Analyse 8. januar 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 8. januar 2014"

Transkript

1 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse til at se på udviklingen i økonomisk fattigdom i de almene boligområder, hvilket også inkluderer de 40 boligområder, som Ministeriet for by, bolig og landdistrikter har klassificeret som særligt udsatte. Hovedkonklusioner Antallet af økonomisk fattige er iflg. Krakas beregninger steget fra i 2002 til personer i Dermed er der tale om næsten en fordobling i antallet af fattige. I 2011 var ca. 0,8 pct. af befolkningen i Danmark økonomisk fattige. Andelen af økonomisk fattige i de almene boligområder var ca. 2½ pct., dvs. ca. tre gange højere. I de særligt udsatte boligområder var andelen af fattige steget til omkring 4,5 pct. i Ca. hver femte af de økonomisk fattige i Danmark bor i de almene boligområder. Blandt de økonomisk fattige i de almene boligområder er der en stærk overrepræsentation personer med ikke-vestlig baggrund gruppen udgør knap 75 pct. af de fattige men kun omkring en tredjedel af beboerne. Væksten i andelen af økonomisk fattige har været større i de særligt udsatte boligområder end i resten af landet. Koncentrationen af fattige i disse boligområder ser derfor ud til at være steget. Mere end halvdelen af de særligt udsatte boligområder har oplevet mere end en fordobling i antallet af fattige. Vollsmose og Gellerupparken har haft en større stigning i andelen af fattige end andre særligt udsatte områder, mens bl.a. Trigeparken i Aarhus og Stærevej i København NV har været i stand til at dæmpe væksten i andelen af økonomisk fattige. Med en andel på 7 pct., er Gellerupparken det almene boligområde med flest økonomisk fattige. Kontakt Ledende økonom FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 Kristian Thor Jakobsen Tlf

3 1. Baggrund Regeringen nedsatte i maj 2012 et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og samtidig komme med et udspil til, hvordan en dansk fattigdomsgrænse kunne fastlægges. Ekspertudvalgets rapport udkom tidligere i år og fastslog ud fra deres fastlagte kriterier for økonomisk fattigdom, at der var økonomisk fattige personer i Danmark i Som det fremgår af rapporten er der væsentlige metodiske vanskeligheder ved at afgrænse antallet af fattige personer. I dette notat anvendes ekspertudvalgets definition af økonomisk fattigdom til at vurdere udviklingen i antallet af fattige personer bosiddende i almennyttige boligområder. Beregningerne er baseret på en totaltælling og kan af datamæssige grunde afvige lidt fra ekspertudvalgets opgørelse. Beregningen er nærmere beskrevet i appendiks. 2. Fattigdom i Danmark Ekspertudvalget om fattigdom har fastsat den danske grænse for økonomisk fattigdom ved følgende kriterier: Indkomstgrænsen for fattigdom er defineret som 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen. Personer og familier, som 3 år i træk har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, betegnes som økonomisk fattige. Personer og familier med formue over kr. pr. voksen (2010-niveau korrigeret med udviklingen i medianindkomsten) bliver ikke inkluderet i gruppen af økonomisk fattige. Studerende eller familier med voksne studerende indgår ikke i gruppen. Samlet set er antallet af personer, der betragtes som økonomisk fattige, blevet omtrent fordoblet fra 2002 og frem til I 2002 var der ifølge Krakas beregninger formelt fattige personer i Danmark, mens tallet var vokset til personer i En lille del af stigningen ca. 800 personer- kan forklares ved den generelle befolkningstilvækst, mens den resterende del skyldes ændringer i de danske indkomstforhold. Andelen af økonomisk fattige personer i Danmark er samlet vokset fra 0,4 pct. af befolkningen i 2002 til 0,8 pct. i Således har andelen af fattige været stigende siden Hvis fattigdomsgrænsen var blevet fastsat på et absolut niveau ved fx at fastholde fattigdomsgrænsen fra 2002 opgjort i reale termer (dvs. i fast købekraft), ville antallet af fattige i 2011 være på samme niveau som 2002, altså Det afspejler at antallet af økonomisk fattige er opgjort efter en relativ skala, hvor det indkomstniveau, som afgrænser fattige personer vokser i takt med medianindkomsten i befolkningen (dvs. indkomsten for den person, som er præcist midt i indkomstfordelingen). De almennyttige boligområder har som et af deres formål at sikre ordentlige boligforhold til personer og familier med relativt lave indkomster. Derfor er det ikke overraskende, hvis der er flere økonomisk fattige i de almennyttige boligområder end i resten af landet. I starten af 0 erne var der ca. 1 pct. af beboerne i de almene boligområder, som var økonomisk fattige. Andelen var dermed ca. dobbelt så stor som for befolkningen som helhed. Der er imidlertid samtidig stor forskel på boligområderne. I de områder som karakteriseres som særligt udsatte var andelen på knap 2 pct. mens den var over 3 pct. i Gellerupparken. Gellerupparken og Vollsmose er således blandt de områder i Danmark, hvor 1 Krakas estimationer af antallet af personer i økonomisk fattigdom kan afvige lidt fra ekspertudvalgets opgørelse. Dette skyldes forskelle i de grundlæggende data. Nærmere detaljer om afvigelserne og betydningen heraf findes i bilaget. 3

4 andelen af økonomisk fattige er størst. Det er ca. 2 pct. af de økonomisk fattige i Danmark, der bor i disse to områder. Figur 1: Andelen af økonomisk fattige personer i udvalgte boligområder 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% Hele Danmark De 200 største almennyttige boligområder Særligt udsatte boligområder 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Andelen af økonomisk fattige i de almene boligområder er imidlertid steget kraftigere end i resten af landet. I de 200 største almennyttige boligområder er andelen steget fra omkring 1 pct. i 2002 til over 2,5 pct. i Dermed er det omkring hver femte af de økonomisk fattige, som bor i et af de større almennyttige boligområder i I 2002 var det godt hver sjette. Blandt de økonomisk fattige i de almene boligområder er der en kraftig overrepræsentation af personer med ikke-vestlig baggrund. Således udgjorde denne befolkningsgruppe 34 pct. af det samlede beboerantal i de større almene boligområder i 2011, mens 74 pct. af de fattige i de samme områder var fra denne befolkningsgruppe. De områder, som Ministeriet for by, bolig og landdistrikter har defineret som særligt udsatte, har oplevet en stigning i andelen af økonomisk fattige fra knap 2 til ca. 4,5 pct. af beboerne. Et område bliver defineret som særligt udsat, hvis det opfylder to af de følgende tre kriterier: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. Andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 4 år). Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere på 18 år og derover overstiger 270 (gennemsnit for de seneste 4 år). Disse kriterier betyder, at den relative andel af økonomisk fattige må påregnes at være større i disse områder end i det øvrige Danmark. Særligt kriteriet om at mindst 40 pct. af de erhvervsaktive personer ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse vil trække i den retning. 4

5 Andelen af økonomisk fattige personer i de særligt udsatte boligområder var i 2011 ca. dobbelt så høj som i de større almennyttige boligområder i gennemsnit. Sammenlignet med det øvrige Danmark er koncentrationen af økonomiske fattige i de udsatte boligområder mere end seks gange så høj. Alt andet lige indikerer dette, at der er sket en højere koncentration af økonomisk fattige i de særligt udsatte boligområder i perioden. Andelen af økonomisk fattige personer i de almene boligområder er steget siden 2004, og navnlig i årene 2004 til Forklaringen er, at medianindkomsten (og dermed det indkomstniveau, som afgrænser gruppen af økonomisk fattige) er steget mere end indkomsterne i den lave ende af indkomstfordelingen i denne periode. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med stigende boligpriser, som trækker op i den målte medianindkomst og dermed i fattigdomsgrænsen - i disse år mens personerne i den lave ende af indkomstfordelingen typisk er lejere og derfor ikke fik del i de kraftige ejendomsprisstigninger. Indførslen af starthjælp og introduktionsydelse, samt indførslen af beskæftigelsesfradraget har givetvis også spillet en rolle. Medianindkomsten (og dermed den indkomstgrænse som afgrænser gruppen af økonomisk fattige) er i reale termer (dvs. korrigeret for prisudviklingen) steget med 16 pct. fra I de særligt udsatte boligområder er medianindkomsten steget med 6 pct. i perioden i reale termer. Medianindkomsten i de særligt udsatte boligområder lå således på ca. 70 pct. af medianindkomstniveauet i resten af landet i 2002, men er siden faldet til 64 pct. i Figur 2: Udviklingen i den ækvivalerede medianindkomst, (2002 priser) Uden for særligt udsatte boligområder I særligt udsatte boligområder Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 3. Fattigdom i de enkelte særligt udsatte boligområder Antallet af økonomisk fattige i de 40 særligt udsatte boligområder har været stigende fra 2002 til 2011, hvilket har resulteret i en stigende andel af fattige i samtlige områder. Således har over halvdelen af de særligt udsatte boligområder oplevet mindst en fordob- 5

6 Andel økonomisk fattige i 2011 Analyse ling i antallet af økonomisk fattige personer fra 2002 til Det gælder bl.a. alle de større særligt udsatte boligområder (Gellerupparken, Vollsmose, Aldersrogade, Tåstrupgård mv.). Stigningen i andelen af økonomisk fattige fra 2002 til 2011 har samlet set været ret uafhængig af om der var relativt mange eller få økonomisk fattige i de pågældende områder i 2002, jf. figur 3. Men der er stor variation. Områder som bl.a. Gellerupparken (Aarhus), Vollsmose (Odense), Stengårdsvej (Esbjerg) og Stengårdsvej (Esbjerg) har oplevet en større stigning i fattigdomsprocenten end gennemsnittet. På den anden side har områder som Stærevej (København NV) og Trigeparken (Aarhus) været i stand til at begrænse stigningen i fattigdomsprocenten. Det er måske især interessant, at særligt udsatte boligområder i samme by/kommune i nogle tilfælde har oplevet forskellige udviklingstendenser i perioden. Det gælder fx Gellerupparken og Trigeparken i Århus. Figur 3: Andelen af økonomisk fattige personer i 2002 og % 7% 6% Byparken/ Skovparken, Svendborg Vollsmose, Odense Gellerupparken, Aarhus Stengårdsvej, Esbjerg 5% 4% 3% 2% Stærevej mv., København NV Trigeparken, Aarhus 1% 0% 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% 3,0% 3,5% Andel økonomisk fattige i 2002 Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Stigningen i den relative andel af fattige i de særligt udsatte boligområder skyldes især en kraftig forøgelse af antallet af økonomisk fattige fra ca personer i 2002 til personer i Samtidig er det samlede beboerantal i de særligt udsatte boligområder faldet fra til Udviklingen i andelen af økonomisk fattige i de enkelte særligt udsatte boligområder har haft ret forskellige forløb. Det er illustreret i figur 4, som viser udviklingen i fattigdomsprocenten for tre af de største særligt udsatte boligområder (Gellerupparken, Vollsmose og Tåstrupgård). Desuden er Agervang (området med den højeste tilvækst i antallet af fattige) og Trigeparken (området med den laveste tilvækst i antallet af fattige) inkluderet. Gellerupparken og Vollsmose har haft samme udviklingsmønster med en kraftig stigning i andelen af økonomisk fattige fra 2004 til 2006, og en vis yderligere opgang i årene efter. Til gengæld har Tåstrupgård et markant anderledes mønster med en meget svag stigning fra 2002 og frem til 2009, hvorefter andelen af økonomisk fattige steg markant i 2010 og 6

7 2011. Den relative andel af økonomisk fattige i Gellerupparken var på 7 pct. i Det er mere end i alle andre almene boligområder. Andelen er knap dobbelt så høj som gennemsnittet i samtlige særligt udsatte boligområder. Figur 4: Udviklingen i andelen af økonomisk fattige for udvalgte særligt udsatte boligområder, ,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% Gellerupparken Vollsmose Tåstrupgård Agervang Trigeparken 2,00% 1,00% 0,00% Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 7

8 Tabel 1: Antallet og andelen af økonomisk fattige personer i særligt udsatte boligområder i 2002 og Ændring i pct. point i andel af fattige Ændring i antallet af fattige Antal Andel Antal Andel Gellerupparken 203 3,33% 409 7,37% 4,04% +101% Byparken/Skovparken 33 2,24% 96 7,09% 4,85% +191% Stengårdsvej 60 3,10% 128 6,81% 3,71% +113% Vollsmose 220 2,27% 587 6,42% 4,15% +167% Aldersrogade 59 2,24% 141 6,12% 3,88% +139% Toveshøj 56 3,36% 96 5,77% 2,41% +71% Munkebo 40 2,89% 82 5,75% 2,86% +105% Nørager/Søstjernevej m.fl 16 2,48% 71 5,47% 2,99% +344% Agervang 9 0,64% 79 5,46% 4,82% +778% Tåstrupgård 58 2,22% 134 5,43% 3,21% +131% Skovparken/Skovvejen 26 1,15% 125 5,36% 4,21% +381% Sundparken 13 0,83% 67 4,50% 3,67% +415% Bispehaven 38 1,56% 105 4,48% 2,92% +176% Korsløkkeparken Øst 37 1,60% 108 4,46% 2,86% +192% Bispeparken 21 1,57% 60 4,36% 2,79% +186% Korskærparken 10 0,54% 81 4,35% 3,80% +710% Mjølnerparken 62 2,79% 84 4,33% 1,54% +35% Rønnebærparken/Æblehaven 8 0,52% 60 3,99% 3,48% +650% Ringparken, Slagelse 37 1,71% 73 3,96% 2,26% +97% Solbakken mv 20 1,65% 50 3,89% 2,25% +150% Finlandsparken 10 0,61% 62 3,86% 3,24% +520% Havrevej 9 0,80% 41 3,79% 2,99% +356% Sjælør Boulevard 20 1,41% 43 3,53% 2,13% +115% Degnegården mv 18 1,88% 35 3,52% 1,64% +94% Glarbjergvej-området 27 1,76% 49 3,43% 1,67% +81% Hedelundgårdparken 40 1,65% 80 3,37% 1,72% +100% Stærevej mv 29 2,62% 35 3,33% 0,71% +21% Høje Kolstrup 6 0,33% 41 3,00% 2,67% +583% Gadehavegård 14 0,68% 59 2,93% 2,25% +321% Charlotteager 37 1,92% 48 2,87% 0,94% +30% Hørgården 29 1,85% 44 2,73% 0,88% +52% Lundtoftegade 30 1,92% 38 2,68% 0,76% +27% Nivåhøj 16 1,13% 37 2,64% 1,51% +131% Trigeparken 24 2,38% 27 2,54% 0,17% +12% Ladegårdsparken 31 1,89% 38 2,48% 0,59% +23% Langkærparken 35 1,72% 45 2,27% 0,55% +29% Grønnedalsparken mv 18 1,42% 26 2,19% 0,77% +44% Sebbersundvej mv 10 0,77% 19 1,63% 0,86% +90% Askerød 15 0,75% 22 1,51% 0,76% +47% Karlemoseparken 7 0,48% 18 1,23% 0,75% +157% Arendalsvej 8 0,69% 13 1,22% 0,53% +63% Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. 8

9 Appendiks Regeringen nedsatte i maj 2012 et ekspertudvalg om fattigdom, der fik til opgave at belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og samtidig komme med et udspil til, hvordan en dansk fattigdomsgrænse kunne fastlægges. Den samlede rapport fra ekspertudvalget udkom tidligere i år, og den danske fattigdomsgrænse blev således fastsat ved følgende kriterier: Indkomstgrænsen for fattigdom er defineret som 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen Personer og familier, som i 3 år i træk har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, betegnes som økonomisk fattige Personer og familier, hvor formue er over kr. pr. voksen (2010-niveau korrigeret med udviklingen i medianindkomsten), bliver ikke inkluderet i gruppen af økonomisk fattige Studerende eller familier med voksne studerende indgår heller ikke Indkomsten opgøres som den disponible indkomst, dvs. bruttoindkomsten fratrukket personlige skatter samt fradrag for pensionsindbetalinger. Således indgår kapitalindkomst samt et imputeret afkast af ejerbolig af den offentlige ejendomsvurdering i det disponible indkomstbegreb. Indkomsten bliver desuden ækvivaleret i forhold til husstandens størrelse og fordelt ligeligt ud på familiens medlemmer (hvorved der tages hensyn til stordriftsfordele i forbruget i en familie). I beregningsgrundlaget for medianindkomsten (efter udvalgets metode) indgår en række personer ikke. Blandt andet indgår følgende grupper af familier eller personer ikke: Børn under 18 år, der ikke bor hos forældrene Personer, der er blevet enker eller enkemænd i løbet af året Familier, der får beregnet en ækvivaleret disponibel indkomst på 0 kr. Medianindkomsten i et pågældende år bliver beregnet som et glidende gennemsnit af det pågældende samt de foregående to års medianindkomst korrigeret for lønudviklingen. Således opgøres økonomisk fattige på baggrund af indkomstdata, der strækker sig over 5 år. Disse kriterier er i notatet anvendt med afsæt i en totaltælling fra Danmarks Statistiks (DSTs) registre. Det beregnede antal økonomisk fattige og antallet af personer i lavindkomstgruppen svarer stort set til de tal, som udvalget har offentliggjort, jf. tabel 2. 9

10 Tabel 2: Lavindkomst og økonomisk fattigdom 2010 ved forskellige dataafgrænsninger (antal personer) Krakas opgørelse Ekspertudvalgets tal Lavindkomst - etårig 50 pct. af median, alle pct. af median, inkl. formuegrænse Økonomisk fattigdom - lavindkomst 3 år i træk 50 pct. af median, alle pct. af median, inkl. formuegrænse pct. af median, inkl. formuegrænse, ekskl. studerende Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og rapporten En dansk fattigdomsgrænse analyser og forslag til opgørelsesmetoder. Der er dog forskel på de opgjorte tal. Forskellene skyldes især følgende forhold: Ekspertudvalgets datagrundlag er baseret på stikprøve af den danske befolkning på 33 pct. Krakas data er en fuldtælling af den danske befolkning. Ejendomsvurderingerne, der indgår i indkomstbegrebet i de forskellige datagrundlag, er forskellige. Der er dog pæn overensstemmelse mellem ekspertudvalgets opgørelse af antallet af fattige over tid og opgørelsen i denne analyse, jf. figur 5. 10

11 Figur 5: Lavindkomst og økonomisk fattigdom 2010 ved forskellige dataafgrænsninger Opgørelse baseret på DST tal Ekspertudvalgets tal Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og rapporten En dansk fattigdomsgrænse analyser og forslag til opgørelsesmetoder. 11

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 Dato: 30. januar 2014 Kontor: Boligøkonomi/Almene Boliger Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll/ior Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. februar 2014 I henhold til almenboligloven beregner

Læs mere

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier

Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Dato: 1. oktober Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Den kommende liste over særligt udsatte boligområder efter de fem nye kriterier Før sommerferien indgik regeringen en

Læs mere

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier:

Listen omfatter almene boligområder med mindst beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier: NOTAT Dato J. nr. [dato] [j.nr.] Liste over ghettoområder pr. 1. december 2016 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en

Læs mere

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013

Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013 Dato: 1. oktober 2013 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Liste over særligt udsatte boligområder pr. 1. oktober 2013 I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Opsummering 2 Opsummering Stadig store udfordringer i udsatte

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes.

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. Liste over almene boligområder pr. 1. december 2015, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør udlændinge-, integrations- og boligministeren

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2014, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes

Liste over almene boligområder pr. 1. december 2014, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes Dato: 1. december 2014 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2009-104 Sagsbehandler: kll Dok id: 564841 Liste over almene boligområder pr. 1. december 2014, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes I

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Boligøkonomi J.nr. 2009-104 kll 3. oktober 2011 Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr 1. oktober 2011 Baggrund

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013

Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 Dato: 1. oktober 2013 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2011-5589 Sagsbehandler: kll Dok id: Liste over almene boligområder, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes pr. 1. oktober 2013 I henhold

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Kampen mod ghettoerne er slået fejl

Kampen mod ghettoerne er slået fejl Kampen mod ghettoerne er slået fejl De mange udsatte boligområder spiller en vigtig rolle for integrationen i Danmark. Trods regeringens mål om at nedbryde dem vokser antallet af ghettoer, og 26 nye boligområder

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn 1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste

Læs mere

NOTAT. Tabel 2 viser de områder, der er udgået af listen i forhold til sidste år.

NOTAT. Tabel 2 viser de områder, der er udgået af listen i forhold til sidste år. NOTAT Dato J. nr. 1. dec. 2017 [j.nr.] Liste over almene boligområder pr. 1. december 2017, hvor reglerne om kombineret udlejning kan anvendes. I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-,

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Regeringens model for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser opgør ikke antallet af dimittender konsistent på tværs af årgange Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede

Læs mere

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 2014 Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende November 2016 Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte udpeget i 2014 Udviklingen

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene 1 Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene Fra 2015 til 2016 faldt grænsen for, hvor lille ens indkomst skal være for at tilhøre landets 10 procent fattigste. De 10

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere