DANMARKS NATIONALBANK 16.
|
|
- Else Gregersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 1. NOVEMBER 17 NR. Ekstraordinært stort overskud på betalingsbalancen er midlertidigt Det meget høje overskud er midlertidigt Overskuddet stammer i dag fra husholdningerne Virksomhederne drev overskuddet efter krisen Overskuddet på betalingsbalancen har siden 1 været ekstraordinært højt også i forhold til konjunkturerne. Husholdningernes investeringer er lave, og de sparer mere op. Det gør de bl.a. for at nedbringe deres gæld. I takt med, at forbrug og investeringer stiger, vil overskuddet på betalingsbalancen mindskes. I 1-15 pressede virksomhederne overskuddet op, fordi de konsoliderede sig. I dag er deres investeringer og opsparing tæt på niveauerne før krisen. Læs mere Læs mere Læs mere
2 Overskuddet på betalingsbalancen har været ekstraordinært stort siden 1 Figur 1 1 Midlertidigt? 8 Overskud omkring - pct. af BNP Underskud omkring,5 pct. af BNP Anm.: Betalingsbalancen er baseret på nationalregnskabet. 17 er baseret på foreløbigt data for 1. halvår 17. Kilde: Abildgren (17) og Danmarks Statistik. Danmark har siden 199 haft overskud på betalingsbalancens løbende poster 1 efter en lang periode med løbende underskud. Fra 199 til 9 svingede overskuddet omkring pct. af BNP. Siden da er det steget kraftigt og har i de senere år været mellem 7 og 9 pct. af BNP, jf. figur 1. Det midlertidige store overskud på betalingsbalancen siden 1 afspejler især en konsolidering blandt husholdninger og virksomheder i forlængelse af finanskrisen. Overskuddet er ikke et symptom på underliggende problemer. Derudover skyldes den mere vedvarende del af overskuddet bl.a. husholdningernes ønske om at udjævne forbruget over tid ved at spare op til alderdommen. Med frie kapitalbevægelser og et veludviklet finansielt system har husholdninger og virksomheder gode muligheder for at tilrettelægge deres forbrug og investeringer, som de ønsker. Betalingsbalancen påvirkes af den indenlandske konjunktursituation Betalingsbalancen kan betragtes som danskernes finansielle opsparing i udlandet, dvs. som forskellen på danskernes bruttoopsparing og deres investering er i realkapital. Forskellen mellem bruttoopsparingen og investeringerne betegnes nettofordringserhvervelsen, NFE. Både opsparing og investeringer svinger i vid udstrækning i takt med konjunktursituationen. For den offentlige sektor er det især bruttoopsparingen, som følger konjunkturerne. Under en lavkonjunktur falder opsparingen, da bl.a. skatteindtægterne bliver mindre, mens udgifterne til fx arbejdsløshedsunderstøttelse stiger. Det modsatte gælder under en højkonjunktur. Den offentlige 1 Betalingsbalancens løbende poster benævnes herefter som betalingsbalancen.
3 Sektorernes nettofordringserhvervelse svinger med konjunktursituationen Figur Offentlig sektor Privat sektor 9 1 Produktionsgab Produktionsgab NFE, offentlig sektor, højre akse NFE, privat sektor, højre akse Anm.: Nettofordringserhvervelsen for både den offentlige og private sektor er korrigeret for skattebetalinger i forbindelse med omlægning af pensionsordninger i Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og egne beregninger. sektors finansielle opsparing svinger derfor sammen med konjunkturerne, jf. figur (venstre). Den private sektors finansielle opsparing svinger derimod modsat af konjunkturerne, jf. figur (højre). Husholdningerne og virksomhederne øger typisk opsparingen og reducerer investeringerne under en lavkonjunktur. Det øger deres finansielle opsparing. Det gjorde sig også gældende under tilbageslaget i 8-9. Siden 1 har den finansielle opsparing dog ligget markant over, hvad den historiske sammenhæng med konjunktursituationen tilsiger. Givet den aktuelle konjunktursituation kunne man faktisk forvente, at den private sektors finansielle opsparing var ca. pct. af BNP i 1. Det er knap 5 pct. af BNP mindre, end den faktisk var. Det illustrerer for det første, at det aktuelt meget store overskud på betalingsbalancen stammer fra den private sektor, og for det andet, at det ikke skyldes normale konjunkturforhold. I stedet må overskuddet afspejle andre forhold, fx et efterslæb fra finanskrisen. Den private sektors finansielle opsparing kan opdeles i, hvad der kommer fra husholdninger, og hvad der kommer fra virksomheder. En sådan opdeling indikerer, at husholdningernes finansielle opsparing i 1 var ca. pct. af BNP større, end konjunktursituationen tilsagde, jf. figur (venstre), mens den for virksomhederne var knap 1 pct. af BNP større, jf. figur (højre). Opdelingen af den finansielle opsparing i husholdninger og virksomheder er vanskelig, idet husholdningerne ejer en væsentlig del af de danske virksomheder og dermed har mulighed for at spare op i disse. Det betyder, at det er vanskeligt at fortolke de konjunkturneutrale niveauer for den finansielle opsparing for husholdningerne og virksomhederne baseret på figur. Reelt er husholdningernes konjunkturneutrale finansielle opsparing således større end de - pct. af BNP, som figur indikerer, mens virksomhedernes er mindre end pct. af BNP. De foreløbige tal for 17 indikerer, at den private sektors finansielle opsparing er steget i forhold til 1, på trods af at en forbedret konjunktursituation tilsiger et fald. Se Autrup mfl. (15) for en beskrivelse af vanskelighederne ved at opdele den private sektor i husholdninger og virksomheder.
4 Det er især husholdningerne, der sparer meget op Figur Husholdninger Virksomheder Produktionsgab -7,5 -, Produktionsgab 1,5, -,5,5 -,, - - NFE, husholdninger, højre, omvendt akse -1,5, - - NFE, virksomhederne, højre, omvendt akse 7,5 9, - -8 Husholdningerne øger NFE ,5, - -8 Virksomhederne øger NFE ,5 1, Anm.: Nettofordringserhvervelsen for husholdningerne er korrigeret for skattebetalinger i forbindelse med omlægning af pensionsordninger i Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og egne beregninger. Husholdningernes finansielle opsparing er usædvanlig høj Husholdningernes finansielle opsparing har siden 1 været positiv, hvilket er et skifte i forhold til de seneste mange år. Det afspejler især høj bruttoopsparing og i mindre grad et lavt investeringsniveau, jf. figur (venstre). Opsparingen er gradvist steget siden finanskrisens begyndelse, og niveauet har siden 1 været højere, end konjunkturerne indikerer. Husholdningernes investeringer, som overvejende består af boliginvesteringer, har ligget lavt siden 9. I 1 var niveauet fortsat lavt i en historisk kontekst og lidt lavere, end konjunktursituationen tilsagde. Husholdningernes stigende opsparing siden begyndelsen af finanskrisen modsvares af et kraftigt fald i forbrugskvoten, jf. figur (højre). Husholdningerne har høj opsparing Figur 8 Gennemsnit Investeringer Kvote 1,8 1, Gennemsnit Forbrugskvote 1, - Bruttoopsparing,9,9 NFE, højre akse, omvendt , Anm.: Husholdningernes bruttoopsparing er korrigeret for skattebetalinger i forbindelse med omlægning af kapitalpension mv. i Forbrugskvoten er forbrug over disponibel indkomst, som også er korrigeret for omlægning af kapitalpension mv. i Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
5 5 Det aktuelt høje opsparingsniveau blandt husholdningerne afspejler flere forhold. For det første kan det skyldes, at husholdningerne ønsker at nedbringe deres gæld i kølvandet på finanskrisen. Det gælder især de højt gældsatte husholdninger. For det andet opfatter husholdningerne formentligt de nuværende lave renteudgifter som et midlertidigt fænomen, og de forbruger derfor ikke hele besparelsen. Husholdningernes opsparingsniveau påvirkes også af nettoindbetalinger til pension, som historisk har været positive. Det er fortsat tilfældet i de kommende år om end i aftagende grad. Låntagere nedbringer gæld efter finanskrisen Langt hovedparten af alle husholdninger reducerede forbruget umiddelbart efter finanskrisens begyndelse, jf. Hviid og Kuchler (17). Siden 1 har adfærden for husholdninger, der er henholdsvis finansielle nettoopsparere (ca. pct. af husholdningerne) og nettolåntagere, været forskellig, jf. figur 5 (venstre). Låntagere er i høj grad boligejere, som er påvirket af et fald i boligpriserne. Nettoopsparerne har de senere år øget deres f orbrugskvoter til lidt over niveauet før krisen, mens låntagerne derimod har fortsat konsolideringen. Det gælder især gruppen af husholdninger med høj bruttogæld. De har reduceret deres forbrug kraftigt og har i betydelig grad brugt de seneste år med lave renter til at mindske deres nettogæld, jf. figur 5 (højre). Det er vanskeligt at vurdere, hvor længe husholdningerne fortsætter med at konsolidere sig. Husholdningernes gældskvote (bruttogæld over disponibel indkomst) faldt i perioden 9-1 fra ca. 15 pct. af den disponible indkomst til 75 pct. Siden 1 har husholdningerne dog nedbragt gælden i et lavere tempo, jf. figur. Det kan indikere, at konsolideringen er ved at være tilendebragt. Det understøttes af Grinderslev mfl. (17). Baseret på en økonometrisk analyse af husholdningernes belåningsgrad (gæld over værdi af aktiver) og deres omkostninger ved at servicere gæld relativt til indkomst finder de, at husholdningernes gældsniveau var tæt på et ligevægtsniveau i 1. Ligevægtsniveauet er dog afhængigt af både renteniveau og boligpriser, så højere renter eller lavere boligpriser kan afstedkomme yderligere konsolidering blandt husholdningerne. Når husholdningerne stopper med at konsolidere sig, stiger deres forbrugskvote. Det trækker i retning af større import, hvilket reducerer overskuddet på betalingsbalancen. Låntagere har reduceret deres forbrug betragteligt siden finanskrisens begyndelse især de mest gældsatte husholdninger Figur 5 Udvikling i forbrug hos opsparere og låntagere Forbrugskvoter over gæld-til-indkomst (LTI) grupper Median for forbrug i forhold til disponibel indkomst, pct. 15, Median for forbrug i forhold til disponibel indkomst, pct. 1 1, , 97,5 Opsparere Låntagere Konsolidering , Gæld i forhold til disponibel indkomst (LTI), pct. Anm.: Nettoopsparere er defineret som husholdninger, hvis likvide finansielle aktiver (bankindskud, aktier, obligationer mv., ekskl. pensionsformue) overstiger deres finansielle passiver, og omvendt for nettolåntagere. Cirka pct. af husholdningerne er nettoopsparere. Forbrug er imputeret forbrug, der beregnes som disponibel indkomst fratrukket ændringen i den likvide nettoformue fra et år til det næste år. Boliginvesteringer (investeringer i boligforbedringer) kan ikke identificeres separat og tælles med som forbrug. Husholdninger, som køber eller sælger bolig, ekskluderes i datasættet i det pågældende år samt det foregående og efterfølgende år. Kilde: Hviid og Kuchler (17).
6 Husholdningernes gældskvote er fladet ud siden 1 Figur Stort fald i husholdningernes renteudgifter Figur 7 Pct. af disponibel indkomst 5 5 Pct. 1 Nettorenteudgifter 8 Bruttogæld Gennemsnitlig obligationsrente, højre akse Anm.: Husholdningernes disponible indkomst er korrigeret for skattebetalinger i forbindelse med omlægning af kapitalpension mv. i Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Anm.: Den gennemsnitlige obligationsrente er et gennemsnit af de effektive renter på udestående stats- og realkreditobligationer. Kilde: Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Husholdningerne forbruger ikke hele gevinsten ved lave renter Renterne har i kølvandet på finanskrisen været ekstraordinært lave, jf. figur 7. Det har mindsket husholdningernes nettorenteudgifter betydeligt og dermed øget deres disponible indkomst. Hvis de lave renteudgifter opfattes som et midlertidigt fænomen, vil nogle husholdninger vælge ikke at forbruge hele rentebesparelsen med det samme, men sprede gevinsten ud over en længere periode ved at øge deres opsparing. Husholdningernes lave renteudgifter kan således være med til at forklare den høje opsparingsgrad de senere år, jf. Hviid og Kuchler (17). Effekten må forventes gradvist at ophøre, efterhånden som renterne stiger fra det nuværende ekstraordinært lave niveau. Husholdningernes nettogæld (gæld minus rentebærende aktiver ekskl. pensionsformuen) er ca. 9 pct. af BNP, så en rentestigning på 1 procentpoint vil skønsmæssigt øge husholdningernes nettorenteudgifter med knap 1 pct. af BNP. Tilpasningen sker gradvist, idet mange husholdninger har fastforrentede realkreditlån. Effekten skal sammenholdes med, at husholdningernes finansielle opsparing i 1 var ca. pct. af BNP større, end konjunktursituationen tilsagde, jf. figur (venstre). Det indikerer, at stigende renter ikke alene er tilstrækkeligt til at normalisere husholdningernes finansielle opsparing. Det kræver også, at husholdningerne mindsker konsolideringen. Pensionsindbetalinger overstiger pensionsudbetalinger indtil 5 Nettoindbetalinger til pension 1 Fremskrivning efter 1 Figur 8 Indbetalinger overstiger udbetalinger indtil Anm.: Nettoindbetalinger til pension er forskellen på pensionsindbetalinger og pensionsudbetalinger. Indbetalinger er rene indbetalinger ekskl. afkast på pensionsformuen. Pensionsudbetalinger er korrigeret for omlægning af kapitalpensionsbeskatning mv. i Kilde: Finansministeriet opdateret 5-forløb og egne beregninger.
7 7 En reduktion af husholdningernes finansielle opsparing som følge af, at de ekstraordinært lave renter stiger, trækker isoleret set i retning af mindre overskud på betalingsbalancen. Men højere renter kan naturligvis øge virksomhedernes, herunder bankernes, finansielle opsparing. Historisk set har virksomhederne imidlertid reduceret deres finansielle opsparing i konjunkturfremgange, jf. figur (højre). Man må derfor forvente, at virksomhederne ikke øger deres finansielle opsparing i en situation med en rentestigning som følge af en forbedret konjunktursituation. Nettoindbetalinger til pension øger husholdningernes opsparing, men effekten aftager i de kommende år Husholdningerne har i mange år sparet op til pension både i individuelle ordninger og i arbejdsmarkedspensioner. Nettoindbetalinger til pension har historisk været positive som følge af opbygning af pensionssystemet, og fordi store årgange har sparet op, mens de var erhvervsaktive. Det har øget husholdningernes finansielle opsparing. 5 I disse år går store årgange på pension. Det mindsker nettoindbetalingerne til pension, som ventes at være positive, men aftagende indtil 5. Herefter overstiger udbetalingerne til pension indbetalingerne, jf. figur 8. Udviklingen i pensionsopsparingen trækker i retning af lavere opsparing blandt husholdningerne fremadrettet, og på sigt presser det overskuddet på betalingsbalancen nedad. Virksomhedernes investeringer og opsparinger i dag tæt på niveauerne før krisen Virksomhedernes finansielle opsparing steg kraftigt efter finanskrisens begyndelse. I 1-15 var deres finansielle opsparing større, end konjunktursituationen tilsagde, og det var med til at presse overskuddet på betalingsbalancen op. I dag er virksomhedernes opsparing på et niveau, man kan forvente i den nuværende konjunktursituation. Virksomhederne kan deles op i finansielle og ikkefinansielle virksomheder. De finansielle virksomheders nettofordringserhvervelse har svinget betydeligt siden begyndelsen af erne. Det skyldes især store forskydninger i sektorens bruttoopsparing, mens investeringerne har været forholdsvis stabile, jf. figur 9 (venstre). I kølvandet på finanskrisen steg sektorens finansielle opsparing til et højt niveau og toppede i 1 på knap pct. af BNP. Det afspejler formentlig både et ønske om at konsolidere sig blandt de finansielle virksomheder, men også øgede krav til polstring via regulering. 7 Bl.a. opbyggede bankerne stødpuder i form af kapital, som kan bruges til at modstå økonomisk turbulens. Siden 1 er de finansielle virksomheders finansielle opsparing faldet tilbage mod niveauet før krisen. Alternativt kan man se på, hvordan en rentestigning vil påvirke nettoformueindkomsten fra udlandet. Danske aktiver har længere varighed end danske passiver, jf. Hove mfl. (1). Det må derfor forventes, at en højere rente umiddelbart vil reducere nettoformueindkomsten, da rentebetalingerne til udlandet vil stige mere end renteindtægterne fra udlandet. 5 Indbetalinger til kollektive pensionsordninger behandles i nationalregnskabet anderledes end anden opsparing. Indbetalinger til kollektive ordninger reducerer husholdningernes disponible indkomst, dvs. at ordningerne behandles som en skat. Udbetalinger fra kollektive ordninger behandles derimod som en indkomst. De kollektive nettoindbetalinger inkluderes efterfølgende i husholdningernes bruttoopsparing via en korrektionspost i nationalregnskabet (D8), hvormed al opsparing inkluderes i nettofordringserhvervelsen. Individuelle pensionsordninger behandles som al anden opsparing. Opdelingen er dog ikke helt uden udfordringer. Opsparing fra ikke-finansielle virksomheder kan bl.a. ende i den finansielle sektor, hvis fx et koncernoverskud placeres i et ikke-finansielt holdingselskab, idet disse inkluderes i den finansielle sektor. 7 Bankpakke I begrænsede bl.a. bankernes mulighed for udbetaling af udbytte i perioden 8-1, ligesom kapitalkravene til bankerne er blevet løftet.
8 8 Den aktuelle finansielle opsparing for både ikke-finansielle og finansielle virksomheder er kun lidt over niveauet før finanskrisen Figur 9 Finansielle virksomheder Ikke-finansielle virksomheder Opsparing Investeringer 1 5 Gennemsnit Opsparing NFE 1 5 Gennemsnit NFE Investeringer Anm.: Opsparing er bruttoopsparing, og investeringer er faste bruttoinvesteringer. Nettofordringserhvervelsen (finansiel opsparing) svarer til bruttoopsparing minus faste bruttoinvesteringer, ændringer i lagre og nettokapitaloverførsler. Kilde: Danmarks Stistik og egne beregninger. For de ikke-finansielle virksomheder faldt investeringerne kraftigt i 9 efter den finansielle krise, men er efterfølgende langsomt steget. Aktuelt ligger investeringskvoten lidt under niveauet i, hvor økonomien var på et konjunkturneutralt niveau, jf. produktionsgabet i figur (højre). Opsparingen var på et lavt niveau, da finanskrisen ramte, men steg relativt hurtigt efterfølgende bl.a. som følge af besparelsen fra et stort fald i renteudgifterne. Aktuelt er opsparing en ca. på niveauet før krisen, jf. figur 9 (højre). Samlet set vurderes virksomhederne kun at bidrage i et mindre omfang til det aktuelt store overskud på betalingsbalancen.
9 Litteratur Abildgren, Kim (17), A chart & data book on the monetary and financial history of Denmark, SSRN Working Paper, nr Autrup, Søren Lejsgaard, Paul Lassenius Kramp, Erik Haller Pedersen og Morten Spange (15), Betalingsbalance, udlandsformue og valutareserve, Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt,. kvartal. Grinderslev, Oliver Juhler, Paul Lassenius Kramp, Anders Kronborg og Jesper Pedersen (17), Financial cycles: What are they and what do they look like in Denmark?, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr Hove, Maria Pedersen, Paul Lassenius Kramp og Lasse Nørgård Vogelius (1), Udvikling i og afkast af udlandsformuen, Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt, 1. kvartal. Hviid, Simon Juul og Andreas Kuchler (17), Consumption and savings in a low interest-rate environment, Danmarks Nationalbank Working Paper, nr. 11. OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold. Analyserne udkommer løbende og omfatter bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktursituation og den finansielle stabilitet. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE 5 19 KØBENHAVN K Redaktionen er afsluttet 15. november 17 Anne Ulstrup Mortensen Economist Casper Winther Nguyen Jørgensen Economist ØKONOMI OG PENGEPOLITIK Paul Lassenius Kramp Principal Economist ØKONOMI OG PENGEPOLITIK
Forbrug, indkomst og formue
59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereStort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer
Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK NATIONALBANKENS ANALYSER AF PRODUKTIVITET I DANMARK Morten Spange, DØRS, Dagsorden og litteratur Produktivitet på makro- og brancheniveau. Andersen og Spange (212); Jensen og Jørgensen
Læs mereBETALINGSBALANCE, UDLANDSFORMUE OG VALUTARESERVE
BETALINGSBALANCE, UDLANDSFORMUE OG VALUTARESERVE Søren Lejsgaard Autrup, Paul Lassenius Kramp, Erik Haller Pedersen og Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark har siden 199
Læs mereFamiliernes formue og gæld
Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereNationalregnskab og betalingsbalance
Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi
Læs mereUdviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2018 NR. 14 Finansielle forhold understøtter opsvinget Stigende aktivpriser og lave renter bidrager til væksten I de seneste år er væksten i BNP blevet trukket
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager
Læs mereNote 8. Den offentlige saldo
Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereI et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.)
MAKROøkonomi Kapitel 4 - Betalingsbalancen Vejledende Besvarelse Opgave 1 I et år er der følgende transaktioner mellem Danmark og udlandet (i mia. kr.) Eksport af varer (fob) 450 Import af varer (fob)
Læs mereEU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld
EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom
Læs mereHusholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie
47 Husholdningernes balancer og gæld et internationalt landestudie Jacob Isaksen, Paul Lassenius Kramp, Louise Funch Sørensen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvilke
Læs mereDanmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013
Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereHvordan virker pengepolitikken i Danmark?
49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereFem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi
Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 20. MARTS 2019 NR. 6 Boligskatteaftalens effekt på boligpriserne Boligskatteaftalen fra 2017 bidrager til højere priser for enfamiliehuse og lavere for ejerlejligheder frem
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereFinansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet
51 Finansiering, investering og forbrug i Danmark og euroområdet Agnethe Christensen, Carina Kjersgaard Friis og Elena Kabatchenko, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Samspillet mellem den
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
DANMARKS NATIONALBANK UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE PENSIONSSEKTOR Nationalbankdirektør Lars Rohde, præsentation for Den Danske Aktuarforening 6. februar 2019 Disposition af dagens præsentation 1.) Lavere
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereVirksomhedernes opsparing og investeringer
55 Virksomhedernes opsparing og investeringer Kirstine Eibye Brandt, Jacob Isaksen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling, og Jens Uhrskov Hjarsbech, Statistisk Afdeling 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 16.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 16. SEPTEMBER 219 NR. 17 Låneomlægninger understøtter det private forbrug Markante rentefald i Danmark har udløst rekordmange nedkonverteringer af lån med fast rente. Ca.
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mereMarkedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv
Markedet for langsigtet opsparing i et samfundsmæssigt perspektiv Jesper Berg, Bankdirektør, Nykredit Bank 21.april, 2015. Trust me, I m a banker 2 21-04-2015 Game plan 1. Modeller for finansiel intermediering
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereRente og udbytte af Danmarks udlandsgæld
23 Rente og udbytte af Danmarks udlandsgæld Frank Øland Hansen og Lill Thanning Hansen, Statistisk Afdeling INDLEDNING I 998 var den gennemsnitlige nettoforrentning af Danmarks udlandsgæld 8,7 pct. Dette
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereStørste opsparing i den private sektor i over 40 år
Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005
Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur
Læs mereLandrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus
Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mereÅrsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år
5. oktober 216 216:14 Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år Af Michael Nielsen De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet
Læs mereDansk økonomi: robust opsving
Dansk økonomi: robust opsving Opsvinget herhjemme er nu på sit sjette år, og vi ser gode muligheder for, at væksten kan fortsætte i et moderat tempo både i år og næste år. Det har indtil videre været et
Læs mereNationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Væksten fortsatte i 2006
Nationalregnskab 28:1 Nationalregnskab 26 Sammenfatning Væksten fortsatte i 26 Den samlede produktion målt i faste priser voksede med 2,6 pct. i 26. Det var noget højere end i 25, hvor væksten var på 1,
Læs mereInvesteringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst
SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereVækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte
Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereOFFENTLIGE FINANSER. 2005: marts Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004
OFFENTLIGE FINANSER 2005:10 30. marts 2005 Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2004 Nettogælden faldt 7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Der har i seneste kvartal
Læs mereHvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel
Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereDanske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
Læs mereN O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.
N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereRestancer på realkreditlån
61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereFormueindkomst fra udlandet
99 Formueindkomst fra udlandet Robert Wederkinck, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark har siden 25 haft betydelige indtægter på betalingsbalanceposten formueindkomst efter mange år,
Læs merePrivate investeringer og eksport er altafgørende
Private investeringer og eksport er altafgørende for presset på arbejdsmarkedet Af, JSKI@kl.dk Side 1 af 22 Formålet med dette notat er at undersøge, hvilke dele af efterspørgslen i økonomien, der har
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt
Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereRenteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund
12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 1 Der er igen stor mangel på arbejdskraft i byggeriet Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, er nu næsten på højde med midten
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mere2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel
2. Nyt kapitel 2.1 Indledning Svagt privatforbrug og lave investeringer er centrale medvirkende årsager til, at konjunkturtilbageslaget har været dybere og den efterfølgende genopretning langsommere i
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereFinansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt
Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 12.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 12. SEPTEMBER 2017 NR. 14 Aftale om boligskat stabiliserer boligpriser Boligskatteforlig dæmper udsving i boligpriser Aftale reducerer regionale prisforskelle Ingen klar gevinst
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereForbrug, indkomst og formue
51 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling Det private forbrug udgør en betydelig del af den indenlandske
Læs mereS Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat
S 5052 - Offentligt J.nr. 2007-418-043636 Dato: 28. juni 2007 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål S 5052 af 21. juni 2007 indleveret af Morten Homann (SF). Kristian
Læs mereMAKROøkonomi. Kapitel 3 - Nationalregnskabet. Vejledende besvarelse
MAKROøkonomi Kapitel 3 - Nationalregnskabet Vejledende besvarelse Opgave 1 I et land, der ikke har samhandel eller andre transaktioner med udlandet (altså en lukket økonomi) produceres der 4 varer, vare
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 6.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 6. JUNI 2017 NR. 9 Øget kapital i banker rammer ikke BNP-vækst Pengeinstitutterne har øget kapitalprocenten BNP-væksten er ikke blevet ramt af øget kapitalprocent Velkapitaliserede
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 15.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat
Læs mereØkonomisk Analyse. Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår
Økonomisk Analyse Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår NR. 2 3. marts 211 2 Investeringer og virksomhedernes kreditvilkår Investeringerne er faldet ekstraordinært meget i forbindelse med tilbageslaget
Læs mereSTORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereLave og stabile topindkomster i Danmark
18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster
Læs mereInvesteringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret
6. december 218 Investeringerne i de små og mellemstore virksomheder stadig udfordret Selvom erhvervslivets investeringer er steget de senere år, så ligger de fortsat på et lavt niveau efter at være faldet
Læs mereNOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI - ESA2010 BACKDATA
NOTAT KVARTALSVISE FINANSIELLE KONTI ESA21 BACKDATA Rasmus Kofoed Mandsberg lokal 686 Finansiel Statistik Penge, Bank og Nationalregnskabsstatistik Sagsnr.: 166392 Dokumentnr.: 165798 29. september 217
Læs mereDET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005
7. marts 2006 af Martin Madsen dir. tlf. 33557718 Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 DET FORELØBIGE NATIONALREGNSKAB FOR 4. KVARTAL 2005 2005 blev som ventet et år med vækst markant over middel. Væksten
Læs mereDanskerne lader stadig deres opsparing stå i banken i stedet for at investere pengene
Danskerne lader stadig deres opsparing stå i banken i stedet for at investere pengene Trods et historisk lavt renteniveau og høje afkast på investeringer lader danskerne stadig deres opsparing stå på indlånskonti
Læs mereDe nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten
De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske
Læs mereUdviklingen inden for realkredit: Husholdningernes forbrug
Kvartalsoversigten -. kvartal 26 3 Udviklingen inden for realkredit: Husholdningernes forbrug Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Siden genindførslen af rentetilpasningslån i
Læs mereDI s efterårsprognose:
Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk
Læs mereNye prognoser giver ro om pensionen
Nye prognoser giver ro om pensionen Ældre og yngre kan tage det helt roligt midterfeltet skal overveje at justere indbetalingerne Pensionsbranchen har besluttet at revidere de fælles antagelser bag beregningen
Læs mere