Idræt booster elevers sundhed side 10. Bliv klogere af at træne. En træner skal være god at snakke med side 20. Sambafodbold på dansk side 12

Transkript

1 INSPIRATION n TRÆNING n TIPS n SUNDHED dspil DGI magasinet nr. 4 maj 2012 UDDANNELSE n FORENINGSLIV n LEDELSE DGI Roskilde DGI Vestsjælland Nyheder fra dit lokalområde inde i magasinet Bliv klogere af at træne Tema side Idræt booster elevers sundhed side 10 En træner skal være god at snakke med side 20 Sambafodbold på dansk side 12 DGI idræt & fællesskab

2 indhold Nr Netværk giver bonus på cv et 8 Unge arbejder sammen i netværk om at arrangere tennisaktiviteter 8 28 Indstil din cykel rigtigt 28 Undgå ryg-, nakke- og knæsmerter, når du cykler En samtale om forventninger 31 Gladere og dygtigere instruktører er gevinsten ved at holde en slags MUS-samtaler Gå ikke glip af Idræt booster elevers sundhed 10 Fra forening til skole: Alsidig idræt 11 Den nye frivillighed 7 Vælg deep talk frem for small talk 19 En træner skal være god at snakke med 20 Jubilæum i bevægelse 22 Badminton i løbetøj 24 Sambafodbold på dansk 25 Beløn din hund med motivation 26 DM i foreningsudvikling - sådan går det 32 Rå træning sparker pulsen op tema 12 Bliv klogere af at træne Faste tilbud til dig Leder 4 Nyheder 9 Nyt fra idrætterne 24 DGI trænerguiden 26 Navne 27 Udslip 27 Foreningsrådgivning 30 Udgivelser 36 Eftertanke 37 DGI arrangementer 38 2 udspil nr Nyheder fra dit lokalområde inde i magasinet

3 PEDAN tilbyder den totale motions-løsning Vi tilbyder jeres forening: Langtidsholdbare løsninger der sikrer den bedste rentabilitet og succes Innovative kvalitetsprodukter fra førende producenter Sparring med baggrund i stort branchekendskab og levering til mere end 100 danske idrætshaller og foreninger Indretningsforslag af træningsfaciliteten Installation, efterfølgende service og serviceaftaler Professionelle, erfarne og faguddannede serviceteknikere Vejledning, instruktion og produktspecifik uddannelse Inspiration fra stort internationalt netværk Finansiering & langtidholdbaret partnerskab tlf info@pedan.dk Pedan er distributør af Technogym motionsudstyr, BodyBike indoor bike, Activio pulsstyring, Concept 2 romaskine, PaviGym gluvbelægning og C+P skabe

4 leder læserne mener Hvordan arbejder I med sundhed i jeres forening? Breddeidræt betaler sig Befolkningen i Kalundborg har ry for at have et dårligt helbred, og blandt andet derfor deltog vi en sundhedsmesse i weekenden. Det gjorde vi blandt andet, fordi vi gerne vil aktivere flere gennem løb og dermed skabe en sundere linje i byen. Erik Johnsen, formand for 5 Tårns Motion Af Søren Møller, landsformand i DGI å udspil@dgi.dk Alle danskere ved godt, den er gal. De hastigt voksende sundhedsudgifter truer velfærdsstaten. Ugebrevet Mandag Morgen har offentliggjort en undersøgelse, som viser, at et flertal af danskerne bakker op om blandt andet en strammere rygelov og idræt hver dag i skolerne. Hvis vi skal bevare velfærdsstaten, må vi flytte fokus fra behandling til forebyggelse. Og her kommer breddeidrætten ind i billedet som en væsentlig faktor. Som du kan læse i artiklen Breddeidræt betaler sig i dette nummer af Udspil, viser beregninger, at breddeidræt er en god forretning for samfundet. Nogle af emnerne i dette nummer af Udspil viser netop, hvordan breddeidræt kan rykke ved folkesundheden, for eksempel gennem skolen og idrætslivet. Det viser projekt 3A, som Aalborg Kommune har gennemført sammen med DGI Nordjylland skoleelever blev testet for at undersøge sundhedseffekten af idræt. Idræt, hvor børn får sved på panden og høj puls, har en markant effekt. Med den artikel i tankerne er det trist at bladre videre og læse om, at især pigerne pjækker fra folkeskolens idrætsundervisning. Der er for meget rundbold og fodbold i timerne, og de, der ikke er gode til boldspil, falder fra. Lidt firkantet kan man sige, at der ikke er grund til at arbejde med fodbold i idrætstimerne, der er masser af gode tilbud i foreningerne, og spillet trives fint i frikvartererne. Så brug dog timerne til alle de andre idrætter og lege, som kan give en alsidig træning og sved på panden. Der er også gode eksempler på samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger. Foreningsidrætten er også udfordret af frafald blandt unge. Artiklen Deep talk frem for small talk sætter fokus på, hvad de unge ønsker. De vil gerne mødes af voksne i foreningen, der interesserer sig for dem som mennesker, ikke kun idrætsfagligt. Så vil de gerne være med. Både de unge og vi ved godt, at vi har et personligt ansvar for at leve et sundt liv og tage vare på vores helbred. Men lad os da tage nogle geværgreb på fremtiden, der gør det lettere at tage ansvar for sig selv. Lad os gøre usunde madvarer dyrere. Lad os indføre mere idræt i skolerne og på arbejdspladserne. Lægerne skal udskrive motionspiller, og idrætshallen kan være både sundhedscenter og ungdomsklub. En meget stor del af omkostningerne i sundhedssystemet går til behandlinger, som ikke gør patienterne raske, men alene forlænger deres liv i kortere eller længere tid. Med bare 10 procent af midlerne til behandling af for eksempel diabetes kan vi lave en bevægelsesrevolution ikke fra den ene dag til den anden, men i løbet af 10 år. 20 millioner til breddeidrætskommuner har sat en masse i gang rundt omkring. Hvad kunne det ikke blive til, hvis regeringen gearer op? Vi har ikke råd til at lade være. Søren Møller Inga Skjærris Nielsen, formand for Viby IF Lena Bjørn, formand for Valsgaard Gymnastikforening Vores forening prøver at favne bredt, så vi kan tilbyde unge som gamle fysiske aktiviteter. Vi oplever stor interesse for tiltag som Zumba og konditionstræning, hvor der er stor fokus på sundhed og helbred. Nyeste skud på stammen er, at vi har fået sponsorater til sunde tiltag som for eksempel frugt til vores arrangementer. Vi arbejder på at udbyde de gymnastiske tilbud, der efterspørges i lokalområdet. Dermed skaber vi rammerne for, at ung som gammel kan dyrke gymnastik og forbedre deres sundhed. Vi har også taget hul på diskussionen om, hvilken type mad der skal sælges i hallen. Hvad er din mening? 4 udspil nr

5 Sport Management the business of sport Vi uddanner fremtidens professionelle ledere til sportsbranchen University College Nordjylland, Sport Management, har givet mig en unik mulighed for at kombinere uddannelse med min største interesse og passion - sport. I sig selv er det fantastisk. Læg dertil, at alle medstuderende, undervisere og vejledere deler samme passion. Personligt er muligheden for at uddanne mig, imens jeg har en professionel håndboldkarriere, den mulighed jeg har drømt om. Jeg gør det jeg elsker, og UCN hjælper mig til, at jeg kan fortsætte med det i mange år, også efter håndboldskoene er sat på hylden. Daniel Svensson Professionel håndboldspiller 1,5 års bacheloruddannelse som top-up på 2 års serviceøkonom uddannelse eller tilsvarende. Med fokus på: Strategi & Ledelse Sportsmarketing Kommunikation & PR Sportsøkonomi Eventmanagement Sportsjura Sponsorship EftErlysning Hvem skal være årets træner 2012? Kender du den træner, der gør en ekstraordinær indsats, skaber den gode holdånd og er en uvurderlig drivkraft for foreningen? En der fortjener et kæmpe skulderklap og særlig opmærksomhed? præmien DGI-oplevelser eller redskaber til værdi: kr. Indstil din kandidat på hjemmesiden: Dgi Halv side årets træner 2012.indd :45:28 udspil nr

6 Sportvision 2012 Breddeidræt betaler sig Der er en positiv samfundsmæssig effekt af at styrke idrættens rolle, set med folkesundhedens og økonomiske øjne, slår professor i sportsledelse fast foto: colourbox Steen Bille, journalist å steen.bille@dgi.dk Svaret falder uden tøven, da Stefan Szymanski blev spurgt, om breddeidræt er en god forretning for samfundet:»ja«. Stefan Szymanski er professor i sportsledelse ved Michigan Universitet. Det var i den rolle, at han holdt oplæg om breddeidrættens økonomiske værdi i Europa ved EU-konferencen Sportvision Forinden havde professoren gjort det klart, at fysisk inaktivitet blandt borgerne har en række negativ afledte effekter på samfundsøkonomien.»en procent flere dødsfald på grund af hjerte- og karsygdomme reducerer den økonomiske vækst med 0,1 procent. Det svarer til 3,5 milliarder kroner om året i EU-landene efter 20 år.«sygdomme koster dyrt Baseret på forskning konstaterer han, at fysisk inaktivitet ikke blot er skadelig for folkesundheden.»det skader også den økonomiske aktivitet,«siger han og forklarer:»de udbredte livsstilssygdomme koster direkte sundhedsvæsenet ekstra udgifter, reducerer produktiviteten og mindsker arbejdstyrken.«i England koster sygdomme på basis af fysisk inaktivitet 9,5 milliarder kroner om året. På samme måde har en reduceret produktivitet kostet Ontario-provinsen i Canada 2,3 milliarder kroner i Samtidig synes øget arbejdstid og økonomiske krisetider at føre til et fald i fysisk aktivitet blandt borgerne. Når borgere i EU-landene spørges, hvorfor de ikke dyrker idræt, svarer mere end halvdelen, at de ikke har tid til at være aktive. Idræt bag vækst Stefan Szymanski peger samtidig på en række forskeres dokumentation for, at et godt helbred i befolkningen har en stærk virkning på økonomisk vækst.»et års forlænget forventet levealder øger den samfundsmæssige gevinst med fire procent,«nævner han som eksempel. Undersøgelser viser også, at 70 procent af breddeidrættens finansiering i EU-landene stammer fra husholdninger. Det vil sige, at familierne primært selv betaler for deres idrætsaktiviteter.»kun fem procent af dem siger, at pri- sen på f.eks. et kontingent er en større barriere for deres deltagelse,«siger han. Bud på løsninger Forskernes viden får Stefan Szymanski til at pege på et par nyttige politiske initiativer, der kan styrke samfundsøkonomien ved at fremme breddeidrættens rolle:»der kan ydes sundhedsfradrag til dem, der aktivt dyrker idræt og dermed tager ansvar for deres sundhed.«politikerne bør også fokusere på folks manglende tid ved at bygge nye faciliteter ind i nærområderne, så borgerne får lyst til at blive fysisk aktive.«desuden bør samarbejdet mellem idrætsorganisationer og nationale sundhedsinitiativer styrkes på både nationalt og EU-plan. Stefan Szymanski ser også en opgave for idrætsforeningerne i at gøre deres tilbud så attraktive for folk som muligt.»tilbyder foreninger den idræt, folk vil have? Lægger foreningerne for meget vægt på konkurrenceidræt? Måske bør de også tage højde for den mangel på tid, som mange borgere peger på som det største problem for at blive aktiv.«6 udspil nr

7 Sportvision 2012 Sportvision 2012 er navnet på en konference, der blev afholdt i marts af det danske EU-formandskab i samarbejde med dansk idræts aktører. Den nye frivillighed Formålet var at sætte breddeidrættens potentialer og udfordringer på dagsordenen i et europæisk perspektiv på det politiske plan. Den blev arrangeret i et samarbejde mellem Kulturministeriet, Anti Doping Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og International Sport and Culture Association (ISCA) med støtte fra Lokale- og Anlægsfonden og Sport Event Denmark. Kirsten Harkjaer Larsen, journalist å kirsten.larsen@dgi.dk Nye mønstre i frivilligheden kalder på øget fokus på rekruttering, lyder opfordringen fra tysk sociologiprofessor Matthias på 19 er studerende og meget idrætsaktiv. Han er træner i den lokale forening, og med tjansen som DGI-instruktør tjener han lidt til studierne. Begge former for undervisning giver ham kompetencer, som han håber vil komme ham til gode i hans fremtidige erhvervskarriere. Mathias bedstefar på 69 er pensionist og har været frivillig træner i den lokale tennisklub, siden han stiftede familie. Han har aldrig fået løn for sin indsats, men trives med at lære fra sig på tennisbanen. Mathias og hans bedstefar er billedet på to generationer af frivillige, som Sebastian Braun, professor i sportssociologi ved Humboldt Universitet i Berlin, tegner i sit oplæg på Sportsvision 2012, en konference for europæiske idrætsledere og -politikere. Sebastian Brauns pointe er, at de samfundsændringer, som sker om ørerne på os i disse år, ændrer fundamentalt ved frivilligt arbejde. Den gamle og den nye frivillige Sebastian Braun skelner mellem den gamle og den nye måde at være frivillig på. Mens den gamle, dvs. bedstefar, typisk har livslang tilknytning til en forening eller organisation, foretrækker den nye, altså Mathias, midlertidige afgrænsede opgaver. Og mens bedstefar arbejder uegennyttigt, tager Mathias frivillige opgaver for at udvikle sig personligt. Bedstefar er, ifølge Sebastian Braun, amatør i ordets oprindelige positive betydning, mens Mathias typisk er semiprofessionel. Livsfaser får ny betydning For bedstefar har hans sociale baggrund haft betydning for hans idrætsvalg og frivillige indsats. For Mathias og den nye frivillighed får livsfaserne en større rolle, spår Sebastian Braun. Det illustrerer Humboldt-professoren i et diagram over aldersfordelingen blandt frivillige ledere. De zigzaggende kurver viser, at aldersmønstret har ændret sig fra 1999 til De unge, dvs. op til 29-års alderen, og de ældste, dvs. de 65-årige og derover, er mere tilbøjelige til at være frivillige, end de var tidligere. Derimod er det sværere at fange de årige til frivillige opgaver. foto: joey nehbert arkivfoto: niels nyholm Det er med andre ord blevet vanskeligt at engagere travle voksne, som også skal have familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, i frivilligt arbejde. Stagnation på lederposter Tallene er fra en undersøgelse, der alene handler om tyske forhold, og hvis tendensen virker bekendt, kan det skyldes, at en undersøgelse fra 2010, foretaget af Idrættens Analyseinstitut, viser en tilsvarende udvikling i Danmark. Begge undersøgelser viser, at der på frivillige lederposter er sket en stagnation med en svagt faldende tendens. Professor Sebastian Braun har beregnet, at faldet i antallet af frivillige i Tyskland fra 2004 til 2009 svarer til frivillige. Samlet set regner man med, at der på EU-plan er 35 millioner frivillige i det, man kalder græsrodssport. Det store spørgsmål både på Sportsvision-konferencen og i Idan-undersøgelsen er, hvordan man imødekommer den udfordring, det er at finde flere frivillige. Sebastian Braun ønsker med sit oplæg at understrege over for foreninger og organisationer, at de må øge fokus og samarbejdet om at udvikle nye strategier med afsæt i de ændrede mønstre i frivilligheden. Anne Dittmer, 21 år, fra Beder. Sammen med Ollerup-elever fra den internationale linje på Ollerup Gymnastikhøjskole er hun frivillig hjælper på Sportsvision 2012 i Bellacentret. Anne Dittmer har en baggrund som gymnastikinstruktør, blandt andet i ASG, Aarhus:»Det er fedt at se børn udvikle sig. De kommer med så meget, uden at de ved det. De er glade og fulde af liv. Man bliver selv glad af det. Men det er svært at beskrive, hvad man får ud af at være instruktør. Man får noget, man ikke får andre steder,«siger Anne Dittmer. udspil nr

8 foto: aske honoré Netværk giver bonus på cv et Unge arbejder sammen i netværk om at arrangere tennisaktiviteter med afsæt i tennisklubbernes ønsker Kirsten Harkjær Larsen, journalist å kirsten.larsen@dgi.dk Personligt får jeg noget at skrive på cv et. Det holder mulighederne åbne,«siger Morten Jaksland, som er 21 år og tennistræner i flere vestsjællandske klubber. Her er han også aktiv i et netværk for unge DGI-instruktører. De stiller sig til rådighed for de vestsjællandske klubber med tilbud om at organisere forskellige aktiviteter. Det kan være en camp, et minitennisstævne eller aktiviteter, som skal fastholde nye medlemmer i klubberne.»du lærer at planlægge, udvikle forretningskoncepter og tænke innovation. Du kan aldrig få for meget på cv et,«siger Morten Jaksland, der er vokset op i Holbæk Tennisklub. 19-årige Cecilie Lassen fra Slagelse Tennisklub er også med i netværket og har netop været medarrangør af et stævne i Tølløse.»Vi kunne bare mærke, at alle havde det fedt. Det er fedt, fordi man giver andre oplevelser, og man lærer andre at kende,«siger Cecilie Lassen. Om sit eget udbytte af aktiviteterne i netværket siger hun:»personligt får jeg det ud af det, at jeg giver noget af det videre, jeg selv har lært. Jeg skaber noget, som giver succes for andre og får folk til at føle sig trygge.«studiejob m.m. Netværkets aktiviteter kommer i stand ved at instruktørerne kontakter klub- berne for at finde ud af, hvad de har behov for.»behovet kan være meget forskelligt fra Holbæk Tennisklub, der har 600 medlemmer, til Mørkøv, der har 40,«siger Morten Jaksland. Martin Olsson, idrætskonsulent i Nord- og Vestsjælland, der er initiativtager til netværket, ser flere gevinster i at arbejde på denne måde.»det giver instruktørerne personlige kompetencer og kontakter. Det er en legeplads for idéudvikling, og unge instruktører vil gerne udvikle deres kompetencer. Derudover er der også lønnede opgaver i det,«siger Martin Olsson, og de to instruktører tøver ikke med at bekræfte hans påstand:»man får netværk, som kan bruges resten af livet. Hvis man mangler hjælp, så kontakter vi bare hinanden,«siger Cecilie Lassen og tilføjer,»vi er ret flinke til at hjælpe hinanden. Telefonerne er rødglødende, når netværket har gang i et arrangement, og vi er bedste venner på facebook.«muligheden for at få løn for undervisning er særlig vigtig, når man er under uddannelse:»ud over at jeg lægger en masse frivillige timer i det, er det også et studiejob,«siger Morten Jaksland. Give og få ansvar Når netværket mødes, er der typisk både tennis, viden- og opgavedeling på programmet. Det kan være, at de underviser hinanden.»som træner er det rigtig sundt at stå over for andre. Det udvider ens horisont, og du får desuden noget, som du kan bruge i forhold til de hold, du træner hjemme i din egen klub,«siger Morten Jaksland. Det kan også være, som da Cecilie Lassen videregav den viden, hun netop havde fået på et kursus om teambuilding.»man mærker, at man betyder noget,«siger Cecilie Lassen. Hun kan godt lide DGI og denne måde at arbejde på.»jeg kan godt lide det sociale aspekt, og jeg kan se, at andre har gavn af det også. Vi har fået oplevelser sammen, for eksempel en tur til Tjekkiet. Man føler, man hører hjemme,«slutter Cecilie Lassen. Netværk i DGI tennis Der findes forskellige former ungenetværk flg. områder: DGI Nordsjælland DGI Vestsjælland DGI Midtjylland foto: aske honoré 8 udspil nr

