Fokus. Cancersygdomme. Data om kræftbehandling. Løb for livet. Sundhedsministeren lover endnu bedre kræftbehandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus. Cancersygdomme. Data om kræftbehandling. Løb for livet. Sundhedsministeren lover endnu bedre kræftbehandling"

Transkript

1 Cancersygdomme Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Fokus magasinet Skræddersyet behandling giver nyt håb Side 6-7 Her er de mest almindelige tegn på kræft Side Stadigt flere får eksperimentel behandling Side Økonomi kan bremse brug af ny medicin Side Cancerpatienternes verdenskort Side FOTO: SCANPIX Løb for livet 24% Sundhedsministeren lover endnu bedre kræftbehandling Rehabiliteringen skal styrkes, så det stigende antal mennesker, som lever længe med deres kræft eller bliver helbredt, kan genfinde deres liv, når behandlingen er gennemf ørt. Og endelig skal behandlingen og forløbene for den enkelte patient fortsat styrkes, siger sundheds- og forebyggelsesminister, Jakob Axel Nielsen (K), der nu søsætter arbejdet med Kræftplan III. Side Pris 49,95 kr, nr En halv times motion om dagen kan nedsætte risikoen for at få tyktarmskræft med 24 pct. Forskerne ved bare ikke hvorfor. Det viser den hidtil mest omfattende analyse af sammenhængen mellem motion og tyktarmskræft. Side 4 FOTO: SARA SKYTTE Data om kræftbehandling sejler I de fleste regioner går det trægt med at få indberettet data om kræftpakkeforløbene til det landsdækkende register. Det gør det noget nær umuligt at f ølge med i, om hospitalerne overholder de såkaldte kræftpakkeforløb, der skal sikre patienterne en hurtig udredning og eventuel behandling. Sundhedsstyrelsen medgiver, at materialet er mangelfuldt. Kræftens Bekæmpelse kræver en opstramning. Pakkeforløbene er indf ørt for 34 kræftområder. Side 12-14

2 BESKYTTER DU DIT BARN I SOLEN? FÅ ET DAGLIGT UV-VARSEL PÅ SMS - HELT GRATIS Hvert tredje barn bliver solskoldet hver sommer. Det gør ikke bare rigtigt ondt her og nu, det har desværre også konsekvenser på længere sigt. Solskoldninger i barndommen øger nemlig markant risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet. Og den triste kendsgerning er, at kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark som følge af for meget UV-stråling fra sol og solarium. Det er der heldigvis råd for - husk de fire S er og: Få en gratis SMS, når UV-indexet er 3 eller mer. Så ved du, hvornår du skal passe ekstra godt på solstrålerne og dig selv. Tilmeld dig på skrunedforsolen.dk eller send en SMS med UV til SIESTA SOLHAT SOLCREME SLUK SOLARIET KB_solkampagne_ann.indd 1 23/04/09 10:34:48

3 Fokus De står bag Leder YES we can! Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag Fokusmagasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. og ejer sundhedsmagasinet Dagens Puls. Dansk cancerbehandling er i faglig verdensklasse! Nyheden blev hurtigt glemt, da den for nylig brød gennem mediemuren og bl.a. fik nogle hurtige minutter på tv. Men de data, der ligger bag artiklerne og nyhedsindslagene, er ellers en hel del opmærksomhed værd. Det forholder sig nemlig sådan, at danske kræftlæger har if ørt sig f ørertrøjen og nu har lagt sig internationalt i front, når det gælder behandling af cancerpatienter. Ved redaktionens arbejde med denne udgave af Fokusmagasinet blev vi flere steder mødt af en overraskende optimisme og positiv forventning til dansk kræftbehandling. Det går faktisk meget bedre, end folk ved, lød meldingen fra flere sider. De tal, der nu dokumenterer en markant bedre behandling, er tilmed allerede delvis forældede, fordi senere tiltag, bl.a. i form af Kræftplan II, endnu ikke har givet sig udtryk i forhåbentlig endnu mere positive tal. Det bliver altså formodentlig bedre de kommende år, f.eks. hæfter fagfolk sig ved de positive resultater, skræddersyet behandling forventes at give. Med andre ord der er grund til at have tillid til fremtiden for danske kræftpatienter. Og dog. Mens behandlingen tilsyneladende er blevet bedre, bl.a. på grund af den enestående ærkedanske funktion, Second Opinion-udvalget, har vi stadig tre ømme punkter: forebyggelse, sygdomsopsporing og efterbehandling. Danskernes livsstil er stadig for dårlig. Vi ryger, drikker og spiser for meget. Forskerne kan efterhånden meget nøje fortælle os, hvad vi bør og ikke bør, hvis vi vil undgå kræft. Men vaner er svære at ændre og danskerne er tilsyneladende ikke særligt gode til at leve sundt. Med hensyn til sygdomsopsporing er der også stadig rigelig plads til forbedring. Vi er ikke gode nok til at lytte til kroppens signaler, og når vi endelig går til læge med symptomer på alvorlig sygdom, er nogle læger for dårlige til at fange signalerne og få sendt patienterne videre til eksperterne. Takket være den bedre hospitalsbehandling lever flere danskere med deres kræft. Mange læger og sygeplejersker taler nu om visse tilfælde af cancer som en kronisk sygdom, og mange patienter skal lære at leve et årelangt liv med kræften som f ølgesvend. Men også her er vi ikke gode nok. Når kræftpatienten går ud ad hospitalets dør, som sygdomsfri eller stadig med tegn på kræften i kroppen, er der alt for lidt hjælp at hente. Skal dansk kræftbehandling blive endnu bedre, og skal danske kræftlæger for alvor høste resultater af deres faglige opgradering, må vi se på sygdommen ud fra et langt mere holistisk syn. Forebyggelse, screeninger og hurtig sygdomsopsporing samt bedre efterbehandling er indsatsområder, som bør sidestilles med behandling på et fagligt stadig højere niveau. Ad den vej kan vi opnå et entydigt verdensmesterskab i bekæmpelse af kræftdødsfald. Vinderskamlen er inden for rækkevidde! Udgivelser i 2009: September: Hjerte-, mave-tarm- og lungesygdomme December: Neurologi Indhold Motion mod tarmcancer 4 Biomarkører giver håb 6 Genkort viser vejen 8 I verdensklasse næsten 10 Pakkeforløbene halter 12 Fremskridt i behandling 15 Hvem bestemmer 16 Økonomien begrænser 18 Sagen om Avastin 20 Patientens tjekliste 22 Eksperimentel behandling 24 Behandling i udlandet 26 Børn får kemo hjemme 29 Forskning i ulighed 32 Pårørendes svære valg 34 Alternativ behandling 38 Kræftplan III på vej 40 Gåden om børneleukæmi 42 Ingen kræftrisiko her 44 Muslinger og rugbrød 45 Obs på forebyggelse 46 Smarte sygdomme 48 Fokusmagasinet Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset I redaktionen: Jette Lüthcke, Pernille Marott, Lone Nyhuus, Lone Dybdahl, Helle Tougaard, Mette Fensbo, Lægefaglig konsulent: Overlæge, dr.med. Anders Mellemgaard Foto: Sara Skytte, Colourbox, hvor intet andet er nævnt Kreativ chef: Annoncechef: Susanne Hjorth Tryk: Stibo Oplag: Fokusmagasinet distribueres til samtlige praktiserende læger, relevante ambulatorier, kommunale sundhedscentre, informationsansvarlige på apotekerne, Folketingets Sundhedsudvalg, Regionernes Sundhedsudvalg. Produceret af Sundhedsmedierne ApS Adresse: Fokusmagasinet, Chr. IX s Gade 5, 2, 1006 København K, Tlf.: / , Telefax: dk ISSN nummer: , CVR nummer: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Dette nummer er blevet til takket være økonomisk støtte fra ( i alfabetisk orden): Actavis Nordic Amoena Astra Zeneca Dansk Psykologisk Forlag Idéfabrikken In2Zym Kræftens Bekæmpelse Merck Serono MR-Klinikken Skørping Nørmark Ortopædkirurgisk Klinik Parykhuset Roche Vedbygård Waldorf Ragn

4 Fokus Bente Klarlund Pedersen 24% 30 minuters motion dagligt nedsætter risikoen for tyktarmskræft med 24 procent Tørre tal Professor i intern medicin på Center for Inflammation og Metabolisme, Københavns Universitet, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersen er kendt som en af landets varmeste fortalere for, at vi skal motionere noget mere. Hun har modtaget et utal af priser og er forfatter til adskillige bøger faglige såvel som populærvidenskabelige. Hun har tillidsposter både nationalt og internationalt. Bl.a. er hun formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, medlem af Forebyggelseskommissionen og grundlægger af The International Society of Exercise and Immunology. Fysisk træning beskytter mod tyktarmskræft Risikoen for tyktarmskræft kan nedsættes med ca. 24 pct., hvis man motionerer dagligt, viser en metaanalyse Mænd og kvinder har lige stor effekt af at motionere, når de har fået konstateret tyktarmskræft. Af Jette Lüthcke Hvis man begynder at motionere de 30 minutter om dagen, når man har fået tarmkræft, fordobler man sine chancer for at overleve Omkring en halv times daglig motion kan nedsætte risikoen for at få tyktarmskræft (coloncancer) med ca. 24 pct., viser den hidtil mest omfattende analyse af sammenhængen mellem motion og tyktarmskræft. Forskergruppen bag analysen har gennemgået 52 studier, der er gennemf ørt i perioden Men Bente Klarlund Pedersen præcis hvorfor motionen har så gavnlig effekt på tyktarmskræft, ved man faktisk ikke, fortæller professor Bente Klarlund Pedersen, direktør for Center for Inflammation og Metabolisme, Københavns Universitet. Vi ved rigtig meget om, hvordan fysisk aktivitet beskytter mod f.eks. hjertesygdomme og diabetes, men man ved meget lidt om sammenhængen med tyktarmskræft, siger Bente Klarlund Pedersen. Det er evident, at fysisk aktivitet nedsætter type 2-diabetes-patienters risiko for at udvikle bl.a. hjertesygdom, og måske er det samme mekanisme, der gør sig gældende ved tyktarmskræft. Det er interessant, at patienter med type 2-diabetes ikke kun har øget risiko for hjertesygdom, demens og depression, men også har øget risiko for at få tarmkræft. I alle disse tilfælde beskytter fysisk aktivitet. Når man er fysisk inaktiv, bliver man insulinresistent, allerede inden man udvikler type 2-diabetes. Kroppen reagerer ved at producere mere insulin, og man går derfor konstant rundt med en høj koncentration af insulin i blodet. Hver gang man spiser, skal man producere endnu mere insulin for ikke at udvikle sukkersyge. Og dette høje insulinniveau er muligvis medvirkende til at stimulere tarmkræftcellerne. Den forklaring er det nærmeste, jeg kan komme. Men det er ikke sådan, at man kan sige, at det er bevist, forklarer Bente Klarlund Pedersen. If ølge undersøgelserne, der alle er observationsstudier, er en halv times fysisk aktivitet om dagen nok til at mindske risikoen for tyktarmskræft. Deltagerne er alle blevet spurgt om, hvor meget de rører sig, men typen af motion er ikke blevet undersøgt. Og det ser ud, som om 30 minutter om dagen giver en god beskyttelse. Men det er ikke sådan, at jo mere motion, jo bedre så indtil en god time om dagen, det er på det niveau. Og effekten er lige stor hos mænd og kvinder, fortæller Bente Klarlund Pedersen og tilf øjer: Studier viser desuden, at hvis man begynder at motionere de 30 min. om dagen, når man har fået tarmkræft, fordobler chancerne for at overleve. Så det er meget lovende tal, slutter hun. 4 Fokus nr cancer

5 Får man tør mund af kemoterapi? Hver 10. dansker lider af mundtørhed - ikke mindst cancerpatienter er udsatte. Mange prøver at lindre med slik og juice, men det giver ofte huller i tænderne. En ny sugetablet stimulerer den naturlige spytproduktion og forvandler tør mund til sund mund. MED FLUOR En sund mund har stor betydning for dit velbefindende. En sund mund ser bedre ud, føles bedre, smager bedre og dufter bedre! Men en sund mund kræver spyt, masser af spyt. Hvorfor er spyt vigtigt? Spyt er en af vores vitale forsvarsmekanismer. Spyt skyller tænder og slimhinder, beskytter mod karies og dårlig ånde, hæmmer bakterier og gør det lettere at tale, spise, synke og smage. Derfor kan det give mange problemer, hvis du ofte mangler spyt og er tør i munden. Har du tør mund? Har du besvær med at synke, tygge eller tale? Får du ofte huller i tænderne - eller irriterede slimhinder, når du spiser krydret mad? Synes du maden smager anderledes? Så er du måske blandt de ca.10% af befolkningen, der lider af tør mund. Hvad giver dig tør mund? Mange sygdomme og mange typer medicin har mundtørhed som hyppig bivirkning. Det gælder ikke mindst for cancerpatienter, som er i behandling med f.eks: Mange opfatter deres mundtørhed som noget forbigående - noget, de lige kan afhjælpe med lidt væske eller slik. De bruger pastiller, syrlige bolcher, tyggegummi eller drikker megen væske. Disse ting hjælper kortvarigt, men giver ofte andre problemer. Sukker og syre kan nemlig skade dine tænder og mund - især hvis du indtager det flere gange om dagen. Lille sugetablet med stor virkning Lider du af tør mund, så prøv Xerodent, en lille sugetablet, som stimulerer din naturlige spytproduktion, giver dig sundere tænder og en frisk smag i munden. Tabletten indeholder bl.a. fluor, der beskytter tandemaljen, samt Xylitol, der hæmmer dannelsen af bakterier. Tabletterne er uden sukker og fås med en behagelig smag af lakrids eller appelsin. Xerodent fås på apoteket. Den vejledende udsalgspris er kr. 28,75 for 30 stk. og kr. 59,95 for 90 stk.

6 Fokus Henning T. Mouridsen Professor, overlæge, dr. med, onkologisk Klinik, Rigshospitalet Medlem af DBCG (Den danske Brystkræftgruppe) siden Medlem af flere brystkræftforskningsgrupper. Særlige interesseområder er medicinsk behandling af brystkræft, specielt den forebyggende antihormonbehandling. Forskning Individuel cancerbehandling Biomarkører kan forudsige, hvordan kræftceller vil udvikle sig, og hvor følsomme de er over for en bestemt behandling. Det baner vejen for skræddersyet kræftbehandling. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Samme sygdom, men forskellig behandling. Kræftpatienter vil i fremtiden få personligt tilpasset medicin og behandlingsforløb. Allerede nu tester lægerne kræftvæv fra danske brystkræftpatienter for et særligt gen, der kan vise, om kvinderne kan få maksimal gavn af den traditionelle kemobehandling, eller om de i stedet skal tilbydes anden behandling. Nøgleordet i den nye behandlingsform er biomarkør, et særligt biologisk kendetegn, som kan forudsige, hvordan kræftceller vil udvikle sig, og hvor f ølsomme de er over for en bestemt behandling. En biomarkør kan f.eks. være et enzym, et gen eller et proteinstof, som kan ses i kræftvæv eller en blodprøve. Også inden for en række andre kræftsygdomme, bl.a. tarmkræft, leukæmi og lungekræft, arbejder danske forskere med at identificere særlige biomarkører, som kan bane vej for en langt mere målrettet behandling. På det nye grundforskningscenter Dansk-Kinesisk Center for Brystkræftforskning på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet - står professor i patobiologi, Nils Brünner, i spidsen for et forskerteam, der arbejder på at få klargjort en ny testmetode, der skal vise, om brystkræftpatienter i deres kræftvæv har et ekstra højt indhold af proteinstoffet TIMP-1, der beskytter kræftceller mod den mest anvendte kemomedicin, Antracyklin. TIMP-1 er en biomarkør, som beskytter kræftcellerne som en gasmaske. Proteinet gør, at kemoterapien ikke kan slå cellerne ihjel. Patienter, der har den type gasmaske i deres kræftceller, skal derfor have en anden behandling, forklarer Nils Brünner. Arbejdet med at finde biomarkøren TIMP-1 har stået på i 10 år, og metoden Professor Nils Brünner Fru Hansen og fru Jensen skal ikke nødvendigvis længere have samme behandling er testet på kliniske prøver fra mere end patienter. Forskerne på Det Biovidenskabelige Fakultet arbejder tæt sammen med den Danske Brystkræftgruppe (DBCG) og firmaet DAKO for at få TIMP- 1-testen frem til patienterne Fremover, når patienterne har fået lavet en test, som vil bestå af en kombination af en allerede udviklet gentest (TOP2A) og TIMP-1, vil man kunne skræddersy behandlingen til hver enkelt. Fru Hansen og fru Jensen skal ikke nødvendigvis længere have samme behandling, forklarer Nils Brünner. Biomarkører i blodet Biomarkører indgår også i arbejdet med en tidligere opsporing af kræft ved hjælp af blodprøver, idet nogle af de proteinstoffer, som kræftceller producerer, kan ses i blodet. 6 Fokus nr cancer

7 Fokus Nils Brünner Professor, dr.med. på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Centerleder for Sino- Danish Breast Cancer Research Centre, et center under Danmarks Grundforskningsfond. Er læge med uddannelse indenfor medicinsk onkologi samt celle og molekylær biologi. Hovedinteresser indenfor forskning er translationel forskning indenfor brystkræft og tykog endetarms kræft. I særdeleshed arbejdes med biomarkører. Er forfatter til mere end 270 videnskabelige artikler. på vej Nils Brünners forskerteam arbejder også med at finde biomarkører for tarmkræft. Københavns Universitet, Hvidovre Hospital og biotekselskabet Exiqon A/S har således i år indledt et samarbejde om at udvikle en test til tidlig opsporing af tyktarms- og endetarmskræft ved hjælp af en blodprøve, der kan vise mikroskopiske molekyler af typen mirna, der er afgørende for udviklingen af kræft. Ifølge Nils Brünner vil en tidlig opsporing betyde langt bedre mulighed for helbredelse. Hvert år konstateres over nye tilfælde af både brystkræft og tarmkræft. En blodprøvetest, der kan afsløre faresignaler for brystkræft, er også på vej. På samme måde som man går til helbredsundersøgelse og får målt blodtryk, kolesteroltal og undersøgt, om der er sukker i urinen, så vil man forhåbentlig om få år ved hjælp af en blodprøve kunne påvise, om biomarkørerne for tyktarmskræft og brystkræft er steget. Er det tilfældet, henvises man videre til kikkertundersøgelse eller mammografi. Prognosen for helbredelse er langt større, hvis man kan fange kræften i det indledende stadie, påpeger Nils Brünner. Biomarkører kan også vise, hvem der har brug for kemobehandling efter operation for at hindre tilbagefald, og hvem der ikke har. Pletskud frem for spredehagl Parallelt med forskningen i proteinstoffer og molekyler arbejdes der med kortlægning af genmutationer i kræftceller. En af forskerne på området er professor Henning Mouridsen, der er lægelig leder af den Danske Brystkræft Gruppes sekretariat. Han forklarer om de genetisk baserede biomarkører: Professor Henning Mouridsen Selv om forskning og ny medicin er dyr, så vil man kunne spare, fordi man vil bruge medicinen langt mere rationelt og kun give den til dem, man ved, har gavn af den Når man får kræft, udvikles genetiske forandringer i cellerne, og disse ændringer kan være forskellige fra den ene patient til den anden. Genforandringer i svulsterne har betydning for effekten af en bestemt behandling, den, der virker hos én patient, kan altså være uvirksom på en anden, forklarer Henning Mouridsen. De genetiske biomarkører har allerede været anvendt i adskillige år til at finde de brystkræftpatienter, der har gavn af efterbehandling med kræftmedicinen Herceptin, der kan forebygge tilbagefald hos kvinder med særligt aggressiv brystkræft. Stoffet kom på markedet for omkring fem år siden, men det virker kun på procent af patienterne, nemlig dem, som har den såkaldte HER-2 genforandring. Forskere arbejder intenst på at kortlægge andre genmutationer og disses reaktioner på forskellige typer kræftmedicin. Vi har allerede mange varianter af kræftmedicin, men i de enkelte tilfælde ved vi ikke med sikkerhed, om en given patient vil få mest gavn af den ene eller den anden type medicin. Hvis en kvinde er blevet opereret for brystkræft og har risiko for tilbagefald, så bruger vi i dag nærmest en haglbøsse og skyder bredt for at være sikre på at ramme. Det, vi gerne vil nå frem til, er, at bruge en pistol, så vi med ét skud rammer plet og giver den rigtige behandling med det samme, siger Henning Mouridsen. Han vurderer, at man ved hjælp af biomarkører kan spare penge på kræftbehandlingen fremover. Selv om forskning og ny medicin er dyr, så vil man kunne spare, fordi man vil bruge medicinen langt mere rationelt og kun give den til dem, man ved, har gavn af den, siger Henning Mouridsen. Stor interesse Endnu er der kun ganske få lægemidler baseret på biomarkører på markedet til kræftbehandling, men overlæge i Lægemiddelstyrelsens godkendelsesafdeling, Steffen Thirstrup, vurderer ud fra de meldinger, han får på møderne med medicinalfirmaerne, at der er stor interesse for området. Der er i dag stort set ingen sygdomme, der ikke har noget lægemiddel. Til gengæld er der meget at arbejde på inden for de enkelte sygdomme, hvor man kan lave mere effektive og skånsomme lægemidler. Det ultimative er om ikke hver patient sin behandling, så i hvert fald en vifte af behandlingsmuligheder til hver cancersygdom, siger Steffen Thirstrup. Om de økonomiske perspektiver siger han: Der bliver jo ikke flere patienter af den her grund. Der bliver flere forskellige typer behandling til den enkelte patient. I bund og grund behøver det ikke blive meget dyrere, om man skal give den samme dyre medicin til alle patienter, eller om hver patient skal have sin egen dyre medicin. Det vil måske være lidt dyrere i begyndelsen, men omvendt vil der være gevinst i form af, at flere bliver helbredt for deres cancersygdom, siger Steffen Thirstrup. Steffen Thirstrup I bund og grund behøver det ikke blive meget dyrere, om man skal give den samme dyre medicin til alle patienter, eller om hver patient skal have sin egen dyre medicin Cancer fokus nr

8 Genkort viser vej Forskning Professor Nils Brünner Vi har materiale til at foretage undersøgelser og sammenligninger, der er langt bedre end de fleste andre lande Fokus magasinet Dansk-kinesisk samarbejde bringer dansk brystkræftforskning i førerposition Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Danske brystkræftpatienter lægger væv til den ypperste kræftforskning på verdensplan. Kvinderne og de bortopererede kræftsvulster danner grundlag for udviklingen af nye, langt mere målrettede kræftbehandlinger. Danske forskere sender prøver fra svulsterne til Kina, hvor man udarbejder detaljerede genkort for hver patient. Ved at studere genernes formationer, sammenligne dem indbyrdes og koble med oplysninger om den behandling, som den enkelte patient har fået, kan man se præcis, hvilke gener der er modtagelige for bestemte medicintype, og hvilke der ikke er. Forskningen foregår på LIFE Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet - i tæt samarbejde med kinesiske genanalytikere fra Beijing Genomics Institute, et af de f ørende laboratorier i verden til kortlægning af gener, samt forskere fra Aarhus Universitet, Odense Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Den Danske Brystkræft Gruppe Leder af forskningsgruppen, professor Nils Brünner, sammenligner genmaterialet med Rosettestenen, der blev fundet i 1798, og som i dag står på British Museum. Stenen gjorde det muligt at oversætte hieroglyfferne. Disse genetiske kort virker på samme måde, som en ordbog, forklarer Nils Brünner. Unikt klinisk materiale Life-projektet har fra Danmarks Grundforskningsfond fået bevilget 16,1 mio. kr. Grundforskningscentret blev åbnet i februar 2009 med 16 forskere tilknyttet, men staben er udvidet til snart 25. Samarbejdet mellem kinesiske og danske eksperter skal også fremme vidensdeling internationalt. Der er således også indledt samarbejde med Lunds Universitet, Royal Marsden Hospital i London og University of British Columbia i Vancouver i Canada. Vi udvider hele tiden, fordi vi finder folk, der har forskellige kompetencer og specialviden, som vi skal bruge. Det er flot, at Danmark er i sådan en f ørerposition, siger Nils Brünner, der fremhæver det helt unikke kliniske materiale, forskerne har til rådighed. En af Danmarks helt store forcer er den ensartede kræftbehandling, vi har, bl.a. at den kun foregår på bestemte offentlige hospitaler, og at der f øres detaljeret statistik. Det betyder, at vi har materiale til at foretage undersøgelser og sammenligninger, der er langt bedre end de fleste andre lande, siger Nils Brünner. Siden 1977 har omkring kvinder sagt ja til at blive registreret i DBCG s kliniske database, hvor oplysninger om sygdom, behandling og resultater for hver enkelt er blevet registreret. DU MÅ GODT! Mere viden gi r bedre sundhed et fornuftigt alternativ til almindelig rygning. Skift til nycigaret og ryg hvor du vil, nar du vil, uden at genere andre. Ingen ild, lugt eller passiv røg, kun damp med med smag. NyCigaret giver dig rygefornemmelsen du får masser af røg her, som jo er damp. Dampen simulerer rygningen og tilfredsstiller dit rygebehov, på en helt ny måde. NyCigaret fås med Tobaks smag samt mentol, vanilie, chokolade og kaffe smag. Du slipper for kræftfremkaldene tjære svovl og kultveilte. Du gør klogt i at skifte nu, bestiller du idag har du din NyCigaret i morgen, køb på nettet eller ring til os på

9 Til dem, der vil et spadestik dybere I de kommende numre kan du bl.a. læse alt, hvad der er værd at vide om organsygdomme og neurologiske sygdomme Fokusmagasinet - Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling Læs eksperternes bud på fremtidens kamp mod folkesygdommene Fokusmagasinet - Mere viden gi r bedre sundhed!

10 Dødsfald pr indbyggere Fokus Carsten Rose Tørre tal % Virksomhedschef for den medicinske kræftbehandling i Skåne, chef for onkologisk afdeling ved universitetshospitalet i Lund. Ekspertrådgiver for den svenske regering i forbindelse med en ny svensk cancerplan. Har tidligere arbejdet på Finsen Instituttet og på onkologisk afdeling på Odense Universitetshospital. Dansk kræftbehandling Den danske indsats mod kræft har i de seneste år arbejdet sig væk fra en bundplacering til en plads blandt de bedste. Men der er stadig store mangler i systemet, lyder meldingen fra to eksperter. Af Helle Tougaard, og Lone Dybdal Dansk kræftbehandling er på en række områder blandt verdens bedste. Særligt second opinionudvalget og den mulighed, det giver for nyt håb til patienter, der ellers er opgivet, f ølges med interesse internationalt. Også når det gælder hurtig ibrugtagning af ny medicin, er Danmark i f ørertrøjen og indtager i den forbindelse f ørstepladsen blandt de nordiske lande, ligesom systematiseringen og indf ørelsen af kræftpakker vækker anerkendelse. Men på andre områder er der stadig meget at indhente, bl.a. omkring forebyggelse, tidsforløbet fra mistanke om sygdom, til diagnosen stilles, efterbehandling, kommunikation og rehabilitering. Fokusmagasinet har bedt to eksperter give en vurdering af den danske kræftindsats, set henholdsvis fra patienternes synsvinkel og den lægefaglige set fra udlandet. Behandlingen godt med Direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed kipper med flaget for, at Danmark på behandlingsområdet er ved at være rigtig godt med. Det er fantastisk, at vi i løbet af de seneste syv år har fået løftet kræftbehandlingskapaciteten, både når det 10 Fokus nr cancer gælder strålebehandling, hvor kapaciteten er udvidet fra omkring 20 til næsten 70 strålekanoner, og når det drejer sig om det medicinske område, hvor der stort set er råd til at give den kræftbehandling, der er til rådighed. Og at det er lykkedes at få rekrutteret og uddannet det nødvendige personale til at løfte aktivitetsudvidelsen, siger han. Men han har også en ønskeseddel, Carsten Rose Jeg er dybt imponeret over second opinion-ordningen. Den er systematiseret, og der står respekt om den, fordi patienterne får en ensartet vurdering og fornuftige svar og på den står øget fokus på diagnostikken. Vi har stadig for lidt viden om, hvorfor man får kræft, og samtidig er der brug for at kigge på processen, fra de f ørste symptomer viser sig, og patienten går til sin praktiserende læge, til de f ørste undersøgelser på sygehuset og en egentlig behandling går i gang, siger Arne Rolighed. Han medgiver gerne, at kræftpakkeforløbene hjælper i den rigtige retning, men peger på, at der stadig kan gå halve og hele år, f ør diagnosen bliver stillet. For at pakkerne skal kunne virke, skal man vide, at smerterne i ryggen ikke er en diskusprolaps, men en kræftknude, og nogle gange går der stadig alt for lang tid, f ør man finder ud af det. Ikke mindst når man tager i betragtning, at de faglige skøn i øjeblikket lyder på, at for hver måned man venter, taber man overlevelsesmuligheder med fire pct., siger Arne Rolighed. Savner mere fokus Der bør efter Kræftens Bekæmpelses opfattelse også være mere fokus på de færdigbehandlede patienter. Hvem tager patienten i hånden og hjælper med smertebehandlingen, med genoptræningen og med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og livet? Og hvordan får de, der kommer ud med uhelbredelig kræft i kroppen, klaret af, om de skal tage til Frankfurt eller Kina eller blive hjemme? siger han. Endelig foreslår Arne Rolighed en massiv indsats over for rygning: Jeg så allerhelst, at man satte folk til at rykke alle tobaksplanter i verden op. En milliard mennesker vil dø af rygerelaterede sygdomme i dette århundrede, så jo flere bestræbelser der bliver sat i værk for at begrænse røg og tobak, des bedre, siger han.

11 Fakta Færre dør af kræft Antallet af danskere, der dør af kræft, er faldet med seks pct. Det viser en statusrapport fra Sundhedsministeriet, som har sammenlignet kræftdødeligheden i perioden med perioden Rapporten viser, at der fra døde 291 ud af danskere af kræft hvert år. Fra faldt antallet af kræftdødsfald til 274 om året pr danskere. Statusrapporten er en evaluering af Kræftplan II fra rykker op i eliterækken Den danske onkolog Carsten Rose, der er chef for den medicinske kræftbehandling i Skåne, vil kun fremhæve ét enkelt stort plus ved den danske indsats mod kræft, nemlig second opinion-udvalget. Og på det område tøver han ikke med at tildele Danmark f ørertrøjen. Carsten Rose er så begejstret, at han i øjeblikket samarbejder med det danske medlem af second opinion-udvalget, professor dr. med. Heine Høi Hansen, om at få en tilsvarende mulighed for kræftpatienter indf ørt i Sydsverige. Jeg er dybt imponeret over second opinion-ordningen. Den er systematiseret, og der står respekt om den, fordi patienterne får en ensartet vurdering og fornuftige svar. Især er det meget positivt, at regeringen har sat penge af til formålet. Det kan andre lære noget af, understreger Carsten Rose. På plussiden fremhæver han også de danske kræftpakker, men de kører Arne Rolighed For at pakkerne skal kunne virke, skal man vide, at smerterne i ryggen ikke er en diskusprolaps, men en kræftknude, og nogle gange går der stadig alt for lang tid, før man finder ud af det slet ikke godt nok endnu, mener han. Intentionen er god, men der er stadig meget at rette op. Danmark har investeret milliarder i at få en fornuftig kræftplan; desværre er der store problemer med at leve op til den. Pakkeforløbene er langtfra implementeret, og der er ventetid på diagnostiske udredninger, siger han og mener, at der ikke er fulgt tilstrækkeligt personale med. Der mangler både kirurger, patologer, billeddiagnostikere og onkologer. Det kan mærkes ovre hos os, hvor vi har afgivet fire svenske radioterapeuter til Rigshospitalet, siger Carsten Rose. Overlevelsen stadig for ringe Han er heller ikke imponeret over den danske overlevelsesstatistik. Den er den laveste i Norden, og stadig 10 procentpoint efter Sverige, Finland og til dels Norge. Hvis Danmark skal i f ørertrøjen, skal man rykke her. Et stort problem er, at man stadig ikke har formået at samle ekspertisen på færre centrale steder, mener Carsten Rose, der også efterlyser forbedringer i den kliniske forskning. Det går lidt bedre, men man skal ikke stille sig op og juble. Danmark er ved at arbejde sig op fra en bundplacering til at være blandt de bedste i Europa. Vejen til toppen kræver organisation, initiativ, koordinering, flere penge og mere forebyggelse, siger han. Velsmagende ernæringsprodukter Anvendelsesområder: Mellemmåltid til underernærede patienter Personer/patienter med behov for at tage på i vægt/muskelmasse Personer/patienter med behov for forbedret almentilstand Personer/patienter med nedsat immunforsvar Til erstatning af mellemmåltid Til at forbedre genopbygningsprocesserne i muskulaturen samtidigt med at du får mere energi og styrke Personer/patienter med behov for et energi- og proteinrigt mellemmåltid som led i en rekonvalescens periode efter sengeleje* * Der henvises til særskilt pjece om ernæringsterapi til underernærede og småtspisende med lille appetit. Kan rekvireres gratis på mail: Send en mail med modtageradresse til: og modtag en gratis folder. Folderen indeholder detaljeret beskrivelse af produkterne og brugen af dem, samt videnskabelige referencer. Få oplyst nærmeste forhandler på telefon:

12 Statistikken omfatter kun patienter henvist fra praksis og fra radiologisk eller nuklearmedicinsk-/fysiologisk afdeling. Lungekræft: Fastlagt pakkeforløbstid hverdage gns.antal antal antal Region: dage henviste med kræft Hovedstaden: Sjælland 0 data 34 2 Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsgennemsnit: 24 Gennemsnitstallene dækker over store udsving. I Midtjylland behandles 75 pct. af patienterne indenfor 36 dage og i Sydjylland indenfor 28 dage. Kræft i tyk- og endetarm: Fastlagt pakkeforløbstid hverdage gns.antal antal antal Region: dage henviste med kræft Hovedstaden: Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsgennemsnit: 15 Gennemsnitstallene dækker over store udsving. I Hovedstaden behandles 75 pct. af patienterne indenfor 15 dage og i Midtjylland indenfor 27 dage. Undersøgelse Indberetninger om pakkeforløb halter I de este regioner går det trægt med at få indberettet data om kræftpakkeforløbene til det landsdækkende register. Kun Region Syddanmark har leveret materiale, der tilnærmelsesvis svarer til antallet af patientforløb. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Region Midtjylland Det er stadig ikke muligt at få et korrekt billede af, hvordan det går i de enkelte regioner med at overholde kræftpakkeforløbene. Den f ørste rapport fra det landsdækkende register, Monitorerings-informationssystem (MIS Kræft), er særdeles mangelfuldt, og det er vanskeligt at skabe sig et overblik over, om regionerne overholder de fastsatte tidsforløb, hvor mange patienter det drejer sig om, og hvor store forskelle der er sygehusene imellem. Formanden for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olsen, opfordrer regionerne og sygehusene til at stramme op. MIS Kræft er ikke et overbevisende datagrundlag, og vi er bange for, at der ikke er den udvikling i indrapporteringerne, som der bør være. Normalt er registrering det ledelsesværktøj, man bruger til at sætte målrettet ind, hvis noget ikke er godt nok. Hvis man skal f ølge med i, at det går rigtigt for sig, skal det være på plads, siger han og understreger, at organisationen vil holde et vågent øje med, om der snart sker forbedringer. Der skal strammes op Der skal strammes op, og registreringerne skal indarbejdes som ganske almindelige rutiner, siger Frede Olesen, der i øvrigt roser initiativet med pakkeforløbene. Jeg venter mig meget af hele tilgangen til pakkerne, og at man behandler akut. Der er ingen tvivl om, at det kører langt bedre, end det f ør har gjort, siger han. Sundhedsstyrelsen og regionerne har netop udsendt den Region Nordjylland 12 Fokus nr cancer Region Syddanmark

13 Brystkræft Fastlagt pakkeforløbstid 18 hverdage gns.antal antal antal Region: dage henviste med kræft Hovedstaden: Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Landsgennemsnit: 12 Kilde: Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen Kræft i hoved og hals Gennemsnitstallene dækker over store udsving. I Midtjylland behandles 75 pct. af patienterne indenfor 9 dage og Sydjylland indenfor 19 dage. Fastlagt pakkeforløbstid 18 hverdage gns.antal antal antal Region: dage henviste med kræft Hovedstaden: Sjælland Syddanmark Midtjylland 0 data 6 2 Nordjylland Landsgennemsnit: 16 Gennemsnitstallene dækker over store udsving. I Hovedstaden behandles 75 pct. af patienterne indenfor 20 dage og Sjælland indenfor 24 dage. Region Syd havde allerede inden de nationale pakkeforløb selv etableret et regionalt målesystem og har således leveret et væsentligt mere fyldestgørende materiale end de øvrige regioner. Antal kræfttilfælde fordelt på regioner: Lungekræft Brystkræft Region Sjælland Region Hovedstaden f ørste rapport med data fra regionerne til MIS Kræft. Tallene skal vise, hvor lang tid der går, fra henvisningen er modtaget på sygehuset, til behandlingen påbegyndes, og hvor mange af de henviste patienter der får be- eller afkræftet kræftdiagnosen. Tallene skal ud og arbejde Direktør i Sundhedsstyrelsen, Jesper Fisker, er enig i, at materialet er mangelfuldt, men han begrunder udsendelsen af rapporten med, at det skal få afdelingerne til at oppe sig. Vi har valgt at offentliggøre tallene, selv om vi ved, at grundlaget er spinkelt. Noget af det vigtigste er, at vi får tallene ud at arbejde, så man på afdelingerne kan se sine egne tal. Det plejer at betyde, at man hurtigere retter de ting op, som skal rettes. Det er en god metode, og vi gør det efter aftale med regionerne. Jesper Fisker vurderer, at man godt kan bruge materialet vejledende. Det giver mening at se på tallene, men man skal her i begyndelsen gøre det med nogen forsigtighed, siger han. De f ørste fire pakkeforløb blev indf ørt 1. april 2008, mens de sidste kom med fra 1. januar 2009, og for de enkelte kræftsygdomme blev der fastsat en frist på et antal dage fra henvisningstidspunkt, til behandlingen skal påbegyndes. Kniber ere steder Den f ørste MIS Kræft-rapport omfatter lungekræft, brystkræft, kræft i tyk- og endetarm og kræft i hoved og hals i kvartal Tallene viser, at det flere steder kniber med at overholde de fastlagte forløbstider, og at der er regionale forskelle. Der er iværksat pakkeforløb på 34 kræftområder. En statusopgørelse fra regionerne viser, at 75 procent af sygehusene opfylder forløbstiderne for alle pakkeforløb. Danske Regioners formand Bent Hansen er stolt af resultaterne. Vi er kommet fantastisk langt på kort tid. Nu gælder det om at fastholde fokus på udfordringerne. Kapaciteten er presset, og samtidig skal vi fortælle omverdenen, at der er god grund til at have tillid til dansk kræftbehandling, udtaler Bent Hansen. Øget effektivitet Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, siger om kræftpakkerne: Jeg tror, at de giver en rationaliseringsgevinst. Man bliver tvunget til at få en mere effektiv og fornuftig arbejdsgang. På længere sigt vurderer han, at kræftpakkerne giver billigere behandlingsforløb. Patienterne kommer hurtigere gennem systemet, og deres sygdom er ikke så langt fremskreden. Det er en fordel, at de ikke skal behandles så længe og så intensivt, siger Kjeld Møller Pedersen. Cancer fokus nr

14 Her halter det med kræftpakkerne Arbejdet med kræftpakkerne er i fuld gang på landets kræftafdelinger, og 75 pct. af sygehusene opfylder forløbene for alle pakkeforløb, fremgår det af Danske Regioners seneste opgørelse, der omfatter 34 pakkeforløb. For en række kræftformer er sket store forbedringer, bl.a. på grund af ibrugtagning af flere strålekanoner. I mange af de tilfælde, hvor tidsfristerne ikke overholdes, sker der kun overskridelse med få dage. Oversigt Problemerne er forskellige fra region til region og fra sygehus til sygehus. Nogle steder skyldes forsinkelserne, at der ikke er tilstrækkelig fysisk kapacitet, andre steder mangler der personale. I det følgende ses de sygehuse og sygdomme, hvor der på et eller flere steder i pakkeforløbet er forsinkelser. Et pakkeforløb består af henvisning, udredning, operation, kemoterapi og strålebehandling. Region Syddanmark: Brystkræft: Sygehus Sønderjylland og Odense Universitetshospital. Vejle Sygehus Gynækologiske kræftformer: Vejle Sygehus Tyk- og endetarmskræft: Sygehus Lillebælt Kolding, Odense Universitetshospital Urologiske kræftformer: Sygehus Lillebælt Fredericia, Odense Universitetshospital Kræft i øvre mavetarm: Odense Universitetshospital Mave-tarm: Sygehus Lillebælt Vejle, Odense Universitetshospital Kolorektale levermetastaser: Odense Universitetshospital Lungekræft: Odense Universitetshospital (få dage) Hjernekræft: Odense Universitetshospital Hoved-halskræft: Odense Universitetshospital Hæmatologiske kræftformer: Sygehus Lillebælt, Fredericia Region Sjælland: Brystkræft: Ringsted Sygehus, Roskilde Sygehus Gynækologiske kræftformer: Næstved (Få dage) Urologiske kræftformer: Holbæk Kræft i mandlige kønsorganer: Næstved Sygehus Mave-tarm, kolorektale levermetastaser: Roskilde Sygehus Tyk- og endetarm: Roskilde/Køge Sygehus, Næstved, Slagelse Lungekræft: Roskilde Sygehus, Holbæk Sygehus Modermærkekræft: Roskilde Sygehus Region Nordjylland: Brystkræft: Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel Gynækologiske kræftformer: Aalborg Sygehuse (få dage) Prostatakræft: Aalborg Sygehus Urologiske kræftformer: Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel, Sygehus Thy Mors Midtjylland Syddanmark Nordjylland Tyk- og endetarmskræft: Aalborg Sygehus (få dage) Kræft i øvre mave-tarm: Aalborg Sygehus (få dage) Lungekræft: Aalborg Sygehus Region Hovedstaden: Gynækologiske kræftsygdomme: Herlev Hospital Tyk- og endetarmskræft: Hillerød Hospital Bornholms Hospital Nyre- og blærekraft: Herlev Hospital Prostatakræft: Rigshospitalet, Herlev Hospital Kolorektale levermetastaser: Rigshospitalet Hoved-halskræft: Rigshospitalet og Herlev Hospital Hjernekræft: Rigshospitalet Modermærkekræft: Rigshospitalet Hovedstaden Sjælland Hæmatologiske kræftformer: Herlev Hospital, Rigshospitalet Region Midtjylland: Brystkræft: AUH Århus Sygehus, Regionshospitalet Randers Gynækologiske kræftformer: Regionshospitalet Randers Leverkræft, kolorektale levermetastaser, kræft i pankreas: AUH Århus Sygehus Kræft i mandlige kønsorganer: AUH Skejby Urologi: AUH Skejby, Regionshospitalet Randers, Hospitalsenheden Vest, AUH Århus Sygehus Tyk- og endetarmskræft: AUH Århus Sygehus Kræft i,mave-tarm: AUH Århus Sygehus Lungekræft: AUH Århus Sygehus Hjernekræft: AUH Århus Sygehus Hoved-halskræft: AUH Århus Sygehus, Hospitalsenheden Vest Modermærkekræft: AUH Århus Sygehus Hæmatologi, AUH Århus Sygehus KILDE: DANSKE REGIONER STATUS APRIL Fokus nr cancer

15 Fem års overlevelse, i procent ,0% ,8% ,4% % Procent Historisk udvikling i behandling af brystkræft Selv om ere kvinder dør af brystkræft i Danmark end i vores nabolande, har behandlingen af brystkræft udviklet sig med syvmileskridt i løbet af de sidste 50 år. Og denne positive udvikling er værd at huske på, siger overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. Af Jette Lüthcke Med årlige dødsfald af brystkræft tegner Danmark sig for en kedelig rekord i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, som f.eks. Sverige. Men ser man på udviklingen i behandlingen af brystkræft og dermed overlevelsen over en længere periode, har vi faktisk en meget, meget positiv historie at fortælle, understreger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse. Hvis vi ser tilbage til , lå femårsoverlevelsen gennemsnitlig på 47 pct. I dag har vi en treårsoverlevelse Fokus Iben Holten Speciallæge i vævs- og celleundersøgelser. Overlæge i Kræftens Bekæmpelse. Iben Holten er tidligere overlæge i Roskilde og senere Sundhedsstyrelsen. De seneste 12 år ansat i Kræftens Bekæmpelse. Hun har i mange år været beskæftiget med screening og interesseret sig for kræftsygdomme. Iben Holten er også ansvarlig for Kræftens Bekæmpelses pjecer om kræftsygdomme. på 88 pct. Og på fem år er vi i hvert fald oppe over 80 pct., siger Iben Holten. En del af de kvinder, der dør af deres kræftsygdom i disse år, har haft sygdommen i mange år, fortæller Iben Holten. Hun mener, at fordi udviklingen er sket så stille og roligt, hæfter vi os måske derfor snarere ved det forholdsvis høje antal dødsfald end den reelle udvikling i behandlingen. Intet tigerspring Det er ikke sket som et tigerspring. Behandlingen har udviklet sig stille og roligt og er blevet bedre år for år. I dag er behandlingen også langt mere skånsom selv de kirurgiske indgreb. Tidligere var behandlingen automatisk en total mastektomi (fjernelse af hele brystet), hvor en del kvinder i dag får foretaget en brystbevarende operation. Faktisk er tallet så højt som 80 pct. for kvinder, der er blevet diagnosticeret via screening, fortæller Iben Holten. Strålebehandlingen med nye stråle kanoner er ikke kun blevet mere præcis, men også langt mere skånsom for det omgivende væv. Men måske er den største landvinding de medicinske behandlingsmuligheder og inddelingen af patienterne i undergrupper. Når du allerede fra starten tilbyder patienterne forskellige og målrettede behandlinger, sparer du kvinderne for unødigt besvær og medicin. De medicinske behandlingsmuligheder som Herceptin og de nye typer antiøstrogener, aromatasehæmmere, udgør en stor del af den forbedrede behandling og forbedrer overlevelsen betragteligt, siger Iben Holten. Kender ikke årsagen Men dermed mener overlægen ikke, at der ikke er behov for at gøre behandlingen og dermed overlevelsen endnu bedre, selv om man endnu ikke kender årsagen til, at kvinder udvikler brystkræft. Faktisk kender vi ikke årsagen til, at kvinder udvikler brystkræft. I Danmark ligger vi på samme niveau som i Sverige og England, så vi regner med, at det har med livsstil at gøre. Vi ved også, at alkohol og overvægt er risikofaktorer, ligesom vi også ved, at det handler om østrogen, men den konkrete årsag kender vi ikke, fastslår hun. Derimod er det et faktum, at en tidlig diagnose har stor betydning for helbredelsen. En tidlig diagnose betyder meget for overlevelsen, og det er årsagen til, at vi desværre er lidt bagud i forhold til svenskerne, hvor de har screenet for brystkræft i mange år. Derfor ser jeg frem til, at alle danske kvinder mellem 50 og 69 år bliver tilbudt en mammografi inden udgangen af 2009, siger Iben Holten.

16 Klummen er skrevet af Anders Mellemgaard. Han har siden 2005 været overlæge på Herlev Hospital, hvor han har med behandling af lungecancer at gøre. Desuden er han involveret i forskning i nye stoffer til behandling af lungecancer og andre forhold, der har med sygdommen at gøre, eksempelvis fysisk træning til patienter med åndenød og behandling af blodpropper. Anders Mellemgaard blev uddannet læge i 1986 og arbejdede derefter nogle år i Kræftens Bekæmpelse, hvorefter han blev tilknyttet det amerikanske cancerforskningscenter NCI, hvor han arbejdede med forskning i årsager til cancer. Siden blev han speciallæge i intern medicin, og derefter arbejdede han i fem år som overlæge på medicinsk-onkologisk afdeling i Hillerød, inden han kom til Herlev Hospital. Min mening Hvem bestemmer egentlig? Hvornår skal ny medicin tages i anvendelse og hvem bestemmer, om ny medicin må tilbydes patienterne? Lægerne har stadig et ord at skulle have sagt, men de har ikke længere det sidste ord Når en ny medicin efter endt afprøvning er blevet godkendt i EU, melder spørgsmålet sig så om, hvilke danske patienter der skal tilbydes behandlingen. Mange andre faktorer end virkningen på sygdom spiller nemlig ind, når lægen skal beslutte, om patienten skal behandles med den nye medicin. Som et tænkt eksempel kan man forestille sig, at en ny medicin kan forlænge den tid, man kan holde kræftsygdommen i ro, med 4-8 uger, men at behandlingen kræver, at patienten hver uge i 3-6 måneder behandles med drop. Når der så oven i købet er generende bivirkninger, så risikerer man at miste megen livskvalitet i forhold til en mindre forlængelse af levetiden. Da ny medicin er ofte er relativt kostbar, vil det fremover forventes, at der også vil indgå overvejelser om, hvorvidt der er et rimeligt forhold mellem omkostningerne (økonomiske og menneskelige) og den mulige gevinst. Langvarig proces Hvem skal bestemme, om den nye medicin er så god, at behandlingen kan tilbydes? Sundhedsstyrelsen har her en helt central rolle, når en ny behandling skal tages i brug. Selvf ølgelig vil mange patienter og pårørende ønske sig mest mulig behandling. Kræftlægerne vil også arbejde for, at lige præcis deres patienter får den nye behandling, og man hører ofte politikere love behandling på højeste internationale niveau. Velkommen til MR-Klinikken Skørping MR-skanning finder flere brystkræftknuder i et tidligere stadie end mammografi Både tyske og hollandske forskergrupper har undersøgt, hvor effektivt MR-mammografi er i forhold til mammografi til at fi nde kræftknuder hos kvinder, der er arveligt disponeret for at få brystkræft. Resultaterne viser, at MR-skanningen fi nder væsentlig flere knuder end mammografi en (The Lancet, aug og New England Journal of Medicine, juli 2004). Følgende tilfælde indikerer et særligt behov for anvendelse af MR-skanning: Multifokalitet udbredning af kendt brystcancer Ukendt primærtumor Klinisk mistænkt tumor, hvor mamografi og ultralyd ikke viser noget Postoperative ar som er vanskelige at bedømme Screeening af højrisikogrupper Visse implantat problemstillinger MR-Klinikken Skørping er den eneste privatklinik i Danmark, som besidder de professionelle kvalifi kationer til at gennemføre MR-skanninger af mamma (bryst).vi har også tilknyttet landets mest erfarne MR-radiolog indenfor mammografi. Vi tilbyder en højfelt MR-skanner med en feltstyrke på 1,5 tesla, som modsvarer det udstyr man anvender på Århus Universitetshospital og Rigshospitalet. Vi kan dermed producere billedmateriale af meget høj kvalitet, som er sammenligneligt og gensidigt anvendeligt. MR-Klinikken Skørping /// Tlf /// Mobil /// Fax /// Himmerlandsvej Skørping /// ///

17 JA NEJ SENERE MÅSKE VED IKKE For nylig har vi set eksempler på, hvor forskelligt det kan gå. I begge tilfælde var der tale om ny og dyr medicin, som kunne forlænge livet, men ikke helbrede patienter med fremskreden kræft. I det ene eksempel blev den nye medicin gradvist taget i brug i flere regioner, uden at der var en overordnet myndighed, som vurderede, om det var rimeligt. I det andet tilfælde varslede kræftlæger, at en ny medicin var ved at blive godkendt i EU, og at man ønskede at tage den i anvendelse. I sidstnævnte tilfælde vurderedes den nye medicin efter nye procedurer, og det har medf ørt en grundigere, men også meget langvarig proces, hvor der desværre endnu ikke foreligger en afgørelse om, hvilke patienter der kan tilbydes den nye behandling. Beslutningen om at kunne tilbyde patienterne ny medicin hviler nemlig ikke længere alene på lægens vurdering, beslutningen skal også vurderes og anbefales af rådgivende grupper under Sundhedsstyrelsen. Det er dog i sidste ende dem, der driver sundhedsvæsenet (de danske regioner), som beslutter, om der skal bevilges penge til en ny behandling. Ulighed Løfter om, at alle skal tilbydes den bedste behandling, kommer ofte fra politikere uden for regionerne, og det er måske heller ikke så svært at love noget, man ikke selv skal sørge for bliver overholdt. Den behandling, der virker på nordjyder, virker nok lige så godt på folk i Sydsjælland, så der er umiddelbart ingen faglige grunde til at have fem regioner. Man kan nemlig frygte, at der vil være forskellig behandling afhængigt af, hvor man bor. At det er et reelt problem, kan man for eksempel se i en ny undersøgelse, hvoraf det fremgår, at chancen for at overleve lungekræft ikke er den samme i de forskellige regioner. Der er derfor noget, der tyder på, at regionerne (og f ør dem amterne) er en del af problemet og ikke en del af løsningen med at sikre alle så god en kræftbehandling som muligt. Derfor har vi brug for et mere simpelt system, hvor godkendelse af ny medicin sker hurtigt, og hvor det umiddelbart efter f ører til, at behandlingen kan tages i brug. Målet er, at alle har ensartet adgang til kræftbehandling, uanset hvor man bor i Danmark. Ortopædkirurgi med speciale i bl.a. knæ, skuldre, hænder og fødder Billeddiagnostik med mammografi, ultralyd, MR scanning og røntgen Vi lægger vægt på kvalitet, grundighed og omsorg i en hyggelig atmosfære Stor ekspertise, otte erfarne speciallæger i ortopædkirurgi, anæstesi og radiologi Hospitalet har aftale med forsikringsselskaberne samt Danske Regioner og Sygesikringen Hospitalet, der er Danmarks største ortopædkirurgiske hospital, blev grundlagt i 1997 af speciallæge Finn Nørmark. Medlem af Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark. Mere information på Baldersbækvej Ishøj

18 Der findes ikke hjemmel i den danske lovgivning til af økonomiske årsager at begrænse brugen af et lægemiddel. Alligevel frygter Kræftens Bekæmpelse, at et nyt udvalg fungerer som stopklods for udbredelse af ny medicin. Sundhedspolitik Økonomi kan bremse ny behandling Kræftens Bekæmpelse frygter, at det nationale Udvalg til Vurdering af Kræftlægemidler, UVKL, vil blive en stopklods for udbredelsen af ny kræftmedicin. Sundhedsøkonom opfordrer politikerne til at tage hul på ubehagelig prioriteringsdebat. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard Hvor meget må det koste at forlænge livet med få uger, måneder eller år? Det har der hidtil ikke været regler for i Danmark. Men nu frygter Kræftens Bekæmpelse, at det nationale Udvalg til Vurdering af Kræftlægemidler (UVKL) under Kræftstyregruppen kan blive en stopklods for indf ørelse af ny medicin på grund af økonomiske hensyn. Hvis udvalget som hævdet har til formål at sikre, at de lægemidler, der gør nytte, bliver spredt ud over landet, er det fantastisk fornemt. Er det derimod et økonomisk prioriteringsudvalg, der skal begrænse udbredelsen af de stadig dyrere kræftlægemidler, bryder vi os ikke om det, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed. Han peger på, at der ikke findes hjemmel i dansk lovgivning til at begrænse brugen af et lægemiddel af økonomiske grunde. Der er ikke noget lovgrundlag, der muliggør, at man kan anlægge et økonomisk kriterium, når man tillader anvendelse af lægemidler. Vores grundsynspunkt er, at er der et lægemiddel til rådighed, så skal lægen have fri adgang til at bruge det, uanset hvad det koster, siger Arne Rolighed. Han tilf øjer, at den enkelte læge ikke bare har ret, men også pligt til at informere den enkelte patient om den behandling, der er bedst for ham eller hende, uanset hvad det koster, eller hvor man kan få det. Arne Rolighed Vores grundsynspunkt er, at er der et lægemiddel til rådighed, så skal lægen have fri adgang til at bruge det, uanset hvad det koster Ulla Astman (S) Vi bliver nødt til at se på, hvilke værktøjer vi kan tage i brug for at dæmpe udviklingen i medicinudgifterne Hvis Sundhedsstyrelsen på anbefaling af UVKL og Kræftstyregruppen beslutter at anbefale national ibrugtagning af et kræftlægemiddel, er det imidlertid kun f ørste skridt. I næste omgang skal der findes penge på regionernes medicinbudgetter. Nødvendig prioriteringsdebat Formanden for regionernes sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), mener, at de stigende udgifter til medicin og udsigten til mange nye præparater i kølvandet på den mere individualiserede kræftbehandling gør det nødvendigt med en strammere styring af medicinpriserne, men også at økonomi kan frem- 18 Fokus nr cancer

19 tvinge en prioriteringsdebat. Vi bliver nødt til at se på, hvilke værktøjer vi kan tage i brug for at dæmpe udviklingen i medicinudgifterne. Forrige år var sygehusenes medicinudgifter på 4 mia. kroner, og i 2008 var udgiften steget til 4,7 mia. Den udvikling kan ikke fortsætte, og jeg tror, at maksimalpriser vil være et godt bud på en styring. Men hun forudser, at prisstyring ikke er nok. Derfor kan det blive nødvendigt med en prioriteringsdebat om, hvorvidt alle skal have ret til en bestemt medicin. Her kan man bl.a. spørge, om to måneders livsforlængelse er prisen værd? Det er meget ubehagelige diskussioner, og jeg vil klart foretrække, at man finder en styringsmodel, hvor man tager fastere hånd om prisudviklingen, siger Ulla Astman. Ingen blankochecks Professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, opfordrer politikerne både i Folketinget, regionerne og i patientorganisationerne til at tage hul på en diskussion om, hvad medicin må koste. Hvis ikke de ansvarlige tør tage en prioriteringsdebat, må de stille en blankocheck til rådighed, og mig bekendt findes sådan en check ikke, siger Kjeld Møller Pedersen. Han ser Kræftstyregruppen og dens underudvalg UVKL som det oplagte forum at træffe de ubehagelige afgørelser i. UVKL er det rette sted i det omfang, at politikerne vil rette sig efter det. Det er jo ikke et politisk, men et fagligt forum, der skal foretage balancerede indstillinger, hvor man har afvejet pris og overlevelse. Man skal stole på de medlemmer, der sidder i udvalget og træffer beslutninger, der kan være upopulære som f.eks. at udskyde en behandling, selv om et andet land har indf ørt den som standard. Meget af prioriteringsdebatten handler ikke så meget om ja-nej, men snarere hvornår. Hvis man venter 1-2 år med at indf øre en behandling som standard, Kjeld Møller Pedersen Hvis ikke de ansvarlige tør tage en prioriteringsdebat, må de stille en blankocheck til rådighed, og mig bekendt findes sådan en check ikke opdager man, hvis der opstår bivirkninger. Og måske er der også kommet alternativer på markedet, der kan konkurrere prisen ned, siger Kjeld Møller Pedersen. Han nævner England som et eksempel, der har taget konsekvensen. Her har man NICE, National Institute of Clinical Excellence, der vender tommelfingeren op eller ned for, hvornår man vil indf øre ny medicin. Vurderingerne går bl.a. på, hvad prisen er pr. ekstra leveår. Hvis den er for høj, har NICE i flere tilfælde sagt nej til at indf øre ny medicin. Ny medicin er dyr De nye produkter udgør en betydelig del af medicinudgifterne, fordi medicin især er dyr i de f ørste år på markedet. Vi vil gerne have den nye medicin, der kan gøre folk raske, lindre eller forlænge livet, men f ørste generation af ny medicin er meget dyr, fordi medicinalindustrien skal have dækket deres udviklingsomkostninger, siger Kjeld Møller Pedersen. Han advarer imod, at politikerne lader sig rive med af beretninger i pressen om bestemte behandlinger og patientskæbner for at få en ny behandling indf ørt. I en informationstæt verden er det svært at sige, at det her vil vi ikke indf øre i Danmark, selv om de gør det i Tyskland og USA. Problemet er, at beslutningen træffes i nuet, uden at man kender fremtiden. Et præparat, man i f ørste omgang sagde nej til, kan vise sig at give patienter ekstra leveår, i andre tilfælde viser det sig, at der er svære bivirkninger, og at det var klogt, at man holdt igen. Sagen er, at det altid er lettere at være bagklog. Men hvis man opgiver at træffe valg, skal man bare åbne skattekisten på torvet og sige: kom og tag, hvad I har brug for. Den situation er også utænkelig, siger Kjeld Møller Pedersen. Cancer fokus nr

20 Frede Olesen Patienter er blevet behandlet med Avastin Medicin Formand for Kræftens Bekæmpelse, professor dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet. Forsker bl.a. i forsknings- og undersøgelsesmetoder under almen medicin og folkesundhed,sygdomme og deres årsager og patient-behandler-forholdet Har deltaget i talrige udvalg og arbejdsgrupper bl.a. under Sundhedsstyrelsen og som medlem af Tænketank Danske Regioner. Det er ikke kun den faglige uenighed, om behandlingen af lungekræft med Avastin, der spiller en rolle. Det gør økonomien også. To års nøl Lungekræftmedicinen Avastin blev godkendt i august 2007 og dengang betegnet som et stort fremskridt i behandlingen af lungekræftpatienter. Men indtil videre har Sundhedsstyrelsen ikke anbefalet, at det bruges nationalt. Af Lone Dybdal og Helle Tougaard I august 2007 kunne man i dagspressen læse overskriften Gennembrud i behandling af lungekræft. Det fælleseuropæiske lægemiddelagentur EMEA havde netop godkendt lægemidlet Avastin, der sammen med kemoterapi kunne forlænge livet for en del lungekræftpatienter, og midlet blev betegnet som en milepæl og et væsentligt fremskridt. I dag, knap to år senere, er lægemidlet endnu ikke taget i brug nationalt på de danske sygehusafdelinger, der behandler lungekræftpatienter. I princippet kan ethvert godkendt lægemiddel ganske vist gives til patienter, som efter lægens skøn vil have gavn af det. Det har ikke mindst sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) da også understreget flere gange. Men i praksis vil et nyt og kostbart lægemiddel som Avastin f ørst blive taget i brug nationalt efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Og det er ikke sket endnu. Frustration for patienterne Da Avastin kom på markedet i august 2007, var det Kræftstyregruppen under Sundhedsstyrelsen, der skulle tage stilling til, hvorvidt et nyt kræftlægemiddel burde anbefales til nationalt brug eller ej. I begyndelsen af 2008 nedsatte Kræftstyregruppen imidlertid et udvalg til vurdering af kræftlægemidler (UVKL). Baggrunden var et ønske om at sikre, at nye kræftlægemidler hurtigere blev udbredt til gavn for patienterne. Ansøgningen fra de danske lungeonkologers faglige selskab om lov til at bruge Avastin nationalt landede derfor som den f ørste på det nye udvalgs bord. Siden har UVKL behandlet Avastin på en række møder, og der er bl.a. udarbejdet en medicinsk teknologivurdering (MTV) om midlet, uden at det har f ørt til en afklaring. Til stor frustration for patienterne og ikke mindst for de danske lungeonkologer, der for nylig truede med at meddele patienterne, at de ikke fik den optimale behandling, fordi man ikke kunne bruge Avastin. 60 mio. kr. årligt En faglig uenighed om effekten af midlet i forhold til en række alvorlige, i nogle tilfælde livsfarlige, bivirkninger er en af grundene til, at Avastin endnu ikke er taget i brug nationalt. Men også økonomi spiller en væsentlig rolle i sagen. Som et såkaldt biologisk lægemiddel er det kostbart at bruge Avastin, og diskussionen i UVKL har derfor også drejet sig om, hvorvidt midlet giver tilstrækkelig effekt i forhold til prisen. Det er f ørste gang, man herhjemme diskuterer, hvor meget det må koste at behandle og forlænge en patients liv. Ifølge MTV-rapporten vurderer lungeonkologerne, at det vil koste knap 60 mio. kr. årligt at tilbyde de relevante patienter behandling med Avastin. Ikke mindst Kræftens Bekæmpelse har kritiseret den lange sagsbehandling af Avastin, og formanden Frede Olesen har direkte kaldt forløbet skandaløst. UVKL s formand, Lone de Jakob Axel Nielsen I princippet kan ethvert godkendt lægemiddel ganske vist gives til patienter, som efter lægens skøn vil have gavn af det Neergaard, har tidligere udtalt, at målet er en sagsbehandling på tre til seks måneder. 20 Fokus nr cancer

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND

Livet med kræft. et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft SJÆLLAND Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft KKR SJÆLLAND Titel: Livet med kræft et kursusforløb for dig, der har eller har haft kræft Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af:

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus

Maksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Kina

Danske kræftpatienters behandling i Kina Delrapport 2 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 2: Danske kræftpatienters behandling i Kina - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Januar 2009 Patientstøtteafdelingen

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 18-03-2014 15:00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER KRÆFTUDVALGET 18-03-2014 15:00. Mødelokale på regionsgården: H6. Kræftudvalget - mødesager DAGSORDEN Kræftudvalget - mødesager KRÆFTUDVALGET MØDETIDSPUNKT 18-03-2014 15:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården: H6 MEDLEMMER Flemming Pless Susanne Due Kristensen Pia Illum Mette Abildgaard Niels

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere