Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget behandlede på mødet den 29. oktober 2014 en sag om opfølgning i antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune. Indstillingen blev udsat til Socialudvalgets møde den 12. november 2014 og udvalget besluttede at bestille et supplerende notat, der beskriver forskellen mellem den københavnske og den nationale fattigdomsundersøgelse. Notat skal indeholde en beskrivelse af de to forskellige undersøgelsesmetoder og deres respektive fordele og ulemper Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Mi Kortzau Metoder til opgørelse af fattigdom Fattigdom er et normativt begreb og der findes ingen entydig eller objektiv måde til at måle fattigdom. Fattigdom er en kompleks problemstilling og forståelsen af begrebet afhænger af den samfundsmæssige kontekst. Idet følgende er beskrives to former for økonomisk fattigdom (absolut og relativ fattigdom) samt forskellige metoder til at fastsætte en fattigdomsgrænse. Absolut fattigdom defineres ud fra grundlæggende krav til livets opretholdelse. Verdensbankens absolutte fattigdomsgrænse er på 1,25 dollars om dagen. Men det giver ingen mening at tale om absolut fattigdom i en dansk kontekst. Her er en relativ fattigdomsdefinition relevant. En relativ fattigdomsforståelse tager udgangspunkt i de forbrugsmuligheder og livsvilkår der er i et givent samfund. Relativ fattigdom skal ses i sammenhæng med den generelle eller normale levestandard i samfundet. En fattigdomsgrænse kan være defineret ved indikatorer for økonomiske forhold, materielle forhold eller forhold der har betydning for social eksklusion/inklusion. Fattigdomsindikatorerne kan også kombineres, hvilket giver et mere nuanceret billede af fattigdommen i et givent samfund. En økonomisk fattigdomsgrænse kan fx suppleres med indikatorer for afsavn. Der er to forskellige metoder til at fastsætte en relativ økonomisk fattigdomsgrænse på. Gældende for begge metoder er, at der fastsættes en kritisk indkomstgrænse og personer med en lavere indkomst end grænsen karakteriseres som fattige. Både regeringen og Københavns Kommune opererer med relative økonomiske fattigdomsgrænser. Medianindkomstmetoden MR Voksne - personale Bernstorffsgade København V Telefax Mobil

2 Medianindkomstmetoden er en hyppigt anvendt metode, hvor forbrugsmulighederne vurderes ud fra den disponible indkomst. Den kritiske indkomstgrænse defineres ud fra medianindkomsten fx 50 pct. eller 60 pct. Personer med en disponibel indkomst under den kritiske grænse anses for at være relativt fattige eller være i risiko for fattigdom. Regeringens fattigdomsgrænse er fastsat efter medianindkomstmetoden (50 pct. af medianindkomsten). Den nationale fattigdomsgrænse for en person er på kr. årligt (dr.dk, 7. juni 2013). Metoden har den fordel, at den er relativ nem at anvende, idet adgangen til data for disponible indkomster er forholdsvis god. Metoden gør det muligt at udarbejde konsekvensanalyser, dvs. at se på effekterne af forskellige indgreb på disponible indkomster og dermed på antallet af økonomisk fattige. Budgetmetoden Budgetmetoden tager udgangspunkt i et skøn over det minimum af udgifter som en husstand skal kunne afholde og dermed hvilken indkomst man som minimum skal have for at kunne opnå denne levefod. På baggrund af et opstillet budget for en minimal livsførelse defineres en person med en disponibel indkomst lavere end budgettet som fattig. Budgetmetoden er en relativ grænse for økonomisk fattigdom, hvis budgettet løbende tilpasses efter udviklingen i samfundet. Der skal altså løbende ske en tilpasnings af priser og poster i budgettet. I Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse anvendes budgetmetoden. Den københavnske fattigdomsgrænse for én person i 2010 var på kr. årligt. Nedenfor ses de poster, som indgår i budgettet for en minimal livsførelse i Københavns Kommune. Budget Årligt (kr.) Bolig og relaterede boligudgifter Medie licens Forsikring Telefon 409 Tandlæge 818 A-kasse 3600 Efterlønsbidrag Fagforening Transport til og fra arbejde Rådighedsbeløb (voksne) I alt Side 2 af 7

3 Metoden er relativ nem at anvende, idet adgangen til data for disponible indkomster er forholdsvis god. Et kritisk punkt i metoden er udvælgelsen af hvilke forbrugsgoder og tjenester, der skal medtages i budgettet for en minimal livsførelse. Et andet er prissætningen af forbrugsgoder og tjenester (fx fødevarer, telefoni og boligudgift). Medianindkomstmetoden og budgetmetoden er metoder til at fastsætte en økonomisk fattigdomsgrænse på. Metoderne kan kritiseres for ikke at give et reelt billede af en persons eller families faktiske levevis, men viser alene om en persons eller husstands disponible indkomst ligger under eller over en given grænse som definerer fattigdom. En afsavnsundersøgelse kan belyse, hvilke konkrete afsavn en person eller husstand måtte have af økonomisk årsager. Afsavnsmetoden kan bidrage med at afdække om en person, der falder under fattigdomsgrænsen, lider afsavn på områder, der anses som centrale for levevilkårene. Afsavnsmetoden Afsavnsmetoden er en kvalitativ metode, hvor der fastlægges en række materielle goder og sociale aktiviteter, der betragtes som alment og nødvendigt for at kunne leve et acceptabelt liv. Valg af indikatorer på afsavn afhænger af det samfund man lever i. Udgangspunktet er om personens økonomiske ressourcer er tilstrækkelige til at man kan leve uden afsavn i forhold til en levestandard, der er acceptabel. En person vurderes at være i en socialt udsat situation, hvis personen oplever afsavn på et givent antal områder. Fordele ved metoden er, at den i højere grad vurderer personens faktiske forbrugsmuligheder end fx indkomst. Oplevelsen af afsavn er subjektiv og der kan opstå tolkningsproblemer. Det kan også være vanskeligt at identificere om udtryk for afsavn skyldes begrænsede økonomiske ressourcer eller en prioritering. I Københavns Kommune første fattigdomsundersøgelse (2008) blev den økonomiske fattigdomsgrænse suppleret af en afsavnsanalyse. De efterfølgende to statusundersøgelser har alene været baseret på den økonomiske fattigdomsgrænse. Regeringens redegørelse er alene baseret på en økonomisk fattigdomsgrænse og indeholder ikke indikatorer på afsavn. Regeringens fattigdomsredegørelse Regeringens fattigdomsredegørelse belyser udviklingen i økonomisk fattigdom, og analyserer årsager til og konsekvenser af fattigdom i det danske samfund. Sammensætningen af gruppen af fattige borgere analyseres og ligeledes beskrives sammenhængen mellem indikatorer på sociale problemer og økonomisk fattigdom. Det er særligt de sidste tre kapitler i regeringens fattigdomsredegørelse som er interessante i Side 3 af 7

4 denne sammenhæng. Regeringen vil hvert år udgive en fattigdomsredegørelse. Idet følgende gives en kort gennemgang af indholdet i de enkelte kapitler i redegørelsen: 1. Sammenfatning Her sammenfattes redegørelsen resultater. 2. Incitamenter og rådighed Kapitlet giver en karakteristik af ledige, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder om der er en sammenhæng mellem økonomiske incitamenter til at komme i beskæftigelse og den enkeltes rådighed for arbejdsmarkedet. 3. Lønmobilitet i Danmark Analyserne i kapitlet belyser lønmobiliteten efter et ledighedsforløb. 4. Pensionsopsparing Kapitlet belyser danskernes pensionsopsparing samt skatte- og overførelsessystemets betydning for den økonomiske tilskyndelse til at spare op til pension. 5. Indkomstforskelle og udvikling Kapitlet omhandler udviklingen i danske familiers reale disponible indkomst med fokus på perioden siden midten af 00 erne. Analyserne belyser indkomstfremgangen for forskellige grupper og indkomstforskellene i befolkningen. 6. Ældres økonomiske vilkår Her ses der nærmere på udviklingen i ældres økonomiske vilkår siden år Med ældre menes der personer, som har nået folkepensionsalderen dvs. 65 år eller derover. 7. Økonomisk fattigdom 2012 Kapitlet belyser økonomisk fattigdom i 2012 med detaljerede indkomstoplysninger og analyserer blandt andet sammensætningen på en række forskellige karakteristika (arbejdsmarkedsstatus, uddannelse, alder, herkomst, forsørgerstatus, ejer/lejer og køn). 8. Udvikling i økonomisk fattigdom Kapitlet belyser og søger blandt andet at forklare udviklingen i økonomisk fattigdom siden Sociale indikatorer og økonomisk fattigdom Kapitlet beskriver sammenhængen mellem indikatorer på sociale problemer og økonomisk fattigdom. Indikatorerne er inddelt i tre hovedgrupper: Sociale indikatorer for børn (under 18 år), sociale Side 4 af 7

5 indikatorer for unge (18-29 år) og sociale indikatorer for voksne (30-64 år). Den nationale fattigdomsgrænse Den nationale fattigdomsgrænse definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: En relativ lav disponibel indkomst (under 50 pct. af medianindkomsten). Ikke har en formue af betydning (under kr.). Og personen er ikke studerende. Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse I Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse belyses udviklingen i økonomisk fattigdom i kommunen. Undersøgelsen kan konstatere, hvordan udviklingen i fattigdom har været, og hvordan sammensætningen af fattige borgere ser ud fordelt på en række variable. Københavns fattigdomsundersøgelse er blevet revideret hvert andet år siden Idet følgende gives en kort gennemgang af indholdet i de enkelte kapitler i undersøgelsen: 1. Indledning Kapitlet indeholder de overordnede konklusioner samt beskrivelse og sammensætningen af budgetmodellen. 2. Udvikling i antal borgere, der lever i fattigdom Her gennemgås udviklingen i antal borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune fra 2000 til Kapitlet belyser endvidere fattigdomsudviklingen fra 2008 til 2010 fordelt på følgende variable: Alder Køn Uddannelse Socioøkonomisk status Der indgår særlige analyser om folkepensionister, om børn, der vokser op i fattige familier og om hvor fattige personer bor i byen. 3. Fokuspunkter I dette kapitel er der udvalgt tre fattigdomsgrupper som analyseres nærmere. De tre grupper der her er særligt fokus på er: Langtids- og permanent fattige Kontanthjælpsmodtagere Indvandrere og efterkommere Københavns fattigdomsgrænse Side 5 af 7

6 Fattigdomsgrænsen i Københavns Kommune er fastsat efter et opstillet budget for en minimal livsførelse (prissætning af bolig, mad, forsikring mm.). Personer, der har disponibel indkomst, som er lavere end budgettet, defineres som fattige. I undersøgelsen opereres der med tre kategorier af fattige: Korttidsfattige (mindst 1 år) Mellemlangtidsfattige (2-3 år) Langtidsfattige (4 år eller mere). Den nationale fattigdomsgrænse opererer med én fattigdomskategori, som i store træk svarer til gruppen af langtidsfattige. Afrunding De to økonomiske metoder (medianindkomstmetoden og budgetmetoden) til fastsættelse af en fattigdomsgrænse belyser omfanget af fattigdom men ikke konsekvenserne heraf. Afsavnsmetoden er langt mere ressourcekrævende at udføre men belyser de faktiske afsavn hos en person eller husstand grundet knappe økonomiske ressourcer (denne metode benyttes ikke nogle af de to publikationer). Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse kan ikke forklare udviklingen i fattigdom eller sammensætningen af personer, der lever i fattigdom, hvilket regeringens fattigdomsredegørelse går ind og analyserer på. Til gengæld belyser Københavns undersøgelse karakteristika for gruppen af fattige københavnere og hvor de fattige personer bor i byen. Analyserne i regeringens fattigdomsredegørelse er på landsplan. Det er alene fordelingen af økonomisk fattige, der er opgjort på kommuneniveau. Det giver mulighed for at sammenligne andelen af økonomisk fattige personer mellem landets kommuner, hvilket ikke har været muligt tidligere. Men man kan altså ikke aflæse den specifikke sammensætning af personer, der lever i fattigdom i København. Ressourceforbrug Ressourcemæssigt forbruges 1/12 årsværk på at udarbejde Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse. Det vil sige, at der benyttes en måned på fuld tid på at belyse udviklingen og sammensætningen af økonomisk fattige københavnere efter budgetmetoden. Hertil kommer udgifter til køb af data fra Danmarks statistik. Hvis forvaltningen skal udarbejde en fattigdomsundersøgelse for Københavns Kommune, som både indeholder en undersøgelse efter Side 6 af 7

7 den nationale fattigdomsgrænse suppeleret med en afsavnsundersøgelse vil ressourceforbruget bliver væsentligt højere. Forvaltningens estimerer ressourceforbruget til at ligge på ca. 1,2 årsværk. Ca. 2,5 måned på fuldtid til udarbejdelse af en fattigdomsundersøgelse baseret på medianindkomstmetoden (den nationale fattigdomsgrænse). Da forvaltningen ikke tidligere har anvendt den nationale fattigdomsgrænse vil der første gange være et ekstra ressourceforbrug forbundet herved til opbygning af model for den nationale fattigdomsgrænse samt kvalitetssikring af model. Hertil kommer udgifter til køb af data fra Danmarks Statistik. Ca. 1 årsværk ressourceforbrug til gennemførelse af en afsavnsanalyse. Heri ligger udarbejdelse af interviewguide, interview med ca. 30 borgere i en svær økonomisk situation, bearbejdelse af data, udarbejdelse af spørgeskema, kodning af spørgerskema, udsendelse af spørgeskema, indtastning af spørgeskemaer som ikke besvares elektronisk samt analyse. Da forvaltningen sidst gennemførte en afsavnsanalyse blev der sendt spørgeskemaer ud til personer bosiddende i Købehavns Kommune og afholdt 20 interviews med borgere i en svær økonomisk situation. Hertil kommer udgifter til porto, kurser mv. Side 7 af 7

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Finn Rudaizky, MB Ovengaden neden Vandet 29,5 1414 København K. Dato: 6. februar 2008 Sagsnr.: 2008-18078 Dok.nr.: 2008-73614 Kære Finn Rudaizky Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Til Socialudvalget 1. Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber Dette notat gennemgår fordele og ulemper ved forskellige definitioner

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Det Socioøkonomiske Københavnerkort

Det Socioøkonomiske Københavnerkort ... 3... 5!... 7 " $ % " $... 9 &'... 11 " & "... 13 &... 14 " &( &( &( ) &( ) &! Side 1 af 17 Kortlægning af byens behov +, -. " / -0-0 - $ +$,- 12 3 4"$ 1+ - - 45 - - ''% ''% 6!'7$ -0 $ Side 2 af 17

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune

Fattigdom i Odense Kommune Fattigdom i Odense Kommune Jacob Nielsen Arendt, Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet 13. Februar 2008 1 Undersøgelsens gennemførelse og produkter Igangsat påp foranledning af Byrådsbeslutning

Læs mere

En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune

En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune En analyse af den officielle fattigdomsgrænses betydning i Københavns Kommune - ud fra en analyse af rammernes betydning og vidensgrundlaget for socialarbejdernes praksis BILAG Et speciale fra Kandidatuddannelsen

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM Indledning Regeringen nedsatte i maj 212 ekspertudvalget om fattigdom, der har haft til opgave at belyse forskellige

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning

Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M. En udstilling om fattigdom før og nu. Lærervejledning Museumslæring til udstillingen FATTIG DO M En udstilling om fattigdom før og nu Lærervejledning FATTIGDOM PÅ TVÆRS Museumslæring Fattigdom på tværs er en ny debatudstilling på Forsorgsmuseet, der sætter

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE

EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE EN DANSK FATTIGDOMSGRÆNSE analyser og forslag til opgørelsesmetoder kort fortalt EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM KOLOFON Udgivet af EKSPERTUDVALG OM FATTIGDOM juni 2013 Sekretariat: Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

En dansk fattigdomsgrænse

En dansk fattigdomsgrænse Notat: En dansk fattigdomsgrænse Oktober 2010 Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra: Rådet for Socialt Udsatte Red Barnet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Frelsens Hær Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang

Fattigdom. definitioner, grænser og omfang Fattigdom definitioner, grænser og omfang En reflekteret videnssynopsis med fokus på børn og operationelle muligheder i forhold til tilskud til skolemad. Af Mine Sylow, Videnskonsulent Københavns Madhus

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn

7 ud af 10, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn 7 ud af 1, der rammes af kontanthjælpsloftet, har børn Nye beregninger viser, at regeringens kontanthjælpsloft især er rettet mod enlige, mod personer med børn og mod etniske danskere. 7 ud af 1 af dem,

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

"At eksistere eller at leve"

At eksistere eller at leve "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom? Oktober 2004 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA "At eksistere eller at leve" Fattigdom og lave

Læs mere

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov Konferencen Den gode anbringelse Vejle, 9. maj 2011 Eskil Heinesen, AKF Datagrundlag Registerdata

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014.

Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 2014. Redaktionen er afsluttet den 7. maj 2014. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214 Redaktionen er afsluttet

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen:

Området for udsatte børn og unge i Socialforvaltningen står i de kommende år overfor følgende udfordringer, som følge af befolkningsudviklingen: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Tværgående Økonomi BILAG 18 Demografisk pres udsatte børn og unge 2015 Baggrund Det fremgår af budgetaftale 2014, at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning

Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning Juni 24 , juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg

Til Socialudvalget. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Kaja Ella Berg KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget 06-09-2016 Sagsnr. 2016-0247167 Dokumentnr. 2016-0247167-1 Overblikstal for Børnehus Hovedstaden pr. juni 2016 Sagsbehandler

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Fattigdom i Odense Kommune - sammenfatning

Fattigdom i Odense Kommune - sammenfatning CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering J. B. Winsløws Vej 9B, 1. sal 5000 Odense C Tlf.: 6550 1000 Fax: 6550 3880 Fattigdom i Odense Kommune - sammenfatning November

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 16:05 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 11-03-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Baggrund: Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse SFI s undersøgelse

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere