Anja. Anja: Ja, det er helt okay. I: Okay. Øhm så hvis du vil starte med at fortælle hvad dit navn er og hvad du laver, og din alder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anja. Anja: Ja, det er helt okay. I: Okay. Øhm så hvis du vil starte med at fortælle hvad dit navn er og hvad du laver, og din alder?"

Transkript

1 Bilagsmappe - Tilhørende specialet: Hvad siger patienterne? En undersøgelse af patienters forestillinger om hvad læger kan og skal i læge-patientkommunikationen Transskriberingsmappe Specialeafhandling af Anette Olesen Kommunikation, Roskilde Universitet Vejleder: Sanne Knudsen D. 18. december 2014

2 Anja I: Okay, jeg blev selv inspireret fordi jeg fik PCOS sidste år, så jeg syntes at det kunne være spændende at undersøge hvordan konsultationer de foregår og hvordan det så påvirker kommunikationssituationen mellem læge og patient. Øhm og interviewet det bliver optaget så jeg kan transskribere det og så smider jeg lydfilerne ud igen bagefter og det er kun mig der kommer til at høre dem. Og du bliver anonym i rapporten, du får et dæknavn, hvis det er okay? Anja: Ja, det er helt okay. I: Okay. Øhm så hvis du vil starte med at fortælle hvad dit navn er og hvad du laver, og din alder? Anja: Ja, jamen jeg hedder Anja og jeg er 26 år og fik konstateret PCO sidste år øh, men fik egentligt, ja og hvad jeg laver, jeg er lige blevet færdiguddannet fra Dansk og Kunsthistorie på, altså Dansk på RUC og Kunsthistorie herude på KUA, øh og så fik jeg konstateret PCO sidste år, men egentligt sådan øhm uden at jeg begyndte at tage det sådan helt vildt alvorligt, faktisk fordi, ja jeg blev, jeg har haft udeblivende menstruationer siden jeg var 14 år og så har jeg jo været sat i gang med p-piller, fordi det var der en gynækolog der i sin tid syntes var en god idé. Men så har jeg så selv syntes at det var en lidt dårlig idé, fordi jeg ikke gad proppe min krop med så mange hormoner, så derfor stoppede jeg, har jeg været stoppet af flere omgange for at se, om min menstruation kom, om jeg kunne få en normal cyklus igen. Men øhm, så, hvordan var det så? Jo, så var der den, jeg tror en af de første gange jeg stoppede med p-pillerne, eller anden gang, så kom der min menstruation igen, men så stoppede den hurtigt alligevel og så har jeg været on and off på p- piller i hele den periode som jo er faktisk, det er jo over 10 år, det er ret vildt, for jeg fik min menstruation da jeg var 12 år og jeg er 26 nu, så det har alligevel været over mange år. I: Er du bosat her? Anja: På Frederiksberg. I: Har du opsøgt mere end en læge før du fik din diagnose? Anja: Øhm altså jeg boede hjemme, der havde jeg en læge og så flyttede jeg hjemmefra, og allerede dengang ved den første læge, han var, eller nej hvordan var det? Fik jeg p-piller allerede dengang? Ja det har nok været lige der hvor mine forældre bor, der fik jeg vist p-piller første gang. Og så kom jeg så til Roskilde og bo og det var der jeg holdt pause, og så, ja jeg tænker lige højt, fordi jeg skal lige øh [I: Jaja], ja og så fik jeg dem så igen og så fik jeg det af en ny læge. Så jeg har nok været igennem tre læger, men ikke specialister indenfor PCO, bare nogen der har sagt til mig, du skal tage p-piller så du kan få dine blødninger. Og så var det så først sidste år at det gik op for mig, at jeg producerede det der mandlige kønshormon udover det jeg skulle, og de var frie, de hormoner der. Øh ja. I: Hvordan fandt du ud af det? Anja: Det fandt jeg ud af ved igen at tage kontakt, fordi der var nogle p-piller som jeg ikke kunne tåle og så tænkte jeg, nu ville jeg have nogle nye, og så ser jeg om den her gynækolog. Min søster har haft nogle celleforandringer og har haft erfaringer med en god gynækolog i Greve og så tænkte jeg, at så besøger jeg ham. Øhm og det var så ham der sagde, jeg kan se at du har PCO [I: Okay]. Men jeg har faktisk altid øhm, altså, den største sådan gene jeg har haft i forhold til det, det har nok været når jeg har spist hvede og jeg har altid selv haft sådan en, inden jeg har vidst at jeg havde PCO har jeg stoppet med at spise hvede, fordi jeg Side 2 af 154

3 vidste at jeg fik det dårligt af hvede og fik forstoppelse af det og sådan noget. Så det har jo været meget heldigt, udenom konsultationen eller hvad man skal sige. I: Så du har lyttet til din krop? Anja: Ja, det synes jeg virkelig også at man lærer at skulle, og det kan både være godt og skidt med denne her PCO, altså. Man kan også godt lytte lidt for meget til den nogle gange og det kan godt blive lidt asocialt aspekt af en eller sådan, på en eller anden måde nogen gange, fordi man giver afkald på nogle ting og man, man øh, man efterrationaliserer rigtig meget på sig selv og sin krop og man er jo i den hele tiden så, det er sådan lidt, ja. Det er lidt hårdt synes jeg. Tid: I: Hvad er det man giver afkald på, synes du? Anja: Altså øh, afkald på bare at spise hvad man har lyst til og også hvis man så netop har spist noget man ikke har lyst til, at man bliver træt og uoplagt og ikke har lyst til at være sammen med andre mennesker, fordi man ligesom er i den der trætte krop og bare sådan skal, føler, at man lidt har lyst til at gå ind i sig selv eller gå væk eller sådan, man har ikke lyst til måske at have så mange mennesker omkring sig, når man har det på den måde. Med mindre det er folk man holder af der godt ved det og det har jeg heldigvis fået fortalt til de nærmeste nu og det er rigtig dejligt og det er en lettelse [I: Ja] at få fortalt det, så man gider ikke fortælle det til hvem som helst [I: Nej], det kender du sikkert fra dig selv, men i hvert fald til de allernærmeste. I: Nej det er ikke noget man siger til alle. Anja: Nej. I: Det synes jeg er underligt nok, egentligt fordi, hvis man er en af dem der lider af kvalme, altså der er også almindelige mennesker [Anja: Ja og migræne] som har kvalme og migræne [Anja: Ja], og de har da ikke nogen problemer med at sige det [Anja: Næ], det er lidt underligt. Anja: Men det er nok fordi der er knyttet de her ting som måske er meget kropslige, altså sådan noget med kropsbehåring og hvis man siger åh men jeg har PCO, det er sådan noget hvor jeg producerer mandlige kønshormoner, det er nok ikke noget man lige skal sige på en date for eksempel eller I: Nej, det er lidt tabubelagt. Anja: Ja. I: Øhm hvad tror du kan være forklaringen på, at der er gået så lang tid før du har fået din diagnose? Anja: Hmm bum bum bum, at jeg ikke har taget kontakt til en specialist og ikke har vidst nok om øh, altså selvfølgelig også min læge, selvfølgelig, at hvis PCO var et mere udbredt, hvis der var mere udbredt kendskab til PCO, så ville, altså så ville jeg jo med det samme have fået at vide, du har ingen blødninger og jeg kan se de og de symptomer, godt og vi kan se ud fra dine blodprøver og så videre og så videre og så videre at du har PCO, så nu kommer du i behandling eller nu får du at vide hvad du i det mindste så kan gøre. Øhm det har jeg lidt manglet, altså, fordi dengang jeg fik ordineret p-pillerne først, der blev der også taget blodprøver, men øh, men de prøver, altså der fik jeg bare at vide at der var mandlige kønshormoner i Side 3 af 154

4 dem, jeg fik ikke at vide, nåh det er fordi jeg har PCO, altså der kom ikke en titel på, der kom bare, at det var det her der var ved det, og det var det jeg skulle lave om ved også at tage p-piller. I: Okay, så det blev ikke rigtigt koblet på noget? Anja: Nej, det blev bare slynget lidt ud som sådan noget, du producerer det og vi ved ikke hvorfor, eller sådan. Og ikke noget med, det er der mange piger der gør eller øh (.). Det kan der også være bekymringer koblet til, og være i den situation fordi, jeg synes da også nogle gange at det kan trække lidt i ens hoved, altså sådan det der med at tænke sådan, jamen er jeg så halvt dreng, halvt pige? eller, altså sådan, man kan da få nogle skøre tanker hvor man sådan, især når man så også læser ude på RUC og læser om alle mulige kønsteorier og sådan noget, så øh ja, genderqueers og alt muligt, så transkønnede, så man bliver da sådan lidt, nå men, det er egentligt mærkeligt, hvad er jeg sammensat af?, og hvis man så ikke lige har nogen at snakke med om det, det har jeg så heldigvis, jeg har også veninder hvor vi gør lidt grin med det nogen gange, men øh ja, det kan da godt være lidt mærkeligt. I: Når du siger PCO, mener du så PCOS? Anja: Jamen det er faktisk fordi jeg ikke kender skellet, tror jeg. I: Nåh okay, øhm PCO det er kun hvor du har de der cyster på æggestokkene [Anja: Nåh] og PCOS, så har du udover det, også for eksempel udeblivende menstruationer og/eller mandlig kønsbehåring. Så man skal opfylde to ud af tre kriterier for at have PCOS. Anja: Nå okay, det har jeg aldrig, det vidste jeg ikke [I: Nej okay], hvad står S et for? I: Øh syndrom. Anja: Nå okay. I: Det er fordi det er en samling af flere symptomer [Anja: Ja okay], lige så snart du har PCOS, så kan du jo have 20 forskellige følgesygdomme. Anja: Ja okay, nå, jamen så blev jeg så klogere. Men jeg har bare kaldt det PCO, men jeg ved ikke, jeg har jo både udeblivende menstruationer og hvad hedder det, cyster (.). Men heldigvis ikke så mange eller, ikke så mange cyster i hvert fald. I: Hvad har sådan den lange diagnoseproces betydet for dig? Altså, at det har taget så lang tid før du fik ord på [Anja: Ja] hvad der var galt? Anja: Øh det har nok betydet, at jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ærgrer mig over det, altså, at der ikke har været en klogere læge til stede og der har været mere bevidst om sådan nogle ting. I: Hvad har det mere betydet? Anja: Jamen det er jo en ærgrelse, frustration over det på en eller anden måde, tror jeg. Tid: I: Øhm så kommer der lidt om selve hvordan konsultationen sådan har forløbet. Øh og hvad var det så i sin tid der fik dig til at opsøge læge, var det det her med udeblivende menstruation? Det var da du var 12 år, ikke? Side 4 af 154

5 Anja: Jo, altså jeg fik min menstruation da jeg var 12 år, men det var først senere da jeg var år tror jeg, at jeg fandt ud af at jeg, eller, at jeg ikke havde nogen blødninger, hvor jeg så kom på p-piller. Så det var på grund af blødningerne. I: Havde du nogle sådan tanker om hvad det kunne være dengang? Anja: Nej, ikke som så lille pige, tror jeg eller, ung dame eller hvad man kalder det, det havde jeg ikke, nej. I: Okay. Under din første lægekonsultation, nu ved jeg ikke når du har været så ung? Anja: Eller jo, nu vil jeg godt lige gå tilbage til det første spørgsmål, altså, eller til det du lige stillede [I: Ja?], at jeg har øh, altså sådan, min mor har altid sagt, at du har en spiseforstyrrelse, fordi at der var en periode hvor jeg tabte mig rigtig meget, lige efter at jeg havde fået min menstruation der i teenageårene, og så har vi altid tænkt sådan, nå jamen det var derfor Man hører jo også om eliteudøvere og sådan noget, hvor deres menstruation udebliver, så på den måde så har vi altid koblet det på det og sådan, der har min mor og min, altså min mor har altid været henne over i det og være sådan meget støttende faktisk, men hvor jeg har opfattet det lidt som sådan en, lidt for bekymret og lidt for pylret mor der sådan siger, jamen det er fordi du har anoreksi og nu skal du bare spise og tage på og, altså sådan på den måde og så troet, at menstruationen så skulle komme øhm, ja. Så det har sådan også været en del af det. I: Æhm jeg ved ikke om du kan huske hvilke forventninger du havde til dit første lægebesøg? Eller dem du har haft efterfølgende? Anja: Hmm nok i hvert fald, ikke i et af de første møder, men en forventning om selvfølgelig at få hjælp og få, altså sådan få det rettet op og få en almindelig cyklus og blive så rask som muligt. Jeg ved ikke, man kan jo godt blive rask for PCO, kan man ikke det? I: Øh ikke som jeg har forstået det. Altså, man kan lære at leve med det og så [Anja: Okay] neddæmpe eller nedtone symptomerne [Anja: Okay], ved at ændre kost og livsstil [Anja: Okay]. Jeg har i hvert fald ikke læst om at man kan, at det er noget man slipper for igen. Anja: Nej okay. Det er nok bare det, at jeg har hørt at blødningerne kan komme igen [I: Det kan de også godt] altså naturligt, ikke? I: Jo, der er nogen der får blødninger igen, når de har tabt sig for eksempel, så kommer de igen. Men det er meget forskelligt. Der er jo også nogle, de vil gerne have børn men det kan de ikke, fordi de måske vejer 20 kilo for meget [Anja: Ja, det har jeg godt hørt, de historier der], og så ændrer de kost og begynder at dyrke lidt motion og så bum, så kan de lige pludselig blive gravide, altså så, og så er der andre, de skal jo have hjælp på en klinik til det, altså fertilitetsbehandling. Det er meget forskelligt. Anja: Men den situation har jeg heldigvis ikke været i, men så har jeg læst inde på nogle PCO-blogs her for nyligt, at man kan tage det der hedder Silkepæon øh det ved jeg ikke om du har hørt om [I: Nej], men det er sådan et kosttilskud man kan købe i Helsekosten og så prøve at tage, man skal tage seks til otte tabletter dagligt og de er sådan, eller kapsler, det er ret store kapsler øh og så skulle det faktisk hjælpe samtidig med hvis man øhm spiser noget, altså spiser lakrids øhm hvor der er et stof i lakrids, der var mange, der var foretaget en undersøgelse hvor de havde spist Silkepæoner og spist lakridser, øh fordi jeg kan ikke lige huske men det er faktisk det der søder lakridsen og det er, jeg ved ikke hvor mange gange sødere end sukker, det stof, kombineret med Silkepæon, det har fremkaldt menstruationen hos rigtig mange piger, kvinder. Så det er måske værd at prøve. Side 5 af 154

6 I: Hvad hedder det siger du, Silke? [Anja: Silkepæon, det har også en latinsk betegnelse, men altså blomsten pæon], okay [Anja: øh p-æ-o-n], okay, det har jeg aldrig hørt om før. Men fedt hvis det [Anja: Man kan købe det inde på noget der hedder Orientalcare], ja [Anja: Orientalcare på nettet]. I: Øhm hvordan oplevede du konsultationen? Tid: Anja: Altså, nu kan jeg lige huske én, hvor der var en mand der var sådan, det var en afløser hos den gynækolog i Greve der, der var meget sådan, øh nå men vi kan se at du producerer, altså han tog lidt let på det og var sådan, prøvede at gribe det lidt humoristisk an øh og var sådan lidt, nå men du ligner da ellers en kvinde eller sådan, og det var, altså, det var også fint nok altså, men det var også bare, han virkede bare ikke rigtig til at have styr på det, fordi han var en afløser. Men ham der gav mig øh ja, fik at vide at det var PCO gangen inden, han var egentligt faktisk meget seriøs og kiggede mig i øjnene og var meget sådan, det var, altså uden at være for seriøs, men tilpas øh sådan loyal og venlig og sådan, på den måde. I: Var de gynækologer eller læger? Anja: Jamen de var gynækologer begge to, specialgynækologer, dem i Greve der. I: Okay. Øhm (.). Da du var inde ved din læge, du har været til en læge inden du kom til en gynækolog, har du ikke? Anja: Jo. I: Følte du at lægen lyttede til dig? Anja: Altså, nu har jeg en læge der er sådan lidt øh fraværende, han er ikke god til at holde øjenkontakt, øhm så han er meget sådan afbidende når man siger noget, men det er han generelt, altså sådan, jeg overvejer også at skifte læge og det er også åndssvagt at jeg ikke har gjort det, men øh, så han kan godt være sådan lidt, ja ja ja ja når man siger noget og så kigge lidt væk og sådan noget, men øhm. Jeg synes faktisk her på det seneste, at han har været ret lyttende, fordi jeg har haft nogle symptomer og efter at jeg har fået PCO en og sådan, så, også fordi jeg havde noget stress under mit speciale og så har jeg forbundet det med noget med PCO, så der har han faktisk været mere lydhør overfor hvad jeg siger [I: Okay], også fordi jeg sådan, nu hvor vi har internettet, så er man jo meget sådan lidt, stiller sin egen diagnose inden man overhovedet har været hos lægen næsten nogle gange, og det havde jeg lidt gjort og så ville jeg gerne bede om at få taget nogle blodprøver hos ham og sådan noget, og så fik jeg så taget de og de blodprøver og der var han sådan meget, ja, dem tager vi gerne og så hvor han sådan tjekkede efter om der var andre vi lige skulle tage i samme runde og sådan, så det har ændret sig lidt øh efter, det er ligesom at jo mere syg man er i gåseøjne, jo mere tager lægen en seriøst. Har jeg lidt oplevet. I: Hvordan øhm sådan sagde du de ting, du gerne ville til din læge? Anja: Egentligt meget åbent og bramfrit og sådan meget øh ja, ikke sådan de store bekymringer om det. Også netop ærligt omkring at jeg har forsket i det og siddet og undersøgt det og kommet frem til det og det og det og sådan, så på den måde meget sådan ligetil, som jeg nu ville sige det. I: Hvad sagde lægen til dig? Side 6 af 154

7 Anja: Hmm ja hvad sagde han? At jeg skulle på p-piller, tror jeg og det er ikke noget, ikke noget øh sådan videre. I: Der var ingen informationer eller noget sådan? Anja: Ikke rigtigt, nej. I: Okay. Hvordan oplevede du at din læge talte til dig? Anja: Hmm altså det kommer også lidt igen an på hvilken, men øh der er jo de der gynækologer der, eller ham i Greve der, han talte meget sådan, ja, som man egentligt ville foretrække det, man sidder og kigger hinanden i øjnene og man snakker og man får de ting at vide og man stiller dem spørgsmål og, men min egen læge, lidt lukkede mig af og sendte mig videre og gav mig p-piller på recept, og det var sådan lidt det. I: Så du havde ikke sådan mulighed for at spørge om noget? Anja: Måske jeg faktisk aflæste, at jeg, altså sådan, han lagde måske ikke rigtig op til de store spørgsmål så nej, det gjorde jeg måske ikke rigtigt, jeg spurgte ham ikke rigtigt om noget. Min egen læge. Gynækologen spurgte jeg. I: Okay. Har du nogen ideer om hvorfor lægen ikke har lagt op til, at du kunne spørge? Anja: Øhm ja altså, jeg har lidt den idé at han er god til at videresende øh, hvilket jo er både godt og skidt, for han skal jo heller ikke udtale sig om noget han ikke har forstand på, men, til specialister, altså sender. Nu har han så ikke sendt mig til en PCO-specialist, men bare til en gynækolog, ikke, men jeg tror, at han, hvis det ikke lige er hans sag, så er han måske meget god til lige at sende en videre. I: Din læge han kom jo frem til at du bare skulle på p-piller, og så sendte han dig videre til en gynækolog. Hvordan havde du det med den vurdering? Tid: Anja: Øhm den har jeg haft det meget svingende med fordi, at i starten, der tror jeg at jeg var, altså da jeg var hjemmeboende, der var det lidt mere min mor der tog teten og tænkte, nå men det skal hun, Anja skal på p- piller fordi så kan hun få sine blødninger og jeg var sådan lidt mere passiv i det eller, tror jeg og så har jeg sidenhen været sådan lidt mere, ej det vil jeg altså ikke fordi, jeg vil ikke fucke mine hormoner op på den måde og jeg vil gerne selv komme i balance, hvor jeg så også har taget alle de der pauser hvor det så ikke kom. Øh og så også for nyligt, holdt pauser og så begyndte igen på p-piller og så fået det psykisk dårligt og simpelthen bare haft det, virkelig sådan haft depressive tendenser, så jeg har ikke rigtig haft lyst til at tage p- pillerne igen (.). Ja så jeg har det lidt som om at det sådan er tvangshandlinger, at jeg skal tage dem, eller der er sådan jeg får lidt sådan en følelse af sådan en tvang, men det er jo samtidig også for mit eget bedste, så jeg er lidt i syv sind med de p-piller, altså hvad jeg skal gøre. I: Det kan jeg godt forstå. Blødninger eller halvdepressiv, altså det er jo svært at vælge. Anja: Nej netop blødninger og halvdepressiv og ingen blødninger, ikke? Og der er det jo let at tage den anden vej, altså det er jo let at sige, så gider jeg ikke p-pillerne, for jeg vil ikke være depressiv, men så får jeg ikke mine blødninger, men man vil jo også gerne kunne blive gravid en dag og have en sund kvindekrop (.). Men det kan jo være at jeg kan få nogle andre, et andet præparat med noget hormon i (.). Det håber jeg lidt, så jeg håber i hvert fald at det er noget der ikke har nogen bivirkninger, især psykisk. Side 7 af 154

8 I: Der findes jo heldigvis mange slags, det er bare træls at man skal prøve så mange [Anja: Ja, og hvis kroppen lige pludselig får nok altså, så det er også lidt det jeg tænker det, der kan være nogle rester på en eller anden måde, det er også lidt ubehageligt at tænke på, at det kan jo også måske være derfor, at jeg har fået det dårligt af de seneste p-piller, at jeg netop har taget så mange forskellige og at der gemmer sig noget, altså nogle rester af dem i kroppen eller, jeg ved ikke. Men hvad har du egentligt, nu er det godt nok dig der interviewer mig, men jeg kom, jeg blev bare lige nysgerrig i forhold til, har du øh altså sådan skiftet meget præparater eller?] I: Nej, øhm jeg har kun spist dem der hedder Malonetta [Anja: Okay], øh jeg har jo kun været på p-piller i et halvt år [Anja: Ja okay] cirka. Ellers så har jeg aldrig nogensinde taget p-piller, netop også fordi at jeg, da jeg var yngre, yngre, som om jeg er gammel nu, øhm der ville jeg heller ikke fylde mig med alt muligt der ikke var nødvendigt. Men da jeg opsøgte læge som 19 årig, første gang på grund af uregelmæssig menstruation, der spurgte jeg faktisk om jeg kunne få p-piller, fordi jeg syntes da at det var underligt ikke at have menstruation [Anja: Nå jamen sagde de da nej til dig eller hvad?], ja hun sagde nej, fordi det var da ikke nødvendigt med p-piller når jeg ikke havde en kæreste. Anja: Det er der da ellers mange der tager. I: Ja, det er der. Øhm. Anja: Også bare ned til det lille problem, i gåseøjne, der hedder uren hud, der er der også mange der bare tager dem. I: Ja, men det ville hun ikke og hun mente også, at det var normalt for en pige på 19 år at have uregelmæssig menstruation [Anja: Ja], så måtte jeg jo gå ud fra at det var rigtigt. Så var det først sidste år, da jeg var 24 år, at nu syntes jeg altså at det var ved at være mærkeligt at der gik, der var gået et år og jeg havde ikke haft det endnu og så min veninde, hun sparkede mig i bagdelen og så var det jo ret, det var så en ny læge og der var så et eller andet der ringede oppe i hovedet på hende, heldigvis. Så røg jeg også til gynækolog og fik diagnosen. Anja: Med S eller uden S? I: Med S. Anja: Okay, så også cyster? I: Cyster og behåring og udeblivende menstruationer. Anja: Okay. I: Så jeg har alle tre (.). Men altså, man bliver mere opklaret, der er lige pludselig nogle ting der giver mening [Anja: Helt sikkert], som man har gået og spekuleret på hele sin ungdom. Så på den måde, så er det jo meget rart [Anja: Ja] endelig at få at vide [Anja: Få det ud af verden], ja. Så skal man jo så bare til at lære og leve med det. Anja: Men hellere det. I: Ja, end at gå og tænke over, hvad er der galt? (.). Jeg kan slet ikke huske hvor det var vi kom til. Anja: Det var vist det med lægen. Side 8 af 154

9 I: Det var vist mere det med vurderingen og det var jo p-pillerne. Anja: Nå ja. I: Og hvordan du havde det med det? Anja: Ja hvordan jeg havde det med at få I: Ja det var den vurdering han havde, p-piller og gynækolog Tid: Anja: Ja den der passive rolle til at starte med, og så en mere aktiv rolle i det jeg så sagde fra, og så alligevel, okay, jamen det kan godt være, at jeg skal, alligevel, så sådan en lytten til lægen men også en skepsis, vil jeg sige. I: Hvad var det der gjorde dig skeptisk? Anja: Netop det vi snakkede om nu her med, altså at man ikke vil fylde sin krop med alt muligt. Og at man måske også tænker sådan, at i stedet for at tilføre noget, kunne man så ikke se på hvad problemet egentligt var? Altså, det var lidt som om at det var sådan en, ja du kan give din baby en sut, men barnet er ked af det, eller sådan, så kan du godt få den til at stoppe med at græde, men der er noget galt med den. I: Øhm hvordan følte du dig under konsultationen? Hvordan havde du det? Anja: Hmm (.). Jeg tror egentligt at jeg mere er sådan en person, som begynder at tænke over det bagefter. Altså, sådan under selve konsultationen, der tror jeg bare at jeg sådan bider det i mig og er meget sådan, okay, sådan og sådan, og så bagefter måske går og tænker lidt over det og sådan, forholder mig til det, hen af vejen eller sådan. I: Hvad tænkte du bagefter så, hvis du kan huske det? Anja: Lidt sådan afmagt, tror jeg. Og lidt sådan en, hvorfor det? Altså, hvorfor er jeg hvorfor har jeg udeblivende menstruationer og hvorfor skal jeg, altså, og hvorfor skal det kureres, i gåseøjne, med p-piller? I hvert fald til at starte med, og så sidenhen måske bare har været lettet over, at, okay, jamen fed konsultation eller fedt at den her konsultation kunne give mig en rettesnor eller kunne give mig noget, der ville hjælpe. I: Fik du ikke nogen sådan forklaring på hvorfor det lige var p-piller du skulle have? Anja: Det var i starten øh ud fra de der blodprøver med det mandlige kønshormon, egentligt et svar der lød, at det ville opveje de øhm, altså opveje det, at der ville være, det ville stabilisere de hormoner. Og det forstod jeg ikke helt i starten, men det har jeg så sidenhen fået lidt mere forståelse for, øhm ja. I: Og din læge, du mener ikke at han kendte til PCOS? Anja: Nej. Ikke den første dengang. I: Okay, har du en idé om hvorfor? Side 9 af 154

10 Anja: Altså øhm, den allerførste læge, familielægen hjemme ved mine forældre der, der ved jeg ikke hvor udbredt det var dengang, jeg ved faktisk ikke hvor længe det har eksisteret, PCO. Eller som noget man, ja det ved jeg heller ikke om du ved, men dengang der tror jeg egentligt bare, at det var et meget nyt syndrom eller. Men så min nye læge på Frederiksberg, han øhm, han har mange ældre patienter, jeg tror den del af Frederiksberg som han er læge for, de er, altså, der er ikke så mange unge mennesker så jeg tror han er meget specialiseret indenfor nogle livsstil, altså sygdomme for ældre mennesker eller, jeg tror at jeg er det eneste unge menneske han nærmest, der sidder i venteværelset i hvert fald, så jeg ved ikke, jeg tror ikke han har sat sig så meget ind i lige det. I: Jeg mener at de i 2003, at der kom de med nogle nye, altså retningslinjer for, hvad det var man skulle opfylde for at have PCOS og det var de tre der [Anja: Okay], og så var det vist først for nylig at, jeg ved ikke om den helt er anerkendt som en sygdom endnu, eller om den er lige på grænsen til at blive det [Anja: Okay], det kan jeg faktisk ikke huske, men, så den er meget meget ny [Anja: Ja] og individuel. Anja: Ja netop også det, ja. Også det der med, når folk siger, altså, sådan når jeg beskriver, også for eksempel når jeg har fortalt mine veninder om det, så er de sådan, nå jamen hvad, du er da ellers ikke overvægtig og har øget hårvækst og sådan noget, så det er lidt mærkeligt det der med, at man ikke kan se det udenpå en, men man kan sådan, man ved de der ting og så ved man bare, at så er det det. I: Det er også det der er svært, fordi vi er så forskellige. Anja: Ja, og vi ændrer os også selv hele tiden. I: Nemlig. Øhm, var der noget du sådan særligt bed mærke i, i løbet af konsultationen? Anja: Igen, alle de forskellige øh. Nej, det synes jeg ikke. Altså, lægens opførsel eller? I: Ja for eksempel. Hvis der var noget du lagde mærke til? Tid: Anja: Nej ikke rigtigt. I: Kan du huske hvordan stemningen var? Anja: Hmm (.). Ikke sådan ud fra at den skilte sig ud fra andre lægekonsultationer, synes jeg fordi, der er et eller andet intimt rum eller hvad man skal sige, et privat rum mellem en læge og en patient, og det vil altid være lidt anderledes end hvis det er et menneske man kender og det vil også være anderledes end alle mulige andre relationer men øh, så nej, ikke sådan, ikke rigtigt, nej. I: Var der nogen ting der sådan påvirkede samtalen negativt eller positivt? Anja: Der var engang hvor jeg var taget til Greve hos øh ham gynækologen, hvor det var ham vikaren der var der og hvor at jeg havde fået at vide, at jeg skulle komme hele vejen til Greve for at få mine svar, og så var de ikke kommet, og det havde jeg ikke fået at vide, så det påvirkede rigtig meget situationen, så var jeg lidt bitter over at de ikke bare havde ringet til mig og sagt, at dine svar er ikke kommet. Så det var, det var også den dag med ham vikaren jo så var han også, altså, jeg kendte ham ikke og øh, eller afløseren eller hvad man siger indenfor lægebusiness, men øh han øhm, ja, ham blev jeg lidt sur på og det kunne han godt mærke. Og så blev han lidt nervøs og sådan jokede med det der med, jamen du ligner ellers virkelig en kvinde og sådan, så det var lidt underligt. Side 10 af 154

11 I: Okay, så det var hans reaktion? Anja: Ja, lidt akavet. I: Var der noget dine læger sådan skulle have gjort anderledes? Anja: Altså øhm, være mere oppe på beatet i forhold til nye sygdomme, tænker jeg, ud fra det vi har snakket om. At man har fået at vide noget før, hvad det var man fejlede. I: Hvordan har du sådan generelt oplevet dine lægekonsultationer? Du har været ved sådan flere forskellige og gynækologer og sådan, hvordan har det sådan generelt været? Anja: Hmm (.). Altså øh, sådan nærmest en, hvis man kan forestille sig sådan en, at bestige et bjerg, altså, hvis man skal beskrive det metaforisk, fordi det fra starten af er lidt hårdt og så op ad bakke, øh i forhold til ikke at vide hvorfor mine blødninger ikke var der, og så op på toppen af bjerget og få at vide, at man har PCO, og så ligesom at gå ned ad bakken, sådan lidt mere befriet eller sådan, selvfølgelig så vide at der er en masse ting der kan, man skal deale med, men hellere det. Så på den måde kan man godt sige, at det har været. I: Så det har været en kamp i starten. Anja: Ja (.). Hvor jeg tror også, at det der gør det til en mindre kamp nu er, at man modnes med opgaven og man bliver ældre og mere, altså sådan, man reflekterer selv over nogle ting, hvor da man var yngre, der kunne man godt føle sig mere passiv i det. Men hvor man selv nu, eller jeg selv nu kan føle mig mere aktiv i hvad jeg kan gøre ved det og at jeg er et voksent menneske nu. Og at det ikke er min mor længere, der skal blande sig, i gåseøjne, for hun gør det jo i en god mening og det gør hun stadigvæk, men at jeg selv som selvstændig kvinde kan gøre de ting der gør, at jeg kan få det bedre. I: Nu kommer der lidt nogle spørgsmål, hvor jeg godt kunne tænke mig at høre hvordan du mener, at en læge bør være. Så hvis du kan prøve at beskrive, hvordan du mener, at en vellykket konsultation den skal foregå? Anja: Hmm ja altså gerne at man får svar på de symptomer man har, hvorfor de er der. Og øh kan få at vide hvordan man kan behandle dem og at man, altså at lægen er lydhør og netop kigger en i øjnene og holder øjenkontakt og ikke kigger væk og er forvirret eller af, altså sådan af, hvad hedder det, skærer en fra det man siger eller sådan stopper en i det man siger. I: Hvad for en forventning har du til læger? Anja: Det samme, lidt. At man er til stede og man gør sit arbejde og man finder ud af hvad der er galt med patienten og kommer videre, altså at man får et middel til at komme videre. I: Er der noget en læge kan gøre, som gør, at du tvivler på ham? Anja: Ja, afvigende blikke og øh at han netop stopper mig, når jeg taler. Og sådan usikkerhed, for eksempel også det jeg fortalte om før, med ham der sådan begynder at være akavet og lave, altså prøver at være sjov eller sådan. Tid: I: Så ham mistede du [Anja: Ham mistede jeg tiltro til, heldigvis var det så kun en afløser, men]. Side 11 af 154

12 I: Okay, nu får du lægehatten på [Anja: Ja?] og så skal du prøve at fortælle mig, hvordan du forestiller dig at en læge ville gøre. Så hvis du var læge, hvad ville du så gøre, hvis der kom en patient ind til dig, som du ikke kan diagnosticere? Anja: Hmm (.). Efterfølgende forske i, altså sådan, det kan godt være, at jeg ikke lige kan sige spontant, når patienten kommer ind, okay du har den her og den her sygdom, men så bagefter gå ind og se, okay, hvad kan det så være? Altså, hvis jeg ikke kan vide hvad det er, der må jo være et eller andet, snakke sammen med en kollega eller skrive symptomerne op og se, altså, kan der ikke øh, der findes vel nogle systemer hvor man kan gå ind og skrive hvad der er galt, og så finde ud af, nærmest helt robotagtigt, eller basic, så vil jeg skrive symptomerne, så må der jo komme et resultat på hvad det kan være. I: Hvad tror du at en læge han tænker, hvis han ikke kan stille en diagnose? Anja: Jeg tror at han føler sig utilstrækkelig, og det må også være hårdt. Men jeg tror også, og det ligger måske også lidt latent i dit spørgsmål, at han tænker, at måske, jamen så er det nok ikke en sygdom eller sådan, så er det nok bare lige et eller andet symptom som skal overkommes og så sender vi hende videre, eller. I: Hvad tror du han gør, hvis han er usikker? Anja: Jeg kunne godt forestille mig, at mange læger holder facaden og øhm prøver at lade som om at alt er i den skønneste orden, der er ikke noget der er, det er ikke så galt eller sådan, måske opretholder en eller anden lidt stiv facade og så sender en hjem. I: Hvorfor tror du det? Anja: For ikke at, altså, for at han ikke skal miste øhm, altså tabe ansigt til patienten og miste troværdighed. I: Okay. Hvordan tror du en læge opfatter en patient han ikke kan diagnosticere? Anja: Hmm (.). Ja, altså igen, mennesker er forskellige, læger er forskellige. Jeg tror at en, at nogen læger ville opfatte en som, altså det kommer an på hvilke symptomer man taler om til lægen selvfølgelig, der er mange faktorer der spiller ind. Men hvis man har nogle ikke-alvorlige symptomer, øh man siger at man har forstoppelse eller hvis man for eksempel har spist hvede eller et eller andet, så er det nok bare sådan en, nå, ja okay, det har alle mennesker, men hvis man siger at man har udeblivende menstruationer eller ondt i sit underliv, så kan det godt være at han tager en lidt mere seriøst. Men hvad var det, det konkrete spørgsmål var igen? I: Øhm hvordan en læge opfatter en patient, som han ikke kan diagnosticere? Anja: Ja. Et lille mysterium. Som et lille mysterium han enten lægger låg på eller forhåbentligt, hvis han er en god læge, prøver at forske videre i. I: Havde du en fornemmelse af at dine læger har opfattet dig på en bestemt måde? Anja: Hmm jamen der er jo altid det der spejl, der er jo altid den der med, nu tror jeg nok, at han tror, at jeg tror, eller sådan, der er jo altid den der, og der har jeg jo, altså været, der har jo ikke været nogen tvivl om at min mors sådan øhm, indflydelse med at sige, at hun har nok ikke menstruation fordi hun har haft en spiseforstyrrelse, at den også har farvet min opfattelse af min krop, at jeg så har tænkt, nå jamen så er det jo nok fordi at jeg er for tynd og for undervægtig, i hvert fald i starten af mit øh, ja, mit sygdomsforløb. Øh så Side 12 af 154

13 der har jeg nok tænkt, nå men lægen tror nok at jeg har en spiseforstyrrelse, og så kan det godt være at jeg har det, og det kan også være at jeg ikke har, eller sådan været lidt i tvivl om det. I: Hvad tror du en læge han tænker, hvis man som patient kommer ind og beder om at blive undersøgt for noget bestemt? Tid: Anja: Jeg tror der er en faldgrube for, at han kan tro, at man er hypokonder, men det har jeg ikke følt. I: Okay. Hvad tror du han tænker, hvis patienten nu ikke er enig i den vurdering han kommer med? Anja: Hmm (.). Hvad kan han tænke? Ja det ved jeg ikke, øhm. At han har ret, tror jeg. Altså, at han har ret selv, og at (.) ja, eller hvis han er en usikker læge, føle sig usikker over om han har ret. I: Hvad tror du at en typisk læge forventer af sine patienter? Anja: Hmm (.). Uha ja, det ved jeg ikke, jeg tror det kommer meget an på hvem, igen både læge og patient øhm, tænker du på noget specifikt i forhold til hvordan de møder op, altså om de har forberedt, om de sådan i gåseøjne ved noget om deres egen diagnose i forvejen eller? I: Det kunne det sagtens være. Anja: Øhm jeg tror ikke altid at de forventer at man ved hvad der er galt, men jeg tror at med tiden, i det samfund vi lever i med teknologi og internet og vi kan, at de forventer, måske nogle gange af unge mennesker eller, har undersøgt noget på forhånd og kan have nogle forventninger om hvad det er for en diagnose der vil blive stillet, fordi man har undersøgt det på forhånd, tror jeg. I: Hvad forestiller du dig sådan er en typisk læges opgaver? Anja: At stille en diagnose og give et præparat hvis det er noget der kræver medicin, eller henvise til en psykolog eller henvise til hvad det nu kunne være af specialister, hvis der er behov for det. Og så igen, altså være et sympatisk menneske og empatisk der kigger en i øjnene og er sådan til stede. I: Er lidt menneskelig? Anja: Ja, præcis. I: Og du følte jo ikke rigtigt at din læge sådan var opdateret, men var der nogle af dem som sagde, at du kan gå ind på den her hjemmeside og kigge? Anja: Nej, det har der ikke været noget af. I: Okay, så det har du selv skullet lede efter? Anja: Ja det har jeg selv gjort, ja. I: Okay. Hvordan tror du at læger holder sig opdateret? Anja: Jeg tænker, at de må være integreret i et netværk, altså, at det ikke bare er den, de ting vi har tilgængelig, altså, de ting der er tilgængelige for os og at det ikke bare er internet og at det ikke bare er bøger, Side 13 af 154

14 men at der må være en masse netværk der holder dem ajour med nye sygdomme. Og så gennem, ikke bare sådan et, bøger og netværk men også gennem kollegaer. Forhåbentligt. I: Ja. Hvor meget tid tror du at de har sådan til at holde sig opdateret? Anja: Jeg kunne godt forestille mig at de var pressede og at de ikke har så meget tid. Desværre. I: Det var faktisk det. Så ved jeg ikke om der er noget du synes vi mangler at tale om eller om der er noget du gerne vil tilføje? Anja: Næ ikke noget som du spørger mig om, men jeg vil gerne snakke videre om andre erfaringer. Side 14 af 154

15 Katja I: Jamen som jeg sagde, så blev jeg inspireret, fordi jeg selv har PCOS, øhm og så kunne jeg godt tænke mig at undersøge hvad der sker under konsultationen, altså hvordan kommunikationen mellem læge og patient den foregår. Øhm og så bliver det optaget, så jeg kan transskribere det og citere korrekt. Og det er kun mig der kommer til at høre lydfilerne, de bliver slettet lige så snart jeg har transskriberet og du kommer til at fremgå anonymt i rapporten, under et dæknavn. Så til at starte med, vil du fortælle mig hvad dit navn er, og din alder og hvor du bor? Katja: Jeg hedder Katja og bor i Albertslund, og jeg er lige blevet 30. I: Ja, hvad for en uddannelse har du og hvad arbejder du med? Katja: Øh min sidste uddannelse var så HF, øh og jeg er i gang ude på Københavns Universitet på Informationsvidenskab og Kulturformidling. I: Øhm så kommer der nogle spørgsmål om selve diagnoseprocessen. Øh hvornår fik du diagnosen PCOS? Katja: Åh er det en, to, to eller tre år siden [I: Okay]? Jeg kan faktisk ikke huske det. To eller tre år siden. I: Ja. Har du opsøgt mere end en læge før du fik din diagnose? Katja: Åh ja, jeg har opsøgt tre. I: Tre styk? Katja: Ja. I: Okay. Hvad tror du der kan være forklaringen på det? Katja: Øh lægerne vidste ikke hvad det drejede sig om. De vidste simpelthen ikke hvad PCO var. Øhm så det var første sted. Andet sted, der indrømmede han i det mindste at han ikke vidste hvad han snakkede om, gav mig så en henvisning til en gynækolog der kunne tage nogle tests. I: Okay, og når du siger PCO, så mener du PCOS, eller? Katja: Ja, altså jeg gik jo til for at få søgt på PCO [I: Ja] og fik så konstateret PCOS. Øhm og på daværende tidspunkt der skelnede man ikke rigtigt [I: Nej], og det kan jeg også mærke, når man sådan er i forskellige fora og sådan, så er det bare PCO, på trods af at der faktisk er et S på, ikke? Så hvis jeg siger PCO, så mener jeg PCOS. I: Okay. Øhm, hvad har den lange diagnoseproces betydet for dig? Katja: Hmm, ja det var enormt frustrerende. Øhm der var ikke rigtig nogen der ville tage mig seriøst, der var ikke rigtig nogen der mente, at det var en sygdom. Øhm og da jeg endelig fik konstateret det, så fik jeg bare smidt nogle piller i nakken. Jeg var på Metformin det første halve år og jeg reagerede rigtig rigtig skidt på det, så jeg var faktisk ved at droppe ud af min uddannelse og jeg havde et fraværsprocent på 70 [I: Okay], så det er et vidunder at de har sendt mig igennem. Men det var en rigtig hård omgang, i stedet for at der bare kunne tages nogle prøver og så kunne jeg få konstateret og her værsgo, her er en diætist, ikke? Det havde været den nemme vej, ikke? Men det fik vi ikke. Det fik jeg ikke. Side 15 af 154

16 I: Okay. Øhm så kommer der noget om selve konsultationens forløb. Øh hvad fik dig i sin tid til at opsøge den første læge? Katja: Øhm, altså jeg har altid været tyk, siden jeg var 15, og jeg har altid haft et voldsomt temperament. Øhm og så øh (.). Jeg tror jeg brokkede mig, min stedmor hun er SOSU Assistent og så brokkede jeg mig over min at mine menstruationer var forsinkede igen, og det var oven i købet Hele min menstruationsproces har været enormt problematisk, nogle gange så kunne jeg jo fandeme bløde i en måned og andre gange der var det der dårligt nok og så brokkede jeg mig sådan lidt højlydt derhjemme, og så siger hun gud, har du overvejet om du har PCO? Og så siger jeg hvad fanden er PCO?, det var jeg da ikke klar over hvad var. Og så begyndte hun at snakke omkring de der symptomer, hun havde flere veninder der havde det, og så sagde jeg det lyder da rigtigt nok, og så fik jeg jo så undersøgt det og det var jo så sandt nok. Så det var i virkeligheden udefrakommende der gjorde mig opmærksom på, at det var det jeg fejlede [I: Okay]. Og så tog det mig jo altså (.). Det tog mig næsten, ej det tog måske ikke et år, men et halvt år tror jeg, at komme igennem, men nu er jeg også sådan en der ikke kan lide at ringe til lægen, ikke? Så det tog mig jo altså nogle forsøg at komme igennem og jeg skulle også skifte læge, det tager jo også sin tid og sådan noget. Så det tog rimelig lang tid. I: Hvilke tanker havde du om, hvad din diagnose kunne være? Havde du nogle sådan ideer inden? Katja: Jamen der var det jo bare PCO en. Først så troede jeg jo, jeg havde jo fået at vide at jeg, jeg fik jo at vide at jeg løj, ikke? Fordi jeg blev bare tykkere og tykkere og tykkere. Øhm og min mor kunne ikke forstå det, fordi at hun, jeg var rimelig aktiv som barn så jeg måtte jo gå og spise en masse ting hun ikke så, på trods af at jeg spiste sundt med masser af rugbrød og ris og pasta og masser af grøntsager og jeg spiste, altså, frugt, jeg spiste rigtig meget frugt. Så jeg var jo, jeg troede jo bare at jeg var doven, jeg troede jo på at der var noget galt med mig, øhm indtil at jeg fik konstateret PCO, det var jo en enorm lettelse for mig at få konstateret PCOS. Tid: I: Så det var ikke sådan at du havde været på nettet eller noget [Katja: Nej] og undersøgt det lidt? Katja: Altså, jo da min stedmor spurgte mig, der gik jeg jo så ind og læste, ikke? Der lavede jeg jo en ordentlig Google er, altså jeg tror jeg brugte tre dage med næsen klirret til skærmen, ikke? Øhm og det var jo bare alt der gav mening, der er jo ikke ét symptom på PCOS, jeg ikke har. Jeg har dem alle sammen, så det er jo underligt at der ikke er nogen læger, der på et eller andet tidspunkt har tænkt to plus to giver fire, ikke? [I: Ja]. Øhm så da jeg først fik hul på bylden stod det meget klart for mig, at jeg havde PCO [I: Ja], S. I: Øhm, så vil jeg gerne bede dig om at tænke tilbage på din første lægekonsultation. Øh hvad for nogle forventninger havde du til den konsultation? Katja: Jeg havde jo en, altså jeg vidste jo i virkeligheden ikke hvordan testene blev taget. Altså, jeg havde godt læst lidt om en scanning og noget, men jeg var jo ikke klar over hvad der rent faktisk skete. Så jeg havde en forventning om at komme ind til en læge, der kunne høre på mine symptomer, og sige ja eller nej, det lyder rigtigt eller du er helt på galt mark, øh du er helt på, ja, du er helt forkert på den, øhm og så få taget nogle blodprøver og noget, ikke? Det var min forventning. Øhm det var ikke det der skete. I: Nej? Hvad skete der så? Side 16 af 154

17 Katja: Jamen hun øh, hun vidste slet ikke hvad PCO var. Øh jeg kom derind og sagde jeg har altså mistanke om at jeg har PCO, jeg har læst om det på nettet og min stedmor siger sådan og sådan, øh og hun sagde det, det har jeg aldrig hørt om, det, det ved jeg ikke, det, det må du komme tilbage til, det ved jeg ikke noget om. Så måtte jeg få en ny tid hos hende, en uge efter hvor hun havde haft mulighed for at læse op på det, og det var det samme, hun kunne ikke øh hun, hendes øh, hun var i sådan et lægehus, der var heller ikke nogen af de andre der vidste hvad det var [I: Okay], øhm så jeg endte jo så med at skifte læge for jeg tænkte, at jeg skal jo have en, der ved hvad det er, eller i hvert fald kan sende mig det rigtige sted hen, ikke? Og jeg blev ikke rigtig mødt af hverken forståelse eller nysgerrighed eller, det vidste de ikke noget om, så tager vi den næste patient. I: Okay, så hvordan oplevede du den konsultation? Katja: Jamen det var jo enormt ubehageligt, ikke? Øhm, fordi jeg vidste jo, lige pludselig så vidste jeg jo at der var noget galt, ikke? For det gik jo op for mig at det ikke bare var i mit hoved, men at det rent faktisk hang sammen, ikke? På det tidspunkt, der havde jeg rundet, det ved jeg ikke, 115 kilo eller sådan noget, jeg var virkelig blevet tyk, ikke? Øhm og jeg var jo sådan set bange for mit liv, ikke? Altså hvad der kom med Diabetes og det var jo ikke fordi jeg ikke havde spist rigtigt, og jeg kan ikke, de der gåseøjne de skal bare med fordi, jeg havde ikke spist rigtigt eller jeg havde spist rigtigt i forhold til normen, ikke? Og jeg kunne ikke forstå det, det var ikke fordi jeg sad og spiste chips og chokolade og slik i kassevis, så jeg vidste jo at der var noget galt. Og jeg blev bare mødt af sådan, det er lidt lige meget, det er ikke så interessant. Og det var enormt frustrerende. I: Ja, det kan jeg godt forstå. Øhm hvad talte du og din læge om? Katja: Jamen ikke så meget i virkeligheden, vel? Altså, jeg fortalte hvad jeg selv havde undersøgt og hvad jeg selv var kommet frem til øhm og hun, altså der var, altså hun mødte mig bare overhovedet ikke på halvvejen. Øhm så vi snakkede egentligt bare om, at det vidste hun ikke, hvad var. Og det kunne hun ikke hjælpe mig med. Og hun var oven i købet ude hos nogle af sine kollegaer og høre, ved I hvad det er? og hun kom tilbage, det ved de heller ikke, så det blev i virkeligheden en konsultation om hendes mangler frem for om min sygdom, ikke? Hun kunne jo have slået op på nettet eller i en af hendes lægebøger eller et eller andet, men det gjorde hun ikke. Øhm så jeg, altså, det var en meget kort konsultation. Det var øh, det det var sgu skidt. I: Så du følte ikke, at lægen lyttede til dig? Katja: Øhm, jeg tror at hun var forlegen over, at hun ikke vidste hvad det var [I: Okay]. Så hun øh, hun var simpelthen så pinligt berørt, at jeg tror, at hun som menneske øhm, ikke rigtigt kunne se ud over, altså hun glemte sit job. Hun blev simpelthen så pinligt berørt over, at hun ikke vidste hvad det drejede sig om og hun ikke kunne finde ud af det. Så hun snakkede mere om sig selv end hun snakkede om mig. Det var kraftedeme en sur oplevelse. Det var, det var lidt underligt. I: Ja? Hvad betød det for dig? Katja: Jamen jeg var jo ved at give op. Altså, lige der øhm, der var jeg rent faktisk ved at give op fordi, jeg kunne slet ikke overskue at nu havde jeg jo taget mig sammen til, at gå til lægen, og det kan jo godt tage mig et par måneder, for så at blive mødt af ingenting (.). Jeg havde jo så heldigvis en fantastisk kæreste som tvang mig til at skifte læge, ikke? Men jeg, personligt var ved at give op, hvis han ikke havde sagt at jeg skulle videre [I: Ja]. Netop fordi man ikke blev mødt af noget der minder om forståelse, ikke? Side 17 af 154

18 Tid: I: Hvordan sagde du de ting du gerne ville, til din læge? Katja: Jamen jeg er et sådant meget direkte menneske, så jeg sagde direkte, min stedmor siger at jeg har PCO øhm og nu har jeg tjekket op på nettet øh, og jeg er egentligt kommet frem til samme konklusion øhm, det vil jeg egentligt godt testes for. I: Hvordan reagerede lægen på det? Katja: Jamen som sagt med, altså hun vidste bare ikke hvad det var, øh hun sagde hvad er PCO? Jeg tror faktisk hun ville have at jeg skulle forklare hende hvad det var, og så måtte jeg jo sige åh men det er noget med, og det var så før at jeg havde fået den der rand in om, hvad det var, på plads, jeg var ikke helt sikker på det der med insulinen, og jeg kunne bare konstatere, at jeg havde de her øhm symptomer, som bare gav mening for mig, at det hang sammen, ikke? Øhm, som da jeg var yngre, der troede jeg jo, jeg er fra Ungarn, så jeg troede jo at min ekstra hårvækst det var derfor, jeg troede det var nogle gener derfra der slog igennem. Indtil jeg så rent faktisk kom ned og besøgte familien og opdagede, at jeg var sgu mere behåret end de var. I: Hvordan sådan, talte lægen til dig, når hun snakkede til dig? Katja: Hun var faktisk meget sød. Øhm, hun var, altså hun var sådan lidt befippet da hun fandt ud af, at hun ikke vidste hvad der foregik, ikke? Men hun var, altså hun var venlig nok i sine toneføringer og sådan, der var hun okay. Hvis hun bare havde haft noget at snakke om, kan man sige. I: Øhm, hvilken vurdering kom hun frem til? Kom hun frem til nogen konklusion af en art? Katja: Ja, hun vidste ikke hvad det drejede sig om, det var hendes konklusion. Hun kom ikke engang med en så skal du skifte læge eller jeg kan sende dig videre til en gynækolog, ingenting. Hendes konklusion var, at det kan jeg ikke gøre noget ved. I: Okay, hvordan reagerede du på det? Hvad sagde du, sagde du noget til hende? Katja: Jamen der var jeg bare i chok. Altså, det må jeg indrømme, der var jeg, jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg har sådan lidt social angst, i sådan noget øh, ja jeg bryder mig ikke om at ringe for eksempel, det får jeg min kæreste til, hvis jeg skal have arrangeret et eller andet eller, så jeg kunne slet ikke overskue, at hun ikke vidste hvad det drejede sig om [I: Nej], det ville jeg, altså det, det har jeg, jeg gik derfra pænt nedtrykt. Øh jeg kan ikke huske om jeg græd, det gjorde jeg sikkert, det synes jeg sjovt nok at hele processen var sådan meget tårevædet [I: Ja], øhm. Ja. I: Øh var der noget særligt du sådan bed mærke i, i løbet af konsultationen? Katja: Nej. Altså, jeg var bare sådan mere eller mindre i chok, tror jeg. Øhm jeg har haft mange forskellige læger igennem hele mit liv, og sådan, altså, jeg har flyttet rigtig meget. Det længste sted jeg har boet, det er her og det er fire år, ikke? Øh så der følger jo mange læger med, at skulle flytte øhm. Og jeg har aldrig været tryg ved læger, det har aldrig været sådan (.). Det har altid været en udfordring for mig, at skulle fortælle personlige ting til et andet menneske på den måde, som læger jo er, ikke? [I: Ja]. Øhm, ja. I: Hvordan var sådan stemningen? Side 18 af 154

19 Katja: Altså, det var jo sådan et kæmpe venteværelse til at starte med, ikke? [I: Ja]. Øh jeg ved ikke, der er en tre-fire-fem læger i det hus, der er tilknyttet [I: Det er også mange], det er rigtig mange og så sidder man i sådan et kæmpe venteværelse med, hvad ved jeg, 15 andre mennesker der sidder og venter og jeg var jo skide nervøs, ikke? Fordi at jeg havde håbet på, at nu kunne der komme noget afklaring på et eller andet, ikke? Øhm og som sagt, så var lægen sådan set sød nok, hun var bare inkompetent, ikke? Øhm og hendes kollega som hun så snakkede med omkring det der PCO, han var ubehagelig. Han var sådan meget hård og sådan. Ikke at jeg havde direkte kontakt med ham, men jeg kunne se dem stå og snakke, ikke? Det syntes jeg var ubehageligt. Men (.). Altså, jeg havde jo ikke nogen kontakt til ham som sådan, men jeg syntes ikke, altså jeg skiftede jo lægehus derefter, ikke? Øh og til dels var det jo selvfølgelig fordi jeg godt ville finde ud af, om jeg havde PCO, og det var også fordi det var ikke rart at komme et sted, hvor at de var ligeglade, ikke? I: Hvad talte de om? De to læger, siden det var ubehageligt? Katja: Jamen jeg ved det jo ikke, altså jeg kunne ikke rigtigt høre dem, ikke? Altså, der var bare sådan en glasdør øhm men du ved, når ges, altså når armene kommer med [I: Ja], og der sådan, du ved, så kan man se at der foregår en kommunikation, ikke? Øh jeg ved ikke om han har sagt at hun var dum og inkompetent, det kunne godt have været, men det kunne også være et eller andet med, det har jeg simpelthen ikke tid til, det må du finde nogle andre til, jeg har en patient. Det kunne det også være øhm, men det var i hvert fald ikke nogen positiv kommunikation, det var en meget hård en. Men altså, jeg har jo bare øh, jeg har i virkeligheden ikke noget at basere det på, vel? Det var bare fornemmelsen man får, ikke? Tid: I: Ja, det var den følelse du fik af hele stemningen? Katja: Ja. I: Øhm, var der nogen ting under din samtale med lægen, som sådan påvirkede samtalen enten negativt eller positivt? Katja: Ja, altså hendes inkompetence var ret fyldende for den samtale. Øhm og det var da absolut negativt at, altså selvom hun var venlig nok, så havde jeg sådan lidt fornemmelsen af at jeg var dum, ikke? Fordi at jeg kom med det her problem, som ikke var kendt, ikke? Altså, det er jo en, altså det er jo en modtagelse jeg også har fået andre steder senere hen. Jeg har en veninde hvis far også er læge, og han mener jo at det er noget være pjat, altså PCO, det eksisterer jo ikke, det er jo bare sådan en kvindesygdom som ikke rigtigt er noget, ikke? [I: Okay] Øhm og der kan jeg godt mærke, at jeg får sådan lidt, jamen (.). Det var selvfølgelig også før at jeg rent faktisk fik en diagnosekode, men jeg havde sådan en fornemmelse af, at så var det mig der sådan mentalt var et eller andet i vejen med. Altså, helt generelt bliver man ikke mødt med forståelse eller informationer eller, altså det er meget sådan, hele processen var enormt negativt ladet, fordi folk ikke vidste hvad de snakkede om. I: De læger du har set, og din venindes far, er det sådan ældre læger eller? Katja: Ja, det er ældre læger. Øh hende jeg var hos først, hun har måske været en år gammel [I: Okay] og min venindes far var pensioneret. Og min læge nummer to, jeg så var til, han var så også på den anden side af 60, men han øh accepterede jo så bare, at han ikke vidste hvad han snakkede om, så jeg blev henvist. Han var simpelthen den mest henvisende læge jeg nogen sinde er stødt på, øh han har altid sendt mig videre, jeg tror, jeg er blevet behandlet hos ham to gange eller sådan noget, øhm og ellers så har han bare sendt mig Side 19 af 154

