Styring af vilde problemer

Transkript

1 Styring af vilde problemer ErhvervsPhD-stipendiat Anne Kirstine Svanholt ØDF, Randers Kommune, COK, KMD og Aalborg Universitet

2 Program Hvordan definerer vi de specialiserede socialområder? Hvilke krav stiller det til styringen og styringsmodellen! Hvordan får vi driftslederne og de fagprofessionelle med!

3 Hvordan definerer vi de specialiserede socialområder?

4 Imødekomme modstridende mål Lovgivningskrav Faglighed Budgetramme

5 Håndtere omskiftelige betingelser I stand til at identificere og respondere på ændringer i betingelserne

6 Vilde problemer på det sociale område Vilde problemer Ingen klar formulering Udvikler og mutere kontinuerligt Løsninger er enten bedre eller dårligere og baseret på vurdering Ingen principper for løsninger som passer til samtlige borgere i en målgruppe eller med en bestemt type problemstilling Årsagerne er ikke tydelige og kausaliteten er svær at fastslå, da problemer ofte kan være symptomer på andre problemer Tamme problemer Klart defineret og stabile Når løsningen er fundet er der ikke tvivl Løsninger er enten rigtige eller forkerte Hænger sammen med lignende problemer, som kan løses på samme måde Årsagerne er evidente med løsninger som kan afprøves og droppes igen Rittel, H. W. J. & M. M. Webber Dilemmas in a General Theory of Planning. Policy Sciences, Vol. 4, No., pp

7 Hvilke krav stiller det til styringen og styringsmodellen!

8 Vilde problemer og styring En stor del af de styringsmodeller vi anvender, som f.eks. budgetstyring er kybernetiske modeller Ofte er disse modeller bygget op omkring en forventning om, at der eksisterer lineære og kortsigtede årsags og effekt relationer mellem indsats og outcome Samtidig med, at der ofte er en forventning om, at de samme regler og tilgange kan benyttes i stort set alle sammenhænge

9 Styring af vilde problemer Budgetstyringen skal kobles sammen med enabling styringsmodeller med fokus på: Fleksibilitet Refleksibilitet Læring Inddragelse af relevante parter

10 Hvilke krav stiller vilde problemer til styringen!

11 Strategi, værdier og alignment Politiske beslutninger Generelt for kommunen Økonomi Det faglige område Kommunestrategi Handicappolitik Resultatkrav i budgettet Planer og målsætninger Kontrakter og resultatløn Kvalitetsstandarder, principper for visitation Daglig drift

12 Kommunestrategi Rehabilitering som eksempel 2020-plan på handicapområdet Kvalitetsstandard For at opnå social balance skal vi lægge mere vægt på forebyggelse og rehabilitering. Vi skal tro på, at borgerne kan mere, end vi tror de kan Henvisning til undersøgelser og erfaringer fra praksis, der dokumenterer, at borgere generelt efterspørger hurtig, relevant, koordineret og respektfuld behandling, samt at deres forståelse af egen situation skal indgå ligeværdigt Kommunens definition på rehabilitering, herunder værdier og principper for, hvordan indsatsen for borgere med handicap bør foregå. Systematisk udveksling af erfaringer og dokumentation med baggrund i evidensbaseret viden. Målet er at gøre borgerne mere selvhjulpne. Det frigiver ressourcer til borgere med øget støttebehov. 6 temaer for borgere med handicap Borgeren skal ikke mødes med en passiv, kompenserende tilgang, men aktiveres, involveres og gives ansvar med henblik på at udvikle kompetencer til at mestre sin hverdag De udførende medarbejdere skal fokusere på de ressourcer, som borgerne har, og udnytte og udvikle disse bedst muligt i hverdagen. Målet er, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt, så hjælpen i videst muligt omfang kan reduceres eller afsluttes. Voksenudredningsmetoden som redskab i sagsbehandlingen Målstyring i tildelingen af støtte fra ydelser til mål

13 Faglige styringsmodel (Kvalitetsstandard, VUM og Målstyring) Ramme for opgaveløsningen: Tydeliggør rammer og begrænser mulighederne for gå nye veje ved at etablere spilleregler i forhold til hvad der er acceptabelt, og ved at identificere handlinger og faldgruber, som medarbejdere skal undgå Medarbejderne kan sættes fri i opgaveløsningen fordi rammen sikrer retning og spilleregler Kommunestrategi, målsætninger og planer Værdier og retning: Benyttes til at fremme at organisationen opsøger nye løsninger og muligheder ved at kommunikere værdier, formål og retning samt at skabe commitment til organisationens målsætninger 13

14 Disponeringsværktøj Budgetstyring og det langsigtede perspektiv Analyser Pris/mængde på cpr. nr. Budgetstyring Budget/ mål Opfølgning Målopfyldelse Prognoser Langsigtet og interaktiv styring Dialog om fremtidige behov Behov for udvikling af indsatsen Planlægnings- og ventelister Kapacitetsplanlægning Strategi og planer Handlerum, prioriterings muligheder

15 Faglig styring, Værdier og retning samt langsigtet fokus i styringen Høj Lav Høj 1.1) Budgetoverholdelse på den korte og lange bane 1.2) Fælles faglig tilgang i socialt arbejde med fokus på kvalitet og udvikling i den service som leveres med kobling til budgetstyringen 1.3) Kontinuerlig udvikling af tilbud og kapacitet med udgangspunkt i identificerede ændringer og langsigtede udfordringer 3.1) Budgetoverholdese på den korte bane med risiko for løbende quick-fix løsninger og besparelser 3.2) Risiko for inkonsistens i socialt arbejde og tilbud leveret grundet fokus på individuelle faglige vurderinger Budget styring Lav 2.1) Risiko for at det udelukkende bliver fagligheden, som dominerer i styringen af socialt arbejde 2.2) Risiko for besparelser og quick-fix løsninger grundet manglende fokus på budgetstyring 2.3) Risiko for ineffektivitet i udviklingen af tilbud, kapacitet og projekter grundet mangleden finansiering 4.1) Risiko for besparelser og quick-fix løsninger på den korte og lange bane 4.2) Risiko for inkonsistens i socialt arbejde og tilbud leveret grundet fokus på individuelle faglige vurderinger 3.3) Risiko for merforbrug på den lange bane pga. inkonsistens mellem eksekveringen af socialt arbejde og de langsigtede udfordringer 4.3) Risiko for utilstrækkelige tilbud og kapacitet på den lange bane grundet manglende evne til at identificere og respondere på fremtidige udfordringer

16 Driftsledelsens fokus på styring af økonomien Myndighedsområdet - Faglig vurdering mhb. På revisitation - Finansiering af fremtidige behov og dermed - Sammenhæng mellem budget og fremtidigt forventet forbrug 3. Aktiv faglig opfølgning 1. Kortsigtet og kontinuerlig budgetopfølgning - Identifikation af varians - Respons på forkant i budgetår - Indikation på fremtidige tendenser og data til prognoser 2. Langsigtet og dialogorienteret identifikation - Identifikation af fremtidige ændringer - Estimering af fremtidige økonomiske konsekvenser - Respons på forkant

17 Hvordan får vi driftslederne og de fag-professionelle med!

18 Hvordan skaber driftslederne mening Den nationale agenda!!!!!! ikke så stor betydning som man måske ville have troet Ændringer i styringsmodellen med fokus på budgetoverholdelse og rammestyring i kombination med ændret procedure og rammer for budgetopfølgning tydelige signaler om en ny dagsorden lokalt Indflydelse på udvikling og design af styringsmodellen sikrer det rette fokus og relevant lokal information i den daglige styring Tydelig retning for indsatsen og værdier i socialt arbejde, herunder hvordan det hænger sammen med budgetstyringen afgørende signal, der får de fagligt engagerede leder med.

19 Hvorfor er driftslederne vigtige De spiller en afgørende rolle i hvordan ændringer i en styringsmodel og krav til styringen bliver implementeret lokalt i organisationerne og driften Hvis det lykkes dem at skabe mening for dem selv, er der større sandsynlighed for at det lykkes dem få det til at give mening for de fagprofessionelle i organisationen

20 Hvordan får lederne det til at give mening i deres organisationer Sensebreaking opgør med den herskende forståelse af, at økonomi og socialt arbejde ikke hænger sammen og at økonomi ikke må drøftes som led i socialt arbejde Brug af metafor, som tydeliggøre hvorfor et opgør er nødvendigt og synliggøre hvordan økonomiske hensyn kan skabe bedre socialt arbejde Fokus på at kvaliteten i socialt arbejde skal være høj og at de faglige mål er af afgørende betydning.

21 Vi skal have råd til den næste borger som kommer ind af døren SEL 85 hvad betyder det hvis samtlige borgere som modtager støtte i eget hjem efter 85 fik et kvarter mindre hver uge? Betydningen af ikke at levere for meget service hvorfor levere 8 timer til en borger der kan klare sig med 1 time samtidig med at en anden borger har behov for 7 timer, som vi ikke kan levere fordi vi ikke har råd

22 Spørgsmål Tak for i dag