Eksamensreglement TECH COLLEGE AALBORG

Transkript

1 2015 Eksamensreglement TECH COLLEGE AALBORG Eksamensreglementet henvender sig til alle, der er involveret i eksamens- og prøve afviklingen for Erhvervsuddannelserne på Tech College Aalborg. Jan Mosbæk Tech College Aalborg

2 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... 2 Generelle krav... 3 Mødetid... 3 Bedømmerene... 4 Bedømmelse... 5 Beviser... 5 Fejl og mangler ved prøver... 6 Klager over prøver... 6 Klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller ombedømmere... 7 Andre regler... 7 Særlige regler for skriftlige eksamener... 8 Anvendelse af hjælpemidler i de enkelte fag... 8 Matematik:... 8 Dansk:... 8 Engelsk:... 8 Særlige regler for mundtlige prøver og eksamener... 8 Opholds- og forberedelseslokalet... 8 Lyd- og billedoptagelse... 8 Indstilling til eksamen... 9 Orientering om eksamen... 9 Udtræk af prøvefag og offentliggørelse af prøveudtrækning... 9 Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne... 9 Bilag fra grundfagsbekendtgørelsen Bilag 4 Dansk Bilag 5 Design Bilag 8 Fremmedsprog Bilag 9 Fysik Bilag 11 Informationsteknologi Bilag 12 Kemi Bilag 13 Matematik Bilag 17 Samfundsfag Bilag 14 Naturfag

3 Eksamensreglement Eksamensreglementet henvender sig til alle, der er involveret i eksamensafviklingen, der under grundforløbsprøver, for Erhvervsuddannelserne på Tech College Aalborg. Dette er en orientering om love, regler og den praksis, der gælder for prøver og eksamen ved Tech College Aalborg. Reglementet indeholder endvidere oplysninger om hvilke hjælpemidler m.v., der må benyttes ved de enkelte eksamener. Vi vil derfor opfordre dig til at læse reglementet grundigt. Hvis der er yderligere spørgsmål, bedes de rettet til lærere eller studievejleder, eller undertegnede. Jan Mosbæk Eksamenskoordinator Udgiver: Tech College Aalborg Øster Uttrupvej Aalborg Tlf.: Rev.: marts

4 Regler for skriftlige og mundtlige prøver ved EUD- uddannelserne. Generelle krav Mødetid Skolen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Skolen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Skolen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Hvis eksaminanden befinder sig et andet sted end eksaminator og censor, skal uddannelsesinstitutionen udpege eller godkende en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt. Eksaminanden skal møde så tidligt, at hun/han kan være tilstede i eksamenslokalet senest 15 minutter før prøvens begyndelse. Når en prøve er begyndt kan eksaminanden normalt ikke deltage i prøven, hvis ovenstående ikke er overholdt. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. Prøven afvikles inden for den i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse eller den lokale undervisningsplan fastsatte tidsramme. I en eventuel forberedelsestid er indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale. I eksaminationstiden ved en prøve med mundtlig besvarelse er indeholdt tid til votering og karakterfastsættelse. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis institutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. I uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere eksaminandens færdigheder i et andet sprog. Skolen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, herunder at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang, tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Skolen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Besvarelsen skal være eksaminandens egen og selvstændige besvarelse, medmindre andet fremgår af reglerne for den enkelte uddannelse. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af institutionen bortvises fra prøven. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen eksaminanden fra prøven. Når skriftlige opgavebesvarelser, der er udarbejdet af en gruppe af eksaminander, uden at den enkeltes bidrag kan 3

5 konstateres, og opgavebesvarelsen indgår i bedømmelsesgrundlaget ved en efterfølgende mundtlig eksamination, har eksaminanderne et fælles ansvar for besvarelsen, og alle eksaminander i gruppen kan ved bekræftet formodning om uretmæssig hjælp bortvises fra prøven. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Skolen kan i de nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder træffe afgørelse om, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøvegang, medmindre det ved besvarelser kan godtgøres, at en eller flere af eksaminanderne i gruppen ikke kan pålægges et selvstændigt ansvar for overtrædelse af eksamensreglerne. I så fald kan skolen træffe afgørelse om, at den eller de pågældende ikke har brugt en prøvegang. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Bedømmerene Skolen udpeger censorer. Skolen er ansvarlige for, at de udpegede censorer opfylder lovkravene. En oversigt over de udpegede censorer kan efter Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens nærmere bestemmelse indgå i et censorkatalog, hvorfra institutionen udpeger censorer efter aftale med censors institution og fordeler censorarbejdet under iagttagelse af reglerne. Censor afgiver efter anmodning fra styrelsen rapport om eksamensafholdelse og eksamensresultater. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan beskikke særlige censorer, der erstatter institutionens udpegning af censorer. Styrelsen meddeler årligt institutionerne, hvilke prøver der er udtaget til særlig censur. Den prøveafholdende institution skal rekvirere den særlige censor senest en måned før prøvens afholdelse. De særlige censorer afgiver efter styrelsens nærmere bestemmelse en rapport om eksamensforløbet. En censor skal have 1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Inden en prøves afholdelse informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. Censorerne må ikke være ansat på den institution, hvor de skal virke som censorer. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at der 1) inddrages censorer fra flere uddannelsesinstitutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet, 3) ikke forekommer individuel gensidig censur inden for en periode på 2 år og 4) ikke forekommer individuel gentagen censur inden for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår. Stk. 3. Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Ved en censors pludselige forfald, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger institutionen en person til censor, som opfylder kravene. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 4

6 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Stk. 3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i det forrige, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i institutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen og sender samtidig en kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Institutionen videresender indberetningen til styrelsen med sine bemærkninger. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator. Bedømmelse Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet Bedømmelsen sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles eksaminanden umiddelbart efter prøven, fastsætter institutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive bekendtgjort. Datoen meddeles eksaminanderne samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde. Beviser Skolen udsteder bevis for fuldført uddannelse, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, og for enkeltfag fuldført i henhold til reglerne om åben uddannelse. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Den uddannedes navn og cpr. nr. eller anden entydig identifikation. 2) Den udstedende myndighed. 3) Uddannelsens betegnelse og hjemmel. 4) De enkelte uddannelseselementer. 5) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser. 6) Afsluttende standpunktskarakter, hvor disse gives. Afsluttende standpunktskarakter er medtællende i det samlede eksamensgennemsnit, når der ikke er afholdt prøve i faget. 7) De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer. 8) Meritoverførte uddannelseselementer og prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som Bestået, Godkendt eller en karakter i henhold til karakterskalabekendtgørelsen. 9) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk. 10) Den betegnelse, som uddannelsen giver den færdiguddannede ret til, på dansk og engelsk. 11) Uddannelsens placering i den danske kvalifikationsramme for livslang læring, jf. reglerne om de enkelte uddannelser. 12) Eventuelle prøver aflagt som led i et uddannelsesforsøg. 13) Dispensation for fritagelse for en obligatorisk prøve. Stk. 3. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 4. Som bilag til beviset udsteder institutionen efter anmodning fra den færdiguddannede et fremmedsproget Certificate Supplement, der i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer fastlagt af Den Europæiske Union beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor eleven sidst er indskrevet. Til elever, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder institutionen på foranledning af eleven prøvebevis for aflagte prøver. 5

7 Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse. Skolen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Ophører en institution med at eksistere eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med lovkravet, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. For så vidt angår eksamener som svendeprøve og prøver som en del af en svendeprøve, er det de faglige udvalg, der har opbevaringspligten, hvis udvalget efter reglerne om uddannelsen udsteder uddannelsesbevis. Fejl og mangler ved prøver Bliver skolen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Skolen beslutter, om ombedømmelse og omprøve skal ske ved de oprindelige bedømmere. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve, jf. dog stk. 4. Er opgaverne stillet af institutionen, skal institutionen træffe afgørelse efter samråd med det faglige udvalg. Ombedømmelse og omprøve, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter. Skolen kan tilbageholde bevis, indtil sagen er afgjort. Klager over prøver Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til skolen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling bortset fra, hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. Klagen kan vedrøre: 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Skolen forelægger straks klagen for bedømmerne, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Institutionen kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Bedømmerne skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Institutionen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne. Er opgaverne ved prøven stillet efter reglerne, træffer institutionen afgørelsen efter samråd med det faglige udvalg. Klager vedrørende bedømmelse af eksamen som svendeprøve eller som en del af en svendeprøve efter reglerne, afgøres af skolen i samråd med det faglige udvalg. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 6

8 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Kun når bedømmerne er enige om det, kan uddannelsesinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Institutionens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at modtagelse af klagen er indgivet til institutionen. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klagere herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Uddannelsesinstitutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Er bevis udstedt, skal skolen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. Til ombedømmelse og omprøve udpeges nye bedømmere. Antallet af bedømmere skal være det samme som ved den prøve, der er blevet påklaget. Dog kan institutionen ved flerfaglige prøver, hvor der har været mere end én eksaminator, beslutte, om der er behov for mere end to bedømmere. Har Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udpeget censor ved den oprindelige prøve, udpeger skolen nye bedømmere efter styrelsens retningslinjer. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse. Bedømmerne ved ombedømmelsen træffer afgørelse om karakterfastsættelsen og angiver begrundelsen herfor. Bedømmernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Karakterfastsættelsen ved ombedømmelsen samt begrundelsen herfor meddeles institutionen af bedømmerne. Institutionen giver klageren meddelelse om afgørelsen og begrundelsen herfor med orientering af klageadgangen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller ombedømmere Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne, kan af eksaminanden indgives til institutionen senest 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Klager over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i bekendtgørelsen, kan af eleven indbringes for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende fuldmagt hertil. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelser, der er omfattet af stk. 1 og 2, skal være skriftlige, og forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelser og klagevejledning finder tilsvarende anvendelse. Andre regler Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for to måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til institutionen. 7

9 Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Styrelsen kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Særlige regler for skriftlige eksamener Anvendelse af hjælpemidler i de enkelte fag Matematik: Til løsning af opgaverne må der medbringes og anvendes lærebøger, tabeller, egne notater og opgaver, rapporter, formelsamling samt lommeregner. Dansk: Retskrivningsordbogen og/eller Nudansk Ordbog. NB!: Hvis du ønsker at benytte ordbøger ved danskprøven, skal du selv medbringe dem. Engelsk: Dansk-engelsk, engelsk-dansk, engelsk-engelsk samt evt. teknisk engelsk ordbøger. NB! Hvis du ønsker at benytte ordbøger ved engelskprøverne, skal du selv medbringe dem. Hjælp Det er naturligvis ikke tilladt at give eller modtage hjælp eller blot at forsøge herpå. Ophold i eksamenslokalet Mobiltelefon og andre internetforbundne apparater o. lign. må ikke forefindes i lokalet. Der må ikke benyttes spil eller høres musik under prøven. Ønsker du at forlade lokalet, må det kun ske efter tilladelse og under ledsagelse. Særlige regler for mundtlige prøver og eksamener Mødetid Mød mindst 30 min. før din forberedelsestid begynder. En eksaminand, der udebliver eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven, og prøven betragtes med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt. Er forsinkelsen rimeligt begrundet, kan eksaminanden dog få tilbud om at aflægge prøven på et senere tidspunkt. Hjælpemidler Følger reglerne for hvert enkelt fag, som er beskrevet i fagbilag Opholds- og forberedelseslokalet Elektronisk apparatur, mobiltelefon o. lign. må ikke forefindes i lokalet. Der må ikke benyttes spil eller høres musik under prøven. Ønsker du at forlade lokalet, må det kun ske efter tilladelse og under ledsagelse. Under ophold i og omkring eksamenslokalet skal du undgå støjende adfærd eller anden adfærd, der kan genere eksaminander, censorer og eksaminatorer. Lyd- og billedoptagelse Skolen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig prøve, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Desuden kan eksaminanden foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. I begge tilfælde gøres de øvrige deltagere i prøvens afvikling opmærksom på, at der foretage optagelser. 8

10 Indstilling til eksamen En elev som på tilfredsstillende vis har fulgt undervisningen kan deltage i eksamen, dog skal obligatoriske projekter/emneopgaver, som indgår i eksaminationen, være løst og godkendt af fagets lærer. Hvis ovennævnte projekter/emneopgaver er udarbejdet af en gruppe, har eksaminanderne et fælles ansvar for opfyldelsen af de formelle krav. Hvis kravene ikke er opfyldt, kan ingen af de pågældende aflægge prøven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at en eller flere af gruppens medlemmer skal tilbydes et nyt prøveforsøg. Orientering om eksamen En del af grundfagene afsluttes med eksamen på et niveau, der er fastsat af det faglige udvalg. Skolen har ansvaret for afholdelse af eksaminer og prøver inden for de rammer som undervisningsministeriet fastlægger. Ved bedømmelse af din præstation medvirker censorer. Det kan aftales at en eksamen der normalt gennemførers på dansk, kan gennemførtes på et andet sprog, når skolen har sikret at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, og at eksaminand, eksaminator og censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang. Ved grundlæggende erhvervsrettede uddannelser kan eksaminanden deltage i samme prøve 2 gange. Uddannelsesinstitutionen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Udtræk af prøvefag og offentliggørelse af prøveudtrækning Hvilke fag, eleverne skal til eksamen i, afgøres af Undervisningsministeriet eller skolen. Resultatet offentliggøres tidligst 21 dage og senest 7 dage før prøven skal finde sted, Eleven kan højst deltage i nedennævnte antal prøver i grundfag (inkl. grundfag valgt som valgfag) i skoleperioder med den anførte fastsatte varighed uger 1 prøve uger 2 prøver uger 3 prøver uger og derover 4 prøver Antallet af prøver omfatter ikke prøver i førstehjælp og brandbekæmpelse samt prøver i grundfag, der følges som valgfri supplerende undervisning (påbygning). Eventuelle omprøver og regler om prøver til opfyldelse af myndighedskrav er ikke omfattet af disse regler. Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne I medfør af 4, stk. 1, 14 og 25, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013, som ændret ved lov nr. 634 af 16. juni 2014, og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, fastsættes: 1. Grundfagene i erhvervsuddannelserne er beskrevet i bilag 2-18 (fagbilagene) til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Erhvervsfagene er beskrevet i bilag (fagbilagene). Stk. 3. Erhvervsrettet andetsprogsdansk er beskrevet i bilag 28 (fagbilag). 2. Grundfag kan have følgende niveauer: 1) F: Et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 10. klasse-prøven. 2) E: Svarende til 10. klasse-prøve. 3) D: Et niveau mellem 10. klasse-prøve og gymnasialt C-niveau. 4) C: Svarende til det gymnasiale C-niveau. Stk. 2. Niveauerne i de enkelte grundfag fremgår af fagbilaget for det pågældende grundfag. Stk. 3. Hvert niveau løftes til det efterfølgende niveau med udgangspunkt i det antal uger, som er angivet i afsnittet om niveauer og vejledende varighed. 9

11 3. Erhvervsfag udbydes i tre kategorier: 1) Erhvervsfag 1, som er et introducerende erhvervsfag. 2) Erhvervsfag 2, hvor eleven opnår generelle kompetencer. 3) Erhvervsfag 3, som er erhvervsfaglige videns-, proces- og metodefag. Stk. 2. Erhvervsfag 3 udbydes på niveau 1 og niveau 2. Niveauerne i de enkelte erhvervsfag fremgår af fagbilaget for det pågældende erhvervsfag. Undervisning i grundfag 4. Et grundfags faglige mål opfyldes gennem arbejde med både kernestof og supplerende stof. Stk. 2. Kernestof omfatter det faglige indhold, der er obligatorisk på det pågældende niveau. Det supplerende stof er en friere ramme, inden for hvilken der udvælges fagligt indhold, som uddyber og perspektiverer kernestoffet samt udvider elevens almene- og erhvervsfaglige erkendelser. Kernestof og supplerende stof vælges med relevans for elevens uddannelse og erhverv og så det udvikler elevens almene og erhvervsfaglige kompetencer. 5. Undervisningen i grundfag tilrettelægges ud fra skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Der anvendes forskellige arbejdsformer og undervisningen tilrettelægges med faglig progression. Stk. 2. Undervisningen omfatter erhvervsfaglige emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens valg af erhvervsfagligt hovedområde og fagretning. Stk. 3. Undervisningen i et fag tilrettelægges i sammenhæng med den pågældende uddannelses erhvervsfaglige undervisning i videst muligt omfang. Stk. 4. It inddrages i undervisningen, hvor det er relevant. Stk. 5. Undervisningen og elevens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og elevens fremtidige erhverv. 6. Undervisningen i grundfag afsluttes med afgivelse af en standpunktskarakter. Afholdelse af prøver i grundfag 7. Skolen afholder prøver i de grundfag, som eleven har gennemført i overensstemmelse med den rækkefølge, som følger af Undervisningsministeriets system til udtrækning af prøvefag og i overensstemmelse med reglerne om antallet af prøver. Hvis der udtages et fag, som eleven har fået godskrevet, betragtes prøven som aflagt. Stk. 2. Tidligst 21 dage og senest 7 dage før prøverne skal finde sted, meddeler skolen eleverne, hvilke grundfagsprøver de skal deltage i. Stk. 3. Der kan afholdes prøver i erhvervsrettet andetsprogsdansk i henhold til bestemmelserne herom i bilag nr Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver stilles af skolen i henhold til fagbilaget. Medmindre andet er fastsat i fagbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget. Stk. 2. Hver opgave må højst indgå tre gange som trækningsspørgsmål. Stk. 3. Skolen beskriver prøvens bedømmelseskriterier. Dog indgår fagbilagets bedømmelseskriterier, hvor de er beskrevet i fagbilaget. Bedømmelseskriterierne skal tage udgangspunkt i de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag. 9. Følgende erhvervsuddannelser udbydes med case eksamen: 1) Detailhandelsuddannelse med specialer. 2) Eventkoordinatoruddannelsen. 3) Finansuddannelsen. 4) Generel kontoruddannelse. 5) Handelsuddannelse med specialer. 6) Kontoruddannelse med specialer. 7) Sundhedsservicesekretæruddannelsen. Stk. 2. Prøven tilrettelægges på grundlag af en case om en virksomhed, branche eller lignende. Stk. 3. Prøven indledes med en case arbejdsdag af en varighed på otte timer. Stk. 4. Eleven får på case arbejdsdagen udleveret 5-7 ukendte case opgaver, der alle tager udgangspunkt i den kendte case eller åbner mulighed for perspektivering til den kendte case. Skolen må ikke yde faglig vejledning fra case arbejdsdagens begyndelse til prøvens afslutning. 10

12 Stk. 5. Prøven afsluttes tidligst på anden og senest på fjerde arbejdsdag efter case arbejdsdagen med eksamination af eleven. Eksamination af eleven varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Eleven eksamineres i de case opgaver, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen. Undervisning i erhvervsfag m.v. 10. Undervisningen på grundforløbets 1. del uden et eux-forløb omfatter erhvervsfag 1, der gennemføres i de første to uger, alle erhvervsfag 2 og 3, et erhvervsfag 3 på niveau 2, fire ugers valgfag og fire uger i grundfaget dansk på niveau E eller C, afhængigt af elevens niveau ved uddannelsesstart. Stk. 2. I eux-forløb erstattes grundfag og valgfag af grundfagsundervisning i 3 fag på C-niveau, jf. reglerne om den enkelte uddannelse. 11. Skolen skal udbyde fagretninger efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Fagretningerne skal indeholde erhvervsfaglige karakteristika, der giver eleverne indblik i de enkelte brancher, så eleverne kan træffe et mere kvalificeret valg af uddannelse. Stk. 3. I en fagretning skal indgå alle erhvervsfag 2 og 3, samt et erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. 3 samt bilagene Grundfaget dansk og valgfag kan indgå i en fagretning eller gennemføres uafhængigt af fagretningen. Klager 12. Elever kan klage til Undervisningsministeriet over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen, for så vidt angår retlige mangler. Stk. 2. Klage skal indgives til skolen senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende med angivelse af klagevejledning. Såfremt klagen ikke tages til følge af skolen, videresender skolen inden 10 hverdage klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Forinden underretter skolen klageren om skolens stillingtagen til klagen, og giver klageren en frist på en uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til sagen. Når klageren har fremsat bemærkninger, eller når fristen er udløbet, fremsender skolen klagen til ministeriet bilagt sagens akter. Ministeriet kan bestemme, at klagen skal have opsættende virkning. Stk. 3. Klager vedrørende prøver følger bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2014 Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 16. november 2010 om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne ophæves. Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for elever, der er påbegyndt undervisningen i henhold til bekendtgørelsen senest den 31. juli Stk. 4. Skolen fastsætter i den lokale undervisningsplan eventuelle overgangsregler for elever, der er begyndt på undervisningen efter de hidtil gældende regler uanset bestemmelsen i stk. 3. Undervisningsministeriet, den 22. september 2014 Jan Mosbæk Tech College Aalborg Øster Uttrup Vej 1 Dk-9000 Aalborg 11

13 Bilag fra grundfagsbekendtgørelsen Bilag 4 Dansk Niveauer og vejledende varighed : 2,0 uger : 2,0 uger : 2,0 uger : 2,0 uger For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau. 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se. Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. 1.2 Formål Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation og lyd mv. støtter hinanden i en tekst. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling Kommunikation 1. Eleven kan på grundlæggende niveau kommunikere i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 1. Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 1. Eleven kan kommunikere reflekteret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 1. Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 12

14 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre 3. Eleven kan anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling 4. Eleven kan skelne mellem virksomheders interne og eksterne kommunikation 5. Eleven kan demonstrere kendskab til sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre 3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling 4. Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation 5. Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg 2. Eleven kan diskutere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over forskellige former for kommunikation 3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt og reflekteret til kommunikation, informationssøgning og formidling 4. Eleven kan skelne mellem, reflektere over og vurdere virksomheders interne og eksterne kommunikation 5. Eleven kan forklare sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse og samfund 2. Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation 3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling 4. Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation 5. Eleven kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget Læsning 1. Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse 1. Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag 3. Eleven kan ud fra læseformål 3. Eleven kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og forberede og gennemføre redegøre for læsning med læsning med relevans for det relevans for det konkrete konkrete erhverv, den konkrete erhverv, den konkrete uddannelse uddannelse og dagligdagen 1. Eleven kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag 3. Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende diskutere disse læsninger 1. Eleven kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag 3. Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning Fortolkning 1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem læsning og diskussion af tekster 2. Eleven kan på et grundlæggende niveau analysere tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen 1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster 2. Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen 1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster 2. Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller 1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster 2. Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller 13

15 3. Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere tolkningen 4. Eleven kan reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse 3. Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse 4. Eleven kan metodisk reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse og indgå i kritisk dialog om sin vurdering 5. Eleven kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse Fremstilling 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til situationen 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen 3. Eleven kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog 4. Eleven kan anvende forskellige repræsentationsformer med relevans for den konkrete uddannelse 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen 3. Eleven kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag 3. Eleven kan sammenligne og gå i dialog i erhverv og uddannelse om egne og andres skriftlige produkter, herunder skriveformål, målgruppe, genre og sprog 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv og uddannelse 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag 3. Eleven kan sammenligne og gå i kritisk dialog med folk fra uddannelse og erhverv om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sproglig stil og grammatisk forståelse 4. Eleven kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund 2.2 Kernestof Danskfagets kernestof er de væsentlige begreber, modeller og metoder, der indgår i kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Der inddrages tekster, med et bredt fokus på erhvervsvalg og elevens dagligdag. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret I kommunikation og læsning arbejdes med: 1. Kommunikationsanalyse, 2. multimodal kommunikation og repræsentationsformer,, D og C 1. Kommunikationsanalyse, 2. multimodal kommunikation og repræsentationsformer, 14

16 3. argumentation og 3. argumentation, 4. anvendelse af læse- og kommunikationsstrategier i forhold til 4. anvendelse af læse- og kommunikationsstrategier i forhold til læste, sete og hørte tekster. læste, sete og hørte tekster og 5. sprogiagttagelse, herunder grammatik, sprogbrug og sproglige normer I fortolkning og tekstarbejde arbejdes med:, E og D 1. Grundlæggende danskfaglige metoder modeller til iagttagelse analyse, fortolkning, og vurdering, 2. dansksprogede tekster, heriblandt fiktion, faktion og nonfiktion, og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, hvor tekster fra nyere tid prioriteres og 3. forskellige medier samt erhvervskommunikative og massekommunikative teksttyper, erhvervskommunikative tekster kan omfatte virksomheders eksterne og interne kommunikation. 1. Grundlæggende danskfaglige metoder modeller til iagttagelse analyse, fortolkning, og vurdering, 2. dansksprogede tekster, heriblandt fiktion, faktion og nonfiktion, og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, hvor tekster fra nyere tid prioriteres, 3. forskellige medier samt erhvervskommunikative og massekommunikative teksttyper, erhvervskommunikative tekster kan omfatte virksomheders eksterne og interne kommunikation og 4. tekstanalyse der perspektiverer en erhvervsmæssig, samfundsmæssig, kulturhistorisk, psykologisk, æstetisk eller anden relevant sammenhæng. Herunder inddrages ældre tekster, der kan bidrage til at belyse kulturelle forskelle i forhold til nutidens tænkning om konkrete erhverv og evt. fremtidig udvikling I fremstilling arbejdes med: 1. Skriftlig fremstilling, herunder eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt. 2. Sprogrigtighed, grammatik og retstavning. 3. Mundtlig fremstilling, herunder anvendelse af talesproget på en hensigtsmæssig måde, fx gennem lytning og forståelse. 4. Sammenhæng mellem fagets skriftlige og mundtlige dimension. 2.3 Supplerende stof Der henvises til Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Der henvises til 5, stk Arbejdsformer Der henvises til 5, stk It Der henvises til 5, stk Samspil med andre fag I erhvervsuddannelserne er dansk et alment, erhvervsfagligt tonet sprog-, medie- og kulturfag med grænseflader til andre fag i erhvervsuddannelserne. Faget sætter erhvervskommunikativt, sprogligt samt tekst- og medieanalytisk perspektiv på de faglige, erhvervsfaglige, teknologiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, der indgår i andre fag og faglige områder i erhvervsuddannelserne. Faget skal med dette perspektiv åbne for samspil med andre fag og undervisningsforløb i elevens uddannelse. 4. Dokumentation 15

17 Elevens dokumentation omfatter teksttyper, som har relevans i forhold til elevens uddannelsesretning og fremtidige jobsituation i erhvervslivet, til elevens videre uddannelse og i forhold til elevens personlige udvikling. Elevens dokumentation opsamles i en arbejdsportfolio, som indgår som grundlag for dels den løbende evaluering og dels den afsluttende standpunktsbedømmelse. Eleven udvælger fra sin arbejdsportfolio før undervisningens afslutning et eller flere teksteksempler til en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolio udgør en del af eksamensgrundlaget ved den afsluttende prøve. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Der henvises til 5, stk Afsluttende standpunktsbedømmelse Der henvises til Afsluttende prøve Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case samt et opgavesæt om en virksomhed, branche eller lignende, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed. Prøven indledes med en casearbejdsdag af en varighed på 4-8 timer. Casearbejdsdagens varighed tilpasses opgavesættets omfang. Skolen fastsætter casearbejdsdagens varighed i skolens undervisningsplan. Eleven får på casearbejdsdagen udleveret et caseopgavesæt med mindst tre ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i den kendte case eller åbner mulighed for perspektivering til den kendte case. Elevens præsentationsportfolio indgår i mindst én af de ukendte caseopgaver i caseopgavesættet. Opgavesættet, der indgår som grundlag for prøven, skal dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven. Opgavesættet samt en fortegnelse over tekster i elevernes præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Skolen må ikke yde faglig vejledning fra casearbejdsdagens begyndelse til prøvens afslutning. Prøven afsluttes senest på anden arbejdsdag efter casearbejdsdagen med eksamination af eleven. Eksamination af den enkelte elev varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Eleven eksamineres i de caseopgaver, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen. Elevens præstation helhedsbedømmes. Prøveform b Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens præsentationsportfolio samt en ukendt opgave, udarbejdet af den prøveafholdende skole. Den ukendte opgave tildeles ved lodtrækning. De ukendte opgaver og det materiale, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven. 16

18 De ukendte opgaver samt en fortegnelse over tekster i elevernes præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationen af den enkelte elev varer ca. 30 minutter, inklusiv votering. Skolen fastsætter forberedelsestidens varighed i skolens undervisningsplan. Eksaminationen er todelt. Første del består af elevens præsentation og fremlæggelse af sin præsentationsportfolio suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem elev og eksaminator om den ukendte opgave. Elevens præstation helhedsbedømmes Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget udgøres af skolens prøvespørgsmål og opgaver til eleven, af elevens præsentationsportfolio samt af materiale, udarbejdet af eleven i forbindelse med opgaveløsning på casearbejdsdagen (prøveform a) eller i forberedelsestiden (prøveform b) Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget udgøres af elevens præstation ved prøven. I bedømmelsesgrundlaget kan indgå materiale udarbejdet af eleven i forbindelse med opgaveløsning på casearbejdsdagen (prøveform a) eller i forberedelsestiden (prøveform b), såfremt det er fastsat i skolens lokale undervisningsplan Bedømmelseskriterier Der henvises til 8, stk

19 Bilag 5 Design Niveauer og vejledende varighed : 1,5 uge : 1,5 uge : 1,5 uge : 1,5 uge For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3,0 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau. 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets genstandsområde er produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser, der ses som et samspil mellem form, funktion og kommunikation. Faget defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, som skal ses i historisk, samfundsmæssig og international sammenhæng. Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side. Med analyse under den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for design som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt design skaber en bevidsthed om designprocessen i praksis. Designundervisningen baseres på opgaver og projekter, der integrerer praktiske designprocesser og teoretiske overvejelser, der kvalificerer designpraksis professionelt gennem analyse af såvel proces som resultat i forskellige sammenhænge Formål Faget beskæftiger sig med designprocessen fra idé til skitse i udvikling og fremstilling af produkter, materielle såvel som immaterielle og forudsætningerne herfor. Formålet med faget er, at eleverne opnår indsigt og færdigheder i at arbejde med samspillet mellem designprocesser og produktion af varer og serviceydelser. Gennem analyse, beskrivelse og udførelse af mindre skitse- og formgivningsopgaver, omhandlende virksomhedslære og brancherelevante problemstillinger, opnår eleven færdigheder i at arbejde med samspillet mellem form, funktion og æstetik i produktionen af varer og serviceydelser. Faget skal således bidrage til, at eleverne opnår kompetencer og færdigheder i at anvende designprocesser til at understøtte produktion af varer og serviceydelser samt til at kompensere for potentielle problemer i forbindelse med denne produktion. Undervisningen skal give bevidsthed om designs rolle i lokale problemstillinger for virksomheder og brancher i en globaliseret foranderlig verden og som led i en international kommunikation. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven kan: 1. Medvirke til udarbejdelse af formgivnings- eller skitseopgaver, der viser fantasi og æstetisk sans, 2. anvende simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen, 3. foretage simple opmålingsog afbildningsmetoder til at referere basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen, 1. Udføre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, 2. anvende portfolio til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen, 3. anvende opmålings- og afbildningsmetoder til at identificere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design, 4. anvende viden om materialeog farvelære til at redegøre for 1. Udarbejde formgivnings- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans, 2. anvende portfolio til at 1. Udføre formgivning- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans og refleksion over redegøre for elementer og faser problemløsningen, i designprocesser fra idé til 2. anvende portfolio til at færdigt produkt, forklare elementer og faser i 3. anvende opmålings- og designprocessen fra idé til afbildningsmetoder til at færdigt produkt, vurdere faktorer, der øver 3. udføre opmålings- og indflydelse på formgivning og afbildningsmetoder til at design, vurdere og perspektivere 4. anvende viden om materiale- faktorer, der øver indflydelse på og farvelære til at vurdere formgivning og design, forholdet mellem farve, form og 18

20 4. opsøge grundlæggende viden om materiale- og farvelære til at beskrive og referere forholdet mellem farve, form og funktion med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, 5. anvende modelfremstilling eller produktvisualisering til at beskrive formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave og 6. anvende perception og symbolik til at referere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen. forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, 5. anvende simple analysemodeller til at redegøre for formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave, 6. anvende perception og symbolik til at identificere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen og 7. anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at demonstrere grundlæggende faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. funktion i konkrete brancherelevante opgaver, 5. anvende simple analysemodeller til at vurdere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver, 6. anvende stilhistorien til at beskrive karakteristiske træk i brancherelevante stilarter gennem det 20. århundrede, 7. anvende basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at beskrive ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknologiske udvikling og kultur- og samfundsforhold og 8. anvende simple analysemodeller til at vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov/brugersynspunkter. 4. anvende viden om materialeog farvelære til at vurdere og perspektivere forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver, 5. anvende analysemodeller til at vurdere og perspektivere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver, 6. anvende stilhistorien til at forklare karakteristiske træk i brancherelevante stilarter fra industrialiseringen og fremefter, 7. anvende viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at vurdere og perspektivere ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknologiske udvikling samt kultur- og samfundsforhold og 8. anvende analysemodeller til at vurdere og perspektivere designs funktioner i forhold til individuelle og kollektive behov samt ressourceanvendelse og bæredygtighed Kernestof Eleven skal arbejde med idé- og produktudvikling. Udgangspunktet findes i elevens egne oplevelser og erfaringer inden for uddannelsesområdet eller i de nære omgivelser. Eleverne skal arbejde med innovative og kreative processer med fokus på den praktiske udførelse. 1. Simple opmålings- og afbildningsteknikker 2. Grundlæggende stilforståelse med uddannelsesrelevans 3. Grundlæggende farve- og materialelære 4. Simpel modelfremstilling og produktvisualisering 5. Simple arbejdsplaner 6. Perception og symbolik 7. Form, funktion og æstetik Udgangspunktet findes i problemstillinger fra uddannelsesområdet/branchen, og der skal arbejdes med innovative og kreative processer. Eleverne skal arbejde praktisk med problemstillingerne og herigennem få indsigt i stilhistorie og arkitektur inden for branchen. 1. Opmålings- og afbildningsteknikker 2. Stilforståelse med uddannelsesrelevans 3. Farve- og materialelære 4. Modelfremstilling og produktvisualisering 5. Perception og symbolik 6. Form, funktion og æstetik 7. Grundlæggende kendskab til ergonomi, teknologisk og miljøforhold inden for branchen 8. Simple designanalysemodeller Udgangspunktet findes i problemstillinger fra uddannelsesområdet/branchen, og der skal arbejdes med innovative og kreative Udgangspunktet findes i problemstillinger fra uddannelsesområdet/branchen, og der skal arbejdes med innovative og kreative processer. Eleverne skal arbejde processer. Eleverne skal arbejde praktisk og teoretisk med praktisk og teoretisk med problemstillingerne og problemstillingerne og herigennem få indsigt i herigennem få indsigt i stilhistorie og arkitektur inden stilhistorie, arkitektur og for branchen. bæredygtighed inden for 1. Opmålings- og branchen. afbildningsteknikker 1. Opmålings- og 2. Stilforståelse med afbildningsteknikker uddannelsesrelevans 2. Stilforståelse med 3. Farve- og materialelære uddannelsesrelevans 4. Modelfremstilling og 3. Farve- og materialelære produktvisualisering 4. Modelfremstilling og 5. Perception og symbolik produktvisualisering 6. Form, funktion og æstetik 5. Portfolio 7. Kendskab til ergonomi, miljø- 6. Perception og symbolik og teknologisk udvikling inden 7. Form, funktion og æstetik for branchen og i samfundet 8. Kendskab til ergonomi, miljø- 8. Designanalysemodeller og teknologisk udvikling inden for branchen og i samfundet 9. Bæredygtighed 10. Designanalysemodeller 2.3. Supplerende stof 19