20 videre. Men det er jo også fint, altså det generer mig sådan set ikke, så længe at man bliver mødt med noget positivt, øh bare så hele stemningen er positiv og han kan komme med en løsning. Det kan godt være at han ikke har svaret, men han har i hvert fald en løsning på mit problem, så han kan sende mig videre, ikke? I: Så noget ærlighed? Katja: Ja. Det tror jeg faktisk har været netop en af de ting der har været meget svært for mig, ved hende den første læge, at hun ikke accepterede at hun havde en mangel. Så derfor måtte jeg jo videre til nogen der vidste, hvad der blev snakket om. Men fordi at hun slet ikke vidste hvad PCO var, så var det slet ikke gået op for hende, at hun kunne sende mig til en gynækolog. Øhm på trods af at jeg jo netop fortalte, hvad jeg havde læst om på nettet, at symptomerne var sådan og sådan og det var noget med nogle hormoner og jeg kunne se, at man skulle have taget nogle prøver og man skulle scannes, ikke? Der kunne hun måske have lagt to og to sammen og sagt scanning, det kan være en gynækolog, ikke? Men det, så langt kom hun ikke. I: Har du nogen ideer om hvorfor hun ikke? Katja: Nej, altså jeg (.). Man kan sige det der med alderen giver mening i forhold til at hun ikke ved hvad PCO er. PCO er sådan relativt nyt, men jeg mener jo stadig at det er en læges job at holde sig opdateret. Altså, du kan jo ikke stoppe med at praktisere øh visse former for sygdomme, fordi dem kender jeg ikke til, altså det øhm. Så det synes jeg, altså jeg kan godt blive vred på hende i dag, ikke? Over at hun ikke, altså det øh, hun kunne sgu godt lige have undersøgt sagen, ikke? Eller ved du hvad, det undersøger jeg lige og så vender jeg tilbage, har du et telefonnummer, så kan jeg lige ringe til dig?. Det kunne hun have gjort, ikke? I stedet for så opgav hun bare på forhånd og det syntes jeg var underligt. I: Så det var simpelthen det, din læge skulle have gjort anderledes? Katja: Ja, det synes jeg, altså det, for det er jo fint nok, vi kan jo ikke alle sammen være fremme i skoene, altså vi kan jo ikke være lige heldige hver gang, men så acceptere at det ikke fungerer og komme med en alternativ løsning. Øhm, altså jeg mener jo, at hun som læge burde vide hvad PCO var, det var noget hun burde læse i sine lægejournaler eller hvad hedder det, sine lægemagasiner eller, altså, det mener jeg at hun burde vide noget om. Men når hun nu ikke gør det, så kom med en anden løsning. Ved du hvad, det ved jeg rent faktisk ikke hvad går ud på, kan du ikke, jeg finder sgu lige nogen jeg kan henvise dig til, ikke? Det havde (.). Det havde i hvert fald gjort at processen havde været vedvarende frem for at jeg stoppede der og skulle starte forfra et andet sted, ikke? I: Ja. Hvordan har du generelt oplevet de øvrige lægekonsultationer? Du havde, var det tre [Katja: Ja, jeg har været til tre], du havde været til? Tid: Katja: Øhm min læge nummer to, det var så ham jeg skiftede til [I: Ja?], og det var en af mine veninder der havde ham og sagde, at ham kan du bruge. Øhm han var sød og rar. Han øhm (.). Han, han øh sagde bare, at det ved jeg faktisk ikke særlig meget om, han indrømmede så at han ikke havde den store styr på PCO en, men han var klar over, at der i hvert fald skulle nogle blodprøver til og der skulle en tur hos en gynækolog. Så han sendte mig videre til øh, til blodlaboratoriet der ligger her i Glostrup, hvor jeg så kunne få taget de her blodtests øh, og han sendte mig så videre til Tri, en gynækolog i Hvidovre som så var specialist i et eller andet, something something. Øhm så imens jeg var til konsultationen, så sad han og undersøgte på nettet, fordi, han skulle jo finde ud af, hvad han skulle tjekke af i den der blodprøve ting, øh jeg ved stadig ikke hvad jeg er blevet testet for, men jeg kan jo i hvert fald se, at jeg ude hos gynækologen Side 20 af 154

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så

A: Ja, øhm, altså hvis jeg skal sige noget omkring det overordnet så synes jeg at det det er dejligt at der var nogen der gad at gøre det, sådan så Interview med barn 5 10 15 20 25 30 35 40 45 A: Hej I: Hej igen, du kan sagtens høre mig ikke også? A: jeg kan sagtens høre dig, kan du også høre mig? I: Jeg kan godt høre dig, og det fungerede fint, øhm,

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

På bar med Blond Anett

På bar med Blond Anett Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 På bar med Blond Anett Møde med en prostitueret, der gerne tager imod kunder med handicap uden at tage ekstra for det Af Carsten Tolbøll Pludselig står hun i døren.

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Den interviewede - Sabine. Okay Okay

Den interviewede - Sabine. Okay Okay Interviewer holde øje med hvordan det går med interviewet fordi det er en af de første gange vi laver et af de her interview, så de sidder lige og holder øje, okay? Yes Er vi klar til at starte? Observatør

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model

Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Bilag 16: Skema, hvor transskriptioner er inddelt efter Schrøders flerdimensionelle model Interviewperson 1: Receptionsanalysen - opdelt efter Schrøders model Forståelse Interview 1 Interview 2 Interview

Læs mere

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende

Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Bilag 5 Interview og user tests med tre studerende Vi interviewer tre studerende den 22. og 23. april 2014 efter aftale. Vores formål er efter user tests med hver af de studerende at få kendskab til deres

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Fordomme og negative tanker

Fordomme og negative tanker En kæmpe lettelse Både Bjørn, Sara og Pernille har børn, der bruger rusmidler og går i behandling i U-turns daggruppe for unge. De sagde derfor ja til at deltage i et kursus for forældre i U-turn. Kurset

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Tør du tale om det? Vejledning Til denne øvelse er det en forudsætning at have gennemgået de 5 voldsformer. De 24 breve er bygget på rigtige breve og historier fra børn og unge. Ved at læse andre børns oplevelser kan det

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller

Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Jeppe Vig Find TV-vært og skuespiller Kendt fra bl.a. Lille Nørd og andre tv-programmer til børn og unge. Jeg træffer Jeppe på mobilen tirsdag aften, efter jeg er hjemvendt fra et andet vellykket interview

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Recovery fortalt gennem livshistorier

Recovery fortalt gennem livshistorier fra TRAUME til RECOVERY Recovery fortalt gennem livshistorier ALICIA: Alt dette er sket, fordi jeg tog et valg! Jeg er en pige på 27 år. Jeg blev indlagt første gang i 2001. De følgende 6 år tilbragte

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO SLIP SUKKERVANEN Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO Indledning Idéen til denne bog udsprang af min egen nysgerrighed både som professionel sundhedskonsulent og som privatperson.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana.

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana. Godmorgen! Jeg hedder Andy Wilson fra Carriage House i Fort Wayne, Indiana. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil dele mit møde med konceptet at arbejde sammen side om side i Klubhuset. Jeg mener ikke, jeg

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere