Lokal undervisningsplan for grundforløbets 2. del for film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen på KTS

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for grundforløbets 2. del for film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen på KTS 1. Generelt for skolen 1.1 Overordnet Pædagogisk didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på KTS Det pædagogisk didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Københavns Tekniske Skole (KTS) hviler på systematisk og strategisk anvendelse af LP-modellen ( Læringsmiljø og pædagogisk analyse ) i alle uddannelser og på alle niveauer i organisationen og rummer følgende hoved-målsætninger: Udarbejdelsen af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne og anvendelse af LP-modellen søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på KTS individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på KTS hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter Didaktiske principper - i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag: Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. 1

2 Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejds-former, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. 1.2 Overordnet bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på KTS Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau. Udpege områder, som kræver forstærket indsats. Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevernes vurdering af undervisningsindhold og -metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau: Den løbende evaluering. Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer). Eksamen Hertil er der nedenfor (afsnit 2) beskrevet en bedømmelsesplan for den enkelte uddannelse herunder hvordan bedømmelsen af det enkelte læringselement/modul i praksis finder sted. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurdering 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. 2

3 Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om f.eks. sprog- eller matematikkundskaber og er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk, at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (Jf. HB 56 stk. 2). 1.4 Eksamensregler på Københavns Tekniske Skole - erhvervsuddannelserne Organisation Centerchefen er eksamensansvarlig. Uddannelseslederen forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: EUD: Eleverne informeres ved starten af skoleperioden om, hvilke grundfag der kan være eksamen i. Tidligst tre uger og senest syv dage før første eksamensdag informeres eleverne skriftligt om, hvilke fag de skal til eksamen i. Antal grundfagseksaminer i grundforløbets 1. og 2. del samt i de respektive hovedforløb fremgår af EUD-hovedbekendtgørelsen 26 og 27. Samtidig med denne information udleveres skolens eleveksamensreglement - se bilag A nedenfor Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode/semester. Indstilling til eksamen. 3

4 Seneste 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stillet til områdets centerchef. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden 10 dage(jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr af 22/09/2014! Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed (Jf. 8 i BEK 1009, ). Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er tilstede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og indenfor et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset tidsrum i henhold til reglerne for det pågældende fag. Projektprøve. Projektet er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt indenfor et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 ( Jf. 3 i BEK nr. 41, om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser ). Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om om: a) adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer b) anvendelse af hjælpemidler c) prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer d) eksamensgrundlag - det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra e) bedømmelsesgrundlag - hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer f) anvendelse af 7-trinscala eller anden form for bedømmelse 4

5 1.4.5 Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 15 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunkt for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag, for mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benyttet andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler er som udgangspunkt tilladt med mindre andet er anført i fagbeskrivelse. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte (Jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne m.m. nr af ) Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver afleveres normalt kun renskrevet besvarelse. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke det sidste kvarter inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter m.v., der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskaber og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavendes eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende tilstede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for tilmeldelses til ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, ) Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Evt. deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. 5

6 Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets centerchef. Er klageren under 18 år og ugift kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan vedrøre: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål ellers deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som indenfor en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret indenfor en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og evt. andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven. Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 Bilag A: Eksamensreglement for elever 1) Eksaminanderne skal indtage deres pladser 15 minutter før prøvens start, det gælder både for skriftlig og mundtlig eksamen. 2) Ved prøven må kun benyttes det af skolen udleverede papir. Navn, klasse, fag og cpr.nr. anføres straks på alle modtagne ark også kladdepapir. 6

7 4) Eksaminanderne må kun medbringe tilladte hjælpemidler. Hvis ikke tilladte hjælpemidler medbringes, skal de straks afleveres til tilsynsførende. Eksaminanderne medbringer selv skriveog tegneredskaber. For elever med særlige forudsætninger henvises til bekendtgørelsen om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser 6. 5) Under prøven er det ikke tilladt eksaminanderne at give eller modtage hjælp til opgavens løsning, eller forsøge på dette. Hvis en eksaminand ønsker at henvende sig til tilsynsførende, markeres dette ved håndsoprækning, og eksaminanden bliver på sin plads indtil tilsynsførende henvender sig. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske efter tilsynsførendes tilladelse og kun under opsyn af en tilsynsførende. 6) Når eksaminanden er færdig med sit arbejde, afleveres alt modtaget papir til tilsynsførende. Hvis eksaminanden forlader lokalet inden prøvens afslutning skal opgaveteksten også afleveres. Hvis en eksaminand bliver færdig indenfor de sidste 15 minutter inden eksamens afslutning, bedes eksaminanden vente med at aflevere indtil eksamensafslutning. 7) Overtræder en eksaminand en af ovennævnte regler, skal han/hun øjeblikkeligt bortvise fra eksamen. Eksaminanden kan søge om tilladelse til at gennemføre eksamen på et senere tidspunkt. 8) I tilfælde af sygdom gives besked til skolen hurtigst muligt. Skolen forbeholder sig ret til at kræve lægeerklæring. 9) I tilfælde af udeblivelse uden gyldig grund, er det elevens eget ansvar at tilmelde sig eksamen på et nyt tidspunkt. 10) Eleven kan indgive klage over eksamen. Klagen skal være skriftligt og begrundet og afleveres til skolen senest to uger efter at karakteren eller resultatet af prøven er meddelt eleven. Klagen kan vedrøre: eksamensforløbet de stillede spørgsmåls eller opgavers forhold til fagets mål bedømmelse Klagen skal være skolen i hænde senest to uger efter, at karakteren er meddelt eleven på normal måde 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet, møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA kriterierne ) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal 7

8 opfyldes (jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, samt Hovedbekendtgørelsen ): Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftaler Elever som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på indenfor de hovedforløb, eleven i følge sit/sine grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier - herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på KTS har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Nedenfor i del 2 ses en konkret redegørelse for elevernes læringsarbejde i de enkelte læringsmoduler. 2. Fagenes formål og profil Uddannelsesspecifikke fag Introduktion: I de uddannelsesspecifikke fag på uddannelsen til Film- og TV-produktionstekniker skal man som elev tilegne sig grundlæggende kompetencer inden for anvendelse af kamera-, lyd-, lys- og redigeringsudstyr samt IT-udstyr og grundlæggende brancherelevant software. Samtidig lærer eleven at strukturere og tilrettelægge sit arbejde i præproduktion- og produktionsfasen samt at udføre arbejdsfunktionerne på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Gennem hele forløbet arbejdes der med dramaturgi og fortælleteknik i levende billeder. Undervejs i forløbet arbejder eleven også med praktikpladssøgning, med samarbejde samt med organisationsforståelse og branchekendskab. 8

9 Med udgangspunkt i de tilegnede færdigheder og kompetencer producerer eleven film- og tvproduktionstekniske produkter på højere og højere niveau gennem forløbet. Der er tale om praksisnære og projektorienterede opgaver, hvor eleverne løser produktionerne i grupper af 3-5 personer under løbende vejledning og coaching af lærerne Det er lærerne, der udstikker rammerne for opgaverne, mens eleverne er ansvarlige for valg af den konkrete historie, de ønsker at producere. Det er eleverne selv, der definerer sværhedsgraden af den opgave, de påtager sig, hvilket sikrer at læreren kan differentiere sin vejledning/coaching ift. det kompetenceniveau, den enkelte elev befinder sig på. Der er tale om en helhedsorienteret undervisning, hvor faglighederne repeteres og udvikles gennem forløbet, men hver gang på et højere niveau. Overordnet er der syv hovedtemaer der går igen i undervisningen i uddannelsen til Film- og TVproduktionstekniker: 1. Udstyrskendskab 2. Præproduktion og faglig dokumentation 3. Produktion 4. Dramaturgi og fortælleteknik 5. Brancherelevant software 6. Samarbejde og brancheforståelse 7. Evaluerings- og feedbackprocesser Udstyrskendskab Eleven introduceres til og lærer at anvende udstyr, som er relevant for uddannelsen og i branchen herunder kamera, lamper/lyssætning, mikrofoner, kabler og stik. Dette sikrer, at eleverne er klædt på til at vælge det rette udstyr til en given opgave. Gennem alle produktionsopgaver er der et konstant fokus på at videreudvikle elevernes tekniske kompetencer. I udstyrskendskab lærer eleverne også om sikker og forsvarlig anvendelse af udstyret - herunder løfteteknikker og arbejdsstillinger - samt grundlæggende kendskab til strøm. Præproduktion og faglig dokumentation: Med udgangspunkt i praktiske video- og film projekter (fakta og fiktion) får eleverne grundlæggende kompetencer inden for præproduktion. Eleverne idéudvikler, og der udføres research i forhold til historie, medvirkende og location - både gennem brug af IT-værktøjer samt ved at opsøge location. Der udarbejdes synopsis indeholdende idegrundlag, målgruppe, målsætning og tidsplan. Eleverne skriver manuskript, laver skudliste, skriver/tegner storyboard, og udarbejder produktionsplan. Alle disse elementer er en del af den faglige dokumentation, der kendetegner branchen. Eleverne introduceres til juridiske spørgsmål vedr. rettigheder, tilladelser til at filme mm. Samtidig introduceres eleverne til budgetforståelse. I alle faser benytter eleverne IT til informationssøgning og skal selvstændigt foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsmetoder. Gennem hele processen vejledes/coaches eleverne ift. tekniske valg, visuel kommunikation, komposition og æstetik. 9

10 Produktion: Baseret på arbejdet i præproduktionen udarbejder eleverne en udstyrsliste til en given produktionsopgave. Efter udlevering og tjek af udstyr producerer de et tv- eller filmprodukt. Opgaven løses i grupper, hvor hver enkelt elev har fået tildelt en rolle som fotograf, lydmand, lysmand eller produktionsleder/instruktør. For at sikre at alle eleverne afprøver de forskellige roller og har mulighed for at lære at anvende alt udstyret, skifter de funktion både undervejs i den enkelte produktion og mellem de forskellige produktioner. Før første produktion bliver eleverne oplært i redigering, og efter endt optagelse skal alle elever redigere hver deres version af produktet. Dramaturgi og fortælleteknik: Gennem analyse af branchens produkter og koncepter lærer eleven at anvende dramaturgiske værktøjer som f.eks. vendepunkter samt beretter- og aktantmodel. I analysen er der endvidere fokus på billedforståelse, billedkomposition, det enkelte billedes fortælling og design samt klippetekniske stile, virkemidler og greb. Eleven introduceres til dokumentarfilm som fortælleform og dennes udvikling samt gængse filmgenrer. Der arbejdes med manuskriptskrivning - både dokumentarisk og filmisk - udarbejdelse af dialog og den dramaturgiske betydning af anvendelsen af lyd og musik til levende billeder. Brancherelevant software: Eleven lærer på et grundlæggende niveau at anvende relevant software til opbygning af hjemmesider, manuskriptskrivning, research, redigering og efterbearbejdning af film- og lydoptagelser, herunder digital billedbehandling. Samtidig lærer eleven at håndtere et udvalg af forskellige filformater og deres anvendelse med særlig henblik på redigering og web-casting. Samarbejde og brancheforståelse: Gennem alle 20 uger er der fokus på elevernes evner til og fokus på at samarbejde. Dette sker blandt andet gennem teambuildingsøvelser i introugen, ved at alle opgaver under hele forløbet løses i grupper og ved tværfaglige projekter med andre medieuddannelser. I forhold til brancheforståelse arbejdes der under samme vilkår som i produktionsmiljøerne med korte produktionsperioder, fokus på struktur og faste deadlines. Samtidig styrkes elevernes evner til innovativ produktudvikling gennem coaching i udviklingsfasen samt strukturerede evaluerings- og feedbackprocesser. I undervisningen i praktikpladssøgning indføres eleverne i branchens organisation, og de enkelte medarbejderes roller. Eleverne udarbejder egne hjemmesider, hvor de kan præsentere potentielle praktiksteder for produktioner, fotos, C.V. og ansøgning. I arbejdet med deres personlige hjemmeside indgår research af de virksomheder, som eleven er interesseret i at søge praktikstilling i. Endvidere får klasserne besøg af folk fra branchen. Evaluerings- og feedbackprocesser: 10

11 Evaluering og feedbackprocesser indgår som et centralt element både i undervisningen og i branchen. Derfor evalueres der løbende under og efter hvert projekt, hvilket sikrer, at eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser ift. valg af udstyr, emne, koncepter, arbejdsmetoder samt æstetiske og visuelle valg. Samtidig er det gennem den løbende feedback og vejledning, at læreren har mulighed for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs niveau Grundfag Dansk niveau E: Eleverne får styrket sine forudsætninger for at benytte det danske sprog - i skrift og tale - til kommunikation og samarbejde både i din dagligdag og i dit arbejde. De får udviklet deres innovative, kreative og analytiske evner til at løse opgaver og møde udfordringer i din hverdag. Undervisningen er erhvervsfagligt tonet, så den udvikler elevernes evner til at begå sig i det faglige miljø, de uddanner dig til. Undervisningen i dansk indgår som en integreret og helhedsorienteret del af den uddannelsesspecifikke undervisning. Der kan læses mere i bilag 4 i BEK 1009 af Engelsk niveau E Eleven udvikler sine kompetencer til at begå sig på engelsk både generelt og erhvervsfagligt. Evnerne til at kommunikere og varetage arbejdsopgaver i et internationalt miljø skærpes, og dermed styrkes forudsætningerne for beskæftigelse og kompetenceudvikling. Undervisningen er erhvervsfagligt tonet og indgår som en integreret og helhedsorienteret del af den faglige undervisning. Der kan læses mere i bilag 8 i BEK 1009 af Valgfag formål og profil: I grundforløbet udbydes tre valgfagstyper: Bonusfag, støttefag og erhvervsfag. I samråd med lærerne vælger du mellem bonusfag og støttefag. Bonusfag Eleven har mulighed for at få løftet udvalgte uddannelsesfaglige kompetencer yderligere ved at arbejde med dem som bonusfag i valgfagsugerne. Det kan f.eks. være kameraarbejde, lyssætning, lydoptagelse og redigering. Dette kan enten foregå på skolen eller som virksomhedsforlagt undervisning. Erhvervsfag 3 niveau 2 Arbejdsplanlægning og samarbejde. Dette er et tværfagligt projekt, hvor eleven arbejder sammen med grundforløbselever fra andre medieuddannelser. I mindre teams planlægger, koordinerer og producerer de en given opgave. Eleverne lærer relevante teknikker og værktøjer, der anvendes til at planlægge og dokumentere arbejdsprocessen Støttefag Støttefag er for de elever, der har brug for ekstra tid og hjælp til at blive mere rutineret i et uddannelsesspecifikt fag eller grundfag. Det kan foregå både på skolen og som virksomhedsforlagt undervisning. 11

12 2.1 Struktur og indhold i undervisningsforløbet Følgende moduler indgår i undervisningen på grundforløb. Grafisk fremstilling på næste side: 1. Introduktionsuge Introduktion til forløb, læringsformer, udstyr og samarbejde 2. Udstyrskendskab - Introduktion til brug af optageudstyr kamera, lys, lyd og kabling ergonomi og sikkerhed, fagsprog, sikkerhed ift. strøm 3. Praktikpladssøgning Brancheforståelse, udarbejdelse af ansøgninger og C.V., besøg af branchefolk, træning i praktikpladssamtaler, udarbejdelse af hjemmeside til praktiksøgning 4. Fra tekst til film Dramaturgiske værktøjer, billedforståelse, klippemetoder, budget, jura 5. Lyd Lydudstyr, lydoptagelse 6. Lys Lysudstyr, lyssætning, strøm 7. Redigering Grundlæggende redigering, workflow i redigeringsprocesser, klippemæssige stile og genrer, stilarter, form og farve 8. Førstehjælp/brand Genoplivning, førstehjælp, brandforebyggelse, trinvis brandbekæmpelse 9. Kontinuitetsøvelse Tid og rum begreberne, produktionelt workflow, sikkerhedsmæssig forsvarlig adfærd 10. Dokumentarfilm journalistiske værktøjer, præproduktion, kamera, lyd, lys 11. Fællesfaglig uge (valgfag) Samarbejde med øvrige grundforløb på Medieproduktion om produktion af fælles website med foto & video 12. Fiktionsfilm Præproduktion, filmproduktion, kamera, lyd, lys, kommunikation til tredjepart, rollefordeling i et produktionsteam 13. Afsluttende produktion præproduktion, filmproduktion, kamera, lyd, lys, samarbejde, rolleforståelse 14. Valgfag Støttefag/bonusfag fag som styrker læring i andre fag eller giver dig mulighed for videregående fordybelse i særlige områder 15. Valgfag Støttefag/bonusfag fag som styrker læring i andre fag eller giver dig mulighed for videregående fordybelse i særlige områder 16. Grundforløbsprøve Mundtlig eksamen der tager udgangspunkt i den afsluttende produktion 17. Grundfagsprøve Eksamen i enten dansk eller engelsk udtrukket af Undervisningsministeriet. 12

