derimod på en tredje afdeling, hvor der som en del af projektet var ansat en ernæringsansvarlig sygeplejerske. Patienterne skulle vælge mad fra buffeten, som er det almindelige madtilbud. Men sygeplejersken rådede dem med hensyn til, hvad der ville være godt for dem at vælge, ligesom hun sørgede for, at de fik tilbud om et mellemmåltid både formiddag, eftermiddag og aften. Det gav pote. Og det tyder på, at det er kvalificeret vejledning og personlige omsorg, der skal til, når det handler om, at stimulere madlysten hos småtspisende. fortsættes næste side t Mål og med. For projektmedarbejderne i køkkenet ændrede den tætte patientkontakt opgaven fra at være produktion af mad til at være omsorg for patienten. Det gør hverdagen mere ok, at der er et mål med det vi gør. Vi sender ikke bare maden ud i det uvisse, siger en medarbejder. Hospitalet er blevet koblet på køkkenet, oplever en anden. køkkenliv

16 t Man skal have pisken over nakken Det bekræfter interviews med otte af de patienter, der har fået roomservice. De forventer, at personalet ved noget om, hvad der skal til og hjælper dem med at få nok mad og drikke, siger de. Man skal ha pisken over nakken. Det er helt sikkert, for ellers, ja så kan man jo bare sige nej og nej og nej... (til mad, red. ). Og det er jo en selv, det går ud over i sidste ende, siger en patient. Mens en anden giver udtryk for, hvor vigtigt det er, at servere maden med omsorg: Det var to stykker med makrel, og det er jo ikke noget særligt, men det smager godt, når det bliver serveret ordentligt. Ja, det signalerer, at man også er noget. At man ikke bare er en klat, der ligger inde i sengen, men en person. Men det har personalet ikke rigtigt forstået, mener patienterne. Individuel omsorg Snakken med patienterne viste også, at der ikke er én måde at tage hånd om maden på. Det, der er vigtigt for én patient, betyder ikke noget for en anden. Hvis man er vant til at dække et pænt bord derhjemme, så betyder det selvfølgelig noget for appetitten, hvis man får maden serveret på en paptallerken, siger Anne-Lis Olsen. Det er vigtigt, at patienterne kan genkende nogle af de værdier, de har med sig hjemmefra. Og derfor er det også vigtigt at den sygeplejerske, der serverer maden, kender patienten, så de kan hjælpe med at vælge både den rigtige mad og en god måde at servere den på. At du gider»at du gider rende rundt der, som sygeplejerske«, sagde kollegerne i starten til Lotte Vittinghus, der hver dag gik rundt med madvognen på afdelingen for at friste patienterne med et mellemmåltid. Men stemningen skiftede, som projektet skred frem. Senere sagde de f.eks.»hr. Hansen ligger og venter på dig, kan du ikke tage ham først«. Eller» der er lidt problemer med at spise, vil du ikke tage en snak?«også lægegruppen fik øje på, at jeg kunne gøre en forskel og bad mig give lidt ekstra til en patient. Og pædagogen på afdelingen begyndte at bage boller og kanelsnegle til patienterne, fortæller hun i rapporten. Trods sin daglige kontakt med patienterne fastholdt hun, at ansvaret for patienternes ernæring lå hos afdelingens sygeplejersker og ikke hos hende. Det førte en dialog med sig og var med til at holde fokus på ernæringsindsatsen, siger hun. Tæt kontakt til patienterne I køkkenet fandt projektmedarbejderne ud af, at de også kunne være med til at få patienterne til at spise mere ved at friste med små lækkerier, når patienterne ringede for at bestille mad. Eller ved at foreslå alternativer, hvis ikke der ikke var noget på menukortet, der fristede. Det gav dem en klar erkendelse af, at nogle mennesker var afhængige af netop deres indsats for at kunne få noget at spise. Desuden fik de langt mere kontakt med patienterne, end de havde regnet med. Jeg forestillede mig, at de ville ringe og sige»to stjerneskud, tak hej«. Men de fortalte om deres sygdom og behandling, deres familie og deres madvaner, fortæller en medarbejder. Projektmedarbejderne kom derfor til at kende mange af patienterne, en erfaring de ellers ikke får, når de arbejder i køkkenet. 16

17 Selv ekspert. Tilrettelæggelse af sygepleje skal tage udgangspunkt i patientens egen sociale og kulturelle måltidsforståelse, hvor patienten er den eneste ekspert og sygeplejersken bidrager med sin faglige viden og kendskabet til hospitalets muligheder. Roomservice, Rigshospitalet januar 2005 Det var rigtigt godt, men også hårdt at komme så tæt på. Det var f.eks. hårdt for en medarbejder at læse dødsannoncen på en patient, som hun havde lavet mad til gennem lang tid, forklarer Anne-Lis Olsen. Hvordan skal man lave mad på sygehuset Spørger man køkkenets projektmedarbejdere, er de derfor ikke i tvivl om, at det ultimative kostforplejningssystem er et køkken midt i afdelingen med mulighed for at lave mad i direkte kontakt med patienterne! Spørger man køkkenchefen, lægger hun desuden vægt på samarbejdet og ansvarsfordelingen omkring maden. Det ypperste ville være en kombination at de to tilbud roomservice har budt på: det frie valg kombineret med vejledning og omsorg fra sygeplejersker, der kender patienterne og kan det der med ernæring, siger Anne-Lis Olsen. Er det et realistisk fremtidsbillede? Det tror jeg. Det er de allerdårligste patienter, vi taler om. Vi har i forvejen superkost og dermed et system til kostregistrering. Desuden kan vi udnytte den mad, vi laver i den sammenhæng. De ekstra ressourcer, der er brug for, skal gå til at tage imod bestillinger i køkkenet. Og måske til at køre maden ud med det samme, hvis det er sådan, det skal foregå. Vores vision er, at gøre det muligt, siger køkkenchefen. 1 Bedre mad til syge. Roomservice er ét ud af 14 projekter, som Sundhedsstyrelsen har støttet under projekt Bedre mad til syge. Fælles for projekterne er, at de inddrager patienterne, kræver samarbejde på tværs og vurderer en indsats på ernæringsområdet. søg: bedre mad til syge køkkenliv

18 Kostvejledning i vante omgiv foto: michael lange Dårlige kostvaner går ofte hånd i hånd med psykiske lidelser. I Århus er en diætist rykket ud i lokalpsykiatrien, hvor hun møder patienterne mere på hjemmebane. Hvordan så med slik, chokolade og kage? Spørgsmålet udløser et smil, der rummer lige dele skælmskhed og skyldfølelse. Ååååååhhhh det er jo der, jeg falder i. Hvis jeg for eksempel får kage til kaffen, så kan jeg ikke stoppe igen. Jeg spiser alt for meget. Og i weekenden, når min kæreste spiser chokolade, så spiser jeg vingummi, svarer Eva Enggaard. Og selvransagelsen er ikke overstået. Diætist Fariba Koosha spørger videre til hendes fysiske aktivitetsniveau. Eva Enggaard fortæller, at hun i en periode på omkring en måned har følt sig meget sløv. De lange gåture er blevet lagt på hylden og hun mærker prisen i form af vægtstigning. Ventetid på kostvejledning Eva Enggaard har en maniodepressiv lidelse. Medicinen, hun tager for sygdommen, forstyrrer hendes appetitregulering og giver problemer med 18 Tekst: Sanne Hansen

19 elser tørhed i munden. Mens hun fortæller Fariba Koosha om sine madvaner, tager tørheden til og gør det svært for hende at få ordene frem. Plasticbægeret med vand bliver hurtigt tømt. Fariba Koosha noterer i et kostanamnese-skema, hvordan Eva Enggaard spiser over et døgn. Langsomt danner hun sig et billede af styrker og svagheder. Fariba Koosha er oprindelig uddannet diætist i Iran. Hun har opdateret sin uddannelse til danske forhold, og blev færdiguddannet i Efter længere tids arbejdsløshed er hun nu i såkaldt virksomhedspraktik på Psykiatrisk Hospital i Risskov som led i en aktiveringsplan, der skal indbringe hende en autorisation som diætist. Hospitalet i Risskov råder i forvejen over en fastansat diætist, der har vanskeligt ved at følge med ventelisterne og derfor periodevis udelukkende har betjent hospitalets indlagte. Assisterende cheføkonoma Bente Schiødt, der er Fariba Kooshas supervisor, fik derfor den tanke udelukkende at bruge de ekstra diætistressourcer i lokalpsykiatrien, hvor de hjemmeboende patienter kommer i forskellige sammenhænge. Tryghed og tværfaglighed To lokalpsykiatriske centre takkede ja til ideen, og Fariba Koosha er nu tilknyttet i et år. Her har hun mulighed for at besøge patienterne i deres hjem og vejlede om kostændringer. Det har for eksempel været relevant for en kvinde, der lider af så meget angst, at hun aldrig går udenfor sin dør. Men oftest møder Fariba Koosha patienterne på sit kontor, som det er tilfældet med Eva Enggaard i dag. Mange patienter er glade for at komme i de her lokaler i stedet for på hospitalet, som de tit forbinder med dårlige perioder. Det giver større tryghed. Og jeg kan som diætist have en tæt kontakt til de fagpersoner, der støtter patienterne, altså bostøtter, sygeplejersker og læger, fortæller Fariba Koosha. Bente Schiødt er enig i overvejelsen. I lokalpsykiatrien er patienten i vante omgivelser. Her kommer de, hvis de for eksempel skal tale med en socialrådgiver eller have deres medicin reguleret. Det er selvfølgelig en fordel, siger hun. Og mener ydermere, at tværfagligheden kan tilføre arbejdet med kost nye dimensioner. I hospitalets regi sker det, at patienter går tabt, fordi vi udelukkende arbejder med kosten. Man kunne for eksempel forestille sig, en patient komme til diætist gentagne gange hos os, uden at der sker noget. I så fald afbrydes behandlingen. Men måske skyldes de manglende fremskridt en psykologisk barriere, som der først skal kigges på. I lokalpsykiatrien er mulighederne for at anlægge det helhedssyn bedre på grund af det tværfaglige samarbejde. Patienten kan komme til at snakke med en psykolog først. Hos os kunne det ende med endnu et nederlag for patienten, forklarer Bente Schiødt. Tit og lidt På kontoret i lokalpsykiatrien har Fariba Koosha og Eva Enggaard efterhånden afdækket, hvad der skal arbejdes med. Man skal spise minimum fem gange om dagen. Det gør du også, Eva, men du spiser næsten ingenting tidligt på dagen, og så mangler du energi at køre på, siger Fariba Koosha. Ja, og klokken 20 er jeg skruphamrende sulten, og så skovler jeg ind, svarer Eva Enggaard med et smil velvidende at det ikke er nogen god idé at spise store mængder om aftenen. Sammen enes de om, at Eva Enggaard skal spise lidt og tit på nogenlunde faste tidspunkter, indtil de ses igen. Maden skal være lødig. Og så skal de store bøffer, som Eva Enggaard er glad for, skæres lidt mindre. Fariba Koosha kigger på sine notater, og derefter på Eva Enggaard: Der er mange ting, men vi går et lille skridt frem hver gang, så det ikke bliver for meget for dig, siger hun. Eva Enggaard nikker. Ja, jeg ved jo egentlig godt, hvordan jeg skal spise. Det er bare svært at overholde det, svarer hun. Men hun er optimist. En tidligere fortsættes næste side t køkkenliv

20 Træt af mad. Medicinen påvirker mæthedsfølelsen og mange bliver trætte og derfor inaktive. Og så spiser de fleste forkert, siger Fariba Koosha, der besøger patienterne hjemme eller giver dem gode råd fra sit kontor, hvor de er mere trygge end på sygehuset. foto: michael lange t vejledning fik det ønskede resultat, og Eva Enggaard tror derfor på, at det igen kan lykkes at tabe sig. Problemstillinger går igen Fariba Koosha har arbejdet i lokalpsykiatrien siden februar. Hun laver individuelle behandlingsforløb, men også holdundervisning, hvor hun for eksempel efter et oplæg tager med deltagerne til nærmeste supermarked for at kigge på madvarer og varedeklarationer. Det altdominerende problem blandt patienterne er overvægt. Medicinen påvirker mæthedsfølelsen, og mange bliver også meget trætte og derfor inaktive. Og så spiser størsteparten forkert. De får for meget sødt og fedt og drikker tit mange sodavand, fortæller Fariba Koosha. Som et eksempel nævner hun en kvinde, der selv er helt på det rene med sine dårlige madvaner, men har brug for maden til andet end at stille sulten med. Kvinden falder hver aften i søvn med en skål popcorn ovenpå dynen. Hun sagde simpelthen til mig:»jeg skal sove med mine popcorn. Jeg spiser og så sover jeg,«fortæller Fariba Koosha. Huller i diætistfunktionen En diætist i det tværfaglige samarbejde i lokalpsykiatrien er en nyskabelse i Århus og altså en tidsbegrænset nyskabelse, da Fariba Kooshas tilknytning som nævnt kun varer et år. Fariba Koosha føler sig godt modtaget blandt de andre faggrupper. Inger Poulstrup er overlæge i lokalpsykiatri Nord, og hun giver udtryk for, at et hul bliver udfyldt med en diætist, der er på stedet. Vi har oplevet behov for en diætist, og ventetiden på betjening fra hospitalets side har ofte været alt for lang. Nu er det nemmere for bostøtter eller distriktssygeplejersker at følge op på kostvejledningen, og man kan da håbe på, at det på den måde bliver mere effektivt, siger hun og tilføjer, at hun meget gerne så en permanent ordning. Bente Schiødt kender af gode grunde til ventelisterne fra sit arbejde som assisterende cheføkonoma på hospitalet. Hun kunne i høj grad ønske sig politisk bevågenhed på området, så der tilføres flere diætistressourcer i lokalpsykiatrien også når Fariba Koosha har overstået sin praktik. Lokalpsykiatrien efterspørger os, men vi kan ikke dække behovet ud fra vores nuværende budget. Patienterne viser jo tydeligt, at der er et behov, så jeg synes, der er brug for at afdække amtspolitisk, hvordan man kan give et bedre tilbud. På det lille kontor har Fariba Koosha kalenderen fremme, og laver en ny aftale med Eva Enggaard. Skal jeg skrive datoen ned til dig? Nej, jeg husker det. Det er jo samme ugedag og tidspunkt næste gang, så jeg kan se det i min kalender derhjemme, svarer Eva Enggaard, inden hun rejser sig. Motivationen beskriver hun efterfølgende som høj men dog med et lille forbehold. Jeg er ked af at se sådan her ud, så jo, jeg er motiveret, og jeg vil prøve at gøre, som vi aftalte. Meeeen jeg er i tvivl om det med kødet og morgenmaden om det kan lykkes. 1 20

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?

Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

En kærlig hilsen fra tandplejen

En kærlig hilsen fra tandplejen En kærlig hilsen fra tandplejen Kære forældre Jeres barn bliver født med sunde tænder. Det er derefter jeres opgave at sørge for, at jeres barns tænder bliver ved med at være sunde. I har som forældre

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Firmafrugt et sundt personalegode Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Firmafrugt et sundt personalegode 2 Hvad er firmafrugt? 2 Hvorfor firmafrugt? 3 Kom godt i gang 4 Tips til mere frugt og grønt på arbejdspladsen

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen

Københavns Kommune. Økologianalyse på to udvalgte plejehjem. Rapport fra projektgruppen Københavns Kommune Økologianalyse på to udvalgte plejehjem Rapport fra projektgruppen April 2009 Konklusion På baggrund af den gennemførte proces og analyse har projektgruppen følgende konklusioner: De

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere