Årsrapport Specialforeningen Danske Invest

Transkript

1 Årsrapport 2010 Specialforeningen Danske Invest

2 Specialforeningen Danske Invest CVR-nr Strødamvej København Ø Telefon Revision Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Bestyrelse Advokat Jørn Ankær Thomsen, formand Direktør Agnete Raaschou-Nielsen, næstformand Adm. direktør Lars Fournais Direktør Birgitte Brinch Madsen Direktør Walther V. Paulsen Direktør Jens Peter Toft Direktion Danske Invest Management A/S Adm. direktør Thomas Mitchell Vicedirektør Finn Kjærgård Depotbank Danske Bank Generalforsamling Ordinær generalforsamling holdes tirsdag den 12. april 2011 i Falconer Center, Frederiksberg. Layout Lotte Skov Christiansen BEYER DESIGN

3 FORENINGENS LEDELSESBERETNING 4 Specialforeningen Danske Invest i Afkast og udbytte 4 Investeringsmarkederne i Overordnede forventninger til investeringsmarkederne i Udsagn om forventninger 12 Politik for samfundsansvar 13 Risici samt risikostyring 15 Omkostninger 15 Fund Governance 15 Administrationsaftale 15 Bestyrelse og direktion 16 Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv PÅTEGNINGER 18 Ledelsespåtegning 19 De uafhængige revisorers påtegning AFDELINGENS ÅRSREGNSKAB 21 Anvendt regnskabspraksis 25 Ledelsesberetning og årsregnskab for afdeling Indeksobligationer 28 Oversigt over 2010-udbyttets skattemæssige fordeling

4 Foreningens ledelsesberetning Specialforeningen Danske Invest i 2010 Skattelovgivningen I løbet af 2010 er der sket ændringer i skattelovgivningen, som har betydning for beregningen af de udloddende afdelingers udbytteprocent. Med virkning fra 27. januar 2010 er kursgevinster på såkaldt blåstemplede obligationer ikke længere skattefrie. Gevinst og tab på blåstemplede obligationer købt i afdelingen efter denne dato indgår herefter i opgørelsen af kursgevinster og kurstab på obligationer. De nye skatteregler medførte, at vi for at undgå udvanding af de eksisterende investorers skattefri, urealiserede gevinster, lukkede for emission i foreningens eneste afdeling, Indeksobligationer. Formueudvikling Foreningens formue steg fra 342 mio. kroner i 2009 til 409 mio. kroner i Vidensressourcer Danske Invest Management A/S beskæftigede 58 fuldtidsmedarbejdere ved udgangen af Uddannelsesniveauet for medarbejderne var som følger: 43 pct. havde en lang videregående uddannelse 21 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse 28 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse 8 pct. havde en anden uddannelse Gennemsnitsalderen for de ansatte var 44,9 år ultimo 2010, og i løbet af 2010 blev der brugt kroner pr. medarbejder på ekstern uddannelse. Afkast og udbytte Foreningens eneste afdeling Indeksobligationer gav i 2010 et afkast på 5,19 pct. og udbetaler et udbytte på 5,25 pct. Årets regnskabsmæssige resultat blev 22,2 mio. kroner. Læs mere om udviklingen i afdeling Indeksobligationer på side 25 i denne rapport. Investeringsmarkederne i 2010 Verdensøkonomien: Opsving og gældskrise 2010 blev et blandet år for den globale økonomi. På den ene side klarede økonomien sig ud af de foregåendes års recession med en vækst tæt på niveauet i årene før krisen. På den anden side blev 2010 et år, der klart viste, at den dybe recession og års overforbrug op til krisen, har efterladt mange lande med en betydelig regning en regning, der for nogle kan blive meget vanskelig at betale. Gældskrisen i Europa begyndte at ulme kort inde i Meget store offentlige underskud og en støt stigende offentlig gæld medvirkede til, at investeringsmarkederne blev stadig mere bekymrede for, at Grækenland ikke ville kunne overholde sine betalingsforpligtelser. Det resulterede i, at landet, der var stærkt afhængigt af ekstern kredit, mistede sin adgang til at låne via finansmarkederne og ville have vanskeligt ved at overholde sine betalingsforpligtelser uden en hjælpepakke fra EU og IMF (Den Internationale Valutafond). Grækenland fik hjælp mod at påbegynde en hestekur, hvor nedskæringer og skattestigninger blev den nye dagsorden. Ny vækstnedgang og stigende arbejdsløshed blev konsekvensen, hvilket var en nødvendig medicin for en svag økonomi. Bekymringerne stoppede dog 4 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

5 ikke ved Grækenland. Også Spanien, Portugal og Irland kom i søgelyset, og statsrenterne steg markant. For Irlands vedkommende betød store tab i banksektoren, at en hjælpepakke sidst på året blev nødvendig. Usikkerheden omkring landene er ikke forsvundet trods hjælpepakker, da tilpasningsprocessen i alle landene er flerårig. Mens gældskrisen gjorde alle bekymrede og ledte til store udsving på investeringsmarkederne, klarede global økonomi, herunder europæisk økonomi, sig pænt i For selvom redningspakken til Grækenland ikke formåede at stoppe spekulationer om nye problemer i økonomierne på længere sigt, signalerede den, at såvel europæiske ledere som Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke ville acceptere, at problemerne skulle sprede sig eksempelvis til banksektoren. Desuden betød turbulensen en svagere euro og dermed øget stimulans til eksporten. Samlet betød det, at europæiske virksomheder bibeholdt optimismen, og at væksten forblev ganske pæn. Udviklingen i Europa har dog været meget divergerende landene imellem. I periferilandene har væksten været negativ eller svag, mens specielt Tyskland og de andre eksportdrevne økonomier klarede sig pænt. I USA har væksten været relativt pæn, dog med nogen svaghed hen over sommeren, da den offentlige stimulans begyndte at aftage. Den private beskæftigelse fik for alvor fat i den sidste del af året, men ikke desto mindre kæmper USA stadig med en arbejdsløshed, der ligger langt over det acceptable, og dette problem må forventes at fortsætte i nogen tid. Væksten i Kina var i 2010 tilbage på niveauet omkring de 10 pct., og mens den vestlige verden kæmper med at sikre, at væksten er stærk nok, hævede man renten i Kina af frygt for overophedning. Det skyldtes ikke mindst en stigende inflation mod slutningen af Myndighederne accepterede, at valutaen blev styrket over for dollaren, som et led i at sikre en mindre eksportbaseret økonomi. Dansk økonomi viste også fremgang i 2010, hvilket ikke mindst var drevet af en bedring i privatforbruget. Trods fremgangen lader den afgørende vending på arbejdsmarkedet dog stadig vente på sig. Obligationerne: Danmark fremstod som en sikker havn i urolige tider Gældskrisen i Europa påvirkede i høj grad de internationale obligationsmarkeder i Efterhånden som gældskrisen udviklede sig, søgte flere investorer over i tyske statsobligationer og statsobligationer fra andre, mindre gældsplagede lande. De nordiske lande inklusiv Danmark udmærker sig i forhold til resten af Europa ved både at have en meget lav gæld i forhold til bruttonationalproduktet og et begrænset underskud på de offentlige budgetter, og derfor var der i 2010 stor efterspørgsel efter danske obligationer. Efterspørgslen efter danske statsobligationer var endda større end efterspørgslen efter tyske statsobligationer, og derfor faldt de danske renter mere end de tyske i løbet af De danske 10-årige statsrenter faldt med 0,6 procentpoint, mens de tyske 10-årige statsrenter kun faldt med 0,4 procentpoint. De danske 10-årige statsrenter faldt i 2010 fra 3,62 pct. til 3,02 pct. Gældskrisen i Europa betød, at ECB fastholdt sin ledende rentesats uændret, på trods af at den økonomiske vækst udviklede sig positivt i ÅRSRAPPORT 2010 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST 5

6 Således var ECB s ledende rentesats uændret på 1,0 pct. gennem hele året. Den store efterspørgsel efter danske obligationer betød, at Nationalbankens valutareserver bugnede i Stigningen i valutareserverne begyndte allerede i 2009, og i foråret 2010 toppede valutareserverne med omkring 442 mia. kr. Dette står i skarp kontrast til 2008, hvor valutareserverne var helt nede under 140 mia. kr. For at dæmme op for indstrømningen af valuta sænkede Nationalbanken sin ledende rentesats i starten af 2010 fra 1,20 pct. til 1,05 pct. Derudover sænkede Nationalbanken sin indlånsrente fra 0,95 pct. til 0,50 pct. I takt med at gældskrisen trådte lidt i baggrunden sidst på året, faldt efterspørgslen efter danske obligationer atter en smule, og derfor hævede Nationalbanken sin indlånsrente fra 0,50 pct. til 0,70 pct. Rentefaldet betød, at mange realkreditobligationer steg til over kurs 100 og blev konverteret i Derfor faldt renten på realkreditobligationer ikke ligeså meget som renten på statsobligationer. Således faldt renten på en 30-årig fastforrentet realkreditobligation målt på 5 % RD 2041 kun med 0,22 procentpoint til 4,97 pct. Det betød, at danske realkreditobligationer samlet set i gennemsnit gav 1,5 procentpoint mindre i afkast end statsobligationer i Også danske og globale indeksobligationer blev påvirket af gældskrisen i Gældskrisen medførte forventninger om lavere vækst ikke kun i Europa, men også i mange andre lande, der er afhængige af europæisk efterspørgsel efter varer. Når vækstforventningerne falder, falder forventningerne til den fremtidige inflation også, og det betød især henover sommeren lavere afkast på indeksobligationer sammenlignet med almindelige obligationer. Sidst på året kom troen på den globale økonomi dog tilbage, og derfor endte indeksobligationer med i 2010 at give et afkast på niveau med almindelige obligationer. Endnu et godt år for kreditobligationer 2010 blev et godt år for kreditobligationer, hvor såvel virksomhedsobligationer som statsobligationer fra emerging markets-landene præsterede pæne merafkast i forhold til AAA-ratede statsob- Det globale obligationsmarked i 2010 Renteniveau i pct. ultimo Afkast i pct. i lokalvaluta danske kr. Danmark 3,45 2,58 8,40 USA 3,84 3,29 6,09 13,63 Japan 1,30 1,13 2,49 26,00 Tyskland 3,39 2,96 6,37 6,53 Sverige 3,29 3,27 2,95 17,11 England 4,02 3,40 7,49 11,62 Hele verden 13,99 Eurozonen 1,33 Emerging markets 11,77 Erhvervsobligationer Investment grade* 5,14 Erhvervsobligationer Special grade* 14,37 Renteniveauerne er for 10-årige statsobligationer. Afkastene er beregnet på baggrund af statsobligationsindeks fra J. P. Morgan med en restløbetid på over 1 år. *) Særlige indeks. 6 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

7 Det danske obligationsmarked i 2010 Renteniveau i pct., ultimo Kort rente (3 mdr.s CIBOR) 1,55 1,21 5-årig rente (4% Stat 2015) 3,07 2,07 10-årig rente (4% Stat 2019) 3,62 3,02 30-årig rente (5% RD 2041) 5,19 4,97 Lang indeksobl. (2,5% RD 2050) 2,05 1,77 Skemaet viser den effektive rente på udvalgte danske obligationer. ligationer fra USA eller Europa. I markedet for virksomhedsobligationer med lav kreditvurdering (high yield-obligationer) faldt konkursraten fra 13,1 pct. i 2009 til 3,1 pct. i Det er en væsentlig del af forklaringen på, at high yieldobligationer i 2010 gav et merafkast på ca. 10 procentpoint i forhold til sikre statsobligationer. Fortsat pæne afkast på aktier, men betydelige udsving gennem året Det globale aktiemarked gav et afkast på 19,71 pct. målt i danske kroner i 2010, men ca. halvdelen af dette afkast kan tilskrives en svækkelse af euroen og den danske krone i forhold til andre valutaer. Målt i danske kroner var afkastet på amerikanske og japanske aktier begge knap 25 pct., men målt i lokal valuta steg aktierne i USA og Japan kun med knapt 15 og knap 1 pct. Markederne var gennem året præget af betydelige udsving. Pæn økonomisk vækst og overraskende gode regnskaber var drivkraften bag stigningen i markedet, mens den offentlige sektors gældsproblemer og perioder med stærk bekymring for holdbarheden af den økonomiske vækst var de drivende faktorer bag perioderne med faldende kurser. Gældsproblematikken vedrørte som tidligere nævnt især en række lande i Europas periferi Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og i mindre udstrækning Italien. Allerede tidligt på året opstod der bekymring i markedet for, at den græske stat ikke ville være i stand til at betale sin stærkt voksende gæld tilbage, og de heraf afledte stigende rentespænd påvirkede aktiemarkederne negativt. En særlig lånefacilitet til Grækenland beroligede markedet, men hen over foråret opstod der bekymring for, at andre lande ikke ville kunne leve op til deres forpligtelser, og det sendte markederne ned igen. EU og IMF fik med en ny generel lånefacilitet til gældsplagede eurolande stabiliseret situationen, og en positiv stresstest af EU-landenes banker samt udsigten til, at de planlagte Basel 3-regler for finanssektoren bliver mere lempelige, end markedet havde frygtet, bidrog yderligere positivt til udviklingen. Til gengæld var en række nøgletal for den økonomiske udvikling i bl.a. USA svagere end forventet, hvilket gav anledning til en udbredt frygt for, at det igangværende økonomiske opsving ville blive afløst af en ny nedtur. Frygten blev yderligere styrket af bekymring for, hvorvidt den opstramning af de offentlige budgetter, der fandt sted som følge af gældsproblemerne, ville kvæle væksten. Det medførte, at aktiemarkederne hen over sensommeren fortsat var pressede. Meddelelsen om yderligere pengepolitiske lempelser i USA og overraskende gode økonomiske nøgletal fra mange lande skabte dog en mere positiv stemning i løbet af efteråret. Da kvartalsregnskaberne for 3. kvartal ligesom 1.- og 2.-kvartalsregnskaberne også overraskede markedet positivt, sluttede markedet året af med pæne kursstigninger. En vigtig årsag til de gode regnskaber er, at selskaberne har været langt bedre til at holde omkostningerne nede, end markedet havde forventet. Der har dog også været en pæn vækst i omsætningen ikke mindst takket være ÅRSRAPPORT 2010 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST 7

8 stigende efterspørgsel fra de nye markeder samt selskabernes investeringsaktivitet. Det blev derfor også de mere konjunkturfølsomme sektorer og selskaber, der påvirkes positivt af væksten i emerging markets, som klarede sig bedst. Således steg forbrugsgode-, industri- og materialesektorerne med pct., mens mindre konjunkturfølsomme sektorer som sundhedspleje og forsyning hver især steg med mindre end 10 pct. Det skyldes blandt andet, at selskaber inden for disse sektorer ofte rammes af gældsproblemer i den offentlige sektor, idet det offentlige prøver at begrænse sine udgifter til sundhedsvæsenet og forøge sine indtægter ved beskatning og regulering af indenlandsk orienterede selskaber. Svækkelsen af euroen og svage aktiemarkeder i de gældsplagede sydeuropæiske lande medførte, at afkastet på europæiske aktier kun blev på 11,26 pct., mens aktier fra emerging markets med et afkast på 27,32 pct. klarede sig bedre end aktiemarkedet generelt. De danske selskaber viste i 2010 kraftig indtjeningsfremgang. Både regnskaberne for 2. og 3. kvartal var kendetegnet ved en stribe af opjusteringer, og mange af de toneangivende selskaber opjusterede både to og tre gange i løbet af året. På den baggrund leverede det danske aktiemarked endnu et særdeles godt afkast i Novo Nordisk, der målt på markedsværdi nu er klart det største selskab på den danske fondsbørs, bidrog kraftigt, men markedsstigningen var relativt bredt funderet. Særligt de stabile vækstorienterede danske selskaber inden for medico og stabilt forbrug steg kraftigt, men også selskaber indenfor shipping og bank steg pænt. Valuta: En svækket euro 2010 var præget af faldende tillid til de vestlige valutaer. Mest udpræget var det i forhold til euroen, hvor krisen i Sydeuropa og Irland fik euroen, og på grund af fastkurspolitikken dermed også den danske krone, til at falde over for de væsentligste valutaer. US-dollaren og det engelske pund blev styrket markant i begyndelsen af året, men tilliden til US-dollaren faldt igen, efter at den amerikanske centralbank påbegyndte en ny runde af opkøb af statsobligationer, hvilket svækkede valutaen i anden del af året. Yennen blev styrket gennem hele Markedet har ignoreret, at Japan har en større statsgæld end f.eks. Grækenland, og yennen er blevet betragtet som et mere sikkert alternativ til euro og US-dollaren. De valutaer, der har klaret sig bedst, er fra de råvareproducerende lande og fra de lande, der er begyndt at forhøje renterne. Ligeledes har der været en stigende kapitalflow ind i emerging markets-landene, og deres valutaer er således også styrket pænt. Sektorudviklingen på aktiemarkederne i 2010 Ændring i pct. Energi 19,83 Materialer 29,89 Industri 32,12 Forbrugsgoder 33,43 Konsumentvarer 20,71 Sundhedspleje 9,69 Finans 12,04 Informationsteknologi 18,35 Telekommunikation 18,02 Forsyning 6,05 I alt 19,71 Skemaet viser kursudviklingen i de enkelte aktiesektorer i 2010 gjort op ud fra alle verdens aktier. Kilde: MSCI World Index. 8 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

9 Verdens aktiemarkeder i 2010 Lokalvaluta, % Danske kr., % Danmark 26,22 26,22 England 12,18 16,49 Japan 0,57 23,64 Sverige 25,93 43,25 Tyskland 15,97 16,15 USA 14,77 22,93 Hele verden - 19,71 Europa - 11,26 Norden - 33,95 Fjernøsten ekskl. Japan - 28,12 Emerging markets - 27,32 Latinamerika - 22,80 Østeuropa - 24,11 Kilde Morgan Stanley og OMX Valutamarkederne i 2010 Valuta Ændring i % Kurs Engelsk pund 3,84 869,73 Euro 0,15 745,25 Japansk yen 22,94 6,85 Norsk krone 6,45 95,57 Svensk krone 13,75 82,63 U.S. dollar 7,11 555,49 Skemaet viser valutaudviklingen over for danske kroner i 2010 samt kursen ultimo året. overordnede Forventninger til investeringsmarkederne 2011 Verdensøkonomien: Fortsat fremgang men også problemer 2011 ventes at byde på fortsat fremgang i global økonomi. Vi forventer, at en fortsat bedring i den private sektor i Vesten betyder, at økonomierne bliver stadig bedre i stand til at generere rimelige vækstniveauer med aftagende støtte fra offentlig stimulans. Processen sker dog gradvist og vil derfor stadig kræve en lempelig pengepolitik for at blive realiseret. Men med lav inflation og høj arbejdsløshed kan pengepolitikken også forblive lempelig i Mere klare genopretningsplaner skal præsenteres i 2011, således at vi får vished for, hvordan verdens største økonomier vil nedbringe det offentlige underskud og gældsniveauer fremadrettet. Ved indgangen til 2011 er dette stadig langt fra klart. Vi forventer ny uro fra den europæiske gældskrise, da man stadig ikke har den endelige løsningsmodel på plads for de lande, der ikke længere kan betale deres gæld. Det betyder dog ikke, at væksten i regionen ikke kan opretholdes på pæne niveauer, men større markedsudsving må stadig forventes. Udviklingslandenes økonomier ventes fortsat at vokse betydeligt hurtigere end de vestlige økonomier, da disse økonomier har betragteligt færre betydelige ubalancer, end det er tilfældet i Vesten. Myndighederne i Kina ventes at stramme yderligere op, men uden at væksten kvæles. Vi forventer, at fremgangen i dansk økonomi ligeledes fortsætter ind i Men ledighedskurven ventes først at blive knækket til sommer. ÅRSRAPPORT 2010 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST 9

10 Obligationer: Store udsving De korte obligationsrenter forventes at ligge på et forholdsvist lavt niveau, mens renten på lange obligationer vil være præget af store udsving med en svagt opadgående tendens. Vi forventer, at både ECB og Nationalbanken fastholder de ledende rentesatser på et lavt niveau i Det sker primært for at afbøde, at den europæiske gældskrise skal blusse op igen. En pæn overskudskapacitet i økonomien vil holde kerneinflationen i ro, men ECB kan være tvunget til at hæve renten lidt for at dæmme op for inflationspres fra stigende råvarepriser. Vi forventer, at renten på statsobligationerne vil have en svagt opgående tendens i takt med, at den økonomiske fremgang bliver bekræftet i Usikkerheden omkring den europæiske gældssituation vil fortsat være til stede, og derfor er der risiko for store udsving i renterne i løbet af året. Vi forventer, at renteforskellen mellem Danmarks Nationalbank og ECB vil være uændret i Men spændet mellem især de korte markedsrenter vil dog formentlig indsnævres fra det nuværende niveau. De europæiske pengemarkedsrenter er ved starten af året usædvanligt lave på grund af de meget attraktive lånerenter, som ECB p.t. tilbyder for at stimulere økonomien. Vi forventer, at de ekstraordinære stimulanser gradvist fjernes samtidigt med, at ECB kan blive tvunget til at hæve renten på grund af stigende råvarepriser. I takt med dette vil de europæiske renter normaliseres, og renteforskellen til Danmark blive mindre. Vi forventer, at de lange danske renter vil følge de europæiske renter med en lille opadgående tendens. Vi vurderer, at realkreditobligationer i 2011 vil give et afkast på niveau med sammenlignelige statsobligationer i Vi forventer at inflationen også vil stige lidt i 2011 i takt med, at økonomien gradvist får det bedre. Derfor forventer vi, at både danske og globale indeksobligationer i 2011 vil give et lidt højere afkast end almindelige obligationer. Valuta: Euroen ventes at stå sin prøve i 2011 Krisen i Sydeuropa og Irland fortsætter. Tilliden til euroen er blevet alvorligt svækket, og dele af markedet forventer, at euroen ikke vil overleve. Krisen vil derfor fortsat præge udviklingen på valutamarkedet i begyndelsen af Tilliden til US-dollaren er heller ikke særlig høj, efter at den amerikanske centralbank har påbegyndt en ny runde af opkøb af statsobligationer, men på grund af valutaens status som reservevaluta, bliver USdollaren betragtet som en mere sikker havn. Vi forventer, at US-dollaren vil blive svækket, når der atter falder ro over euro-området. Yennen blev styrket gennem hele 2010, og markedet har ignoreret Japans store statsgæld. Denne tendens kan fortsætte i en periode fremover, men der er stor risiko for, at fokus på et tidspunkt vil blive vendt mod det store budgetunderskud og den store statsgæld, hvilket vil svække yennen. Vi forventer, at kapitalflowet fortsætter ud af de store vestlige lande og ind i emerging marketslandene samt råvareproducerende lande som Australien og Canada. Vi forventer endvidere en stabil udvikling mellem euroen og danske kroner, men herudover kan 2011 blive et år med store udsving på valutamarkedet. 10 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

11 Højere afkast på kreditobligationer end statsobligationer i 2011 Vores overordnede syn på kreditmarkedet er stadig positivt. De fundamentale forhold i virksomhederne og i emerging markets-landene står i skærende kontrast til de statsgældsproblemer, som store dele af den vestlige verden slås med. De makroøkonomiske udsigter er blevet bedre, og der er udsigt til fortsat lave konkursrater. Samtidig vil de meget lave stats- og pengemarkedsrenter give investorerne et yderligere incitament til at se sig om efter andre, højere forrentede investeringsalternativer. Endelig ligger kreditspændene stadig over de niveauer, som de normalt stabiliserer sig på i ekspansionsfasen oven på recessioner. Vi forventer derfor, at kreditobligationer også i 2011 vil give et højere afkast end statsobligationer. Aktier: Udsigt til yderligere fremgang, men med betydelig risiko Vi forventer, at en fortsat positiv udvikling i verdensøkonomien og i virksomhedernes indtjening vil føre til positive aktieafkast i 2011, men der er fortsat mange risikofaktorer, som i perioder kan presse markedet tilbage. Så længe markederne frygter, at en række lande er nødt til at restrukturere deres gæld, kan det give anledning til fornyet uro. Det gælder såvel de europæiske lande, der var i søgelyset i 2010, som andre lande. Først når kombinationen af vækst i den private sektor og reduktion af de offentlige udgifter giver formodning om, at problemerne bliver løst på sigt, vil denne problemstilling være overstået. Vækstbegrænsende tiltag i Kina og afviklingen af finanspolitiske stimulansordninger i resten af verden kan skabe bekymring i markedet for holdbarheden af den økonomiske vækst. Samtidig vil en fortsat pæn vækst kunne føre til frygt for fremtidige rentestigninger, ligesom politisk uro og konflikter i Mellemøsten og andre steder i verden kan trykke markedet. Blandt yderligere risikofaktorer kan nævnes olie- og råvareprisstigninger, der kan føre til bekymring om væksten og lægge pres på indtjeningen. Vi forventer de bedste vækstmuligheder hos de selskaber, som nyder godt af den forventede fortsat positive vækst i Kina og andre emerging markets-lande, og som samtidig kan undgå at blive ramt af de tiltag, der skal forbedre de offentlige finanser i den udviklede verden. Hvad angår de danske aktier, synes forudsætningerne for et godt aktie-år i 2011 at være til stede. De danske selskaber forventes samlet set at kunne generere en pæn indtjeningsvækst i Set i europæisk sammenhæng er det danske aktiemarked ikke lavt prisfast, men dette er primært et re- Udsagn om forventninger De udsagn om fremtiden, som er indeholdt i denne årsrapport, afspejler ledelsens aktuelle forventninger til fremtidige begivenheder og økonomiske resultater samt til konjunkturerne i verdensøkonomien og på finansmarkederne. Den type forventning er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Og da det ydermere er behæftet med meget stor usikkerhed at give bud på den konkrete udvikling på de mange enkeltmarkeder, vi investerer på, vurderer vi, at det ikke er hensigtsmæssigt at komme med konkrete tal for afkastforventningerne for det kommende år. ÅRSRAPPORT 2010 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST 11

12 sultat af industrisammensætningen på det danske marked med en stor andel af stabile vækstselskaber. Omvendt er det samlede danske aktiemarked prisfastsat lidt under det langsigtede historiske gennemsnit. På baggrund af vores moderat positive makroøkonomiske forventninger tror vi, at både konjunkturfølsomme og mere stabile selskaber kan bidrage til et pænt aktieafkast. Politik for samfundsanvar Danske Invest indførte i 2008 en SRI-politik, hvor SRI står for Socially Responsible Investments. Formålet er at sikre, at de penge, Danske Invest forvalter for investorerne, ikke placeres i virksomheder, der overtræder internationalt anerkendte retningslinjer for menneskerettigheder, våbenproduktion, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og antikorruption. Langsigtet værdiskabelse i virksomheder forudsætter efter Danske Invests opfattelse ansvarlige investeringer. Derfor er SRI-politikken i overensstemmelse med Danske Invests mål om at forvalte investorernes investeringer, så de opnår de bedst mulige afkast. SRI-politikkens omfang At retningslinjerne efterleves sikres ved en screening af investeringerne. Screeningen er baseret på de internationalt anerkendte retningslinjer i UN Human Rights Norms for Business (2003), UN Global Compact (1999) og OECD Guidelines for Multinational Enterprises (1976). Screeningen inkluderer desuden en række internationale konventioner, der afspejler udviklingen på SRIområdet. Eksempelvis screenes producenter af klyngebomber ud af porteføljerne. Danske Invest samarbejder med en svensk SRIkonsulentvirksomhed, Ethix SRI Advisors, der varetager screeninger af investeringsporteføljerne. Screeningen omfatter selskaber i MSCI World- og MSCI Emerging Markets-indeksene samt de større selskaber noteret på de nordiske børser. Hvis et selskab vurderes at overtræde normerne, indledes en dialog med selskabet. Dialogen har som formål at afdække forholdet samt undersøge, om selskabet planlægger at ændre adfærd på området. Afhængigt af dialogen sælges eller fastholdes investeringen. Screeningen omfatter ikke Danske Invests investeringer i afdelinger i andre investeringsforeninger og underliggende værdipapirer til afledte finansielle instrumenter på indeks. Screeningen har i 2010 omfattet godt selskaber. Efterfølgende analyseres de selskaber, som rapporteres at overtræde normerne. Danske Invest er på nuværende tidspunkt i dialog med en række selskaber om potentielt kritiske forhold og har valgt ikke at investere i 28 selskaber. Danske Invest har i 2010 tilsluttet sig UN PRI (United Nations Principles for Responsible Investments). Med denne tilslutning vil Danske Invest også i fremtiden læne sig op af internationalt anerkendte principper og processer. Læs mere om Danske Invests SRI-politik, samt underliggende systemer, procedurer og resultater på 12 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

13 Risici samt risikostyring Som investor i specialforeningen får man en løbende pleje af sin opsparing. Plejen indebærer blandt andet en hensyntagen til de mange forskellige risikofaktorer på investeringsmarkederne. Risikofaktorerne varierer fra afdeling til afdeling. Nogle risici påvirker især aktieafdelingerne. Andre især obligationsafdelingerne, mens atter andre gælder for begge typer af afdelinger. Herudover er der risikofaktorer, som investor selv skal tage højde for. Risikoen ved at investere via en specialforening kan overordnet knytte sig til fire elementer: investeringsmarkederne investeringsbeslutningerne driften af foreningen investors eget valg af afdelinger Risici knyttet til investeringsmarkederne Disse risikoelementer er f.eks. risikoen på aktiemarkederne, renterisikoen, kreditrisikoen og valutarisikoen. Hver af disse risikofaktorer håndterer vi bedst muligt inden for de givne rammer på de mange forskellige markeder, vi investerer på. Eksempler på risikostyringselementer er afdelingernes rådgivningsaftaler og investeringspolitikker, vores interne kontroller, lovgivningens krav om risikospredning samt adgangen til at anvende afledte finansielle instrumenter. Desuden har Danske Invest rådgivere placeret i udvalgte lokale markeder. Risici knyttet til investeringsbeslutningerne Enhver investeringsbeslutning i de aktivt styrede afdelinger er baseret på vores og porteføljerådgiveres forventninger til fremtiden. Vi forsøger at danne os et realistisk fremtidsbillede af f.eks. renteudviklingen, konjunkturerne, virksomhedernes indtjening og politiske forhold. Ud fra disse forventninger køber og sælger vi aktier og obligationer. Denne type beslutninger er i sagens natur forbundet med usikkerhed. Risici knyttet til driften af foreningen For at undgå fejl i driften af foreningen er der fastlagt en lang række kontrolprocedurer og forretningsgange, som reducerer disse risici. Der arbejdes hele tiden på at udvikle systemerne, og der stræbes efter, at risikoen for menneskelige fejl bliver reduceret mest muligt. Der er desuden opbygget et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at der løbende følges op på omkostninger og afkast. Der gøres jævnligt status på afkastene. Er der områder, som ikke udvikler sig tilfredsstillende, drøftes det med porteføljerådgiver, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Specialforeningen er desuden underlagt kontrol fra Finanstilsynet og en lovpligtig revision ved generalforsamlingsvalgte revisorer. Her er fokus på risici og kontroller i højsædet. På it-området lægges stor vægt på data- og systemsikkerhed. Der er udarbejdet procedurer og beredskabsplaner, der har som mål inden for fastsatte tidsfrister at kunne genskabe systemerne i tilfælde af større eller mindre nedbrud. Disse procedurer og planer afprøves regelmæssigt. Ud over at administrationen i den daglige drift har fokus på sikkerhed og præcision, når opgaverne løses, følger bestyrelsen med på området. Formålet er dels at fastlægge sikkerhedsniveauet og dels at sikre, at de nødvendige ressourcer er til stede i form af personale, kompetencer og udstyr. ÅRSRAPPORT 2010 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST 13

14 Risikofaktorer Enkeltlande: Ved investering i værdipapirer i et enkelt land, f.eks. Danmark, ligger der en risiko for, at det finansielle marked i det pågældende land kan blive udsat for specielle politiske eller regu leringsmæssige tiltag. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold i landet, herunder også udviklingen i landets valuta og rente, påvirke investeringernes værdi. Obligationsmarkedet: Obligationsmarkedet kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag, som kan påvirke værdien af afdelingens investeringer. Desuden vil markedsmæssige eller generelle økonomiske forhold, herunder renteudviklingen globalt, påvirke investeringernes værdi. Renterisiko: Renteniveauet varierer fra region til region, og skal ses i sammenhæng med inflationsniveauet. Renteniveauet spiller en stor rolle for, hvor attraktivt det er at investere i blandt andet obligationer, samtidig med at ændringer i renteniveauet kan give kursfald/-stigninger. Kreditrisiko: Inden for forskellige obligationstyper statsobligationer og realkreditobligationer er der en kreditrisiko relateret til, om obligationerne modsvarer reelle værdier, og om stater og boligejere kan indfri deres gældsforpligtelser. Risici knyttet til investors valg af afdelinger Uanset hvor dygtig man måtte være med investeringerne og til at håndtere de administrative processer, så kan investor have en uhensigtsmæssig sammensætning af sine investeringsbeviser. Det kan f.eks. være investeringsbeviser, som ikke matcher den risikoprofil, investor ønsker. Ønsker investor f.eks. en meget stabil udvikling i sine Danske Invest-beviser, bør man som udgangspunkt slet ikke investere i afdelingerne med høj risiko. Og hvis man investerer over en kortere tidshorisont, er aktieafdelingerne, for de fleste investorer, sjældent velegnede. Derfor er det afgørende, at investor får defineret sin risikoprofil og sammensat sine investeringer derefter. Det sker oftest i samråd med en rådgiver. Af afdelingens regnskab fremgår dens risikoklassifikation. Afdelingerne (administreret af Danske Invest Management A/S) er opdelt i risikokategorierne høj, middel og lav efter deres relative risiko. Risikoklassifikationen viser, hvor kursstabil den enkelte afdeling historisk har været. Den faktiske risiko kan vise sig at være anderledes end den historiske. For en nærmere redegørelse af risici ved at investere i de enkelte Danske Invest-afdelinger henvises til de gældende prospekter for de pågældende afdelinger. Disse kan downloades fra under produktinformationen om den enkelte afdeling. 14 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

15 Omkostninger Afdelingen pålignes omkostninger ifølge særskilt aftale med investeringsforvaltningsselskabet. Omkostningerne fremgår af nøgletalsskemaet senere i årsrapporten. Fund Governance Bestyrelsen har vedtaget en fund governancepolitik. Den vedrører den overordnede styring af rettigheder og ansvar blandt aktørerne i og omkring foreningen og investeringsforvaltningsselskabet. Politikken definerer sammen med øvrige regler, forretningsgange og politikker samspillet mellem investorer, bestyrelsen, direktionen og øvrige interessenter. Politikken følger InvesteringsForeningsRådets anbefalinger på området. Se fund governance-politikken på Administrationsaftale Foreningen har indgået en aftale med Danske Invest Management A/S om, at selskabet udfører foreningens administrative og investeringsmæssige opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, Finanstilsynets retningslinjer, foreningens vedtægter, anvisninger fra foreningens bestyrelse, herunder investeringsrammerne for afdelingen og aftale om porteføljerådgivning. Bestyrelse og direktion Foreningens bestyrelse består af de samme personer, som udgør bestyrelserne i en række af de øvrige foreninger administreret af foreningens investeringsforvaltningsselskab Danske Invest Management A/S. Direktionen er ansat i investeringsforvaltningsselskabet og fungerer derigennem som direktion for alle de af selskabet administrerede foreninger. Bestyrelsens honorar for arbejdet i foreningen i 2010 udgjorde kroner. Bestyrelsen er ikke omfattet af optionsordninger eller lignende. Honoraret for et menigt bestyrelsesmedlem udgjorde 448 kroner for hele året. Næstformandsposten blev honoreret med 672 kroner, og formandsposten blev honoreret med kroner. Det samlede bestyrelseshonorar er 186 kroner højere end i Ændringen skyldes formueforskydninger mellem de administrerede foreninger med samme bestyrelsessammensætning, hvorved den enkelte foreningsandel af det samlede bestyrelseshonorar påvirkes. Honorering af direktionen indgår i det samlede honorar, som foreningen betaler til Danske Invest Management A/S for de modtagne ydelser. I det følgende viser vi en oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv. ÅRSRAPPORT 2010 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST 15

16 Oversigt over bestyrelsens og direktionens øvrige hverv Bestyrelse Jørn Ankær Thomsen formand Advokat (H), partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Bestyrelsesformand for: Aktieselskabet SCHOUW & CO. samt ni datterselskaber F.M.J. A/S samt et datterselskab GAM Holding A/S samt et datterselskab Givesco A/S samt fire datterselskaber Kildebjerg Ry A/S Løgten Midt A/S OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S Søndergaard Give A/S Th. C. Carlsen, Løgten A/S samt to datterselskaber Agnete Raaschou-Nielsen næstformand Direktør, lic.polit. Bestyrelsesformand for: Brdr. Hartmann A/S Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Medlem af bestyrelsen for: Dalhoff Larsen & Horneman A/S Danske Invest Management A/S Novozymes A/S Lars Fournais Adm. direktør, cand.merc. Saint-Gobain Distribution Denmark A/S Næstformand for: Jens Eskildsen og Hustru Mary Antonie Eskildsens Mindefond Medlem af bestyrelsen for: Dan Cake A/S Danske Invest Management A/S Develco Products A/S GFK Holding ApS GFK Jura 883 A/S Købmand Th. C. Carlsens Mindefond Vestas Wind Systems A/S Direktør for: Advokatanpartsselskabet Jørn Ankær Thomsen Perlusus ApS Bestyrelsesformand for: MCE Holding A/S samt to datterselskaber Medlem af bestyrelsen for: Saint-Gobain Distribution Denmark A/S samt to datterselskaber Stibo Holding A/S samt et datterselskab Århus Elite A/S Birgitte Brinch Madsen Teknisk direktør, cand.polit. Maersk FPSOs A.P. Møller - Mærsk A/S Medlem af udvalget for: Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram Rådet for Teknologi og Innovation 16 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

17 Walther V. Paulsen Direktør, cand.merc. Tidl. koncerndirektør i Carlsberg A/S Bestyrelsesformand for: Hotel Koldingfjord A/S Næstformand for: Brdr. Hartmann A/S C.W. Obel A/S Medlem af bestyrelsen for: Arkil A/S Arkil Holding A/S Dan-Ejendomme A/S Dan-Ejendomme Holding A/S Dan-Ejendomsinvestering A/S Det Obelske Familiefond Sanistål A/S Jens Peter Toft Direktør, HD (R) toft advice ApS Bestyrelsesformand for: Mipsalus ApS Mipsalus Holding ApS Privathospitalet Mølholm A/S Medlem af bestyrelsen for: Amagerbanken af 2011 A/S Bitten og Mads Clausens Fond BottomLine Communications A/S M. Goldschmidt Holding A/S Mols Linien A/S Solar A/S Sønderjysk Udviklingssamarbejde A/S Direktør for: Selskabet af 11. december 2008 toft advice aps DIREKTION Danske Invest Management A/S: Thomas Mitchell Adm. direktør Finn Kjærgård Vicedirektør, Cand.oecon. Medlem af bestyrelsen for: FundCollect A/S FundConnect A/S InvesteringsForeningsRådet Bestyrelsesarbejdet omfatter Fåmandsforeningen Danske Invest Institutional, Investeringsforeningen Danske Invest, Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig, Investeringsforeningen Danske Invest Select, Placeringsforeningen Profil Invest, Den Professionelle Forening Danske Invest Institutional og Specialforeningen Danske Invest. ÅRSRAPPORT 2010 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST 17

18 LEDELSESpåtegning Foreningens bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt nærværende årsrapport for regnskabsåret sluttende 31. december DIREKTION Danske Invest Management A/S Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Thomas Mitchell adm. direktør Finn Kjærgård vicedirektør Årsregnskabet for afdeling Indeksobligationer giver et retvisende billede af afdelingens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultat. BESTYRELSE Foreningens ledelsesberetning og ledelsesberetningen for afdeling Indeksobligationer indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingen kan påvirkes af. Jørn Ankær Thomsen Agnete Raaschou-Nielsen formand næstformand Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Lars Fournais Birgitte Brinch Madsen København, den 10. marts 2011 Walther V. Paulsen Jens Peter Toft 18 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

19 de uafhængige revisorers påtegning Til investorerne i Specialforeningen Danske Invest Vi har revideret foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningen for afdeling Indeksobligationer og årsregnskabet for afdeling Indeksobligationer i Specialforeningen Danske Invest for regnskabsåret sluttende 31. december Årsregnskabet for afdelingen omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningen for afdelingen og årsregnskabet for afdelingen aflægges efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsregnskab for afdelingen, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Ledelsen har endvidere ansvaret for at udarbejde foreningens ledelsesberetning samt ledelsesberetningen for afdelingen, der indeholder retvisende redegørelser i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningen for afdelingen og årsregnskabet for afdelingen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningen og årsregnskabet for afdelingen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningen for afdelingen og årsregnskabet for afdelingen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningen for afdelingen og årsregnskabet for afdelingen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for foreningens udarbejdelse og aflæggelse af årsregnskabet for afdelingen, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af foreningens ledelsesberetning, og ledelsesberetningen for afdelingen, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om ÅRSRAPPORT 2010 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST 19

20 den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af foreningens ledelsesberetning, ledelsesberetningen for afdelingen og årsregnskabet for afdelingen. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af afdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af afdelingens aktiviteter for regnskabsåret sluttende 31. december 2010 i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Det er endvidere vores opfattelse, at foreningens ledelsesberetning og ledelsesberetningen for afdelingen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingen kan påvirkes af i overensstemmelse med lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. København, den 10. marts 2011 Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Erik Stener Jørgensen statsaut. revisor Hans Frederik Carøe statsaut. revisor Per Gunslev statsaut. revisor Gerda Retbøll-Bauer statsaut. Revisor 20 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010

21 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsrapporten for 2010 aflægges efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til årsrapporten for Generelt om indregning og måling I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå periodens indtjening. Dog overføres handelsomkostningerne i forbindelse med køb og salg af finansielle instrumenter forårsaget af emission og indløsning i afdelingen til medlemmernes formue. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde afdelingen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser tages der hensyn til oplysninger, der fremkommer efter balancedagen, men inden regnskabet udarbejdes, hvis og kun hvis oplysningerne bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. RESULTATOPGØRELSEN Renter Renteindtægter omfatter renter af obligationer og af indestående i depotselskabet. Endvidere indgår nettoindtægten ved repo-aftaler og reverse repo-aftaler. Kursgevinster og -tab I resultatopgørelsen indregnes såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab på aktiver og passiver. For obligationer opgøres de realiserede kursgevinster og -tab som forskellen mellem dagsværdi på salgstidspunktet og dagsværdien ved årets begyndelse eller dagsværdi på anskaffelsestidspunktet ved erhvervelse i regnskabsåret. Urealiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem dagsværdien på balancedagen og dagsværdien ved årets begyndelse eller dagsværdi på anskaffelsestidspunktet ved erhvervelse i regnskabsåret. Under handelsomkostninger føres alle direkte omkostninger i forbindelse med handel med finansielle instrumenter. Omkostninger, der ikke kan opgøres eksakt, eksempelvis fordi de er inkluderet i spread, indregnes i det omfang, de er aftalt med tredjemand. Den del af handelsomkostningerne, som er afholdt i forbindelse med køb og salg af finansielle instrumenter, og som er forårsaget af emission og indløsning, overføres dog til»medlemmernes formue«. Den sidstnævnte del er opgjort som den andel, provenuet af emissionerne og indløsningerne udgør af kursværdien af de samlende handler. ÅRSRAPPORT 2010 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST 21

22 Administrationsomkostninger»Afdelingsdirekte omkostninger«består af de omkostninger, som kan henføres direkte til den enkelte afdeling.»andel af fællesomkostninger«er afdelingernes andel af de udgifter, der vedrører to eller flere afdelinger. Fordelingen sker under hensyntagen til størrelsen af afdelingernes formue.»fast administrationshonorar«udgør pålignede omkostninger i henhold til særskilt aftale med Danske Invest Management A/S vedrørende administration. Udlodning De udloddende afdelinger foretager årligt en udlodning, der opfylder kravene til minimumsudlodning i Ligningslovens 16 C.»Til rådighed for udlodning«opgøres på grundlag af de i regnskabsåret indtjente renter realiserede nettokursgevinster på obligationer afholdte administrationsomkostninger. Udlodningsprocenten beregnes som beløbet til rådighed for udlodning i procent af den cirkulerende kapital i afdelingen på balancedagen. Den beregnede procent nedrundes i overensstemmelse med Ligningslovens 16 C til nærmeste kvarte procent eller til 0, hvis den beregnede procent er under 1. Forskellen mellem det regnskabsmæssige resultat og udlodningen tillægges/fradrages den pågældende afdelings formue.»overført til udlodning næste år«består af restbeløbet efter nedrunding af»til rådighed for udlodning«. Udlodningsreguleringen beregnes således, at udlodningsprocenten er af samme størrelse før og efter emission og indløsning. Ved emission beregnes udlodningsreguleringen som en andel af det beløb, der er til rådighed for udlodning på emissionsdagen. Andelen beregnes som emissionens nominelle værdi i forhold til den cirkulerende kapital. En del af det ved emissionen indbetalte beløb anvendes således til udbetaling af udlodning. Ved indløsning foretages beregning, som på tilsvarende vis nedbringer udbetalingen af udlodning.»overført til udlodning fra sidste år«består af nedrundingen af udlodningsbeløbet fra sidste år. BALANCEN Obligationer og kapitalandele Obligationer måles til dagsværdi. Dagsværdi fastsættes på noterede obligationer til lukkekursen på balancedagen, eller hvis en sådan ikke foreligger, til en anden officiel kurs, der må antages bedst at svare hertil. Hvis denne kurs ikke afspejler instrumentets dagsværdi på grund af manglende eller utilstrækkelig handel i tiden op til balancedagen, fastlægges dagsværdien ved hjælp af en værdiansættelsesteknik, der har til formål at fastlægge den transaktionspris, som ville fremkomme i en handel på målingstidspunktet mellem uafhængige parter, der anlægger normale forretningsmæssige betragtninger. Udtrukne obligationer måles til nutidsværdi fastsat til kurs 100 med tilbagediskontering efter individuel vurdering. Unoterede obligationer måles til dagsværdien fastsat efter almindelige anerkendte metoder. Værdipapirer indgår og udtages på handelsdagen. Obligationer, som 22 SPECIALFORENINGEN DANSKE INVEST ÅRSRAPPORT 2010