Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Transkript

1 Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra til Det er det første fald i en periode på over 10 år. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet fra til personer. På trods af, at fattigdommen for første gang i et årti er faldet, har en fjerdedel af kommunerne fortsat en stigende fattigdom. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.scient.oecon Troels Lund Jensen 18. juli 2014 Analysens hovedkonklusioner Siden 2002 er antallet af ét-års fattige danskere steget med 50 pct., og antallet af økonomisk fattige er mere end fordoblet. Der er sket et mindre fald i antallet af fattige fra 2011 til En fjerdedel af kommuner har fortsat stigende økonomisk fattigdom fra 2011 til 2012, det gælder bl.a. Høje-Taastrup, Tønder, Aabenraa, Slagelse, Lemvig som i forvejen har høj økonomisk fattigdom. Men også i kommuner som Furesø, Gribskov, Kerteminde, Assens, Skanderborg, der normalt kun har få fattige. Både ét-års fattigdom og økonomisk fattigdom var i 2002 mest udbredt i Hovedstaden og i Jylland. I løbet af 00 erne er der derimod sket en forskydning, så region Sjælland i 2012 havde en lige så stor andel ét-års fattige og økonomisk fattige som region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Fordobling af økonomisk fattige siden 2002 Siden 2002 er antallet af ét-års fattige steget med 50 pct., og antallet af økonomisk fattige, dvs. personer der falder under fattigdomsgrænsen i mindst 3 år i træk, er mere end fordoblet. Figur 1A og figur 1B viser udviklingen i henholdsvis ét-års fattigdom og økonomisk fattigdom i perioden 2002 til Figur 1A. Étårs-fattige i Danmark Figur 1B. Økonomisk fattige i Danmark Personer Personer Personer Personer Ét-års fattige Økonomisk Fattige Anm: Udvikling i antal ét-års fattige. Se boks 1 for, hvordan fattigdom er opgjort. Anm: Udvikling i økonomisk fattige. Se boks 1 for, hvordan fattigdom er opgjort. I 2002 var næsten danskere berørt af fattigdom. 10 år senere var tallet oppe på danskere, det viser figur 1A. Det er en stigning på 50 pct., og det betyder at 3 pct. af alle danskere var berørt af fattigdom i I samme periode er antallet af økonomisk fattige steget fra ca personer til personer i 2012, som det fremgår af figur 1B. Det er mere end en fordobling. Det betyder at 0,8 pct. af alle danskere i 2012 var berørt af fattigdom igennem tre år. I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra til , blandt andet fordi S-R-SF regeringen i 2012 afskaffede de såkaldt fattigdomsydelser. Det er det første fald i en periode på over 10 år. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet fra til personer. I 2002 udgjorde økonomisk fattige 18 pct. af det samlede antal fattige. I 2012 var det tal 26 pct. Fattigdommen stiger fortsat i en fjerdedel af Danmark På trods af, at fattigdommen for første gang i et årti er faldet, har en fjerdedel af kommunerne fortsat en stigende økonomisk fattigdom, jf. tabel 1. Stigningen i økonomisk fattigdom har blandt andet ramt kommuner som Høje-Taastrup, Tønder, Aabenraa, Slagelse, Lemvig som i forvejen har høj økonomisk fattigdom. Men også i kommuner som Furesø, Gribskov, Kerteminde, Assens, Skanderborg, der normalt kun har få fattige. 2

3 Tabel 1. Kommuner med stigende økonomisk fattigdom i Antal 2011 Antal 2012 Vækst i andelen (pct.) Langeland ,5 Norddjurs ,9 Gribskov ,7 Hørsholm ,8 Thisted ,2 Odder ,5 Høje-Taastrup ,1 Haderslev ,9 Varde ,5 Guldborgsund ,9 Furesø ,5 Skanderborg ,8 Assens ,6 Tønder ,4 Holstebro ,9 Vallensbæk ,9 Ringkøbing-Skjern ,6 Frederiksberg ,3 Glostrup ,6 Lemvig ,5 Kerteminde ,4 Sønderborg ,1 Nyborg ,3 Tårnby ,8 Rudersdal ,8 Slagelse ,9 Aabenraa ,7 Anm: Andele er gjort op ud fra regionernes indbyggertal ultimo. Se boks 1 for, hvordan fattigdom er gjort op. Ét-årsfattigdommen var også faldende fra 2011 til 2012, blandt andet på grund af at S-R-SF regeringen afskaffede fattigdomsydelserne, her har hele 15 kommuner fortsat en stigende ét-årsfattigdom, jf. tabel 2. Blandt de kommuner, der fortsat har stigende ét-årsfattigdom i 2012 er kommuner der allerede er hårdt ramt, som eksempelvis Frederiksberg, Vesthimmerland, Varde, Lemvig og Gladsaxe, som alle blandt den fjerdedel af kommunerne med størst andel ét-årsfattige i Danmark. Den stigende fattigdom fra 2011 til 2012 har også ramt en række af de kommuner med kun lille fattigdom, som eksempelvis Hørsholm, Kerteminde, Rudersdal og Favrskov. 3

4 Tabel 2. Kommuner med stigende ét-års fattigdom i Antal 2011 Antal 2012 Vækst i andelen (pct.) Varde ,8 Kerteminde ,7 Glostrup ,4 Gladsaxe ,9 Frederiksberg ,2 Assens ,2 Faxe ,8 Hørsholm ,5 Lemvig ,0 Favrskov ,9 Fredensborg ,6 Rudersdal ,9 Tårnby ,4 Vesthimmerlands ,3 Ikast-Brande ,3 Anm: Andele er gjort op ud fra regionernes indbyggertal ultimo. Se boks 1 for, hvordan fattigdom er gjort op. Fattigdommen er steget mest på Sjælland og i Hovedstaden de sidste 10 år Fra 2002 til 2012 er antallet af både ét-års fattige og økonomisk fattige steget i hele landet, men nogle områder er blevet ramt hårdere end andre. Fordelt på regioner er antallet af fattige danskere især steget i regionerne Sjælland og Hovedstaden. Både ét-års fattigdom og økonomisk fattigdom var i 2002 mest udbredt i Hovedstaden og i Jylland. I løbet af 00 erne er der derimod sket en forskydning, så region Sjælland i 2012 havde en lige så stor andel ét-års fattige og økonomisk fattige som region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Tabel 3 viser, hvordan andelen af ét-års fattige har udviklet sig fra 2002 til 2012, fordelt på regioner. Tabel 3. Udvikling i ét-års fattige, fordelt på regioner Fattige 2002 Andel Fattige 2012 Andel Tilvækst, faktor Ændring Hovedstaden , ,7 1,60-2,6 Sjælland , ,6 1,65-7,5 Syddanmark , ,8 1,44-4,4 Midtjylland , ,6 1,39-4,3 Nordjylland , ,7 1,33-6,0 Hele landet , ,0 1,50-4,2 Anm: Andele er gjort op ud fra regionernes indbyggertal ultimo. Se boks 1 for, hvordan fattigdom er gjort op. Ser vi på udviklingen i økonomisk fattigdom, er det det samme billede, der viser sig. Tabel 4 viser udviklingen i økonomisk fattigdom i perioden 2002 til 2012, fordelt på regioner. Som det fremgår, er over dobbelt så mange danskere økonomisk fattige i 2012 som i Den største stigning er sket i Region 4

5 Hovedstaden og Sjælland, hvor andelen af økonomisk fattige er mere end fordoblet. I Hovedstaden med en faktor 2,24 og i Region Sjælland, med en faktor 2,55. I samme periode er andelen af økonomisk fattige lige knap fordoblet i Region Syddanmark og Midtjylland, mens Region Nordjyllands andel økonomisk fattige har haft den mindste stigning, med en faktor 1,67. Tabel 4. Udvikling i økonomisk fattige, fordelt på regioner Fattige 2002 Andel Fattige 2012 Andel Tilvækst faktor Ændring i andele Hovedstaden , ,0 2,24-2,7 Sjælland , ,7 2,55-6,0 Syddanmark , ,7 1,92-1,9 Midtjylland , ,7 1,99-3,1 Nordjylland , ,7 1,67-6,4 Hele landet , ,8 2,09-3,3 Anm: Andele er gjort op ud fra regionernes indbyggertal ultimo. Se boks 1 for, hvordan fattigdom er gjort op. 5

6 Boks 1. Opgørelse af økonomisk fattige De officielle tal for økonomisk fattige opgøres af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I 2012 skønnes tallet at være godt økonomisk fattige i Danmark, jf. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter AE har baseret denne analyse på datamateriale fra Danmarks Statistik. Der er en række forskelle mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets og Danmarks Statistiks metoder til at opgøre indkomster og dermed fattigdom. I analysen er der korrigeret for en række af disse forskelle, dog er der fortsat forskelle. Antallet af økonomisk fattige er i AE s opgørelse af fattigdom godt personer i Generelt er udviklingen i økonomisk fattigdom ens i to opgørelsesmetoder. Økonomi- og Indenrigsministeriet definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: - Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten - Nettoformue pr. voksen i familien på under kr. - At ingen over 17 år i familien er studerende. I denne analyse indgår desuden begrebet ét-års fattige. Ét-års fattige defineres som personer, der falder ind under ovenstående fattigdomsdefinition, men blot i det pågældende år. I nedenstående beskrives de korrektioner, der er lavet i Danmarks Statistiks registre for at tilnærme analysen til det officielle lovmodel datagrundlag fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der er foretaget følgende korrektioner: Boligstøtte: Danmarks Statistik opgør boligstøtte som et vægtet gennemsnit af boligstøtte i december og boligstøtte i december året før. Dette har betydning for opgørelsen 2012, fordi regeringen i 2012 valgte at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser. Fattigdomsydelserne var netop udmøntet som et loft over boligstøtten. For at indregne denne lovændring fuldt ud i analysen, er det valg at opgøre boligstøtte udelukkende som den boligstøtte, der er udbetalt samme år. Børnefamilieydelse Danmarks Statistik opgør børnefamilieydelsen som et vægtet gennemsnit af børnefamilieydelsen i fjerde kvartal og børnefamilieydelsen i fjerde kvartal året før. Dette har betydning for opgørelsen 2012, fordi regeringen i 2012 valgte at afskaffe loftet over børnefamilieydelsen. For at indregne denne lovændring fuldt ud i analysen er det valg at opgøre børnefamilieydelsen udelukkende som den børnefamilieydelse, der er udbetalt samme år. Lejeværdikorrektion: I Lovmodellen tillægges den disponible indkomst 4pct. af den beregnede lejeværdi af egen bolig beregnet i forhold til den offentlige vurdering. DST benytter en stigende procentsats, som følger lejeværdiopgørelsen i nationalregnskabet, og som i 2012 var 5,2 pct.. Dette er der korrigeret for i beregningerne. Korrektion af private pensionsindbetalinger: Samlede indbetalinger til privattegnede pensioner er fratrukket den disponible indkomst, da dette ligeledes gøres i ekspertudvalgets beregninger af økonomisk fattige. Nettobeløb indsat i virksomhedsordning Beløb indsat i virksomhedsordninger (netto) er ligeledes fratrukket den disponible indkomst. Grøn check Grøn check er et skattefradrag, som gives til personer, som opfylder kriterierne for grøn check, jf. Denne er medregnet som et lump-sum tillæg til den disponible indkomst. Denne korrektion er foretaget, da grøn check ikke indgår i DST s indkomstdata. Familiebegreb Ydermere er der korrigeret for forskelle i familieopgørelsen, da familier i Lovmodellen opgøres ved d-familier og familier i DST opgøres ved e-familier. Derudover er der ligeledes brugt et treårigt glidende gennemsnit for medianindkomsterne fremskrevet med forbrugerprisindekset, hvilket er nærmere beskrevet i ekspertudvalgets rapport, s. 58: Der ses ligeledes bort fra studerende samt personer, der er i familie med studerende. Dette gør sig gældende for begge definitioner. Derudover slettes personer som: Har haft bopæl i Danmark i mindre end 350 dage på et år Personer som i løbet af året er blevet enker eller enkemænd Anbragt barn under 18 år Personer som ikke er skattepligtige eller begrænset skattepligtige Personer med en ækvivaleret indkomst på 0 kr. Personer i familie med personer fra ovennævnte grupper 6

7 Boks 2. Antallet af økonomisk fattige ved forskellige opgørelser Korrektionerne af Danmarks Statistiks datagrundlag i forhold til den officielle grænse betyder, at antallet at økonomisk fattige ligger på et lavere niveau, og således falder antallet af økonomisk fattige fra at udgøre til at udgøre godt , jf. tabel 1.B. Tabel 1.B. Effekter af indkomstkorrektioner Uden korrektioner Effekt D-familier Lejeværdi korrektion Pensionsindbetalinger Virksomhedsindbetalinger Grøn check Boligstøtte og børneydelser* Anm: I datagrundlaget er kun anvendt oplysninger for 4. kvartal/december Effekt er angivet i antal personer. Korrektionerne i forhold til Danmarks Statistik medfører desuden en mere afdæmpet udvikling i antallet af økonomisk fattige. Således vil der med Danmarks Statistiks datagrund fortsat være en stigning i antallet af fattige fra 2011 til 2012, jf. figur 1.B. Ses på antallet af étårsfattige, er der et fald fra 2011 til 2012 både i Danmarks Statistisk datagrundlag og i grundlaget for den officielle fattigdomsgrænse. Det er således primært fra 2009 og frem, at udviklingen afgiver markant, jf. figur 2.B. Figur 1.B. Økonomisk fattige Figur 2.B. Étårs-fattige Antal pers Økonomisk fattige AE 2011 Antal pers Antal pers. Antal pers Étårs-fattige AE 2011 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Der er fortsat forskelle mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelse af økonomisk fattige og AE s opgørelse på baggrund af Danmarks Statistiks datamateriale. Blandt andet er datamaterialet for Boligstøtte og Børnefamilieydelse fortsat mere nuanceret i Økonomi- og Indenrigsministeriets opgørelser. Dette har historisk betydet, at Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer en lidt lavere fattigdom end AE. Dog forventes forskellene at have mindre betydning for udviklingen. 7

8 Bilag 1. Ét-års fattige fordelt på kommuner, rangeret efter højeste andele i Antal 2002 Andel 2002 i % Antal 2012 Andel 2012 i % Vækst i % Vækst i % København , ,7 45,5-2,4 Albertslund 729 2, ,8 88,5-4,4 Ishøj 567 2, ,2 55,8-3,5 Brøndby 652 1, ,9 106,6-1,3 Høje-Taastrup 803 1, ,7 111,6-2,6 Lolland , ,6 61,9-7,3 Tønder , ,6 26,2-0,8 Odense , ,5 48,4-3,8 Frederiksberg , ,4 47,2 3,2 Slagelse , ,4 65,1-6,5 Haderslev , ,3 69,6-1,2 Århus , ,3 40,7-3,3 Aabenraa , ,3 72,2-6,7 Rødovre 612 1, ,2 93,4-1,3 Helsingør , ,2 86,3-2,4 Varde , ,1 41,7 7,8 Vordingborg 918 2, ,1 56,1-8,9 Hvidovre 958 1, ,1 61,2-3,5 Esbjerg , ,1 52,4-1,5 Hjørring , ,1 31,7-4,1 Vesthimmerlands , ,1 11,4 0,3 Thisted , ,0 30,1-9,1 Lemvig 514 2, ,0 37,2 2,0 Fredericia 630 1, ,0 132,3-3,6 Gladsaxe 836 1, ,0 123,6 3,9 Norddjurs 621 1, ,0 66,3-2,3 Morsø 492 2, ,9 34,2-15,7 Randers , ,9 50,2-5,3 Guldborgsund , ,9 65,0-5,7 Langeland 339 2, ,8 19,8-5,5 Sønderborg , ,8 77,6-0,9 Holbæk , ,8 64,1-10,3 Aalborg , ,8 58,6-3,4 Vejen , ,8 14,1-6,6 Struer 490 2, ,8 30,6-4,5 Holstebro , ,8 25,5-6,1 Fredensborg 524 1, ,7 105,2 1,6 8

9 Herning , ,7 44,6-0,4 Ringkøbing-Skjern , ,7 30,1-3,6 Mariagerfjord 961 2, ,7 20,1-1,6 Glostrup 245 1, ,7 124,4 4,4 Faxe 486 1, ,6 84,1 2,8 Svendborg , ,6 18,5-6,0 Gentofte , ,6 59,0-4,6 Horsens , ,6 64,4-2,4 Skive 945 1, ,6 35,5-3,6 Kalundborg 864 1, ,6 45,1-8,2 Vallensbæk 77 0, ,6 316,7-6,9 Tårnby 461 1, ,6 122,2 0,4 Ringsted 503 1, ,6 55,0-3,0 Vejle , ,6 34,7-5,6 Næstved , ,5 65,1-3,4 Brønderslev 707 2, ,5 26,6-7,7 Odsherred 570 1, ,5 43,2-12,3 Herlev 489 1, ,5 37,6-7,8 Frederikshavn , ,5 26,0-9,0 Billund 459 1, ,5 39,2-4,1 Ballerup 607 1, ,5 87,6-5,9 Viborg , ,4 24,8-8,1 Jammerbugt 824 2, ,4 14,1-14,6 Halsnæs 480 1, ,4 49,7-6,5 Bornholm 924 2, ,4 13,0-9,5 Kolding , ,4 29,2-14,7 Ikast-Brande 756 1, ,3 19,4 0,3 Roskilde , ,3 77,9-7,0 Køge 600 1, ,3 102,1-7,2 Assens 727 1, ,2 27,2 3,2 Nyborg 507 1, ,2 33,7-6,9 Silkeborg , ,2 49,4-10,6 Gribskov 569 1, ,2 54,5-4,0 Faaborg-Midtfyn 931 1, ,2 19,0-7,3 Sorø 433 1, ,1 36,1-15,5 Hørsholm 287 1, ,1 76,6 2,5 Kerteminde 312 1, ,1 53,9 4,7 Stevns 234 1, ,1 91,7-6,1 Greve 513 1, ,1 94,6-12,1 Frederikssund 483 1, ,1 85,8-6,9 Rebild 595 2, ,1-2,5-10,5 9

10 Nordfyns 426 1, ,1 37,0-12,5 Rudersdal 701 1, ,0 52,5 0,9 Hillerød 571 1, ,0 49,9-17,7 Furesø 487 1, ,0 49,3-2,4 Syddjurs 637 1, ,9 20,9-5,1 Lyngby-Taarbæk 537 1, ,9 84,9-11,8 Hedensted 518 1, ,9 59,7-16,4 Lejre 271 1, ,8 70,6-4,0 Odder 324 1, ,8 15,0-2,5 Middelfart 489 1, ,7 23,4-18,9 Dragør 144 1, ,7 52,8-10,4 Solrød 216 1, ,6 48,0-20,7 Favrskov 477 1, ,6 32,6 1,9 Skanderborg 585 1, ,5 31,2-3,5 Allerød 158 0, ,2 76,4-13,7 Egedal 290 0, ,1 45,8-13,9 Anm: Andele er gjort op ift. befolkningen i kommunen ultimo 2002 og Se boks 1 for hvordan fattigdom er gjort op. Kommunerne Fanø, Læsø, Ærø, Samsø og Christiansø er udeladt. 10

11 Bilag 2. Økonomisk fattige fordelt på kommuner, rangeret efter højeste andele i Antal 2002 Andel 2002 i % Antal 2012 Andel 2012 i % Vækst i % Vækst i % København , ,6 102,8-2,3 Ishøj 112 0, ,2 127,4-11,6 Albertslund 166 0, ,2 110,4-10,2 Høje-Taastrup 163 0, ,2 234,1 10,1 Brøndby 152 0, ,1 152,1-13,6 Tønder 340 0, ,1 34,1 5,4 Odense 767 0, ,0 144,1-1,1 Slagelse 247 0, ,9 186,9 0,9 Lolland 233 0, ,9 100,1-15,1 Varde 274 0, ,9 70,6 9,5 Lemvig 98 0, ,9 114,1 3,5 Rødovre 106 0, ,9 209,8-0,4 Frederiksberg 379 0, ,9 116,1 4,3 Langeland 73 0, ,9 74,7 23,5 Aabenraa 243 0, ,9 118,2 0,7 Helsingør 196 0, ,9 172,8-4,2 Thisted 244 0, ,9 67,8 11,2 Norddjurs 121 0, ,9 148,7 22,9 Struer 83 0, ,9 139,3-16,1 Hvidovre 188 0, ,9 127,1-6,1 Vordingborg 160 0, ,8 138,9-10,8 Morsø 105 0, ,8 79,4-3,1 Hjørring 402 0, ,8 40,5-8,3 Århus , ,8 126,3-3,3 Esbjerg 421 0, ,8 115,7-7,4 Haderslev 196 0, ,8 116,2 9,9 Randers 314 0, ,8 137,9-3,6 Vallensbæk 19 0, ,8 400,0 4,9 Guldborgsund 151 0, ,8 222,3 8,9 Fredericia 119 0, ,7 202,8-3,7 Jammerbugt 179 0, ,7 59,1-4,0 Odsherred 115 0, ,7 106,1-7,2 Sønderborg 157 0, ,7 245,8 3,1 Ballerup 106 0, ,7 212,6-3,0 Vesthimmerlands 248 0, ,7 12,8-10,3 Mariagerfjord 220 0, ,7 37,8-3,2 Fredensborg 103 0, ,7 168,2-0,5 Holbæk 207 0, ,7 119,3-3,0 Ringkøbing-Skjern 259 0, ,7 55,2 4,6 11

12 Tårnby 82 0, ,7 232,3 1,8 Vejen 247 0, ,7 14,7-4,4 Holstebro 288 0, ,7 34,2 4,9 Gladsaxe 155 0, ,7 170,8-8,8 Brønderslev 129 0, ,7 81,0-4,5 Herning 330 0, ,7 62,5-3,4 Frederikshavn 234 0, ,6 79,7-13,4 Næstved 174 0, ,6 186,4-2,4 Gentofte 193 0, ,6 129,2-3,2 Skive 189 0, ,6 67,0-10,4 Svendborg 219 0, ,6 71,7-2,2 Vejle 387 0, ,6 68,5-5,9 Kalundborg 145 0, ,6 110,3-17,6 Viborg 336 0, ,6 65,5-4,5 Aalborg 510 0, ,6 136,8-7,9 Ikast-Brande 164 0, ,6 49,2-12,7 Glostrup 41 0, ,6 212,2 3,6 Billund 91 0, ,6 75,8-8,4 Ringsted 86 0, ,6 112,9-1,2 Horsens 217 0, ,6 106,0-4,6 Roskilde 154 0, ,6 192,4-7,6 Bornholm 137 0, ,6 84,0-17,6 Halsnæs 104 0, ,6 64,7-6,3 Greve 75 0, ,6 267,2-3,6 Hørsholm 63 0, ,6 119,2 18,8 Odder 81 0, ,6 45,6 10,5 Køge 94 0, ,6 224,3-7,8 Herlev 104 0, ,6 47,1-8,6 Hillerød 104 0, ,6 130,3-5,8 Silkeborg 177 0, ,6 159,6-7,8 Kolding 270 0, ,6 75,0-16,3 Rebild 139 0, ,5 11,1-10,6 Faxe 77 0, ,5 132,7-3,7 Gribskov 130 0, ,5 63,2 22,7 Nyborg 104 0, ,5 54,5 2,3 Faaborg-Midtfyn 198 0, ,5 33,4-4,6 Lejre 38 0, ,5 248,6-4,2 Rudersdal 105 0, ,5 161,5 1,8 Lyngby-Taarbæk 76 0, ,5 243,8-2,2 Furesø 89 0, ,5 108,6 8,5 Hedensted 69 0, ,5 205,4-6,5 12

13 Nordfyns 111 0, ,5 18,3-15,3 Sorø 65 0, ,5 97,6-17,5 Syddjurs 88 0, ,5 103,0-18,3 Middelfart 66 0, ,4 132,8-8,8 Assens 110 0, ,4 61,1 5,6 Frederikssund 84 0, ,4 122,8-23,0 Dragør 19 0,1 57 0,4 180,8-13,7 Solrød 34 0,2 86 0,4 142,8-28,3 Stevns 36 0,2 86 0,4 136,6-1,0 Kerteminde 51 0,2 93 0,4 76,5 3,4 Skanderborg 99 0, ,4 93,6 5,8 Favrskov 49 0, ,3 160,7-2,1 Allerød 11 0,0 56 0,2 394,3-21,2 Egedal 32 0,1 89 0,2 154,6-42,1 Anm: Andele er gjort op ift. befolkningen i kommunen ultimo 2002 og Se boks 1 for hvordan fattigdom er gjort op. Kommunerne Fanø, Læsø, Ærø, Samsø og Christiansø er udeladt. 13