660 Den nye Skabning. Dens Fienda oe Frislelse?

Transkript

1 Den nye Slabning finde rigelige Anledninger lil al fore en lornultig Brug ai, hvad der er blevet dem betloet, saa at de viser Maadehold med Hensyn til deres personlige Fornodenheder for desto bedre at kunne benytte de Lejligheder, som viser sig overalt omkring dem, til at uddele de aandelige Gaver, som Herren gavmildt har skenhet os. De vil maaske ad den Vej blive i Stand til at ilsre andre Kristi Retfaerdskledning og give dem det Brod, der kommer ned lra Himmelen og kan saaledes ved Hjelp ai dette Middel blive desto bedre i Stard til at iorkynde haos Dyder, som har kaldet os fra Mzrket til sit underlulde Lys, Det er uden Tvivl i den Hensigt at give sine Born Lejlighed til at tjene paa denne Maade og vise deres Heagivenhed og Trolasthed som Husholdere, at Herren har ladet sin Sag v?ere i en saadan Tilstand, at den bestandig krever al de indviede, at de forn@gter sig seiv, tager deres Kors op og lolger ham, hvem Gud har udsendt til al vere et Monster Ion os, Vi vil hermed ikke sige, at vi skal {ore os selv til Tiggere, der er alhengige af andres Barrnhjertighed, ved at give alt bort i Herrens Tjeneste uden saa meget som at beholde en Sad. hvoral vi senere kan hsste. Heller ikke er det vor Tanke, at Opo{relsen skal gaa saa vidt, at Herrens Folk kommer til at taee sig s@r1ig lurvede eller gerrige ud, Elter vor Forslaaelse vil det v ele ret at klede sig sommeligt, saa at Klededragtec passer til ens Omgivelser og Forhold uden at veere stsdende for QieI. De nye Skabninger bor ganske sikkert vere Eksempler lor Verden i denne Henseende. De maa voate sip for ikke at klade sig eller lorsoge at klzede si b dr;, end de har Raad til, eller Sive det Udscendr al, at de besidder Rigdomme, som de i Virkeligheden ikke ejer. Ja. i Stedet lor at leve os klede si saa godt. som man har Raad til, bsr Herrens Folk leve os klade sig tarveligere for il<ke blot at have lidt lagt til Side lil de nodtsrfti{e Tinp i Livet. men o saa lor at kunne udove Goo- 4orenhed og Barmhiertighed mod dem. der er i Trang' Femtende Kapitel DEN NYE SKABNINGS FJENDER OG FRISTELSER,Det gamle Menneske,o - Verden som en Fjeade af den nye Skabning. - Den store Modslander, - Han var en Lo{ner of en Manddraber Ira Bedyndelsen. - Satans onde For" bundsfaller - Damonernel Herskarer. - Hvorledes Satans iorste Lo{n lever videre, - "Christian Sciencen og Teoscli. - Ikke blol Kamp med Kod o{ Blod. - Det ondes Tjenesie. - Modstandereni Besnar"ts"i. -,Troens Bon skrl irelse det syge," - >Hvis Satan uddriver Satan," - Om at elske Reiferdighed og hade Uretferdighed. - Markus 16: Navnkirken som den aye Skabnings }lodslander.- Guds lulde Rustninli, f: ORST iblandt den nye Skabnings Flencler staar del. I gamle Menneske, den gamle Vilje. Lad os undgaa den Fejltagelse, som saa mange gor sig skyldige i med Hensyn til dette Sporgsmaal, Vi maa ikke tenke, at den nye Skabning har to Sind, to Viljer, "En tvesindet Mand er ustadig paa alle sine Veieu, utilfredsstillende lor sig selv og uantagelig Ior Herren, Den nye Skabning er ikke tvesindet, han har blot det ere Sind, den ene Aand, den ene Heasigt, den ene Vilje, og det er den nye Vilje, Kristi Aand, den hellige Aand. Han har ikke delvis antaget Kristi Sind og delvis beholdt sin egen Vitje, men han har loretaget en luld Indvielse ai sin Eanle Vilje til Herren. Den gamle Vilie er blevet regnet foidod, den har ikke mere noget at sige over hans Anliggender, Saaledes var det, at han blev antaget som et Lem paa Kristi Legeme. Han skulde ikke mere selv have nogen Vilje, men lade sig beherske al Hovedets Vilje. Derved blev han en ny Skabnins i Kristus Jesus, de gamle Ting svaodt bort, og alt blev nyt, De, der ikke bar foretaael en saadan Over ivelse ai sig selv, er ilkc blevet Medlemrner.aI Menighcden, Kristi Legeme, skont de maaske nok horer med til Troens edne, 116 hrem clle de udvalgte kommer, 659

2 660 Den nye Skabning Men endskont den gamle Ville saaleiles blev og for bestandig opliivet, tegnet lor dsd ai Herren os alle dem, der anlegger hans Syn paa Tingene, og skont Kodet ogsaa blev regn t for dodt meil Hensyn til Synden, men levende lor Gud, levende$jort ved Lofterne og underlast den nye Vilies Herredsmme (Ronerne 6;11; 8111), er dog denoe Kodets og Viliens Dod og Kodets Opstaodelse som Tjener lor den nye Vilje, som Tjeaer lor Herren og Sandheden i Overenssternmelse med den gyldne Retlesnor, k1fi tibegnede Forhold. Dsds- og Livstilstanden maa stadig opretholdes ved, at den nye Vilie gsr Modstand mod alen gamle Vilies Liv og Virksomhed og hindrer der i at laa Ma{t over Ksdet, Hvis den nye Vilje bliver ligegyldig og undlader at bruge det dodelige Kod som Tiene! lor de hoiere, aandelige Tinf, vil Kodet hurtig genvinde sin tidligere Stilling og soge at hemme sine egne Interesser og Onsker, der er det nye Sind og dets Interesser fieadtlige. Derlor maa den aye Skabnin{ bestandig vere paa Vagt ove! lor mulige Opror o1i maa, som APostelen udtrykker ilet, holde den gamle Yilje i Treldom, i Dodstilstand, sammen med dens Onsker og Begeringer; dea maa bestandig dode Kodets Attraa og Lau$sler' Apostelen sieer i denne Henseende oe sig selv: "Jeg bekemper mit Legeme og holder det i Treldom [i Dodstilstand, saa vidt det angaar Kodets selviske Viliel, for at ikke jes, som har preediket lor andre. selv skal blive forkastet" - skal undlade at befeste mio Kaldelse og Udv@lgelse. - l Korirlhier 9t27. Det inspirerede Ord siger, ai 'Hiertet [det naturlige Hiertel er bedragersk, mere end alt andet, og ondt er d"t.*?jerernias 1?:9,) Der er ikke her Tale om den L Cem;del, vi katder Hiertet, men om det. som udtrykkes ved Hjertet i Skriften, nemlig de naturlige Fotelser. Den nye Skabning laar et nyi Hierte, en ny Vilje, en ny Maalestok lor Folelserne, elter hvilken Gud og hans Retlerdighed, hans Sandhed og hans Platr Dens Fienda oe Frislelse? indtager Forstepladsen, mens alt andet bedommes og verdsettes elte; dets Overensstemmelse med Herreo op hans Retf@rdiphed. De, der eier det nye Hjerte, mia nodvendidvis elske alle Medlemmer af den nye Skabning mesi og inderligst. Derfor siger Apostelen, at vi lettest kan bedsmme, om vi som nye Skaboin$er er blevet {orenet med Herren, ud fra, hvorvidt vi elsker Brsdrene. Dop maa denne Kerlighed' som vi har set, ikke hindre oi i paa rette i{aade at oplylde vore Forpligtelser over lor andre. Den nye Skabning, det nye Hjerte, med dets nye Fslelser, bliver bestandig angrebet al Fjeoderne, de gamle Folelser, det egenkerlige Sindelag. Da deu oye Skabning nu er underlagt Guds Bud om at vere hensynsfuld og edelmodig over lor a-ndre, benytter deo gamle Natur olte dette lor at be&age dei rrye Hiette' idet den ligesom siger: >Du ha! regnet mig for dsd; du har sat mi{ ud af Spillet, og ieg et d,od i SammenligohE med, hvad jeg tidligere var, Men ilu maa do{ tape noaet Hensyn til mig og ikke behandle mig alt foi Eroft. Du kan da ikke tregte, at leg har Siort betvjeliae Fremskridt L@g nu i&ke alt {or unfe Byrder Daa mid; det vilde ikke v@re retl@rdigt. Du maa virkelig vare elenkerlig i en vis Crad. Du maa tage Hensyn til dip ielv og til din Familie - ikke blot sorge for, hvad der er strergt Dodvendigt, mer ssge at skalle dig selv og dine Rigdom og sociale Fordele, Du maa ofre dip for din Familie.. Ja. hvor bedragersk er do$ ikke det gamle llierte! Od vor bestikkende er ikke dets falske Slutninger! M-anoe er de, der til deres Sor$ har erlarel dette' Hvor man; er ikke blevet lorlort og overlistet at det gamle Sindl Hvor mange e! ikke kommet ud i Traeldom ved det damle Hiertes Bedrageri I Den Bevis rund, som Ksdet serlid benytter sig ai, er Formaningen til de nye SkabnilAe!: "Saa vidt det staar til eder, da hold Fied ned alle Menneskerl" Dette almindelige Raad 6l

3 662 Den nye Skabning so{er det gamle Hjerte at heve langt op over, hvad der var Formaalet med det, og at det foran Guds Bud, der siger, 1) at vi skal elske, tiene, ere og adlyde Herren af hele vort Hjerte, med hele vort Siad, vor lrele Sfel og StylLe, og 2j at vi skal elske vor Neste som os selv. Dette tillader os ikke at leve i Fred for enhver Pris. Hvis det gamle Hjerte, det gamle Sind, den Samle Vilie, kan laa den nye Vilje til at tilsidesette Sandheden eller Pligter for Fredens Skyld, vil der slet ikke vere nogen Ende paa det gamle Sinds Fordringer. Resuliatet vil blive, at den nye Skabning snart i Fredens Interesse krenker selve det inderste ai dens Pagt rned Herren o{ {uldslendif underkaster sig dcn gamle Vilje, sksnt den slet ikke snskede at gwe d.et, ja, tilmed Leempede imod den, Men den blev besneret ai den gamle Viljes Bedrageri og af dens behendige Forvanskoing ai Guds OrC. Naar den nye Vilje saaledes bliver angrebet, bor den bestemt heevde, at Freden ikke er det vigtigsle ilolge Herrens Lofte, sksnt den vel er noget meget onskverdigt i Hiernmet og alle andre Sleder, Herren har forud forkyndt de nye Skabninger, at saa sandt de vil leve gudirygtigt, maa de komme til at lide ForlolEelser. OE Forlolgelser betegner noget helt andet end Fred med alle, Herren har sagt, at hvis de lader Lyset skinae, vil Morket hade Lyset og staa det imod. Om muligt vil llsrket faa Ejermanden a{ Lyset til a1 stille dette under en Skeppe, til at skjrrle det, For at udvirke dette, til Msrket lore eo Krig, der kommer til at betegne noget ganske andet end Fred, Herren lorsikrer os, at alt dette udgor Prover Ior de nye Skabninger, De maa forstaa, at den Fred, der er deo vigtigste Ior dem, ikke er Fred i Kodet, men Fred i Hlertet, den Guds Fred, <ier overgaar al Erkendelse, De nye Shabninder maa lere at forstaa, at de kan have denne Guds Fred i deres Hjerte, selv naar de ydre Forhold er alt andet end fredelide, Den fulde Harmoni Dens Fiender oe Frislelser 663 med Herren er Belonninge! Ior at have veret trofast' lrvot sviere -an.to" Ptovette, op hvor stort Ofret end har veret' N*" Ksdet sfifier sioe Fordringer, og de' der staar fiermest. hvad iordrske Baand angaar' lremfsrer deres Bevisprunde, maa den nye Skabning forsl og fiemmest te"nl<e Daa sin vigtigste Forpligtelse, nemlig at elske od tiene Herren med hele Hiertet, Sindet Veesenet og Sty;kcn, og elindre sis, at alle dens Handlinger over Ii Familien, iodet eller Neesten maa urdelordnes under denne Fsrstelov om Lydighed mod Gud, Paa den anden Side skal de nye Skabnin$er o$saa unddaa al Fanatisme, De skal ikke sre noget, blot fordi det "er ubehageligt {or dem selv eller andre. De skal ikke mene, ui H"t."ttt Vilie altid udtrykkes ved det modsatte ai, hvad de selv har Tilboieli hed til' llet krever et alvorligt og taalmoaligt Studium al Guds Ord, ai den Aand og de Principper' der ligger bag ved Guds Befaiin{er. at blive i Stand til paa rette Maade a1 anvende Ordets Veiledning i det ilaglige Livs Anliggender. Det er imidlertid kun faa, der lristes i den Retnin9' vi her har omtalt. De lleste Isler sig mest tilskyndede til at tillredsstille Kodet og har derlor saerlig behov for Adtpaa{ivenhed i denne Henseende. saa de ikke u"ndrci eltei Ksdcl, tilfredsstiller det, Liener det underjedder sid det o dcr\ed grar den modsatte Vei a[ den, an"ld"i.?. sid til at folge. Selv om de ikke vandrer eiler Ksdet i Jen Forstand, at de tiener og elterlolger det, har de behov at v,ere serlig paa Vagt, Ior at ikke Ksdet skal alholde dem fra at vandre efter Aanden' Ira at Aore Fremskridt i aandelige Ting. Thi Kodet vil bestandid lorssge at standse deres aandelige Fremskridt od derv;d hindre dem i at bere Frugter, i at vokse o$ blive mere nyttige, ia, i at seire og vinde den store Seirspris, Medarvcret med Kristus til Riget som M dlemm", J dcn lille Hjord Vi maa altid holde last ved den Tanke, at vi som nye Skabninger har indviet alle vore jordiske' alle vo"e

4 664 Den nye Skabning kodelig_e Interesser til at opofres, og at intet mindre end upolrelsen ai disse kao Sringe os den lulde Udviklind og-liore os skiklet til de heiliges Arvedel i Lyset, t;j L,:t--^gji.h:_d _i den lorste Opsta;rdelse, i Haderen,,zEren og Udodehghedel sammen med Kristus. Den eneste Indskrenkning, vi skal anerkende med Heosyn til at o{re alt, er, hvor det dreier sig om deres Inf".".r"., hol" Lrv er sammenkedet Ded vort, Den gyldne Rettesnor byder os at sette visse Grenser fori'hvad vi olrer, i!1t r,j- m_aa tage rimelige Hensyn til dem af vore kere elter Ksdet, som ikke samee! med os har indviet sif til at ofre alt, Verdea son el Fieade ai dea aye Skabning, Alt, hvad der henhsrer til den nerverende onde Verden, er mere eller mindre ude ai Traad med Ret, Ierdighede.n og derfor mere eller mindre fjendsk mod ocn nye.skabning og dens Retlaerdighedsideal. I det slore oe hele kan man sille, at Verdens Lov bestaar i EEen-k@rlighed, til Trods tor at Verden seli, havder, os til en vis Crad med Re{ie, at den aqerkender Ret] lerdigheden som Lov, Vi horer ikke til dem, der mener, at alle den civiliserede Verdens Bestemmelser og Skikke er slette, Tvertimod har vi olte hojlig undret os over, hvor storslaaede Kristenhedens Love i Vlrkeligheden er, hvor fornultige,. _hvor retfardige og,"ate. Marige ai a# e,r 9]el:ynllg..blevet vedtagel med det for Oie, at de skulde t,ene til.beskyttelse for de svalie imod dc starke, y" gt i1l9 kude opnaa luld Rerferdighecl. M;; ;; Egenkerligheden er sammenvevet hve,rt Ord og hver_handling med i Verden, hver Tanke, -l"l * a"t if.[" underligt.. at mest ophajede ::lv-j,e Begreber om-rj Ierdlgheden tll lroer kan blive saa sterkt forvirrede.,. Vi undrer os virkelig over, at den srakkels laldne menneskeslegt har kunlet lremstille et saa storslaaet Lovsystem som det, der forelindes i Sto"b.itano-i"ns, De lorenede Slaters og andre Landes L"r.;il;;;: Dens Fiender og Frktelser 655 Vi [@rer in{eu Tvivl om, at den Lov. der blev $ivel ved Moses o! forherliget og lorklaret a[ Jesus og hatrs Apostle, har "haft megit at gare med, ia, i Virkeligheden har dannet Grundlaget lor disse menneskelige Love' Alligevel kemper Egenkerligheden hos Mennesket bestandig mod Menoeskets e{en Opfattelse al Retlaerdigheden og soger at tilsidesatte den helt eller delvist. Og dette, der uophorligt loregaar elter en udstrakl i[ialestok overalt i Verden, er en af d Hovedvanskeligheder, der msder den nye Skabning. Verder med samt dens Hovmod os Egenk@rlighed maa regnes lor eo af den nye Skabnings v@lste Fiender. Under Paavirkning ai de omtalte Principper driver hele Verden al Sted som ea stor Flod, hvor Slrommen paa nogle Punkter er st@rkere, paa andre svagere, meo hvor alt alligevel har samme Retnirg, Den nye Skabnin{ er ved sin Indvielse og sit sunile Sinds Aand nodsaget til at {aa en arden Vej, hvorlor han bestan<iid moder Modstand lra de alment raadende Oplattelser, Folelser og Overleveringer. Han bliver betragtet soo eiendommelig, fordi han altid staat i Ivlodsatning til dem, han kommer i Beroring med, oli som tolger deo. anden Retning, Hao vil ikke kunne undgaa Sammerstod. Dette betyder ikke ydre Fred, men ydre Strid, Dog kau han samtidig have Fred og Glede inden i sig, Iordi haa ved, at han eier Guds Bilald. Verdeas Formaal og Handlemaader er ikhe altid uedle og uretf.erdige; men de er altid modsatte deo uye Skabnings, fordi Verden handler efter Tilskyndelse lra deo menneskelige Visdom, medens den nye Skabning lader siq lede af Visdommen herovenlra. Den verdslige Visdom inerkender Religionen som et Middel til at holde de onde Mennesker i Ave, Dea har sin egen Oplattelse al Moral, Godgorenhed, Tro, Haab og Karlighed. Den kan slet ikke forstaa den lye Skabnings Standpunkt. leo er tilboielig til at betra te deas Anskuelser som

5 666 Den nye Shabning yderliggaaende og urimelige, Den kan ikke {atte Guds Plan eller indse, hvor dnge Betydnind det ruverende Liv har r Sarn':renliEning med det tiikommende, Heller ikke kan den veidslige Visdom forstaa, hvor almaegtige alle nrenneskelise Beitreb.lse. Ior at hzite Sleeften er i Sammenligning med de Foranstaltninger, som Gud har lrufiet, og hvis heldige Resultater snart vil komrne til Syre i Riget, naar den indeverende Tidsalders Gerning er blevet luldisrt, - naar hele Menigheden er blevel udvalgt, tilslebet oe herliggiort. Den nye Shabning maa derlor ikke undre si$. om i/erden hader den, - om selv de i moralsk og religios Heoseende bedste Mennesker i Verden hader den, Dette Verdens Had og detrne Modstand. der vel til Tider kan vere irriterende o[i provende for vor Troskab os Taalmodighed, maa vi b6ere med Sagtmodighed i Bevidsthedet om, at Verdetr endnu er lorblindet af denne Verdens Fyrste og derfor ikke ser de overvettes store oc dyr bare Forjettelser, de dybe aandelige Tin{, som blvirker, at vi ved Guds Naade kan regre alt for Skarn oo Tab mod dette at viode, hvad der er os lovet i Ordet' H"vis vi for Fredens Skyld giver efler for Verdens Aand og lader dens Folelser beherske os, beviser vi derved' ai vi kun i ringe Grad Yerds.citer Herren, Sandheden od dens Tienesie. Resultatet deraf vil blivc, at vi, selu om vi ikke.151a1 alt ved luldstendigt at $ive or Vertlsli{heden i VoiC, dog vil {aa Glip al Seirsprisen op kun {aa Del med den store Skare, der gennern deo si-ore Tlaengsel naar lrem til en miodre betydningslulc StilirlC i }IerliEheden hiasides Meoei aivorligt lyder Apostelens Formaning til osr "Elsk llire Verden' ikke heller de Ting, som er i Verdenl Dersoru nog a elsker Verden, er Faderets Kerlighed ilke i ham," i1 Johannes 2115,) Vi maa derfor vere p;,: vor Posl over {or enhver Tilkendegivelse al Harmonr eller Forbindelse med Verdens Aand hos os selv Dctle betvder ikke, at vi ikke maa vise Foislaaelse over lot Dens Fieadet oe Ftistelser 67 dem af vore Venner, som vi kalder verdslige, eller al vi skulde vaere ligegyldige for deres Interesser' Men det indbeiatter, at medens vi paa den ene Side omhyggeli$t skai opfylde vore Forpligtelser mod de verdslige, yde dem Skat, hvem vi er Skat skyldige, dem.ere, hvem vi et.lre skyldige, dem Hjalp, hvem vi skylder Hjalp' dem Vea.iigbed, hvern vi skylder Venlighed, og dem Medfslelse, hvem vi bsr have lrledfslelse med. skal vi dog paa den anden Side ogsaa, naar det drejer si$ om dem al vore Venter oe Naboer, der er uader Modstanderens Indflydelse, skelne mellem dem og den Aand, det Sindelag, der virker paa dem og forblinder dem, Vi skat ikke samstemrle Eed rogen af de bestaaende Institutiorer, der alle er grundlagt paa Egeok@rlighed o6i i storle eller mindre Grad er i Uoverensstemmelse rned Guds Lov, den Syldne Rettesnor. Det kan vere nodvendigt lor os i en betydelig Udstrlekning at ordne vore Anliggender efter den Egeolerlighedens Lov, der hersker i Verden,.l[en uden at vi skulde behove bestaldig at slandse {or at tenke over Spsrgsmaalet, bar vi bevare vort Hjerte i en saadan StillinE, at vi er ude al Harmoni med de egenkaerlige Principper og l@nges efter den g;idne Rettesnols absolutte Herredsmme i alle Livets Fcrhold samt saa vidt muligt praktisere denne Lov i vor Omgang med Verden- Det horer ikke os til at gore Forsog paa at omforme Verden og skabe Revolution i SamfundslorholCene, Dette kanrpemassige Yerk hat Herren selv paataget sig, og det vil blive luldt udfort paa den store DaA, der nu hurtilit nermer sig, Tndtil da gelder der dcn Regel lor Guds Bzrn, som lader sig lede al Ordet, at skont de er i Verden o nsdverdigvis maa have at gore med clens Antiggender oe Skikke, maa de dog ikke veere i Harmoni mod disse. De maa [orstaa, at hvis de holder si! i noje Samlund med Herren og i Ovetensstemmelse med hans Retterdighedsprincipper, maa de llodv ndigvis lole den,am." Moduilie som Gr:d mod al Uretleerdighed og

6 668 Den nye Skabning Lovlsshed - i Menighedea, i Staten, i Politikken, i okonomiske Forhold oc i selskabelige Skikke. Vi tror, at nogle, dei bar set dette mere eller mindre klad, er gaaet til Yderligheder med Hensyn til at fordsmme de bestaaeude Institutioner, idet de har glort dette paa en Maade, som Herreo og Apostlene hverken paabod eller selv benyttede, Vi maa komme i Hu, at Verden som Helhed lever efter saa ophoiet en Maalestok, som den kan opfatte. Dette blot at linde Fejl ved Tiag, som hverken vi selv eller andre har Magt til at rette, er vete enal unyttigt, fordi det avler Utilfredshed os Arsrelse uden at hidlsre de loronskede Resultater. Johannes Doberen viste os et godt Ekseopel i denae Henseende, da han paa Foresporgsel al nogle romerske Soldater om, hvad de rettest burd!l6re' svarede: >Ov ikke Vold moal loeen [krenk ikke de Love og Regler, som I er blevet slillet under ai eders Regering], og lad eder nsie med eders Sold!. Det er meget ulomuitigt blot at Eaa omkring og gore Folk utilfredse med deres nuverende Forhold o$ Om{ivelser, De nye Skabainger bsr allid have Tilboielighed til of virke hen imod Fred, Selv om vi ikke finder no en Anleclning til at rose det bestaaende, behsver vi dog heller ikke sarlig at fordsmme det, I saadanae Ting for vi vel i at elterlslge Overengelen Mikael, der ikke engang fremfsrte en Bespottelsesdom mod Dievelen, men kun sa6ide: "Herreo stralle dig!" - paa sin llaade og til sia Tid. (Judas 9.) I Bevidst' heden oru, at Herren lil sio Tid o paa sh Maade vil strafle de bestaaende Institutioner, kan vi med Aposteleo sipe til os selv: "Ver taalmodige; thi Herrens Tilkomm-else er ner", - Oprettelsen al hans Rige er lige lor Haarden, og det vil raade Bod paa alle Vanskeligheder. Det vil ikke alene vere lorgeves, mer ogsaa skadeligt at forso{e ut freratvinge disse Tin$ Ior Tiden, idet Mis{ornoleke til alle Sider vil blive Resultatet deral. Iblaqdt denae Verdels Bsro vil Herren kunoe fiade bcns Fierllct og Frislelser 69 luldt oo af Afitatorer, laar d t Tidspunkt kommer' da disse Sporgimaal skal behaodles' Indtil da vil aue Mecllemmei af"den nye Skabaing gore klogl-i at uodeaa saadaane Diskussioner, som krm kan vekke Strid og Kiv, og i hovedsagelig at tale til Guds Boru og dem' "o- hu". O".r, ai f,srj me<i, andaaende de dybere TiuS i Guds Ptan. Naturlidvis maa der olisaa ved passende Lejligheder nevoes Do-get om den Trengsel' under hvilken Riget "De vil blive oprettet. nye Skabdnger, de kongeliee Prester, -har en Gerning at udlsre, iom ikke har noget som helst at gore rlred Verden eller detrs Bevegelser nu i Tiden' Som,'i allerede har paapeget, skal <le stsde i Solvbasunerne, Iorkynde den guddonmelige Plans Sandheder lor saailanoe, som har Oren at hore med, som ikke er blevet Aiort blinde og dove ved Modstanderers Bedrag' Deres Opgave ligger serlig iblardt Guds Bsrn, idet de skal aisiutte delne Ti<lsalders Gerning ved at samle Hveden i Ladea. - Mattheus 13t37-43' I et andet Billede vises der, at Menighedens Arbeide bestaar i som Bruder at Esle sig rede til Brylluppet' f2 Korinthier 11: 2; Aabenbarin ea 19:? ) Med et saadant igld hvilende paa sig til at bruee hvert Oieblik ai deres Tid. hver Smule ai deres Indflydelse, deres Midler i Herrens Tieneste, kan de nye Skabniuger ikke have en saadan Kerli{hed til Verden, at de skulde lorso$e at opretholde dens Forhold og Institutioner, Heller ikke kan de haue nogen Tilbolelighed til at loregribe Herrens vise os barmhjertige Foranstaltnidger til at omdanne den nuverende onde Verden til deu kommeade, hvor Retlerdigheden skal bo. - Hebreene2t 5i 2Peter 3z 13, Del store Modstardet, Sllan, Aoostelen taler om,eders Modstander, Dieevelenu, "orrr "i[ h"o have os til at forstaa, at vi har me et mere at kemprs imod end Svaghederne i vort eset Kod os vore Medmenqeskers Ufuldkommeoheder. Han snsket'

7 670 Den nye Skabning at vi skal indse, at vi har en saare snedig Fjende i Satan, og at vi maa holde os meget ner til vor Hyrde, om vi vil {ries ud lra Fristelserne og bevares mod Cen ondes llagt. Lad os drage nogle ai de Skriltsteder frem, der omtaler denne Modstander, hvis Tilverelse nu helt og holdenl negtes al man e: oeders Modstander, Dlevelen, gaar omkrins som en brolende Love, szgende, hvem hao kan opsluge," - 1 Peter oda blev Jesus ai Aanden lort op i Orkenen lor at fristes ai Djavelen." - Mattheus 4:1, "Da slal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaa bort fra mig, I torbandede. til d n vige lld [Cehen,'a. 9del.edAelsenl, som er beredl Djar-elen og hans Engle.* - Matthreus 25r 4t,,Men de ved Veieo er de, som horer det; dereltet kommer Djrevelen os ta{er Ordet bort ira deres Hjerte,. - Lukas 8:12 "I er af den Fader Dievelen, og eders Faders Beg rineier vil I gore, Han var en l.landdraber lra Begyndelsen af. od han staar ikke i Sandheden: thi Sandhed er ikke i ham, Niar haa taler L6Cn, Ialer han al sit eget; thi han er en Loliner o Lo{nens Fader.. - Johannes 8144.,Dieevelen havde allerede indskudt i Judas's, Simons Son. iskariots Hierte. at han skulde lorraade ham," - Johannes 13:2, >Giv ihke heller Djaevelen Rum," - Eleserne 4:27',lfor eder Guds fulde Rustniog, Ior at I maa kunne holde Stand imod Djevelens sdedige Anlob. - Eleserne 6: 11,For at han ikke,,. skal lalde ind rrnder Djavelens Dom,n - 1 Timotheus 3:6,7, 'De kan blive adrue igen lra Djevelens Snare." - 2 Tkoolhets 2t26. ofor at han ved Dsden skulde lore den magtesles, som har Dsdens Velde, det er Dievelen,< - Hebreette 2:14,Staa Diavelen imod, saa skal han fly fra eder,n - J akob 417, nden, som gor Synden, er at Dievelen; thi Diavelen har svndet fra Begyndelsen. Dertil blev Guds Son aabenbarel. fir at han skr,lde nedbryde Dievelens Cerninfer,'. Derved bliver Guds Bsrn o Dievelens Born aabenbare, Hver den' som ikke dor Retlardighed, er ikke al Gud. og ligesaa den. som ihke Ilsker sio Broder.n - I Johannes 318, 10. Dens Fjendet og Ffistelser 671,Overendelen MiLael ttrde, da han tvistedes med Djevelen o{ ta-lte om llloses's Le eme, ikke iremlsre en Bespottelsisdom, den sagdel Herren stralle dig!. - Judas 9,,Djeveten vil kaste no{le ai eder i Fengsel, for at I skal iristes,c - Aabenbaringen 2: 10. "OE d n store DraAe blev oedstyrtet: den garnle SlaEge. som kaldes Diavelen oa Satao, som lorforer den hele Verden. blev nedstyrtet paa J6rden, og hans Enlile blev ned"tyrtet med ham," - Aabenbatinger- 12,9,72,,Og han greb Dragen, den Eamle Slange, som er Djevelen og Satan, og bandl ham for Lusinde Aar,.. ior a{ ha'r ikke nere skulde forfsre Folkeslagene, lsrend de tusinde Aar var til Eode,* - Aabenbarinee 20t2,3,,Og Djevelen, som lorlgde dem, blev kastet i Ild og Svovlssea..,, Dette er den andea Dod,< - Aabenbatingen 20t 10, 14, "Nu gaar der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,o - Johannes 12r31, "Jeg skal herefter ikke tale neget med ederl thi denne Verdens Fyrste kollmer, og han har slet iriet i mig," - Johannes 14133,.O{ naar han kommer, skal han overbevise Verden om Synd og om Relierdighed og om Dom.... iordi denne Verdens FyrsLc er domt.. - Johannes 16,8, 11,,Hvori I Iordum vandrede eiter denne Verdens Tidsaand, efter hans Vis, som he'sker over Lul{_ns Magt, over den./. and, der nu er virk:om i Genrtridighedeni Born,, - Elcserre 2t 2,,Men om opsaa vort Evan eli'tm er tildekkef, da er det tildekket iblandt dem, som fortabes, dem. ihvem denne Verdcns Gud har lorblindet de vantros Tanker. lor at Lvsei ikke skulde skinne lra Evangeliet om Kristi Herlighed, han, som er Guds Billede,* - 2 Kotinthier 413, 4.,,NIen da Farisaerne hsrte det, sagde de: Denne rlddriver ikke de onde Aander uden ved Beelzebul. de onde Aanders Fyr..te, lrlen Jesus sagde til de :..,Hvis Salan uddriver Sitan. saa r_han.kommet i Splid oed srg selv: hvorledes skal da hans RiEe bestaa?o - Maltheus l1t "Hvorledes er du ialdet-ned lra Himnrelen, du straalende Stjerne, du Mor$enrsdens Son?. - 8."1". 14; osatan selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel," - 2 Korinthier 11: 14,

8 6n Den aye Shabtting Dene Flendet oe Frlstelser 673 'Haa, hvis Komme sker itolge Satans Kralt, med al LogDetrs Magt o Tegn og Undere. og med Uretl aerdighedeas Bedrag [or dem, som torlabes.d - z l[essaloblker -alt. 2t9, lo,,for at vi ikke slal bedrages ai Satan; thi hans Anslae er os ikke ubelteadte,o - 2 Kotirrihiet 2t11' othi for os staar Kaapen ikke imod Blod og Kod' men imod Macterne, irrrod Myndrghederne, iood Verdeosberskerne i djtte Msrke. imod den ondes Aandemalter i dst himmelske.. - Elesene 6t 12; (Diaglott).,Den, som e! f6dl al Gud, bevarer sif selv, of del onde rarer ham ikke. Vi ved, at vi er ai Gud, og hele Verden ligger under lor den oode," - I Johannes 5; ft'l9l (Didelolt), ooa del skete eo Da, at Guds Sonner kom lor at fremstifue sic lor Herren. os da kom o saa SataD midl iblaodt dem,r - Job 1t6-12;2t1-7' "Og han lod mig se Josva, Ypperstepr6est-etr, slaaende for Herrens Eoliels Aasyn, og Satao staaende ved hans hsire Side lor at staa ham imod," - Sakarias 3:1, 2. rjef saa Sataa lalde ned fra Himmelea som et Lyn,* - Lukas 10! 18,,Derfor har ieg vist Ei for die '.'JeE seader dig lor at oolade deres dln, "^ A. maa omvende sig lra Morke til Lys og fra Sataas Maft til Gud.. - APostlenes Gelninger z 16, 14. omen Fredens Gud skal hastetig knuse Satan under eders Fsdder.n - Romerne 16:20 'At overdive den oaadeldende iil Sataa til Ksdets Undergao{.n: 1 Korinihiei 5:5i t TiBotheus t:20,,de skal in{en Anledninf give Modstaoderea til slet Omtale, Thi alleiede har oogle veldt sig bolt efter Satan,' - I Tidothets 5114, 15. Da Herren sagde til Djavelenr "Vig bort, Satan. (Youn{s Ordbo$r Modstander, fiendtlig Aand), og da han senere saade til Peterr "Vig bag mig, Satan [Modstanderl. du er mia er Forargelse; thi du sanser ikke hvad Guds er, men hvad Menneskers er(, laa der faktisk i dette' at Satan ikke blot er en Fjende af Gud, men ogsaa ea Fiende at dem, der er i Harmoni med Gud. fmattheus 4; loi 16t23.1 Peters Udsagn om, at Dievelen Eaar omkrind som en brslende Love' sogende' hvem han tuo of!tug", synes at lere os, at han ikj<e blot er en ni""a! "f- ltfaefteden. meo olisaa af hele Menneskeil;;;. H;; "i?", d"tt" teot ud' - Johannes 12:31; 14: 30: 16: 11. Herrens Paastand om, at Satan baade er den store Mod"i-d"t ovet lor Gud of over lor Menneskene' ". it t " "t Udslap af en livhg Fantasi, men en ligelrem gejnino om Kindsgernin[ei' Hutt et vor Modstander ; "" h"ii"-a* Forsiund, id V""de" og vort eget- Kod "t a"i. -"f O"" Aamle Natur modstaar den aye Skabuing if.f." fi"a?tler i Bitterhed, ikhe med nogen Tar re ;;-.i por; den timeiig eller evi$ Fortred'- mer kun tordi det laldne Kods BeSerinfer er i Modsttld med i"o "u" Sf.uUning" hoieste lnteresser og med det-haab' hvortii -i"ff"t detr er blevet avlet' Verdens Modstand skyldes -S"fl^f.ft"a, if.f." oogen Ondskabsfuldhed, meu udelukkende idei den ser Tingene i et ganske andet Lys oo-iu, tni".""""., der er vidt forskellige fra der nye ii"-tihg.. Salan alene er deo lorsetlise, intelligente l,i"j"t"i'i"t og Forlorer,.iler, saa langt han- faar ilfi"al* der"til, benytter si$. a[ overmenneskelife Xl*tt", Iot at besnere vort faldne Kod gennem dettes ioijrtu"a" Tilbojeligheder, oli som hvppigt benytter u""d"tig" M"on".t er som uvidende Redskaber i -sjtre f"-""i -"a Retlerdigheden os Sandheden samt mod dem, der er at Sandhedeo' Han var en LoE er og en Msnddrabet lta Begyndelsen' - Johaones 8: '14 - Den inspirerede Berelniog. havder vedholdende, al Sutu" Ejord" Opror imod Guds^Lov, da han paa-grund al sin'maptsyge lorforte vore Stamforeldre tjl Ulydig- U"+ *oa -Cod. og at dentre samme Modstander siden ii"no"rt.t" Fald- har. v@ret en u{orsonlig Fjeorie -af bud, af RetfardiAheden og ai Sandheden' Ikke blot t2 s l'd

9 674 Den nye Shobnng har han besneret Menneskeheden; men han har odsa" sogt at modsette sig Udforelsen ai den store Fo."oni'n'c*r] pran, som b_ud har lattet og overdraliet til Kristus-at t'l Udforelse. :l'ig: Det synes ikke at fremgaa af Jkrttten, al Satan havde medsammensvorne iblandt Englene paa det Tidspunkt, da han selv f"ldt i;;; torsogte-at oprette et Herredomme paa Jorden mej Ltlds sidste Skabniager, Menneskene, til Uldersaatter. Lige saa sikkert som Satan selv udgjorde en Del ai Guds store Skaberverk, lige saa sikljrt u"d ui, ut ijo :r,e.v s_kall tuld_kommen og retferdig i Guds Billede. Ihr att \iuds Verk 5 Mosebog_32:4,) er luldkommenr. (Eleserns Gud har blot 3:9; ""t ld"ul io. R"G.Jiol -'----" hed_og Fuldkommenhed, os det er ham selv. Men at blive skabt luldkommen og at blive ved at v,ere er to vidt _det forskellige fing-. Oet UelafJe y*1,tuo at gore sine fornultbelavede Skabninger til rrrasktner, der var uimodtalielige Ior Forandringer g_eveggrunde i og Opforsel. Tvertimod har han ihabt alle dem sine,ai..skabeiuger, som er udrusiet me<l /yroralr,evrdsrh d. eiter sii eget Billede med luld Frihed til al elterjage det rette, det sande, det rene, det gode. saadao som Gud sdv for det, men ollsaa mecl Mait til at lorandre deres Stilling i saa Henseende oe bii; 6i Uprorere Eod Retlerdighedens Lov. lsg har Gud truttet t oranstaltninger Ior dette Tilfelde ved at beholde f-agten. ove_r_ det evige Liv i sine Handcr, saa ai han luldt ud er!lerre_over Forholdene. idet han kan uirvdde oem_al sltre Jlrabdinger. som E@gte, at anerkenje op optylde hans r tl@rdige Krav. Hau har til Hensigt ai udslette saadanoe ai Tilverelseo, som om de a'idrig havde varet til, of kun tillade dau, der af Hjertet ei i Overensstemmelse oed hans Fordringer, at leve evigi,, Iblandt Englede, hvortil Satan oprindelig horl, faadtes der aiensyulig lla Begyndelser al ligeiom der endnu findes, forskellige Klasser eller Grader, Dog var de alle uaderlaft den samne Kerlighedens Lou. "Tids- Dens Fiender og F stelser 675 aldre igentrem har de sandsynligvis i Lydigh-ed mod SL"U*"i" Vifi" arbeidet sammett i Enhed og Harmoni Codhed, KerliEhed, Velligh d, Lvdighed mod den him- ;;lrk" i.;"; Fordringer i{ deo Lvkke, de erfarede ved at overholde disse, var i lang Tid det eneste' de kendte rq"o.". iijtj a.i Tidsp"i1, da et andet Trek i Guds Plan naaede sin Udioldelse, Menaesket blev skabt i en anden Natur enil EnSlenes, en lidt lavere Natur' dea menneslnlice. den ioridiske, den kodelige Natur i Mod- J"i"o tii'alo hiomelske. dea aandelige lleuneskene hut,l" ""t Hi"- for sip selv, Jorden, hvor Samlivet var baserel. Daa Familieirddelingetr, og hvor de to og to' Mand op Kvinde, besad El.ne til at videreforplante deres.o"i,a*, I alle disse Henseerder adskilte de sig Jra E'nolene, der ikke er koosligt forskellige, som ikke har 'rojea Familieordning, og som ikl<e karr lorplante sig' Ul?n Tuitl uu" d"ote Guds sidste Skabning et Under i alle Enflenes Aine, og de lik rigelig Anvendelse lor i"*" f1t'outt""n""t til a'i {orklare sie alt, hvad der stod i - Forbindelse med den' Da var det, at en af de haieststaaeode En{le' medens han tankte over, hvilke Muligheder, der laa i denne nye Skabniod, kom til den Slutoiog i sit ergelrige og- egent*rfu'sita, at hvis han blot paa en eller ander Maade [unde- bemegtige sig -det nys kabte Meureskepar og f.".-"derr"i"t [or-gud, kunde han vcd Hlelp af det oorette e'i Ride eller Herredsmme lor sig selv og ildtagc J'ehovas Suliiog over lor Menneskene og Jorden' -Det uar Udtsrelseo-al deone ergerrige Plan, der gav ham Navnet Satan, Guds Modstander' Haa tenkte ikke paa ut tilrlu" tig Guds Herredsmme over Englene da uoget "uui""t tttdt" have veret umuligt, sftsrc.rn alle Englene uu, ori" b"k"ndt med Gud og olisaa keodte Saian som o1 ai j..es epne. De vilde derfor aldris have fundet *ir i at blive hlns Tienere og Elterlolgere. De var fuldt uf Ulfr"a"" med og.alt.andet el-d oprarsk sindede mod dea Almeatides rettterdrge' k.erlige oe vrse )lyre'

10 6?6 Den tye Shabning Aldrig saa snart - havde disse_egenkerlige og argerri{e raalrer tundet Kum i Satans Hierte, fsr han begpdie a_l maale Herren med sid egen forvren$ede Maalestok. Han begyfldte at tro, at Herren i al sin Gerning kun udfsrte_ selviske og ergerrige Planer, Det ooa" fi;ert" er altid rede til at tenke ondt om andre, huor iene. hederlige og velvillige de end er. Uden Tvivl mente Satan til at begyode mod i det mindsie, at hans Frem gangsmaade var berettiget, idet han lejlagtigt sluttede. at Gud, da han skabte.&lenneskene pia- et laver. Tilverelsestrin end Englenes. bavde ladet sig lede a{ daarlige, egenkerlige Bevaggrunde, og at Begrinsningen af deres Virkefelt til Jorden alene som dere-" Bolig faidt Sted, for at Gud saa me et letiere skulde kuonj hold" dem i Traeldom, Da Isrst denne misundelige, oprorske. vanheilige Tanke var kommet ind i Satans Hlerte, blev det kun et Tidssporgsmaal, naar Oadet vilde udvikle sig.yderligere og lore til aabenlvs Synd og Modstand mocl t'u(ls ljestemmelser. _ Maaske var det virkelig i den lalske fro, at han kun hialp de undertrykle til deres Ret, at Satan kom til Eva i Eden og bildte hende iod. at de strenge Regler. der Eialdt lor hende og Adam med Hensl"a 1il eei af Treerne i Haveu, var uberettigede og kun var fastsat al en tyrannisk Gud med d,et ht Aje at hindre dem j Udsvelsen ai Friheder, som med Rette tilkom dem. og hvis uiadskraenkede Besiddelse vilde vere til stor Fordel lor dem, Han fik Eva til at tro, hvad der oaa dette Tid:punkt muligvis virkelig har veret hur," "i"o feilaglige Overbevisning, at Gud havde lsiet for Meoie_ skene, da han erklarede, at en Overlredeise af Forbudet mod af det bestemte Tras Frugt vilde medlsre Daden - Ud_ryddelsen. Satan havdj aldrig for set Dsden iblandt dem af Guds Skabninger, der va-r begavet med Fornuft, og han har derfor i sin forvendte Sinds_ tilstand sikkert _ikke blot tilskrevet Gud egenkerlige Bevaeggrunde i Forbindelse med Skabelsen, ir"n oo"i, Dens Fienler og Fristelser 671 aniaget, at Gucl med Vilje havdeloid. for sine Skabnin$et Ior bedre at kuone liemme sine egne Planer ved at holde dem i Uvidenhed under et Herredomme, som Satan uden Tvivl har oplattet som despotisk' Den slette Indskydelse bar Frlgter' Eva, der indtil del.te Oiebtik havde tslt sia taklerdmelig mod Gud o$ tuldt ud sat Pris paa hans Naade o$ Velsignelse samf anerkendt hu- "o* Ophuu"-anilen til alt godt, alt sandl' alt kerli{t oc velvillidt, fik sit Sind lorgiltet at den Tanle, ai hu; blev holdt for Nar' at hun blev berovet Friheder, iler tilkom hende, for at hun skulde hindres i at opnaa et storre Maal ai Kundskab. Hun kom tjl at iro, at Gud under sit Forsof paa at holde hende oc Adam i Traeldom under Uvideoheden' havde lojet fo-r dem, da han lruede dem ned, at Overtredelsen ai Forbudet vilde have deres Dsd til Folge. Hendes nverhvervede Ven, Satan der elskede Menneskene lao$t hoiere o[ var ivrlp for, at de skulde laa deres Rel' loisikredl hcnde iiom, at del. ikke vilde draae Ulvkke od Dsd med sig, hris de aad ai dcl. {orbudte Tres Fiuot, meo al d.t lvaertirrod vilde brin$e dem loroget Kundskab, Frihed og DygtiAhed Gilten virkede hurtigt; EEenkertighed og Havesygc opstod i Evas Hjerte. der aiirip fsr havde veret besielet al saadanne Fsleiser, fordi intet i hendes tidligere Liv havde kudn t i[dgive hende Tanker ai denne Art, Satans Stillino i denne Sag skilte ham naturligvis Ira Jehova' Han satte alt ind paa at gsre Menneskene Lil sine Tjenere oli liennem dem skalle sig et Rige, Selv vilde han vel have udtrykt det saaledes, at hao satte alt idd Daa at belri Meuneskesl:e$ten fra Guds Tyranni, Da han saa Resultatet ai sin Synd' - at Menneskene blev uddrevei al Eden og udelukket lra Adgangen til Livets Treer, at de lidt elter lidt visnede bort og dsde, blev har uden Tvivl selv skuflet ligesom Eva. Om Adam derimoil ved vi, at han ikke blev bedraget. Han vidste, hvad han kunde vente sig ai siu Ulydighed. Hans Del-

11 679 Den nye shabxtng agtighed i Overtradelsen var forsetlig of kundc nesten kaldes Selvmord. Tilskyndet ai den fanke, at hans Hurtru maatte ds, fordi hun havde taget af den for.budte Frugt, og i Fslelsen ai, at al hans LyLke vilde vere odelagt, naar hun var borte, besluttede han at ds med hende, livis han bedre havde lorstaaet Guds Karakter, som den senere er blevet aabeobaret i Forsonin$svzerket, vilde han uden Tvivl have haft Tillid til, at Gud kunde og vilde hjelpe ham ud af Vanskeligheden, Han vilde da lor enhver Pris have veret lydig imod Guds Bud. Men lad os vende tilbage til Sa"tan. Da han forst havde valgt den onde Vej. Iorte ethvert Skridt, han derefter foretog si, ham blot yderligere bort fra R_etferdigheden, Medens maaske hars fsrste Logn:.l skal visselig ikke ds-, i no{en Crad blev {remsat i god Tro, har han dog bestandil siden ved alle lrlidler sogt at opretholde denne lalske Paastand of narre Menneskene til at tro. at der ikke lindes rogjn Dod. - al de blot bliver mere levende ead aogen Sinde, naa! de synes at do, Det er den gamle Logn tilpassel elter moderne Forhold. Ingen u"d b"dre end Satan, at den Dod, der er kommel over hele Menneskesleliten, er en skrekkelig Virhelighed. og inlien ser hedre end han. nad. at ar hvis nvls Menneskene lytenneskene klart og tydeligt forslod lorsl.od alt, hvad der vedrsrer Synden. Straffen. Genlgsningen of den lorestaaende Genoprettelse, vilde de ved Sand-heclen." Maft_ blive draget hea imod deres retlerdi e og dog balmhjeltige Skaber. Men dette s@eer Satan netop at forhindre, Derfor bestraeber han sig lor at forblinde Meaneskene, saa de ikke kan se Guds sande Karakter og plan, idet han Iylder dem. mod.lalske_-og Sudsbespo ttelige Tanker an aaende deres Jkaber, Han lader saa vidt muligt ilke Meaneskene ind_se, at Doden og alle de Lidelser, der staar i Forbindelse med denne. ntlig aandclig. moralsk 99 legemlig Sygdom, q et Resultat ai Ulyd;gheden mod Gud, et Resultat al at de troede Satans Logn, nen vil Dens FJeado oe Fristelter 679 i Steclet lor have dem til at tro og har virkelig ogsaa overbevist maoge om, at da ded store Jehova, der om sip selv hevde]r, a1 hafl er Legemli$gorelsen ai Retfa"-.diahed od K@rliphed, skabte Menneskene, giorde han det m;d de irest ul.e.liae o{ uretfardige Hensigter over for de fleste ai dem, idet han Isr Skabelsens Begyndelse havde lattet den Pian, at de maoge Millioner skulde pitres evigi og kun,en lille Hjord" bringes lrem til i-lerlichedin "om et P.s"" paa, hvad han kunde have (iorl ved dem alle, hvis han blot havde veret noset ilere venliosindet over for dem. Med mange saadanne Bedrag hai Modstandereo i Lsbet al de seks Tusinde Aar fo-rdeervet Menneskenes Dsmmekralt og vendt deres Hierter boit lra Gud og hans Saailhedsbudskab' Aposte-len bekralter dette, naar han sifer; "Denne Verdens Gud har lorblindet de vanttos Tanker, Ior at Lyset ikke skulde skinne ira Evangeliet om Kristi Herlighed, hao' som er Guds Billede", Ior at llenneskene ikke skal blive oplvst o{ komme ud af Uvidenhedens og Vildfarelse$ liritr.". i" de kan se den himmelske Faders virkelige Karakt"r oa naaderilie Plan. - 2 Korinlhier 4:4. Huor som belst Lysct lra d n guddommelige Aabenbarino fikke blot Bibelen selv, rnen o$saa "Sandhedens Aandil kon.mer hen, betyder det en slsrre eller mindre Fare for det Morke, sorn Satan har lremkaldt ved sine Vildfarelser, Sandheden er tusinde Gange mere lornulti$ end Satans Paafund o$ vilde hurtigt laa l{agten over ham, hvis ikke han havde sifl Sn dighed at stotte sig til' Han skilter bestandig Fremgangsmaaile og linder paa nye BedraE for at opretholde sin gamle Logn og om muligt forfore endog de udvalgte. En ai hans m@gtigste og heldidste Bes{r@belscr for at lorvende Sandheden og psre "Vildfarelsen tiltalende bestod i Frembringelseu ai Iet store antikristelige System, Pavedsmmet. Ved Hjalp a[ dette har han udovet en lrygteliq Indllydelse overalt i Verden, saa at selv Meoneskens nu til Da$s, hvor der findes nere Lys, o$ hvor dette System har tabt noget

12 660 Den nye Skabning a_f sin,magt, kalder den Periode, da det sad inde med Herredsmmet, for 'den qrs1k. Middelalder. -.b.i..1 Uretf;erdighed,- Vildfarelse os Overtro, mark af gyselige og s.,rm vitiigheds lose Forlolgelser over fo. dem, dei sogi. at tilbede Gud i Overensstemmelse med deres Samuitio hed- og havde lundet noget ai det sande Lyr,.o. i, trolast lremholdt lor Folkel, Saa djevelsk var denne Institulion i sin Metode og Indllydelse, og saa Iuldt ud stod. den scm et Udtryk lor Satans List og"argerlighed, at den af Herren billedligi beskrives som Sitan -sclv- L,en var i den iuideste Betydning ai Ordel hans Rcpr@senlabt, medcns den Sjorde Paasland paa at varc Guds. (Se Bind II. Kap el 9.) O_veralt.. i Profetien tralfer vi paa deone'- Samrnenblanding i Beskrjvelsen og Benevneisen ai Satan og nans torste Kepresentanl iblandt Mcnneskcne. EIter ai have talt ob Odeleggelsen af Babylons llagt, hvormed der sieites baade til det bogstavelige Babylons Herredomme over det naturli(c Israel og Iil det billedligc DaDyroDs forlol{ielse af det aandelige lsrael, gaar Proleten videre og^ giver en Beskrivelie, der i to]rst. :1K{e pate-r paa Satan sclv. dernast paa det naturligc Babylons Opkomst og Faid og endelig paa det billedlile ljabvlon: ^_. "Hvorled-ej er du faldet ned ira Himmeten, du straalende JtterDe. du ^lorgenrodens Son? Hvorledes er du hu{{et n d til. Jorclen, tu,,som nedslog Folkeqiag? Og du. du-sagde i or_t lrterr : lrr nlmmcl o!1t teg stige op, over Guds Stierner vit ieg reise rnin t-rone. og iee vil trgc Sade paa Forsamlinds_ bjerger {Guds" Fotks RiE;l i der va"^r lt"'.j"" r t\ord iil"i"jfl"" er lenge otevet anset tor at \aere Universets Midtpunkt, Jehovas fronel; ieg vil stige op over Skyernes Topp", i.g il Cr'." den Hoieste _:"ic. lig. Nei, tit Dodsri{er' [sieoli ulemseleil sl{ar ou stodes ned. til Hulens dybeste Bund. 3e,,s9n s.er d,rg, shal strrre paa dig. b tragte dig og sige: Lr d-elte ocd flano, sorn _bhgte Jorden til at skelve, som {iorde_ Jorderiget ligt en Orken oc nedrev dets Stader, som ikke slap sine Fanger hiem?. - Esaias 14: Dens Fiendet oe Fristelser 681 Lidesom det pialdt om Babylou' at det havde ophoiet.io oir uji" Ricir paa Jorden, saadan gialdl det ogsaa oi Puu"d"--""t, Antikrist, at det ophoiede sig over RiderDe oo FolkeslaEene paa Jorden og lorsogte at-styre d"-m med-en Je.r,r'iuu, idet det {jorde Paastand paa at have laael MvndiAhed dertil ai Kristus Ligesom d t irrti" bt"u o"dsivrt"i i Odelag$elsen' venter der ogsaa aj tt"* g"uvf"", Mod".eo tii Skoferne paa Jorden' at det som en lvloltesten skal kastes i tiavel lor rxfie -"." ut t o--" til Syne. Men var end disses Tragten elter at have Herredomme over andre stor' saa var lla Suiun. Attraa endnu storre efler at staa over Guds."iie" Sf,"tti"C*, elter at skafle sig et Rige paa Jorden' hvor- han kunde herske ligesom Jehova i tlimmelen' illtl "L.f dog mislvkkes for Satan' Han skal bindes i -i"tita" a. A^"r, -"i"n" Frelsereo regerer for at b-orii"p"-i"tb""a"f."" fra Jorden og velsigne Verden Som Itljfl" tf"tt viser. skat Satan dereller blive udrvddet."-t""tn"a alle sine Engle, sine Budberere' alle dem' l;;-;;d". hans Ledelse vaddrer paa hans Veie-' - Mutlhr"u" 2S,41r Hebreerne 2: 14; Aabenbaringen 20: 10 Satans Medhialpere i det onde' - Damolertres Herslarer' Som vi allerede har set, havile Satan til at begynile med ifslge Skrillens BeretninS ingen medsammensvorne i'itundt E--ngl"n". Vi forstaar- Lv@ rtimod, at alle de hellige E pi" ""t"i den noieste Overersstemmelse med Cuds si,--. "n rt noole al dem fik til Op$ave at herske over #;;id; Menn"esker for om muligt at hielpe dem ril- [ua" tif ttuttoni med Gud og" hindre dem i at synke ;;e;;';ya;'". Dette laa lorud for Vandtloden pa9 -Noa; itj. n"i''". [orste Gang Englene fik Kendskab til Svnd' ir-irrj;"i..1 rnod Cud, til moralsk Fordervelse' Det ;;;;P1;;" for dem-, lordi det lerle dem M'ligheden -Jat gorc det onde, al at trodse Guds Vilie Det syntes

13 Den nye Shabntng dem, som om der kunde vere logen Fordel forbundel med at lolse en urigtie Fremgangsmaade, hvilket blev dem en Fristelse til at ulydig mod Gud. Skrilten riser os tydeligt, at nogle al En lene, der tidligere iravde veret hellige og lydig, ved denne Leilighed faldt i Overttedelse og blev besmittet a{ Synden, Baade Peter og Judas taler om de Engle, som ikke bevarede deres Hoihed, og som Gud derfor holder i Lenker under Msrke til den store Dags Dom, da deres Sap skal proves. - 2 Peler 2:4; Judas 6. Dsse faldne Engle, der er adskilt lra de hellioe Engle, kaldes Djaevle eller Daemoner. Satan er deres Fyrste, deres Leder, Ham samarbejder de med ved Udlorelseo ai onde Gerninger iblandt Meaneskene. Da de ikke har noget godl at beskaeltige sig med, fteo er overladt til sig selv i det onde, kan det ikke {orbavse os, at Ondskaben hos dem udvikler sig i er frygtelig Grad, og at de er Satans trolaste Medhielpere i ai opretholde den forste Logn : ni skal visselip lkk" dr.. Ojensynlig begyndte disse laldne Engle. D,".on"rr,", straks elter Syndlloden at forfsre Menneskene under Religionens Maske. Sksnt de var lagt i Lenket i den Forstand, at de ikke laergere kunde vise sig iblandt Menneskene i Kodlegemer, fandt de dog snart i den Iordervede Slegt nogle, som var villige til at tiene som Redskaber eller lledier lor dem, og hvis Lefemer de Lunde virke igeonem, Disse Medier eller Mellemmend mellem Demonerne og Ivlenneskene blev i aldre Tider kaldt,troldkarled,'dodaiogemanere(,,sandsigere<, "lledicinmend" elleppresteru for de lalske Relipioner. Deres Beslrebelser for at faa llagt over Israels f olk. som Gud havde udvalgt til lor en Tid at ledr@sentere ham paa Jorden, bliver tydeligt omtalt i dibelen, oc Folket advares bestemt imod dem, Der blev i Loven Iastsat Dodsstraf for dem, der ivarksatte no6ien Forbindelse med Damoqerne. Dent Flendet oe Ffir.tllser 683 Mennesket er efter sin oprindelipe Beskaflenhed et etil"jl';ie"i "e som saadart et lrit' ualheogigt Vesen' O"t"" f"fft"j uistrekker sig ogsaa til dets moralske ijtil"a."'httt."g"t a"t "oa mister a{ sin personlige eirit"a-"p t ot-", il"*taot edten undcr andre Men' ;;.k"' ;il;;;;',in" egne Beg@ringer' d-et^fo,e.9r moralsk set frit stillet' Det kaa bruge sitr Vilie sr-t Jlnq *rn a.i t* i""r til. Hvis det vil uaderkaste sig Herrers -;"; vtii". # gore deti hvis det vil $ive elter for a""*4" ftafiva"fter' kan det ogsaa delte' Vil dei staa r"ir,*"rnrjii"'"a" af Gud og aj de slette Indflvdelser' fr.t aj i'"ft"a dertil, saa luttgt d"t" legemlige-og aande' ;i;;;;; '.kk"'. M.o u"j de nedarvede Svagheder' r""- tfti*" "fg fra Faldet, er ilels Dsmmekralt saavel ""il lj" X""i.r."ber blevet betydeli$t forringet' hvorio, d"t -orulnk" Ualhaengi$heil er i fotholdsvis stor ^F;t;-;;- det bliver angrebet al 'lorfsrende Aander "i--l.i*"tt Lerdommeo, der ilolse Skri{lens Ud'."'on.t"ut ba$ ved de onde Indllydelser Verder over" iiti^.ii""t i: l.) Det er derlor slet ikke overraskende' li Ai.t" r"fa* En{le, Demone'ne, til enhver Tid og i "it u"rt L-a har kunnet Iinde Lejlighed til at besette i"i.io" m"a*t De er megel noieregnedde med Hensyn ii,--ir"- a" velger til deres Redskaber' ide{ de saa uiat -utigt solie; at sikre si. dem, der er udrustet med,ige "Aan d"s"uner. lor at-de ved Hjelp af disse,ija;g? Ro.tti" hos dere-s- Medbielpere saa oegel i;r;;t;i"" Iaa Magt over Masserne Som Folge hercl "'-i"t tuutua"" i de hedeoske -Lande' at disse Medier' p.**"tn". Troldkarlene' Dodninfemanerne. Stierne' i,,,t.,.- "o Sandsigerne. hsrer til de viseste o$ dygtigsle ii1i"t'i"r' -"ft" a* moderne Kristenhed bliver Demonernes ii"i*" kaldt med dette serlige Navn' Medier'.uul"d".,or Tilfeldet er iblandt Spiritislerne- Del er l"i t".r p"t."na" Navn, der kunde tenkes for demr

14 & Den rrye Shabning Dens Fiender og Ffistelser 685 thi de, der giver sig selv hen til at vere Talersr for de onde Ma$ter, er"i Virkeligheden blot Medier, hvoriglennem de onde Aander virker, ved Ord, Bankning, Skrivning eller paa anden Maade, Damonernes FremEiangsmaade of Hovedlsere har til alle Tider og i alle Larde praktisk talt veret ens, I Almindelighcd giver de sig ud lor at vare de aldode, undl.agen i nogle gaflske serlige Tilfalde, hvor de har varret saa irekke at vedgaa, at de er Demoner, saaledes I.Eks, iblandt Kineserne, Se oasaa I Koriothier 10:20. Ved at udgive sig selv lor at vere de afdode Mennesker tdlater d,e med stsrste Held el mangesidigt Arbejde: 1) De stotter den oprindelige Logn, som Satan fremsatte i Eden:,I skal visselig ikke do." 2) Ved dette I'alskneri skaber de Fordomme hos Menaeskene over lor Evangeliet og alle dets Foranstaltninder, 3) Derved laar de Guds Plan til Menneskets Genlssfling og tii dets Frelse {ra Synden oe dens Stral, Dsden, til at lage sig selvmodsigende og meningslos ud. led at negte, at Syndens Sold er Doden, oli ved at haevde, at Syndens Sold er evie Pine, forhaanei de ikke blot Guds Karakler, idet de fiemstiller ham som selve Indbegrebel ai al Uretferdighed og Grusomhed, men de latterliggor ogsaa Skriltens Lere om Genlssninden: thi selv med vor ufuldkomne Dommekral[ kan vi in-dse, at Herrens Dod paa Korset ikke kunde udlri Slepten ira en evig Pine, at der ikke kunde vere nopen;om helst Overensstemmelse mellem denne Straf ig Genlosningsbetaliogen, 4) De foraarsager, at Laren om en Opsiandelse bliver urimells og meningslos; thi hvi5 ingen er dode, hvorledes kan der da vere Tale om nogen Opstandelse lra de dode? Hvis alle Mennesk"r, rruu" d" dor, bliver mere levende, eld de nogen Sinde {or har v ret, og kommer ind under meget bedre Forhold, hvad skal di da med en Opstandelse? Hvor{or skulde Opstandelseu a" l*r"- a"t'*"ste Haab, der fremholdes lor os i Evangeliet? 5) De bereder Veien lor besnarende Vildfarelser' Ibt*aiH"Joing".ne yirer disse sig lor en^stor Del som Tilbedelse af de afdsde og Tro paa en Si@levandrrng' f-tl;i; tuitl"o a", der" dsr sour llennesker' elter ; t"p"tii;a uf luu" u*."t uden Le{eme igen vil.blive irai'iir V"ta"" enten som Hunde, Katte, Heste' Koer' Rottcr. Mus eller ligrende oli komme til at gennemgaa i"..i "ffig" ErtaringJr som siadanne, hvis de da ikke.. u*r,fg" til at blive lodt paa et hoiere Plar.' 6) Inden ior Kristenheden har dette Onde paataget sid ien mest sataniske Skikkelse Denne {alske Lare er ii?u"i C'onat"g"t for alle de skrakkelige Vildlar^elser "p a"t *"g""" Overtro, Kristendommen har haft at f.irr"" t"al Laren om den evige Pine kunde aldrig vere odstaaet. hvis ikke Demonerne havde laaet lolk ;tlai ttt:, at ie clode er leuende os derlor i Stand til uiisl" S-"tt". Skeersildsleren kunde lige saa lidt vere i."-t o*."t og som Fol e deral heller ikke dette at il"a" i.t a" dide ell"r at lade Messer lese for deres ii-i". t uitt "i for en Del vilde have hiudret Fremveksten ai de Svstemer, der har level al disse Falsknerier o$ b.ugi M"nnn.k"ne i Treldom.under deres forvrengede Frelstillinoer at Guds Karakter og Plan'. Zt Sksnt Pavedsmmets Maft blev brudt veil den "tore Ref ormationsbeve$else i det sekstendeaarhundrede' blev dop denne falske Grundselnin, som D@monerne tu. ooiritt"t og i de forskelli$e Lande understottet,r.,1 tor.koltig" Beviser o Tegn, omhyggeligt bevarel R"lo"rnuto."*" vedblev at vare bundet ai deane lsrste Lroo. d". bler Iremsat af Lognenes Fader og opretboldt.l "d. onde Aanders Herskarer..Derfor blev denne ogsaa inden lor Protestanterne Grundvolden for alle de Van-.t eligh.d"" og Vildfarelser, som de forskelliee Samfund

15 6th Den nye Sha nmg Dent Fienler oe Ftistelser 647 )id"l 1". maaltet kempe med. Den har for en slor gtort.dem Del blrnde over for Lyset i Guds Ord og hindret ctem I,sammen med alle de hellige at be{ribe, hvor stor-bredden- og Langder og DybJen.g nir;a*'"r". - t,teserre 3: 19, 8), U:d"j " Fors get paa at tilpasse sig elter de rorandrede Forhold har denre falske Lare i det sidstt halve Aarhund. rede livet Rolleo som Lysberer for /vrerxghedeq og_ er optraadt som Ledestjerne for dem, der ssger Sandheden. Heri svarer deo luldt ud til den Beskriv^dse al deos Ophavsmard, som vi for"fi;l;-; t-'uds U^rd, _"Satan selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.< - 2 Korintfuer 1l;14. _, 9.) er,p", _ikk_e lykkedes Spiritismeo at laa tat i :r:l]atjej ar de Kristne. Skoot de har veret under lndllydetse ai den lalske Lare, al de dode er levelde, har, de dog"i Almindelighed instinktmessigt forstaaet, at de inden f-or Spiritisternes Kredse optradinde Medier lde bedste, Sata! har kunnet sikre sig) ikke va! saa_ daune, sorn^gud vilde beuytte til at meddele sine Venncr yderllgere- Up.lysninlier og til at bringe dem i Forbindclse med de atdede, om hvem de Ieilagti t meaer. at de er re.vende og hypplgt neervarende hos dem, sk6nt usynlige. ttter at den store Modstandet gennem Spiritismen har sdgt at ^lange og besnere saa mange som mulict, har han.nu tuddet_det uodvendigt at indlore endnu snilder, f.rlstetser, endnu nsjcre Elterligtriltger al dea sandr Kristelrdom, under Navn ai "Chrislian Science" (lrristelig Videas&ab) o Teosoli, Disse Systemer. der loregiv_er. at vise, rbodigheo ror _uucls ur.r.-og sorn tager Kristi Navn lorlengeligl. fordi de ikke,har Troen- paa hao son Frejs"r, "bliv"e, Drugt som LoKkemloler tor de Kristne, der er vaa[ine nu-i Tiden, Ior at tilfredsstille deres Hunger "ft"" ;;?;i.rndet og bedre end d" r"nn".u"tige duerleveriilirs Avner, som de saa l@!ee har maattet nsjes aed, Disse Svstemer oaastaar, at de bibringer deres Tilh@ngere videnskabeiig Sandhed, medens-de i Virkeligheden absolut tilsideltter Sandhed o{ Videnskab' 101 Da Satan lorstaar, at Guds Plan laar ud paa inden lenge at lade Genoprettelsen begynde,- forsoger huo -Cua" ut ulid" Menneskeaes Opmerksomhed fra denne pt"" ved at praktisere Helbredelse ad Tark-ens V"i-iuf"rJ, d"-, d". bekender sig til den kristeli$e- Viienskab eller til Teosolien Disse Eflerligninger at!orrdh"d"n' som imidlertid lorn@gter selve G-rundvolden lor Skriltens Sandhed (Genlosningen)' er lor-os Beviscr paa, at Satars Magt til at bedrage Kristenheden ". uud it fo.suinde, at hins Hus staar for Fald' saa uiai Et'u"guut tenkende Mennesker' Lyset fra TusindaarsdaEen er ved at $ry over Verden' og den store Viiii".'"it"tt Ophuu"mu-ni r bragt til sit vderste' Gud vere lovet, at han vil blive buudet, Ior at- ha-o- ikke skal lorlsre Folkeoe i de tusinde Aar' da Krrstus i"rtf.*.p da Kundskabeqs Lys skat lylde Jorden' lipesom Vandet dekker Havets Bund! Kaster vi Blikket paa den hedenske Verden' set vi klart den frygteli$e og nedbrydende Gerning' disse Demoner har udlsri iblandt Menneskene, idet de har smedet dem i Overtroens Lanker ved Hjelp ai Mirakler od 'sorte Kunsfer*, som de har udfort liennem deres n'enneskelipe Redskaber - f Eks. Indieus Fakirer i vor Tid, Skriltin viser os, h'rilken Virkning Evangeliet har Daa saadanne Diavelens Gerninger, oe paapeget, at Lvset lra Guds Sandhed er det 'Verdeus Lyl', 4* ^i.n" "r i Stand til at sprede Modstauderens Morke' i-o tnt"rt " til den Kamp mellem Lys os Morkc' so; ADostelen Paulus oplevede, da han reiste $ennem Asieo til Europa og underveis lremholdt det sande Lys',Manoe ai dem, som var blevet troende, kom og bekendte og fortalte om deres Gerninger, Men man^ge ai dem. so; havde drevet Trolddom, bar deres Boger sammetr og opbraendte dem lor alles Oioe; os man be'

16 688 Den nye Shabning regnede deres Verdi oo landt dem 50 Tusind Soh""-"- vard. Saa kraftigl vok"sede Herrens Ord og lik li;d1 : - Apostlenes Geminlier 19r 18-20, Apostlene. var besiandig i Kamp med dissc onde Aander, -der undertiden sggte at modstaa Evan[eliet, men i Almindelighed indsaa, at de slet ilt<e kundj staa sili over for de hoiete aandelige Kreefter, sonr virked, i Aportlene. Ved een Leilighed l@ser vi. at den ondc Aand sogte Forbindelse med Evangeliet og tilskyndede Mediet til at folge Apostelen og dem, der Jur."d hu., idet deu udraabte: "Disse Mennesker er den hojeste Guds Tjenere, som forkynder eder Frelsens Vej..'e6 dette_nu var et Forsog paa at kade Evangeliet sammen med U@monismen o[ Medievirksomheden, eller om det blot var en List, hvorved Demoneme vilde opnaa neloo!11 ;om* blev Rcsultatet deral, nemlig en Bevegelse iblandt Folket og ModstaDd mod Apostlene, kai vi ikke afgare. lmidlertid er der eet Punkt heri, som legses klart frem lor os, nemlig at Apo:telen ancrkcndte disse Medier ikke som Taleroi for de dode. men som Redskaber Jor Demonerne. de taldne Engle. Under Sammenstsdene med Apostlene sogte Demon"erne heller aldrig at skjule, hvem de var. - Se Apostlenes Gerninger l9i 19: 15i Jakob 2t 19, Ogsaa medeos Herren vandrede her paa Jorden. {a.ndt disse onde Aander rnange Joder, dei var vil}ige hl at tage imod dem, Han sagde om saadanne, at de var besat ai Djevelen, Naar no{en var besat al llere Demoner paa ea Gang, hvad der hyppigt var Tilfaeldet, havde han l@sten intet Herredsmme over sid selv, Hans Tanker, Ord og Hand)inger blev dikteret ham ai de onde Aander, og hans0ptr@deq var som en sindssygs. Man{e af de besatte blev helbredet baade ai Herr-en selv og ai dsm, -hvem han udsendte, og hvem han havde meddelt et Maal ai sin Aand, sin lvlagt, sin indllydelse. Eo interessant Beretdng om ",, "uudrn Uddrivelse af oade Aander loreliades i Luhas 4:34-32 og Mattheus Dens Fjeader og Ffistelset 689 8: Aanderne gjorde her ikke blot intet Forsog paa at skjule, hvem de var, da de samtalte med Herren; rnen de indrsmmede tilli{e, at han havde lla$t over dem, og gav til Kende, at de ventede en Gang at blive lsrt frem for Dommen, naar deres Varetegtsfen{sel var iil Ende.*) "For os staar Kampen ikke [bloll imod Blod og K.d,( Af det loregaaende har vi set, at Satan selv og Demonerne, der er hans Medtjenere i det onde, i Virkeligheden er den store.lvlagt, der virker i, paa og ved Hjelp af lvlenneskeslegten i Kamp med Gud og under Modstand mod den Forsoningsplan, som han har planlagt, og som begyadte al blive udfoldet, da Herren ved sit forste Komme dode som er Genlosningsbetaling for Syndere. Kun naar vi betragter Sagen fra dette Standpunkt, kan vi forstaa Betydningen af Apostelens Ord: "For os staar Kampen ikke imod Blod og Kad, men imod Magterne, imod Myodighederne, imod Verdensherskerne i dette Msrke, imod Ondskabens Aandemaoter i det himmelske. [Efcserne 6:12.) Naar vi da ier, at de faldne Mennesker er saa absolut ude ai Stand til at Iorsvare sig mod den lislif,e llodstander, op at selv Herrens Folk kun kan undgaa hans Kunstgr-b i sanme Forhold, som de ai Hjertet er fuldt ud tro mod Herren og opm@rksomoe over for hans Ord, idet han saa yder dem en serlig Hieelp srod og Udfrielse lra det onde, der uden hans Bistand vilde forlsre endog de udvalgte, ledes vi uvilkaarligt til at sporge: Ja, men hvorlor tillader dog Gud Modstinderen saaledes at omgive Menneskene med lorfsrende Vildfarelser, Ialske Lerdomme og i nogeo Udstraeknin! Te!n, det ststter dem? _*) En udiorlifere Behandling af detre SporEsmaal find s i Sogen: Sptfltrcmen r ttrbelens lys., der faas ved Henvendelse til yagnaarnets Bibel_ og Traktatselskab, Kobenhav4.

17 690 Den nye Shabniag Svaret paa dette Sporgsmaal, det eneste tilfredssti!- lende, der kan findes, lyder, at Gud nu i Tiden ikke s@oer at forliee hele Veideo med sig selv, men blot er tel at udvelge ai den genloste Slagt en forudbestemt lille Skare, de nye Skabninger, der under Guds Vejlednind skal beleste deres Kaldelse og Udveelgelse ved i Hjeriet at blive ligedaanet med Sonnen, deres Frelser, deres Herre, deres Brudgom' Verdens Oplevelser med Hensyn til Modstanderens Bedtag vil blive luldt ud lorklarei i Lobet al de tusinde Aar. Alte vil da Iaa at se. hvilken lorlsrende, besaeerende oli lornedrende Indllydelse, der udgaar tta at lotge nogen anden Vej end i?etfardighedens oei lra enhver anden Aaud end Guds Aand, Sandhedens Aand, Alle vil da indse, hvor Iuldstendig de er blevet besn ret oli langet ai Dievelen til at gore hans Vilie (2 Timotheus 2126)' hvor absolut de er blevet forblindet al denne Verdens Gud over lor det sande Lys angaaende Guds Karakter, saaledes som d"r, ", uubenburei i Kristus, (2 Korinthier 4t 4'J De il da luldt ud forstaa lolgende: 1) At Gud er alle siae Skabningers sande Ven, og at hans Love tiener til deres eget Bedste o{ Vellerd; 2l al del orde er overvettes o"ndt, huud dei b"lys"" ved Satans og de faldne Engles Fremlerd samt vei deres eline Erfaringer; 3) at de ikke fuldt ud kan stole paa deres egerl Dommekraft, og at det under de ou herskende Forhold, da Menneskets Kuodskab er saa begr enset, er muligt, at Lys kan slmes Msrke od Morke s1'nes Lys, at godt kan se ud som ondt o{ ondt som godt. Disse Laerdomme vil laa blivende V"erd- Al1e Mennesker vil lere luldt ud at stole paa Guds Visdom saavel som paa hans Godhed og Magt, Det ondes Tleleste, Imidlertid tiener disse Vildfarelser, denne Overtro iblandt Menneskene, til at holde dem i Treldom paa en Tid, da de ikke er i Stand til at bru{e Friheden ret; Dent Fiender 04 Fristelser 691 thi kun fuldkomae Mennesker, kun de, der luldt ud er i Guds Billede og bliver ledet al ham, kan paa relte Maade styre sig ielv, saa at det tjener til deres e{ei Velferd, Satans ogi hans medsammensvolnes Efterstrebelser samt Modstandet fra dea Verden, der er paavirket af Vildlarelserne o6i Forlorelserne, er dog ogsaa retlet mod Sandheden og Eod dem, der er blevet deus lietrere, oe dette i samme Forhold som de er lrolaste over for den og energiske i dens Tjeneste, Herren, vor Kooge, den levende Guds mest lrolaste Tiener. erklerede om dem, der vilde lolge i hans Fodspor:,Naar Verden hader eder, da vid, at den har haiei mig for ead eder, Var I ai Verden, da vilde Verden elske sit eget, men lordi I ikke er af Verden, men ieg har valgt eder ud al Verden, derlor hader Verden eder,u tjohannes 15; ls, 19) Vi kan derfor nestea sige. at det som Folge ai en Naturlov er saaledes, at,alle de, som vil Jeve gudfrygti[t i Kristus Jesus, skal iorloiges". (2 Timotheus 3: 12) Disse Forlolgelser og denne Modstaod fra Verden, Ksdel og Dievelen er de Redskaber, som Herre! benytter for at polere, iilhug{e og udvikle de nye Skabninger. Gud benytter sig al disse Modstandsmidler, som Satan selv leverer, o6i Ioraarsager, at baade Menneskers og D@moners Vrede og Modstand tjener ham til pris. idet_ oetop disse 'Irengsler lor den udvalgte Menighed,virker over al Maade og Maal en evig Vegt al Her- IiEbed", (2 Korinthier 4: 1?) Med saadanne heclskaber bliver de levende Stene i Guds store Tempel tildannet og tilslebet i Overensstemmelse med den store Arkitel{ts Plan i den HEasigt, at alle Jordens SleEter om kori Tid skal blive velsienet i og ved dette levende Temoel. og saa mange a[ dem, som er villige dertil, blive ior_ ligt, Iorsonet med Herren. Naar lierrens Folk Isrsl l;erer at indse, at Menneskenes Modstand lor en stor Del skyldes deres laldne Tilstand samt de Vildlarelser og den Blindhed, der er kommet over dem som Fslde

18 6Y2 Den nye Shabniag Derc Fiendet oe Ftisleker 693 ai den store Fiendes Kunstgreb, vil de kunae have stor Medfolelse, ikke blot med Verden i Almindeli$hed, meo ogsaa med dem, der direkte forlolger dem- Saa langt Ir"a at snske at tape Hevo over deres Fiender, kan de tv:ertimod elske djm oe liore godt imod deo i Forstaaelsen al, at de i den fuldeste og egentligste Betydning ai Udtrykket ikke ved, hvad de {or, Iblanclt de Mennesker, der er Modstandere a{ Forsoniolien, ser vi mange, som paa lorskellig Maade o{ ud fria forskellipe Motiver samarbeider med den store Modstander i Kamp mod Gud o[ hans Plan' Hvis vi nu forst iblandt disse opstiller Bordelverten, Vertshusholdereq, Spillebuleverten, Troldkarlene, Medierne oc cle hedenske Prester, vilde vi sikkert ook faa Medh;ld ai Flertallet. Men set lra Guds Standpunlt, hvorpaa vi lorssger at stille os, tager SaEen sig hdt- anderi"d". td, i,ljt det da er de civiliserede Landes ledenile Mend, som modsetter sig Sandhedslyset, medens- de ai Navn tjeaer det, der har det stsrste Aasvar og udeisr ile bedste jordiske Redskaber lor Satan, sksnt. de selv.er uvideode derom. (Apostlenes Gerninger 3: l7) Det.er vort Haab lor mange af dem. der i Lobet al Evangelletidsalderen o! nu i dens Slutning er kommet i Bersri-tr."i Su"aft"ai"tu""t. at deres M6dstand mod det i det mindste ior en'stor Del maa tilskrives Blindhed, som Aoost"leo siccr med Henblik paa dem, der korsfestede H".reo, "J"e ved, at I handlede i Uvidenhed, li$esom odsaa eders Raadsherrer. Se{ Ira dette Slmspunkt kan.,i,,*r" Huub for selv de voldsomste Modstandere af Sandheden iblandt Darwinisterne, Teosoleme, Spiriti' sterne. Tilh6engerne a[ kristelig Videnskab, Katolikkernc od Protestanterne Vort Haab med Hensyn til Fremtiden m-aa io naturliguis vere mindre for dem. der er blevet oolvsi af den nerverende Sandhed, men som ud lra.aroerriohed, Skinsy{e eller Stolthed og under Onsket om"at Jere no$et er blevet }lodslandere af Herreos Arbejde, Saadanne falder sedvanligvis i Univerealismens Snarer, idet de paa Trods ai Bibelens Etklering om det modsatte kommer til at tro, at alie, selv Satan, til sidst vil blive frelst. Deres aandelige Blik tilslores, saa de ikke laengere kan latle Herrens Nerverelse, og de mister Troen paa Jesu Dsds Genlosningsbetydning, Det hsrer ikke os til at dsmme dem, Men vi kan ikke andet end lrygte for, hvad Udialdet skal blive med dem. Og vi maa ogsaa l@gete Merke til, hvad Skriften siger: nthi dern, som eeu Gard er blevet oplyst og har smagt den himmelske Gave og er blevet delagtige i den hellige Aand og har smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Krefter, og som er laldet {ra, - dem er det umuligt atter at lorny til Omvendelse, da de igen korslaester sig Guds Son og stiller ham til Spol.* fhebraene Vi vil kunne erkende, hvor deite Skriflsted har sin Opfyldelse, Vi maa undgaa at have noget Samlund med Morkets ulrugtbare Gerninger ai denne Art, men snarere revse dem, Vi maa trekke os tilbage lra dem, der ikle vandrer efter Apostienes Lere, og som ikke holder Iast ved den Tro, der een Gang blev overgivet de helli{e; thi alle saadanne staar paa Satans Side oq er Modstandere al Herren og hans Plan, der har Forsoningen, Genlosningen, til Midtpunkt. - 2 Pelet 2t 2li 2 Thessaloniker 3:6; Judas 3. Naar vi nu skal betragte Sporgsmaalet om Fristelser, gor vi vel i at huske paa, at Herreus Fristelser i Orkenen klart belyste dern, som de nye SkabninCer bliver udsat for. (Se Bind V, Kapitel 5) Fdslelserne lra Modslaaderea. En al disse Fristelser, en, som i serlip Grad falder i Traad med Kodets Tilboieligheder, gaai ud paa, at de nye Skabninger skulde staa saalledes under Guds Beskyttelse, at de altid vilde have Medganf i timelige Ting, Dette er imid_lertid en Slutning al del nalu ige Menneske, som linder ikke nogen Stette i Guds Ora,

19 684 Den nye Shabnln! der maa tiene til Vejledninf lor de nye Skab.'insers Dsmmekraft, Det garnle Sind holder Paa, at,sonoeudkaarelsenn oe Lz llerne om den lremlidige lledarverel fil RigAl nsdvendigvis maa medlore Velsignelse, Hielp og Fremgang i timelige Ting. Hovedpaastanden $aar ud paa, at denne Ret gelder Helbredet:,Hvorfor skulde dog vore indviede dsdelige LeEemer vere syge og daarlige? Det er sikkert ikke Gud, der sender os Smerterne og Sygdommene, altsaa maa de komme fra Dieveleo, Naar vi saaledes kan bevise, at de kommer fra Modstanderen, vil det da ikke urishase Gud, om vi linder os i dem? Bsr vi ik}e bede om at blive lri lor dem?" Ad forskellige Veje frern{arer Modstanderen nu til Dafs disse Sporgsmaal med stor Haardnakkethed, Det Svar, han soger at laa Irem, er af en saadan Art, at man ie ikke vilde have Mistanke om, at det kom fra ham, Det gaar ud paa, at Sygdomme hos Guds Born er et Tegn paa Guds Mishag, at Brulien ai l[edicin skyldes Mangel oaa Tillid til Gud. at man bor sette sio Lid til Troers Bsn, at selv de naturlige Israelitter havde Ret til al benytte sig heral, og at m get mere de aandelige Israelitter maa betra$te Gud som deres Le$e Mormonerne. Tilhen{erne al kristelig VidensLab, ai Alliance-Bevegelsen oll ai Dowie beaytter sig paa den mest eftertrykkelige Maade al disse Argumenter for at vildlede o( besneere, om det var muligt, endog de udval$te o{ vende deres Tanker bort fra Sandheden, En Kendsgerning er det imidlertid, at de nye Skabninpers virkelige Ioteresser olte lremmes bedst ved le- Se1[ ia Modgang. Profeten David laler herom. naar han pau dis.e. Ve{ne siger,,fsrend ie{ blev ydmygct, for ieg vild.. Det er de nye Skabnin{er' ikke deres dodelige Le{emer, der er altaget som Guds Ssnner, Ja, som vi allerede har set, foreskrev Gud Opoftelsen sl Ksd.et {endog efter at det var retl@rdiggjort) som en Betingelse. hvis Opfvldelse maatte gaa forud for Avlingen elle! Antagelsen. Dette var ikke Tilfaldet med det ksde- Dans Fieidet oa Frktelser 695 lige Israel, hvis legemlige Begunstigelser og timelige V lsignelser tjeoer til Forbilleder paa de Tilstande, der vil hershe i Tusindaarsriget, naar den modbilledlige Konge har laaet lvlagten. - 2 Mosebog 15:26; 3 MoseboS 26t 3-15 i 5 Mosebo{ 28: Det skal netop udgore ea vigtig Del af de nye Skabningers Prove, at de med Heosl,n til iordiske Ting maa vandre i Tro os ikke i Beskuelse, ja, mere endnu, at de maa lide Forfolgelse, maa forn@{ite sig selv, maa vere som Forloreie o! dog sanddrue, som dem, der intet har og dog {i Tro) besidder alle Ting, som Daarer, der dog er vise lor Gud, Saa langt gelder dette, at den profetishe Shildring af Herren i stor Udstreknin{ maa passe paa dem, der folger i hans Fodspor: "Vi agtede ham for plaget, slagen al Gud og giort elendig.< Proleten siger videre:,straffen laa paa ham, for at vi skulde have Fred, og ved hans Saar har vi laaet Legedom.u Vi maa ilke lemme, at vor Helbredelse, vor Retlerdiggorelse, lik forud for vor Antagelse som Lemmer paa Kristi Legeme, som Medlemmer ai den nye Skabning, l{en vi kom kun ind i denne Stilling paa den udtrykkelige Betingelse, at vi vilde nlide med hamn, eller, sorn det ogsaa udtrykkes, at vi vilde oplylde, hvad der lattes i Kisli Ttengsler, - Esajas 53:4,5; Romerne 8: 17; Kolossenserne 1124, Det er rigtigt nok, at Herren ikke selv havde nopen Sygdom, fordi han var luldkommeo, Men dog staa. J"r. at han oblev betsrt af en Fslelse ai vore Skrobeli heder. (Hebreerne 4:15, eng, Ovets.), at Skrobeli[- hederne Sik over paa ham, ligesom der udpik en Kralt fia ham. som helbredte Men{den - Matiheeus 8: 1?: Lukas Vi maa som Underpraester ogsaa blive berort af Verdens Skrobeligheder og nare Medlidenhed med den. Onr kort Tid skal vi jo -vere dens Konger, Prester oe Dommere. Doli er det ikke nodvendigt, fa. ikke engang-muligt lor os at bortgive vor legemlige Styrke eller i sl.or Ld-

20 696 Den nye Skabning strekning bare andres Svagheder og Sygdomme har.vi imidlertid hver for sig rogle Oplevelser ai deme Art paa Grund ai vor Delagiightd i Faldet Efter Kodet er vi nemlid Vredens Botn ligesom de andre o$ delagtige med d"r, slukkend" Skabninc i dens Lidelser, Herren udgav ikke sin Livskralt til Fordel for Menifheden; thi denne kunde ikke anerkendes som saadan, lor hans Offer var blevet fuldbvrdet, lremstillet for Faderen og anta$et ai ham - altsaa ikke lor Pinsen Saa len$e Aanden endnu ik*e var blevet udgydt over Jesu Efterlolgere, var det unytti{t for ham a[ prove paa at forlelle dem noget om de himmelske Ting. (Johannes 3:12', 16:13i 1 Korinthier ) Derlor bru$te Herren lor en Del sin Kraft til at lremsige Lignelser og dunkle Ord, som skulde lorstaas senere ved Aandens Hielp, Men hovedsagelig benyttede han den dog til at helbrede legemlige Skrobeligheder og pe ede derved i Billeder paa de storre Geroing"" og-h"tligete Helbredelser, som vi har Del i nu "uuiel sj. senere i Riget, Aabningen ai Forstandens Oine, Opvekkelsen af de moralsk dode til at hsre Her- ""o. Rsit og allerede nu begynde det nye Liv. Apostelen erklarer, al vi her har denne Forret ai kunne sette Livet til for Brodrene o{ udfylde, hvad der fattes i Kristi Trengsler for hans Le eme, som er Meniliheden - 1 Johannes 3:16; KoJo.senserne 1r24. Vi maa dog ikke bersve disse Ord deres sande Betvdninp oa hevde. at det at setle Livet til for Brsdrene ill<e vil kosre os noget Olfer i legemlig Henseende, eller at Kristi Lidelser ikke vil medlsre legemlige Smerter Ior os, Herrens Trethed, Tabet af hans Livskraft o$ har's Fslelse af vore Skrobeligheder modsiger en saadan Tanke, Vi maa derfor ikke vente, at det skal gaa os bedre end Verden med Hensyn til vore jordiske Interesser, men snarere' at vi skal have Tab, idet vi lider med ham. Alle indrommer, at der kommer saadanne Tab, naar det daelder,ere iblandt Menneskene og okonomisk Velstand, Hcrren selv havde ingen Anseelse; han blgv Dens Fjeml* og ptistelser 697 Iaitig ior at kunne gore aodre rige, Og hans Apostle gennemgik de samme Erlaringer, hvorved de satte os et Forbillede. Men hvorlor kan da ikke ogsaa alle indse, at Timotheus's "jerrrlige Svaghedero, Paulus's "Torn i Kodet" og Epafroditus's Sy{domme var legemlige SvaEheder al samme Art som de, der nu kommer over Herrens trofaste? Det er sandt ook, at de alle sammen var fra Djaevelen i den Forstand, at Synden udgik {ra Satan, og at Sygdommene er nofle al Syndens Folger, Men de var ikke rnere lra Djevelen end de Fengslinger, Hudstrygninger, Skibbrud og Forlolgelser til Doden, som Apostlene var udsatte for. Satan er naturligvis indirekte om ilte direkte Ophavsmaoden til alle saadanne legemlige Ulykker, der er Ielles for alle Mennesker. Dog troede Apostelen sig ikke Iorladt ai Gud, naar haa gennemgik den Slags Erlarin{er, Han gledede sig over dem som en Del a{ de OIre, det var ham forundt at bringe, som en Del ai de Lidelser, det blev ham tilladt at udholde for Herrens og Saodhedeus Skyld; og jo rnere hans Besvarligheder ov rgik dem, som andre ]Vlennesker modte, des mere {ledede han sig, idet han regnede med, at hans fremticige Herlighed derved vilde blive loroget. Dog maa vi skelne mellem dette at lide for Retferdighedens Skyld og at lide for sine lvlisgernin{iers Skyld, Apostelen paapelier, at mange Lidelser hos Meoneskene skyldes deres Tilbsieli hed til at blande sig i andres Sager og gore, hvad der er ondt. Vi kunde serlig nevne Overdaadighed (Filippenserne 3: 19) os llangel paa Selvbeherskelse iblandt de Onder, der medforer Lid..lser. som ikke kan henregnes til Lidelser for Retferdighedens Skyld. In$en bor gllede sie over den Slags Lidelser' rnen snarere ssrge derover, bede og laste - udsve Selvbeherskelse. Men om den nye Skabninp ifolge sin bedste Dommekraft mener, at Leili[hedeus Dor til Tienesie er blevet aablet lor hao ved Guds Forsyns Ledelse, og om han ivrigt og selvopofrende