Indledning...3. Problemformulering...4. Opgavens opbygning Videnskabsteori og metode Introduktion til empiri..6

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL1..3 Indledning....3 Problemformulering Opgavensopbygning Metodeafsnit..5 Videnskabsteoriogmetode Introduktiontilempiri..6 Metodertilempiriindsamling. 6 Teoriafsnit.7 Fattigdom...7 Børnsforbrugermaterieltogsocialt...10 Afsavnsfattigdom 10 Forbrugersamfundet 12 Perspektiverpåselvet.. 13 Fattigdommensstigma.15 KAPITEL2 17 Denpædagogiskeintervention..17 Læringskaberforandring 21 Entidligpædagogiskindsats 23 Helhedsperspektiverpådetfattigebarn 28 Konklusion 30 LITTERATURLISTE 31 BILAGSFORTEGNELSE 34 2

3 KAPITEL1 Indledning Danmarkogfattigdomvirkerumiddelbarttilatværetouforeneligestørrelser.Ivelfærdsstaten Danmarkerlevevilkårenejogode,ogdenmateriellelevestandarderhøj.Vierverdenskendtfor voresvelfærdsstatogvelfærdsmodeller,ogdenøverstorindflydelsepåborgernesliv(larsen& Møller2011).Denuniversellesamfundsform,omfordeling,ermedtilatskabeethomogent samfund,hvoralleharligemulighederforatkunneleveetgodtliv,udenpsykiskeogmaterielle afsavn.mentrodsdet,erdenøkonomiskeulighed,mærkeligtnok,fortsatstigendeidanmark, hvorforskellenmellemrigogfattigvokser.betyderdet,atudeihorisonten,kanviskuedet liberaletankesæt,atvoresellerskendtesamfundsmodelivirkelighedenervedatbrydeop,forat bliveerstattetafetskarptopdeltsamfund,hvorvikunharvoressocialefærdenideforskellige arenaer,iforholdtilvoresstatus,pengepungogkøbekraft? Fattigdomerkommetpådenpolitiskeagendaigen.Førsti2013fikDanmarkenofficielfattigdomsgrænse,dererkenderatviharengruppemenneskersomleverifattigdom.RedBarnets senesterapport,oplyseratøkonomiskbørnefattigdomidanmarkersteget56%fraperioden I2011havdeialt56.263børnlevetifattigdomietellerflereår(RedBarnet2014). Rapportengiverudtrykforenstærkbekymringoverdemangetusindebørnsomleverifattigdom, ogatkurvenfortsatstiger.detharalvorligekonsekvenserforbørnefamilierssocialemobiliteti samfundet. Menfattigdomsombegrebogfænomenharfåetlangtflereforgreningerogbetydningerendblot økonomiskindkomst.fattigdomeretvidenskabeligtogpolitiskomdiskuteretbegreb,ogder findeshelleringenentydigellergenereltaccepteretdefinitionaffattigdom(andersen&elm Larsen2011).Sammenlignervifxfattigdommedidagogforhalvtredsårtilbage,erdeten kendsgerning,atbegrebetfattigdominutidensdanmarkharfåetnyedimensionerogdefinitioner, somersværtmålbare.harmansomindividkulturelogsocialkapital,frihedogdannelse,giverdet muligheder,ogharmanikke,blivermanfattigpåsigselv.larsolsenskriver: Materiellemangler ersådejligtkonkrete,menulighediuddannelseogkulturelleressourcerersværereatdiskutere oggørenogetved. (Olsen2007:9).Dennyefattigdompræsenterermennesker,derikkehar evnentilatagereideforskelligefelterisamfundslivet somnuspillerenlangtvigtigererolle 3

4 enddenklassiskeforståelseaffattigdom,nemligmangelpåpenge(olsen:2007).uansethvad fattigdommensårsagkanvære,bliverdetietsenmodernesamfundforbundetmedbådenoget ydreogindre. Iogmedatvelfærdsamfundethar,ellerharhaft,sinevelmagtsdage,harfattigdomsomdiskurs gennemgåetophedededebatterioffentligheden.tænkbarepåfattig Carinaellerfænomenet DovneRobert.Hvordanerdefattige?Denkulturellemodvilje(Skytte2006)kommerhertilsinret, hvorviikkevilsefattigdomsproblemetienbrederekontekstogudfraetflerdimensionelt perspektiv.desamfundsmæssigebrudlinjermellemfattigdomogvelfærdsstatenligger,ifølge MarianneSkytte, indlejretidetpædagogiskearbejde,ogskaberdilemmaerforpædagogen. (Skytte2006:270).Deteridepædagogiskepraksisserpædagogermøderfattigdommensansigter, hvorbørnsfattigdomogafsavnafspejlesideresopvækst.detmåviforholdeostil. Problemformulering Hvilkesocialekonsekvenserharfattigdomidetsenmodernesamfundforfamilierogbørn,og hvordankanpædagogerydeenpædagogiskintervention? Opgavensopbygning Foratkunnebelyseproblemformuleringenfyldestgørende,erjegkommetfremtil,atdetervigtigt atfåenbaggrundsvidenogetteoretiskblikoverfattigdommenskompleksitetisamfundet.derfor ermitprojektdeltopitokapitler. Detførstekapitelomhandlerfattigdomudfraetsociologisksamfundsperspektiv.Herviljeg forsøgeatpræciserehvilkebegrebsapparaterderdefinererenfattigdomsforståelseidagens Danmark.Detviljegblandtandetgørevedatanskueliggøre,hvordanfattigdomogforbrugerisme erblevethinandenssynonymerisamfundet,ogisidsteendeharvidtrækkendesocialekonsekvenserforindividet,ogikkemindstforsammenhængskraftenisamfundet. Dernæstviljegiandetkapitelskitseredenpædagogiskeintervention,blandtandetvedattage afsætilæringsomsocialinnovation.ydermereviljegdiskuteremagtrelationeridepædagogiske institutionersamtpædagogensarbejdeogegenpraksis.ogsidstiopgavenargumenterefor,og vigtighedeni,atmanharhelhedsperspektiverpåbørnsliv,nårmanerfattigogudsat. 4

5 METODEAFSNIT Idetteafsnitviljegredegørformitvidenskabsteoretiskefundamentoghvilkemetoderjeg anvenderimitbachelorprojekt.desudenviljegogsågøreredeformineetiskeovervejelseri forholdtilinterview,empiriindsamlingogfeltarbejdeivoreshus. Videnskabsteoriogmetode Ienvidenskabsteoretisktilgangtilmitbachelorprojektharjegvalgtdenhermeneutiskemetode. Begrundelsenfordettevalger,atmeddenhermeneutiskevinkelbliverbesvarelsenpåproblemformuleringenderforflerstrengetisinfortolkningsrammeindenforfattigdomsbegrebet.Det grundlæggendeaspektforhermeneutikkener,atdensomretninginteresserersigfordet subjektive hvordanvisommenneskertænker,føler,opleverogerfarer(brinkkjær&høyen 2011).Mitbachelorprojektsfundamentviltageafsætidenfilosofiskeretningindenforhermeneutikken,sombeskriverforståelsesprocessensåledes: Idetvifødes,træderviindienalleredeeksisterendekultur.Dennekulturfungerersom entraditionforos,ogivoresopvækstlærerviatforståosselvogvoresomgivelserud fradennetradition.faktiskertraditionenheltnødvendigforos,forudendensom udgangspunktvilleviikkekunneorientereosiverden.traditionengørimidlertid,at viharfor domme.for dommeskalforståsheltbogstaveligt,somdomme/antagelser,vi hariforvejen,førvikonfronteresmedforholdiomverdenen.(ibid.:103) Deterdenneforståelseshorisontiovenståendecitat,dererværdatlæggemærketilisamfundet somdiskurs.ønskervifxatforståetandetmenneske,elleretsamfunds ogmenneskeskabt kulturproduktogfænomen,erfordommeetuundgåeligtvilkårforalmenneskeligsameksistens. Problemetkommerførst,hvisviikkeerbevidsteom,atviharfor dommene. (Ibid.).Determed disseoptikkerjegviltageafsætifattigdomsbegrebetvedathavefokuspå,hvorvigtigtdeter,at mankonfronteresmed detandet.detkanfxvære,nårmanmøderetandetmenneske,en handling,enting, dererproduceretafetmenneskeder ligesomjegselv ogsåharfordomme (Ibid.:104).Iforlængelseherafbliverhermeneutikkenlegemliggjort,vedatensegen forståelseshorisontaffænomener,altsåfremtrædelserforbevidstheden,gør,atmanudvidersin eksisterendehorisont,ogpådenmådebliverensforudgåendefortolkningerindlejretienstørre forståelsesramme(ibid.). 5

6 Sammenfatningenafovenståendeer,atbegrebetfordomervedatbliveudvisketisamfundettil fordelforenomsiggribendemaksimeibefolkningen,somharnavnet:tolerance.sociologen ZygmuntBauman,erpåingenmådefortalerforordettolerance.Imidtenaf90 erneietforedrag påroskildeuniversitetscenter,råbtebaumanudtilforsamlingen: Detværsteertolerance. (Jensen2005:9).Pointenmeddenlidtkradseudtalelsevar,atviikkeblotskaltolererehinandens forskelligheder,menatviskalgåidialogmedhinanden,ogpådenmådefånyeogandre perspektiverpåhinandensverdener,trodsklasseforskelleogfordommeisamfundet(ibid.). Såledesbliverfordommeudfordret,hvornysgerrighedogdialogskalgåhåndihånd,efteratvide: hvemerdu,overpådenandenside?ienhermeneutiskkontekst,kanforståelsesprocessensåat sigekarakteriseressomsammensmeltningerafhorisonter(brinkkjær&høyen2011:104),hvilket yderligerekanstyrkesammenhængskraftenmellemsocialeklasser. Introduktiontilempiri MinempiritildettebachelorprojektharjegindhentetvedatbesøgeoginterviewelederenLaura PetersenafinstitutionenVoresHus.VoresHuseretkompenserendeogbehandlendedagtilbudtil udsattebørnogderesfamilier.målgruppenerbørnmellem5og13år.detoverordnedeformåler atreducereantalletafanbringelser.børneneharbrugformassivogpraktiskstøtteihverdagen, ligefrasundkost,hygiejne,lektielæsningogfritidsinteresser.børn,somertilknyttetvoreshus, understøttesideforskelligearenaerisamfundet,fxfamilienogskolen,hvilketskalværemedtilat fastholdebørneneien almindelig hverdag.dagliglederafvoreshus,laurapetersen,fortæller atfamilierneerudsatteogressourcesvage. Metodertilempiriindsamling IndenmitplanlagtebesøgiVoresHusharjeggjortmigovervejelseroverbegrebetfeltarbejde. Begrundelsenherfor,er,atfeltarbejdeter uforligneligt,nårdetdrejersigomatskaffevidenom altdet,derforegårmellemmennesker ogmellemmenneskerogsamfund (Hastrup2010:55). Hvorfordenneengangsvinkelerrelevantiforholdtilmitprojekt,er,atherkanjegfåsvarpå,om VoresHusopleverfattigdom. Fattigdombliverhovedsagligtmåltudfraetøkonomiskaspekt.Hvilketvilsige,denkvantitative metode, derbasalterknyttettiltællingafantalogangivelseafmålogvægt (Karpatschof 2010:412).Jegunderkenderikkedennevinkelpåfattigdom,dadensommetodekangive 6

7 oplysningerompersonersfaktiskeliv(ibid.:413),fxfamiliersknaphedpåpenge.mendenne metodekanogsåeliminerepersonlighedenogdensærligesocialekontekstsomindividerbefinder sigi.metodenkandervedbliveensidigpåpersonniveauetogvære afindividualiserendevedat forvandledetlevendeindividtiletanonymtdataindivid (ibid.).foratfåetmerenuanceretbillede affattigdomsbegrebetiennutidigdanskkontekst,vilmitbachelorprojektlænesigopafto metodiskeindgangsvinkler.1)denkvalitativemetode,deroverordnet,kangiveosenstørre forståelsesrammeindenforfattigdomsamtdetsfølgevirkningerideforskelligearenaersom individetfærdesi,fxinstitutioner,forbrugersamfundogfællesskaber.2)detsemistrukturerede interview,hvorjegforudformitbesøgsendtenoglespørgsmåltillederenafvoreshus,meddet formål,hvordanjegbedstmuligtkunnefådenønskedeviden(tanggaard&brinkmann2010:37), omdeopleverfattigdomblandtderesbrugere.besvarelsenpåminespørgsmålvilbliveflettetindi projektetløbende. TEORIAFSNIT Fattigdom Somalleredenævntiindledningen,kanfattigdomsforståelseniDanmarkskabeheftigediskussionerom,hvadfattigdomerforenstørrelseisamfundet.Ogiforlængelseheraf,kanmanigen spørge:hvemersådefattigeogkandekategoriseres?begrebetfattigdomharoftearketypiske billederogforestillingerom,atfattigdomikkeeksistererienvelfærdsstat,menkuneksistereri udviklingslandene.ladosuddybefattigdomsbegrebetidetfølgende. JohnAndersenogJørgenElmLarsen,skelneroverordnetmellemtredefinitioneraffattigdomsbegrebet(2011:212).Denførstedefinitionerekstremelendighedsåsomhungersnød,fxpågrund afkrig,ødelæggelseaflokalsamfundognaturkatastrofer.herefterkommereksistensminimum, hvilketbetyder,atmanikkeharnoktilatopfyldegrundlæggendebasalebehovformad,tøj,bolig m.m.tilsidstkommerrelativfattigdom,herbliverdegrundlæggendebehovdækket,menindividetharsværtved atindfridesocialeforventningerogudfyldedesocialeroller,someralmindeligeognødvendigeforatkunnefungereisamfundet (Andersen&Larsen2011:212).Denrelative fattigdom,harimplicitvurderingeraf,hvadderligeertilstrækkeligtforalmindeligsocialdeltagelse (ibid.:213).detbetyder,atdenrelativefattigdomtagerudgangspunktidennormalelevevisi 7

8 2009),somskriver: Individer,familieroggrupperibefolkningenkansigeatleveifattigdom,nårdemangler ressourcertilatopnådenkost,deltageideaktiviteteroghavedelevekårogbehageligheder, somernormaleelleridetmindstevidtanerkendteidetsamfund,somdehørertil.deres ressourcerersålangtundergennemsnittetforindividerogfamilier,atdeudelukkesfra almindeligelivsmønstre,vanerogaktiviteter(andersen&elmlarsen2012:213). OvenståendecitatharAndersenogElmLarsendogvidereudviklet,vedatstillespørgsmålstegn ved,hvorvidtdetermuligtatkategorisereindividetindenfor normaleogvidtanerkendte levevis (Ibid.),iforholdtilengængsopfattelseafrelativfattigdom.AndersenogElmLarsen, efterlyserderfor,atdefinitionenbørudvidestilatomfatteandregrupperisamfundet,somstikker udfranormen.deterherfattigdommensfangarmefårenflerdimensionelbetydning,daderifølge AndersenogElmLarsenietindividualiseretsamfundvoksermangeforskelligesubkulturerog livsstile(ibid.),ogatdennegruppeafbefolkningenofteklyngersigsammen,fxviaghettoiseringer, hvorbådebevægeligheden,identitetenogvalgmulighederne,ioverførtbetydning,fastfryses. AndersenogElmLarsenomdefinererogtillæggerTownsendsvelkendtecitat,nyeogandre begreberafforståelsenafrelativfattigdom: Udgangspunktetfordenrelativefattigdomsforståelseer,atmennesketikkeblotopfattes sometvæsenmedbasalefysiskebehovformad,boligogklæder,menogsåsomethistorisk ogsocialtvæsen,hvisbehoverbestemtaf,atdetskalfungereienrækkesocialtkrævende rollersomfxarbejder,samfundsborger,naboogforælder.relativfattigdomopstårderfor, nårindivideroggrupperikkehartilstrækkeligmaterielleressourcertilatkunneindgåidisse roller.desocialtbetingedebehoverderforforanderligeogafspejleretsamfundshistoriske udviklingstrin(andersen&elmlarsen2012:214). samfundet.andersenogelmlarsenreferererrelativfattigdomtilsociologpetertownsend(1928 Deteraltsåidehistoriskeaflejringerisamfundet,derafspejlesiindividetogkategoriserer, hvornår,hvordanoghvaddeterfattigtpå.iallesamfundharderværetfattigdom(thyssen 2012:166),ogformåletogambitionenmedvelfærdsstatenvaratafhjælpefattigdomogenhver socialubalance(ibid.).detskulleværeselveløsningenpåfattigdomisamfundet.menvelfærds 8

