ET ÅR MED ANERKENDELSE OG POSITIVE RESULTATER FOR VERDENS SKOVE

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2014

2 ET ÅR MED ANERKENDELSE OG POSITIVE RESULTATER FOR VERDENS SKOVE Verdens Skove er inde i en rivende udvikling i disse år. Vi høster stor anerkendelse for vores arbejde. Vores første evaluering som rammeorganisation blev gennemført i efteråret, og vi fik en blændende karakter af Udenrigsministeriet. Det viser, at vi har fat i den lange ende. Vi gør det godt internt, hvor kombinationen af dygtige medlemmer, frivillige og ansatte viser, at vi kan nå de store resultater, når vi er fælles om det. Vi finder på gode, alternative løsninger på truslerne mod en rig skovnatur. Vi får også flere medlemmer, hvilket tyder på, at flere og flere får øjnene op for vores budskaber. Vi har en god sag, og der er behov for os. Der er for eksempel behov for vores stemme, når danske politikere gentagne gange forbigår skovene og undlader at skabe vilkårene for at fremme den biologiske mangfoldighed for eksempel i den nye Naturplan Danmark fra efteråret. Der er også behov for os, når FSC-systemet i realiteten ikke er tilgængeligt for oprindelige folk og små skovsamfund. Efter mange års arbejde lykkedes det os for eksempel i efteråret at ændre reglerne, så fattige mennesker i regnskoven får nemmere adgang til at få FSC-certificeret det træ, de producerer. Fuld fart fremad Den første foreningsstrategi nåede ved udgangen af året sin afslutning. Selv om vi ikke har nået alle vores mål, har det været en lærerig proces for foreningen, som vi er kommet styrket ud af. Det viser også, at vi skal tænke langsigtet, da resultaterne kræver lange, seje træk. Derfor har vi lavet en ny strategi, der skal sætte kursen for foreningen de næste syv år. Strategien knytter vores nuværende fokusområder endnu tættere sammen for de hænger sammen ude i virkeligheden. Vi vil bygge på de erfaringer, vi har gjort os indtil nu indenfor regnskovsbevarelse, certificering, biodiversitet og arbejdet med rettigheder for at få endnu mere gennemslagskraft. Vi vil sammen arbejde for en verden med en rig skovnatur ude og hjemme. På de næste sider kan du læse om vores vigtigste resultater og aktiviteter i Tak for dit bidrag til vores arbejde for en rig skovnatur. Jeg håber, du også fremover har lyst til at være med. God læselyst! Suzanne Ryding Rosenkilde Formand i Verdens Skove 2

3 NY STRATEGI Nyd, Brug og Bevar Skov på Størrelse med Danmark Strategi for Verdens Skove Verdens Skove har, for at fremme vores vision om en verden med en rig skovnatur, vedtaget en ny strategi for hele foreningen. Strategien gælder de næste syv år. For at opfylde vores vision vil Verdens Skove: sikre en økologisk, socialt og økonomisk bæredygtig brug af verdens skove, der bevarer eller (gen-)skaber værdifuld skov rig på biodiversitet støtte oprindelige folk og andre lokale skovsamfund i kampen for retten til et værdigt liv, der giver dem styrken til at de kan bevare deres skov og deres livsform engagere borgere i naturen, sætte skoven på den politiske dagsorden og oplyse om det tab af værdier, der sker, når skovene ødelægges, og den vilde natur med dets artsrigdom forsvinder sætte skoven på den globale dagsorden for klima, ulighed og udvikling Frem mod 2021 vil Verdens Skove arbejde for at fremme bevarelse og beskyttelse af regnskov og anden vild skov-natur med rig biodiversitet i et areal på størrelse med Danmarks 4,3 millioner hektar som kommende generationer med god samvittighed kan nyde og drage nytte af. Derved vil Verdens Skove bidrage til en global udvikling, hvor skovødelæggelser er gjort til historie, og hvor arealet med rig natur er vokset betydeligt. Det vil ske som et resultat af øget international opmærksomhed og ansvarlighed samt ved at anvise lokalt afprøvede, bæredygtige måder at forvalte arealer på. Verdens Skove vil møde udfordringerne fra både muligheder og trusler med en dobbelt rettet indsats: For det første ved at medvirke til produktion, handel og forbrug, der går hånd i hånd med skovenes bevarelse. For det andet vil vi modvirke årsagerne til skov-ødelæggelser til fordel for genskabelse af skove og anden vild natur. 3

4 ...NY STRATEGI I 2012 vedtog Verdens Skove sin første samlede strategi for foreningens arbejde, der dækkede perioden fra Her fokuserede vi på fire strategiske temaer: 1) Regnskovsbevarelse gennem kampagnevirksomhed; 2) en projektmodel for skovbevarelse, der integrerer klima, biodiversitet og oprindelige folks rettigheder; 3) etableringen af et sammenhængende, selvforvaltende område med vild skovnatur og store græsædere i Danmark; og 4) øget offentligt og privat aftag af bæredygtigt træ. Dette strategiske fokus gjorde os i stand til at opbygge, styrke og fastholde særlige kompetencer inden for miljømærkningsordninger, CSR samarbejder, oprindelige folk og klima; kompetencer, som den nye strategi vil bygge videre på. Vi står nu styrket til at løfte denne opgave og kan planlægge vores indsats langsigtet. Det skyldes primært: at vi har et fagligt stærkt, dynamisk (og voksende) medlemsfundament, at vi er blevet rammeorganisation finansieret af Udenrigsministeriet og kan planlægge langsigtet, at vi har udviklet et solidt, landebaseret samarbejde med partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og senest Bolivia, og at vores sekretariat nu rummer både International Afdeling, Kommunikations- og Fundraising Afdelingen, og vores indsats for vild dansk skovnatur. For at videreføre dette arbejde satte bestyrelsen i september 2013 en proces i gang, der skulle udmønte sig i en ny strategi. Processen har været en meget grundig og involverende proces, hvor frivillige, andre medlemmer, bestyrelse, foreningens rådgivende udvalg og ansatte har været involveret på bl.a. tre generalforsamlinger, 2 bestyrelsesweekender, internationale strategidage og en række workshops. MULIGHEDER Samarbejde for skovbevarende politik og lovgivning Bæredygtigt forbrug, produktion og handel Skov og klima på global dagsorden MEDVIRK MODVIRK TRUSLER Kortsigtet forbrug, produktion og handel Skovødelæggende politik, lovgivning og infrastruktur 4

5 REGNSKOVSBEVARELSE Verdens Skoves resultater i Latinamerika får topvurdering Verdens Skove har, som andre ny-etablerede rammeorganisationer, skullet rapportere alle resultater siden 2010 samt en strategisk plan for Verdens Skove blev af Danida bedømt som den rammeorganisation, der har lavet den bedste resultatrapportering i landet og næstbedste strategiske plan. Det er et vældig flot resultat og et optimalt udgangspunkt for samarbejdet med Danida over de næste fire år, hvor næste tilsvarende rapportering og vurdering finder sted. Det overordnede formål med udviklingsarbejdet er at bevare skov, fremme individuelle og kollektive rettigheder samt at forebygge og tilpasse til klimaforandringer. Det gør Verdens Skove i samarbejde med lokalsamfund og partnere for at reducere fattigdom og skabe et bedre liv for lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove. Og det kan der blive god brug for, for presset på de tropiske skove i Latinamerika er stadig stort. Effekterne af jagten på ressourcer og ændringer i klimaet, er gået hårdt ud over de fleste skov-samfund. De er pressede og oplever stigende ulighed og marginalisering som følge af vækst og globalisering. Men det lykkedes at vende denne udvikling i flere skovområder. Verdens Skoves internationale udviklingsarbejde foregår primært i fire lande i Latinamerika: Bolivia, Honduras, Nicaragua og Panama. De løsninger, vi har erfaret virker, handler om at give oprindelige folk og lokale skovsamfund ret til deres skov - for hvis de folk, som lever i og af skoven, får ret til skoven, så bliver skoven stående. Sammen med vores partnere - de folk som lever i, af og ved skoven - styrker vi oprindelige folks og andre lokale skovsamfunds rettigheder til skoven. Vi støtter partnerorganisationer i at opbygge kapacitet, så skovens folk selv kan forsvare deres territorier og forvalte skoven bæredygtigt. 5

6 NICARAGUA Støtte til regnskoven og et internationalt opråb for dens folk Nicaragua er det land, hvor Verdens Skove ved hjælp af midlerne fra regnskovscertifikaterne og sammen med vores partnerorganisation Fundación del Rio støtter bønder i at bevare deres egen skov i Rio San Juan flodsengen, som en stødpude til beskyttelse af den nærliggende storskov i det biologiske Indio-Maíz reservat. I 2014 brugte Verdens Skove en del ressourcer på at gøre denne indsats mere effektiv ved at stille større krav til bønderne og ved at indarbejde en mere strategisk udvælgelse af nye modtagere, så de reelt kommer til at danne et værn for det store fredede skovareal. Da hovedparten af det fredede område samtidigt er de oprindelige Rama- og Kriol-folks anerkendte territorium, blev der på Verdens Skoves foranledning desuden iværksat et samarbejde mellem vores samarbejdspartner og de oprindelige folks traditionelle autoriteter, så de i fællesskab kunne begynde at bekæmpe afskovning og kolonisering. Ligeledes blev der i slutningen af året etableret et andet interkulturelt samarbejde mellem CONICEFV, som er det nationale FSC-kontor, og de oprindelige Chorotega-folk. I denne forbindelse blev en række problemer åbenlyse for alle parter, blandt andet omkring jordrettigheder, statens tvivlsomme forvaltning af fredede nåleskove og kulturelle forskelle omkring skoves kulturelle og økonomiske funktion. Grundlaget blev lagt for fremtidigt samarbejde i et nyt skovområde i den centrale del af det nordlige Nicaragua. De oprindelige Mayangna-folk, som er de retsmæssige ejere af knap en million hektar regnskov i BOSA- WAS biosfæren, krævede i løbet af året egen kontrol over de projektindsatser, Verdens Skove støttede, det vil sige uden selvbestaltet virksomhed fra mellemorganisationen. Verdens Skove anerkendte kravet, hvilket blev starten på enden af langt samarbejde med organisationen IPADE. Den nye direkte model blev vurderet som en rimelig succes men samtidigt svækket af kraftig partipolitisk indblanding i de oprindelige folks anliggender, hvilket fortsat repræsenterer en udfordring i forhold til strategisk skovbevarelse i hele landet. Med særlig bekymring så Verdens Skove i 2014, at Nicaraguas regering fortsatte sit projekt med det planlagte byggeri af en stor kanal tværs igennem landet. Projektet skal realiseres i samarbejde med et kinesisk selskab, og kanalen skal føre gennem fredede skovområder såvel som oprindelige folks territorier, uden den berørte befolknings eller de oprindelige folks samtykke. Det forudses, at tusindvis af fattige bønder tvangsfjernes fra området og derefter etablerer sig i oprindelige folks skovterritorier med afskovning til følge. Verdens Skove har igennem offentlige kampagner og politisk arbejde lagt pres på den danske stat og kanalens potentielt set største kunde i verden, Mærsk, for at de gør deres indflydelse gældende til fordel for overholdelse af menneskerettigheder og hensyn til miljøforhold i Nicaragua. 6

7 PANAMA Ny lov hjælper oprindelige folk i kampen for regnskoven Store dele af Panamas regnskov ryddes af tømmerselskaber, minedrift og nybyggere. Men de oprindelige folk i Panama går nu med støtte fra Verdens Skove sammen for at kræve hektar skov overdraget til deres territorium. De oprindelige folk i Panama har vist sig som yderst effektive forsvarer af regnskoven, men det kræver officielle skøder på skoven at kunne modstå pres fra flere sider. Verdens Skove har i årevis støttet Panamas oprindelige folks organisationer i udarbejdelsen og vedtagelsen af en national lov i landets parlament om anerkendelse af deres ret til territorium. Det er lykkedes og dens officielle navn er Lov 72. Det er med denne lov i hånden, at de oprindelig folk i Panama nu kræver, at regeringen lever op til sit ansvar, stopper bosættelser og rydning af deres traditionelle regnskov og udskriver skøder på territorier i de oprindelige folks navn. Det er en proces, som er helt afgørende at støtte for at fremme bevarelse af regnskov og et værdigt liv for landets oprindelige folk. Panama er også udvalgt som modelland for FNs klimaforebyggelse med fokus på skovbevarelse, det så kaldte REDD+ initiativ med millioner af dollars på spil som belønning. Men regeringen indledte med at forsøge at marginalisere de oprindelige folk i landets klimaindsats. De oprindelige folk har dog fået gennemført et krav om national dialog om betingelser og finansiering af klimainitiativer. Som indehavere af betydelige naturressourcer, viden om skovbevarelse og organisationer med rettighedskrav forankret i internationale konventioner, har Panamas oprindelige folk potentiale til at skabe forandring til fordel for bevarelse af skoven, biodiversitet og forebyggelse af klimaforandringer. Panamas oprindelige folk er ved at vinde nogle gevaldige historiske sejre nu i generobring af territorium og rettigheder som folk og Verdens Skove fortsætter med at støtte den organisatoriske dialog de oprindelige folk imellem, for at opnå enhed og tale med samlet stemme for at blive hørt. 7

8 BOLIVIA Droner og rettigheder skal forsvare regnskoven Verdens Skoves arbejde i Bolivia koncentrerede sig primært om to territorier: Monte Verde på hektar, hvor Verdens Skove arbejder med en integreret tilgang til territorieforvaltningen. Og et nyt projekt i Movima-folkets territorium på hektar, der har til formål at sikre folket de juridiske rettigheder til territoriet og samtidig udarbejde udviklingsplaner for området for de kommende år. I Monte Verde arbejdes der for det første med at styrke den lokale organisering omkring produktive projekter, såsom skovforvaltning med fokus på tømmerudvinding og skovlandbrug med fokus på kaffe. Der arbejdes med klimaforandringer i form af undersøgelser om traditionelle former for klimatilpasning med involvering af unge lokale klimaforkæmpere. Dette er et regionalt projekt, der implementeres i samarbejde mellem partnere i Bolivia, Panama og Nicaragua. Endelig arbejder Verdens Skove med udviklingen af et monitoreringssystem, der baseret på moderne teknologi og lokal organisering skal optimere både monitoreringen af afskovning i Monte Verde territoriet, samt sikre en lokal tilstedeværelse af de relevante territoriale myndigheder. Projektet hedder Eyes in the Sky, Feet on the Ground og implementeres i bade Bolivia og Panama. Projektet i Movimaernes territorium er blevet udviklet af Verdens Skove i løbet af den sidste halvdel af Udfordringen for Movimaerne er for det første klimaforandringer, der forværrer de årlige oversvømmelser af landbrug og beboelse, og for det andet de få muligheder, Movimaerne har for at leve på deres jord som følge af selv samme oversvømmelser, såvel som den potentielt manglende kapacitet og adgang til ressourcer i forbindelse med produktive aktiviteter. Projektet implementeres i samarbejde med Movima-territoriets ledelse og vil i slutningen af 2015 blive evalueret internt inden en beslutning om fortsættelse af samarbejdet tages. I løbet af 2014 har Verdens Skove også deltaget I udviklingen af en national standard for bæredygtig landsby-skovforvaltning. Selve certificeringsordningen må anses som en forbedring af forvaltningsniveauet i Bolivia, selv om der endnu er et stykke vej til bæredygtighed. Processen for udviklingen af certificeringsordningen blev inspireret af en evaluering af FSCs standarder, som Verdens Skove foretog i samarbejde med det nationale FSC-kontor i Bolivia. Sidenhen har Verdens Skove på baggrund af ovenstående erfaringer udviklet et projekt, der har til formål at komme med et konkret forslag til en FSC-certificering rettet imod landsbyer og oprindelige folk læs mere i afsnittet om bæredygtig skovforvaltning. 8

9 HONDURAS Nye planer og alliancer for en turbulent tid Det er nu 15 år siden, at Verdens Skove begyndte at arbejde i Honduras. Gennem denne tid har foreningen blandt andet støttet lokale skov- og turismegrupper i at skabe alternative indtægter gennem bæredygtig brug af regnskoven. Arbejdet har båret frugt og Verdens Skove kan derfor i dag fremvise flotte resultater og innovative modeller til skovbevarelse i Honduras. Men vores partnere er også blevet stærkt udfordrede af de makropolitiske udviklinger i form af et statskup og en finanskrise, som har gjort det svært at afsætte træ til det internationale marked, samt en dramatisk eskalering af narkotrafikken i Honduras med vold og mord til følge. Denne situation har haft en afskrækkende effekt på internationale turister. Bæredygtig skovforvaltning og turisme har således haft trange kår i Honduras de seneste år. I lyset af dette har Verdens Skove i 2014 valgt at træde et par skridt tilbage og sammen med vores partnere analyseret, hvad der har virket godt i løbet af de sidste 15 år i Honduras, og hvad der har virket knapt så godt. På baggrund af dette forventer vi i 2015 at kunne lave en ny langsigtet strategi, som bygger videre på vores hidtidige succeser og som stiller vores partnere bedre rustet til de udfordringer, de står overfor. Det umiddelbare mål er at bevare skoven i den mere end hektar store nationalpark Pico Bonito. I 2014 har Verdens Skove desuden kortlagt de oprindelige folks organisationer i Honduras, med henblik på at identificere potentielle nye samarbejdspartnere. Oprindelige folk har i meget ringe grad fået anerkendt deres territorielle rettigheder i Honduras og bliver ikke inddraget i vigtige politiske processer, på trods af, at de har historiske krav på store dele af de honduranske skove. Støtte til de oprindelige folk i Honduras kan således hjælpe dem med at få deres retmæssige territorielle krav anerkendt, bidrage til langsigtet skovbevarelse i disse områder og få dem involveret i forhandlingerne med staten og den Europæiske Union med henblik på at stoppe eksport af ulovligt træ til Europa. 9

10 BÆREDYGTIG SKOVFORVALTNING Bedre adgang til FSC-certificering for skovens folk På FSCs internationale generalforsamling i Sevilla i september 2014 fik Verdens Skove opbakning fra FSCs medlemmer til to forslag, som kan bringe væsentlige forbedringer til FSC systemet. Det ene forslag skal sikre større åbenhed i FSC systemet ved at give interessenter øget adgang til certificeringsrapporter, så de kan få indblik i, hvordan certificerede virksomheder kontrolleres, samt hvad udfaldet af certificeringsprocesserne er. Derudover skal der gives bedre indsigt i kontrollen med de uafhængige certificeringsorganer, dvs. kontrollen med kontrollanterne. Med disse ændringer vil det være muligt for enhver at få indblik i FSC-systemet og ved selvsyn læse og forstå, hvordan FSC-certificerede virksomheder kontrolleres samt i hvor høj grad de lever op til FSCs regler. Det andet forslag handler om at give fattige mennesker og oprindelige folk i regnskovene bedre og nemmere adgang til at få FSC-certificeret det træ, som de producerer. Undersøgelser viser, at oprindelige folk og lokale skovgrupper er blandt de bedste til at bevare regnskovene, men FSC systemet er i dag så komplekst at det er stort set umuligt for disse to grupper at bliver certificeret og blive anerkendt som bæredygtige. Med Verdens Skoves forslag har FSCs medlemmer enstemmigt sagt at FSC systemet skal laves om, så det passer bedre til den virkelighed, oprindelige folk og lokale skovgrupper i regnskoven står overfor. Udsigterne til at skabe bedre forhold for lokale skovgrupper og oprindelige folk i FSC-systemet blev endnu bedre kort før jul, da Verdens Skove fik bevilget 5 millioner kroner af CISU til et projekt, som skal udvikle innovative tilgange til certificering af oprindelige folk og lokale skovgrupper, samt udvikle lokalt tilpassede standarder som reflekterer de reelle vilkår for fattige mennesker i regnskoven. 10

11 KLIMA Unge fra regnskoven bruger deres folks visdom i klimakampen I 2014 tog Verdens Skove i samarbejde med tre partnerorganisationer de første spadestik i et nyt klimaprojekt. Projektet går ud på at styrke unge oprindelige folks deltagelse i klimadebatten blandt andet med udgangspunkt i deres egne folks traditionelle viden om skovbevarelse, der kan fungere som vigtige bidrag til løsninger på de globale klimaproblemer. De unge trænes i klimaproblematikkerne og interviewmetoder, og laver interviews med deres landsbyers vise mænd og kvinder om deres traditionelle levevis i samspil med regnskoven. Disse interviews bliver optaget på video, som vil blive brugt til at bringe de oprindelige folks stemme direkte fra regnskoven ud til verden via sociale medier og til beslutningstagerne i Paris til klimatopmødet COP 21. For at bygge bro over kultur og sprogbarrierer har Verdens Skove ansat en ny studentermedhjælper i Danmark på kontoret i Århus, der skal facilitere projektet og rådgive de unge omkring international fortalervirksomhed. Studentermedhjælperen vil arbejde tæt sammen med projektkoordinatorerne og de frivillige i klimagruppen. Verdens Skove organiserede og koordinerede deltagelse i klimatopmødet COP20 i Peru. Fra Verdens Skove var først international chef Jakob Kronik og derefter klima-frivillig Hlif Linnetved med for at fremme Verdens Skoves og vores partneres kernesager. Det gjaldt blandt andet de såkaldte safeguards i relation til en kommende REDD-mekanisme, drivkræfter bag afskovning og skovødelæggelser, non-carbon benefits og selvfølgelig oprindelige folk og lokalbefolkningers rettigheder i forhold til klimaprojekter. Tre unge fra Verdens Skoves partnerorganisationer deltog ligeledes i topmødet. To af dem fra hhv. Panama og Nicaragua deltog for anden gang, mens den udsendte fra Bolivia var med for første gang. Formålet var først og fremmest at lære og danne netværk som forberedelse til kommende internationale møder i

12 DANSK NATUR Vild skovnatur på den politiske dagsorden Verdens Skove har i forbindelse med dansk natur markeret sig i medierne igennem en række læserbreve, debatindlæg, pressemeddelelser og interviews. Verdens Skove er dermed fortsat en vigtig aktør i den offentlige debat om skovdrift eller urørt skov i statsskovene, og har gang på gang stillet sig kritisk overfor skovdriften. Især Miljøministeriets økonomiske argument for skovdrift har vi angrebet og den kritik blev grebet af Liberal Alliance, som tog det op som et spørgsmål til ministeren. Dette førte til en længere sag og var i særdeleshed med til at få skoven ind på den politiske dagsorden. Naturplan Danmark blev lanceret af regeringen med ros fra flere grønne organisationer. Verdens Skove var de første til at påpege planens svagheder og mangler, herunder et manglende fokus på urørt skov. Kritikken blev efterfølgende fulgt op af andre grønne interessenter. Verdens Skove arbejder fortsat på at få et naturprojekt op at køre i Bjergskov i Sønderjylland. Projektet forventes at starte op i Januar 2016 og vil involvere naturforvaltning efter rewilding-principper, formidling om naturpleje og forskning i, hvordan rewilding kan fremme biodiversiteten mest muligt. Det forventes, at frivillige vil spille hovedrollen i projektet, bl.a. ved at monitorere biodiversiteten i området. Frivillige vil også kunne løfte formidlingsopgaver i området, hvor Verdens Skove vil formidle om dansk natur og rewilding. Verdens Skove har sendt en ansøgning om midler til Bjergskovprojektet til Villumfonden, men afventer stadig svar. Verdens Skove er blevet inviteret til at deltage i en følgegruppe for Kasted Mose i Århus, samt i følgegruppen for et forskningsprojekt om biodiversitetsskov, der ligeledes foregår i Århus. Verdens Skove har takket ja og ser frem til at følge og bidrage til disse naturprojekter. 12

13 NATURE TOURS Flere arbejder frivilligt i regnskoven 2014 var et rigtig godt år for Nature Tours, især grundet en stigende interesse fra befolkningen. Der var overskud til at igangsætte nye og videreudvikle på allerede eksisterende initiativer. I alt rejste 23 individuelle rejsende afsted på en Nature Tours-rejse. Det er en stigning fra 2012 (16 rejsende) og 2013 (17 rejsende) var også året, hvor en arbejdsgruppe blev nedsat, som har afholdt omkring to møder pr. kvartal, med henblik på at udvikle Nature Tours marketingsstrategi. I 2014 har dette blandt andet resulteret i målrettede Facebook-kampagner i forbindelse med de månedlige inspirationsmøder og søge-optimering af hjemmesiden, samt udvikling af flere tiltag på tegnebrættet til Desuden er hjemvendte Nature Tours rejsende mødt talstærkt op til både det årlige hjemkomstmøde i august og har repræsenteret Nature Tours til Sustain Festival i november. Der arbejdedes i øvrigt på at styrke forholdet mellem Verdens Skove og Nature Tours i henhold til frivillige aktiviteter i Danmark. 13

14 MEDARBEJDERE I VERDENS SKOVE SEKRETARIATET Sekretariatsleder: Jan Ole Haagensen Bogholder: Charlotte Christensen Sekretær: Lene Jenner INTERNATIONAL AFDELING Leder af International Afdeling: Jakob Kronik Rådgiver - organisationsstyrkelse, fortalervirksomhed og oprindeliges folk rettigheder: Nikolaj Bro Moseholm Landekoordinator og rådgiver (virksomhedsudvikling og kommercialisering): André Mildam Landekoordinator og rådgiver (Bæredygtig turisme og organisationsstyrkelse): Berit Rechnagel Landekoordinator og rådgiver (Bæredygtig turisme og organisationsstyrkelse): Claus Kjærby Ekstern rådgiver (bæredygtig skovforvaltning og certificering): Filippo del Gato CSR-ansvarlig, landekoordinator og rådgiver (bæredygtig skovforvaltning og certificering): Jakob Erik Ryding Teknisk rådgiver (klima, bæredygtig skovforvaltning og certificering): Jens Holm Kanstrup Ph.d. studerende: Lisbet Christoffersen KOMMUNIKATION- OG FUNDRAISINGSAFDELINGEN Kommunikationschef: Nikolai Lang Fundraiser og kampagnekoordinator: John Glitfeldt Presse- og kommunikationsmedarbejder: Anne Liv Eberlein Webmaster: Kristian Kamp 14

15 ...MEDARBEJDERE I VERDENS SKOVE NATURE TOURS Rejsekoordinator: Louise Maria Skotte Møller NATIONAL AFDELING Arbejdet med dansk natur og rewilding i National afdeling varetages hovedsageligt af aktive frivillige i foreningen og bestyrelsesmedlemmer. Frivillig projektkoordinator, dansk natur: Stine Nüchel Tuxen FRIVILLIGE KOORDINATORER Århus: Lykke Valentin Kristiansen København: Kenneth Joakim Nielsen BESTYRELSEN: Suzanne Ryding Rosenkilde (formand) Stefan Steen Jensen Martin Ryding Rosenkilde Jan Graversen Stine Nüchel Tuxen Anders Morten Christoffersen Anne Liv Eberlein SUPPLEANTER: Nies K. Andersen Lykke Valentin Kristiansen Kristine Engemann 15

16 VERDENS SKOVE I TAL Verdens Skoves omsætning steg fra t.kr. i 2013 til t.kr. i I 2014 har der været fokus på omkostningsminimering, hvor især diverse udgifter til administration er faldet markant. Indtægterne fra medlemmer steg fra 696 t.kr. i 2013 til 799 t.kr. i 2014, en stigning på 15 %, hvilket er meget tilfredsstillende. Salg af regnskovscertifikater blev mindre end budgetteret. Glædeligt er det, at Nature Tours har øget omsætningen på i alt 24 t.kr. på trods af, at en storkunde ophørte samarbejdet. Indtægter fra virksomhedssamarbejde blev mindre end budgetteret, hvilket ikke er tilfredsstillende. Hele året lå indtægterne under budgettet for 20I4 og det realiserede resultat for Derfor blev der det det sidste halve år holdt igen med udgifterne for at undgå et muligt underskud. Det betød især besparelser på investeringer samt på kontor og administration (serviceydelser). I lyset af dette er overskuddet på 229 t.kr. meget tilfredsstillende. Det skyldes primært, at salget i webshoppen steg markant i november og december måneder, samt ekstraordinære besparelser. Verdens Skoves nye regnskabssystem er nu ved at være kørt ind, hvilket det gør det meget lettere at følge med i indtægter og udgifter og handle på væsentlige ændringer, når de forekommer. Desuden er der sket en styrkelse i International Afdeling med ansættelse af ny chef, samt en ny kommunikationsmedarbejder i Kommunikations- og Fundraisings- afdelingen. Foreningen er gearet til at få en større projektportefølje i det kommende år. 16

17 ...VERDENS SKOVE I TAL RESULTATOPGØRELSE (i tusinder) Indtægter Udgifter Årets resultat 227 Årets resultat er overført til egenkapitalen 227 BALANCE AKTIVER Anlægsaktiver 88 Omsætningsaktiver Aktiver i alt PASSIVER Egenkapital Hensættelser Gæld i alt Passiver i alt HVOR KOMMER PENGENE FRA? Danida ramme 75% HVAD BRUGER VI DEM TIL? Panama 19% Enkelte projekter fra Danida og CISU CSR samarbejder: Natur-Energi og Munio Webshop, Nature Tours, Virksomheder 15% % % Nicaragua 13% Honduras 27% Bolivia 20% Medlemmer 4% Globalt 10% Tipsmidler og andre offentlige bidrag 1% Oplysning og administration 9% I alt Nature Tours 2% I alt

18 VERDENS SKOVE SIGER TAK Uden trofaste samarbejdspartnere store som små kunne vi hos Verdens Skove ikke udføre vores arbejde. Derfor sender vi en stor tak til: Cámara de Turismo de La Ceiba (CTLC), Agenda Forestal Hondureña (AFH), Asociación Nacional de Productores Forestales (ANPFOR), Consejo Hondureño de la Certificación Forestal Voluntaria (CH-CFV), Cooperativa Regional Agroforestal, Colón Atlántida Honduras Limitada (COATLAHL), Fundación Madera Verde (FMV), La Asociación de Representantes de Comunidades Turísticas de Honduras (LARECOTURH), La Fundación para el Desarrollo Empresarial Rural, (FUNDER), La Fundación Parque Nacional Pico Bonito (FUPNAPIB), La Fundación Cuero y Salado (FUCSA), Instituto para el Desarrollo y la Democracia (IPADE), Fundación para la Conservación y el Desarrollo del Sureste de Nicaragua, (Fundación del Río), El Consejo Nicaragüense de Certificación Forestal (CONICEFV), Gobierno indígena del territorial Mayangna As, Gobierno indígena del territorial Mayangna Tuahka, Gobierno indígena del territorial Mayangna Sauni Arungka (MATUMBAK), Gobierno de la Nación Sumu- Mayangna (GNSM), Cinco gobiernos territoriales del pueblo indígena Chorotega, Gobierno Territorial Rama y Kriol (GTR-K), Apoyo Para el Campesino-Indígena del Oriente (APCOB), FSC-Bolivia (Certificación Forestal Voluntaria Boliviana), Centro de Estudios Juridicos e Investigación Social (CEJIS) I Danmark vil vi gerne sige tak til: Danida, Natur-Energi A/S, COOP Danmark, Merkur Andelskasse, Munio, Fairwind A/S, KMD A/S, Ganefryd, Eco-Ego, Københavns Universitet, Ivaldi, Hydac,Bjarnes Frø og Planter, Informations Vandredag, DuPont Nutrition Biosciences En særlig tak skal gå til Verdens Skoves rådgivende udvalg: Søren Hvalkof, Peter Feilberg, Søren Ring, Thomas Rathje, Ida Theilade, Aske Skovmand Bosselmand, Mikkel Funder, Jens Friis Lund og Olaf Wersterman VERDENS SKOVES REPRÆSENTATION Som en del af den politiske indsats fremlægger Verdens Skove sine synspunkter ved repræsentation i følgende råd, udvalg, komitéer og netværk: Globalt Fokus, 92-Gruppen, CISU - Civilsamfund i Udvikling, Danidas Udviklingspolitisk Råd (UPR) for CISU, Det Grønne Kontaktudvalg, Skovrådet, FSC- Danmark, FSC International, The Accra Caucus on Forests and Climate Change, Global Sustainable Tourism Council, OECD-Watch, Climate Action Network, IUCN, REDD+ safeguards working group, Ecosystems Climate Alliance, Large Herbivore Foundation, Miljøministerens skovpolitiske udvalg, Naturstyrelsens følgegruppe for offentligt indkøb af træ, EU-specialudvalget vedr. Miljø, Agro- Økologisk Netværk, Forsvarets rådgivende gruppe om naturgræsning, Følgegruppen vedrørende Klelund Dyrehave, Aalborg Kommunes Rådgivende Udvalg vedr. Lille Vildmose, Den faglige følgegruppe for projekt Bison Bornholm, Brugerrådet i Fyns Skovdistrikt 18

19 HOVEDKONTOR Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus C Tlf Fax info@verdensskove.org VERDENS SKOVE KØBENHAVN Økologihuset, Blegdamsvej 4B, 2200 København N REDAKTION Nikolai Lang LAYOUT Jens Raadal FOTOS Forside: Shutterstock. Side 3: CIAT. Side 5: Thomas Trojel. Side 6: Julie Helquist. Side 7: Manené. Side 8: André Mildam. Side 9: Julie Helquist. Side 10: Anders Thormann. Side 11: Julie Helquist. Side 12: Jens Holm Kanstrup. Side 13: Katrine Stokholm Nørgaard. Side 14: Rainforest Action Network. Side 15: Rainforest Action Network. Side 16: istock. Side 18: Jens Raadal. SPØRGSMÅL TIL VERDENS SKOVE? Ring til os mellem mandag til fredag mellem 10 og 14 på eller skriv til os på info@verdensskove.org 19