Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central. Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød,

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central. Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød,"

Elisabeth Johansen
8 år siden
Visninger:

1 Prædiken søndag Seksagesima 2014, 2. tekstrække, Mark, Der er nok at bekymre sig om her i tilværelsen. Der er krig og ufred, i Central Afrika, Syrien, Ukraine og hvem ved hvor ellers. Der er hungersnød, klimaforandringer, stigende fattigdom, økonomiske kriser og megen anden elendighed. Dertil kommer at Danmark netop har mistet den eneste landstræner, som nogensinde har fået fodboldlandsholdet til at vinde noget som helst. Jo der er nok at bekymre sig om. Det er muligt, at det er alle disse elendigheder, der er med til at gøre at danskerne efter sigende er et af de mest deprimerede folkeslag i verden. Men heldigvis er hjælpen nær, uanset hvilke bekymringer, der tynger os. Der er et utal af indsamlinger til fordel for konfliktramte dele af verden. Der er indsamlinger til fordel for hungersnødsramte dele af verden. Hvis det er angsten for klimaforandringer, der tynger os, kan vi alle sammen sælge bilen, huset og hårtørreren, og alt andet, der kunne tænkes at bruge fossile brændstoffer og flytte langt ud på landet i en halmhytte og leve af biodynamiske grøntsager. Hvis vi gør det vil den stigende fattigdom i verden heller ikke falde så meget i øjnene. Hvad der skal gøres ved økonomiske kriser er der vist nok 1

Dertil kommer at Danmark netop har mistet den eneste landstræner, som nogensinde har fået fodboldlandsholdet til at vinde noget som helst. Jo der er nok at bekymre sig om.

2 ikke helt enighed om, men så vidt jeg kan forstå, er der. De tvivlsomme resultater i fodbold er der nok ikke noget at gøre ved. Spørgsmålet er dog om, det ret beset gør den store forskel ved verdens temmelige traurige tilstand, om vi så står nok så meget på hovedet. Det sørgelige i denne tingenes tilstand bliver måske kun værre af, at som nogle mennesker ynder at påpege, så har verden måske i virkeligheden nok til alles behov om end ikke nok til alles begær. Beklageligvis giver de mennesker, der påpeger dette, ikke rigtigt noget brugbart svar på, hvad vi kan gøre ved det. Der er i det hele taget nok at bekymre sig om menneskeligt set. I dagens læsning hører vi to små lignelser, der begge to handler om Guds Rige. Vi hører om bonden, der sår sine afgrøder og derefter afventer tiden til høsten, og vi hører om sennepsfrøet, der begynder med at være det mindste af alle frø, men siden vokser sig større og bliver enten til en forvokset busk eller et lille træ på en to-tre meters højde alt. Om det er det ene eller det andet må vist komme an på enhvers temperament. Hvis man skal stole på aviser, tv eller andre medier, som man får sine nyheder fra, så er det vigtigt, at man i alle livets forhold tager ansvar og gør noget ved sin egen og andres situation. 2

Det sørgelige i denne tingenes tilstand bliver måske kun værre af, at som nogle mennesker ynder at påpege, så har verden måske i virkeligheden nok til alles behov om end ikke nok til alles begær.

3 Det kan vi høre politikere og tv værter udtale sig om til ulidelighed. I et tvprogram, som jeg så for noget tid siden, sagde værten, der var sprængfyldt med energi, at der var ingenting der skete af sig selv. Det er alt sammen sikkert rigtigt menneskeligt set. Der er ingenting, der sker af sig selv, hvis vi lader stå til. Det skal jeg da heller ikke opfordre nogen til, for menneskeligt set sker der sjældent noget hvis vi ikke selv handler. Kaffen laver ikke sig selv, som husfaderen siger i en reklame fra 50 erne. Men jeg tror at dagens læsning rummer en evangelisk pointe som står i modsætning til herskende forestillinger om at vores indsats bestandigt har en masse at betyde. Afgrøderne plantes og dernæst gør bonden intet. Han kan ikke foretage sig noget, lige så lidt som i forhold til sennepsfrøet. Han kan afvente at afgrøden spirer frem og han kan afvente at sennepsfrøet vokser sig stort, men han kan ikke selv gøre fra eller til. Således også i forhold til Guds Rige. Menneskeligt set kan vi gøre fra eller til. I forhold til Gud og Hans Rige er vi altid passive. Vi er uformående ligesom det lille barn, der kun kan tage imod. Lige netop i forhold til Guds Rige kan vi intet urette, vore gerning kan ikke bringe os den mindste smule nærmere Guds Rige, selvom det må indrømmes det 3

Der er ingenting, der sker af sig selv, hvis vi lader stå til. Det skal jeg da heller ikke opfordre nogen til, for menneskeligt set sker der sjældent noget hvis vi ikke selv handler.

4 aldrig har skortet på forsøg på at skabe himmeriget her i verden. I bedste fald er det ikke rigtigt blevet til noget, og i værste fald er det blevet til noget værre rod. Vi må derimod sætte vores lid til at Gud, der i vores dåb, har plantet evangeliet i os, også vil lade det vokse. Det er et budskab, der er håbløst umoderne. Det er ikke normalt acceptabelt, at der er noget som ikke er op til mig og mine evner. At der er noget som jeg ikke kan gøre noget ved. Det er uacceptabelt menneskeligt set, men kristeligt set er det et grundvilkår. Men jeg tror at der heri også ligger en stor trøst. Guds Rige vokser uagtet, at vi selv er syndere og fuldstændigt afhængige af Guds nåde. Vi kan glæde os ved at Guds Rige netop ikke står eller falder på vores egne evner, om de så er nok så store eller nok så mådelige. Guds Rige kommer af sig selv, det kommer automatisk, eller sagt på en anden måde: Det kommer, når Gud Han vil. Som vi også hører det i dagens gammeltestamentlige læsning, hvor vi hører ordene: jeg er Herren, der er ingen anden! Jeg danner lys og skaber mørke. Guds Riges evangelium er sået gavmildt iblandt os. Det forkyndes i dåben og nadveren. Det er Guds Riges evangelium om nåden, der er åbenbaret i Kristus til synderes frelse. Det er det glædelige budskab; at Gud ønsker at vi alle skal have lod og del i Hans rige. 4

Det er ikke normalt acceptabelt, at der er noget som ikke er op til mig og mine evner. At der er noget som jeg ikke kan gøre noget ved.

5 Det er blevet forkyndt de sidste to tusinde år. Guds menighed selv forkynder Guds Rige. Også når der efter alt at dømme ikke kommer noget ud af det. Er det blevet forkyndt. Jf. f.eks. lignelsen om sædemanden, der såede også på stengrund. Er Guds Rige så kun noget der ligger og venter ude i fremtiden. Nej. Det er allerede tilstede i Sin vorden vi lever i vækstens tid. Vi lever endnu i vækstens tid ikke i fuldendelsens tid. Derfor tror jeg, at dagens læsning fortæller os at al vores bekymring og al vores hjertesorg kan rummes i fortrøstningen til, at alle vore gerninger kan ikke bringe os nærmere til Guds nåde, men Gud selv vil lade Sin nåde og Sit Rige vokse frem til fuldendelsen. Vi skal derfor trøste os ved, at nok kan vi ikke gøre fra eller til, men vi lever i vækstens tid, og skønt Guds Rige kan forekomme skjult eller undseeligt, så ligner det sennepsfrøet, for sennepsfrøet bliver trods sin lidenhed til noget stort; så stort at himlens fugle kan bo i det, og ligesom de kan finde bo i Sennepstræets grene, så er der også gjort plads til os, til Guds menighed i Guds Rige, der skal fuldendes i tidens fylde. Amen 5

Vi lever endnu i vækstens tid ikke i fuldendelsens tid.

Relaterede dokumenter

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.