13 13

14 Grundforløb 2 på uddannelsen til Film- og TV-produktionstekniker er et 20 ugers samlet forløb, der integrerer undervisning i de uddannelsesspecifikke fag med to grundfag (dansk og engelsk) samt valgfag. Undervisningsformen er varieret og omfatter teoretiske oplæg i plenum, hands-on-øvelser, skriftlige opgaver, produktionsopgaver under branchelignende vilkår, tværfaglige samarbejder og besøg fra branchefolk. Alt efter sværhedsgraden af de opgaver, eleverne vælger, er der mulighed for at levere en differentieret undervisning, der matcher elevens kompetenceniveau. Overgangskravene til hovedforløbet omfatter især færdigheder og kompetencer til at udvikle og skabe kvalificeret visuel kommunikation i levende billeder. Det vil sige, at eleven selvstændigt skal være i stand til at vælge og anvende teknisk udstyr på en korrekt og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde til at løse opgaver inden for kameraarbejde, belysning, lyd og redigering. I overgangskravene er der fokus på elevens branchekendskab, evne til selvstændigt at planlægge, koordinere og udføre opgaver, evnen til at samarbejde og til at anvende faglig dokumentation i forhold til en praktisk arbejdsproces. I undervisningen indgår også: - Førstehjælp og Brandbekæmpelse (certifikatfag bestået/ikke bestået) - Dansk (niveau E) Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. - Engelsk (niveau E) Kommunikation, kommunikationsstrategier, sprogbrug og sprogtilegnelse samt kultur- og samfundsforhold. Undervisningen i grundfag afsluttes med standpunktskarakter, og der afholdes eksamen i et af fagene. Faget vil blive udtrukket af Undervisningsministeriet. 2.2 Faglige mål, jf. bekendtgørelsen Paragraf 3 i Bekendtgørelse om film- og tv-produktionsuddannelsen (BEK nr 381 af 08/04/2015) beskriver kompetencerne forud for optagelse til skoleundervisningen i hovedforløbet: 3. for at kunne bliveoptaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven opfylde betingelserne i stk Stk. 2. Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 1) Valg af hensigtsmæssige teknikker til film- og tv-produktion. 2) Valg af hensigtsmæssige materialer og udstyr. 3) Teknisk dokumentation. 4) Kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed. 5) Organisationskultur. 6) Kameraarbejde, belysning, lyd og redigering. 7) Produktionsudstyr, materialer og arbejdsrutiner. 8) Valg af passende digitale platforme til billedbehandling. 9) Æstetiske, sansemæssige og kompositoriske grundregler for visuel kommunikation. 10) Branchens produkter, koncepter og ideer og deres anvendelsesområde. 11) Arbejdsrelevant ergonomi. 14

15 12) Håndtering af forskellige filformater. 13) Almindelig jura i forhold til rettigheder over billeder, lyd og optagelser. Stk. 3. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter. 1) Valg af passende teknikker til fremstilling af produkter. 2) Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation. 3) Anvendelse af relevant teknisk dokumentation. 4) Anvendelse af de sikkerheds- og miljømæssigt gældende regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet. 5) Vurdering af om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetsmæssige krav. 6) Udførelse af enkle opgaver inden for kameraarbejde, belysning, lyd og redigering med faglig sikkerhed. 7) Valg og anvendelse af professionelt produktionsudstyr til film- og tv-produktion. 8) Udførelse af digital billedbehandling. 9) Arbejde med grundlæggende æstetiske, sansemæssige og kompositoriske grundregler for visuel kommunikation. 10) Identifikation og anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsmetoder. 11) Anvendelse af og begrundelse for produkter, koncepter og ideer til film- og tv-produktion. 12) Anvendelse af og begrundelse for valg af filformater. Stk. 4. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 1) Under vejledning foretage valg af teknikker til fremstilling af film- og tv-produktionstekniske produkter, 2) Selvstændigt foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsmetoder, 3) Selvstændigt vælge og anvende materialer og udstyr til enkle faglige opgaver inden for kameraarbejde, belysning, lyd og redigering, 4) Selvstændigt udvikle og skabe visuel kommunikation samt udføre billedbehandling, 5) Afgøre og tage ansvar for valg af det rette udstyr til film- og tv-produktion, 6) Selvstændigt planlægge, koordinere og udføre enkle arbejdsprocesser og tage initiativ til samarbejde med andre om løsning af opgaver, 7) Udføre arbejdsopgaver under hensyntagen til arbejdsrelevant ergonomi samt sikkerheds- og miljømæssige krav, 8) Forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i en praktisk arbejdsproces, f.eks. følge et diagram, en vejledning eller lignende, 9) Redegøre for sin egen rolle i virksomhedens organisation, 10) Demonstrere teori, praksis og hensigtsmæssige arbejdsmetoder, 11) Selvstændigt udføre digital billedbehandling, 12) Redegøre for kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed, 13) Demonstrere forståelse for æstetiske, sansemæssige og kompositoriske grundregler for visuel kommunikation og 14) Redegøre for branchens produkter, koncepter og ideer og deres anvendelsesområder. Stk. 5. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1) Dansk på E-niveau, bestået. 2) Engelsk på E-niveau, bestået. 15

16 Stk. 6. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september Faglige formål, indhold og opgaver i de enkelte læringsmoduler Her følger en beskrivelse af alle moduler på grundforløbet. I alle beskrivelser indgår undervisningsmodulets formål, elevens læringsudbytte, valg af arbejdsformer, valg af opgaver samt de tilknyttede kompetencer eleven skal tilegne sig for at kunne blive optaget på hovedforløbet af uddannelsen. Kompetencerne fremgår af ovenstående 3 stk. 2-4 i Bekendtgørelse om film- og tvproduktions-uddannelsen. Kompetencemålene er inddelt i tre niveauer: Viden om i stk. 2, Disse overgangskrav nummereres Færdigheder i i stk. 3, Disse overgangskrav nummereres Kompetencer til i stk. 4, Disse overgangskrav nummereres Modul 1: Introduktionsuge Undervisningsmodulets formål: Formålet med Introduktionsuge er at introducere eleverne til de læringsformer og -metoder, der anvendes i undervisningen, samtidig med at der etableres et socialt og fagligt fællesskab. På turen får eleverne en grundlæggende introduktion til det tekniske udstyr, og de introduceres til branchens arbejdsvilkår ift. deadlines, workflow og teamsamarbejde. Endelig giver turen lærerne mulighed for at vurdere den enkelte elevs faglige og sociale forudsætninger forud for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan. Elevens læringsudbytte: Forståelse af læringsformer og metoder anvendt på skolen. Generel introduktion til teknisk udstyr samt branchens arbejdsmetoder og workflow. Forståelse for eget ansvar ift. team- og gruppeopgaver. Indblik i branchens faglige identitet. Kendskab til Itslearning, skolens Learning Management System, der anvendes i alle undervisningsmoduler. Valg af arbejdsformer: Instruktion enkeltvis og i grupper. Praksisnær undervisning i brug af udstyr. Gruppeopgaver, hvor elever inddrages i - og bidrager til - det fælles læringsrum. Valg af opgaver inklusiv tegninger, instruktioner, links m.m. og forventet varighed: Øvelser i teambuilding. 16

17 Praktiske produktionsopgaver, hvor hver gruppe leverer en filmisk scene (ud fra et eksisterende manuskript) til et færdig redigeret større fælles projekt, udarbejdet på en dag med afsluttende fremvisning af resultatet. Skriftlig evalueringsopgave. 40 lektioner. Tilknyttede mål i undervisningsmodulet: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 2.1 Valg af hensigtsmæssige teknikker til film- og tv-produktion. 2.2 Valg af hensigtsmæssige materialer og udstyr. 2.5 Organisationskultur. 2.7 Produktionsudstyr, materialer og arbejdsrutiner Håndtering af forskellige filformater. Grundfag I forhold til grundfaget dansk indgår følgende læringsmål i modulet, jf. BEK : Kommunikation 1. Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre Fremstilling 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Modul 2: Udstyrskendskab Undervisningsmodulets formål: I modulet lærer eleverne at opsætte og betjene gængs film- og tv-teknisk udstyr, der er til rådighed på skolen og i branchen - herunder kabling, kamera, lys og lyd. Eleverne lærer det korrekte tekniske fagsprog og arbejder med grundlæggende lyssætning. I forløbet er der fokus på at lære eleverne at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt og ergonomisk korrekt. Samtidig introduceres de til grundlæggende sikkerhed ved anvendelse af strøm. I modulet er der en fast ramme for de enkelte opgaver men med mulighed for at løse dem på forskellige faglige niveauer. Disse niveauer fastlægges i dialog mellem underviser og eleverne, og kombineret med en individuel vejledning/coaching under opgaveløsningen sikres derved en differentieret undervisning. Elevens læringsudbytte: Lære at anvende korrekt teknisk fagsprog. Lære at anvende skolens tekniske udstyr - kamera, lyd og lys og kabling. Lære at lave grundlæggende lyssætning. 17

18 Lære at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt, både hvad angår løft og betjening af teknisk udstyr samt korrekt indretning og anvendelse af arbejdsstation. At planlægge en praktisk optagelse. Lære om grundlæggende sikkerhed ved anvendelse af strøm. Valg af arbejdsformer : Teoretiske oplæg kombineret med hands-on håndtering af udstyret. Praktiske produktionsøvelser. Inddragelse af teknisk stærkere elever som assistenter ift. de praktisk øvelser. Valg af opgaver inklusiv tegninger, instruktioner, links m.m. og forventet varighed: Kamera- og lysøvelser. Det producerede materiale anvendes efterfølgende i senere undervisningsmoduler. Undervisningen differentieres efter elevens kompetenceniveau. Ergonomiske øvelser forestået af ergoterapeut. 33 lektioner. Tilknyttede mål i undervisningsmodulet: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 2.1 Valg af hensigtsmæssige teknikker til film- og tv-produktion. 2.2 Valg af hensigtsmæssige materialer og udstyr. 2.4 Kvalitetskrav og metoder til at tilgodese egen og andres sikkerhed. 2.6 Kameraarbejde, belysning, lyd og redigering. 2.7 Produktionsudstyr, materialer og arbejdsrutiner Arbejdsrelevant ergonomi. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter Identifikation og anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsmetoder. Grundfag I forhold til grundfaget dansk indgår følgende læringsmål i modulet, jf. BEK : Kommunikation 1. Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre 5. Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg Læsning 1. Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst I forhold til grundfaget engelsk indgår følgende læringsmål i modulet, jf. BEK : Kommunikation 18

19 1. Forstå hovedindholdet af talt fremmedsprog om udvalgte emner, Kommunikationsstrategier 4. Opsøge og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion og 5. Anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk Sprogbrug Sprogtilegnelse 1. Anvende et præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer, Modul 3: Praktikpladssøgning Undervisningsmodulets formål: Modulet skal sikre, at eleverne er klædt bedst muligt på ift. til at søge praktikplads. I forløbet lære eleverne at researche på arbejdspladser, de lærer at skrive målrettede ansøgninger og CV er, og de udarbejder en hjemmeside - med egenproduceret præsentationsvideo - der kan anvendes i praktikpladssøgningen. Derudover får eleven besøg af praktikansvarlige fra branchen og trænes i at gennemføre praktiksamtaler. I modulet er der en fast ramme for de enkelte opgaver men med mulighed for at løse dem på forskellige faglige niveauer. Gennem individuel vejledning/coaching under opgaveløsningen sikres en differentieret undervisning. Elevens læringsudbytte: Eleven lærer at skrive målrettede ansøgninger, udarbejde CV og gennemføre jobsamtaler. Eleven opbygger en personlig hjemmeside, der kan anvendes i praktikpladssøgningen. Eleven præsenteres for praktikstedernes krav til praktikanter af folk fra branchen. Eleven får viden om praktikpladssøgning i udlandet (PIU). Valg af arbejdsformer : Oplæg i klassen ved lærere, gæstelærere studievejleder og branchefolk Der undervises ud fra hjemmesiden: Guide til praktikplads ( hvis skabeloner. giver eleven struktur på ansøgningen, og som også hjælper eleven til at konkretisere sine kompetencer. Personlige samtaler med læreren. Løbende feedback og evaluering af skriftlige arbejder. Valg af opgaver inklusiv tegninger, instruktioner, links m.m. og forventet varighed: Research Øvelser på potentielle praktikvirksomheder. Udarbejdelse af skriftlige ansøgninger og CV er. Udarbejdelse af selvstændig præsentationsvideo. Eleverne arbejder i grupper med at producere individuelle præsentationsfilm, der kan anvendes på elevens hjemmeside. Udarbejdelse af personlig hjemmeside til brug ved ansøgninger. Denne hjemmeside SKAL godkendes. For de elever, der ønsker det, er der mulighed for at arbejde med både danske og engelske versioner af deres skriftlige og filmiske produkter. 19

20 De elever, der allerede har en praktikplads, skal producere og klippe en film. 40 lektioner. Tilknyttede mål i undervisningsmodulet: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 2.1 Valg af hensigtsmæssige teknikker til film- og tv-produktion. 2.2 Valg af hensigtsmæssige materialer og udstyr. 2.3 Teknisk dokumentation. 2.5 Organisationskultur. 2.6 Kameraarbejde, belysning, lyd og redigering. 2.7 Produktionsudstyr, materialer og arbejdsrutiner. 2.8 Valg af passende digitale platforme til billedbehandling. 2.9 Æstetiske, sansemæssige og kompositoriske grundregler for visuel kommunikation Håndtering af forskellige filformater. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter. 3.1 Valg af passende teknikker til fremstilling af produkter. 3.2 Anvendelse af it til faglig informationssøgning og kommunikation. 3.5 Vurdering af om eget arbejde opfylder de af underviseren udvalgte kvalitetsmæssige krav Identifikation og anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsmetoder. Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau at kunne: 4.01 Under vejledning foretage valg af teknikker til fremstilling af film- og tvproduktionstekniske produkter selvstændigt foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsmetoder, Grundfag I forhold til grundfaget dansk indgår følgende læringsmål i modulet, jf. BEK : Kommunikation 1. Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre 3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling 4. Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation 5. Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg Læsning 1. Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag 3. Eleven kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen 20

21 2.1.4 Fremstilling 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen 3. Eleven kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse I forhold til grundfaget engelsk indgår følgende læringsmål i modulet, jf. BEK : Kommunikation 2. forstå hovedindholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om udvalgte emner, 3. udtrykke sig mundtligt med præcision i et sammenhængende sprog med afgrænset ordforråd inden for udvalgte afgrænsede emner, 7. udtrykke sig skriftligt med præcision og i et sammenhængende sprog tilpasset emner og kontekster, 9. anvende multimodale medier, dvs. ord, billeder, film, animation og lyd til at kommunikere mundtligt og skriftligt Kommunikationsstrategier 3. Afprøve skrivestrategier efter skriveformål, herunder anvende viden om skriveprocessens faser, 4. Opsøge og anvende fagets hjælpemidler, hensigtsmæssigt til oversættelse, stavning, ordforråd, grammatik, stavekontrol, ordbogsopslag, kildesøgning, tekstproduktion og 5. Anvende informationer og kilder, selvstændigt og kritisk Sprogbrug Sprogtilegnelse 1. Anvende et præcist og afgrænset ordforråd inden for udvalgte emner, 2. udtale fremmedsproget klart, tydeligt og præcist med et afgrænset og veldefineret ordforråd inden for udvalgte emner og i udvalgte situationer, 3. tale og skrive fremmedsproget, så centrale grammatiske regler med betydning for hensigtsmæssig og effektiv kommunikation følges og Kultur- og samfundsforhold 1. Opnå og anvende viden om adfærd, normer og værdier hos brugere af fremmedsproget i erhverv, samfund og i personlige og almene sammenhænge, 2. drage sammenligninger og genkende forskelle mellem egen kultur og andres kultur og 3. anvende viden om erhverv, kultur og samfund i kontakten med mennesker, der bruger fremmedsproget som modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. Modul 4: Fra tekst til film Undervisningsmodulets formål: 21

22 Gennem analyse af fiktionsfilm og dokumentarudsendelser lærer eleven at anvende dramaturgiske værktøjer som f.eks. vendepunkter, beretter- og aktantmodel. Der er fokus på billedforståelse, billedkomposition og det enkelte billedes fortælling og design samt klippetekniske stile, virkemidler og greb. Derudover introduceres eleverne til budgetforståelse samt juridiske aspekter ift. film- og tv-produktion. I modulet er der en fast ramme for de enkelte opgaver men med mulighed for at løse dem på forskellige faglige niveauer. Disse niveauer fastlægges i dialog mellem underviser og eleverne, og kombineret med en individuel vejledning/coaching under opgaveløsningen sikres derved en differentieret undervisning. Elevens læringsudbytte : Eleven lærer at anvende de dramaturgiske værktøjer og fortællermæssige greb. Eleven lærer om klippemetoder. Eleven lærer om framing, bærende billeder og kamerabevægelser. Eleven får forståelse for budget. Eleven får en grundlæggende viden om Jura i forhold til optagelse, rettigheder mv. Valg af arbejdsformer : Teoriundervisning i plenum. Analyse af udvalgte fiktionsfilm og dokumentarudsendelser. Valg af opgaver inklusiv tegninger, instruktioner, links m.m. og forventet varighed: Følgende film vil blive gennemgået dramaturgisk: Jaws, Sorg og glæde, Bag om fremviseren, Kisteglad, Les choristes, The fugitive. Test og prøver på itslearning. Diskussion i grupper. Fremlæggelse i plenum. 33 lektioner. Tilknyttede mål i undervisningsmodulet: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende områder: 2.1 Valg af hensigtsmæssige teknikker til film- og tv-produktion. 2.5 Organisationskultur. 2.6 Kameraarbejde, belysning, lyd og redigering. 2.7 Produktionsudstyr, materialer og arbejdsrutiner. 2.9 Æstetiske, sansemæssige og kompositoriske grundregler for visuel kommunikation Branchens produkter, koncepter og ideer og deres anvendelsesområde Almindelig jura i forhold til rettigheder over billeder, lyd og optagelser. Eleven skal have færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter. 3.1 Valg af passende teknikker til fremstilling af produkter. 3.9 Arbejde med grundlæggende æstetiske, sansemæssige og kompositoriske grundregler for visuel kommunikation Anvendelse af og begrundelse for produkter, koncepter og ideer til film- og tv-produktion. Grundfag 22