9 nyheder DGI s Verdenshold på turné foto: ulrik jantzen Den 4. september indleder DGI's Verdenshold i gymnastik sin take off-turné med et show i Viborg. Efter yderligere 10 shows drager de 28 gymnaster på en verdensturné til 14 lande fra Azerbaijan og Sydafrika over Taiwan til Brasilien og USA. Showet hedder Zoom, et navn der symboliserer den synergi, som opstår mellem mennesker, når dansen møder gymnastikken i søde drømme, skræmmende mareridt, kultur og fantasifulde verdener. Efterårsturnéen bringer også holdet til Holstebro, Vejle, Aalborg, Aarhus, Varde, Odense, Slagelse, Farum, Maribo og Haderslev. Billetsalget foregår via billetten.dk. Redigeret af Steen Bille, journalist steen.bille@dgi.dk Landsstævnesekretariat er nu på plads Planlægningen af Landsstævne 2013 i Esbjerg er nu ved for alvor at være i gang. På det nyoprettede landsstævnesekretariat, der ligger i centrum af Esbjerg, er fem medarbejdere lige nu i gang med blandt andet planlægning af festlige arrangementer, finde overnatningssteder på skoler og institutioner til de omkring deltagere samt planlægning af bespisning. Blue Water Arena og området omkring vil danne rammen for et stævnecentrum, som rummer idræt om dagen og fest om aftenen. Frivillig Fredag Frivillig Fredag er lagt an som en aktivitetsdag, hvor den frivillige indsats i Danmark bliver vist frem, anerkendt og videreudviklet 28. september på Danmarks nationale frivillighedsdag, Frivillig Fredag. Det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. Markeringen af dagen kan dog ske såvel på dagen som i ugen omkring den 28. september. I år er underoverskriften for Frivillig Fredag: Del det, du kan og skab noget nyt. Med temaet sættes der fokus på, hvordan deling af viden, kvalifikationer, håndværk, praksis og kunnen på tværs af sektorer, områder f.eks. kultur, natur, idræt og det sociale, såvel som på tværs af alder og social baggrund kan virke innovativt og udviklende i forhold til velfærdsfornyelse. Meld dig til på Færre nydanskere i foreninger Danskere med anden etnisk baggrund end dansk er ikke medlemmer af en forening eller laver frivilligt arbejde i samme grad som etniske danskere. Det viser en undersøgelse, som DIF Opinion har lavet blandt 1000 såkaldte nydanskere. Hvor 18 procent af flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig baggrund er medlemmer af en idrætsforening, er tallet 28 procent bredt set i befolkningen. Hvor 10 procent svarer, at de har udført ulønnet, frivilligt arbejde i en forening inden for det seneste år, er tallet bredt set 15 procent. 100 mio. kr. til idræt, kultur og fritid Lokale- og Anlægsfonden uddelte sidste år 105 mio. kr. til byggerier inden for idræt, kultur og fritid. Det er projekter, hvor landets kommuner står i centrum, og trods den økonomiske krise er kommunernes lyst til at investere i bygninger af høj arkitektonisk kvalitet til befolkningens aktive og engagerede fritid ikke formindsket. De 80 mio. kr. stammer fra Danske Spils Tipsmiddel-pulje, mens de øvrige midler hentes fra et højere afkast af fondens investeringer samt ekstraordinære midler fra tilbagetrukne bevillinger. I alt blev der uddelt bevillinger til 29 større projekter med etableringsudgifter på over 1 mio. kr. Dertil kommer 145 mindre projekter med etableringsudgifter mellem og 1 mio. kr. Bevægelseshub i spil Det skal være enkelt og nemt at leve et fysisk aktivt og sundhedsfremmende hverdagsliv. Derfor har Juul Frost Arkitekter udviklet på et koncept for hubben, der blev født som idé på udviklingskonferencen Idrætscamp Begrebet hub er taget fra den digitale verden, hvor en hub er et knudepunkt, der både forbinder, udsender og tiltrækker aktivitet. Her omformes det til et helhedsorienteret arkitektonisk og tilpasningsdygtigt koncept, der kan fremme bevægelseskulturen i urbane sammenhænge, uanset om det er i bykernen, i en forstad eller i en landsby. De eksisterende faciliteter og infrastrukturer udnyttes til lettilgængelige aktivitetsmuligheder i hverdagen. Konceptet beskrives i et katalog, der kan downloades gratis via Populært broløb Lørdag den 30. juni er der en unik mulighed for at løbe ½ maraton, 10 km eller 5 km og dertil en walk på 5 km over den nyanlagte 750 meter lange og 30 meter høje motorvejsbro over Funder Ådal mellem Bording og Funder. Broen åbnes i sensommeren, så Ådal-løbet er den eneste mulighed for at kombinere motion og en fantastisk naturoplevelse på den strækning. Især walk en har vist sig at være så populær, at arrangørerne har udvidet gåturen til 3000 deltagere. Desuden er der plads til 8000 løbere på broen over det kuperede skovområde Hørbylunde Bakker og ned over åen. Startog målområde er placeret ved Funder Kirkeby lige vest for Silkeborg. Bag løbet står DGI Midtjylland og de syv lokale foreninger: Funder GF, Funder Løbeklub, Funder Lokalråd, Bording Løbeklub, Silkeborg Atletikklub, Silkeborg Motions- og Triklub samt Silkeborg Løbeklub. Find info på udspil nr

10 Idræt booster elevers sundhed foto: michael bo rasmussen Et forbedret kondital, mindre overvægt og øget sundhed. Det er gevinsten hos unge, som dyrker idræt i fritiden, konkluderer undersøgelse Steen Bille, journalist å steen.bille@dgi.dk Det viser evalueringen af Projekt 3A, der er et af Danmarks hidtil mest omfattende sundhedsprojekter på skole- og fritidsområdet skoleelever blev fysisk testet i 6. klasse og derefter igen i 8. klasse for at undersøge sundhedseffekten af idræt. Undersøgelsen er lavet af Annette Q. Romani, ph.d. stipendiat ved Aalborg Universitet. Om det, der virker, siger hun:»højintensitetstræning som løb, fodbold på lille bane, gymnastik og leg har haft en generel sundhedsfremmende effekt.«fremgang sat i tal En række af de deltagende skoler fik besøg af DGI s idrætskaravane. Sammenlignet med andre skoler uden tilsvarende ekstra idrætsaktiviteter dukker en række klare resultater op: Elever, der begynder i idrætsforeninger, oplever en markant forbedring i konditallet på 2,3 procent. Elever, der begynder i idrætsforeninger, oplever en vægtreduktion på 2,1 procent. Elevernes BMI-tal reduceres med 2,1 procent, hvis de deltager i idrætstimerne. Træning med høj intensitet forbedrer elevernes kondital. Individuel sundhedscoaching fremmer sundheden blandt de elever, der befinder sig i risikozonen. Den største sundhedsmæssige fremgang er sket blandt elever, der ikke er foreningsaktive. Risiko for ulighed»resultaterne viser samtidig en markant sundhedsforskel mellem de elever, der dyrker idræt i deres fritid, og dem, som ikke gør det,«fortæller Annette Q. Romani.. De foreningsaktive børn og unge har de bedste chancer for at mindske overvægt og øge konditallet.»hovedparten af dem kommer fra ressourcestærke hjem. Derfor kan især børn fra ressourcesvage hjem have nytte af at dyrke idræt i skolen,«forklarer hun. Idrættens brede værdier DGI s formand, Søren Møller, anerkender den positive sideeffekt, som målrettet idræt kan have på skoleelevers sundhed. Han opfordrer dog skoler og politikere til at se idrættens betydning ud over BMI og kondital.»der er meget mere på spil end sundhedstal. Igennem idrætten lærer du evnen til at møde følelser som angst, frygt, begejstring. Og du lærer dig strategier til at håndtere dem og til at indgå i sociale fællesskaber,«siger han. For at sætte tingene på spidsen hævder Søren Møller, at lige børn leger bedst i idrætsforeningerne, dvs. dem der allerede er dygtige til f.eks. fodbold.»i stedet kan skolerne gøre noget for de andre børn,«foreslår han. Et stærkere fokus på de mest idrætssvage elever ser Søren Møller som et middel til at imødegå den risiko for polarisering i sundhed blandt børn og unge, som Projekt 3A har afdækket. Projekt 3A Projekt 3A er et af Danmarks største sundheds- og interventionsprojekter på skole- og fritidsområdet, der følger en hel skoleårgang gennem tre år. De samme elever blev konditalstestet og sundhedsmålt i begyndelsen af 6. klasse og igen i begyndelsen af 8. klasse. Undersøgelsen, der er udarbejdet af ph.d. Annette Q. Romani for Aalborg Universitet, er baseret på data fra aalborgensiske skoleelever fra 37 folkeskoler. I forbindelse med projektet har man undersøgt effekten af fem forskellige interventioner. Det drejer sig om sundhedscoach, højintensitetstræning, periodevise test, DGI s idrætskaravane med lege- og motionsaktiviteter samt en spørgeskemaundersøgelse. Aalborg Kommune har gennemført Projekt 3A i samarbejde med DGI Nordjylland og Aalborg Universitet. 10 udspil nr

11 Fra forening til skole: Alsidig idræt Brug lokale idrætsforeninger til at gøre idrætstimerne til mere end boldspil, og landets skoler kan mindske frafaldet blandt piger og gøre flere idrætssvage elever aktive, viser rapport Vi vil spille fodbold!, lyder et råb, som generationer af idrætslærere har mødt, når de står foran en flok højtråbende elever ved idrætstimens start. I mange tilfælde har det letteste da også altid været at smide en bold ind i flokken og lade dem hygge sig med den. Fodbold og til dels andre boldspil fylder da også den dag i dag det meste af tiden i folkeskolernes idrætstimer. Det koster bare idrætslærerne dyrt i form af piger, der bliver væk fra undervisningen i langt større antal end drengene. Det koster også aktiv deltagelse fra de elever, som ikke er gode til idræt, og som ikke er motorisk stærke. Det er to af de mest markante konklusioner i en rapport om idrætsundervisningen, som KOSMOS har udgivet. Rapportens bagmand, Jesper von Seelen, der er lektor ved UC Syddanmark, foreslår da også idrætslærerne at indføre flere alsidige idrætsgrene som dans, gymnastik og kampidræt i timerne. Gerne ved at samarbejde med lokale idrætsforeninger. Gør lærerne det, vil de få flere piger med og give plads til de idrætssvage elever.»det bør jo ikke være svært at tilpasse undervisningen bedre til pigerne med aktiviteter, de synes er spændende,«siger han. En af dem er Gug Skole, hvor mange af drengene og pigerne går til fodbold og håndbold i den lokale klub. Her fortæller skoleleder Vibeke Post Madsen:»Vi har en gruppe elever, der falder uden for boldspillene. Dem forsøger vi at gøre noget for, så vi bruger af og til en instruktør fra den lokale aikido-klub til at undervise de ældste elever og klasser på mellemtrinnet.«på Gug Skole er en lærer desuden udnævnt som fast kontaktperson til foreninger med små idrætsgrene. De inviteres indimellem ind i idrætstimerne for at krydre udbuddet. Lokale alternativer I Dansk Idrætslærerforening slår formand Trine Lausen Lund fast, at det ikke er meningen, at trænerne skal flyttes ind i idrætstimerne. Et fast samarbejde kan også være svært at få i gang, da trænerne ofte selv er på arbejde, når lærerne har brug for at trække dem ind i en time.»men lærerne skal ifølge Fælles Mål for faget idræt i forvejen selv lade eleverne prøve de forskellige idrætsgrene, man kan dyrke. Lærerne skal også pege på de lokale idrætsforeninger som steder, de kan gøre det,«forklarer hun. Rapport om idrætstimerne Status på idrætsfaget 2011 hedder en rapport om idrætsundervisningen i de danske folkeskoler. Emner er bl.a. elevfrafald, aktivitetstyper, samarbejde mellem skole, idrætsforening og forældre samt idrætsfagets rolle i skolen. Rapporten er lavet af Jesper von Seelen og Mette Munk for KOSMOS, Nationalt Videncenter for Kost, Sundhed og Motion. Rapporten kan downloades fra: Steen Bille, journalist å steen.bille@dgi.dk Små idrætter i spil En tredjedel af de adspurgte idrætslærere mener, at forskellen øges mellem de elever, der er dygtige til idræt, og dem, der er mindre dygtige. Derfor peger politikere som undervisningsminister Christine Antorini og DGI s formand Søren Møller begge på nytten af at inddrage erfarne og nytænkende foreningsfolk i idrætstimerne. Ved lanceringen af KOSMOS rapport sagde Søren Møller:»Idrætsundervisningen skal være en god indfaldsvinkel til at dyrke idræt. Det skal ikke være et sted, hvor du bliver træt af idræt, så skolerne kan bl.a. inddrage alternativer til den normale idrætsundervisning.«der er da også skoler, som forsøger at gøre idrætstimerne mere varierede, så flere elever får lyst til at deltage. foto: gregers kirdorf udspil nr

12 Steen Bille, journalist å Kirsten Harkjær Larsen, journalist å Majbritt Andersen, journalist å adenin guanin thymin cytosin Bliv klogere af at træne Studier af svenske tvillinger viser, at 18-årige, der er fit og i god fysisk form, har større chance for at få en højere intelligenskvotient, en universitetsgrad og job med højere løn eller ledelsesansvar end 18-årige, der ikke holder sig fit 12 udspil nr

13 Model af en DNA-streng. Enæggende tvillinger opstår, når én befrugtet ægcelle deler sig og bliver til to selvstændige fostre indenfor 14 dage efter befrugtningen. Enæggede tvillinger har identisk arvemateriale. fotos: colourbox / bent nielsen /photoshop: lars koefoed udspil nr

14 Klokken 6.45 skal de stå der, næsten hundrede unge, omklædte eller ej, i regn og sol, for at løbe den faste morgentur på én til godt to kilometer. Hver dag er en motionsdag, selv om idræt ikke står højt på programmet på Frijsenborg Efterskole. Hver dag skal alle elever på løbetur, inden dagen starter, og sådan har det været de seneste 15 år. Dermed realiserer skolen, hvad en flok fremtrædende forskere slog fast på en konference om sammenhængen mellem idræt og læring. På en såkaldt konsensuskonference blev en halv snes skandinaviske forskere enige om, at det nu er dokumenteret, at idræt fremmer indlæringsevnen. Frijsenborg Efterskole sender eleverne ud ad døren hver morgen for at gøre dem parate til skoledagen efter motionsturen, brusebad og sund morgenmad. Morgenritualet giver også elever og skole en anden gevinst: En flok unge, der møder til undervisning friske og fokuserede. Mange føler, at de får mere ud af undervisningen i dag, end de fik i folkeskolen, hvor de færreste dyrkede motion eller idræt.»før jeg begyndte at løbe på efterskolen, havde jeg det svært med at koncentrere mig om tavleundervisning. Nu kan jeg høre efter i længere tid,«fortæller Josefine Risom. Løbeturene har også givet Frederik Bjerre mere end blot en bedre form og et friskere humør.»før jeg kom på efterskole, havde jeg spillet lidt fodbold med vennerne. Men nu har løbeturene givet mig motivationen til at lære. Jeg ser undervisningen fra en anden side i dag og spørger mig selv, hvad jeg kan få ud af den.«fremtidige livsbaner De unge på Frijsenborg Efterskole er på den måde i færd med at støbe formen til deres fremtidige livsbaner. Holder de sig fysisk aktive frem mod deres 18 års fødselsdag, øger de chancen for at få en højere uddannelse og et bedre lønnet job end jævnaldrende, der ikke dyrker motion. Sådan er virkeligheden ifølge den svenske læge og forsker Maria Åberg. Som læge og dr. med ved Centre for Brain Repair and Rehabilitation ved Göteborg Universitet står hun bag det måske mest omfattende studie i fysisk aktivitet, der er lavet. Hun slår fast:»en god fysisk arbejdsevne i 18-års alderen fører ofte til højere socioøkonomisk status og uddannelsesniveau helt op til 36 år senere.«vigtige miljøfaktorer Maria Åberg har sammenkørt og analyseret to typer informationer i sit studie: Dels oplysningerne fra sessionsmålingerne og dels oplysninger fra en central database over borgernes socioøkonomifoto: bent nielsen Der skal ske noget Katrine Fosgerau Schøler og Marie Fosgerau Schøler. 7 år. Går i 1. klasse på Sølystskolen i Århus. Går til svømning i HEI, Hjortshøj-Egå Idrætsforening. De har tidligere gået til gymnastik»de bliver gladere børn, når de rører sig. Så der skal ske noget. Hvis de har haft en aktiv dag, har vi færre konflikter.«kamilla Rohde Schøler er mor til Katrine og Marie. De enæggede tvillingepiger har iført sig et pink danseoutfit og skruer op for Hits for kids, mens de kaster sig ud i et hæsblæsende danseshow på stuegulvet. Pigerne får sved på panden hver dag. Enten i SFO en, der har masser af aktiviteter som stikbold og fangelege, eller hjemme i haven, hvor trampolin, sjippetov og bolde flittigt er i brug. Og så går tvillingepigerne til svømning.»det er sjovt at gå til svømning, fordi man lærer at svømme. Men vi leger også, og det sjoveste er, når vi skal lave en ballon,«fortæller Katrine. Det er anden sæson, pigerne går til svømning. Efter to år med gymnastik spurgte forældrene, om de havde lyst til at prøve noget nyt.»vi vidste ikke, hvad svømning var, men så var vi henne og prøve, og det ville vi gerne gå til,«siger Katrine. Tvillingerne vil gerne fortsætte til svømning. Men Katrine har også et ønske om at gå til håndbold, og Marie drømmer om et gymnastikhold, der hedder De dansende stjerner. Og forældrene er klar til at lade dem prøve noget nyt, for det er jo både sundt og godt at røre sig. Den konklusion bunder i en analyse af de fysiske test og intelligensprøver, der blev gennemført hos de 1,2 millioner svenske mænd i årene , der stillede til de obligatoriske sessionsprøver. Hun mener, at det omfattende studie dokumenterer, at motion synes at fremme læring. Det gør det, fordi fysisk træning påvirker hjernens plasticitet og dermed forbedrer muligheden for at styrke indlæringsevnen. 14 udspil nr

15 Vi får det godt med os selv Ole Andersen (t.v.), 46 år. Bor i Frederikshavn. Salgschef i Mekanord, der bl.a. laver gearbokse til skibe. Gift og far til to børn på 13 og 16 år. Løber og supplerer med tennis om sommeren. Per Andersen (t.h.), 46 år. Bor i Otterup på Fyn. Afdelingsleder i entreprenørfirmaet Dansk Boligbyg, som han også er medejer af. Gift og far til to børn på 11 og 12 år. Løber og cykler på kondicykel. foto: ajs nielsen»det giver energi at løbe. Efter en hård dag på arbejdet, hvor mange problemer lander på mit bord, så får jeg frisk luft og clearer hjernen, når jeg løber en tur. Og så får du det godt med dig selv,«siger Per Andersen. Selvom både han og tvillingebroren Ole Andersen er travle mænd med ledende stillinger og arbejdsuger på omkring 50 timer, så prioriterer de begge at løbe. To gange om ugen snører de løbeskoene, og så løber Ole km, mens Per tager ti.»jeg elsker at dyrke sport. Hvis jeg havde mere tid, ville jeg dyrke meget mere. Men jeg har hørt, at man bare skal have ti minutter med pulsen oppe om dagen, så jeg tager lige en hurtig tur på kondicyklen om morgenen inden arbejde,«fortæller Per Andersen. Han præciserer, at han er ældre end Ole. Ti minutter ældre. Men i øjeblikket er det Ole, der får flest kilometer i benene.»hvis jeg ikke løber, så får jeg lidt dårlig samvittighed. Jeg kan godt lide et godt glas rødvin og en god bøf, men når jeg løber, kan jeg mærke, at jeg har det godt med mig selv og holder min vægt,«siger Ole Andersen. Tvillingerne har altid konkurreret. Så da Ole Andersen sidste år gennemførte Copenhagen Maraton sit første - på 3:39, var Per en af de første, han ringede til. Tidligere løb tvillingerne ofte sammen, og der var skarp konkurrence og væddemål inden hvert løb. I barndommen og ungdomsårene var det fodbold, der trak. To gange træning om ugen og kampe i weekenden. Så idræt har altid fyldt meget. I dag passer løb bedst ind i en travl hverdag.»jeg rejser meget, men jeg har altid løbesko med i kufferten, og jeg har både løbet i Singapore, Shanghai og på Copacabana-stranden. Og så deltager jeg i mange løb, gerne halvmaraton. Jeg skal helst have et løb, jeg træner til,«fortæller Ole Andersen. foto: peter bastrup ske status i deres senere livsbaner. Centralt i projektet indgår 1432 enæggede tvillinger. Netop fordi de har gener og opvækstvilkår til fælles, kan forskeren tydeligt se, hvilken betydning arv og miljø spiller i deres liv. Hun ser klare forskelle på tvillingernes livsbaner, alt efter om de har dyrket motion som yngre eller ej.»tvillingerne udvikler sig forskelligt alt efter deres fysiske form,«konstaterer hun. Maria Åberg tilføjer:»tvillingen med den bedste kondition udvikler sin logiske tænkning og sproglige opfattelsesevne mere, det vil sige intelligensen. Det har vist sig, at miljøfaktorer spiller en større rolle for ens livsbane end generne,«understreger hun. Maria Åberg understreger, at hverken gener eller forældrenes prægning af børnene synes at betyde lige så meget som miljøfaktorer. Altså den del af sit liv man selv kan påvirke. Hendes forskning viser også, at det åbenlyst er konditionen og ikke muskelstyrken, der fremmer indlærings- og opfattelsesevne. Derfor udspil nr

16 Sport gør os friske oven i hovedet Sarah Dolmer Johansen (t.v.) og Maria Dolmer Johansen (t.h.). 15 år. Går i 8. klasse på Give Skole. Spiller håndbold i Grindsted Håndboldklub og fodbold i Give Fremad, hvor de også træner et U11 pigefodboldhold. Har tidligere gået til tennis og svømning.»når du kommer ud i den friske luft og bevæger dig og får snakket med en masse mennesker, så får du ny energi. Jeg føler mig mere frisk oven i hovedet, når jeg dyrker sport.«sådan siger Sarah Dolmer Johansen. Både hun og tvillingesøsteren Maria har altid været meget aktive. I vintersæsonen er det håndbold, to gange om ugen plus kampe. Og i sommersæsonen fodbold, hvor de træner to gange om ugen, spiller kampe i weekenden og også er trænere for et pigehold.»jeg tror ikke, jeg nogensinde vil stoppe med at dyrke sport. Det er fedt med holdsport, hvor man får et fællesskab og kommer ud og bruger en masse energi,«siger Sarah Dolmer Johansen. Maria Dolmer Johansen er også begyndt at løbetræne. Men hun slår fast, at det ikke er for at forbrænde kalorier eller være sund, at sport fylder så meget i hverdagen.»jeg er ikke den type, der bare sidder ned, så bliver jeg helt vildt rastløs. Det giver et boost, når du skal til fodbold og håndbold, fordi du ved, at du skal ud og lave noget og hygge dig med vennerne. Og så gør det mig glad,«siger Maria Dolmer Johansen. kan mange give sig selv et tidligt løft i livsbanen ved at dyrke konditionstræning allerede i teenageårene.»men jeg må skynde mig at understrege, at man ikke bliver klogere af at træne stadigt mere «tilføjer hun. Fra nul til mere De færreste af de 91 elever på Frijsenborg Efterskole dyrkede motion, før de mødte op på skolen. Men det faste morgenløb har forvandlet mange af dem. Et vidne til den udvikling er skolens forstander Jens Petersen.»Vi ser unge, der er blevet mere undervisningsparate. Vi ser det især i det første modul klokken 8. Før vi lagde morgenløbet ind i hverdagen, oplevede vi mange unge, som gik sent i seng, og som derfor var trætte om morgenen. De løb tit til købmanden for at købe junkfood for at få et kick i blodsukkeret,«forklarer han. I dag er alle oppe kvart i syv, de får dagens bad og en omgang sund, nærende morgenmad, før timerne starter.»nu løber eleverne ikke bare om morgenen. Mange af dem ser vi også løbe en tur om eftermiddagen, ja selv i weekenderne, hvor de ellers har fri,«siger han. Der er elever, som bruger løbeture som det, Jens Petersen kalder et restitu- 16 udspil nr

17 Forskning viser, at der er sammenhæng mellem god kondition og indlæringsevne, navnlig i teenageårene hvor hjernens tilpasningsvne er størst Tobias Bruhn-Lauridsen underviser også elever fra en friskole og kan se en markant forskel mellem de to skolers elever.»friskolen har typisk for mange teenagere, der ikke rører sig om morgenen. De har ikke spist morgenmad, og de går sukkerkold længe før vore elever over middag,«siger han. foto: nils rosenvold eringsredskab. De løber en tur, hvis de er kede af noget med en kæreste, hvis farfar er syg, eller de er nervøse for prøver i næste uge.»derfor spørger vi også gamle elever på genbesøg, om de fortsat løbetræner eller motionerer. Mange af dem siger, at de holder fast i den regelmæssige løbetræning,«siger Jens Petersen. Frijsenborg Efterskole er en almen efterskole - ikke en idrætsefterskole. Det forklarer den tydelige effekt, han og lærerne kan se af løbetræningen. Skoleidræt i nøglerolle I sit omfattende studie af 1,2 millioner svenske mænd noterer Maria Åberg sig, at gener eller arvelighed hos 18-årige kun bestemmer godt 14 procent af den unge mands udviklingspotentiale. Individuelle eller miljøfaktorer udgør 79 procent af potentialet. Det store forskningsarbejde har også vist, at forbedret kondition fra 15 til 18- års alderen kan forbindes med øget indlæringsevne. Maria Åberg er derfor ikke i tvivl om, at resultaterne kan være med til at motivere teenagere til at blive mere fysisk aktive.»er det sandt, spiller idrætsundervisningen i skolerne en vigtig rolle. Idræt er blevet en forudsætning for, at skoleelever klarer sig godt i bl.a. matematik,«understreger hun. Parate efter motion Tobias Bruhn-Lauritsen mærker som lærer på Frijsenborg Efterskole en markant virkning af morgenløbet og det efterfølgende sunde morgenmåltid.»jeg kan mærke de unges øgede koncentrationsevne og parathed om formiddagen. Hvor meget der skyldes motionen og hvor meget kosten, kan jeg ikke sige. Men når vi måler deres kondital undervejs, kan vi se, at de rykker sig, især dem, der ikke dyrkede motion, før de kom på skolen,«forklarer han. Kondition med kraft Fysiologisk set er der en god forklaring på de forbedrede indlæringsevner, især unge kan opleve ved at dyrke motion. God kondition betyder, at man har et godt hjerte, god lungekapacitet og får masser af ilt til hjernens hippocampus og frontallap. Det er områder, som forbindes med logisk tænkning og verbal intelligens. Om det er den stimulering af hjernen, der får tre af efterskoleeleverne til at trække en ekstra bonus ud af morgenløbet, er uvist. Men de har fået mere nytte ud af træningen end blot evnen til at koncentrere sig og fokusere i timerne.»den selvdisciplin, jeg mærker ved at skulle løbetræne, prøver jeg at overføre til mit skolearbejde og nok senere til mine studier,«mener Josefine Risom. Camilla Sjølund Christensen, der vil melde sig ind i en løbeklub med sin mor efter endt skoleophold, peger på en anden bonuseffekt:»jeg ser anderledes nu på det at bide mig fast og tvinge det, jeg er i gang med igennem, uanset hvordan det går. Det kan jeg overføre til mit skolearbejde.«også Frederik Bjerre har fundet nogle redskaber at gå videre med efter sit ophold på Frijsenborg.»Fremover vil jeg fortsætte med at lægge strategier for næste dag, når jeg nu kan se, at der er udviklingsmuligheder i det, også når det handler om at dyrke motion.«hvad han og de øvrige elever fra efterskolen ikke ved, er, at de ikke bare forbedrer deres muligheder for en god karriere ved at holde sig i god fysisk form som teenager. De kan også mindske risikoen for at udvikle en af de store folkesygdomme som hjerte- og karsygdomme samt modvirke risiko for at udvikle depression senere i livet. Motivationen til at løbetræne og i det hele taget bevare en god kondition igennem livet kan de unge hente i Sverige hos forskeren Maria Åberg. I kølvandet af sit store studie kan hun slå fast, at»den gode konditions effekt på hjernen består længere op i alderen, selv om den fysiske form svækkes.«n udspil nr

18 Idræt er hverdagens vitaminindsprøjtning Birgitte Raaschou (t.v.), 59 år. Bor i Dianalund på Sjælland, afdelingssygeplejeske på en fertilitetsklinik i Holbæk, master i idræt, løber, kører mountainbike, står på ski, har snart 30 års jubilæum som instruktør på et blandet workout-hold for årige i Dianalund IF. Annette Raaschou van der Star (t.h.), 59 år, leder af hjælpemiddelafdelingen i Slagelse Kommune, byrådsmedlem (A) i Sorø Kommune, formand for Social- og Sundhedsudvalget, træner i motionscenter, spiller golf og er tidligere træner for herremotionsholdet i Dianalund IF.»Hvis du holder dig aktiv, kan du rigtig mange ting,«siger Annette Raaschou van der Star. Tre diskusprolapser har ikke sat hende ud af spillet. Genoptræning, sunde vaner og et positivt livssyn har gjort, at Annette Raaschou van der Star igen er i form.»det dur ikke at sige nu kan jeg ikke mere. Idræt giver energi og et positivt syn på livet. Det er en livsstil,«siger hun. Ligesom sin tvillingesøster, Birgitte Raaschou, har hun dyrket mange former for idræt siden barnsben. Gymnastik, håndbold og dans. I det hele taget levede de et aktivt liv som børn og i de vigtige teenageår:»vi cyklede til alt,«siger Annette Raaschou, og søster supplerer:»vi fik det ind med modermælken, og nu er vore egne børn vokset ind i det.«efter nogle års pause med uddannelse og barsel genoptog de voksne tvillingesøstre det aktive liv.»idræt betyder alt. Du holder dig i form, holder vægten, får psykisk velvære og bevarer en ungdommelig krop,«siger Birgitte Raaschou, som ikke ligner en, der snart bliver 60. Begge har videregivet deres idrætsglæde til andre:»da jeg flyttede tilbage til Dianalund efter min uddannelse, dyrkede jeg badminton, jazz-gymnastik og gik på et mor-barn-hold, hvor instruktøren rejste. Jeg tænkte, at jeg var bedre end ingen instruktør, tog kurser i DGI, fik børnehold, ballstick og siden workout,«fortæller Birgitte Raaschou, der stadig nyder at følge med nye tendenser og underviser i DGI i blandt andet powerwalk og nordisk stavgang.»det er vigtigt at være alsidig. Det er dejligt at få andre til at opleve glæden ved idræt. De giver så meget, og jeg håber, at jeg kan give noget igen,«siger Birgitte Raaschou. foto: lars rønbøg 18 udspil nr

19 Vælg deep talk frem for small talk Spørg de unge medlemmer om deres liv, opfordrer Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier. Trænere, der spørger interesseret til mere end det idrætsfaglige, fastholder unge i foreningen Spørger du dine unge medlemmer, hvordan det går i skolen? Hvilken ungdomsuddannelse de har valgt? Hvorfor de valgte dén? Hvordan det går derhjemme? Hvis ikke så skulle du tage at gøre det. Unge vil nemlig meget gerne møde interesse for deres liv fra voksne trænere, fortæller Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier. Han har netop udgivet bogen Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret. En håndbog for voksne, der ønsker at være med til at spille unge gode til livet.»unge har brug for voksne, som kan stille nogle vigtige spørgsmål og få dem til at reflektere over deres liv. Men forældre har følelser i klemme, og lærere skal jo give karakterer. Vennerne er i samme situation som én selv. Så de unge nyder at snakke med voksne, der ikke har noget på dem, f.eks. trænere,«siger han. Fastholder unge i klubben Umiddelbart forventer de unge ikke andet end høj faglighed af deres træner. Men hvis træneren spørger til deres liv ud over idrætten, er de åbne og vil gerne snakke, fortæller Søren Østergaard. De fleste trænere ser det dog ikke som deres opgave. De mener, deres opgave kun er idrætsfaglig, og de unge ser jo også ud til at klare sig godt selv.»på mange hold er målet at vinde kampen på lørdag. Men klubben og træneren kan komme til at betyde meget mere for den unge, hvis de voksne spørger ind til hans eller hendes hverdag og valg. Træneren bliver en vigtig person. Og det er langt sværere at melde sig ud, hvis man har en personlig relation til træneren,«siger han.»hvis idrætsforeningen gerne vil fastholde unge, så er det en god idé at lave en strategi, hvor det er tydeligt, at arbejdet har to mål: At de unge bliver dygtige til deres idræt og at de unge møder interesse og nysgerrighed for hele deres liv, ikke kun det sportslige, fra deres trænere og ledere så de kommer til at reflektere over deres valg og opnår en læring,«påpeger Søren Østergaard. Han oplever i sin egen forening, Herfølge Boldklub, at unge 1.-holds spillere, der har mistet interessen, fortsætter på 3.- og 4.-holdet, fordi de gerne vil bevare det nære forhold til klubbens voksne. Skal ikke være psykolog Det kræver ikke ekstra tid eller særlige kompetencer at skabe et mere nært forhold til de unge medlemmer. Brug tiden anderledes, lyder det fra Søren Østergaard. Gå fra small talk til deep talk.»du skal bare være dig selv. Spørg dem, og spørg hellere for meget end for lidt. De kan selv sige fra. Du skal ikke være ekspert, bare være nysgerrig. For det unge menneske, der vælger gymnasiet, fordi de andre gør det, kan det være tankevækkende at få nogle spørgsmål fra en træner, der måske selv er smed. Du må altså også fortælle noget om dig selv.«helt praktisk gælder det om at være opmærksom på de små dialoger, der hele tiden finder sted, f.eks. mens man henter bolde sammen med en af drengene. Og så modellere dialogen derhen, hvor den sætter nogle tanker i gang hos drengen.»du må engagere dig i dem. Spørg til deres træning men spørg også til deres skole, kæresten eller festen i lørdags. På den måde er træneren med til at opdrage eller skabe en læring hos den unge. Simpelthen ved at få de unge til at tænke over det, de gør. De lever i en anden verden end vi voksne vi kan også lære meget af dem,«siger Søren Østergaard. Læs mere i bogen Problemet med venner er, at de jo altid giver én ret af Nanna Muusmann og Søren Østergaard. Jonna Toft, freelancejournalist å udspil@dgi.dk foto: bent nielsen udspil nr

20 inspiration Jonna Toft, freelancejournalist å foto: bent nielsen En træner skal være god at snakke med Træneren må gerne spørge, hvordan du har det. Det viser bare, at han eller hun ser dig som en hel person, mener to unge gymnaster Emma Hornum (t.v.) og Selma Filyo (t.h.) bruger meget tid på gymnastik. Ud over at gå på juniorpigeholdet er Emma hjælpetræner på et børnehold, og Selma går på eliteidrætslinjen Talent Team på Sølystskolen. I midten er det juniorpigeholdets cheftræner, Keld Bolby Min drømmetræner er én, der tager træningen seriøst og er god at snakke med,«siger 14-årige Selma Filyo.»Én, man kan snakke med om alt muligt. Træneren har måske nogle andre ord end mine forældre og ser tingene på nogle andre måder.«selma går på juniorpigeholdet i Silkeborg Pigerne og Drengene sammen med bl.a. Emma Hornum, også 14 år. De træner fire gange om ugen. Gymnasterne bliver udtaget til holdet, som konkurrerer i TeamGym i gymnastikforbundet og deltager i opvisninger i DGIregi. Pigerne går på 1.-holdet.»Man knytter sig nok ofte til nogle forskellige personer, så det er rart, at vi har fire forskellige trænere,«siger Emma.»Én er god til at få os i godt humør. En anden ved meget om skader. Og nogle er gode til at forklare, hvad man skal gøre anderledes i et spring. De unge trænere kan måske bedre huske, hvordan det er at være 14 år, men de ældre trænere kan også være rigtig gode at snakke med,«siger hun. Gymnastik fylder meget i pigernes liv, og det er vigtigt for dem, at det sociale på holdet fungerer godt.»det er virkelig rart, når trænerne har fokus på det sociale og ikke bare på, hvordan man springer. Hvis der er dårlig stemning, kan det hurtigt brede sig. Det skal man gøre noget ved. Det sociale betyder rigtig meget for lysten til at være med,«siger Selma. Når trænerne spørger til alt det, der 20 udspil nr