9 statenharikkeformåetatkommefattigdommentillivs,fordifattigdomsbegrebettransformerer sigmedsamfundetsdynamikker fxkapitalismensevigejagtpåforbrugere,hvisformåleratgive opskrifterpåhvemmaneroghvadmankanbliveiennærfremtid.kapitalismenharetlivtagpå forbrugerneshungerefterfleremateriellegoder,ogliggerderforindemedindividetsselvskabelse,udviklingsprocesserogadgangtilfællesskaber.udfradenneforståelseshorisonter fattigdomikkeetstatiskfænomen,menflyttersigaltsåmedsamfundetsudvikling.derformåvi indføjefattigdom,bådeindienhistoriskognutidigkontekst,foratkunnepræciserehvemde fattigeeridag.atmennesketikkebareopfattessometvæsenmedbasalebehov,jævnfør AndersenogElmLarsen,fortælleros,atfattigdomeretumådeligtkomplekstfænomen.Man bliverhenledttilenjesusafnazarethutalligeprædikener: Mennesketskalikkeleveafbrødalene ( ) (Matth.4.4),erjonæstengåetiopfyldelse.Detgiveringenmening,ogalligevel.Deter nemligopdagelsenafdenfattigesindrelivsomskaldissekeresogindfanges,ogskalreguleresud fradevisen hjælpskalværehjælptilselvhjælp og fattigdommeneråndeligsnarereend materiel (Villadsen2004:46).Menmangefamilierkansletikkefølgemedglobaliseringsbølgen, derstillerheltnyekravsomfleksibilitetogegenomsorg.ermanikkeomstillingsparatermandømt ude,ogrisikoenforatblivefattigrykkernærmere.i globaliseringenstidsalderliggerderkravom, atmennesketmåskabeoggenskabesinegenidentitet (Mathiasen2008:105).Defattigehar simpelthenvanskelighedervedatomstillesig,ogforligesigmed,atsamfundeterblevet aftraditionaliseret.defattigekommerudietnytfarvand,hvordeikkekunskalforholdesigtilen konkretfattigdom,somfxmangelpåpenge.nej,defattigeskalogsåforholdesigtilennyslags fattigdom,derharblikketrettetmodenindrevelfærd(hermann2010),hvordetdårligebrøds udseende,ellerindholdafforfåfibre,hardirekteindflydelsepåhvorfattigmanerpåoplysningog livsstil.for denmadvispiser,skaberbådeidentitetogtilhørsforhold (Johansen2013:106).I gamledagevarmanfattigpåydreforhold.idagerbrødetblevetensocialmarkør,somafspejler; detduspiser,erdenduer,udenpåsomindeni.deterblandtandetenafårsagernetil,at fattigdomharfåetandrekarakteristikaisamfundet.idagmarkererindividetsigvedatkøbedet rigtigekernerugbrødellerentingafetbestemtmærke,foratviseomverdenenhvilkenklasseman tilhører,ellergerneviltilhøre. 9

10 Børnsforbrugermaterieltogsocialt IVoresHusserogopleverpersonalet,atmateriellemanglerharindflydelsepåbørnshverdagog socialemobilitet.denmateriellemangel erdenmestsynlige mangeoplevelsermåfravælges p.g.a.økonomi,forbørnenekandetværedeltagelseibørnefødselsdage,detrigtigesportstøj, familiesommerferierm.v.,sigerlaurapetersen. Børnerogsåforbrugere.Derskelnesmellemetmaterieltogsocialtforbrug.Detsocialeforbrug kendetegner,samværifamilien,udflugterogferierejser(johansen2013:107).hvorimoddet materielleforbrugfxertøjogsko,enmobiltelefon,ellerenbiografbilletm.m.materiellegoderer blevetadgangsgivendetilfællesskaber,isærforbørnogunge,somviaderesnyestekøbbefæster derespositionifællesskabet(ibid.:110).detbetyder,athvisfattigebørnikkekanvirkeliggøreet bestemtkøb,erdepludseligifarezonenforatbliveudskiltfraandre,fordidenmådesamfundet indretterog formersinemedlemmerpå,erførstogfremmestdikteretafpligtentilatspille forbrugerrollen (Bauman1999:80).Derforeretmaterieltforbrugimangehenseenderforudsætningenforatbørnogsåkanblivesocialeforbrugere.Ogkanfattigebørnikkefåadgangtilatforbruge,hardetindflydelsepåhelederessocialeogkulturellefærden, iformafudstødelsefra fællesskaber,begrænsetalmenviden,følelsenafatværesatibås,sigerlaurapetersen. Børnogforældreermegetoptagetafdetforbrugsomknyttersigtildefællesskabersomforegår udenforhjemmet.mendetgælderisærbørnene,somietstørreomfangendvoksnefærdesi fleresammenhænge,hvoretforbrugindgårsometkonkurrenceelementidetsocialesamspil (Johansen2013:109).Detervigtigt,atbørnkommerudmedvenner,fordiherbliverderes omverdensforståelse,dannelseogidentitetogsågrundlagt: Deterheltafgørendeatværesærligopmærksompåbørnsforventninger,hvad angårsocialtnødvendigtforbrug,fordideresidentitetogudviklingernærtfor bundetmedbørnefællesskaberudenforfamilien(johansen2013:107). Børnblomstrerganskeufortrødentmedting.Fordematerielleanskaffelserbenyttestilsociale markeringer.børnsforbrugharstorbetydningforderesselvbillede(ibid.:109),ogdeharet kæmpebehovforatblivesetgennemandresæstetiserendeøjne.menhvaderdettinggøri verden?alleformerfortingogforbrugsgenstandespillerenvigtigrolleivoreshverdag.vitænker 10

11 såatsigegennemtingene.tingharikkeblotenfunktion,deharfaktiskagens.detbetyder,atting gørnogetiverden(hastrupetal.2013:140),ogveddemenneskersomgørbrugaftingene. Tingenekanmedandreordskabesocialeforbindelserogforskelle(ibid.),jadekanideresstore tingsskæringspunktersamleopmærksomhedomkringengiventingog/ellerperson.børner blevetstorekonsumereidag,ogmarkedsdynamikkeneroftehenvendtdirektetilfamiliermed børn.menikkeallebørnharmulighederforatindfrimarkedskræfternesdominerendeindflydelse påderessocialeliv,ogvisehvemdeeroverforandre.detbevirker,atbørnsomvokseropi fattigdommåundværeadskilligebehov,fxatkunnedeltageifritidsaktiviteter,gavertil fødselsdagem.m.(skytte2006:283).nårbørnikkefåropfyldtetmaterieltbehov,erdertaleom afsavn. Afsavnsfattigdom Atmålefamiliersfattigdompåindkomstopgørelsereretforsnævertgrundlagtilatforståfattigdommensfuldeomfang. Indkomstopgørelserfortællernemligkunompersonersøkonomiske muligheder,menikkeom,hvordanmenneskerfaktisklever.gennemindkomstoplysningerkan mansåledesikkefåindtrykaffolksbehov.begrebetafsavngiverderimodmulighedforatindfange folksbehov (ibid.:282).nårbørnvokseropmedrelativfattigdom,erdenødttilatgiveafkaldpå tingogoplevelser.detbetyderogså,atafsavn,dækkerovermanglendebehovstilfredsstillelse, sommanmåundladeaføkonomiskeårsager(ibid.:283).udsattefamilierogderesbørn,mangleri dengradfleksibilitetogkøbekraftiallelivetsforhold.disseafsavnharstorindflydelsepåhele derestilværelse,heltindiselvopfattelsenskringelkroge,tilhvordanselvetudkrystalliseresi samfundet,ogisidsteendekanblivetilenanderledesoguhensigtsmæssigadfærdhosden fattige.detsigerbaumannogetom: Fænomenetfattigdomkandogikkekogesnedtilmaterieltafsavnogfysisklidelse. Fattigdomerogsåensocialogpsykologisktilstand.Eftersomværdienafdenmen neskeligeeksistensvurderesudfraetgivetsamfundsstandardforetanstændigtliv, erdenmanglendeevnetilatleveoptildissestandarderisigselvenårsagtilubehag, smerteogskam.fattigdommenbetyder,atmanerudelukketfradet,dergårforat være etnormaltliv.detbetyder,atman ikkeleveroptilmålet.detmedfører dalendeselvagtelse,skamellerskyldfølelse.fattigdommenbetyderligeledes,atman 11

12 erafskåretfrachancenforatopnådet,derietgivetsamfundforståsved etlykkeligt liv fraatgribedet, livetharatbydepå.detresultereribitterhedogaggression, derkommertiludtrykivold,selvundervurderingellerbeggedele.(bauman2002:62) IfølgeBaumanerlivetblevetkendetegnetvedatkunneforbruge.Herkanvikædedetaltomfattendeforbrugsliv(somdefattigeikkekantagedeli)sammenmedafsavn.Overordnetinddeles afsavnsbegrebetsåledes:dagligefornødenheder:indkøbedagligvarer,købetøjogsko,pengetil medicinogregningerm.m.boligaktiviteter:foretagereparationerihjemmet,samtudskiftenyt udstyrtilhjemmet.reproduktionsaktiviteter:gåtilfrisør,kommetiltandlæge,dyrke fritidsinteresser,holdeferieudenforhjemmet.socialeaktiviteter:inviterekammerateroggæster medhjem,gåenturibyen,givegavertilfødselsdageogandrehøjtider(skytte2007:283). AndersenogElmLarsenomtalerogså,atendårligøkonomimedførermarkanteindskrænkninger afvalgmulighederihverdagen.detkalderdefordenusynligefattigdom,ogsomerkendetegnet vedknaphedenstyranni,hvilketbetyder,atdissefamilier næstenaldrigkanfåenderne indtægterogudgifter tilatmødesogderforkonstanterunderlagtenrækkeafsavn( ) (Andersen&ElmLarsen2012:219).Forældreogbørnsomharafsavnindepålivet,sammenligner sigmeddemereetableredefamilierogdereskøbekraft(skytte2006:284).uansethvilkensocial klassemantilhører,denetableredeellerdenudsatte,kanmanikkeundvigedeutalligeforbrugsrelateredebudskabermanfårframedierne.vieromgivetafdominerendeforestillingerom,hvad oghvordanmanbørkonsumere(ibid.).zygmuntbaumansigerdetmegetkonsekvent: Vores samfunderetforbrugersamfund. (Bauman1999:79).Ladosidetnæsteafsnitsenærmerepå forbrugersamfundet,somienellerandenomfangdefinerer,hvemdererudeogindeidet gode kredsløb. Forbrugersamfundet Samfundetergåetfraetproduktionssamfundtiletforbrugersamfund(Mathiasen2008:112).Ogi enellerandengraderforbrugersamfundetmedtilatøgepolariseringenmellemmennesker. Distinktionenmellemdenstærkeforbrugerogdenfattige,er,atdenpengestærkeharetsundt forbindelsesledtildetkapitalistiskemarked,hvordegensidigtgenerererhinandensinteresser. Denfattigederimodkæmpermedatfåfodfæsteiforbrugerismen.Menuansethvemvier,ønsker viblotatbliveendelafdetstoreforbrugseventyr,fordi: Nutidensindustrierindrettettili 12

13 stigendegradatproducereattraktionerogfristelser. (Bauman1999:78).Mendetforudsætter,at detkapitalistiskeforbrugersamfundaltiderværeibevægelse,velogmærkemedsineforbrugere, ogfindenyenicher,hvorderheletidenskalfindesetnytforbrugogennyoplevelse.deter historienomsisyfosomigen,atarbejdet(forbruget,bevægelsen)aldrighørerop.forbrugerenmå begyndeforfraigenogigen.nogetlignendekanviantydehosbauman: Deterikkesåmegetgrådighedenefteratopnåogbesidde,ikkedetatsamleformue idenmaterielle,håndgribeligebetydning,somdeterspændingenvedenny,ikke tidligereoplevetfornemmelse,dererdetvæsentligeiforbrugerspillet.forbrugereer førstogfremmestoplevelsessamlere,detatsamletingeretresultatherafogkommer iandenrække(bauman1999:82). Deterdenumætteligsøgenefteratfåstilletsinebehovefteroplevelser,somdenfattigeog sårbarefamilieikkekanværeendelaf.baumannævnerogrefererertilmarkc.taylorogesa Saarinen,atdenideelleforbrugererbegærlig,ogsombekendt;begærbegærermerebegær (ibid.).forbrugerebliverkonstantbombarderetmeddrømmeogforestillingerom,atenbestemt forbrugsvarekangøreenforskel,nogetpåopleverensåatsige,derfrisætterindividettilatkunne navigereindenforengivenarena.ifølgebaumanfrisættesviførstogfremmestsomforbrugere, hvilketbetyder,atviblivermarkedsaktørerietforbrugersamfund(sørensen&christiansen 2006:77).Tagervitrådenop,omafsavnsbegrebet,erfamiliensrelativefattigdomårsagentil,at børnbliverfattigepåoplevelser,fordiøkonomiskeudsattefamilierikkekangivederesbørnde sammemulighedersomandrebørn,blandtandetfordideersvagemarkedsaktører.idet dominerendeforbrugersamfunder detfremforaltdenenkeltesutilstrækkelighedsomforbruger, derførertilsocialnedværdigelseog indreeksil. (Bauman2002:62).Atvokseopmedenlav indtægterenvæsentligrisikofaktorforbarnetsaktuelletrivsel(skytte2006:284),isærhvisdet ikkeharmulighedforatforbruge.forbrugersamfundetsidderindemedmidler,hvordevaretager opgaversomindividuelidentitetsdannelseogselvetsmobilitetisamfundet. Perspektiverpåselvet Detatværemenneskeidetpostmodernesamfundernogetafetpuslespil.Idegodegamledage sattetraditionssamfundetretningslinjerneforhvordanlivetogselvetskullefølgesad.altvar fastlagt.sådanerdetikkelængere.idagstårmennesketovervejendealtidogmanglernogle 13

14 brikkerforatselvetkanmaterialiseresigtildenmanvirkeligønskeratvære,ikkekunforsigselv, meniligesåhøjgradoverforandre.idagharviuanedemuligheder.vikanomformeselvet,vi kantrodseindividetsbiologiskekøn,ogikkemindst,somkarenblixenidrømmerneskriver: Du maafranuafværemereendeen,dumaaværemangemennesker,saamangesomdukantænke dig. Dennelegmedidentiteterernæstenblevetetmiddelogdannelsesaspekttilatkunne overleveidenflydendeverdenvialleerblevetendelaf: Denflydendemoderniteterkendetegnetved,atallefortidenssikkerhedsmomenter, forudsigeligheder,fastforankredevaner,traditioneroghævdvundnestandardernu istigendegraderblevetafløstafopbrud,udlejringogstadigmerefragmentariske livsforløb(hviidjacobsen2001:152). Selvetharfåetfornyetfokusindenfordensociologiskelitteraturopigennem1990 erne,oger blevetetvigtigttemaidesenereårssamfundsteori(hviidjacobsen2011:132).selvet,derrelaterertildetenkeltemenneskeogdetsidentitet,skalkunneomformesog heletidenholdesåben ogtilpassesdeenkeltståendesituationer,manbefindersigi. (ibid.:143).dennekonstante bevægelighedkontrafastfrysningenafselvetharbaumanhenholdsvisbrugttometaforerfor,som hankalderforturistenogvagabonden.ladossenærmerepådetobetydningeroghvaddehver isærstårforogpræsenterer.detskaldogslåsfast,atbådeturistenogvagabondenerbegge forbrugere(bauman1999:92),menvelatmærke,megetforskelligeforbrugere. Kapitalismenssengekammeratogkæledæggeerudentvivlturisten.Baumanbruger turistensom illustrationafindividetsvilkåridag (Sørensen&Christiansen2006:73),hvilketvilsige;atturisten erumådeligangstforatblivestavnsbundettilétstedidenglobaliserendeogflydendeverden. Turistereraltidpåfartenogrejsermedlystfrastedtilsted,deerselveindbegrebetafmobilitet. Turisternerejserrundtomkring,fordidefinderdenverden,dererindenforderes(globale) rækkevidde,uimodståeligttiltrækkende (Bauman1999:91).Turisterharmulighederogfrihedertil atsøgenyegræsgangeogvælgeidentitetersompassertildeforskelligesocialearenaer.haner skaberafsitegetliviforholdtiluddannelse,arbejdeogprivatliv.menifølgebaumanerdetikke allesomtilhørerdenne globetrotter elite (Sørensen&Christiansen2006). 14

15 Vagabondeneretmodbilledetilturisten(Ibid.:73 74).Overordnetkanmanprofilerevagabonden somuønsketoveraltisamfundetsarenaer, vagabonderneeribevægelse,fordidefinderden verden,dererindenforderes(lokale)rækkevidde,uudholdeligtugæstfri. (Bauman1999:91). Vagabonderneharfxikkedenfriebevægelighedsomturisten,ogertvungettilatbevægesigfra stedtilsted,menuansethvordebefindersigerdeikkevelkommen.vagabonderneer globaliseringensaktuelleindividualiseringsproces tabere,dadeikkekanopfyldeoghonorerede kravsomfxforbrugersamfundetogarbejdsmarkedetstilleraffleksibilitetoglivslanglæringog kompetenceudvikling(sørensen&christiansen2006:76).medbaumansovenståendemetaforer fordemenneskeligevilkåridag,bliveropfyldelsenafturistensstoreappetitpådenglobalescene, atdekørerderudafsammenmedkonsumeringensmøllehjul.vagabondernederimodbliverhægtetafiallelivetstilskikkelser,oggabetmellemturistenogvagabondenbliverstørreogstørre. Vagabonderneserpåfrasidelinjen,menikkedestomindreerderesindersteønskeatblivesom turisten nemligendelafdetforkromedeeventyr: Vagabonderneharikkenogetandetbilledeafdetgodeliv ikkenogetalternativt utopia,ikkenogetselvstændigtpolitiskprogram.detenestedeønskeratopnå,er atfålovatbliveturister ligesomalleosandre Ienrastløsverdenerturismen denenesteacceptable,menneskeligeformforrastløshed(bauman1999:92). Turisterneharingenskruplerangåendedereslevevis,deerindbegrebetafenselvforherligende realiseringsproces,sompåetellerandetplanikkeanerkendervagabondenseksistensberettigelse tilatkunnevælgefordemselv;deer defekteforbrugere,underklassenogdenyefattige(hviid Jacobsen2011:154).Forturistenervalgfrihedendetaltafgørende.Oggenopdagelsenafselvets mirakuløsepotentialeridetsenmodernesamfund,harturistennufåetallemulighederforatgøre brugafudstødelsesmekanismer. Derfindesingenturisterudenvagabonderne,ogturisternekan ikkefåderesfuldefrihedudenatfastholdevagabonderideresrolle (Bauman1999:92).Denne sondringmellemturistenogvagabonden,atturistenudelukkerdelokale,erifølgebaumantænkt som begrebsligeprismer,hvorigennemmankananekonturerneafnutidensulighed (Hviid Jacobsen2011:144).Vagabonderne/defattigeerpåtåltopholdiforbrugersamfundet,ogde prægesafenfølelseafbegrænsetudfoldelseiallesamfundetsnyeopblomstrendemåderatvære ogforbrugepå.desudenharfattigesværtvedatkommeudafderesroller,samtdeerstagneret 15

16 lokalt.detbetyder,atmanikkelængerebehøveratkonfronterehinandenssocialeidentiteter, menatmanbareleversideomsidemeddefattige,udenatsedemiøjnene.defattige marginaliseresogstigmatiseres,foriengennemindividualiseretverden,hardetmoralskeselvdet sidsteord:deterjodinegenskyld. Fattigdommensstigma Atlevemedfattigdomharsocialekonsekvenserfordefattigesselvopfattelseogidentitet,isæri densynligeogindividualiserendekulturvileveriidag.defattigebliverstempletfradetomgivendenormativesamfund,udenanerkendelse,udensocialrolleogidentitet. Denfattigeer forarmet,ekskluderet,undertrykt,udbyttet ogdogilive! (Hardt&Negri2009:151).Defattige kæmperenkampom,atkommeindidetkredsløbsomandremenneskererendelaf,bådesocialt ogforbrugermæssigt,jameddrømmeoghåb.jegharalleredenævnt,atmaterielletingharbetydningogindflydelsepåbørnssocialeliv,oggiveradgangtilatbliveoptagetideforskelligefællesskaber.mendetgørmegetmereenddet. Megenprestigeeridagknyttettilmateriellegoder.Og de,somikkeharrådtildisse,følersigstigmatiserendeogskamfulde (Skytte2007:288).Såfattigdommensmateriellemanglerharstørreindvirkningpåindividetendsomså.Denkan opleves somenpsykologisktilstandafskam,tabafværdighedogsomnoget,manmåskjulefor omverdenen( )samtsomenoplevelseafmanglendepersonligkontrol (ibid.).defattigeer underetkonstantpresfraforskelligesiderfrasamfundet.deerutryggeiforholdtilrollersom udspillersigpådeforskelligearenaer.detkanfxværerollensomlejereafenbolig,somforældre ellersomdeltagereisocialesammenhænge ellersomforbrugere.altsåenevigbekymringog frygtforhvadfremtidenbringer(ibid.).desudenprægesdenfattigeafenoplevelseafbegrænset autonomi,aproposvagabonden,oghar enindskrænketråderetoverderesegetliv,ogatdeer handlingslammende,fordideikkeharrådtilatgøre,somdeønskerogvil.dette knaphedens tyranni kangiveudslagibådedepressionogaggressivitet (ibid.).defattigefårtildeltrollerog etikettersomermedtilatkategorisereogfastholdedemideres trygge lokaletilhørsforhold.de fattigebliverenslagsfremmedeforos.deskillersigudfraandremennesker,ogleveretparallelt, marginaliseretliv.defamilierogbørnsomkommerivoreshusbliverstempletfradetomgivende samfund.laurapetersenfortæller,at: Familierogbørnermarginaliseredepåmangeområder defølersigsomandenrangs borgere,menbliverogsåfraderesomgivelseroftesetsådan.familier derbærerrundtmedentunghistoriesomskyggerfordrømmeoghåb. 16

17 SociologErvingGoffmanharomnogenandenbeskæftigetsigmedmenneskerogbegrebetstigma. DetsomGoffmanvilmedsinbogStigma,eratbelyseinteraktionenmellem normale og stigmatiserede mennesker.ifølgegoffmanerdetiselveinteraktionenmellemdisseto,atproblemerneopstår: Nårnormaleogstigmatiseredemenneskerrentfaktiskkommeriumiddelbarnærhed afhinanden,ogisærnårdeforsøgeratopretholdeenindbyrdessamtalekontakt, opstårenafsociologiensur scener,eftersombeggeparteriensådansituationtvinges tildirektekonfrontationmedstigmaetsårsagerogvirkninger(goffman2009:55). Nårvisåledesståroverforetfremmedmenneske,vilvisandsynligvisalleredepåbasis afhansumiddelbareudseendeværeistandtilatforudsige,hvilkenkategorihantilhører, samthvilkeegenskaberhanbesidder,ellerkortsagthans socialeidentitet fornuat anvendeetudtryk,dererbedreend socialstatus,eftersomderertaleompersonlige egenskaber( )(Goffman2009:44). Begrebetstigmabliveridetindividualiserendesamfundanvendttilatbetegneenmiskrediterende egenskabhosetmenneske(ibid.:45).ogidenkategorikommerdefattigeunder.tagervitråden opfradeforegåendeafsnit,hvorjegkommerindpåtoleranceogfor domme,bliverdetisær interessant,nårvibrugergoffmansbegrebomstigma.for dommeforudsætteratvisommenneskerblanderosmedhinanden,foratkonfronterehinandensforskelligheder,pågodtogondt,og selvfølgeligidengodesagstjeneste.nogetlignendekommergoffmanindpå: Mensamfundetindrettersigpåandremåderindenforbaretoårtiersiden.Vibehøvernødvendigvisikkeatmødesansigttilansigt,ogblivekonfronteretmeddetmenneske,somtilhøreren andensocialklasseellersomfremtræderanderledes.samspilletmedandremenneskererifare, ogafstandenmellemdemogosvokser.vierblevetudeafstandtilatvurderemenneskelige handlingerogafvigelser,fordii desenereårharvimedtiltagendehastbevægetoshenimoden situation,hvorviviamassemediernemodtagerenvoksendemængdevidenbaseretpåbeskrivelsersnarereendpåbekendtskabmedandre (Bauman&May2003:41). Deterisærdetliberaletankesæt,somervedatændrevoresmådeatleveogindretteospå.Vi behøverikkeatkonfronterevoresforskelleansigttilansigtlængere,hvilketgiversamfundetnye 17

18 ulighedsformerogetskarpereskelogmindresammenhængskraft(olsen2007:9).henvisertilmin artikelfolkeskolenskalværeforalle(bilag1). KAPITEL2 Idettekapitelskalvisepåhvilkepædagogiskeogsocialeindsatserpædagogenkanintervenere gennemsitarbejdeiinstitutionenmedfattigdomsramtebørn.pædagogenskaltageudgangspunkt idefattigesbørnsressourcer,vedatinddragedemiinstitutionenshverdagogisamfundet,med perspektiverpålæringogoplevelsenafatbliveanerkendtifællesskabet. Denpædagogiskeintervention IDanmarkerbørnsomregelfattigesammenmedderesforældre(Johansen2011:101),oger derforudsatteienellerandengrad.detervigtigtatpædagogenarbejderhelhedsorienteretmed helefamilien.menladosførsttageudgangspunktiselveinstitutionen,oghvilkemuligheder pædagogenkangøreforatafhjælpebarnetslivssituationmedfattigdom. LarsOlsenpåpeger,atopgøretmeddensocialeulighedskalbegyndealleredeivuggestuerog børnehaver,vedatimplementerebegrebersomlivslanglæring(olsen2007:79).menførstog fremmestmåpædagogenerkende,atfattigdomerblevetetkomplekstbegreb,sombådehar konsekvenserforbørnsnutidogfremtid,ogforringerdereslivschancergenerelt,fxpådet uddannelsesmæssigeplaniungdomsårene(manglendemotivation).ydermereskalpædagogeni sitsocialearbejdevedkende,atturdekaldefattigdomforfattigdom,ogpådenmådeværemedtil ataftabuiserefattigdomogulighed.denneindgangsvinkelkanværeenlettelseformange familier,atopdagededelervilkårmedmangeandreidanmark(ibid.:127).førstdér,kan pædagogenydeetpædagogiskarbejde,vedatfattigdom/socialulighedogsåerenrealitetinden forvelfærdsstatensinstitutioner. ProfessorBenteJensenharisinforskningarbejdetmedudsattebørn,blandtandetvedattage afsætihvordaninstitutionerkanstyrkebørnslivschancer,uansetbaggrund.bentejensenmener, atdererbrugforennysamletstrategisksatsningidanmark,somskalværemedtilatnedbryde deklasseskel,somerisamfundsinstitutionerne,vedatimplementereetpædagogiskredskab somersocialinnovation(jensen2013:89).socialinnovationskalværemedtilatskabeforandring, ogskalderforimplementeresisamfundetsinstitutioner,foratskabenyemulighederforlæring 18

19 blandtfattige/udsattebørn.jensenskriver: Læringfradentidligstealderogstimuleringaf børnenesnysgerrighedogmotivationforogglædevedatlæreantagesatværedetbedste grundlagforensamfundsmæssigsatsningpånedbrydelseafklasseskelogsocialarv (Ibid.:91). Pædagogerskalmedandreordgøreopmedsine/deforforståelsersomofteliggerindlejreti begrebetinstitution.børnkanhaveenheltandenoplevelseafinstitutionslivet.ifølgebente Jensen,erdetnemligproblematisk,hvispædagogerogdetpædagogiskearbejdeudelukkendeser påbarnets mangler ogadfærdsmæssigeproblemstillinger(ibid.).denneantagelseharsit udspringidebehavioristiskeogpsykologisketeorierommennesket,ogsomdesværreofteeret grundtræksomskærerdefattigeogudsattebørnoverénkam,ogsomfastholderdemideres roller.ogikkenokmeddet,såviserjensensforskning,atpædagogernesletikketrorpå,atden pædagogiskeindsatshareneffektpålængeresigt(ibid.)mendensocialeinnovationlæggeroptil at, forstålæringsomnoget,derbådeforegåridetenkelteindivid,ogsomnoget,der udviklesgennemfællesskaberoggennemenomgivendekultur,dereråbenfor nytænkning,kreativeideerogparathedtilatsætterutinertildiskussion.innovation forståssomfornyelse,derskerved,atnyvidenogændredetænkemåderomsættes ikollektivehandlingeridensamledeorganisation(jensen&brandi2012:19). Foratgivefattigebørndeoptimalebetingelserforatkunnenavigereideforskelligearenaer,kan løsningsforslagetvære,atinstitutionenbyggerderespædagogikpåetdynamisklæringsbegreb. Jensenkommermedtrekonkretebudpåsådanetlæringssyn:1)Fraetfejlfindings tilet ressourcesyn,2)fraetpassivttiletaktivtlæringsbegreb,3)fraetindividuelttilorganisatorisk læringsperspektiv(jensen2013:96).detskalværemedtil,atlæringsompædagogiskredskab vækkerbarnetsnysgerrighedogmotivation,ogderigennemstyrkedetssproglige,socialekompetencersamtdetskropsligekunnen(ibid.).læringerderforessentielttilatstyrkebørnssociale kompetencergennemfællesskaber isærdefattige,udsattebørn hvisikke,bliverdenemlig hægtetafibørnefællesskabet.detbetyder,atdetenkeltesbarnslæringifællesskabeter komplementæreoguadskilleligestørrelser(ibid.).menpædagogersegenpraksis,handletilbøjeligheder,videnomsigselv,erogsåvigtigeforudsætninger,nårmanarbejdermedfattige børnsomopleverudsathedframangesider. 19

20 Pædagogeriinstitutionsmiljøetarbejderogpræsentererdetoverordnedesamfund.Derforkan detikkeundgås,atdet indvirkerpåpædagogensperceptioner,tankeroghandlinger,ogsom pædagogenidagligdagenshandlingerertilbøjeligtilatreproducere (Andersen2007:107).Men institutionensmagt ogforventningsstrukturer,kanværeødelæggendefordenpædagogiske intervention,oghvorpædagogenkanhave sværtvedatændrepåforholdene atmanfxønsker athandleanderledes,overforetbestemtbarnellerengruppebørn (ibid:112).menpædagogen erofteikkebevidstomdedominansrelationernederermellemdenvoksneogbarnet,denerofte indkapsletogskjultihverdagenspraksisser(hygum2009:125).måskefordimagten ide umiddelbarerelationerermansiglangtfraaltidbevidst,ogdethvadentenmagtenerdenman selvudøverellerdenmanselvergenstandfor( )manerfortætpå (Løgstrup1997:11).Derfor måpædagogenheletidenreflektereoversinegenrolleogfagidentitetindenforeninstitutionaliseretverden,om,hvorvidtdenneermedtilatstigmatiseredenfattigeudfratermenduhar manglerellerhedderdubrian,detkankungågalt. BenteJensenitalesætter,atpædagogenmåudføreetsåkaldtdetektivarbejdeiegenpraksis (Jensen2013:97).Forspørgsmåletpressersigjopå,ompædagogerneermedtilatvedligeholde deklasseforskelleogulighederiinstitutionerne,selvomdemedenpædagogiskindsats,forsøger atgøredetmodsatte,nemligatnivelleresocialeuligheder.sociologpierrebourdieuerher væsentligoginteressant.ifølgebourdieusmangeårigeforskning,kanhansteorierkastelysoverde selvfølgelighederpædagogergørsigisinepraksisser,ogsomviumiddelbartikkesætterspørgsmålstegnved(lorentzen2000:133).menførstogfremmestbetragtesklasseskelsomforskelle, somigenerknyttettilmagtforholdmellemsamfundetsklasser.detbetyder,atviallehartillærte dispositioner,somknyttersigtilklassetilhørsforhold hvilketmanbærermedsigiformaflivsstil, vaner,holdninger,sprogbrugosv.ienbourdieuskoptikermenneskerflettetindiskjulte magtstrukturer,hvordeikkeharengrundlæggendefrihedtilselvatvælgederesegetliv,men påvirkessocialtudenselvatlæggemærketildet(ibid.).ienbourdieuskoptikerallerelationerog sammenhængeunderlagtbegrebetsymbolskvold.dettebegrebskalikkeforståsbogstaveligt,som fysiskvold,menatdeterenbegrebskonstruktion,derforklarer,fxhvordansocialerelationerien institutionaliseretreferenceramme,erunderlagtpåvirkninger,ogsomnoglegangeersynlige, andregangeusynlige.dissemagtstrukturerforegårbagpåryggenafos(ibid.:134).ifølgebourdieu indlejresdepraktikkervifærdesiubevidstikroppen(ibid.).ogkommertiludtrykienbestemt 20

21 habitus,nemligathandle,tænkeogvælgebestemteogsærligemåderatværepå.dennehabitus, kanifølgebentejensenværealtafgørendefordetenkeltebarnslivschancer,fxhvordandet udsattebarntagerimoddelæringsbetingelser,somdenpågældendepædagogoginstitution udøver,ellerhvordanlæringskulturenerbåretafindholdogsprog(jensen2014).detfårnogle børntilatfølesigpåhjemmebane,dekanafkodeinstitutionensindlejredeforventningsstrukturer, mensandreopleveratblivefremmedgjorteogekskluderet.bentejensenskriver: Omsattilinstitutionenspraksissererdetsådan,atlæringsbetingelserneerknyttet tilbarnetslæring,derformeltseterknyttettilinstitutionenskoder(fxinstitutions logikkerellerskrevne/uskrevneloveogregler),mensbarnetsevnetilatpositionere sig,kendeoganvendefeltetspræmissererknyttettilenanden,mereuformel læringskontekst,nemligden,barnethartilegnetsigsomfølgeafhjemmetssociali sering.nårellerhvisdisselærings ogsocialiseringsformerikkeunderstøtter hinanden,skerderdet,atbarnetkommertilatbefindesigienudsatposition, ogvitalerom,at udsatheden såatsigereproduceresgennemuddannelses systemet(jensen2014:97). Detstillerinstitutionerneienakavetogparadoksalsituation.Detfattigebarn,somerudsatfra forskelligesiderfrasamfundet forbrugermæssigtogkulturelt kanfåoplevelsenafatblive stigmatiseretindenfordegivneinstitutionslogikker,hvordesymbolskevoldsmekanismerermed tilatreproduceredeuligesocialestrukturer.barnetmøderaltsåmodstandallestederfra.en pædagogiskinterventioniforholdtildetfattigebarn,er,atinstitutionenikkelukkeromsigselv, menåbneropforsamfundet,hvorlæringenikkekuneretindividueltanliggende,menskeri samspilletmedmenneskerellergrupperafmennesker(illeris2013:49).samtidigskalpædagoger værebevidsteom,athabituelletilbøjelighedererforanderligedispositioner,ogatmansom pædagogkangøreenforskel,vedatgørebrugaflæringsomentransformativproces.viskalhave bevægelighedenindilæringsbegreberne,hvorpædagogengørbrugaflæringensomen omdannelseellerændringhosdenlærende(ibid.:17).pædagogerskalvilleforandring,vedatgøre brugaflæringenspotentialer. 21

22 Læringskaberforandring BenteJensenforskningindkredser,atforatudlignesocialeklasseforskelleiinstitutioner,må institutionenimplementereenkollektivlæreproces,hvoralledeleogmedarbejdereafhuset arbejderpåetfællesprojekt.jensenkalderdetfordynamisklæring,somlæggeroptilatbarnets læringskalsesudfraetkontekstueltoginteraktionistiskplatform,hvorlæringoverordnetblivertil gennemfællesskaber(jensen2014:100).pædagogenskalmedværemedtilatstyrkebørns læringsidentitet(jensen2014:98).jensendefinererenlæringsidentitetsåledes:1)athvertbarn opleversigsomenperson,dererdygtigtilatlære,2)atbarnetkanidentificeresigmedde læringsmål,derformuleresidefællesskaber,detindgåri(ibid.).jensenmener,atmanskali institutionarbejdemedetdifferentieretlæringssyn,forståetpådenmåde,atinstitutionen arbejdermedforskelligebørnegrupper,dogmedfællesoverordnedemål,indholdsmæssigt forskelligtudfrabørnenesalder,udgangspunktogdensituationellekontekstdeeri(ibid.).jensen kommermedforskelligekonkretebudpå,hvadderpædagogiskkanarbejdesmed.en forandringsprocesskalimplementeresalleredeivuggestuen,ogvidereiskolen,hvorman inddragerallebørnuansetsocialebaggrund.etlæringsinitiativifølgebentejensenkanfxvære: 1)Sprogoghensynstagengennembilledlotteri,hvorbørnmedforskelligeforudsætninger læreratudtrykkesigoginddragesogstyrkesiattagehensynogselvværeinddragende idetlærendefællesskab,somaktivitetenudfoldersigi(vuggestuen)(ibid.:98). 2)Ord,sprog,historierogtegningersomforskelligeudtryksformer,derblivertil etfællesprodukt,enbog,somalleifællesskabharbidragettil(skolegruppen)(ibid.). Pointenmedatinstitutionenbaserersinegrundlæggendeværdierpåsocialinnovation,erat modarbejdekonsekvenserneafklasseskelogsocialarv.ligeledesindebærerdet,atinstitutionen anerkender,atmankreativtsøgernyeløsningerpåsocialeproblemer,ogatdetskergennem fælleslæreprocesser(ibid.:99).samtidigsigerjensen,atdeforandringsprocessersomhun foreslår,måorganiseresudfraflereniveauerogmedflereformerforlæringstiltag(ibid.).jensen nævnerselvdenkropsligekunnen.dennevinkelerbestemtikkeudenbetydningforatudlignede socialeforskelleifællesskabetoginstitutionslivet.pædagogersomvilarbejdemedfornyelsenaf institutionslivetskalgøresigdidaktiskerefleksioner,ogikkemindst,troenpåforandringsprocesser,fxvedatinddragekroppenslæringspotentialeriforskelligeaktiviteter.kroppener 22

23 blevetetkæmpeomdrejningspunktforlæring,ogerogsåetbindeledtilatudvikleogforfine funktionersomsproget,tænkningen,bevidsthedenogselvet(illeris2011:26).igenvedatinddrage kroppenspotentialer,somvijoallebærermedos,rigsomfattig,bliverjensenstankerom målsætningenidetinnovativearbejde,atkommefra fejlfinding tilatbliveopmærksompåat omsættebarnetsressourcertilpraksis,virkeliggjort(jensen2014:98). BenteJensenogLarsOlsenerfortalerfor,atlæringkanmodvirkeulighedogsocialeforskelle. Derforskalmanalleredemedtænkedenpædagogiskeintervention,nårbarnetmøderinstitutionslivetforførstegang.Pædagogerskalviaderesarbejdestyrkefattigebørnsrelationsdannelseide forskelligefællesskaber,vedatmodarbejdedensåkaldtematthæus effekten(skytte2006:295). Mendetkanpædagogenkungøre,hvisdenneopdagerogeropmærksompå,atikkeallebørnfår engodstartiinstitutionslivet. Entidligpædagogiskindsats Næstenallebørntilbringerenstordelafdereshverdagslivivuggestuerogbørnehaver.Primært fordiforældreneskalpassederesarbejde.ogsekundærtfordider idagensdanmarkstortseter mulighedenforatværesammenmedandrebørn( ).Derforerogsåbørn,hvisforældregår hjemme,ofteindskrevetidaginstitution (Warming2000:52).Detbetyder,atpædagogerfårtidlig kontakttilfattige/udsattebørn.professorhannewarmingharisinartikelbørnehaven,integration ellermarginaliseringbelyst,atdebørnsomhjemmefratrivesogergodtintegreret,fårmestudaf atkommeidaginstitution,hvorimoddebørnfraressourcesvage(fattige,udsatte)familier,kungør ondtværrefordebørnsommøderinstitutionslivet.warmingpåpeger,atdetersværtatsvarepå ominstitutionsliveterafdetgodeellerondeforbørnstrivselogudvikling.mangelivsområder, sombørnfærdesi,bliverjounderlagtdenlogik,derudspringerfrakapitalismenstrådeog konkurrenceelementer,densåkaldtesamfundsmæssiggørelse(andersen2007).warmingskriver fx,at deriforholdtilvelfærdsstatensomfordelingsmekanismererblevetnævntmattheus effekten,ogsåsynesatgøresiggældendeiforholdtilbørnsudbytteafdaginstitutions livet.detvilsigeomfordelingaftrivselogintegrationefterdevisen tildem,derallere dehar,skalmeregives,ogfrademsomintethar,skaldetlidt,dehar,endogtagesfra dem (Warming2000:52 53). 23

24 Detsompædagogerskalværeopmærksommepå,er,atnårbørnikketrivesibørnehaven,erdet nødvendigvisikkebarnet,dererkildentildetsmistrivseliinstitutionsmiljøet,menderertaleom, atproblemeterrelationenmellembarnetshabitusoginstitutionenskultur (ibid.:55).disse modsætningerudspringergrundlæggendemellembarnetsfamilieskulturoginstitutionenskultur (ibid.:56).daginstitutionerharfåettilopgave,atfådeforskelligesocialebaggrundetilatspille sammen,ogimplementere,atpædagogiskarbejdeogsåerinklusionsarbejde(larsen2014:105). Noglefamilierharjomasserafkulturelkapital,hvorfxandrefamilierbefindersigidenmodsatte endeafskalaen(olsen2007:31),ogikkekangivederesbørndesammeoplevelserogmuligheder. Børnfradenressourcestærkefamiliekanagereideforskelligearenaerisamfundslivet,fordide hardetmedhjemmefra: Ihverdagendrejerdetsigihøjgradafomnogetsprogligt:( )Samtalermedforældre harstorbetydningforbørnene ikkebareforderesviden,menogsåforderesevne tilatknækkevigtigesocialekoder.gennemdiskussionernemedforældreneoplever de,hvornårmansigernogetrelevantogblivertagetalvorligt(nielsploug,iolsen2007:31). Detbetyder,atbørnidenressourcestærkefamiliegørsigmangelignendeerfaringerideres hverdagsliv.de stærke forældretalerogsamtalermedderesbørnomdeoplevelserdegørsig sammen.detkanfxværemådenmanersammenpå,enturtillegolandellerenflyveturforførste gang.disseerfaringer,sombørngørsigmedderesfamilier,kommertilatafspejlesigiinstitutionensinteraktioner,fordibørn, derharenvidenellerrefererertilnoget,somandrekangenkende,harletterevedatopbyggeetsamspilmeddeandre.( )Detbarn,derharerfaringer,som ingenandredeler,harlangtsværerevedatfågennemslagskraft (Gulløv2009:55)ifællesskaberne. Warmingopstillerfembørneprofileriinstitutionslivet,hvorafjegkunviltageudgangspunktitoaf dem.deter:debedstegnedeogdeikkeegnede.profilerneerikkekarakteristikkerafdemsom personer,menafhvordandesombørnkonstrueresidaginstitutionenssocialerum(ibid.:53). De bedstegnede børnfåretrigtudbytteafatværeiinstitutionen.deforhandlersigfrem,haren godognaturligsituationsfornemmelse,hvilketgør,atdefårderesønskerigennem.defår anerkendelseforderesopførselogadfærd.ja,dekankortsagtgennemskuedesocialekodeksfor samværoginstitutionslogikker.dissebørnharetgodtbagland,somwarmingkalderfor 24

25 kompetencebarn familien.børneneisådanenfamilieoplevermedvindidereshverdagsliv (ibid.:56),ogharoplevelsenafatværeintegreretifællesskabet.modsat deegnede viser Warmingsforskningogså,atiinstitutionslivetfindes deikkeegnede børn.familiemæssigthører deikkeegnede underskakmat familien.detvilsige,atskakmat familienoplevermodstandi mangeaflivetsforhold. Herforårsagerdeydreog/ellerindreomstændighederforfamilielivet,at børneneslivtagmedlivetihøjgradforegårimodvind (Ibid.).Skakmat familienoplevermeningsløshedihverdagen,derbliverdominerendefaktorerideresliv,hvilketigenkanoverskyggebørns mulighederforlæringogdeltagelse.mangeafdissebørnhargenereltsværtved,at positioneresigidaginstitutionenssocialerum:demanglersimpelthenfornemmelsen forspilletsfunktionsmådeellermagterikkeatspilledet.daginstitutionenforstårdem ikke,serdemsominkompetente,svageogmåskegrænsesøgende.dissebørnmødes derfortypiskmedfortolkningerafdereshandlingerogfølelser,somikkeeroverens stemmelsemedbørnenesegne.setfrabørnenessynsvinkelmødesdesåledesmed misforståelseogunderkendelse(warming2000:54). Enafgrundedetil,atbørnfraskakmat familenharsværtvedatpositioneresigifællesskabet,kan blandtandetvære,atbådeindividetsamtbørneopdragelsenerblevetindividualiseret.hver familieopdragerjopåsinmådeietindividualiseretsamfund.menmodsatfamiliersforskellige livsformer,atleveogopdragepå,hardesamfundsmæssigevilkårforpædagogikkenoginstitutionslivetsatdiskursenogdebedstebetingelserforkompetence barnet(ibid.:58).institutioner skalikkelængerebarehavebørn påophold,menden skalogsåudvikledemmedhenblikpå kompetenceidealetsommål.mankansige,atdetrefleksivtmodernesamfundsudviklings, præstations ogselviscenesættelseskravtilindividethermedharfundetvejogsåtildemindstes hverdagsliv(ibid.).oversatkanmansige,atbørnienmegettidligalder,bliverpodettilatkunne klaresigikonkurrencestaten,ogikkemindstidenflydendeogglobaliseredeverden.enverden manikkekanslårødderi,oghvorallefasteholdepunkterharfåethjulatkørepå(bauman 1999:78),ligefravenskaber,fællesskabertilbørneopdragelse. Børneopdragelsenhargennemgåetadskilligemetamorfoser,hvilketharbetydet,atpædagogenfx harøgetfokuspådetflydendeselv,nemlignogetsåkomplekstsomsituationsfornemmelsehos barnet.hvorbarnetselvskallære,ogudvikleevnentilatvurderesituationersamttilpassesig 25

26 konkreteandremennesker(gilliam&gulløv2012:57).detkan deegnedebørn.demestrerden kulturellefrisættelse(ziehe),nemligatkunnevælgederesegenkulturelleorienteringoghvemde ønskeratværeifællesskabet(dencik2006:28).mende ikkeegnede opleveratblivehægtetafi institutionensaktiviteter,ogderforharvanskelighedervedatopbyggeogknyttevenskaber.det betyder,atdetudsattebarnienmegettidligalderopleverenringelivskvalitet,ogvilisidsteende gåudoverdetssocialeintegreringifællesskabet.derforskalpædagogenværebevidstom Mattheus effekten,ogdesocialeuligeomfordelingsmekanismerinstitutionslogikkerneudløser. Foratkunneydeenpædagogiskinterventionsomforhindrersegregeringogsocialeksklusion,skal pædagogerværeopmærksommepåtoting.deterrelationenoganerkendelsenmellem pædagog/barn,samtbarnetsdeltagelseiaktiviteterogfællesskaber. Warmingkommerindpåatdaginstitutionerkanhavemegetlidtatbydepå,iforholdtilhvadder ervigtigtfordetudsattebarn.børn,somhardetsvært,erdetisærvigtigt,atdeharen tætog fortrolig/stabilvoksenkontaktsomforudsætningfor,atdettøratkastesigudilivetiinstitutionen (ibid.:55),hvilketkanværesværtatimødekomme,hvordererfåvoksnetilmangebørn (ibid.).derforkan detuegnedebarn bliveglemtelleroversetiinstitutionen.pædagogens arbejdeerjoatsebarnetideforskelligesocialesammenhænge.menforatintegrere det uegnedebarn ideforskelligepraksisfællesskaber,skalvoksen/barnsamspilletsesudfraet anerkendendelæringsperspektiv.incitamentetforathandleudfraanerkendendetilgange,er,at deterherindividetblomstrerogkonstituerersigsomperson.oghvorfordet?jo.anerkendelsen kankunskegennemtoellerfleremennesker.etmenneskekanaldrigståienerumogsige; anerkendmigogmigalene.anerkendelseerontologiskhæftettildenanden.derfortager pædagogenbarnet,denanden,ihånden,medtankeromovenstående fordetergennem anerkendelsenafdenanden atbarnetfårforudsætningersomlæring,selvudviklingogidentitet. BeritBaeskriver: Hvormegetbørnlæreromdet,oghvilkenholdningdefortildeforskelligeområder, afhængerafkvalitetenafdenrelation,detformidlesindenfor.detdererkendetegnet forrelationenskaberforudsætningerforhvadbarnetlærer,bådeomfagstofogom sigselv(bae1996:7). 26